Indholdsfortegnelse. Institutionsoplysninger 3. Skolens formål, vision og værdier 4. Ledelsesberetning 5. Hoved- og nøgletal 17. Målrapportering 20



Relaterede dokumenter
SkatteInform Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Årsrapport 2017

DEN FORENEDE GRUPPE KØBENHAVN IVS

Møllegarden IVS. Årsrapport 2016

MD Thai Cucine ApS. Knabrostræde København K. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 19/09/2018

Viby Gymnasium og HF Søndervangs Allé nr Viby J

Talentsoft Nordic ApS. Årsrapport for 2016

Reborn Incorporated IVS. Årsrapport

Wavehouse CPH ApS. Årsrapport for 2014 (Opstillet uden revision eller review)

PACTA SUNT SERVANDA ApS

LOGOCARE INVEST ApS. Krogsbøllevej Roskilde. Årsrapport 1. juli juni 2017

HR REVISION ApS. Svanemosen Greve. Årsrapport 1. juli juni 2018

Ole Christiansen & Co ApS

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Optikselskabet af 1. januar 2016 ApS

SUKKER TOPPEN N ApS. Nørrebrogade København N. Årsrapport 1. juni december 2017

EMV Udlejning ApS. Årsrapport 2017/18

F10 DANMARK ApS. Svendborgvej Odense S. Årsrapport 1. januar december 2015

RISØR S.M.B.A. Årsrapport 2016/17

TWENTY ONE LEARNING ApS

Revisionsfirmaet Per Kronborg ApS. Årsrapport for 2017

Kim Hersland Holding ApS. Årsrapport for 2017

L&K ENTREPRISE - ISOLERING APS. Bakkeledet 9. Årsrapport for 2014/15 (Selskabets 3. regnskabsår)

Midget Marketing ApS. Årsrapport for 2014/15

NEBBIOLO WINEBAR A/S. Store Strandstræde København K. Årsrapport 1. juli juni 2017

Christopher Music ApS

DANICA REVISION ApS. Rødegårdsvej Odense M. Årsrapport 1. januar december 2016

Østre Messegade 4 ApS

Revisorerne Bastian og Krause. Årsrapport 2016/17

Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning...3 Virksomhedsoplysninger...4 Anvendt regnskabspraksis...5 Resultatopgørelse...7 Balance...8 Noter

MQM Biler ApS. Årsrapport 17. marts juni Gl. Landevej Fredericia. CVR-nr

Revirk Rådgivning ApS (Rudaras Comp ApS)

Murermester Jensen ApS

Ejendommen Sdr. Thisevej 6 ApS (Dragstrupvej 50 III ApS)

Nørregaard j Mieritz Adv.fa. I/S. Torvet 9, Køge. (CVR-nr ) Årsrapport for 2016

Vest Frugt og Grønt IVS. Årsrapport 22. februar december 2018

Guardians ApS. Stormosevej Hasselager. Årsrapport 6. september december 2017

K/S Wiesenena CVR-nummer

Rekord Rens Nord ApS. Årsrapport 1. juli juni 2017 (Opstillet uden revision eller review)

ABC Bilimport & Eksport ApS. Årsrapport 1. januar december 2017

Ocean Hills ApS. Årsrapport for 2015

Dragstrupvej 50 I ApS

N.SJ. SERVICE ApS. H P Christensens Vej Helsingør. Årsrapport 1. januar december 2017

Møller og Wulff Logistik ApS

REX KLEIN REVISION A/S

KDK ApS. Årsrapport for 2014/15

PITSTOP VESTERBRO 20 ApS

plus revision skat rådgivning

K.H. ApS. Nørrebrogade 18, 1 tv 8000 Aarhus C. Årsrapport 1. januar december 2017

K/S Wiedemar CVR-nummer

Resultatopgørelse Omsætning Note 1 - Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud

Droner ApS. Årsrapport for 2016

LH HANDEL & LOGISTIK ApS

ABC Lækagesporing teknik ApS. Årsrapport for 2017

AMN TRADING ApS. Årsrapport 17. september december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

ALI FOOD ApS. Litauen Alle Taastrup. Årsrapport 1. januar december 2018

SIGNIFLY ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

EXTENDED BY M ApS. Jyllandsgade Esbjerg. Årsrapport 1. januar december 2015

K/S Søprotho. Marselisborg Havnevej 22, 8000 Aarhus. Årsrapport for. 1. januar december 2014

Gammel Kongevej 142 ApS. Årsrapport 2015/16

Kjaer Knudsen Agriculture A/S. Årsrapport 2017

Financial Outsourcing ApS

NORDTEAM INVEST ApS. Bremårevej Lystrup. Årsrapport 1. juli juni 2018

Murerfirmaet Jens M S.M.B.A. Årsrapport for 2013

Østrupgaard ApS. Årsrapport for 2018

Aqilo's Transport ApS

Dragstrupvej 50 I ApS

BFC Horses ApS Årsrapport for 2012

Fem Stjerner Service ApS

Cam-Tech A/S ÅRSRAPPORT 2015

AC Revision. Årsrapport

Superb Group ApS. Nordre Fasanvej 7, st th 2000 Frederiksberg. Årsrapport 1. januar december 2017

STATUS ApS. Årsrapport for 2012

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2015/16

Kjærgård Trading ApS. Årsrapport for 2015

RINGSTED AUTOOPHUG ApS

Netdania Markets ApS. Kronprinsessegade 36, 1., 1306 København. Årsrapport for

LUND BYGGERI ApS. Årsrapport for 2012

Ejendomsselskabet OMP 11 P/S. Årsrapport for 2015

MPC 1 ApS. Tryvej Østervrå. Årsrapport 1. januar december 2017

Udviklingsgruppen Sønderborg ApS

MARKIT B2B ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Årsrapport for 2016/ (1. regnskabsår)

RegnON - Aalborg IVS. Årsrapport for 2017

Sunset-Boulevard ApS. Årsrapport for 2016/17

Vester77 ApS. Årsrapport for 2017

Constructive Consulting IVS ÅRSRAPPORT 2018

De Fire Heste ApS. Ørholmvej Kongens Lyngby. CVR-nr Årsrapport for regnskabsår

NNC APS. Suomisvej Frederiksberg C. Årsrapport 6. december december 2017

Swedan ApS. Årsrapport for 2012

Bonderup Trading A/S. Årsrapport for perioden 1. januar til 31. december Åsvej Thisted. CVR-nr (9.

