Anmeldelse: Dethleffs Family Camper 440 DB til 107.900,- + lev. Rejsevogn på første klasse. Dethleffs Family Camper 440 DB er en specialmodel, der sælges på det danske marked. Vognen er meget velegnet for to der holder af at rejse rundt. Vognen er indrettet med en tværvendt dobbeltseng forrest, toiletrum og køkken i midten samt siddegruppe og klædeskabe bagerst. Indretningen giver vognen en god opdeling i henholdsvis opholds-, service- og soveafdeling. Men indretningen stiller samtidigt store krav til pakning af vognen, for typisk tøj, mad og andet rejsegods, der bruges i dag og aftentimerne er placeret bag akslen. Det samme gør vognens vandtank, som er placeret i siddegruppens ene magasin. Over selve akslen findes toiletrum og køleskab. Foran akslen findes den indbyggede Truma Therme vandvarmer og evt. gasflasker samt det udstyr der måtte blive stuvet i gaskassen og i magasinet under dobbeltsengen. Derfor er en kugletryksmåler et stykke nødvendigt værktøj, når man anskaffer sig en campingvogn med denne indretning. Køkkenet er en historie helt for sig selv. Komfuret er ekstra stort og der er godt med bordplads rundt om det. Både til venstre på glaslåget over vasken og på bordet til højre for det. Det kan også benyttes som TV-bord. Køleskabet er på 86 l. og har en buet dør, der rummer ganske godt. Toiletrummet er helt up to date med et drejetoilet, der har elektrisk skyl, to toiletskabe, vask med koldt og varmt vand samt brusebund, bruser (fra håndvasken) og bruseforhæng, så man kan indrette en brusekabine. Bagerst i vognen findes siddegruppen og to klædeskabe, det ene med bøjlestang og det andet med hylder. Man sidder godt i rundsiddegruppen, men den korte bænk er ikke velegnet til to voksne af normal størrelse. Der er masser af skabe i vognen, de fleste med gode adgangsforhold. Kun de yderste over sengen kan være lidt svære at nå. Dethleffs Family Camper 440 DB har masser af komfortudstyr såsom blæsevarme, varmt og koldt vand i toiletrum og køkken, stor HEKI II tagluge, myggenet for alle vinduer og indgangsdør, en god fast dobbeltseng med springmadras, tagluge med klart glas i køkken og soveafdeling, tagluge i toiletrum, gulvtæppe (kantsyede måtter). Fra pluslisten vil vi gerne fremhæve siddegruppen og sengens gode komfort, det store køkken, toiletrummets udstyr, de mange skabe, lysmarkiserne, myggenet for alle vinduer, de fire tagluger og myggenet for alle dør, vinduer og luger. Fra minuslisten er vi nød til at fremhæve, at sengens madras ikke er todelt, hvilket gør det meget tungt at skulle komme ned i sengens magasin inde fra vognen af samt at de fire spotlights i hjørnernes let kommer til at blænde. Side 1 af 11
Denne vogn er udlånt af: P.J. Caravan A/S Københavnsvej 277 4000 Roskilde www.pj-caravan.dk God fast seng med springmadrasser. Rummeligt køkken med tre gasblus, varmt og koldt vand, bestikskuffe, to underskabe (heraf et med plads til affaldsspand) og 86 l. køleskab. God aflæggeplads i toiletrummet, der har drejetoilet, bruser, bruseforhæng, koldt og varmt vand. Rummeligt klædeskab samt højt skab med hylder ved siden af klædeskabet. 