CO 2 -regnskab 2016 For virksomheden Jammerbugt Kommune
Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder
CO 2 -regnskab for Jammerbugt Kommune 2016 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med aftalen er at sætte konkrete mål for kommunens klimaindsats. I aftalen forpligter Jammerbugt Kommune sig som virksomhed til at nedbringe CO 2 -udslippet med 2% om året frem til 2025. Jammerbugt Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening baserer sig på et basisår, som kommunen har fastsat til 2008 det sidste hele år før borgmester-erklæringen blev underskrevet.
CO 2 -regnskab for Jammerbugt Kommune CO 2 -regnskabet viser, at der fra 2015 til 2016 er sket et fald i CO 2 -udledningen på 2,4 %. n basisåret (2008) har Jammerbugt Kommune mindsket CO 2 -udledningen med 17,7 %, dvs. at Jammerbugt Kommune overholder aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Såfremt de 2 %, som aftalen lyder på, indekseres, skulle Jammerbugt Kommune mindst have sparet 14,9 % siden basisåret. Der er som nævnt sparet 17,7 %, hvilket bevirker at kommunen overholder aftalen. Se graf for det totale CO 2 -udslip herunder. De kommunale bygninger, tekniske anlæg og vejbelysning stod i 2016 for en udledning på ca. 5264,5 ton CO 2. Derudover havde kommunen en CO 2 -udledning fra kørsel på 847 ton CO 2. I alt udledte Jammerbugt Kommune som virksomhed 6111,4 ton CO 2 i 2016, hvilket pr. ansat i kommunen svarer til 2350,5 kg. CO 2. Pr. indbygger svarer det til 158,4 kg. CO 2. Varmeforbruget i de kommunale bygninger og tekniske anlæg er siden 2015 faldet med 6,7 % målt i MWh. Elforbruget er tilsvarende faldet med 5 %. Samtlige kategorier på nær materielgårderne har mindsket varmeforbruget. På lignende vis er det samtlige kategorier på nær specialinstitutioner og materielgårde, der har mindsket elforbruget. Ton 8000 7500 7000 6500 6000 5500 5000 Totale CO 2 -udslip 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Totale CO2-udslip Indekseret i forhold til 2008 Datagrundlaget er behæftet med en vis usikkerhed, idet indtastningerne i energistyringsprogrammet Minenergi hovedsageligt beror på manuelle aflæsninger. Denne usikkerhed kan minimeres ved at implementere fjernaflæsning. I øjeblikket er der 7 bygninger, der har fjernaflæste målere.
Gennemgang af de forskellige kategorier Kategorien Administrationsbygninger har sænket CO 2 -udslippet med 4,6 %. Varmeforbruget i denne type bygninger er mindsket med 1,5 %. Elforbruget er også faldet med 3 %. Fjerritslev rådhus har øget deres varmeforbrug med 22,3 %. Det skyldes dels flere medarbejdere og dels at styringen på ventilationsanlægget var gået i stykker, hvorfor anlægget kørte hele døgnet. Det er repareret i 2017. Da Fjerritslev administrationsbygning er opvarmet vha. CO 2 - neutral fjernvarme, giver det sig ikke til udtryk i kategoriens CO 2 -udledning. Bygningskategorien har mindsket CO 2 -emissionen siden 2015 med 4,3 %. Varmeforbruget er tilsvarende faldet med 8,7 % og elforbruget med 8,2 %. Som det ses af figuren på side 11, udgør skolernes CO 2 -udledning 26 % af den samlede bygningsmasses udslip. Årsagerne til det faldende forbrug er følgende; Ulveskov Skole lukkede som en del af Aabybro Skole i sommeren 2016 (tidligere blev skolen benyttet til Aabybro Skoles CTU (Center for Trivsel