Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Transkript

1 Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte den 7. marts 2013 forslag til revision af kommunens plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet med henblik på Beredskabsstyrelsens udtalelse, jf. 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen). Det fremgår af det indsendte materiale, at beredskabskommissionen den 4. marts 2013 har behandlet og godkendt planforslaget. Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag overordnet lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Beredskabsstyrelsen skal anbefale, at den uddybning eller præcisering af planforslaget, der foreslås på nedennævnte områder, indarbejdes inden den endelige fremlæggelse af planforslaget i kommunalbestyrelsen. Generelt Beredskabsstyrelsen CSB Datavej Birkerød Tlf brs@brs.dk Sagsnr.: 2010/ Sagsbehandler: BO Beredskabsstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at planmaterialet er meget omfattende og kan være vanskeligt tilgængeligt for udenforstående. Der savnes således en bedre struktur og dermed en rød tråd i materialet. Omfanget af planmaterialet kunne reduceres væsentligt ved udeladelse af unødvendige gentagelser, herunder medtagelse af de samme dokumenter flere steder i planforslaget. Der bør læses korrektur på planforslaget inden fremlæggelse i kommunalbestyrelsen, idet der visse steder er forskellig beskrivelse af samme emne, f.eks. vedrørende afgangs- og responstider samt vedrørende uddannelsesstatus i afsnittet om serviceniveau. Med hensyn til strukturen og den røde tråd henvises til Beredskabsstyrelsens Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab, herunder forslag til disposition (April 2010), som kan læses her. Det fremgår af det fremsendte materiale, at kommunen i 2014 påtænker at indføre et nyt serviceniveau og dermed en ændret dimensionering. De påtænkte ændringer indebærer bl.a., at de nuværende 2 indsatsledervagtordninger ændres til 1 indsatsledervagtordning, som skal dække hele kommunen, at holdledere i visse situationer skal fungere som teknisk leder af indsatsen, at der indsættes nye køretøjer, herunder nye køretøjstyper, samt at der indføres en ny strategi for vandforsyning til brandslukning. Styrelsen skal pege på, at de aftaler, der indgås i henhold til beredskabslovens 13, stk. 1, og som afspejler det vedtagne serviceniveau, skal fremgå af dimensioneringspla-

2 nen, jf. beredskabslovens 13. Aftalerne mellem henholdsvis Haderslev og Tønder samt Haderslev og Esbjerg Kommuner ses ikke at være underskrevet af parterne, og det fremgår ikke, om aftalerne er trådt i kraft. Endvidere bør det af aftalerne fremgå, at de er indgået i henhold til 13, stk. 1, i beredskabsloven. Der henvises i afsnittet om risikoanalyse til, at aftaler om gensidig vederlagsfri assistance findes i bilagssamlingens bilag 2. Selve aftalerne ses ikke medtaget, idet der alene findes korrespondance med forslag om indgåelse af disse aftaler jf. beredskabslovens 18 og 10, stk. 2, i dimensioneringsbekendtgørelsen. Aftalerne bør fremgå af planen. Der henvises forskellige steder i materialet til det tidligere niveaudelte redningsberedskabs niveau 2 og 3. Opmærksomheden henledes på, at der efter nedlæggelsen af støttepunktsberedskaberne pr. 1. januar 2013 alene anvendes betegnelserne det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab. Opmærksomheden henledes endvidere på, at afgangstidskravet på højst 5 minutter, jf. 7 i dimensioneringsbekendtgørelsen, ikke kan fraviges. Kommunalbestyrelsen kan således ikke fastsætte en målsætning om, at tidskravet på højst 5 minutter skal overholdes i 90 % af tilfældene, eller fastsætte en afgangstid for bådberedskabet og den supplerende redningsvogn på 15 minutter. Kravet i 7 i dimensioneringsbekendtgørelsen gælder hele den førsteudrykning, som kommunalbestyrelsen sammensætter, dvs. også bådberedskabet, den supplerende redningsvogn og indsatslederen. Det fremgår af scenarie 17, at Der bør sikres mulighed for at foretage højderedning. Det er Beredskabsstyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om, hvordan kommunen håndterer dette, skal indarbejdes i planforslaget inden fremlæggelse i kommunalbestyrelsen. Risikoprofil Risikoidentifikationen og risikoanalyserne fokuserer i vid udstrækning på dagligdags hændelser og omfatter i mindre omfang mere usædvanlige risici som eksempelvis voldsomt vejr og komplekse/længerevarende hændelser, hvor der fokuseres på ledelsesforhold, mandskabsudskiftning og logistik mv. Det er Beredskabsstyrelsens generelle anbefaling, at kommunerne i relevant omfang indtænker dette i den risikobaserede dimensionering. Der indgår dog en kort beskrivelse i planforslaget om tilkald af ekstra indsatsleder internt og eksternt ved større og længerevarende hændelser. For mere information om inddragelse af voldsomt vejr og komplekse/længerevarende hændelser i beredskabets dimensionering henvises til Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab, se link ovenfor. Det fremgår af planforslaget, at der på Aarø er ca. 160 fastboende. I løbet af sommeren er antallet af personer på øen på op mod Det fremgår ikke af materialet, om dette forhold har periodevis indflydelse på risikoprofilen, og om der indføres særlige beredskabsmæssige tiltag i denne periode. 2/6