PJ Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab

COPENHAGEN BITCOIN ApS

Lyngvej 5 A-B ApS. Bredgade Vissenbjerg. Årsrapport 1. januar december 2017

Indholdsfortegnelse. Institutionsoplysninger 3. Skolens formål, vision og værdier 4. Ledelsesberetning 5. Hoved- og nøgletal 15. Målrapportering 18

Ryby Elinstallation ApS

Paradigme for Årsrapporten 2013 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet

Ledelsespåtegning og den uafhængige revisors erklæringer 39

RELEASE LEASING ApS. Farverland Glostrup. Årsrapport 1. juli juni 2017

Ano 2017 ApS. Amagerbrogade København S. Årsrapport 1. januar december 2018

BPA SERVICE DANMARK ADMINISTRATION S.M.B.A.

Transkript:

København Nord ÅRSRAPPORT 2013

2 Indholdsfortegnelse Side Institutionsoplysninger 3 Skolens formål, vision og værdier 4 Ledelsesberetning 5 Hoved- og nøgletal 17 Målrapportering 20 Anvendt regnskabspraksis 22 Regnskab 28 Pengestrømsopgørelse 31 Noter 32 Specifikationer 37 Påtegning 39

3 Institutionsoplysninger Adresser København Nord Trongaardsvej 44 2800 Kgs. Lyngby Lundtoftevej 93 2800 Kgs. Lyngby Virumgaardsvej 21 2830 Virum Trollesmindealle 24 3400 Hillerød Heimdalsvej 1 3600 Frederikssund Telefon +45 88 52 63 00 Fax +45 88 52 63 10 E-mail handelsskolen@knord.dk Hjemmeside www.knord.dk CVR-nr. 63 50 44 16 Hjemstedskommune Lyngby-Taarbæk Regnskabsperiode 1. januar til 31. december 2013 Bestyrelse Jes Damsted, formand Christian Grønnemark, næstformand Peter Bo Andersen Pia Boisen Thomas Vang Christensen Lauritz Ehlers Lucce Flagstad (medarbejderrepræsentant) Thorkild Gruelund Ulrik Jardorf Signe Ahrenberg Matzen (elevrepræsentant) Lene Norden Søren P. Rasmussen Daglig ledelse Direktør René van Laer Bank Danske Bank Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade 6, 2300 København

Skolens formål Institutionens formål er i overensstemmelse med lovgivningen at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning. Institutionens udbudsprofil omfatter erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og tilgrænsende uddannelser primært inden for det merkantile område samt de gymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og almen studentereksamen. Institutionen kan i tilknytning til de uddannelser, den er godkendt til at udbyde, gennemføre indtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom og de regler herom, som er fastsat af undervisningsministeren. Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. ovenstående, udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundende foranstaltninger. Institutionens formål er endvidere i henhold til skriftlig aftale herom varetagelse af nærmere bestemte administrative opgaver for andre uddannelsesinstitutioner, jf. 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Vision Vi står stærkt i uddannelsesverdenen, fordi vi til stadighed stræber efter kvalitet. Vi dyrker talent ud fra den enkeltes forudsætninger. Vi stræber efter en undervisning, der både er virkelighedsnær og rækker ud i verden. Vi har mennesker mellem hænderne og ved, at det forpligter. 4 Værdier Fornyelse Respekt Man har lyst til forandring og fornyelse Man er motiveret for udvikling Man kan nytænke selv og handle Man viser nysgerrighed Man udviser gensidig respekt Man oplever en god omgangstone Man viser respekt for forskellighed Man viser respekt for hinandens tid Ihærdighed Man holder ud Man har retten til at prøve og fejle Man gør sig umage og tør sætte noget på spil Man går klogere hjem

5 Ledelsesberetning København Nord aflægger med denne årsrapport sit 9. regnskab. Skolen har sin aktivitet spredt på 5 afdelinger og har følgende primære aktiviteter: Erhvervsuddannelser (handelsskolernes grunduddannelse (HG) samt hovedforløb) Gymnasial uddannelse (handelsgymnasiet (HHX) og det almene gymnasium (STX)) Skolepraktik Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Åben uddannelse Grundlæggende voksen uddannelse (GVU) Indtægtsdækket virksomhed (IV) Udviklingen i antal årselever Skolen havde i 2013 2.715 årselever, hvilket er ca. 19,5 % færre end i 2012. Faldet skyldes, at udlægningen af videregående uddannelser fra Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy stoppede 1. august 2012. I 2012 havde skolen 728 årselever på de videregående uddannelser. Når man fraregner disse havde skolen 2.646 årselever på ungdomsuddannelserne. Der er således tale om et stigning i aktiviteten på ungdomsuddannelserne på 69 årselever svarende til 2,6%, som primært skyldes stigning i aktiviteten på HHX samt start af STX. Udviklingen i økonomien i forhold til 2012 Resultatet udgør i 2013 et overskud på ca. 4,1 mio. kr. incl. ekstraordinære indtægter på ca. 3,9 mio. kr. Resultatet før ekstraordinære poster er 0,2 mio. kr. Resultatet for 2012 var et overskud på ca. 10,9 mio. kr. Der var ingen ekstraordinære poster i 2012. Regnskabstallene kan ses i nedenstående tabel. 2013 t.kr. 2012 t.kr. Ændring fra 2012 til 2013 Indtægter 210.364 250.741-16,1% Undervisningens gennemførelse -145.757-162.542-10,3% Markedsføring -651-1.253-48,0% Ledelse og administration -17.557-19.415-9,6% Administrativt fællesskab -4.480-4.329 3,5% Bygningsdrift -32.666-46.125-29,2% Aktiviteter med særligt tilskud -6.148-5.068 21,3% Finansielle indtægter -271 692-139,2% Finansielle udgifter -2.641-1.785 48,0% Resultat før ekstraordinære poster 193 10.915-98,2% Ekstraordinære poster 3.947 0 Resultat 4.141 10.915-62,1%

