Vejledning for redningsberedskabets indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden mv.
Indhold Forord... 3 Anmeldelse Akutte uheld med farlige stoffer... 4 Anmeldelse... 4 Bagatelgrænse... 4 Miljøuheld... 4 Alarmering Alarmering... 4 Undtagelse... 5 Spild i søer og på landjorden mv.... 5 Spild i afløbssystemer... 5 Spild på vej... 5 Tilskadekomne... 5 Indsats Hændelser med farlige stoffer... 6 Fund af farlige stoffer... 6 Akutte uheld med farlige stoffer... 6 Terrorangreb med farlige stoffer... 7 Særlige forhold ved indsatsen Opgavefordeling... 7 Spild i søer og på jorden mv.... 7 Spild i afløbssystemer... 7 Udslip i luften... 8 Kemiske stoffer... 8 Naturgas... 8 Biologiske stoffer... 8 Radioaktive stoffer... 8 Påvirkning af mennesker... 8 Sirenevarsling... 8 Oprydning... 9 Personlig beskyttelse Personlig beskyttelse... 9 Normal indsatsbeklædning... 9 Beskyttelsesdragt... 9 Kemikalieindsatsdragt... 10
Rensning Rensning af forurenede personer... 10 Rensning af indsatspersonel og materiel... 10 Dekontaminering af indsatspersonel og materiel... 10 Ledelse Teknisk ledelse... 11 Koordinerende ledelse... 11 Organisering af skadested Generelt... 12 Uheld med farlige stoffer... 12 Terrorangreb med farlige stoffer... 12 Økonomi Sikker indsats... 13 Skadevolderen... 13 Miljømyndigheden... 14 Vejmyndigheden... 14 Underretning... 14 Information om farlige stoffer Informationssystemet om farlige stoffer... 14 Førsteindsats ved kemikalieuheld... 14 Indsatskort for kemikalieuheld... 15 Internettet... 15 Kemikalieberedskabsvagten... 15 Producenter af kemiske stoffer... 15 Kemiske undersøgelser... 16 Bilag 1. Ordliste... 17 2. Materiel mv. til indsats ved uheld med farlige stoffer... 20 3. Oversigt over placering af trin-2 beredskaber... 22 4. Beredskabets opbygning... 23 5. Kemikalieberedskabsvagten... 25 6. Lovgrundlag mv.... 25 7. Historie... 27 8. Referencer... 27
Forord Denne vejledning er udarbejdet for at give det kommunale redningsberedskab, det statslige redningsberedskab, alarmcentraler samt andre myndigheder og institutioner et overblik over redningsberedskabets opgaver og samarbejdspartnere ved akutte uheld med farlige stoffer. Opbygningen af vejledningen afspejler afhjælpningen ved akutte uheld med farlige stoffer startende med anmeldelsen af uheldet. Der oplyses desuden om hjemmel i gældende love og bekendtgørelser og gives andre uddybende oplysninger sidst i vejledningen. En nyhed i denne udgave af vejledningen er opdelingen af hændelser med farlige stoffer i tre typer afhængig af indsatstaktik: - Fund af farlige stoffer - Akutte uheld med farlige stoffer - Terrorangreb med farlige stoffer. Denne vejledning omhandler akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne, hvortil det kommunale redningsberedskab i henhold til beredskabsloven og dimensioneringsbekendtgørelsen skal yde en forsvarlig indsats. Indsats i henhold til havmiljøloven er således ikke omfattet af vejledningen. Vejledningen udsendes af Beredskabsstyrelsen og erstatter Beredskabsstyrelsens»Vejledning for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden mv.«fra 1996, som hermed ophæves. Marts 2003 Beredskabsstyrelsen 3
Anmeldelse Alle spild eller udslip, som er til umiddelbar fare for personer, ejen- dom og miljø, betragtes som uheld med farlige stoffer. Akutte uheld er spild eller udslip, hvor redningsberedskabets indsats er påkrævet til at fjerne den umiddelbare fare. Ved farlige stoffer forstås stoffer, som i den konkrete situation er til umiddelbar fare for omgivelserne. Akutte uheld med farlige stoffer Anmeldelse Ved akutte uheld med farlige stoffer skal der foretages anmeldelse til alarmcentralen på 1 1 2. Bagatelgrænse Ved akutte uheld med farlige stoffer, hvor spildet eller udslippet u- middelbart kan fjernes eller uskadeliggøres af de tilstedeværende og derfor ikke anses for at kunne blive til fare for omgivelserne, er det ikke nødvendigt at tilkalde redningsberedskabet. Der skal derfor ikke foretages anmeldelse til alarmcentralen på 1 1 2. Miljøuheld Ved uheld med stoffer, der ikke er omfattet af definitionen for akutte uheld med farlige stoffer, men som kan være farlige i anden sammenhæng (fx over for miljøet ved nedsivning i jorden), skal der ikke foretages anmeldelse til alarmcentralen på 1 1 2. Medmindre et sådant spild eller udslip umiddelbart kan fjernes eller uskadeliggøres af de tilstedeværende, skal den amtskommunale/kommunale miljømyndighed henholdsvis vejmyndigheden underrettes med henblik på at aftale omfanget af oprydning. Alarmering Alarmcentralen har i forbindelse med en anmeldelse om et akut uheld med farlige stoffer en lang række opgaver. Alarmering Alarmcentralen alarmerer følgende: - beredskabsstation/indsatsmandskab, medmindre kommunalbestyrelsen har bestemt, at alarmeringen skal foretages via en døgnbemandet vagtcentral, - politiet i det område, hvor hændelsen er sket, 4
