Nationale cykelruter ændringsforslag til ruteforløb 2012 Cases: Københavnsområdet og Østersøruten Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle
Indhold Indhold Side 3 Forord 4 Definitioner 5 Nationale og europæiske cykelruter Kapitel 1 9 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter Kapitel 2 21 Nationale cykelruter i Københavnsområdet Kapitel 3 30 Østersøruten til national cykelrute 8 39 Kilder, hjemmesider og kontaktpersoner Tilhørende bilag kan rekvireres på www.friefugle.dk Bilag 1: Ideer til generelle infrastrukturforbedringer. Bilag 2: Oplevelsesmæssig beskrivelse af de enkelte nationale cykelruter. Bilag 3: Research på strækninger af N2. Bilag 4: Forslag til N4 ind i København. Bilag 5: Research på N6 Nyborg - Odense. Rapporten Nationale cykelruter ændringsforslag til ruteforløb er udgivet af Foreningen Frie Fugle 2012. Tekst: Jens Erik Larsen Fotos: Jens Erik Larsen Design og produktion: Paramedia #1619 ISBN: 978-87-89835-74-3 Faglig følgegruppe: Niels Jensen, Københavns Kommune Hans Jørgen Simonsen, Syddansk Turisme, afløst midtvejs af: Anne Dorthe Larsen, som igen er afløst af Steffen Palmø VisitOdense og Mette Dennig Udvikling Fyn. Claus Rex, Cyklistforbundet Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet Kirsten Vest, Naturstyrelsen Marianne Teglengaard VisitDenmark (deltog ikke i møderne), afløst midtvejs af: Eva Thybo. Projektet er støttet af Transportministeriets pulje til fremme af cykeltrafik 2010. 2
Forord Forord Cyklisternes infrastruktur cykelruter og cykelstier er det fysiske grundlag for at få flere cyklister ud at færdes på en sund og miljørigtig måde. Der er i dag bred politisk enighed om at cykling og cyklisme skal fremmes, fordi det er en miljøvenlig transportform, fordi den øger mobiliteten i alle aldersgrupper, og fordi den fremmer folkesundheden. Den overordnede infrastruktur for feriecyklister, er de nationale cykelruter. For at få flere til at bruge disse er det afgørende, at skiltningen er til at cykle efter, vej- og stibelægningen er god, og at der ved ruteføringen er lagt vægt på trafiksikkerhed, fremkommelighed og oplevelser. I dag er mange af ruterne forsømte og trænger til en gennemgående renovering af skiltning, ruteføring og belægning. Efter amternes nedlæggelse, har Kommunernes Landsforening og Vejdirektoratet aftalt, at kommunerne overtager ansvaret for de nationale og de regionale cykelruter. Imidlertid kræver det et samarbejde over kommunegrænserne. Denne rapport kan forhåbentlig være med til at skabe overblik over mangler og igangsætte forbedringer. Første kapitel indeholder en samlet oversigt over de nationale cykelruters forløb med foreslåede fremtidige ændringer. I kapitel 2 fokuseres i samarbejde med Københavns Kommune på de nationale cykelruter i og omkring hovedstaden. Endelig tages i kapitel 3 den national cykelrute 8/Østersøruten op til behandling i samarbejde med Syddansk Turisme og turistdestinationerne i området, samt de indvolverede kommuner. Målgruppen for denne publikation er således primært ansatte i kommunernes forvaltninger. Men publikationen er også relevant for turistorganisationer, Vejdirektoratet, Naturstyrelsen, konsulentfirmaer og aktive medlemmer af Cyklistforbundet, Naturfredningsforeningen m.fl. Juni 2012 Jens Erik Larsen JE@friefugle.dk 3
Definitioner Definitioner En sti er som regel en del af en rute for lette trafikanter og har ofte et relativt smalt tværprofil. Turforslag forslag til forløb man kan følge på cykel, til fods, til hest m.v.. Forslaget er oftest indtegnet på kort eller/og beskrevet i tekst, men ikke afmærket i marken. En cykelrute er en strækning mellem to punkter A og B, der er tilrettelagt og afmærket for cyklister med et højt sikkerheds- og serviceniveau. Europæisk cykelrute cykelrute, som forbinder flere lande, er over 1000 km lang, og som indgår i det europæiske cykelrutenet EuroVelo. www.eurovelo.com National cykelrute En cykelrute tilrettelagt for danske og udenlandske feriecyklister gennem flere landsdele forbi seværdigheder og overnatningssteder. Afmærket med hvidt nummer på rødt felt med hvid ramme (nationale farver) på blå baggrund med numrene 1-15. Ruten skal være farbar i al slags vejr det meste af året (ca. 15/4-15/10). Regional cykelrute En cykelrute gennem flere kommuner tilrettelagt for ferieeller udflugtscyklister. Afmærket med hvidt nummer 16-99 på blå baggrund og med hvid ramme omkring nummeret. Ruten skal være farbar i al slags vejr det meste af året (ca. 15/4-15/10). Lokal cykelrute En cykelrute, der er tilrettelagt af en eller flere kommuner, for udflugts- eller hverdagscyklister. En lokal rute for udflugtscyklister er ofte en rundtur på max 40 km, mens en lokal rute for hverdagscyklister er en kortere og direkte rute ofte mellem bolig og arbejdsplads/skole/indkøbsmuligheder. Afmærket med hvidt tal 100-999/navn/logo i hvid ramme på blå baggrund. I tekstbeskrivelser forkortes således (svarende til vejreglens terminologi): N1 = National cykelrute 1 R16 = Regional cykelrute 16 L101 = Lokal cykelrute 101 Definitionerne på nationale, regionale og lokale cykelruter findes i Vejregler for vejvisning på cykel-, ride og vandreruter. Definitionen på en cykelrute er taget fra Idékatalog for cykeltrafik (2000). Begge publikationer er fra Vejdirektoratet. Definitionerne på ferie-, udflugts- og hverdagscyklister er fra Planlægning for cyklister, hverdag og fritid fra Miljøministeriet 1985. 4