6 Udspaltningen af de videregående uddannelser til Erhvervsakademiet Business Academy pr. 1. august 2012, påvirkede regnskabet for 2012 på mange områder og vanskeliggør dermed sammenligningen mellem 2012 og 2013. Når der ses bort fra ekstraordinære indtægter, er skolens indtægter faldet fra ca. 251 mio. kr. i 2012 til 210 mio. kr. i 2013. Faldet svarer til ca. 16,1 %. Faldet i indtægter er således mindre end faldet i aktiviteten, som var 19,5 %. Årsagen til denne forskel er primært aktivitetsuafhængige indtægter som bl.a. husleje og salg af forsyninger, der er højere i 2013 end i 2012. Udgifterne til undervisningens gennemførelse er faldet med 10,3 % i forhold til 2012. Faldet skyldes primært, at der i 2013 ingen udgift var til videregående uddannelser, hvorimod der i 2012 var udgifter til disse uddannelser frem til udspaltningen den 1. august 2012. Udgifterne til ledelse og administration er faldet med 1,9 mio. kr. primært som følge af, at der i 2013 ingen udgifter var til administration af de videregående uddannelser, hvorimod der var 7 måneders udgifter i 2012. Bygningsudgifterne er faldet med ca. 13,5 mio. kr. Faldet skyldes primært, at der i 2012 var ca. 9,0 mio. kr. driftsført vedr. renovering af glasgangen og kloakken på Trongaardsvej i Lyngby samt renoveringen i Frederikssund. I 2013 blev der ikke gennemført tilsvarende bygningsrenoveringer. I marts 2013 ophørte lejemålet på Carlsbergvej, og udgiften til husleje, som falder under bygningsudgifter, er derfor mindre i 2013 end i 2012. Derudover har der i 2013 været færre bygningsomkostninger (rengøring, forsyninger m.m.) på grund af udlejning til Erhvervsakademiet af Trongaardsvej i foråret og Lundtoftevej i efteråret, hvorimod der i 2012 kun var udlejning af Trongaardsvej i efteråret. Finansielle indtægter er i 2013 negative, hvilket skyldes, at Skat har trukket en renteudbetaling fra 2012 tilbage. Flere skoler har været ude for det samme, og PwC kører på vegne af skolerne og uden udgift for skolerne sagen over for Skat. Skolens tab af renteindtægter beløber sig til godt 0,3 mio. kr. Skolens øvrige renteindtægter beløber sig til knap 0,1 mio. kr. Skolens renteudgifter er steget fra ca. 1,8 mio. kr. i 2012 til ca. 2,6 mio. kr. i 2013. Stigningen skyldes renteudgifter på lånet på ca. 41,2 mio. kr. som skolen optog ultimo december 2012. Ekstraordinære indtægter er i 2013 på 3,9 mio. kr. som stammer fra en indtægtsført hensættelse. Oprindelig var der hensat 4,5 mio. kr. til retablering af Carlsbergvej i Hillerød, som skolen fraflyttede i marts 2013. Retableringen beløb sig til ca. 0,6 mio. kr., og det resterende beløb blev således indtægtsført. Året der gik Erhvervsuddannelser - HG Afdelingens strategiske mål er uændret i forhold til 2012. Følgende er afdelingens indsatsområder: Øget anvendelse af nye pædagogiske principper i undervisningen Øget anvendelse af IT i undervisningen Innovation og iværksætteri Internationalisering Nærvær til den enkelte elev og tæt opfølgning til de er færdige med hele deres erhvervsuddannelse Nedenstående skema viser antal HG-hold, som startede i 2013.

7 Virum Hillerød Frederikssund HG 1. år 1 1 1 Start januar HG 2. år 1 1 Start januar HG 1. år 6 5 2 Start august HG 2. år 3 4 2 Start august HG S (HG for studenter) 2 2 HG ny mesterlærer 2 20/20 10. klasse 1 Ved august optaget oplevede skolen en nedgang på 1 klasse på HG i Hillerød. Til gengæld startede afdelingen for første gang en merkantil 10. klasse. Samlet var der i 2013 767 årselever på HG mod 779 i 2012. Nye pædagogiske principper og IT Alle HG elever skal selv medbringe en bærbar pc til undervisningen. De elever, der ikke har en pc, kan få stillet en af skolens brugte pc ere til rådighed, så længe de går på skolen. Efterspørgslen efter at låne en pc er faldet markant fra 2012 til 2013. Internationalisering I 2012-13 er der blevet arbejdet på en omlægning af udenlandske destinationer. For første gang var nogle af skolens elever i Wales, og der var genbesøg af elever fra Wales i 3 uger. Kontakten med skolen i Wales blev skabt for nogle år siden, og 6 lærere har tidligere besøgt skolen. USA er fravalgt som destination, da det var dyrt for såvel skole som elever og dermed begrænsede deltagerantallet. Fremover vil der blive satset på Tyskland, England og Spanien, som er tre relevante sprogområder for eleverne. Derudover giver de nævnte destinationer mulighed for at få flest mulige elever af sted, og skolen kan disse steder lettere administrere kvaliteten af opholdene. Antal elever i praktik og skoleophold i udlandet i 2012 og 2013 fremgår af nedenstående tabel. Antal elever 2012 2013 Salamanca 12 0 London 6 6 München 18 15 USA 3 0 Wales 0 12 Praktik i udlandet 0 1 I alt 39 34 Iværksætteri/Innovation Young Enterprise (YE) arbejder skolen fortsat aktivt med. Der har igen i 2013 været arrangeret en stor regional salgsmesse i Lyngby Storcenter. Messen tiltrak mange, blandt andet var klasser fra de omkringliggende folkeskoler på besøg. Derudover er der blevet afholdt en række andre arrangementer for folkeskoler, hvor emnerne innovation og iværksætteri har været temaet.

Frafald Frafaldet uden omvalg var på HG i skoleåret 2012/2013 på 13,5 %, hvilket er en stigning på 4%- point i forhold til 2010/2011, hvor skolen havde det 2. laveste frafald uden omvalg på handelsskoler i Danmark. Skolen arbejder vedvarende på at bekæmpe fravær, som ofte medfører frafald. Skolens tolerance over for fravær er lav, hvilket afspejler sig i tilfredshed hos de virksomheder, der tager skolens elever i praktik. I forhold til frafald er drengene det største problem. Danske drenge over 18 år er overrepræsenteret i frafaldsstatistikken. En del af skolens kvalitetsmidler bruges til en særlig indsats over for denne gruppe. Praktikplads indsats og elevpladser Nedenstående skema viser antallet af HG-elever, som færdiggjorde deres grunduddannelse samt antallet af praktikaftaler i 2013. Færdige med HG Antal aftaler Søgende elever Søgt anden uddannelse/ Anden årsag Hillerød 163 76 46,6% 22 13,5% 65 39,9% Virum 231 130 56,2% 10 4,3% 91 39,4% Frederikssund 39 21 53,8% 2 5,1% 16 41% I alt 433 227 52,4% 34 7,9% 172 39,7% Udover Facebook, som anvendes til at videreformidle ledige elevpladser, har skolen afholdt jobbørs for afgangseleverne i både Hillerød og Lyngby. Jobbørsen giver eleverne mulighed for at aflevere en ansøgning direkte til de uddannelsesansvarlige i virksomhederne, der er repræsenteret på jobbørsen. For at øge overgangsfrekvensen fra grundforløb til hovedforløb er skolen med i et regionsprojekt, hvor der er blevet dannet en fælles praktikpladsenhed, der arbejder på at finde flere elevpladser inden for såvel det tekniske som det merkantile område. Fokus er især lagt på de store virksomheder, der kan tage elever inden for begge områder. Skolen har lagt vægt på at finde flere elevpladser især indenfor detail i Frederikssund og Halsnæs kommune. For at kunne løfte denne opgave har en af lærerne i Frederikssund med erfaring fra detailbranchen fået opgaven. Skolepraktik Aktiviteten på skolepraktik steg markant fra 2012 til 2013. På den baggrund søgte skolen om at blive praktikcenter og fik i august godkendelsen inden for handel, kontor og detail. Godkendelsen betød, at der 1. december tiltrådte en ny medarbejder, som skulle have fokus på Lyngby-området. Medarbejderen i Hillerød ville fortsat tage sig af det nordlige område, og eleverne ville således blive hjulpet lokalt. Nedenstående tabel viser antal elever optaget i skolepraktik i 2013. Antal optaget i alt 102 Heraf: Udlært 2 Frafaldet pga. anden årsag 13 Ikke EMMA egnet 1 Anden uddannelse 4 Lønarbejde 1 Restaftaler 28 Tilbage i skolepraktik 31.12.2013 53 8