- indsatslederen, medmindre kommunalbestyrelsen har bestemt, at der alene indsættes reduceret udrykning uden indsatsleder. Indsatslederen alarmeres ikke særskilt, hvis alarmeringen af vedkommende sker fra beredskabsstationen eller en døgnbemandet vagtcentral i samme alarmopkald som indsatsmandskabet, - i udrykningsområdet for en hjælpeberedskabsstation alarmeres tillige dennes indsatsmandskab, medmindre kommunalbestyrelsen har bestemt, at alarmeringen skal foretages via en døgnbemandet vagtcentral, - ambulancetjenesten, såfremt det af meldingen fremgår, at personer er kommet til skade. Undtagelse Hvis det af anmeldelsen fremgår, at spildet eller udslippet umiddelbart kan fjernes eller uskadeliggøres af de tilstedeværende og derfor ikke anses for at kunne blive til fare for omgivelserne, er det ikke nødvendigt at alarmere redningsberedskabet. Alarmcentralen underretter desuden den amtskommunale/kommu- nale miljømyndighed i henhold til indgåede aftaler mellem amtsrådet/kommunalbestyrelsen og alarmcentralen ved spild på landjorden, i søer og vandløb samt i havne og kystnære områder. Spild i søer og på landjorden mv. Alarmcentralen underretter ligeledes kloakvæsenet og den amts- Spild i afløbssystemer kommunale/kommunale miljømyndighed ved spild i afløbssystemer samt ved fare for, at spild løber til afløbssystemer. Spild på vej Alarmcentralen underretter tilsvarende vejbestyrelsen for så vidt angår private fællesveje og vejmyndigheden/kommunalbestyrelsen for så vidt angår offentlige veje i henhold til indgåede aftaler mellem de respektive myndigheder ved spild på veje og i grøfter. Tilskadekomne Ved ulykker eller katastrofer underrettes sygehusvæsenet af alarmcentralen i henhold til indgåede aftaler. Dette gælder også ved akutte uheld med farlige stoffer. 5
Indsats Hændelser med farlige stoffer Hændelser med farlige stoffer kan opdeles i 3 typer afhængig af indsatstaktik: - Fund af farlige stoffer - Akutte uheld med farlige stoffer - Terrorangreb med farlige stoffer. Fund af farlige stoffer Fund af farlige stoffer er fund af stoffer, som kan være til fare for omgivelserne. Klarlæggelsen af farligheden er en forudsætning for valg af indsats eller bortskaffelse. Redningsberedskabets aktion ved fund af farlige stoffer består typisk af følgende: - Situationsbedømmelse - Eventuel sikkerhedsafstand - Vurdering af farligheden. Kontakt eventuelt Kemikalieberedskabsvagten eller andre relevante myndigheder. Ved fund af stoffer, som vurderes at være til umiddelbar fare for omgivelserne, gennemføres en indsats som ved et akut uheld med farlige stoffer. Er der ikke umiddelbar fare for omgivelserne, sikrer redningsberedskabet, at ansvaret for opgaven med bortskaffelse af fundet overdrages til rette myndighed. Akutte uheld med farlige stoffer Akutte uheld med farlige stoffer er spild eller udslip af stoffer, som i den konkrete situation er til fare for omgivelserne. Redningsberedskabets førsteindsats ved akutte uheld med farlige stoffer består typisk af følgende: - Situationsbedømmelse - Sikkerhedsafstand - Personlig beskyttelse - Redning af mennesker og dyr - Standsning af udbredelsen - Fjernelse af særlige farer - Vurdering af farligheden. Kontakt eventuelt Kemikalieberedskabsvagten eller andre relevante myndigheder. 6
Terrorangreb med farlige stoffer Terrorangreb med farlige stoffer er hændelser, hvor fund af emner er relateret til udlægning af kemiske, biologiske eller radioaktive stoffer som led i en terrorhandling. Redningsberedskabets førsteindsats ved terrorangreb med farlige stoffer består typisk af følgende: - Situationsbedømmelse - Sikkerhedsafstand - Heldækkende kemikalieindsatsdragt - Redning af mennesker og dyr - Standsning af udbredelsen - Sluk ventilationsanlæg - Vurdering af trussel. Kontakt indsatsleder-politi med henblik på bidrag til trusselsvurdering. Særlige forhold ved indsatsen Opgavefordeling Redningsberedskabet bør være opmærksom på eventuelle aftaler om opgavefordelingen på miljøområdet mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen, fx om oprydning på skadestedet. Ved spild af farlige stoffer på private fællesveje og offentlige veje planlægges den endelige oprydning på skadestedet med vejbestyrelsen henholdsvis vejmyndigheden. Det påhviler således det kommunale redningsberedskab at yde indsats ved akutte uheld med farlige stoffer, mens afhjælpning af forureningen, uanset om det er en følge af uheldet med farlige stoffer, henhører under miljømyndigheden henholdsvis vejbestyrelsen eller vejmyndigheden. Spild i søer og på landjorden mv. Hvis farlige stoffer er strømmet ud i eller befinder sig i søer eller vandløb eller er sivet ned i jorden, eller der er fare herfor, foretages: - tilkaldelse af den amtskommunale/kommunale miljømyndighed. Spild i afløbssystemer Hvis farlige stoffer er løbet i afløbssystemet, eller der er fare herfor, skal indsatslederen foretage følgende: - underretning af kloakvæsenet - tilkaldelse af den amtskommunale/kommunale miljømyndighed. 7