3 Serviceniveau for det afhjælpende redningsberedskab Teknisk ledelse af indsatsen Det fremgår af planforslaget, at de nuværende 2 indsatsledervagtordninger ændres til 1 indsatsledervagtordning, som skal dække hele kommunen. I den forbindelse indføres en forsøgsordning ved de frivillige brandværn, hvor holdlederne opkvalificeres med en lokal uddannelse holdleder som teknisk leder. Beredskabsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på 8 i dimensioneringsbekendtgørelsen, hvorefter den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested efter kommunalbestyrelsens bestemmelse skal varetages af en indsatsleder eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. I situationer, hvor der ikke er en indsatsleder til stede på et skadested, vil det således automatisk være holdlederen, der varetager den tekniske ledelse af indsatsen. Det er op til kommunalbestyrelsen at bestemme, hvad der er fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer for de holdledere, der varetager den tekniske ledelse af en indsats. Efter Beredskabsstyrelsens opfattelse skal den nævnte forsøgsordning for de frivillige brandværn udvides til at omfatte holdlederne ved de 2 stationer, som drives af Falck. Afgangs- og responstider. Det fremgår af beskrivelsen i afsnittet om serviceniveau, at der i dialog med de lokale brandstationer foretages prøvekørsler til udvalgte steder til understøttelse af de gennemførte GIS-analyser. Beredskabsstyrelsen skal i den anledning henlede opmærksomheden på, at det kommunale redningsberedskab ikke har hjemmel til at foretage prøvekørsler med anvendelse af udrykningssignaler (horn og blå blink). Færdselslovens bestemmelser skal overholdes. Udrykningens sammensætning og bemanding Bådberedskabet og den supplerende redningsvogn bemandes ifølge planforslaget af frivillige, dog af indsatsledere på hverdage mellem kl og Af afsnittet om serviceniveau fremgår det imidlertid, at det ikke kan garanteres at der på hverdage mellem kl og er medarbejdere (indsatsledere m.fl.), der kan afgå med bådberedskab og supplerende redningsvogn. Af hensyn til indsatsledervagtens dækning finder Beredskabsstyrelsen det ikke forsvarligt, at vagthavende indsatsleder indgår på manuelt niveau til dækning af bådberedskab og supplerende redningsvogn. Styrelsen finder det heller ikke forsvarligt, at der er usikkerhed om, hvorvidt dele af udrykningsenheder, som er omfattet af beredskabsloven og dimensioneringsbekendtgørelsen, kan afsendes eller ikke. 3/6