8 overskabe plus tre mere i køkkenet. Gulvtæppe. Gasovn med blæsevarme. Myggenet og rullegardin for alle vinduer og for øverste halvdel af den todelte dør. HEKI II tagluge med indbygget myggenet og rullegardin. Forberedt med antennekabel. Forreste positionslys højt placeret. Højt placeret 3. stoplygte. Udvendig serviceluge til magasin under sengen. Stabilisator. Gaskasse med ét håndtag og gasstøddæmper i låget, som åbner lodret op samt reservehjulsbeslag og plads til to gasflasker og spildevandstank. God lasteevne (325 kg.). Listen over komfort- og standardudstyr er lang. Det er en veludstyre vig, også når man ser på prisen. Se også i billedteksterne. Springmadras er ikke todelt. Det hæmmer adgangen til sengens magasin inde fra vognen. Sidegruppe kun egnet til tre voksne. Spotlights i sidegruppe og ved dobbeltsengen blænder. Let at ridse hånden på hængsler til gaskasselåg, når man skal betjene gaskassens regulator. Holder for nederste halvdel af døren skubbet let gummilisten af ved døren. Lidt svært at nå de yderste overskabe over sengen. Minuslisten viser, at vognen gennemarbejdet med henblik på rejsebrug. Den har kun et par egentlige mangler og nogle irritationsmomenter. Se mere i billedteksterne. Flytning af vandtank fra bag aksel til magasin foran aksel eller en ekstra serviceluge i magasinet under dobbeltseng. Tv-antenne. 220 V stik i forreste vindueskarm. Dobbelt 220 V stik ved TV-bord. Emhætte. Gasarlarm. Den korte ønskeliste giver et godt indblik i omfanget af vognens udstyr, idet det ikke er meget ekstraudstyr man måtte have behov for. Ønskerne er ikke prisfastsat, men de kan næsten alle anskaffes ved en campingforhandler i Danmark. Side 2 af 11
Opholdsafdeling Bagerst i vognen, modsat døren, findes siddegruppen. Den korte bænk er xxx cm. bred, og den lange er xxx cm. Der er lys i siddegruppen med to spotlights yderst under overskabet og ved at tænde lyset i HEKI II lugens lysbaldakin (vises senere). Polstervarianten hedder Korsika. Puderne og nakkepude i samme stoftype, er ekstraudstyr som koster 1.385,- kr. Vognens træsort er bøgetræ, der er med til at gøre vognen lys og venlig. Siddegruppen kan der redes op til en seng med målene 200 x 118/124 cm. ved hjælp af ekstra hynder og en træplade. Spotten i hjørnet under overskabet kan anvendes som sengelampe. Læg mærke til de praktiske hylder under overskabene. De skal dog tømmes ved kørsel med vognen. Men når der holdes stille, er det let at komme af med småting, så det er muligt at holde orden på bordet. Vognens vandtank er placeret i magasinet under den korte bænk. Det er lige bag bagakslen. Det kan give lidt problemer med læsning af vognen, da hele opholdsafdelingen og garderobeskabene også er placeret bag akslen. Tanken rummer 38 l. og fyldes op udefra. Skyllevandet til det elektriske toilet tages også herfra, så man "sparer" at skulle købe den "røde skyllevæske". Klædeskabene findes lige inden for døren. Det giver en rar og praktisk mulighed for hurtigt at komme af med overtøj og sko. Men det kan også få betydning for vognens balance. Vognen har blæsevarme, hvis knap er placeres lige over ovnen sammen med kontakten til det varme vand. Med to klædeskabe er der masser af plads til tøjet. Skabet med hylder har en skrå front, så det er lettere at komme ind i det. Det er også med til øge rummeligheden. På grund af dørens vinkel er skal tøjet dog "kantes ind" under pakningen. Men et stor plus til de rummelige garderobeforhold. Sæderne er xx cm. høje, og faste, uden at særligt være hårde, i polstringen. Det giver en god siddekomfort. De blå gardiner er blot pyntegardiner. Herudover er der undergardiner, der kan skydes til side og kasetterollos med myggenet og rullegardiner for alle vinduer. Myggenet og undergardiner er så tætte, at man i dagslys, under normale forhold, ikke kan se ind i vognen udefra. Der er lynlås i stoffet på hynderne så det er muligt at tage dem af og vaske eller rense dem. Side 3 af 11