Udslip i luften Indsatslederen bør være opmærksom på, om der i forbindelse med farlige stoffers udslip i luften skal rettes henvendelse til Statens Luftfartsvæsen med henblik på orientering af luftfarten. Kemiske stoffer Indsatslederen kan søge supplerende oplysninger og rådgivning, herunder hjælp til stofidentifikationen og indsatsens gennemførelse via informationssystemet om farlige stoffer, som er omtalt i afsnittet»information om farlige stoffer«. Naturgas Ved udslip af brandfarlige gasser som fx naturgas, bygas eller F- gas kan indsatslederen søge detaljerede oplysninger for indsatsen i vejledningen»håndtering af gasudslip«. Biologiske stoffer Ved såvel mistænkt som konstateret tilstedeværelse af farlige biologiske stoffer eller organismer kan indsatslederen søge supplerende oplysninger og rådgivning hos Center for Biologisk Beredskab på Statens Seruminstitut, herunder hjælp til stofidentifikationen og planlægning af indsatsens gennemførelse. Radioaktive stoffer Ved såvel mistænkt som konstateret tilstedeværelse af radioaktive stoffer kontaktes Statens Institut for Strålehygiejne. Detaljerede oplysninger for indsatsen findes i vejledningen»håndtering af uheld med radioaktive stoffer«. Ved fare for personers udsættelse for farlige stoffer kan indsatsle- deren søge supplerende oplysninger og rådgivning hos embedslægen og hos Giftinformationscentralen på Bispebjerg Hospital, herunder hjælp til information om symptomer hos og behandling af udsatte personer. Påvirkning af mennesker Sirenevarsling I fareområdet kan det være nødvendigt at advare personer mod udslip af dampe fra stoffer, som er farlige at indånde. Varsling herom sker ved brug af stationære sirener og/eller mobile sirener, fx fra politiets udrykningskøretøjer, ledsaget af beredskabsmeddelelse i radio og tv. Ubeskyttede personer i fareområdet skal evakueres, mens beboere i området bør opholde sig inden døre med vinduer og døre lukkede. 8
Ved udstrømning af antændelige dampe eller anden form for brandeller eksplosionsfare og ved særligt høje koncentrationer af stoffer, der er farlige at indånde, kan det være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet. Oprydning Når indsatslederen skønner, at den umiddelbare fare er fjernet, og redningsberedskabets indsats er gennemført, skal ansvaret for oprydning overdrages til relevant myndighed. Ansvaret for oprydning af fx miljømæssig karakter overdrages til vejmyndigheden og/eller miljømyndigheden. Hvis der er indgået aftale om opgavefordeling på miljøområdet mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen, overdrages ansvaret for oprydningen i overensstemmelse hermed. Personlig beskyttelse Personlig beskyttelse Indsats ved akutte uheld med farlige stoffer kræver særlig personlig beskyttelse af mandskabet. Afhængig af blandt andet stoffernes farlighed anvendes normal indsatsbeklædning, beskyttelsesdragt eller kemikalieindsatsdragt. Nødvendigheden af brug af særligt beskyttelsesudstyr er afhængig af, om mandskabet er i direkte kontakt med det farlige stof, eller om mandskabet er inden for sikkerhedsafstanden uden at komme i direkte kontakt med det farlige stof. Normal indsatsbeklædning Normal indsatsbeklædning anbefales anvendt til indsats uden direkte kontakt med farlige stoffer. Normal indsatsbeklædning består af indsatsdragt, støvler, handsker og hjelm. Den personlige beskyttelse kan styrkes ved supplering med fuld åndedrætsbeskyttelse. Beskyttelsesdragt Beskyttelsesdragt anbefales anvendt til indsats med direkte kontakt med faste og væskeformige stoffer, der udgør en sundhedsfare, men som ikke kræver brug af kemikalieindsatsdragt. Brug af beskyttelsesdragt forudsætter, at den er suppleret med handsker, støvler og ansigtsbeskyttelse af materialer, der yder tilsvarende beskyttelse som dragtmaterialet. Den personlige beskyttelse kan styrkes ved supplering med fuld åndedrætsbeskyttelse. 9
Ved beskyttelsesdragt forstås en stænktæt overtræksdragt af plast eller gummi. Kemikalieindsatsdragt Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales ved direkte kontakt med stoffer, som er giftige eller ætsende. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales også ved håndtering af stoffer, der ved kontakt med luftens fugtighed og med vand omdannes til giftige eller ætsende stoffer. Ved kemikalieindsatsdragt forstås en gastæt totalbeskyttelsesdragt. Det skal bemærkes, at der heri er inkluderet fuld åndedrætsbeskyttelse. Rensning Rensning af Redningsberedskabet skal hurtigst muligt rense forurenede persoforurenede personer ner ved skylning med vand. En ideel rensning med vand gennemføres bedst hurtigst muligt ved brug af: - bruser med rigelig vandkapacitet - eventuelle midler til at fremme rensningen - telt eller lignende til beskyttelse mod forurening af andre - tempereret vand, der ikke fører til afkøling. Rensning af indsatspersonel og materiel Alt indsatspersonel og materiel, der har været i kontakt med farlige stoffer eller forurenede personer, skal kontrolleres og renses med vand. Ved akutte uheld med farlige stoffer foretages denne rensning med vand af redningsberedskabet tilpasset det aktuelle stof og situationen. Der kan eventuelt anvendes supplerende midler til at fremme rensningen. Supplerende oplysninger og rådgivning kan fås via informationssystemet om farlige stoffer. Dekontaminering af Ved terrorangreb med biologiske og kemiske stoffer foretages en indsatspersonel dekontaminering med aktivt chlor af både indsatspersonel og mateog materiel riel, der har været i kontakt med farligt stof eller med forurenede personer. 10