Nationale og europæiske cykelruter Historik 5
Nationale og europæiske cykelruter De 11 nationale cykelruter. Cykelguide 2006. Amterne og Vejdirektoratet. Udsnit af ECF EuroVelo Map med de europæiske cykelruter i Danmark. Det nationale cykelrutenet blev etableret i 1993, som et af de første sammenhængende nationale cykelrutenet i verden. Det nationale cykelrutenet blev etableret af vejmyndighederne som en trafikal infrastruktur på linje med vejnettet og med ambitioner om en tilsvarende kvalitet m.h.t. vejvisning og vedligeholdelse. Siden da har mange lande fulgt efter, med det danske cykelrutenet som forbillede, men dog i forskellige udformninger. I Storbritannien har man f.eks. anlagt mange ruter på nedlagte jernbaner og tilført ruterne skulpturer og særligt designede broer m.v. I Danmark har der ikke været så meget arkitektarbejde på etablering af ruterne, hvis man ser bort fra de landskabsmæssige formationer, som ruterne lægges igennem, samt designet af skilte. Muligheden for at etablere et nationalt net af cykelruter, blev nævnt første gang i en officiel rapport, da Miljøministeriet i 1985 (Planlægning for cyklister, hverdag og fritid) skrev: Miljøministeriet vil med udgangspunkt i den regionale planlægning søge etableret et landsdækkende rutenet for feriecyklister. Dette blev fulgt op med rapporten Amtskommunernes stiplanlægning med oplæg til nationalt cykelrutenet (Miljøministeriet 1988), som førte til nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe i Vejdirektoratet til udarbejdelse af det konkrete forslag der stort set endte som foreslået i rapporten i 1988 (Nationale cykelruter Vejdirektoratet 1991). I 1993 blev det nationale rutenet med 10 cykelruter indviet. Det var på det tidspunkt amterne, der stod for oprettelsen og vedligeholdelsen. Inden da udarbejdede Vejdirektoratet nye vejregler for vejvisning på cykelruter, hvori bl.a. bestemmes, at nationale ruter vises med en rød baggrund for de hvide rutenumre de nationale farver. Disse vejregler trådte i kraft i 1991. Vejreglerne blev revideret i 2000 (Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter) og igen i 2008-09 p.gr.a. amternes nedlæggelse (Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter). Hærvejen blev den første nationale cykelrute, idet de 5 amter, som den historiske Hærvej fra Viborg til Padborg går igennem, samarbejdede om afmærkning af cykelruten og udgivelse af cykelkort. Den blev åbnet i 1989, og er på en måde et forbillede for det efterfølgende net af nationale cykelruter. Amterne arbejdede især i de første år også med markedsføring af ruten. 6
Nationale og europæiske cykelruter Flere færgenedlæggelser førte til problemer for de nationale ruter, f.eks. Grenå - Hundested. Først med 1-2 års forsinkelse flyttedes N2 til Ebeltoft. Senere stoppede Kulhusfærgen og N2 måtte lægges om over Frederiksværk ad Fjordstien. Færgen er dog genopstået og ruten lagt tilbage gennem Nordskoven. Der har ikke været fremført de store visioner fra amternes side mht til videreudvikling og markedsføring af de nationale cykelruter. Dog blev en ny national rute tilføjet af de nordjyske amter, nemlig Limfjordsruten i 2002. De regionale turistgrupper har ind i mellem været interesserede i cykelruterne. Fyntour (nu Visit Syddanmark/flere destinationsselskaber) og turisme region syd (nu Østdansk Turisme) har været de mest visionære med markedsføring af Østersøruten, men man har dog ikke fået gjort denne rute til en samlet national rute, som det er foreslået i Miljøministeriets strategirapport 2003 (Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning). Et andet projekt Berlin - København cykelruten har haft tilsvarende koordineringsproblemer, idet de involverede turistgrupper brugte pengene til markedsføring, før ruten blev flyttet og samlet afmærket som nationale rute 9. Denne flytning og afmærkning skete efterfølgende takket være især Storstrøms Amt. November 2003 afholdtes en jubilæumskonference for 10 året for de nationale cykelruter. Et af formålene var at diskutere ruternes fremtid og især koordinering mellem vejmyndigheder og turistorganisationer. Der var stor interesse for konferencen se nærmere afrapportering herom på