Internationalt valgfag i Tromsø 2011 1 Udsigt over Prestvannet Hvis nogen havde spurgte mig for tre år siden, om jeg havde lyst til at tage en del af min uddannelse i udlandet, ville jeg sikkert have sagt nej. Men efter at have hørt om andre radiografstuderendes oplevelser, besluttede jeg mig til at tage chancen i efteråret 2011. Af flere årsager faldt valget på kurset i Tromsø. Der var dels det, at Norge ikke ligger så langt fra Danmark rent sprogligt og kulturmæssigt (selvom afstanden til Tromsø svarer til Syditalien) og fagligt set lød titlen på kurset også spændende Strålebeskyttelse, avanceret niveau med teori og praksis i 13 uger. Jeg valgte at tage af sted på modul 11, hvor modulet netop retter sig mod kvalitetssikring. Om kurset Den teoretiske del, som foregik på universitet i Tromsø, drejede sig som sagt om strålebeskyttelse på avanceret niveau. Men da det kom til stykket, var det mest basis undervisning, og det var 1
skuffende, da mine forventninger til den teoretiske del var ret høje det var jo en af grundene til, at jeg valgte Tromsø. Undervejs fik vi en opgave, del 1, hvilket var dejligt udfordrende. Der var regneopgaver og refleksionsspørgsmål, så man fik brugt teorien. Der var god tid til at blive kendt med Tromsø og omgivelserne i denne periode, da vi ikke havde så mange undervisningstimer. 2 Projektarbejde Praktikken foregik for min del på Universitetshospitalet i Tromsø. Det er det største hospital i Nordnorge, og rummer næsten alle specialer og det ligger lige ved siden af universitet. De var meget fleksible for at indrette det kliniske forløb efter hvad jeg gerne ville arbejde med, og jeg ville naturligvis gerne opleve så meget som muligt. Gennem praktiktiden nåede jeg igennem konventionel røntgen, angiografi, gennemlysning og CT. Der var også mulighed for mammografi og MR. Til tider kunne tiden blive meget lang, når der kun var få patienter, men CT-rummene kørte på fulde tryk hver dag i de uger, jeg var der. I den periode var det hårdt arbejde 5 dage om ugen. 2
På kurset var der, udover mig, to radiografstuderende fra Holland, og på afdelingen var der 6 norske studerende. Vi fik god kontakt til personalet, men savnede til tider kontakten til de andre, da vi ikke var i rum med andre studerende på samme tid. Hver uge skulle vi skrive vores refleksioner over ugen der gik, og med til denne vejledning var både den kliniske vejleder samt en lærervejleder fra skolen. Det var spændende at få koblet praktik og teori sammen på den måde. Som afslutning på kurset skulle vi skrive del 2 af opgaven på 5-10 sider fra én af modaliteterne, og jeg skrev om CT, strålebeskyttelse og kvalitetssikring. Da vi tre udvekslingsstuderende var enige om, at vi ikke havde lært så meget, som vi gerne ville, fik vi lov at arbejde med et specielt projekt sammen med fysikerne for at dykke dybere ned i strålebeskyttelse. Dette var rigtig spændende, og fysikerne var meget overraskede, og glade over, at vi stillede spørgsmålstegn ved procedurer og måder at optimere procedurer på. Dette var helt klart noget, vi kunne have brugt meget mere tid på og det var nok det, vi lærte mest af. 3 Middag hos Gro-Dagmar...rigtig hyggeligt :-) sammen med de hollandske studerende 3
Praktisk Da jeg fik besked om, at jeg var optaget, søgte jeg tidligt om en hybel, men fik først sent besked på, at jeg havde fået en. Desværre er der mangel på boliger i Tromsø, og udenlandske studerende er ikke længere garanteret en bolig. Hybelen var på 20m 2 med vask på værelset, og delekøkken med 8 andre samt toilet og bad på gangen. Ligesom alt andet i Norge var det en dyr hybel næsten 4000 kr. om måneden, men til gengæld havde jeg en fantastisk udsigt til Elverhøy Kirke og vandet med fjeldene i baggrunden. De to hollandske piger boede i nærheden, så dem så jeg en del til. For at komme rundt besluttede jeg at købe et rejsekort, Tromskort, i 90 dage, hvilket hurtigt betalte sig. En enkeltbillet koster 27 kr, og 980 kr for 90 dage for at komme rundt på hele øen. Som udvekslingsstuderende fik jeg tildelt to faddere, 3.års studerende, som modtog mig i lufthavnen den første dag, og som viste mig rundt i byen, det var dejligt, da det kan være forvirrende at komme til et fremmed sted. Mine vejledere på afdelingen, samt lærerne fra skolen, var helt fantastiske, dem sender jeg varme tanker. De var med til at gøre opholdet til noget helt særligt. Hjørdis, en af lærerne, arrangerede en tur for os 3 udvekslingsstuderende til Kåfjord, hvor vi overnattede, en smuk tur. Vi var også et par gange hjemme til middag hos vejledere og Hjørdis, så vi fik smagt noget rigtig norsk mad. Det var fantastisk, da vi ikke ellers nåede at lære de norske studerende at kende, da vi hurtigt kom ud i praktikken og blev spredt for alle vinde. 4
Perspektiv Det vil altid være en chance, man tager, når man rejser til et andet land og tager en del af sin uddannelse der. Læringen kan være tilsvarende, bedre eller dårligere end det, man ville have fået hjemme. En ting, jeg tager med mig fra Tromsø, er at man sagtens kan gøre tingene på forskellige måder, og til tider få bedre resultater. På de danske billeddiagnostiske afdelinger er procedurerne meget ensrettede efterhånden, så det var godt at opleve de norske metoder til at gennemføre samme undersøgelser. Jeg er måske ikke blevet så rutineret i forhold til de forskellige arbejdsgange på danske røntgenafdelinger, men jeg er blevet meget mere reflekterende i forhold til alle de oplevelser som jeg får som radiograf, og samtidig har jeg jo også opnået en kompetence i at forholde mig konstruktivt kritisk til et andet lands opbygning af deres sundhedsvæsen. Det kunne jeg ikke have lært ved at have praktik i Danmark. Jeg kan klart anbefale at tage på udveksling i forbindelse med uddannelsen, men gerne sammen med en medstuderende. Det er både min og andres erfaring. Men hvis man vil rejse alene er Tromsø er en god studieby, og en meget venlig by, hvor folk er meget hjælpsomme hvis man har brug for hjælp. En af de ting jeg har taget med hjem er, hvordan man kommunikerer med mennesker, som ikke altid forstår, hvad man siger; og hvordan jeg skal reagere i forskellige uvante situationer. De mange ting, som jeg har lært om mig selv, ville jeg aldrig kunne have lært hjemme i Danmark, for der vil jeg ikke være sat i de situationer som jeg klarede i Tromsø. Så hvis man skal på udveksling på modul 11, så skal det ligeså meget være for oplevelsens og udfordringernes skyld og ikke nødvendigvis hvis man har høje faglige ambitioner. 5
4 Aftenudsigt fra min hybel Tak til FRD for legatet, som var med til at gøre det muligt at få lov til at få denne oplevelse. Dina Kjøller-Rasmussen, december 2011 6