Dekontamineringen med aktivt chlor ved terrorangreb med biologiske og kemiske stoffer foregår ved overrisling med dekontamineringsopløsning efterfulgt af en indvirkningstid på 15 minutter. Herefter aftages engangsdragter og andet engangsudstyr, som bortskaffes. Genbrugsudstyr lægges i dekontamineringsopløsning eller isoleres under afventning på analysesvar. En brugsklar dekontamineringsopløsning indeholder 0,5 % aktivt chlor, der virker uskadeliggørende på biologiske og kemiske kampstoffer. Dekontamineringen med aktivt chlor af prøvetagningshold fra Center for Biologisk Beredskab foretages af det statslige, regionale redningsberedskab i henhold til indgåede aftaler mellem Center for Biologisk Beredskab og Beredskabsstyrelsen. Ledelse Teknisk ledelse Ved akutte uheld med farlige stoffer varetages den tekniske ledelse af indsatsen ligesom ved eksempelvis brandslukning af den kommunale indsatsleder (indsatsleder-redningsberedskab). Indsatsleder-redningsberedskab træffer afgørelse om tilkaldelse af yderligere indsatsstyrker. Hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af akutte uheld med farlige stoffer, påhviler det desuden det statslige redningsberedskab at yde assistance til det kommunale redningsberedskab. Koordinerende ledelse Den samlede indsats ved akutte uheld med farlige stoffer koordineres af politimesteren ligesom ved andre større skader. Politiet har ansvaret for de politimæssige opgaver og skal desuden bistå ved alarmering og underretning af de myndigheder og instanser, som det skønnes nødvendigt at tilkalde eller underrette efter forhandling med indsatsleder-redningsberedskab. Indsatsleder-politi er som repræsentant for politimesteren i indsatsområdet ansvarlig for, at den samlede indsats ved akutte uheld med farlige stoffer koordineres i henhold til politimesterens overordnede prioriteringer og beslutninger. 11
Organisering af skadested Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken selve skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab, der har ansvaret for den tekniske indsats på skadestedet, og det er indsatsleder-politi, der i indsatsområdet har ansvaret for og koordinerer indsatsen uden for skadestedet. I samarbejde mellem de to indsatsledere koordineres således den samlede indsats i hele indsatsområdet. Uheld med farlige stoffer Ved akutte uheld med farlige stoffer fastlægges en sikkerhedsafstand. Sikkerhedsafstanden afgrænser fareområdet. Inden for sikkerhedsafstanden vil der være et område med direkte kontakt med stoffet. Sikkerhedsafstanden kan være helt eller delvist sammenfaldende med den indre afspærring. Ved overgangen fra området med direkte kontakt til det øvrige område inden for sikkerhedsafstanden etableres en sluse med rensepunkt. Rensepunktet bruges både til skylning af forurenede personer samt efterfølgende til skylning af indsatspersonel og materiel. For at undgå spredning af forureningen bør rensepunktet placeres så tæt på forureningen som muligt. Ved uheld med mange forurenede personer, kan det være hensigtsmæssigt at oprette både en sluse med rensepunkt til indsatspersonel og et rensepunkt til rensning af forurenede personer. Terrorangreb med farlige stoffer Ved terrorangreb med farlige stoffer fastlægges en sikkerhedsafstand. Sikkerhedsafstanden afgrænser fareområdet. Inden for sikkerhedsafstanden vil der være et område med direkte kontakt med stoffet. Sikkerhedsafstanden kan være helt eller delvist sammenfaldende med den indre afspærring. Ved overgangen fra området med direkte kontakt til det øvrige område inden for sikkerhedsafstanden etableres en sluse til dekontaminering med aktivt chlor. Dekontamineringspunktet bruges til den specifikke rensning med aktivt chlor af indsatspersonel og materiel. Ved rensning med vand af mange forurenede personer er det væsentligt med en lav tærskel for indsatspersonellets egenbeskyt- 12
telse. Derfor er det en fordel at placere rensepunktet væk fra forureningen og tæt på sikkerhedsafstanden. Principskitse over skadestedet og indsatsområdet ved akutte uheld med farlige stoffer Økonomi Sikker indsats Indsatsen skal gennemføres på hurtigste og sikreste måde uden hensyntagen til, hvem der skal afholde de dermed forbundne udgifter. Skadevolderen Det kommunale redningsberedskabs muligheder for at opkræve betaling af udgifterne til indsatsen hos skadevolder afhænger af, om skadevolder er ansvarlig efter de almindelige erstatningsregler, det vil sige culpareglen, eller om der i andre love er hjemmel til opkrævning af udgifterne, da beredskabsloven ikke indeholder en sådan hjemmel. 13
