Fremtidens børn og unge

Relaterede dokumenter
Fremtidens børn og unge

Fremtidens trends og tendenser unge og bolig

Fremtidens unge og boligen

Fremtidens talentudvikling: Potentiale i den danske model?

Fremtidens unge og det samfund I skal leve i

Familier, forældre, børn og læring i fremtiden

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens megatrends, tendenser og ændringer i de kommende år. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtiden for idræt forbundet med arbejdspladsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Ledelse af nutidens unge generationer (Generation Z & New Millenium) Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Hvad byder fremtiden på? og hvad så. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens børn og unge i institutioner og skoler: - Alle har brug for en ven

Moderne forældres krav og ønsker til kommunal service i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens patienter hos den praktiserende læge

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Hvad vil de unge nu og i fremtiden?

Fremtidens udfordringer med fastholdelse af unge på efterskoler

Nutidens og fremtidens seniorer og boligen

Fremtidens fællesskaber. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Nutidens unge, fremtidens medarbejdere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens bolig i 2050

Folkekirkens fremtid: De kommende udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens byer og byrum. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens attraktive arbejdsplads. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig og beboer frem mod 2030

Fremtidens almene bolig og beboer

Fremtidens patienter hos Kiropraktorer. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Ledelse af nutidens unge generationer (Generation Y & Z) Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Fremtidens almene bolig og beboer i 2025

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Fremtidens institutioner, børn og familie. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Kalundborg Kommune Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens patienter. - og det nye sundhedsbegrebs konsekvenser for krav og forventninger til det offentlige. Jesper Bo Jensen, ph.d.

Udviklingstendenser og vilkår i fremtidens sundhedsvæsen frem mod 2020

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Fremtidens samfund - og skolebiblioteket der passer dertil. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens unge og og fremtidens muligheder. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Advokatbranchen og digitalisering

Fremtidens samfund: Tendenser og udvikling af betydning for affald. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsmarked, arbejdsliv og generationer i Færøerne Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens børnepatient og dets forældre

Den nye samfundsorden og udfordringerne på børneområdet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens Megatrends for storbyer og fremtidens generationer

Fremtidens kunder i byggemarkeder. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens kunder, IT og filialer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

De nye unge og de nye forældre på efterskolen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens børnepatient og forældre

Fremtidens behov for boligtyper og former for alle byens borgere! Marianne Levinsen. Cand.scient.pol. #fremforsk

Borgernes sundhed Gør det en forskel at få et sundhedscenter i Hinnerup?

Arbejdsmarked og generationer De unge Z er og uddannelse i fremtiden

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens energisystemer: Brugerdreven innovation. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsmarked og samfund Hvad skal man uddanne sig til? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens fællesskaber: Kan vi finde dem i de almene boligområder? Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens samfund, uddannelser, familier og skolegang i Københavns Kommune

Det frivillige arbejde grundstenen i fremtidens civile samfund?

9.45 Syv år fra nu: Hvad vil dine kunder have i 2025? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker FremForsk Center for Fremtidsforskning

Fremtidens København, arbejdsmarked, organisation og de unge for Københavns Lærerforening

Vi bevæger os ind i fremtiden for familier, kæledyr og dyrlæger. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

De unges univers anno 2017

Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug

Fremtidens ideele pensionsordning og fremtidens ældre og pensionstilværelsen

Fremtidens Ledere og Topledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens udfordringer 10 til 10.30

Fremtidens borgerservice: Krav og forventninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens arbejdsmarked muligheder og udfordringer som arbejdstager

Kultur Kultur- og fritidsområdet og i fremtiden fritidskonference 10. Maj 2011.

Hvordan vil vi kommunikere, mødes og innovere i fremtiden anno 2030?

Fremtiden for idræt, motion og foreninger. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsmarked job, uddannelser & udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens Seniorliv med indhold og mening i Ålborg Kommune Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens finansielle forbrugere og IT løsninger

Fremtidens samfund - og SFO`s rolle. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol.

Fremtiden for døgninstitutioner. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Kender du typer, der har kreditkort? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Fremtidens seniorer og deres liv. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Nutidens og fremtidens løbske digitale unge og forældre

Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil

Fremtidens sundhedsvæsen 2025 Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Fremtidens bolig & byggeri. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsliv, fritid og familie. Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Fremtidens arbejdsmarked, medlemmer og forventninger til den faglige organisation på de offentlige arbejdsmarked

Fremtidens unge og Billunds kommunes Indsatser i fremtiden

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

Fremtidens diabetespatienter i sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens offentlige sektor og chefsekretærens rolle i denne. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Unge, som ikke kan hente støtte derhjemme De får det ikke længere i folkeskolen

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen

Fremtidens samfund, familier og forventninger til service og forståelse fra sundhedsvæsenet

Fremtidens marked og forbrugere. i det sønderjyske!