4 Håndtering af evt. samtidige hændelser Der er medtaget oplysninger om samtidige hændelser i den statistiske analyseperiode ( ). Det ses ikke oplyst, hvorledes samtidige hændelser har været håndteret, eller hvordan disse håndteres fremadrettet. Særligt om ø-beredskabet på Aarø I afsnittet om serviceniveau findes en beskrivelse af ø-beredskabet på Aarø, herunder antal personer i beredskabet, deres uddannelsesmæssige forudsætninger, samt hvilke opgaver mandskabet har. I planforslaget beskrives kravene i personelbekendtgørelsen til uddannelse af personel, der skal udføre opgaver inden for redningsberedskabet. Endvidere anføres det, at ø- beredskaber ikke er nævnt i personelbekendtgørelsen. Beredskabsstyrelsen skal oplyse, at beredskabet på de mindre danske øer som udgangspunkt er en del af kommunens redningsberedskab, og at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at beredskabet kan yde en i forhold til lokale risici forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet, jf. 1, stk. 1, i dimensioneringsbekendtgørelsen. At ø-beredskaber ikke er nævnt i dimensioneringsbekendtgørelsen eller personelbekendtgørelsen, betyder således ikke, at ø-beredskaber er undtaget fra reglerne. Kommunalbestyrelsen har som ansvarlig for redningsberedskabet tillige pligt til at sikre, at varetagelse af opgaver med brandslukning mv. altid sker i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Forebyggelse Beredskabsstyrelsen finder, at kommunen har foretaget en grundig analyse af det forebyggende område med sammenhæng til kommunens risikoprofil. Styrelsen skal dog anbefale, at det tydeliggøres, hvor mange af de prioriterede nuværende og fremtidige forebyggelsesinitiativer, der kan forventes gennemført med den nuværende bemanding, og hvilke der kræver yderligere ressourcer. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at det i dimensioneringsplanen beskrives, hvorledes beredskabet koordinerer sager med bygningsmyndigheden i relation til brandteknisk byggesagsbehandling og med planmyndigheden i relation til brand- og eksplosionsfarlige virksomheder, herunder risikovirksomheder. Beredskabsstyrelsen finder, at de forebyggende tiltag i afsnittet om serviceniveau, er godt gennemarbejdede. Dog kan det konstateres at de måleparametre der lægges op til på side 35, ikke helt afspejler det på s. 7-9 beskrevne. Endvidere bør måleparametrene c og e tydeliggøres sprogligt. I forbindelse med fastlæggelsen af forebyggelsestiltag i oplægget til serviceniveau anbefaler Beredskabsstyrelsen, at der udarbejdes konkrete og målbare succeskriterier samt en vurdering af, hvilke ressourcer der kræves, for at initiativerne kan gennemføres. 4/6

5 Uddannelse og øvelser Det fremgår flere steder af planforslaget, at de frivillige løser en del operative opgaver i Haderslev Kommune. I den sammenhæng er det Beredskabsstyrelsens opfattelse, at den operative kompetenceudvikling af de frivillige bør behandles på tilsvarende måde som for det øvrige brandmandskab. Konkret kunne dette indgå i den samlede kompetenceudviklingsplan, side De 12 årlige vedligeholdelsesøvelser kunne med fordel være medtaget i afsnittet på side 33 om kompetenceudvikling. Beredskabsstyrelsen vil i den sammenhæng anbefale, at der medtages en rammeplan for disse 12 årlige vedligeholdelsesøvelser, hvor såvel brandfolk som holdledere og indsatsledere, skal deltage. Der kan i øvrigt hentes information om disse øvelser på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: geholdelsesuddannelseindsats.aspx På kan der hentes inspiration til øvelsesaktiviteter, der bl.a. omfatter større hændelser, og som også øver holdleder- og indsatslederniveauet. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes en plan for periodens samlede øvelsesvirksomhed med angivelse af bl.a. formål, mål, øvelsestype og deltagerkreds. En sådan plan vil kunne være det første skridt til at integrere øvelsesvirksomheden i redningsberedskabets mere overordnede udvikling. Konklusion Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Haderslev Kommune overordnet lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Beredskabsstyrelsen skal anbefale, at den uddybning eller præcisering af planforslaget, der foreslås på ovennævnte områder, indarbejdes inden den endelige fremlæggelse af planforslaget i kommunalbestyrelsen. Beredskabsstyrelsen forudsætter, at denne udtalelse indgår i sagsgrundlaget som bilag, når kommunalbestyrelsen behandler og endeligt vedtager planen i et møde, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens 4, stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har vedtaget planen, skal den indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering. Den procedure, der beskrives i dimensioneringsbekendtgørelsen, skal følges ved kommende revisioner af planen på grund af væsentlige ændringer i risikoprofilen eller serviceniveauet eller ved den generelle revision af planen i ny kommunal valgperiode. Mindre justeringer mv. skal dog alene registreres i ODIN-systemet. 5/6

6 Med venlig hilsen Bo Andersson 6/6