Miljømyndigheden Ved uheld med farlige stoffer, hvor det i den konkrete situation vurderes af den kommunale indsatsleder, at hændelsen ikke er akut (det vil sige umiddelbart indsatskrævende for det kommunale redningsberedskab) underrettes den amtskommunale/kommunale miljømyndighed blandt andet med henblik på aftale om eventuel bistand ved oprydningen og betalingen herfor i overensstemmelse med de kommunalretlige regler, der gælder for kommunens opgavevaretagelse. Vejmyndigheden Med hensyn til akutte uheld med farlige stoffer på veje bemærkes, at for private fællesveje og offentlige veje har vejbestyrelsen henholdsvis vejmyndigheden (det vil sige kommunalbestyrelsen) ifølge Vejdirektoratet hjemmel i vejlovgivningen til at pålægge forureneren at rydde op og i påtrængende tilfælde kan gøre dette på forurenerens vegne. Underretning Uanset om uheldet med farlige stoffer er akut, underretter indsatsleder-redningsberedskab miljø- og vejmyndighederne, hvis disse myndigheder ikke er underrettet af alarmcentralen under alarmeringen. Information om farlige stoffer Informationssystemet om farlige stoffer Informationssystemet om farlige stoffer er opbygget som hjælp til identifikation og beskrivelse af farlige stoffer samt som hjælp til gennemførelse af en indsats. Det er til brug for indsatsledere samt andre myndigheder og instanser. Det består af 3 niveauer: -»Førsteindsats ved kemikalieuheld«. -»Indsatskort for kemikalieuheld«. - Kemikalieberedskabsvagten.»Førsteindsats ved kemikalieuheld«og»indsatskort for kemikalieuheld«udgives af Beredskabsstyrelsen, der også sørger for ajourføring ved hjælp af et revisionsudvalg med repræsentanter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Rigspolitichefen og Beredskabsstyrelsen. Førsteindsats ved kemikalieuheld»førsteindsats ved kemikalieuheld«er en håndbog til brug for red- ningsberedskabets førsteindsats ved uheld med farlige stoffer. 14
I skemaform gives oplysninger om en række farlige stoffers egenskaber. For hver af disse stoffer henvises til en indsatsgruppe, der indeholder oplysninger om stofgruppens farlige egenskaber, anbefaling af personlig beskyttelse samt råd om indsats ved spild og ved brand. Indsatskort for kemikalieuheld»indsatskort for kemikalieuheld«er en samling af indsatskort, som giver mere detaljerede oplysninger om de enkelte kemiske stoffer. De mere udtømmende oplysninger er typisk til brug ved uheld med større spild eller ved uheld af længere varighed. Hvert stof er beskrevet på 2 A4-sider med oplysninger om farlige egenskaber, personlig beskyttelse og indsats på forsiden samt symptombeskrivelse og behandlingsanvisninger suppleret med brugermærkning, transportoplysninger og fysisk-kemiske data på bagsiden. Internettet Informationssystemet om farlige stoffer findes også på internettet via Beredskabsstyrelsens hjemmeside på adressen http://www.brs.- dk eller direkte http://www.kemikalieberedskab.dk. Informationssystemet om farlige stoffer giver adgang til både»førsteindsats ved kemikalieuheld«og»indsatskort for kemikalieuheld«og er suppleret med søgemuligheder og øget brugervenlighed, samt mulighed for udskrivning. Kemikalieberedskabsvagten Kemikalieberedskabsvagten er en rådgivningsordning, der er døgnbemandet med kemikere fra Beredskabsstyrelsen. Kemikalieberedskabsvagten indgår som en del af det danske informationssystem om farlige stoffer til brug for indsatsledere samt andre myndigheder og instanser. Kemikalieberedskabsvagten rådgiver eksempelvis ved: - transportuheld, hvori der indgår farligt gods - brand, hvori der indgår farlige stoffer eller udvikles farlig røg - udslip af farlige stoffer - identifikation af stoffer, specielt analyse af ukendte stoffer. Derudover ydes assistance til politi og redningsberedskab på stedet. Producenter af kemiske stoffer Desuden kan kemikalieberedskabsvagten ifølge en aftale med Pro- cesindustriens Brancheforening (tidligere Foreningen af Danske Ke- 15
miske Industrier) formidle kontakt mellem redningsberedskabet og sagkyndige fra danske kemiske industrier. Aftalen indebærer endvidere, at kemikalieberedskabsvagten fungerer som nationalt center ved formidling af international rådgivning mellem europæiske redningsberedskaber og kemiske virksomheder ved uheld med danske produkter i udlandet henholdsvis udenlandske produkter i Danmark. Kemiske undersøgelser Prøver udtaget i forbindelse med akutte uheld med farlige stoffer bringes typisk efterfølgende til Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium med henblik på kemisk identifikation af indholdet. Selve prøvetagningen er en del af det beredskab, som er opbygget og fungerer i dagligdagen. Oftest udtages prøverne, eventuelt efter telefonisk rådgivning fra Kemikalieberedskabsvagten, af det kommunale redningsberedskab, af det statslige regionale redningsberedskab, af Kriminalteknisk Afdeling eller af Ammunitionsrydningstjenesten. Alternativt kan Kemikalieberedskabsvagten selv udtage prøverne på steder, der ikke kræver brug af personlig beskyttelse. 16