Fremtidens Kommune: Udfordringer for Vejen kommune de kommende år. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Den nye Kultur- agenda og på kultur og Fremtidens aftensskole anno 2020 DOF Region Sydjylland

Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden

Transkript:

Fremtidens børn og unge Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som en lang, fraktal rute igennem byen

Fortidens forældre Skolen var en institution Børnene skulle møde Autoritære forældreroller Der var ikke forældre samarbejde men derimod bestemte skolen Asyler tog sig af de udsatte børn der blev hjulpet på trods af forældrene Det var sociale institutioner, der hjalp samfundets dårligst stillede

Institutionaliseringen af børn

Velfærdsstatens opstående en ny tid Kvinderne ud på arbejdsmarkedet Uddannelsesrevolution og social mobilitet gennem uddannelse Offentlige servicefunktioner gør det muligt og sikrer beskæftigelse til kvinderne Familien funktioner bliver overtaget af det offentlige Funktionstømningen af familien Skilsmisser og nye familieformer Forældresamarbejdet opstår som ny dimension

Fertilitet og fødsler To forskellige billeder

Befolkningsudviklingen Danmark 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100 + -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Demografi Danmark Absolutte tal 2014-2024 2014 2024 Ændring 0-9 634915 637361 2446 10-19 690477 647606-42871 20-29 701980 759574 57594 30-39 687819 721227 33408 40-49 809742 687191-122551 50-59 737523 787306 49783 60-69 694276 690049-4227 70-79 435525 590510 154985 80-89 193364 271356 77992 90 + 41523 49079 7556 I alt 5627144 5841259 214115 Kilde: Danmarks Statistik, 2014

Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80

Fakta om familien Ikke færre familier - singlerne er overvurderet Danske familier er mere sammen med deres børn end for 15-25 år siden 72% bor sammen med far og mor 65% af danske børn vokser op med begge deres biologiske forældre 18% af børnene har en enlig forsørger (2% en enlig far) 10% bor med forsørger og ny partner Familien er blevet et valg Stadig mange skilsmisser, men folk gifter sig igen

Moderne forældre: Udfordringer Navigere mellem arbejde, børn, forventninger om aktiv og ofte praktisk deltagelse i dagsinstitutioner, skoler, fritids og sportsaktiviteter. Ønskebørn - undgå Curling-børn, Trofæbørn og overbeskyttede børn. Undgå Mor og Far har dårlig samvittighed Undgå at fralægge sig alt ansvaret - Institutionsbørn At lære børn at udfolde sig selv men tage hensyn til andre

Forældres brug af tid på deres børn (Jens Bonke, 2009)

Moderne børn Børn er konservative de ønsker en rigtig kernefamilie Selv børn fra skilsmissefamilier ønsker sig en rigtig kernefamilie de ønsker at forældrene igen finder sammen Børn fra brudte familier er mere syge, har lavere selvværd og får flere problemer senere i livet end børn fra almindelige kernefamilier Børn foretrækker at bo et sted Børn fra brudte familier kræver særlig opmærksomhed i instititioner og skole

Familier i fremtiden? Følelsesmæssigt og personligt behov for at til belonging tilhørsforhold My home (familie) is my castle Nye livsfaser betyder færre familier - men ikke i børnefamiliealderen Den har overlevet utroligt meget - derfor fortsætter den Parforholdet er endnu mere stabilt end familien De unge mellem 15-19 år ønsker også familie, parforhold og børn Kernefamilien er børnenes klare billede af den rigtige familie De unge prøver igen bofællesskaber

Normalitetsbegreb under forandring Dydens smalle sti er blevet meget smal indskrænkning af det normale (middelklassens ulidelige sejr) Det fysisk afvigende er i mange år blevet behandlet Det psykisk afvigende er først ved at komme ud af tabu-området Børn skal være meget normale og det normale har ikke vide grænser længere Forældre søger ofte en diagnose en forklaring De sære, den underlige og det afgivende ser ud til at være på vej ind igen men langsomt

Moderne forældres ønskeliste Gør hverdagen nemmere - 4 ud af 5 forældre vil gerne betale for god og sund kost i daginstitutionen Husligt arbejde ingen ende og især kvinderne tager det store slæb. Betale sig fra det sure slæb: Rengøring, indkøb og madlavning. Ønsker uanset indkomst en billig hjemmeservice Gode fleksible dagsinstitutionstilbud åbningstider og mad kort transport til og fra arbejde Krav om familiepolitik i samfund og virksomhederne

Forældre: Når det gode liv krakelerer! Drømmen brast Sorg, skam og skyld Måske nødt til at prioritering mellem privat- og arbejdsliv - nødt til at vælge fra Mange møder, sagsbehandling, vurderinger mv. Tid og energikrævende Stort pres på ægteskabet eller personen selv Evt. søskende og deres behov Nogle gange livslange bekymring, især når man engang selv er væk.