www.friefugle.dk/jubilaeumsrapport. pdf. Men der er siden ikke sket den store koordinering, og efter amternes nedlæggelse, er det de nye 98 kommuner, der skal varetage planlægning og vedligeholdelse af de nationale cykelruter og de regionale for den sags skyld. I 2013 bliver det 20 års jubilæum for de nationale cykelruter. En jubilæumskonference kunne hjælpe med at sætte fokus på fremtidige strategier for ruterne. Denne rapport kunne være grundlag for at samle kommunerne hertil. I forbindelse med strukturreformen var det som om, de nationale og regionale cykelruter blev glemt. Derfor skrev Dansk Cyklist Forbund og De Frie Fugle breve til daværende Transport- og Energiminister Flemming Hansen samt til Erhvervsminister Bendt Bendtsen og Miljøminister Connie Hedegaard for at gøre opmærksom herpå. Vi fik et positivt svar tilbage fra transport- ministeren på regeringens vegne om, at der nok skulle blive taget hånd om det i løbet af efteråret 2006, og at vores forslag ville indgå i Vejdirektoratets videre arbejde hermed samt i en fremtidig Statslig Cykelstrategi. Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening (KL) indgik en aftale om, at det nationale cykelrutenet bevares som det er nu, at evt. ændringer, som kommunerne ønsker at foretage, skal indberettes til Vejdirektoratet, som godkender ændringer og ajourfører et kort over ruternes aktuelle beliggenhed. Kortet findes på www.vejdirektoratet.dk under fanen trafikken.dk. Ændring af ruter og nye ruter Som det fremgår af vejreglen og tilhørende bekendtgørelse (BEK nr. 841 af 08/09/2009) skal ændringsforslag til nationale cykelruter indsendes til Vejdirektoratet til godkendelse. Større ændringsforslag og nye ruter skal vendes i Samarbejdsudvalget vedrørende Turistvejvisning. Vejreglen indeholder overordnede kriterier for ændringer og for nye ruter, men for at Samarbejdsudvalget bedre kan behandle sager og vurdere om et ændret forløb fører til en bedre rute for cyklisterne, har udvalget i starten af 2012 udarbejdet et notat til Administration af nationale cykelruter. Heri indgår følgende vurderingsparametre: Sikkerhed og tryghed, komfort, service, turisme, skiltning og meningsfuldhed. Cykelkort med nationale cykelruter De tidligere amters regionale kort er delvist afløst af Vejdirektoratets digitale kort over nationale cykelruter. Herfra kan man udskrive kort og downloade ruter til GPS se www.vejdirektoratet.dk. Cyklistforbundet har udgivet guidebøger med tilhørende 1:100.000 kort. Disse kort dækker et større område end de tidligere amtskort, og man kan ikke købe kortene alene. For nogle af de nationale cykelruter findes guidebøger med kort fra det østrigske forlag Esterbauer (Bikeline serien). 7
Nationale og europæiske cykelruter Det gælder Vestkystruten (N1), Hærvejsruten (N3), Sydhavsruten (N8, Østersøruten) og Limfjordsruten (N12), som alle er udgivet på dansk. Disse kort er i skala 1:75.000. Cyklistforbundet indlægger cykelruter og cykelstier i Open Street Map for hele landet. www.cyclistic.dk og Naturstyrelsen friluftskort på www.udinaturen.dk indeholder også cykelruter. Europæiske cykelruter EuroVelo For godt 15 år siden opstod ideen med at etablere et overordnet europæisk cykelrutenet. Først var det kun nogle streger på et kort. I 1997 kom der mere skub i planerne og EU-midler blev tilført. ECF, det europæiske cyklistforbund, Sustrans (UK) og De Frie Fugle udviklede projektet gennem disse år. Nu har ECF overtaget EuroVelo, og hertil oprettet EuroVelo Council, hvor Sustrans og Frie Fugle deltager. Det oprindelige rutenet med 12 ruter er på 66.175 km, hvoraf ca. 2/3 allerede er etableret med national skiltning. Et par nye ruter er senere kommet til. Der har især været stor interesse for projektet i Syd- og Østeuropa. www.eurovelo.com Der er også udviklet en afmærkning eller rettere et logo, som for hver EuroVelo rute kan benyttes sammen med den nationale afmærkning UNECE recommendation (R.E.2) såfremt det pågældende lands vejregler tillader dette. Herved vil man kunne opnå en kontinuitet i afmærkningen over landegrænser. Imidlertid vil det jo tage nogle dage for en cyklist at komme gennem hvert land, og der er således tid til at vænne sig til en lidt afvigende afmærkning. Oplysninger om den unikke europæiske sammenhæng kan derfor også gives via informationstavler undervejs. Dette er tilfældet med EuroVelo 12, North Sea Cycle Route, der er gennemført i sin helhed ved hjælp af EU midler (Interreg. II C) og godt samarbejde mellem regionerne rundt om Nordsøen. I Danmark forløber ruten på Nationalrute 1 (Vestkystruten) og nationalrute 5 (Østkystruten) se nærmere www.northsea-cycle.com. Denne rute er i øvrigt optaget i Guinness rekordbog som verdens længste afmærkede cykelrute (5.932 km). De øvrige ruter gennem Danmark er Pilgrimsruten fra Trondheim til Santiago de