Bilag 1: Ordliste Ordlisten er en alfabetisk liste over ord og begreber, som er forsynet med en forklaring til illustration af den mening, hvori de er brugt i denne vejledning. Akutte uheld Akutte uheld er spild eller udslip, hvor redningsberedskabets indsats er påkrævet til at fjerne den umiddelbare fare. Beskyttelsesdragt Ved beskyttelsesdragt forstås en stænktæt overtræksdragt af plast eller gummi. Brug af beskyttelsesdragt forudsætter, at den er suppleret med handsker, støvler og ansigtsbeskyttelse af materialer, der yder tilsvarende beskyttelse som dragtmaterialet. Beskyttelsesdragt anbefales anvendt til indsats med direkte kontakt med faste og væskeformige stoffer, der udgør en sundhedsfare, men som ikke kræver brug af kemikalieindsatsdragt. Beskyttelsesdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet. Dekontaminering En rensning af indsatspersonel og materiel efter terrorangreb med biologiske og kemiske stoffer med en dekontamineringsopløsning, der indeholder 0,5 % aktivt chlor. En opløsning med 0,5 % aktivt chlor virker uskadeliggørende på biologiske og kemiske kampstoffer. Fareområde Området inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. Inden for fareområdet skal der træffes forholdsregler over for personer vedrørende beskyttelse mod udslip af dampe fra stoffer, der er farlige at indånde. Ubeskyttede personer inden for sikkerhedsafstanden skal fjernes, mens beboere i området bør opholde sig indendøre med vinduer og døre lukkede. Ved udstrømning af antændelige dampe eller anden form for brand- eller eksplosionsfare, og ved særligt høje koncentra- 17
tioner af stoffer, der er farlige at indånde, kan det være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet. Farlige stoffer Ved farlige stoffer forstås stoffer, som i den konkrete situation er til umiddelbar fare for omgivelserne. Fuld åndedrætsbeskyttelse Anvendelse af luftforsynet åndedrætsværn gør brugeren uafhængig af den omgivende atmosfære, fx ved hjælp af trykflaskeapparat. Fuld åndedrætsbeskyttelse anbefales ved håndtering af stoffer, som er giftige eller ætsende. Men der kan opstå andre situationer både ved direkte kontakt og inden for sikkerhedsafstanden, hvor brug af fuld åndedrætsbeskyttelse bliver nødvendig, eksempelvis ved brand, i lukkede rum eller ved højere koncentrationer. Fund af farlige stoffer Hændelse med farlige stoffer, hvor der er fund, som kan være til fare for omgivelserne, men hvor klarlæggelse af farligheden er en forudsætning for valg af indsats eller bortskaffelse. Det kan eksempelvis være: - fund af peroxiddannende kemikalier - fund af kemikaliesamlinger - fund af ilanddrevne og opfiskede beholdere med indhold - fund ved kontrolvirksomhed. Inden for sikkerhedsafstanden Område, hvor indsatsmandskabets arbejde forudsætter, at der bruges personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til, om der arbejdes i direkte kontakt med det farlige stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt. Kemikalieindsatsdragt Ved kemikalieindsatsdragt forstås en gastæt totalbeskyttelsesdragt. Det skal bemærkes, at der heri er inkluderet fuld åndedrætsbeskyttelse. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales ved direkte kontakt med stoffer, som er giftige eller ætsende. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales også ved håndtering af stoffer, der ved kontakt med luftens fugtighed og med vand omdannes til giftige eller ætsende stoffer. 18
Kemikalieindsatsdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet. Normal indsatsbeklædning Indsatsdragt, støvler, handsker og hjelm. Normal indsatsbeklæd- ning anbefales anvendt til indsats uden direkte kontakt med farlige stoffer. Område med direkte kontakt Område inden for sikkerhedsafstanden, hvor der ved direkte kon- takt med eller arbejde tæt på udslip af det farlige stof kræves brug af særligt beskyttelsesudstyr. Rensning Skylning med vand af forurenede personer i forbindelse med akutte uheld med farlige stoffer, herunder også ved terrorangreb med biologiske og kemiske stoffer. Der kan eventuelt anvendes supplerende midler til at fremme rensningen. Desuden skylning med vand af alt indsatspersonel og materiel, der har været i kontakt med farlige stoffer eller forurenede personer. Der kan eventuelt anvendes supplerende midler til at fremme rensningen. Ved terrorangreb med biologiske og kemiske stoffer foretages en dekontaminering af indsatspersonel og materiel. Sikkerhedsafstand Sikkerhedsafstanden er afstanden mellem spild af et farligt stof og den omkreds, som afgrænser et område, der er forbeholdt redningsberedskabets indsats. Grænsen for sikkerhedsafstanden bør være afmærket og kan i praksis være helt eller delvist sammenfaldende med den indre afspærring. Terrorangreb med farlige stoffer Indsatskrævende hændelse med farlige stoffer, hvor der er fund af stoffer med relation til udlægning af kemiske, biologiske eller radioaktive stoffer som led i en terrorhandling. 19
Bilag 2 Materiel mv. til indsats ved akutte uheld med farlige stoffer. Trin 1. Opsamlingsmateriel - 5 stk. mindre opsamlingsenheder, såsom bakker og spande - 1 eller flere stk. større opsamlingsenheder med en samlet kapacitet på mindst 500 liter - Øse- og pumpekapacitet (gnistfri) svarende til mindst 40 liter væske per minut - Opsugningsmateriale (fx til olie). Tætningsmateriel - Flydespærringer - 2 stk. lederender - 2 stk. enheder til afdækning eller afspærring af afløbssystem - Presenninger og plastfolie til afdækning - Tovværk af kunststof - Spændebånd, kiler og propper til tætning af huller. Personlig udrustning - 2 sæt udstyr til beskyttelse mod tilsmudsning - 2 sæt waders - 2 sæt stænktætte beskyttelsesudstyr mod udsættelse for faste og væskeformige stoffer - Førstehjælpskasse. Værktøj - 2 stk. koste, skovle (gnistfri) og skrabere - 2 stk. advarselstavler»eksplosionsfare«- Afspærringsmateriel - 2 stk. eksplosionssikre lygter - Diverse håndværktøj. 20