9 Til sammenligning blev der i 2012 optaget 47 elever i skolepraktik. Aktivitetsniveauet er steget til over det dobbelte over et år. Det største optag af elever i skolepraktik er 1. august. Eleverne er i hele deres tid i skolepraktik i virksomhedsforlagt undervisning i perioder af 3 måneder. Målet er, at de opnår en restaftale. Skolen gør en meget aktiv indsats for, at eleverne kommer i restaftaler i virksomheder så hurtigt som muligt. Dette lykkedes for 28 elever i 2013, 19 elever i 2012 og 12 elever i 2011. Udviklingen tegner til, at skolen vil få flere elever i skolepraktik. Den nye kontanthjælpsreform vil formentlig forcere denne udvikling, da den månedlige ydelse i skolepraktik er højere end kontanthjælpen. Erhvervsuddannelser - Hovedforløb Antallet af elever, som er startet på hovedforløb eller har færdiggjort samme i 2013 og 2012 fremgår af nedenstående tabel. Antal elever Startet i 2013 Startet i 2012 Færdiggjort i 2013 Færdiggjort i 2012 Handel salg 67 15,5% 59 13,5% 40 11,1% 39 10,6% Handel auto 17 3,9% 16 3,7% 17 4,7% 9 2,5% Lægesekretær 122 28,2% 122 28% 92 25,6% 113 30,8% Adm. privat 112 25,9% 119 27,3% 90 25% 93 25,3% Adm. off. 72 16,7% 78 17,9% 78 21,7% 62 16,9% Økonomi Revision 26 6% 21 4,8% 25 6,9% 25 6,8% 16 3,7% 21 4,8% 18 5% 26 7,1% I alt 432 436 360 367 Skolen optog 432 elever i 2013, det tilsvarende tal var i 2012 436 elever. Andre skoler har oplevet væsentlig større tilbagegang, og skolen betragter derfor det stort set uændrede optag som meget tilfredsstillende. Handelsgymnasiet (HHX) Skolen startede i august 2013 21 nye 1. års klasser med i alt 625 elever på HHX. Fordelingen på afdelingerne var følgende: 10 hold (299 elever) i Lyngby, 8 hold (233 elever) i Hillerød og 3 hold (93 elever) i Frederikssund. Samlet oplevede skolen en fremgang på 24 elever, men fastholdt samme klassetal som i 2012. Skolen har i 2013 fortsat sit arbejde med at styrke HHX profilen gennem en række tiltag, hvoraf de væsentligste beskrives i de følgende afsnit. Innovation Skolen har i det forløbne år arbejdet med at etablere et tættere samarbejde med en række virksomheder til gensidig gavn for både skole og virksomheder. Indsatsen ligger i forlængelse af skolens ønske om at levere virkelighedsnær undervisning. HHX i Lyngby deltager i Projektet Gymnasiet tænkt forfra der får støtte af Region Hovedstaden. Målet med projektet er at udfordre organiseringen af skoleåret og den daglige undervisningen med henblik på at give elever og lærere de optimale betingelser for at arbejde med innovation. Talentudvikling For at støtte særligt talentfulde unge sender skolen efter ansøgning elever til ATU (Akademiet for Talentfulde Unge). Projektet er et tilbud til elever i hovedstadsområdet, der har lyst til og behov for yderligere intellektuelle udfordringer sideløbende med deres ungdomsuddannelse. Projektet er

10 støttet af Region Hovedstaden og af midler fra Undervisningsministeriets indsats for talentudvikling. Skolen har ved årsskiftet 30 deltagere på ATU (se www.ungetalenter.dk). På Lundtoftevej startede skolen en Masterclass for særligt fagligt stærke elever i 2012. Tilbuddet blev i 2013 udvidet til at omfatte alle skolens afdelinger. Ved udgangen af 2013 deltager 54 elever fra HHX i dette program, der har fokus på virksomhedsforståelse, samfundsvidenskab og sprog. Sammen med HTX på Erhvervsskolen Nordsjælland har skolen etableret et talentprogram for folkeskoler i Nordsjælland. Ideen udspringer af et dialogmøde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i Hillerød og tilrettelægges i samarbejde med en række folkeskoler. Det første hold afslutter i foråret 2014. Modellen vil senere kunne udvides til de øvrige afdelinger. Folkeskolekontakt I Hillerød samarbejder skolen med Hillerød kommune og Erhvervsforeningen C4 omkring innovation i grundskolen. Dette sker ved at organisere Innovation Camp for ca. 400 elever fra lokale folkeskoler. Den samme model bruges i Lyngby i regi af Vidensbyen. Projektet hedder Innovation i Vidensbyen og samlede over 300 deltagere i 2013. Lignende aktiviteter planlægges i Frederikssund. Idræt I Hillerød har skolen opført en nye idrætshal i samarbejde med Frederiksborgcentret. Hallen danner rammen for såvel Motion og Sundhed som Idrætsundervisningen, som for den nye Sportsmanagement klasse, der udbydes som en særlig studieretning. Internationalisering Skolen vægter god anderledeshed i internationaliseringen. Det betyder at skolen ønsker at give eleverne andre oplevelser end dem, de vil møde som private rejsende. De internationale aktiviteter er baseret på følgende strategi: Alle klasser er på studietur med fagligt indhold på 2. år. Rejsemål og ture med kombination af udveksling, skoleophold, homestay prioriteres frem for ture med program fra rejsebureau Studieture er alkoholfrie, men der kan aftales en festlig afslutning på turen inden for rammerne af lokal alkohollovgivning Alle sproglige studieretninger er på sprogophold på 3. år med skoleophold og homestay. Elever, der søger sproglige studieretninger, screenes med henblik på deltagelse i rejseaktiviteterne Skolen anvender udenlandske gæstelærere eller it-redskaber som virtuel mobility Skolen arbejder med at udvikle kontakter og rejsemål på nye markeder i f.eks. Tyrkiet, Indien eller Kina. Målet for dette arbejde er en kombination af elevudveksling, skoleophold og homestay Skolen støtter udsendelse gennem Praktik i udlandet (PIU). Arbejdet varetages af lokale koordinatorer. For anden gang sendte skolen i 2013 et hold elever på sprogskole i Kina. Eleverne fulgte undervisningen i 2 uger, men havde også tid til kulturelle udflugter bl.a. til den Kinesiske Mur og en række danske virksomheder. Skolen sender ligeledes elever på sprogophold i Edinburgh i Skotland, og Salamanca i Spanien. I 2013 havde skolen endvidere elever på sprogophold i London i forbindelse med EU's Leonardo program.