Lyset omkring bordet er lidt triggy. Der er spotlights under overskabene i de to yderste hjørner. De kan desværre ikke drejes så meget rundt. Sikkert for at undgå (ganske fornuftigt) at sætte ild i gardinerne. Men det betyder, at de let kommer til at blænde den der sidder på modsatte side af bordet. Udover lyset fra den elegante lysbaldakin omkring HEKI II tagluge, som er placeret mit over gulvet, er der ikke anden belysning over bordet, så det er enten "fuldt blus" eller intet lys. Soveafdeling Dobbeltsengen, der har målene 134 x 204 cm., er placeret på tværs forrest i vognen. Bredden er ikke større, end at det er let at redde sengen. Der er en smal vindueskarm over gaskassen, så de kan blive plads til en bog, et vækkeur og måske en clockradio. Der er hylder på begges sider af sengen og en spotlight under overskabene i de to forreste hjørner. Det giver gode muligheder for aflæggeplads omkring sengen og valgfri hovedgærde/fodende. Der er vinduer til tre sider, alle med kasetterollos, og over sengen en tagluge med klart glas. Så det er faktisk muligt at ligge om natten og kikke stjerner. Noget der kan give ro i sjælen. Sengekomforten er god. Sengen er fast på grund af springmadrassen og lamelbundene. Men madrassen er i ét stykke, så den er meget tung at løfte op, hvis man skal ned i magasinet under sengen indefra. Heldigvis er der en stang til at holde madrassen og lamelbunden, når man skal ned i magasinet. Der er en udvendig serviceluge, så det er muligt f.eks. at placere fortelt og campingmøbler i magasinet udefra. Lugen er placeret vognens dørsiden. Hvilket er smart både på grund af trafiksikkerheden og hvis der er fortelt på vognen. Magasinet er ganske stort. På billedet til højre har vi placeret et fortelt forrest i magasinet samt et læsejl, to stole med høj ryg og nakkepuder fra Lallemand samt et campingbord. Og der er stadig ledig plads, også selv om vandvarmeren er placeret i forreste venstre hjørne af magasinet. Der er kun én sengelampe i hver ende af sengen. Det betyder, at man må deles om den. Ydermere har lamperne samme ulemper som i siddegruppen. Så hvis vi skulle ændre noget på en i øvrigt udmærket vogn, ville placeringen af lamperne nok være det første. Side 4 af 11
Køkken Dethleffs kalder deres køkken for et Gourmetkøkken. Og der er noget om snakken, for det er fantastisk veldimensioneret og rummeligt. Før man begynder at bruge det synes ordene måske lidt flotte, men når man har prøvet det i praksis, så sætter man pris på dets indretning. Køkkenvinduet har også kasetterollos lige som de øvrige vinduer. Komfur og vask er pænt store, især komfuret. På billedet er der placeret en almindelig pande (fra vores eget køkken), en kasserolle og en 3 l. gryde. Vasken har vandhanen indbygget, så den er af vejen, når man lukker låget. Komfuret er også, når det ikke benyttes, dækket af et glaslåg. Knapperne til komfuret er placeret under bordpladen sammen med knapperne til komfuret. Der er tre overskabe, hvoraf det midterste er et dobbeltskab. Der er en hylde i dem alle tre. Det er med til at gøre køkkenet ekstra rummeligt. Lågerne åbner udad, så også campister, som ikke er så høje, kan nå dem. Bemærk taglugen over køkkenbordet, der har klart glas, myggenet og plisségardin. Under vasken er den en rummelig bestikskuffe og et køkkenskab, der har en trådhylde. Derudover er der plads til en skraldespand på indersiden af lågen. Den er ikke en del af standardudstyret. På forsiden af lågen findes dette " brede håndtag", som er en praktisk detalje, hvor man kan hænge et viskestykke. Bemærk i øvrigt, at sengetæppe ikke går ned og dækker hele madrassen. Køleskabet er på 86 l. Her kan der sagtens være mad til to dage for "to på farten". Grønsagsskuffen i døren er en praktisk detalje og de buede køleskabsdør er ekstra rummelig. Køleskabet kan køre på både gas samt 12 og 220 Volt el. Side 5 af 11