Materiel mv. til indsats ved akutte uheld med farlige stoffer. Trin 2. Opsamlingsmateriel - 5 stk. mindre opsamlingsenheder, såsom bakker og spande - 1 eller flere stk. større opsamlingsenheder med en samlet kapacitet på mindst 12m 3 med tilhørende afdækning - Øse- og pumpekapacitet (gnistfri) svarende til mindst 40 liter væske per minut - Lænsepumpe (eksplosionssikret) med tilhørende sugeudstyr - Opsugningsmateriale og neutraliserende midler. Tætningsmateriel - Flydespærringer - 2 stk. lederender - 4 stk. enheder til afdækning eller afspærring af afløbssystem - Presenninger og plastfolie til afdækning - Tovværk af kunststof - Spændebånd, kiler og propper til tætning af huller. Personlig udrustning - 4 sæt udstyr til beskyttelse mod tilsmudsning - 2 sæt waders - 4 sæt stænktætte beskyttelsesudstyr mod udsættelse for faste og væskeformige stoffer - 2 sæt gastætte totalbeskyttelsesudstyr mod udsættelse for giftige og ætsende stoffer - Førstehjælpskasse. Værktøj - 4 stk. koste, skovle (gnistfri) og skrabere - 2 stk. advarselstavler»eksplosionsfare«- Afspærringsmateriel - Jordforbindelseskabler med spyd - 4 stk. eksplosionssikre lygter - Håndslukningsmidler - Diverse håndværktøj (gnistfrit) - 2 stk. kloakdækselnøgler - Udstyr til detektion af farlige gasser med henblik på beskyttelse af mandskab og påvisning af udslip - Genoplivningsudstyr. 21
Bilag 3: Oversigt over placering af trin 2-beredskaber Jylland Aalborg Aars Bov/Padborg Esbjerg Fredericia Frederikshavn Grenå Grindsted Haderslev Herning Hjørring Hobro Horsens Odder Randers Ringkøbing Silkeborg Skanderborg Struer Thisted Tønder Vejle Viborg Århus Fyn Middelfart Nyborg Odense Svendborg Ærøskøbing Sjælland, Lolland og Falster Farum Gladsaxe Helsingør 22
Holbæk Høje-Tåstrup Kalundborg Korsør København Køge Nykøbing Falster Næstved Ringsted Roskilde Søllerød Tårnby Bornholm Allinge Bilag 4: Beredskabets opbygning Trin 1 På alle beredskabsstationer (kommunale redningsberedskaber, private redningsvæsener eller frivillige brandværn, der har indgået aftale med kommunalbestyrelsen herom) findes et beredskab, der skal kunne indsættes ved alle akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne. Det omfatter normalt en automobilsprøjte suppleret med opsamlings- og tætningsmateriel samt personlig udrustning til mandskabet og værktøj. Der indgår ikke kemikalieindsatsdragter i denne udrustning. Redningsberedskabet skal dimensioneres under hensyn til de lokale risici. Vedrørende beredskabet til indsats ved akutte uheld med farlige stoffer er der dog fastsat en minimumsdimensionering. Førsteudrykningen Ved melding om et akut uheld med farlige stoffer afsendes førsteudrykningen bemandet med 1 indsatsleder, 1 holdleder og et brandmandskab på mindst 5 personer. Det er indsatslederen, der afgør, om førsteudrykningen skal suppleres ved tilkaldelse af assistance fra andre beredskaber. Det er tillige indsatslederen, der træffer bestemmelse om tilkaldelse af andre ressourcer til supplering af førsteudrykningen. 23
Reduceret udrykning Hvis det klart fremgår af meldingen, at hændelsen vedrører et mindre spild af et kendt stof, altså et stof, som kan håndteres med sikkerhed, kan førsteudrykningen reduceres til 1 holdleder og et brandmandskab på 3 personer. Hvis der i udrykningsområdet er etableret en hjælpeberedskabsstation, kan udrykningen foretages selvstændigt fra denne station, hvis hjælpeberedskabsstationens slukningstog er oppakket med det fornødne opsamlings- og tætningsmateriel samt personlig udrustning til mandskabet og værktøj. Trin 2 På et antal beredskabsstationer og på de statslige beredskabscentre findes et beredskab, der kan yde en udvidet indsats ved akutte uheld med farlige stoffer. Beredskabet omfatter en automobilsprøjte eller andet tilsvarende køretøj suppleret med sværere opsamlingsog tætningsmateriel, forskelligt specialudstyr og personlig durustning til mandskabet (herunder mindst 2 kemikalieindsatsdragter) og værktøj. Som førsteudrykning er bemandingen 1 indsatsleder, 1 holdleder og et brandmandskab på mindst 5 personer. Assistance Assistance til førsteudrykningen kan ydes af andre kommunale redningsberedskaber, private redningsvæsener, frivillige brandværn samt de kommunale og statslige støttepunktsberedskaber. Støttepunktsberedskabet findes på 9 kommunale beredskabsstationer og på 5 statslige regionale beredskabscentre. Herfra kan der ydes assistance til kommunerne blandt andet med belysning af skadested, genopfyldning af trykluftflasker i forbindelse med indsats, supplerende vandforsyning, etablering af venteplads og rensning af forurenede personer ved akutte uheld med farlige stoffer. Støttepunktsberedskaberne kan ikke assistere med større personelstyrker. Trin 3 De 5 statslige regionale beredskabscentre assisterer ved større, sjældne, komplekse eller mandskabskrævende akutte uheld med farlige stoffer. Beredskabet omfatter fortrinsvis specialudstyr og større personelstyrker. Supplerende materiel Der bør desuden i en akut situation kunne tilkaldes forskelligt sup- plerende materiel, som eksempelvis slamsugere, tankvogne, lastvogne og entreprenørmateriel. 24