og Undervisning)9. Derefter er den overgået til sprogundervisning for Social, Sundhed og Beskæftigelsesforvaltningen. Derfor er skolen flyttet over i kategorien lukkede skoler / borgerhuse. Den er for sammenligningens skyld tillige flyttet i 2015-regnskabet. Desuden lukkede den gamle Aabybro skole på Kærvej ned i maj 2016. Disse bygninger belaster derfor ikke CO 2 -regnskabet mere, hvilket er medvirkende til den lavere emission sammenlignet med 2015-regnskabet. Halvrimmen skole er desuden flyttet over i den kategori, der indbefatter de lukkede skoler og borgerhuse, da den allerede i 2014 lukkede ned for almindelig skolegang. For sammenligningens skyld er den også flyttet i 2015-regnskabet. Kulturskolen flyttede fra deres egen bygning på Lundbakvej i Pandrup til Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt samt til Jetsmark Skolecenter, afdeling Pandrup i 2016. Skolens varmeforbrug er steget, men ikke elforbruget. Kultur- og Erhvervscenteret indgår ikke i CO 2 -regnskabet. nes andel af de kommunale bygningers varmeforbrug udgør 47 % i 2016 og 10 % af elforbruget (se figurerne på side 11 og 12). Kategorien kulturinstitutioner - indeholdende kulturskolen og bibliotekerne har mindsket varmeforbruget med 3,6 %, mens elforbruget er mindsket med 23,6 % - det giver en samlet CO 2 -reduktion på 18,3 % siden 2015. Som tidligere nævnt flyttede kulturskolen fra Lundbakvej til Pandrup skole i 2016, hvilket er medvirkende til det store fald. Desuden fik biblioterne opsat LED-belysning ultimo 15, hvilket tydeligt ses på elforbruget. Således har Brovst bibliotek f.eks. mindsket elforbruget med 41 % i 2016 sammenlignet med 15. I kategorien lukkede skoler / borgerhuse er CO 2 -udslippet faldet med 12,7 %, varmeforbruget er faldet med 12 % og elforbruget er faldet med 20,6 %. En af årsagerne hertil er Ulveskov Skole, der som nævnt lukkede som en del af Aabybro Skole i sommeren 2016. Hvad angår den kategori indeholdende daginstitutioner er deres CO 2 -emission faldet med knap 2 %, her er det varmeforbruget der er faldet med 3,4 %, mens elforbruget er faldet 1,4 %. -kategorien har mindsket CO 2 -udslippet med 2,5 %. Her er både varme- og elforbrug faldet, med henholsvis 0,7 % og 4,4 %. Specialinstitutions-kategorien har reduceret CO 2 -udslippet med 4 %. Varmeforbruget er faldet med 8,6 %, hvorimod elforbruget er steget med 1,6 %. Bofællesskabet Skipper Clement i Aabybro lukkede i maj, hvilket er en af årsagerne til kategoriens reducerede varmeforbrug. Jammerbugt Kommune År 2016
Kategorien indeholdende idrætsanlæg har reduceret CO 2 -udledningen med knap 2 %. Varmeforbruget er faldet med 12 % og elforbruget med 6 %. Det er Gjølhallen, der har reduceret forbruget en del. Kategorien med andre kommunale bygninger, hvori tandklinikkerne bl.a. er, har reduceret deres CO 2 -udledning med 10 %. En af årsagerne hertil er, at Brovst og Fjerritslev tandklinikker har reduceret åbningstiden til hver anden uge, således at de nu holder åbent på skift, en uge ad gangen. Fjerritslev tandklinik har dog taget et rum mere i brug, og har derved ikke reduceret deres elforbrug lige så meget som Brovst tandklinik har. Varmeforbruget er faldet med 7,6 % og elforbruget med 0,7 %. Tekniske anlæg Kategorien er har øget CO 2 -udslippet med 12 %. Både elforbrug og varmeforbrug