Compostela, som her i landet følger Hærvejsruten. Endelig er der EuroVelo 7 fra Nordkap til Malta og EuroVelo 10 rundt om Østersøen. De sidste 2 går gennem København se kapitel 2. Hvis man i Danmark ønsker at benytte et logo for strækninger, der indgår i Europæiske ruter, er der i de nye vejregler (Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter se www.vejregler.dk) åbnet mulighed for at dette kan ske ved at anbringe logoet på en undertavle. Det benyttede logo skal dog først godkendes i Vejdirektoratet. I nærværende projekt er udarbejdet forslag til udformning af EuroVelo logoer til de danske strækninger. Logo for EuroVelo 6 afmærkning, som det anvendes i Schweiz og forslag til anvendelse i Danmark på Hærvejen. Cykelkort for hele Europa En europæisk cykelrute på 5-7000 km bruges selvfølgelig mest lokalt, og det er netop også en af kriterierne for ruterne, at de skal forbinde større byer og gå gennem bycentrene. Men der er også en øget interesse for at foretage længere rejser på cykel fra land til land. Derfor har ECF i 2008 udgivet et kort over hele rutenettet henvendt til brugerne. Kortet ECF. EuroVelo Map er i skala 1:4.000.000, men der vises ved ikoner på ruterne, hvordan de er afmærkede i de enkelte lande. Se kortudsnit side 6. Således kan man få et overblik over, hvor ruterne er klar til brug, og teoretisk set cykle efter kortet. På bagsiden er der en beskrivelse af hver af de 12 ruter til inspiration. Teksten er på tysk og engelsk. 8
Kapitel 1 Nationale og europæiske cykelruter Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter Kapitel 1 9
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter 1 Vestkystruten Skagen - Rudbøl (grænsen) 560 km Tidligere klagede mange over dårlig grusbelægning på ruten, men i forbindelse med Interreg projektet med Nordsøruten blev flere af de værste strækninger udbedret. Der er nogle steder benyttet stenmel i øverste lag. Dette er finere end grus og binder overfladen bedre. Ruten blev også i den forbindelse omlagt ved Skærbæk, efter oversvømmelse ved en stormflod, og efterfølgende jordskred. På strækninger ved Vadehavet følger ruten bærmeveje på digernes landside, hvor der nogle steder også går får. Ved etableringen af Nordsøruten blev der opsat informationstavler hver 10. km. Det gamle logo for Nordsøcykelruten, der er opsat på den sydlige del af ruten, bør udskiftes med nyt EuroVelo 12 logo. Det, at N1 (sammen med en del af N5) indgår i en etableret europæisk rute har formentlig betydet en del for brugen, men der foreligger ikke nogen tællinger heraf. På Nordsørutens hjemmeside skriver cyklister ind, når de har taget hele ruten og om eventuelle problemer undervejs se nærmere på www.northsea-cycle.com Rasteplads ved Rudbøl, hvor man kan spise madpakken. Kommune Rutenr. Aktion Supplerende bemærkninger Alle kommuner N1 EuroVelo logo på undertavler på ruten Tønder N1 Bedre belægning på strækning Brøns - Rømø dæmningen I forbindelse med Thy Nationalpark arbejdes der på at forbedre cykelruten og udvikle cykelturismen. N1 er allerede omlagt syd for Hansholm til at følge ny sti langs vej tættere på havet i stedet for at følges med N2. Længere sydpå er en mindre strækning også Unikt at ca. 10 km af ruten går direkte på ved at skulle omlægges. stranden, mellem Løkken og Blokhus. Thyborøn - Agger færgen indgår i ruten. Her sejles hver time fra 6 morgen til 8 aften. www.thyboronagger.dk Cyklistforbundet har udarbejdet en tilstandsrapport for strækningen Nymindegab - Rudbøl. Generelt for den nordlige del Nymindegab - Oksbøl gælder: Asfalt og grusstrækninger har god belægning. Der mangler enkelte skilte. Eksempler på sjusket afmærkning med påklistrede N1 rutenumre på gamle vejvisertavler. På midterste del Oksbøl - Ribe: Næsten kun asfalt, enkelte steder lidt grovkornet, en strækning langs trafikeret vej (rute 463). Der mangler rastepladser. Sydlige del: Problematisk grusstrækning på 1,4 km lige nord for Rømø dæmningen. I forbindelse med, at Vadehavet er blevet nationalpark, kan cykelruten og tilhørende information måske opgraderes. Der mangler i høj grad sidevejvisninger til seværdigheder og service. 1 Vestkystruten 12 Nordsøruten Sidevejvisning til Mandø og Rømø og Nationalpark Vadehavet og vejvisning til informationscenter EuroVelo Thisted N1 Omlægninger i Nationalpark Thy Stedtavler ved indgang til nationalpark og vejvisning til informationscenter 10