Familietyper Hver 4. skilsmissebarn på 19 år har ingen kontakt med den ene af forældrene Børn og unge af brudte familier eller enlige forsørgere De har lavere selvværd og får oftere psykiske og adfærdsproblemer med alderen Sociale stor betydning for risikoen på at komme ud på et skråplan Estimat 10 % af børn og unge er marginaliserede

Elite, middelklasse og de nye underprivilegerede Globale borgere Den øverste del af samfundet med de bedste uddannelser, jobs og levevilkår. Regionalister Middelklassen nyder velstanden og den voksende demokratisering i denne gruppe. Den nye underklasse de lokale U-uddannede, øst-arbejdere, immigranter og flygtninge Forskellen udgøres af strategien for at begrænse usikkerheden og reducere kompleksiteten i omgivelserne

Generationer i fremtiden Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen, rejsegrammofon Født 1940-54 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1980-89 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-66 Generation Z Mellemkrigsgeneration Stor familieværdier Projekt- og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen9 Født 1967-79 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født 2001 -

Gen. Z: Venner = at lykkes Venner er det vigtigste Uden venner så vil man føle sig ensom og ikke have noget at lave Bindeleddet for venskabet er ofte en fælles historie, dele oplevelser, og dermed fortiden og fremtiden Venner og venskab bliver hermed en aktiv proces i informanternes socialiseringsproces og identitetsdannelse, De spejler sig i hinandens øjne. Dette betyder at venner og venskaber konstant skal bekræftes og vedligeholdelse.

Karakteristika for Z og New Millenium (født 1990 2011) Projekt, trofæ og curling børn, som forældre vil gøre alt for. Børnene i første række. De har individuelle læreplaner fra de starter i daginstitutioner, og folkeskolen den individuelle tilgang siden 2003. Børn lærer hurtigt at indgå i mange forskellige sammenhænge og skifte roller og værdier afhængig af, hvem de er sammen med Forventer, at vi ser dem som det unika, de er!

Venner og fællesskabet det vigtige i livet. Hver Digital Native = stor personligt netværk 4-8 intime venner(mindst 1 gang om måneden) 30-50 venner/bekendte fra skole, sport m.v. Tidl. 100-200 MSN venner, nu op til og mere end 400 venner på Facebook De mindre børn er i gang med at opbygge Netværket og for de ældre er det meget vigtigt del af det gode liv som ung Frivillige fællesskaber og interesser!

Instagram, snapchat, Pinterest og alt det nye

Robusthed, selvkontrol og moral De er både meget robuste med det rette baggrund og meget skrøbelige Opvækstafhængig Vurderes af deres egne peer evaluation Selvkontrollen er indbygget via pædagogisering derfor slår den nogle gange fra, den er for nogle situationsbestemt Selvkontrol er ikke altid en fremtrædende værdi dog er den vigtig mellem ens egne (peers) Moral: Der er noget man bare ikke gør! Men moralen er kulturafhængig Moral: Det er noget man laver sammen med sine venner

Peers som begreb (Vennerne, gruppen, klubben )

Aflæring Den feminine børnehave og skoles fejltagelse: Drenge kan godt, selv om de ikke sidder stille Der findes andre læringsformer end de rolige Det er ikke altid forkert at være aggressiv Tale er ikke guld der findes også gyldne kropslige udtryk af værdi Vi skal også leve af produktion i fremtiden Kønsdiagnoser hvorfor er der flest drenge med ADHD? Vi har brug for en struktur, der også fremmer drengenes læring

Den næste generation født 2012-2021 (multilocals) Far og mor leger og er ikke så strømlinede som tidligere flere vælger ikke at få børn eller at leve alternativt En del vil blive børn med udfordringer som 68 generationens børn De er få og bliver med tiden en mangelvare Institutionsvante og forældrene ditto Det digitale er en selvfølge Vokser op i en tid med fokus på optimisme, nye tendenserm farvel til retro og mormormad, high tech og nye materialer, men har forældre fra retrobølgen

Frivillige og ungdomsarbejdet Der er tre typer af frivillige: Familie & naboer, de organiserede frivillige og de fritgående frivillige De organiserede er de mest anvendte men der er størst potentiale i de to andre grupper Familiesamarbejdet og nabolaget Skab en struktur for de fritgående frivillige Hvis I vil have de unge i aktivitet, skal der andre boller på suppen: Deltidsaktive, flash-begivenheder, mobilen som organisator, det skal være sjovt og givende, gøre noget godt Kommunikation direkte til dem tænk på forme og indhold

www.fremforsk.dk Jesper Bo Jensen Fremforsk Kannikegade 18 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00