Bilag 5: Kemikalieberedskabsvagten Varetagelse Beredskabsstyrelsen, Kemisk Laboratorium. Telefon 45 90 60 00 (døgnvagt). Telefax 35 36 56 20 (inden for normal arbejdstid). E-post lab@brs.dk Internet www.kemikalieberedskab.dk/kemikalieberedskabsvagten.shtml Postadresse Universitetsparken 2 2100 København Ø Varemodtagelse og besøg Nørre Allé 67, 7. etage 2100 København Ø Opdatering Denne vejledning forventes at være varig, men ovenstående oplysninger vil ikke blive opdateret heri. Det er beredskabsmyndighedernes eget ansvar løbende at vedligeholde sådanne oplysninger. Bilag 6: Lovgrundlag mv. Regler Beredskabslovgivningen, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, er grundlaget for redningsberedskabets indsats på landjorden mv. ved akutte uheld med farlige stoffer. Det drejer sig dels om beredskabsloven, dels om dimensioneringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering mv.). Forsvarlig indsats I henhold til beredskabsloven skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom eller miljøet ved ulykker og katastrofer, og det fremgår af dimensioneringsbekendtgørelsen, at akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne udgør en del af dette opgavesæt. 25
Dimensionering I dimensioneringsbekendtgørelsen er det fastsat - hvilket opsamlings- og tætningsmateriel, personlig udrustning og fornødent værktøj beredskabet skal råde over for at kunne yde en forsvarlig indsats ved uheld med stoffer, som er til fare for omgivelserne (farlige stoffer) på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne, - hvorledes førsteudrykningen skal bemandes, og hvornår førsteudrykningen senest skal være fremme skadestedet, og - at førsteudrykningen i visse tilfælde kan reduceres. Minimumskrav Kravene til materiellet mv. fremgår af dimensioneringsbekendtgørelsens bilag 2. Krav til materiel mv. til indsats ved akutte uheld med farlige stoffer er optaget i denne vejledning som bilag 2. Assistance I henhold til dimensioneringsbekendtgørelsen skal indsatslederen tilkalde assistance, hvis det skønnes påkrævet på grund af hændelsens karakter og omfang. Denne bestemmelse omfatter også akutte uheld, der kan medføre udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer. Kommunale støttepunkter De kommunale støttepunktsberedskaber (støttepunkter) med udstationeret statsligt materiel skal efter aftale med Beredskabsstyrelsen kunne yde en udvidet assistance til andre kommuner bl.a. med belysning af skadested, genfyldning af trykluftsflasker i forbindelse med indsats, supplerende vandforsyning, etablering af venteplads og rensning af forurenede personer. De kommunale støttepunkter har ikke fået stillet helt identisk materiel til rådighed, idet der er taget lokale hensyn. Beredskabscentre Det fremgår af beredskabsloven, at det statslige regionale redningsberedskab skal yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe. Denne bestemmelse omfatter også akutte uheld, der kan medføre udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer. I øvrigt har beredskabscentrene også funktion som statslige, regionale støttepunktsberedskaber (støttepunkter) med samme mulig- 26
hed for at yde udvidet assistance til kommunerne som de kommunale støttepunkter. Bilag 7: Historie Denne»Vejledning for redningsberedskabets indsats ved akutte uheld farlige stoffer på landjorden mv.«er den fjerde, siden 1. udgaven udsendtes i 1974. 1974 -»Beredskab ved uheld med farlige stoffer på landjorden. Alarmering, opbygning af beredskab, dets funktion og medvirkende«, Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 8/74, november 1974. 1991 -»Vejledning for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden m.v.«, Justitsministeriets vejledning nr. 159 af 15. september 1991. 1996 -»Vejledning for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden mv.«, Beredskabsstyrelsen, marts 1996. Bilag 8: Referencer Beredskabsloven Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000 om lov om ændring af beredskabsloven. Dimensionerings- Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1010 af 11. bekendtgørelsen december 2002 om det kommunale redningsberedskabs dimensionering mv. Førsteindsats ved»førsteindsats ved kemikalieuheld«, Beredskabsstyrelsen, 2000. kemikalieuheld Gasudslip Håndtering af gasudslip, De danske Gasselskaber, 2003. Indsatskort for»indsatskort for kemikalieuheld«, Beredskabsstyrelsen, 2003. kemikalieuheld 27
Indsatstaktiske Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper, Beredretningslinjer skabsstyrelsen, 1999. Indsats ved terrorangreb Vejledning for indsats ved terrorangreb med biologiske (B) eller kemiske (C) stoffer, Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen, 27. juni 2002. Radioaktive stoffer Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, Statens Institut for Strålehygiejne, revideret juli 2001. Vejledning for redningsberedskabets indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden mv. Beredskabsstyrelsen, 2003 Udgivet af Beredskabsstyrelsen ISBN 87-91133-32-7 www.brs.dk 28