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter Hanstholm - København 420 km N2 er ikke så kendt en rute. Den rummer ellers mange af landets forskellige landskabstyper og kulturhistorie og kunne være en fin introduktion til Danmark for udenlandske turister. For at gøre ruten mere kendt og lettere at markedsføre, skal den have et navn. Diagonalruten har været foreslået. I Viborg Kommune omlægges ruten til at følge den gamle Løgstørbanes tracé ind til Viborg station. Øst for Viborg ved Viskum Kirke, kunne ruten fortsætte ud over den helt specielle landskabsformation Ø en informationstavle med kort kunne være en god idé her. Over Djursland følger N2 hele vejen N5. Det skyldes at N2 oprindelig gik til Grenå, og ikke Ebeltoft. En bedre løsning ville være at tage et forløb mere direkte og så koble nationalpark Mols Bjerge på ned til Ebeltoft. Måske den nedlagte jernbane mellem Randers og Ryomgård, kunne bruges? I stedet for at gå til København foreslås det, at N2 følger nordkysten af Sjælland. I cykelplan for Odsherred indgår et forslag om en cykelrute langs den nordlige kyst, men indtil videre følges nuværende forløb via N2 dobbelrettet cykelsti fra Sundby Lille mod Frederikssund. N2 Tapdrup gl. station øst for Viborg er omdannet til rasteplads, legeplads og kulturformidling. Nykøbing Sj. og Rørvig. Fra Hundested kunne N2 så følge Nordkyststien (R 47) til Helsingør. Projektet burde være meget interessant for VisitNordsjælland, som er i gang med et projekt om udvikling af bl.a. cykelturisme. Der kræves dog investeringer i Nordkyststien (R47) for, at det virkelig skal løfte cykelturismen. Men med forbindelse til Sverige, skulle der være gode muligheder for at investeringerne hurtigt betales tilbage i form af øgede turistindtægter. En flytning af N2 som beskrevet, kræver at kommunerne på det nuværende forløb, går med til at ændre det gamle forløb til en regional rute. Der har været holdt møder med alle kommuner, og det ser ud til at dette skulle være muligt se nærmere i kap 2 og i bilag 3 vedr. research på N2. Alternativt kunne man stoppe ruten i Ebeltoft/Grenå, for at undgå for meget overlap af flere ruter. Afmærkning af N2 gennem Nordskoven. Kommune Rutenr. Aktion Supplerende bemærkninger Halsnæs, Gribskov, N2 Ændre R47 til N2 Uddybes i kapitel 2 Helsingør Halsnæs, Frederikssund, Egedal, Furesø, København N2 Ændre N2 til regionale ruter Uddybes i kapitel 2 11
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter 1 Vestkystruten Hærvejsruten Skagen Skiveren - Rudbøl Padborg (grænsen) 560 450 km Ruteomlægninger er undervejs i Viborg Kommune, idet N3 føres forbi stationen sammen med Alhedestien på den nedlagte jernbane. Nye informationstavler opsættes på ruten i Viborg og skiltningen suppleres med EuroVelo skiltning. Der er kommet nye overnatningstilbud til cyklister og vandrere på Hærvejsruten i form af Pilgrimsherberg www. Vejvisningstavler på haervej.dk inspireret af pilgrimsruten husmur i Thorning. i Nordspanien, El Camino de Santiago. Et helt nyt herberg er desuden åbnet i Thorning og ved Povlsbro i den gamle kro. Et udviklingsprojekt under Viborg Turistbureau og Syddansk Turisme har i de sidste år analyseret Hærvejsruten. Cyklistforbundet har for projektet udarbejdet en teknisk rapport om skiltningen m.v. Se rapporten Hærvejen Cykelruten fra Viborg til Padborg fra oktober 2009 på www.haervej.dk Med hensyn til grusstrækninger er der især 2 steder, som giver cyklister problemer, ved Det store Vandskel og ved Urnehoved. Men begge steder er vejen og omgivelserne fredede, og biler har adgang på vejen. Men der bør kunne findes en teknisk løsning på grusbelægning, der kan bruges både af cykler og biler, ligesom de mange grusveje i Sverige. Der er udkommet ny guidebog og tilhørende kort for Hærvejscykelruten (incl. vandreruten): Hærvejen Guide til vandrere og cyklister med tilhørende kort 1:50.000. Viborg Turistbureau m.fl. 2010. Kortet kan også findes på www.haervej.dk Hærvejsrutens nordlige del kan findes på et nyt cykelkort, der i 2011 er udgivet af VisitNordjylland: Cykelruter i Nordjylland, med et oversigtskort og 7 delkort i ca. 1:100.000. Det overordnede ruteforløb er der ingen grund til at røre ved, idet ruten ligger godt op ad det historiske tema, der netop for denne rute er interessant. Dog er det kun den klassiske strækning mellem Viborg og Padborg, der er udforsket på denne måde. Den nordlige del mellem Skiveren og Viborg kunne måske tilføres mere historieformidling. Endelig er et europæisk projekt i gang med Cyklistforbundet som tovholder om hele EuroVelo 3, som også skal fokusere på forbedringer og europæisk skiltning af Hærvejsruten. I den forbindelse foreslås det at flytte nordligste del af N3 til Frederikshavn via R61, således at EV3 hele vejen i Danmark følger N3. I dag starter N3 i Skiveren, hvor der ikke er færge- eller togforbindelser. N3 i Skelhøje. Rodet skiltning på Alhedestien. 3 Kommune Rutenr. Aktion Supplerende Hærvejen bemærkninger Alle Alle kommuner på N1 N3 EuroVelo EuroVelo logo logo på på undertavler på N3 ruten mellem Frederikshavn og Padborg 3 Tønder N1 Bedre belægning på strækning Sidevejvisning Pilgrimsruten til Mandø og Rømø og Brøns - Rømø dæmningen Nationalpark Vadehavet. og vejvisning til Viborg N3 Sammenlægning med Alhedestien informationscenter syd for Viborg Thisted Frederikshavn N1 N3 Omlægninger via i Nationalpark R 61 ind til Thy Stedtavler ved indgang nationalpark og Frederikshavn vejvisning til informationscenter Frederikshavn og Hjørring Ikast-Brande og Vejle Aabenraa N3 N3 N3 Søholt - Skiveren over Tolne N3 ændres til R61 Grusbelægning Hundshoved Øster Ny Kirke Grusbelægning Hjordkær - Kliplev EuroVelo Fejl i Cyklistforbundets guidebog i rute tegning markeret som asfalt 12