I 2013 blev reglerne omkring alkohol på studieture ændret således, at studieturene er alkoholfrie, men at der kan aftales en festlig afslutning på turen inden for rammerne af lokal alkohollovgivning. De nye regler var genstand for en længere proces mellem elevråd og ledelsen. Det almene gymnasium (STX) Skolen ansøgte i 2012 om tilladelse til at oprette alement gymnasium (STX) i forbindelse med etablering af en fælles gymnasial campus på Trongårdsvej. Oprettelsen var genstand for høring i Region Hovedstaden og tilladelsen blev givet i efteråret 2012 af Undervisningsministeriet. Skolen ønskede at oprette et STX, der skulle arbejde med at udvikle elevernes innovative kompetencer. Uddannelsen kaldes Lyngby Gymnasium og målene er at: Nytænke gymnasiets organisering Skabe stærkere relationer mellem lærere og elever og eleverne imellem At organisere hverdagen på en måde, så den giver talenterne større og bedre udfoldelsesmuligheder og afsætte ressourcer til elever med særlige behov Styrke samspillet mellem fagene Videreføre skolens erfaringerne med at tilrettelægge undervisning med henblik på at understøtte udviklingen af elevernes innovative kompetencer og innovativ pædagogik. Denne pædagogik, der arbejder målrettet med inddragelse af eksterne parter og brug af autentiske problemstillinger, har vist sig at give et væsentligt bedre elev-engagement end den traditionelle undervisning. Lyngby Gymnasium startede 1. august med 4 klasser. Afdelingen havde 30 primære ansøgere, men fik tilført yderligere elever fra Fordelingsudvalget i Region Hovedstaden. Som en del af etablering af Lyngby Gymnasium har bestyrelsen vedtaget en række udbygninger af campus på Trongårdsvej. Første del af denne udbygning startede i 2013, hvor byggeriet af et science-center til de naturvidenskabelige fag på STX blev påbegyndt. Byggeriet forventes færdigt i august 2014. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og Indtægtsdækket virksomhed (IV) Indtil 1. august 2013 administrerede Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy skolens AMU-uddannelser. Skolen overtog pr. 1. august selv administrationen. De største aktiviteter på området er kurser for Region Hovedstadens lægesekretærer samt ledelseskurser. Den nyansatte uddannelsesleder, som står for den daglige drift, arbejder aktivt med nye kursusforløb og arbejder bl.a. sammen med jobcentrene om implementering af grundlæggende voksen uddannelse (GVU) på kontor- og detail-området. Endvidere arbejdes der med et ny og større kursusprogram, hvor målet er stigning i aktiviteten på trods af, at der på landsplan er tilbagegang på AMU-området. Som noget nyt er der startet kurser for de oplæringsansvarlige i virksomhederne, der har skolens hovedforløbselever i praktik. VEU-center Skolen samarbejder med VUC Lyngby, VUC Nordsjælland, Pharmakon og Erhvervsskolen Nordsjælland i et VEU-center, som markedsfører og sælger skolernes samlede kursusudbud. Aktiviteter som tilgår skolen via VEU-centeret er tiltagende og handler primært om RKV (Realkompetencevurdering), GVU-rådgivning af enkeltpersoner, rådgivning af små og store virksomheder med henblik på at udbrede mulighederne for efteruddannelse til voksne samt samarbejde med Jobcentre og A-kasser. 11

I 2013 blev 350 små og mellemstore virksomheder besøgt at VEU-centrets konsulenter, heraf 282 virksomheder med under 50 ansatte. Dette er en markant stigning fra 2012 hvor 127 virksomheder blev besøgt og dermed blev orienteret om de uddannelsestilbud der findes. Det er blevet prioriteret som et centralt indsatsområde, at der arbejdes med udviklingen af fælles procedurer på tværs af deltager skolerne bla. i forhold til kontakten til de små- og mellemstore virksomheder og der er som følge heraf udviklet fælles procedurer, som muliggør videndeling på tværs af skolerne til gavn for virksomhederne. Ligeledes har der været fokus på opkvalificeringen af konsulentrollen, herunder samarbejde på tværs, det konkrete arbejde samt den samfundsmæssige udvikling. 12 IT 1. august skiftede HHX og STX til Lectio. Lectio er et samlet studieadministrativ system der b.la. giver mulighed for kommunikation mellem lærer/elev og administration/elev. København Nord har fået dispensation til at foretage alle indberetninger fra systemet Lectio til eksterne partnere. Afdelingen i Frederikssund anvender Lectio på HG-uddannelsen, hvilket giver noget ekstraarbejde, da indberetninger m.m. fortsat skal ske via EASY (erhvervsskolernes elevadministrative system). I 2013 blev der etableret et samlet alarm- og adgangssystem for alle afdelinger baseret på systemet Salto og Mifare kort. Mifare kortet bruges som adgangs-, biblioteks- og printkort. Kortet kan udbygges til at omfatte yderligere services. Skolen udlåner ipads til eleverne på STX-afdelingen og til 2 HHX-klasser i Lyngby. Ipads indgår i disse klasser som et værktøj i undervisningen. Skolen samarbejder fortsat med Århus Købmandsskole om drift af IT i et administrativt fællesskab, der kaldes EFIF. Ved udgangen af 2013 var der ud over Århus Købmandsskole og Handelsskolen København Nord 17 andre skoler med i samarbejdet. Derudover driftes der administrative systemer for 4 mindre skoler. Se evt: http://www.efif.dk/pages/om-efif.aspx. Prisen for deltagelse i fællesskabet er faldet fra 925 kr. pr. årselev i 2006 til 300 kr. i 2013. Administrative fællesskaber Skolen er vært for to administrative fællesskaber (økonomi og løn) for Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy har ca.4.600 årselever og en omsætning på ca. 265 mio. kr. Skolen er som nævnt i afsnittet om IT partner i et administrativt fællesskab (IT) med Århus Købmandsskole som vært. Bygninger og grunde I forbindelse med udspaltningen af de videregående uddannelser til Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy lejede skolen fra 1. august 2012 afdelingen på Trongaardsvej i Lyngby ud til akademiet på en to-årig lejekontrakt. De to institutioner blev i foråret 2013 enige om, at akademiet pr. 1. august 2013 fraflyttede Trongaardsvej og til gengæld lejede 80% af skolens lokaler på Lundtoftevej, som tidligere havde været benyttet af HHX-uddannelsen. HHX flyttede til Trongaardsvej, hvor også STX startede i august 2013. For at huse alle gymnasiale aktiviteter er det planen at bygge ca. 3.500 m2 på Trongaardsvej. Byggeriet forventes at koste ca. 100 mio. kr. Undervisningsministeriet har givet tilsagn om et tilskud til byggeriet på 21,8 mio. kr. I november 2013 blev første spadestik taget til første etape af byggeriet. Første etape er et sciencecenter til STX. Den gamle gymnastiksal på Trollesmindealle i Hillerød blev vurderet i fare for at styrte sammen. Salen blev derfor revet ned i 2012. Samtidig blev opførelsen af en idrætshal igangsat. Hallen blev indviet i marts 2013 med besøg af Undervisningsminister Christine Antorini. Skolen bruger