er steget, henholdsvis 3,8 og 20,8 %. Renseanlægget i Aabybro, på Viaduktvej 30, der lukkede sidste år er blevet til en stilleplads for materielgårdene, og der er derved påbegyndt et varmeforbrug, hvilket er årsagen til den store stigning i varmeforbrug, men har omvendt reduceret elforbruget voldsomt, idet et renseanlæg selvfølgelig bruger væsentlig mere strøm, end en stilleplads for en materielgård gør. Fjerritslev materielgård har igen oplevet et fald i varmeforbruget, hvilket skønnes skyldes overgangen i eldreven varmenpumpe, som omtalt i sidste års rapport. n i Aabybro blev i 2016 lavet om til administration for genbrugspladsen i Brovst, og er derfor flyttet over i den kategori, men sammenlignet med dens funktion i 2015. Kategorien Genbrugspladser har mindsket CO 2 -udslippet med 10,3 %. Dette skyldes hovedsageligt Fjerritslev genbrugsplads, der fra september 2015 begyndte at indberette hele pladsens elforbrug, og ikke kun bygningens, hvilket gav en voldsom stigning i elforbruget. Dette forbrug er igen kun opgjort på bygningsniveau, hvilket er årsagen til det store fald på 44 %. Genbrugspladserne fået en bygning mere, idet, som nævnt ovenfor, materielgården i Brovst overgik til admninistration for genbrugspladserne, de har øget elforbruget markant. Kategorien Renseanlæg har mindsket deres CO 2 -udledning med 9,3 %. Som nævnt i regnskabet fra 2015 lukkede Aabybro Renseanlæg pr. 1. februar 2015, og Pandrup Renseanlæg overtog Aabybro Renseanlægs mængder derved øgede renseanlægget sit forbrug med 16 % i 2015 regnskabet. Derfor er deres elforbrug faldet i år med 9,1 %. Kørsel CO 2 -udledningen fra Vej og Parks kørsel er steget siden 2015. Dette kan skyldes at Vej og Park har fået flere opgaver, der geografisk ligger placeret længere væk end sidste år. CO 2 -udledningen fra plejepersonalet kørsel er som følge af aftalen med Toyota om flere hybridbiler igen faldet. I 2016 blev de sidste 16 blier leveret, således at aftalen nu er fuldt implementeret. Hvad gør vi for at nedbringe forbruget? I 2016 blev der opsat LED-belysning på en række skoler, heriblandt Brovst og Nørhalne skoler, samt på Aabybro tandklinik. Derudover er der investeret i varmestyring på et par børnehaver og en ny styring af ventilationen på Fjerritslev Skole. Disse projekter har alle en tilbagebetalingstid på 10 år eller derunder, og er investeringer der hurtigt ses på forbruget - således giver de LED-projekter, der er opsat i 2016 en samlet kwh-besparelse på knap 60.000 pr. år. Ultimo 2015 blev der installeret LED-belysning på bibliotekerne (med undtagelse af Aabybro Bibliotek, da det senere flyttede adressse), Fjerritslev administrationsbygning, Børnehaven Gl. Dalhøj og Børnehaven Aaby, Anlægsvejen. Det ses tydeligt i elforbruget, der på både Brovst og Pandrup bibliotek er reduceret med henholdsvis 41 og 36 %. Dette er sket, som et led i planen om at 30 % af den kommunale bygningsmasse skal have installeret LED-belysning inden udgangen af 2016 - de 30 % er opnået. Hybridbiler Hjemmeplejen havde allerede 18 hybridbiler i deres flåde, og yderligere 24 hybridbiler blev leveret i 2015. De sidste 16 stk. blev som nævnt ovenfor leveret i 2016. Det vil, når aftalen er fuldt implementeret, spare kommunen for 800 kg. CO 2 pr år pr bil. Dette svarer til 31,7 ton pr. år.