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter Søndervig - Aarhus - København 310 km Fin gammel vejvisning ved Kornerup med pilvejviser. Dog burde galgerne have samme højde. N4 foreslås omlagt i Århus by. Cykelkort og skiltning passer ikke sammen i dag. Kortene viser syd om centrum, mens skiltningen går gennem centrum. Desuden foreslås, at ruten føres over Samsø. Mols- Linien har stoppet sejladsen mellem Århus og Kalundborg. En ny forbindelse, der er mere cyklistvenlig er dog startet se www.kattegat-ruten.dk. Men i det hele taget vil det være en god oplevelse for feriecyklister at besøge øen midt i Danmark. Samsø færgerne sejler på Hou - Sælvig 5 gange dagligt og Kolby Kås - Kalundborg 3 gange dagligt. www. samsoefaergen.dk Øst for Roskilde (Hvalsø) kobles ruten i dag sammen med N6 og disse følges ad indtil indførsel i København. For ikke at have så meget overlap mellem ruter og heraf unødigt større skilte foreslås det at stoppe N4 i Roskilde. Alternativt at lave et nordligere forløb end det nuværende til København. Fra Roskilde mod København foreslås et foreløbigt forløb på cykelstier langs Københavnsvej/ Roskildevej. Cykelsuperstien fra Albertslund til København kan evt. kobles på her til Damhussøen. Se forslag hertil i kap. 2. Endvidere kunne man eliminere overlappet Hvalsø - Roskilde ved at lade N4 gå over Holbæk, hvor der er gode overnatningsmuligheder, restauranter og museer. Herfra kunne N4 følge Fjordstien R40 ret direkte til Roskilde. Alternativ med færge til Orø og videre til Hammer Bakke, som foreslået i strategirapport (Skov- og Naturstyrelsen 2003). Forslag til rutenavn: Danmark på tværs, Medvindsruten eller Vestenvindsruten. Tabelvejviser i Roskilde. Kommune Rutenr. Aktion Supplerende bemærkninger Aarhus N4 Afvigelse mellem kort og skiltning gennem byen rettes op Aarhus Aarhus - Hov til N4 sammen med N5 Samsø N4 N4 Sælvig - Kolby Kås til N4 evt. over Tranebjerg Holbæk Albertslund m.v. København N4 N4 N4 Lægges over Holbæk Ad Albertslundruten Omlægning se kap 2 Hvis kommunerne ønsker det Det er også en mulighed at stoppe N4 i Roskilde 13
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter 1 Vestkystruten Østkystruten Skagen - Sønderborg Rudbøl (grænsen) 560 650 km N 5 syd for Århus nær Moesgård. Dette er den længste af de nationale cykelruter, hvilket bl.a. skyldes, at den følger de østjyske fjorde ind til byerne og ud igen. Rutens nordlige del byder på færgeoverfarter ved Limfjorden (Hals - Egense) og Randers Fjord (Udbyhøj Nord - Syd). I Århus Kommune har ruten et dobbeltforløb nord for Århus ved Studstrup og Løgten. Dette bør ændres til ét forløb med sidevejvisning til indkøb i Løgten. Her er dog en strækning gennem privat skov og et skilt med advarsel om midlertidig lukninger ved jagt. Syd for Århus mellem Lille Fulden og Norsminde er der også vist et dobbeltforløb på kortet i Cykelguidebog for Østjylland, men der er kun skiltet ét forløb. Skovmøllen N5 går gennem hus. På Horsens Fjord er der om sommeren en cykelfærge over fjorden fra Alrø til Snaptun. Hertil kunne skiltes, så folk kunne vælge denne specielle genvej. Andre fjorde kunne overveje tilsvarende tiltag ikke blot for, at man kunne skyde genvej, men især for at byernes borgere kunne cykle ud langs den ene fjordside og hjem langs den anden på dagsture. Alrø-Snaptun færgen hedder Gitte-Marie, overfartstid 15 min. Der sejles dagligt i sommerferien samt nogle weekender før og efter ferien. Hvis det gennemføres, at Østersøruten bliver N8 se senere skulle N5 måske stoppe i Kolding for ikke at få for meget overlap mellem flere ruter. Dog vil det geografisk set være naturligt at have begge navne, og det ser ud til at kommunerne ønsker dette. N5 ved Løgten. Kommune Rutenr. Aktion Supplerende bemærkninger Horsens og Odder N5 Skiltning til cykelfærgen Alrø - Snaptun Århus N5 Dobbeltforløb ved Løgten ændres Fejl i 5guidebog syd for Århus Østkystruten Norddjurs, Mariager N5 Sætte EuroVelo logo for Nordsøruten Fjord, Aalborg, Brønderslevpå undertavle 12 Dronninglund og Nordsøruten Frederikshavn EuroVelo 14