idrætshallen i dagtimerne i forbindelse med idrætsundervisningen, som er nævnt i afsnittet vedr. HHX. I aftentimerne og weekenderne lejer FrederiksborgCenteret sig ind i hallen. FrederiksborgCenteret har betalt 18 års leje forud svarende til halvdelen af hallens opførelsespris. 1. marts udløb lejemålet på Carlsbergvej i Hillerød. Bygningerne havde de seneste år været fremlejet til Erhvervsskolen Nordsjælland, som overtog lejemålet, da skolens kontrakt udløb. Jævnfør aftalen med Erhvervsskolen Nordsjælland betalte skolen et beløb svarende til retableringsomkostningerne til Erhvervsskolen Nordsjælland; retableringen blev vurderet til ca. 0,6 mio. kr. Skolen havde hensat 4,5 mio. kr. til udgiften og kunne således indtægtsføre ca. 3,9 mio. kr. Vedligeholdelsesplaner Bygningsvedligeholdelsen er sket ud fra afdelingernes vedligeholdelsesplaner samt efter opstået trængende behov. Planen for afdelingen i Frederikssund vil blive opdateret i løbet af 2014. Udviklingsaktiviteter Skolens udviklingsaktiviteter er nævnt under afsnittene vedr. uddannelserne. Udenlandske aktiviteter De internationale aktiviteter er beskrevet i ovenstående afsnit om uddannelserne. Organisation og medarbejdere Overenskomsten fra 2013 betød, at aftalen om arbejdstid for lærerne på AC-overenskomsten blev væsentlig ændret. Fra at alle aktiviteter havde udløst et aftalt antal timer skulle lærernes arbejdstid fra 1. august normaliseres. På København Nord besluttede ledelsen, at de nye arbejdstidsforhold skulle bygge på tillid og tidsregistrering blev derfor frivilligt. Ledelsen indgik ved skoleårets start en aftale med den enkelte lærer om arbejdsopgaverne i skoleåret, og såfremt der ikke skete ændringer i arbejdet, så blev det forventet, at arbejdet kunne nås inden for den aftalte arbejdstid. Langt de fleste AC-lærere fik en overenskomstmæssig lønstigning pr. 1. august 2013. Lærerne under CO10, som var omfattet af regeringsindgrebet i forsommeren 2013, skulle først overgå til nye arbejdstidsforhold i sommeren 2014 og ville kun få en ubetydelig lønstigning. Dette fandt ledelsen uhensigtsmæssig og indgik derfor en aftale med tillidsmændene om, at disse lærere fulgte vilkårene for AC-lærerne og overgik til de nye arbejdstidsforhold allerede i august 2013 mod en varig lokalt aftalt lønstigning. Lærertillidsrepræsentanter og ledelse har i fællesskab formuleret principperne for håndtering af arbejdstid på skolen. Overgangen til de nye arbejdstidsforhold har kun givet mindre problemer. Alle lærer-tillidsrepræsentanter på nær AC erne i Hillerød har indgået aftale om, at lærerne kan indgå plustidsaftale (opjustering af nomal-arbejdstiden fra 37 timer om ugen til max. 42 timer) med ledelsen. En række lærere har gjort brug af muligheden. I foråret blev Camilla Rye Jørgensen ansat som vicerektor for STX. De første måneder af sin ansættelse planlagde Camilla start af uddannelsen og optagelse af eleverne, så alt var klar til igangsættelse af den nye uddannelse i august 2013. I efteråret stoppede Dorthe Engelhardt Christiansen som leder af afdelingen i Virum. Rikke Skov- Nielsen overtog ledelsen af Virum, samtidig med at hun fortsat er rektor for alle skolens erhvervsuddannelsesafdelinger såvel grunduddannelse som hovedforløb. Rikke Skov-Nielsen havde midlertidigt ledet afdelingen i Frederikssund sideløbende med rektorjobbet. Da Rikke flyttede til Virum blev stillingen som uddannelseschef i Frederikssund opslået og Heidi Post Dam blev ansat. Heidi havde indtil da været uddannelsesleder for HG på afdelingen. Samarbejdsudvalget vedtog i august 2013 et nyt koncept for medarbejdersamtaler. 13

14 Kvalitetssystematik Skolen gennemfører hvert år elevtrivselsundersøgelser og hvert andet år (lige år) medarbejdertrivselsundersøgelser. Elevtrivselsundersøgelserne gennemføres sammen med en række skoler gennem kvalitetsnetværket Uddannelsesbenchmark. Samarbejdet muliggør benchmarking med en lang række skoler fra forskellige egne af landet. HG Generelt har elevernes tilfredshed i 2013 på alle skolens 3 afdelinger ligget nogenlunde på det samme niveau som i 2012. Alle afdelinger har skoleårsprogrammer, hvori der blandt andet er fokus på forbedring af elevtrivslen. Derudover er pædagogisk udvikling et indsatsområde på alle afdelinger med særligt fokus på lærernes brug af nye metoder i undervisningen samt differentieret undervisningen. Hovedforløb Hovedforløb-afdelingens resultat af årets elevtrivselsundersøgelse var i gennemsnit 7,7 på en skala fra 1 til 10. Afdelingen har på baggrund af undersøgelsen udarbejdet en indsatsplan, som fokuserer på områder med de laveste scorer. HHX Årets elevtrivselsundersøgelse gentog det generelle mønster fra tidligere år. Afdelingen i Hillerød får generelt de bedste evalueringer. Set i forhold til evalueringerne i 2012 var der stort set uændret tilfredshed med undervisningen, studievejledningen, ledelsen og administration og det sociale sammenhold i klassen er gået frem, men mindre tilfredshed med skolens indretning og udseende. Afdelingen i Lyngby oplevede i 2012 en fremgang på alle områder, som resultatet af en bevidst indsats fra ledelsens og lærernes side. I 2013 er afdelingen imidlertid gået tilbage på en række områder. Tilbagegangen kan til dels forklares med overflytningen fra Lundtoftevej til Trongårdsvej, hvor en række fysiske forhold blev forringet herunder toiletter og IT. Fordeling af klasser i bygningen, byggestøj og placeringen af STX sammen med HHX påvirker også det samlede resultat. Ledelsen har fokus på dette og arbejder med løbende forbedringer. Afdelingen i Frederikssund har oplevet størst fremgang på spørgsmål vedrørende fysiske forhold, men fremgangen er ikke så stor som man kunne have forventet efter overflytningen fra midlertidige barakker til den nye bygning. Samlet følger skolen gennemsnittet for diverse netværk som skolen indgår i med henblik på benchmark. Medarbejdertrivselsundersøgelsen Skolen gennemførte ikke medarbejdertrivselsundersøgelsen i 2013. I foråret 2014 vil den kommende undersøgelse blive gennemført. Miljøforhold Skolen er energibevidst og vælger energibesparende belysning, vand- og varmeløsninger, når der sker anskaffelser, renoveringer og lignende. Skolen har bl.a. pirstyring i klasselokalerne og solcelleanlæg i Frederikssund. Skolen har gennem de senere år arbejdet på at få nedbragt print- og kopiforbruget. Forbruget er på ungdomsuddannelserne faldet fra ca. 2,7 mio. kopier/print i 2011 til ca. 1,7 mio. i 2013. Faldet skyldes en bevidst indsats på følgende 3 områder: Distribuering af materiale mellem elever og lærere via Fronter (intranet/læringsplatform) og Lectio i stedet for uddeling af kopier og aflevering af opgaver på papir

