Rapport fra udvekslingsophold

Transkript

1 Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen @viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1 Værts-institution/Universitet: Deakin University, Melbourne Udvekslingsperiode: 1/ / Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Jeg valgte at tage på udveksling fordi jeg altid har haft lyst til at rejse og opleve. Jeg har altid fundet Australien fascinerende, uden faktisk at have været der. Jeg vidste jeg på et tidspunkt ville rejse derned, og da jeg så muligheden var der i forbindelse med skolen, vidste jeg at det ville være noget for mig. Jeg syntes også at jeg ikke ville være helt uerfaren inden jeg tog af sted, men samtidig ville jeg heller ikke af sted i den sidste del af min uddannelse, så modul 6 og 8 føltes helt oplagte for mig. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Jeg valgte Melbourne, da det var det eneste sted i Australien og efter at have undersøgt lidt nærmere, fandt jeg ud af at Deakin University har et godt ry og tog godt imod uvekslingsstuderende. Jeg valgte også Australien da det er et engelsktalende land, og min tanke var at Kina kunne være spændende, men sproget ville bare være en for stor udfordring til at jeg ville få nok ud af det fagligt. Og muligheden for samtidig at se Australien var bare prikken over i et. Din forberedelse til udvekslingsopholdet

2 Jeg syntes der var mange forberedelser til opholdet, og kunne godt have tænkt mig at få det endelige svar noget før. Men man kan sagtens nå det med den tid man får givet, man skal bare sørge for at være lidt organiseret. Visum Da jeg fik svaret fra Deakin om at jeg var optaget kunne jeg søge mit visum. Når man har søgt og skal af sted i forbindelse med sin uddannelse som sygeplejerske skal man have foretaget en medicinsk undersøgelse, samt et røntgen af thorax. Dette kan man kun få foretaget i København, så når man som jeg er fra Jylland, skal man lige have planlagt det med begge læger. Det er meget nemt, da hele ansøgningen foregår på nettet. tog af sted. Vaccinationer Jeg var ikke vaccineret for Hep A og Hep B, så det blev jeg hos min egen læge inden jeg Økonomi I forhold til Danmark er Australien lidt dyrere at bo i. Jeg boede hos en familie jeg kendte privat hjemmefra, og det var super fantastisk at opleve Melbourne fra den vinkel. Udover mad og bolig brugte jeg i forbindelsen med skole penge på: - Tram (Offentlig transportmiddel): 75 AUD pr. måned - Bøger: Ca kr. Fagligt udbytte Fagligt var jeg rigtig bange for ikke at få nok ud af det, i forhold til dem derhjemme. Men jeg syntes Deakin gør det meget overskueligt for dig fra starten. I hvert fag er der nogle konkrete læringsmål til hver time/emne og hvis man arbejder ud fra dem, så er man ret godt sikret. Det foregår også en del anderledes i forhold til i DK. I HNN222 Mental Health havde jeg fire timer om ugen på Uni i 6 uger, og så fire uger med praktik. Så der var ikke meget skole, og en masse jeg selv skulle læse. Men da man først kom ind i det, syntes jeg faktisk ikke det gjorde noget. Der var samtidig et par opgaver og en fremlæggelse

3 der skulle laves. Fremlæggelsen skulle laves i en gruppe, og det var virkelig rart, så man kunne arbejde med andre og ikke stod med det hele selv. Praktikken varede som sagt i fire uger, og var super spændende. Jeg var på et bosted/udslusningssted for folk med psykiske sygdomme, der skal lære at bo selv og skal have styr på deres liv inden de skal bo selv igen. De andre sygeplejersker på stedet var bare så venlige og tog SÅ godt i mod mig, og det var et sted jeg bestemt godt kunne tænke mig at besøge igen. Min vejleder var der ikke altid, men hun havde hver dag sørget for at der var en sygeplejerske jeg skulle arbejde med, som så fortalte til hende hvordan det var gået. Jeg kunne også altid komme med spørgsmål, og udover de mål der var opstillet fra skolen side, havde hun f.eks. en dag hvor hun ville have at jeg skulle fremlægge om de forskellige medikamenter inden for psykiatrien og en anden dag skulle jeg fortælle om nogle af de mest typiske sygdomme som fx depression og schizophreni. I HNN217 Community Nursing havde jeg tre timers klasse undervisning og så to timers lap undervisning. Det hele gik selvfølgelig meget ud på Australiens samfund og hvordan man skulle tage sig af de forskellige mennesker i det, så der igennem har jeg lært en masse om kulturen i det Australske samfund. Vi havde to forholdsvis store opgaver der skulle afleveres, som så tilsammen talte for den samlede karakter, og ingen eksamen. Ud over de to opgaver havde vi også en uge i praktik, her var jeg på et af de store sygehuse. Jeg var på en del af sygehuset som havde forskellige dagscentre, og vi så alt fra babyer med klumpfødder, anoreksi, hormonforstyrrelser til øjenproblemer. Det var vældig spændende at få lov at se så meget. Da vi kun var der i en uge kunne vi desværre ikke være så deltagende, men mere observerende. Vi havde i begge praktikker nogle punkter som skulle opfyldes, og det var rart at vide dem inden, så man vidste at det var det man skulle arbejde hen imod og at vejlederne samtidig vidste præcis hvad vi skulle. Det kunne godt være lidt forvirrende for dem da de havde studerende fra flere forskellige skoler, men det virkede altid til at de havde styr på det. Ved at være i to så forskellige praktikker oplevede jeg også en masse forskellige patienter. I psykiatri praktikken tog det lidt længere tid at etablere nogle forhold til patienterne, men heldigvis havde vi fire uger der, og til sidst følte jeg at jeg kendte dem ret godt. De kom også og spurgte til mig og om jeg ville lave noget med dem. Det var utrolig spændende. I den anden praktik mødte jeg kun patienterne meget kortvejs, men jeg havde altid noget at snakke med dem om, og som oftest, hvis de fandt ud af at jeg var fra Danmark, var de altid meget