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter Englandsruten Esbjerg - København 330 km Ruten kunne tilføres et H.C. Andersen tema, som det har været foreslået tidligere for at lokke flere turister til. Alternativt foreslås et Vikinge tema, som måske kunne knyttes til England (Trelleborg, Lejre, Roskilde). I dag kaldes N6 nogen gange Englandsruten og benyttes faktisk af britiske cyklister mellem Esbjerg Færgehavn og København. N6 kunne måske hedde Englandsruten i Jylland, H.C. Andersen ruten på Fyn og Vikingeruten på Sjælland. H.C. Andersen temaet kunne tilføjes ved at opsætte skulpturer med motiver fra eventyrene. I Storbritanien benytter Sustrans meget dette på de nationale cykelruter (The importance of artworks to national Cycle Network). Se mere på http://www.sustrans.org.uk/ what-we-do/art-and-the-travelling-landscape. I Odense findes dog allerede flere H.C. Andersen skulpturer ved Odense Å, så som Papirbåden fra Den Standhaftige Tinsoldat og sommerfugle fra eventyret om Tommelise. I Roskilde er ruten lagt om over Stændertorvet forbi Domkirken. Dette er med på Roskilde Kommunes cykelkort. Desuden bør N6 lægges ind gennem landsbyen Vindinge øst for Roskilde. Ruten over Vestamager har ikke været vedligeholdt i mange år. Den har tidligere af Københavns Kommune været foreslået at fusionere med Ørestadsruten. Behandles i kapitel 2. Et særligt studie er foretaget af strækningen Nyborg - Odense i forbindelse med følgegruppemøde. Her konstateredes flere fejl i skiltningen (se bilag 5). N 6 syd for Hvalsø. Man kan mene, at det er et lidt ydmygt spor for en national cykelrute. Ny stibro ved Fraugde øst for Odense en kontrast til spor syd for Hvalsø. Kommune Rutenr. Aktion Supplerende bemærkninger Odense N6 Skilte uden rød baggrund bag nr ved Davinde Roskilde København Alle N6 N6 N6 Øst for Roskilde bør ruten lægges ind gennem Vindinge Omlægning over Amager Overvej H.C. Andersen eller vikinge tema 15
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter 1 Vestkystruten Sjællands Odde Skagen - Rødbyhavn Rudbøl (grænsen) 560 240 km På Odden er en omlægning ved Ebbeløkke allerede planlagt. Ved research blev det dog konstateret, at der er opsat nogle uheldige skilte, der viser cyklister ud på statsvejen. Vejdirektoratet fra Næstved har været ude og se på det, og vil kontakte kommunen og også rette op på en gammel fejl i Lumsås, hvor en E 21 tavle viser cyklister mod Odden ud på landevej uden sti. I Odsherred Cykelplan foreslår kommunen at rykke N7 ud mod vest til turistområdet i Sejerø bugten med de mange sommerboliger og strande. Så vil forløbet heraf blive mere direkte, mere naturligt, mere attraktivt. Desuden er det kommunens interesse, at hele regionen så kan hænges op på en nordlig vest-øst (N2), en østlig nord-syd (R40), en vestlig nord-syd (N7) samt endelig en sydlig vest-øst forbindelse (Lammefjordsstien). Herved kunne der laves rundtursmulighed for dette overordnede netværk og flere fleksible gennemcyklingsmuligheder. Vestsjællands Amt flyttede på et tidspunkt ruten fra grusveje og -stier (bl.a. Jyderupstien) til kommuneveje med asfalt og renoverede herved også skiltningen, der i dag står nogenlunde. Ved Kongskilde Friluftsgård syd for Sorø krydser N7 N6. Her er vandrerhjem og teltplads. Der mangler en afslutning på ruten ved Rødbyhavn til færgen. En gang i fremtiden bliver endestationen en ny station i forbindelse med Femernsund bro/tunnel. Nye skilte opsat ved købmand, hvor Løvevej rammer Odden vejen, viser nu cyklister via Ebbeløkke og ned på den farlige Odden vej. Kommune Rutenr. Aktion Supplerende bemærkninger Odsherred N7 Omlægning på Odden til asfaltveje over Ebbeløkke Odsherred Lolland N7 N7 Omlægning til vestligere forløb nær Ellinge Lyng Ruten helt ned til Rødbyhavn mangler Omlægning bør først finde sted, når der er cykelsti langs statsvejen Omlægning når Femernsund forbindelse etableres 16
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter Sydhavsruten Rudbøl - Møns Klint 360 km Strækningen Rudbøl - Padborg ændres til regional rute, evt. ved at fusionere med Grænseruten. N8 bliver en rundtur svarende til guidebogen Østersøruten, dog uden forløb over Nordfyn, der nedtages. Der foretages visse justeringer af ruteforløb i de enkelte kommuner. Se nærmere i kap. 3. Gammel vejvisertavle ved Horneby Kirke Sønderborg Slot N8 mellem Fåborg og Svendborg Kommune Rutenr. Aktion Supplerende bemærkninger Alle kommuner på det sydlige ben af ruten N8 Sætte EuroVelo logo på undertavle Se kapitel 3 8 10 Østersøruten EuroVelo Alle kommuner på ruten N8 Tjekke op på skiltningen Se kapitel 3 Tønder, Aabenraa N8 Ændring af N8 mellem Rudbøl og Padborg til regional rute Se kapitel 3 17