Hvad kan der gøres fremover for at nedbringe forbruget? I 2017 fortsættes investeringerne i LED-belysning. Derudover investeres der i varmestyring og ventilationsprojekter. Fjernaflæsning og aktiv styring planlægges som nævnt videreført til også at omfatte andre bygningstyper. I forhold til forbrug og besparelsespotentialer kan det anbefales at installere fjernaflæsning og at kortlægge og optimere CTSanlæggene på skolerne, idet det er denne del af den kommunale bygningsmasse, der bidrager mest til det samlede varmeforbrug (jævnfør figuren på side 11). Disse projekter er omkostningstunge og kan ikke forventes finansieret via konto for energibesparelser. Jammerbugt Kommune År 2016
Det procentuelle forhold i CO 2 -udledningen mellem 2015 og 2016 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Administrations-bygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg Indeks for udviklingen i CO 2 -udledningen (indeks 2008 = 100) Indeks 2008 2015 2016 250 200 150 100 50 0 Administrations-bygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg
Det procentuelle forhold i varmeforbruget mellem 2015 og 2016 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 Administrationsbygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg Indeks for udviklingen i varmeforbruget (indeks 2008 = 100) Indeks 250 2008 2015 2016 200 150 100 50 0 Administrations-bygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg Jammerbugt Kommune År 2016
Det procentuelle forhold i elforbruget mellem 2015 og 2016 10 05 00-05 -10-15 -20-25 Administrations-bygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg Indeks for udviklingen i elforbrug (indeks 2008 = 100) Indeks 2008 2015 2016 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Administrationsbygninger Borgerhuse (lukkede skoler) Andre kommunale bygninger Genbrugspladser Renseanlæg 10
Fordelingen af CO2-udledning efter type bygning Genbrugspladser 1% Vejbelysning 17% Administrationsbygninger 8% 26% Rensningsanlæg 18% 2% Andre kommunale bygninger 3% 3% 3% 2% 8% Borgerhuse (lukkede skoler) 5% 4% Fordelingen af varmeforbrug efter type bygning (MWh) Andre kommunale bygninger 4% 3% 5% 4% 2% Administrations-bygninger 9% 4% 15% 47% Borgerhuse (lukkede skoler) 7% Jammerbugt Kommune År 2016 11
Fordelingen af elforbrug efter type bygning (MWh) Renseanlæg 46% Administrations-bygninger 13% 10% Borgerhuse (lukkede skoler) 2% 9% Genbrugspladser 1% 2% Andre kommunale bygninger 2% 5% 5% 2% 3% 12
Jammerbugt Kommune År 2016 13
Skematisk oversigt over CO 2 -udledning og varmeforbrug fordelt på type bygning Samlet CO 2 -udledning fra el & varme (ton CO 2 /år) CO 2 -udledning fra varme (ton CO 2 /år) Varmeforbrug (Mwh/år) Kommunale bygninger i alt 3264 1958 14414 Administrations-bygninger 415 155 1290 1378 901 6911 Borgerhuse (lukkede skoler) 284 242 1074 Fritids- og ungdomsklubber 7 6 29 418 238 2156 202 106 528 146 48 773 77 33 456 170 109 550 Andre kommunale bygninger 168 121 647 Tekniske anlæg i alt 2000 72 371 118 72 368 Rensningsanlæg 946 0 0 Genbrugspladser 27 1 0 Vejbelysning 910 0 0 I alt for hele kommunen 5264 2030 14785 CO 2 -udledning fra benzin og diesel (ton CO 2 /år) Tjenestekørsel i alt 847 Plejepersonalekørsel 138 Leaset bil 2 Privat bil Vej og park 706 Firmakøretøj 165 Privat bil Skematisk oversigt over CO 2 -udledning, sammenlignet med tidligere regnskaber 2008 samlet CO 2 -udledning fra el og varme (ton CO 2 /år) 2015 samlet CO 2 -udledning fra el og varme (ton CO 2 /år) 2016 samlet CO 2- udledning fra el og varme (ton CO 2 /år) % forhold mellem 2015 og 2016 % forhold mellem 2008 og 2016 Kommunale bygninger i alt 3955 3447 3264-5,3-17,5 Administrationsbygninger 411 435 415-4,6 1,1 2083 1440 1378-4,3-33,9 Borgerhuse (lukkede skoler) 325 284-12,7 Fritids- og ungdomsklubber 8 7 7-1,9-14,1 521 426 418-1,9-19,7 273 207 202-2,5-25,9 120 152 146-4,1 17,7 38 94 77-18,3 50,9 373 173 170-1,9-54,5 Andre kommunale bygninger 80 187 168-10,1 52,0 Tekniske anlæg i alt 2711 2068 2000-3,3-26,2 117 104 118 11,3 0,6 Rensningsanlæg 1276 1043 946-9,3-25,9 Genbrugspladser 25 30 27-10,3 8,9 Vejbelysning 1293,6 890 910 2,2-29,7 14
Skematisk oversigt over CO 2 -udledning og elforbrug fordelt på type bygning CO 2 -udledning fra el (ton CO 2 /år) Elforbrug (Mwh/år) 1306 2909 Kommunale bygninger i alt 260 579 Administrationsbygninger 477 1062 42 94 Borgerhuse (lukkede skoler) 0 1 Fritids- og ungdomsklubber 181 403 97 215 98 219 44 97 60 134 47 105 Andre kommunale bygninger 1929 4295 Tekniske anlæg i alt 46 103 946 2107 Rensningsanlæg 26 59 Genbrugspladser 910 2027 Vejbelysning 3234 7205 I alt for hele kommunen Skematisk oversigt over relativ CO 2 -udledning, pr. ansat og pr. indbygger Relativ CO2- Pr. ansat Pr. indbygger udledning pr. ansat CO 2 - CO 2 - CO 2 - CO 2 - CO 2 - og pr. indbygger 2016 udledning udledning udledning udledning udledning fra varme fra el (kg fra benzin fra varme fra el (kg (kg CO 2 /ansat og diesel (kg CO 2 / CO 2 CO 2 /ansat/ /år) (kg CO 2 / indbyg- /indbygår) ansat/år) ger/år) ger/år) CO 2 - udledning fra benzin og diesel (kg CO 2 / indbygger/år) Kommunale bygninger 753,2 502,3 50,8 33,8 Tekniske anlæg 27,5 391,7 1,9 26,4 Vejbelysning 350,0 Tjenestekørsel 325,8 22,0 I alt 780,8 1244,0 325,8 52,6 60,2 22,0 Ansatte 2600 Indbyggere 38581 Jammerbugt Kommune År 2016 15
Forudsætninger for CO 2 -beregningen Der er medtaget 84 kommunale bygninger i Jammerbugt Kommunes CO 2 -regnskab, derudover indgår kommunens gadelys i regnskabet. Fjernvarmeforsyningen i Jammerbugt Kommune består af 12 værker. 6 værker er naturgasfyrede, 1 er på naturgas/ solenergi, 4 er flisfyrede og V. Hjermitslev varmeværk (biogas og bioolie) er lukket, og byen får nu varme vha.træpiller, som derfor stadig regnes for at være CO 2 -neutrale, på samme måde som biogas og bioolie. Emissionsfaktorerne fra fjernvarmen er beregnet efter værkernes oplyste varmeproduktion og ledningstab samt brændselstype i 2008. Ved elforbrug er der brugt den i 2008 angivne standardværdi for vestdanmark på 0,449 kg CO 2 /KWh. Denne standardværdi vil blive brugt hvert år, for at kunne sammenligne CO 2 -udledningen fra el år for år. Plejepersonalet har som nævnt fået hybridbiler af mærket Toyota Yaris. De udleder 75 g. CO 2 pr. km. De resterende biler er dieseldrevne, og er både 1,4 og 2,0 motorer. Modellen på 1,4 l. udleder 99 g. CO 2 pr. km, og det antages at de modeller på 2,0 l. på udleder 120 g. For de dieseldrevne biler er der derfor regnet med et gennemsnit på 109,5 g. Det forventes at hver bil kører 33.000 pr. år. CO 2 emissionen fra plejepersonalets kørsel i egne biler er beregnet ud fra, at FDM har skønnet gennemsnitsalderen for personbiler i 2007 til 9,1 år. Det betyder, at den gennemsnitlige CO 2 -udledning fra privatbiler kan sættes til ca. 178 g. pr. km (Teknisk baggrundsrapport fra Danmarks Naturfredningsforening, pkt. 4.3). CO 2 -emmisionen fra Vej og Parks biler er beregnet ud fra oplysninger om hvor mange liter brændstof Vej og Park har købt, ganget med en emissionsfaktor for diesel og benzin. Befolkningstallet i kommunen er fra Danmarks Statistik. Antal ansatte i kommunen er lig med antal årsværk. 16