Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Sendt til mail: Ove Johansen, jojoh@assens.dk Odense, den 8. februar 2017 Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Voldtoftevej 71, 5620 Glamsbjerg Efter anmodning fra Assens Kommune fremsendes oplysninger til brug for revurdering af miljøgodkendelsen for husdyrproduktionen på ejendommen på Voldtoftevej 71, 5620 Glamsbjerg. Foruden nærværende følgebrev er der indsendt oplysninger via Husdyrgodkendelse.dk fiktivt skema nr. 95.313. Staldene på Voldtoftevej 71, 5620 Glamsbjerg Broby er ejet og drevet af Hesselbjergvej 18 v/ Ulrik Stougaard, Langgade 68, Flemløse, 5620 Glamsbjerg og på vegne af ovenstående fremsendes følgende. Produktionsstørrelse Ejendommen har en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, 33 fra den 20. december 2006 med en tilladt produktion på 7.860 slagtesvin, 30-102 kg svarende til 187,15 DE efter de nyeste dyreenhedsnormer. I forbindelse med revurderingen ændres der ikke på dyreholdet. BAT Ammoniak Husdyrbrugets tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. Den maksimale tilladte emission jf. det generelle ammoniakemissionskrav og den aktuelle emission kan direkte aflæses i itsystemet. Den samlede produktion skal vurderes og beregnes i forhold til BAT (Bedste tilgængelige teknologi) Emissionsgrænseværdierne opnåelige ved anvendelse af Bedst tilgængelige Teknik - BAT for NH3 er følgende:
2 FIGUR 1: VEJLEDENDE EMISSIONSGRÆNSEVÆRDI FOR BAT-KVÆLSTOF I henhold til beregningerne i husdyrgodkendelse.dk kan bedriften uden yderligere tiltag overholde BAT-kravet. FIGUR 2: AMMONIAKBEREGNING FRA HUSDYRGODKENDELSE.DK BAT Fosfor Den vejledende emissionsgrænseværdi for fosfor er udregnet til 4.186,34 kg P.
3 FIGUR 3: VEJLEDENDE EMISSIONSGRÆNSEVÆRDI FOR BAT-FOSFOR FIGUR 4: FOSFOR FRA DYREHOLDET UDEN TILTAG FIGUR 5: FOSFOR FRA DYREHOLD MED FODERKORREKTION PÅ 4,53 KG P PR. FE
4 For at overholde emissionsgrænseværdien for BAT-fosfor, er der foretaget foderkorrektion for i slagtesvinefodret fra 4,80 g P pr. FE til 4,53 g P pr. FE. Derved bliver den årlige mængde maksimalt 4.166,68 kg P, hvilket er lavere end BAT niveauet. Hermed er grænseværdien overholdt. Management BAT Management Ejendommen drives efter princippet godt landmandskab. Bedriftens medarbejdere bliver løbende uddannet gennem kurser og efteruddannelse Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. Der tages videst muligt hensyn til naboer ved udspredning af gylle. Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Der føres årlig kontrol over vand- og energiforbrug. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med ejendommens regnskab. I ejendommens effektivitetskontroller registreres desuden foderforbrug, produktionsresultater og lign. Teknologi Der er anvendt teltoverdækning på den ene gyllebeholder til reduktion af ammoniak fra lager. Desuden er der overbrusningsanlæg i alle stalde, hvor dette er et lovkrav. Overbrusning er med til at regulere grisenes gødningsadfærd, således grisene ikke gøder på det faste lejeareal. Dette medvirker til både en reduceret ammoniakfordampning og en reduceret lugtafgivelse. Ledelses- og kontrolrutiner BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedst tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På ejendommen er der taget følgende forholdsregler: - Det årlige foder-, svovlsyre-, vand-, energi- samt timeforbrug kontrolleres månedligt og bliver opgjort pr. kvartal til budget/opfølgning - Der bliver foretaget daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov - Ansatte vil løbende deltage i relevante uddannelses- og træningsprogrammer På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Anvendelse af BAT inden for: 1. Foder 2. Staldindretning
5 3. Forbrug af vand og energi 4. Opbevaring og behandling af gylle 5. Udbringning af husdyrgødning Ad 1: Som tidligere beskrevet er det valgt at optimere indholdet af total fosfor i slagtesvinefodret fra 4,8 g P pr. FE til 4,53 g P pr. FE. Derudover anvendes der foder med høj fordøjelighed af fosfor og blandinger, der er tilpasset grisenes aktuelle behov (fasefodring), hvilket sænker gødningens indhold af fosfor. Ad 2: I BREF dokumentet står der, at følgende staldsystemer er BAT: et fuldspaltet gulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler med hældende vægge og et vakuumsystem et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder Slagtesvinestaldene er indrettet med delvis spaltegul og fuldspaltegulv. Det er vurderet, at der er en god dyrevelfærd i stalden. Dyrevelfærdskravene til rode og beskæftigelsesmateriale opfyldes ved opsætning af træklodser i overensstemmelse med lovkrav. Alle dyrene er underlagt en målrettet fodringsstrategi. Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af N og P i gødningen. Dette sammenholdt med god management og en god hygiejne i staldene, vil det kunne begrænse lugt og ammoniak. Staldtemperaturen holdes lavest muligt i alle sektioner. Drikkenipler tjekkes ofte og udskiftes, hvis de drypper. Referencestalden i forhold til BAT jf. BREF-dokumentet er en fuldspaltestald med gødningskanal nedenunder. Dvs. staldsystemet lever op til BAT. Ad 3: Det årlige foder-, vand-, energi- samt timeforbrug kontrolleres månedligt og bliver opgjort pr. kvartal til budget/opfølgning. Al ventilation er styret af et temperatur- og fugtighedsreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt - både med hensyn til temperaturen og fugtigheden i staldene samt elforbruget. Ventilatorerne i staldafsnittene vaskes og efterses. Vask af stalde sker efter en hygiejneplan, hvor ventilatorerne i slagtesvinene staldene vaskes hver 14. uge. Herved fjernes snavs m.v., der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Øvrigt staldinventar vaskes efter hvert hold grise. Forbruget af vand er i 2016 opgjort til 4.486 m 3 pr. år og forbruget af el er opgjort til 114.841 kwh pr. år.
6 Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræog svineproduktion, anvendes der således BAT (eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Ad 4: Husdyrgødningen opbevares i traditionelle gyllebeholdere af beton. beholderne er stabile og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger lagrene tømmes hvert år og inspiceres visuelt beholdernes bunde og vægge er tætte der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning/udbringning beholderne er tilmeldt GBK og vil skulle kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen Begge gyllebeholdere er med naturligt flydelag. Samlet set vurderes det, at der anvendes BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). Gyllebeholderen på ejendommen har en kapacitet 2.400 m 3, svarende til 87 % af den nødvendige opbevaringskapacitet til den producerede husdyrgødning, hvis der skal være opbevaringskapacitet til > 9,5 måneder. Den resterende husdyrgødning opbevares på øvrige ejendomme. Der er regnet med en kapacitet på fortanke, gyllekummer mv. på 200 m 3 Der produceres årligt 3.716 tons husdyrgødning på ejendommen.
7 FIGUR 6: PRODUCEREDE MÆNGDE HUSDYRGØDNING Ad 5: Udbringning af husdyrgødning er ikke omfattet af nærværende godkendelse, og al husdyrgødning afsættes til andet CVR. På den baggrund er der ikke redegjort yderligere for BAT i forbindelse med udbringning i nærværende revurdering. Desuden skal der i forbindelse med en revurdering ikke foretages habitatvurdering, og beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4 kan heller ikke kræves overholdt. Lugt og natur Foruden ovenstående er der i Husdyrgodkendelse.dk redegjort for lugt og ammoniakdeposition til natur. Lugtberegning Som det fremgår af nedenstående tabel, overholder produktionen alle lugtgenekriterier i forhold til byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse og nærmeste nabo.
8 FIGUR 7: LUGT Ammoniakdeposition på natur Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk ses i nedenstående. FIGUR 8: AMMONIAKDEPOSITIONSBEREGNING
9 FIGUR 9: NATUR DER ER REGNET AMMONIAK TIL OMKRING EJENDOMMEN FIGUR 10: AMMONIAKDEPOSITION PÅ OMKRINGLIGGENDE NATUR For revurderinger er det udelukkende totaldepositionen til kat. 1 & 2 natur, som kommunen kan stille krav om overholdelse af. Overholdes husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens tabel 3 i bilag 3 som udgangspunkt ikke, skal kommunen stille krav om en frist for overholdelse. Som det fremgår af beregningen, overholdes alle krav til kat. 1 og 2 natur.
10 Da ændringen af produktionen, i nærværende revurdering, overholder de gældende krav til ammoniakdepositionen og lugt, er der ikke behov for at stille skærpede krav. Overordnet set overholdes alle Husdyrbruglovens 1 krav om anvendelse af BAT Bedste tilgængelige teknik, lugt, ammoniak og natur. Er der i forbindelse med revurderingen brug for yderligere oplysninger, er I velkomne til at kontakte undertegnede på telefon 63 15 54 49 eller e-mail shn@patriotisk.dk. Venlig hilsen Sheila Neldeborg Seniormiljøkonsulent 1 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK nr. 1486 af 04/12/2009