15 Udsendelse af bl.a. breve fra administrationen via mails og SMS samt generelt større fokus på digitalisering af arbejdsprocesser Begrænsning af elevernes print og kopiering med software, som muliggør tælling og fastsættelse af maksimalt forbrug pr. person Undervisningsmiljø Skolen gennemfører elevtrivselsundersøgelser årligt og medarbejdertrivselsundersøgelser hvert andet år. Undersøgelserne inkluderer evaluering af undervisningsmiljø og arbejdspladsvurdering. Elevtrivselsundersøgelsen blev senest gennemført ultimo 2013 og i foråret 2014 vil medarbejdertrivselsundersøgelsen blive gennemført. Usikkerhed ved indregning og måling Der indgår ikke poster i regnskabet, hvor der er usikkerhed om indregning eller måling. Usædvanlige forhold ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter er i 2013 på 3,9 mio. kr. som stammer fra en indtægtsført hensættelse. Oprindelig var der hensat 4,5 mio. kr. til retablering af Carlsbergvej i Hillerød, som skolen fraflyttede i marts 2013. Retableringen beløb sig til ca. 0,6 mio. kr. og det resterende beløb blev således indtægtsført. Særlige risici driftsrisici og finansielle risici Skolen har samlet realkreditlån for 83,5 mio. kr. 42,2 mio. kr. er fordelt på to rentegarantilån med en restløbetid på ca. 22 år og en variabel rente med et renteloft på maksimalt 3,0 % plus en garantirente på 1,27 %. Den maximale rente er således 4,27 % p.a. Renten på disse lån har i hele 2013 ligget mellem 0,3929 % og 0,5759 % plus garantirenten. Lånene er afdragsfrie frem til 2015. I 2012 optog skolen et fastforrentet lån på 41,3 mio. kr. til en rente på 3,5 %, en løbetid på 30 år og afdragsfrihed i 10 år. Skolen forventer tidligst at få brug for midlerne i løbet af foråret 2014 og har derfor bundet 15 mio. kr. i 1 måned og 25 mio. kr. i 6 måneder. Ud over rente for dette indestående får skolen en reduceret bidragssats i bindingsperioden. Begivenheder indtrådt efter regnskabsårets afslutning Der er ikke indtrådt væsentlige begivenheder efter regnskabsårets afslutning. De økonomiske fremtidsudsigter Skolen budgetterer i 2014 med et overskud på ca. 2 mio. kr. Målt i årselever forventer skolen at få godt 2.800 i 2014, hvilket er en stigning i forhold til 2013, hvor skolen havde 2.715. Stigningen skyldes primært STX, som vil have første års aktivitet hele året samt 5 måneder med anden års aktivitet. Der er budgetteret med optagelse af 140 nye elever i august 2014. Ministeriet havde oprindelig udmeldt en besparelse på 2% på taxametrene. Besparelsen blev dog ikke effektueret i 2014 men vil først blive indført fra 2015 og stige i de efterfølgende år. Som følge af de varslede nedskæringer i taxametrene har skolen besluttet at spare 2% på lærerressourcerne fra 1. august 2014.

I sommeren 2014 vil skolen fraflytte det midlertidige lejemål i Virum og flytte HG-afdelingen til Lundtoftevej. Erhvervsakademiet vil samtidig fraflytte deres lejemål på Lundtoftevej og skolen vil derfor råde over alle lokaler på afdelingen. Skolen har hidtil lejet kantinen og en filmsal på Lundtoftevej af Lyngby-Taarbæk Kommune. Dette lejemål er opsagt til udløb 1. august 2014. Der vil i sommeren 2014 blive indrettet køkken og kantine i en del af skolens egne arealer på afdelingen. Skolen påbegyndte en tilbygning til Trongaardsvej ultimo 2013. Tilbygningen på ca. 850 m2 skal huse et science område til STX-uddannelsen. Tilbygningen er første etape af en større tilbygning på i alt ca. 3.200 m2 samt en idrætshal på 1.500 m2 til en samlet sum på ca. 100 mio. kr. Undervisningsministeriet har givet tilsagn om tilskud til 2. etape af byggeriet på 21,8 mio. kr. 2. etape forventes påbegyndt i sommeren 2014. I forbindelse med udspaltningen af de videregående uddannelser til Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy var skolen af den opfattelse, at færdiggørelsestaxameterne for de studerende der færdiggjorde deres uddannelse i juni 2012 tilfaldt skolen, i alt beløber det sig til ca. 3 mio. kr. Akademiet var ikke enig i denne betragtning. Afklaring af uoverensstemmelsen forventes at ske primo 2014. Skolen har endnu ikke indtægtsført beløbet og har det derfor stående som et skyldigt beløb pr. 31. december 2013. 16