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter 1 Vestkystruten Helsingør - Gedser Skagen Rudbøl (grænsen) 290 km 560 km Ruten skal ind over Københavns Rådhusplads se kap. 2. Med denne ændring omkring København bliver Euro- Velo 7 incl. København - Berlin afmærket som N9 hele vejen gennem Danmark. Ved Sletten er cykling på cykelruten forbudt i nordlig retning men det er nu en pæn lille vandretur. Tavle med lokalrute 109 og N9 nær Skodsborg 10 km nord for Klampenborg. Desværre forkert udformet. Fra Kalvehave til Stege har ruten i mange år lidt under at være temmelig trafikfarlig, men nu er der bevilget cykelpuljemidler til stietablering her, foreløbig mellem Kalvehave og Kostervig. Ligeledes er dæmningen mellem Møn og Bogø en trafikal flaskehals, hvor det bør gøres mere sikkert at cykle. Der er 4 cykelruter og for mange hurtigkørende biler (2700 i årsdøgntrafik), men ikke plads til at udvide vejen med cykelstier. Et cykelpuljeprojekt søges eventuelt af Vordingborg Kommune til variabel tavle, som kan advare bilister om, at der er cyklister på dæmningen, men yderligere sikring er ønskelig. Bogøfærgen er livsvigtig for rutens eksistens, og en fornøjelse at tage med. Ved Stege Nor på Møn. Mellem Nykøbing F og Gedser kører der ikke mere tog, hvorfor man ikke kan få transporteret cykler, hvilket er en forhindring for cykelturismens udvikling. Det gælder også den behandling, man får som cyklist ved færgen i Gedser, hvor man tvinges ud blandt biler m.v. for at købe billet. Kommune Rutenr. Aktion Supplerende bemærkninger København N9 Ruten føres ind til Rådhuspladsen Se nærmere i kapitel 2 Kommuner langs Vestvolden N9 Gamle forløb ad Vestvolden ændres til regionalrute evt. Fæstningsruten Se nærmere i kapitel 2 9 Kommunerne mellem København og Gedser N9 EV 7 logo på undertavler 7 Solruten EuroVelo 18
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter Bornholm rundt 105 km Der er bevilget en del cykelpuljemidler til forbedring af cykelfaciliteter på Bornholm, herunder en hængende cykelsti mellem Helligpeder og Jons Kapel på N 10. Dette projekt er dog droppet af hensyn til naturbeskyttelsen. Et par strækninger af N10 vil i de kommende år blive forbedret sikkerhedsmæssigt ved etablering af cykelstier langs vejene, bl.a. mellem Gudhjem og Rø. Nærmere oplysninger på www.bornholmscykelveje.dk Bornholm har fået dispensation til at benytte grønne cykelruteskilte og kalder i øvrigt cykelruter for cykelveje. Redningsstien nord for Hasle. Byskilt mangler i Helligpeder, så de lokale har svaret på forventet spørgsmål på møllesten! Cykelturister tiltrækkes af Bornholm, men kan have svært ved at komme dertil med cykel, da der kun er få cykelpladser på toget København - Ystad, hvorfra færge går til Rønne. Alternativt sejler de store både fra Køge til Rønne. Det er dog fortrinsvist lastbilfærger, hvor det er utrygt at færdes på bildæk og ikke billigt, da man skal have køje. Sejler en gang i døgnet hver vej (kl. 00.30 fra Køge), overfartstid 5,5 timer. Som følge af ovenstående har privat initiativ skabt en ny transportform for cyklen til Bornholm se nærmere på www.bornholmcykelxpres.dk Kommune Rutenr. Aktion Supplerende bemærkninger Bornholm N10 Omlæg ved Teglkås - Jons Kapel planlagt Bornholm N10 Cykelsti Gudhjem - Rø 19
Kapitel 1 Status og forslag til forbedringer af de nationale cykelruter 1 Vestkystruten Limfjordsruten Skagen Rudbøl (grænsen) 610 km 560 km 11 Blæsten går frisk over Limfjordens vande. Denne rute kom til i 2002 og har fået rutenummer 12, fordi den er mere vest-øst gående end nord-syd gående. For at rationalisere skiltningen bør R 23 omkring østlige del af Limfjorden nedlægges, da denne overlapper helt med N12. Mange steder på ruten er rutenummer 12 blot klistret på eksisterende skilte, og rutenumre sat ved siden af hinanden, i stedet for som de skal under hinanden. R 36 fra Aggersund til Hvalpsund kan ligeledes udgå. N 12 har som en af få nationale cykelruter en turistmæssig forankring i én organisation eller i hvert fald ét markedsføringsorgan. Der findes en Bikeline guidebog for ruten (pt. kun på engelsk og tysk). Rute nummer 11 er ledigt indtil der eventuelt oprettes en nord-syd gåendende national cykelrute. Mange tror, at der er 12 nationale cykelruter i Danmark fordi nummer 12 er brugt til Limfjordsruten. I Strategiplanen fra Naturstyrelsen (2003) foreslås en ny national cykelrute Sjælland rundt med nummer 11. Men da N9 nu går langs hele østkysten, og hvis N2 som foreslået kommer op langs nordkysten og N8 skiltes langs Smålandsfarvandet, er Sjælland stort set bundet sammen. Da der pt er gang i et projekt om Øresund som cykelregion kunne en mulighed være at kalde Øresund rundt for N11. I Sverige er man endelig ved at lave vejregler om afmærkning af nationale cykelruter, og en koordinering hermed kunne være mulig. N12 syd for Vitskøl Kloster. Billedet er fra 2002, men her mangler stadig cykelsti! Kommune Rutenr. Aktion Supplerende bemærkninger Aalborg, Jammerbugt, Thisted, Lemvig, Struer, Skive og Vesthimmerland N12 Skiltning rettes op, så flere rutenumre ikke sidder ved siden af hinanden på skilte. Regionalruter 23 og 36 kan nedlægges grundet overlap med N12. 20