4 interesseret i at høre om det, og nogle gange kunne de være svært at bevare fokus på dem og deres sygdom, i stedet for at snakke om mig. Det var dog meget sjovt, og rart der aldrig rigtig blev en pinlig tavshed. Kulturelt udbytte Australien er så kulturelt tæt på os og igen så langt væk. Melbourne er en storby, hvor der lever så mange forskellige kulturer at det er svært at sige hvad den egentlig kultur er. Jeg tror at byen er bygget op omkring at være så multikulturel at der er plads til alt og alle. Til sidst blev jeg aldrig overrasket over noget, og nød virkelig den måde byen fungerede på. Du har chinatown, italienernes område osv. Jeg lærte lidt mere om selve Australiens historie og kultur igennem familien jeg boede hos, lidt om hvordan de levede og de fortalte mig en masse om aboriginals. Australierne minder meget om englændere syntes jeg egentlig, de elsker deres te, de spiser en masse lam og så går folk i Melbourne rigtig meget op i Melbourne Cup (Hestevæddeløb). Aboriginals lærte vi også om igennem skolen, om hvordan deres levestil og deres sygdomme er forskellige fra andre, de lever fx ca. 20 år mindre end en gennemsnitlig australier pga. deres generelle dårlige levestil. Kulturen i sundhedsvæsnet minder egentlig meget om det danske, der er det offentlige, men jeg tror også i større grad at folk vælger at bruge det private. Oplevede også en gang at en patient ikke var tilfreds med den behandling han fik, hvor han herefter fik at vide at sådan var det altså i det offentlige, og hvis han ikke var tilfreds kunne han henvende sig til det private. Men generelt syntes jeg at alle er super venlige og sygeplejerskerne arbejder hårdt. I min psykiatriske praktik var det sygeplejersker der sammen med OT s (Occupational Therapists) kørte stedet, og det virkede til at de var godt bemandet og havde et rigtig godt samarbejde. De var også gode til at hjælpe hinanden, og ingen opgaver sagde de nej til. Community praktikken var noget andet, da det som oftest var sygeplejersker der forberede patienterne til mødet med lægen, det kunne være at veje, måle eller vurdere om de kunne klare deres sår eller om de skulle sendes videre. Kollegaerne i min psykiatri praktik var simpelthen så søde, og var meget interesseret i at høre hvordan jeg syntes det var at være hos dem. De var altid gode til at hjælpe og forklare. Heldigvis er sproget jo nemt, så der fandt jeg ikke nogen forhindringer. Jeg fik også lov til nogle gange at prøve lidt ekstra, da de syntes jeg skulle have den bedste oplevelse af at være hos dem, og da det var min

5 sidste dag sagde de også at hvis jeg nogensinde om tilbage til Australien var jeg altid velkommen til at komme tilbage til dem. I Community praktikken var de også alle sammen meget søde, men da vi kun var der en uge, og skulle prøve at se så mange forskellige ting som muligt, var det ikke meget vi kom til at arbejde sammen med den samme sygeplejerske, men de hilste altid og som de nu gør spurgte hvordan det gik og hvordan jeg havde oplevet det hos dem. Ved at bo hos en familie havde jeg rigtig meget kontakt til lokalbefolkningen, igennem dem mødte jeg rigtig mange fra deres familie og deres venner og venners venner. Det var virkelig sjovt, og jeg følte jeg fik rigtig meget ud af det, fordi jeg netop fik lov at bo hos en australsk familie. Jeg blev taget med på det lokale marked og var med til familiens søndagsmiddage med venner og familie. Jeg var med ude på deres bedstemors landejendom et par timer uden for Melbourne, og jeg var med ude i en lille by hvor søsteren skulle fortælle om hendes bog. Alt i alt, kom jeg meget ud og oplevede ting jeg aldrig ville have set, hvis jeg selv skulle gøre det. Værd at vide En ting jeg er rigtig glad for er at jeg gjorde det alene og boede alene hos familien. Jeg var glad for at der var en anden sygeplejestuderende fra Danmark på samme tid, så man kunne spørge hvis man havde spørgsmål. Men faktisk føler jeg at det har gjort mig så meget stærkere og mere selvstændig, fordi jeg har stået i et helt fremmed land, og selv skulle finde ud af alt ting, eller i hvert fald selv finde ud af hvem man skulle spørge hvis man havde spørgsmål. Det er vigtigt at man inden man tager af sted finder ud af hvad man gerne vil med sit ophold, vil man gerne læse og opleve, eller vil man gerne feste og opleve? Men man skal samtidig være åben, venlig og imødekommende og turde springe ud i det. Hvis man ikke selv er opsøgende, så kommer man heller ikke til selv at opleve noget. Jeg fandt at australierne generelt var super venlige, de ville gøre det bedst mulig for dig. Så hvis man selv giver lidt af sig selv, så følte jeg man fik rigtig meget igen. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort, og vil altid tænkte tilbage på det som en af mit livs oplevelser.