17 Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse i mio.kr.: 2009 2010 2011 2012 2013 Omsætning 246,9 265,8 275,2 248,7 210,4 Driftsomkostninger -253,5-262,8-270,5-236,7-207,3 Resultat før finansielle og ekstraord. -6,6 3,0 4,7 12,0 3,1 Finansielle poster -0,6-0,9-0,8-1,1-2,9 Resultat før ekstraordinære poster -7,2 2,1 3,9 10,9 0,2 Ekstraordinære poster 0,0 1,6 0,0 0,0 3,9 Årets resultat -7,2 3,7 3,9 10,9 4,1 Balance i mio.kr.: 2009 2010 2011 2012 2013 Anlægsaktiver 215,6 218,2 223,6 246,4 248,4 Omsætningsaktiver 59,8 61,3 64,4 63,2 75,7 Balancesum 275,4 279,5 288,0 309,5 324,1 Egenkapital 123,3 127,2 129,0 134,4 140,6 Hensatte forpligtelser 7,3 4,5 5,5 5,5 1,0 Langfristet gæld 42,2 42,2 42,2 83,5 83,5 Kortfristet gæld 102,5 105,6 111,3 86,1 99,0 Pengestrømme i mio.kr.: 2009 2010 2011 2012 2013 Pengestrømme fra: Driftsaktivitet -1,5 10,4 12,2-14,0 20,4 Investeringsaktivitet -38,8-8,6-9,6-26,8-6,9 Finansieringsaktivitet 0,0 0,0 0,0 41,2 0,0 Egenkapital 0,0 0,0 0,0-3,7 0,0 Årets forskydning i likvider -40,3 1,8 2,6-3,1 13,5 Regnskabsmæssige nøgletal i procent 2009 2010 2011 2012 2013 Overskudsgrad -2,7 1,1 1,7 4,8 1,5 Likviditetsgrad 58,3 58,0 57,9 73,4 76,5 Soliditetsgrad 44,8 45,5 44,8 43,4 43,4 Finansieringsgrad 19,7 19,5 19,1 34,3 33,8 Lønomkostninger i mio.kr. 2009 2010 2011 2012 2013 Lønomkostninger til uddannelse 152,6 167,3 165,3 142,2 125,3 Lønomkostninger til øvrige 26,3 25,0 25,8 24,2 22,9 Lønomkostninger i alt 179,0 192,2 191,1 166,4 148,2 Lønomkostning i % af omsætning 2009 2010 2011 2012 2013 Lønomkostninger til uddannelse 61,8 62,9 60,1 57,2 59,6 Lønomkostninger til øvrige 10,7 9,4 9,4 9,7 10,9 Lønomkostninger i alt 72,5 72,3 69,4 66,9 70,5

18 Hoved- og nøgletal, fortsat Årselever 2009 2010 2011 2012 2013 Introduktionsforløb Handelsskolernes grunduddannelse (HG) Hovedforløb samt HG Praktik/mesterlærer Højere Handelseksamen (HHX) Det almene gymnasium (STX) Skolepraktik Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Kursusvirksomhed 50 49 56 44 50 781 839 843 779 767 120 131 144 135 150 1.583 1.611 1.612 1.615 1.631 19 24 15 28 35 25 24 22 14 7 56 34 33 13 22 41 Gennemført på egen godkendelse 2.634 2.712 2.725 2.628 2.703 Gennemført på lånt godkendelse Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Videregående uddannelser (KVU og PBA) fuldtid Akademi Uddannelser, deltid (AU) 592 821 995 611 0 240 235 252 117 0 Andre erhvervsskoler Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Gennemført på fremmede godkendelser 4 24 16 18 11 836 1.080 1.263 746 11 I alt gennemført på skolen 3.470 3.792 3.988 3.374 2.715 Udlagt til andre erhversskoler Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 0 2 1 1 1 Med virkning fra 1. januar 2009 etablerede Handelsskolen København Nord sammen med Niels Brock, Hotel- og Restaurantskolen samt Erhvervsskolen Nordsjælland Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy (EACB) Akademiet var indtil 1. august 2012 et light-akademi, hvilket betød, at akademiet købte gennemførelsen af uddannelserne på de 4 erhvervsskoler. Akademiet købte indtil 1. august 2012 undervisningen af Handelskolen København Nord. Betalingen skete i takt med at akademiet modtog tilskud fra UVM. Det betød at definitionen på STÅ og ÅE, er den samme, uanset om det er ministeriet, eller Akademiet der betaler. Derfor vil alle årets nøgletal baseret på STÅ og ÅE, være valide og give et retvisende billede i forhold til tidligere års opgørelser.

19 Hoved- og nøgletal, fortsat 2009 2010 2011 2012 2013 Årselever pr. årsværk 9,5 9,8 10,0 9,2 8,8 * Omkostninger pr. 100 årselever i t.kr. 2009 2010 2011 2012 2013 Undervisningens gennemførelse 4.596 5.053 4.788 4.817 5.369 Ledelse og administration 547 547 553 575 647 Bygningsdrift 1.204 1.093 1.185 1.367 1.203 Medarbejdere Sociale klausuler 2009 2010 2011 2012 2013 Antal årsværk skolen i alt 364,4 387,5 398,5 364,9 309,3 Heraf ansatte under sociale klausuler 14,7 16,1 14,6 10,9 8,1 Antal årsværk netto 349,8 371,4 383,9 354,0 301,2 Årsværk på sociale klausuler i procent af nettoårsværk 4,2% 4,3% 3,8% 3,1% 2,7% Fordelt på socialt kapitel 2009 2010 2011 2012 2013 Flexjob 11,0 11,0 9,0 8,1 5,8 Servicejob 1,0 1,0 1,0 1,0 0,7 Revalidering 1,0 2,0 2,0 0,0 0,0 Jobtræning 1,7 1,1 1,6 1,2 1,5 Nedsat arbejdsevne 0,0 1,0 1,0 0,6 0,0 * Årselever pr. årsværk er faldet fra 2011 til 2012 som følge af udspaltningen af de videregående uddannelser, som havde højere klassekvotient end ungdomsuddannelserne, og på grund af indførelsen af klasseloftet på 28 på HHX.

20 Målrapportering Tilgang m.v. på erhvervsuddannelser - HG 2009 2010 2011 2012 2013 Tilgang januar og august i året Opgjort på 1. tælledag 639 639 588 583 602 Antal årselever i året 781 839 843 779 767 Frafald efter 6 måneder 105 99 77 111 82 Tilgang m.v. på erhvervsuddannelser - HG praktik/mesterlærer 2009 2010 2011 2012 2013 Tilgang 55 44 18 42 64 Antal årselever i året 33 33 36 23 25 Frafald efter 6 måneder 5 3 7 1 11 Tilgang m.v. på hovedforløb 2009 2010 2011 2012 2013 Tilgang 364 388 394 436 432 Antal årselever i året 88 98 108 112 125 Frafald efter 6 måneder 26 10 18 19 14 Fuldførelsesprocent HHX 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 HHX 87% 85% 89% 86% 88% Bestand på gymnasiale uddannelser Årselever 2009 2010 2011 2012 2013 HHX 1.583 1.611 1.612 1.615 1.631 STX 41