Toiletrum Toiletrummet er ikke ret stort, kun xx x xx cm., men der er derimod meget praktisk indrettet. Her er drejetoilet med elektrisk skyl, to skabe, en håndklædestang og en dobbeltknage, toiletrulleholder, vask med koldt og varmt vand, hvor hanen også er en bruser, brusebund og et bruseforhæng, der går hele vejen rundt (360 0 ), to halgenspots samt en tagluge med indbygget myggenet. Der god plads på de to hylder. Spejlet er todelt. Nederste del går helt ned til håndvasken, så det bliver let stænket til, når man vasker hænder efter et besøg på toilettet. Bemærk også de to spotlights og taglugen i spejlet. Udvendig Udvendig er vognen præget af mange praktiske detaljer. Der er AKS 2004 stabilisator og alu-fælge som standard på vognen. Dækkene hedder Matador 195/70 R 14 91H, og kan hver bære 615 kg., hvilket svarer til vognens kapacitet. Den stiplede linie og de gule mærker er ikke standard, men stafferinger som PJ Caravan, der udlånte vognen til Campingferie.dk, har sat på vognen. Fronten er glat og nem at holde ren. Der er reflekser nederst og positionslys øverst. Lugen til gaskassen har kun ét håndtag, hvilket gør den nemmere at betjene og låse. Bemærk også servicelemmen til magasinet under gaskassen. Låget til gaskassen åbner lodret op. Det kræver lidt tilvending (et særligt "tag") at åbne det. Men når det er lært, så er det nemt og praktisk. Der er plads til spildevandstank, to flasker gas, reservehjul og lidt mere i gaskassen. Der mangler dog et beslag eller holder til støttebenenes håndsving, men rummet er regulært i formen og let at pakke. Benytter man sig en enten en 11 kg. flaske (både den nye og den gamle) skal man dog passe på ikke at rive fingrene på lemmens hejseværk. Vi valgte at sætte regulatoren på gasflasken før den blev sat ind i kassen og spændt fast med sikkerhedsremmen. Side 6 af 11
Modsat dørsiden findes der tre servicepunkter mere, nemlig lemmen til toilettanken, aflåseligt påfyldningsstuds til vandtanken samt spildevandsafløbet. Spildevandstanken på hjul er standard for vognen. Bagtil har vognen tydelige baglygter med tåge- og baklys (kræver 13 polet stik på bilen), en højt placeret baglygte samt en gennemkøbende skinne, så der evt. kan monteres en markise eller cykelholder. I dørsiden findes kontakten for CEEstikket og en forteltlampe, der har et behageligt lys. El-anlæg Vognen har integreret 12 og 220 V anlæg. Lys ved bord og seng, i køkken og toiletrum samt toilet og vandpumper er 12 V, så vognen kan benyttes uden tilslutning til lysnettet. Der er en to sikringer i vognen. En 16 Amp sikring på sikringsautomaten, der er monteret bagerst i klædeskabet og en 3 Amp sikring, der sidder ved siden af toilettanken. Den sidste kan skiftes via servicelugen. der er 15 indvendige lamper i vognen. Alle undtagen dem i spotlights ved bord og seng er 12 V halogen lamper. De er derfor mulighed for et godt lys alle steder i vognen. Men omvendt kræver det lidt fantasi at arranger lidt hyggebelysning. Der er tre indvendige stikkontakter med 220 V. To ved køkkenbordet og en i siddegruppen. Den sidste er praktisk placeret oppe under overskabet. Så river man ikke sine ben på kontaktlåget, hvilket desværre sker i så mange andre vogne. De to i køkkenet er i hver sin side af køkkenbordet. Der er ingen kontakt i toiletrummet, så barbering eller hårtørring kræver en forlængerledning. Side 7 af 11
Interiør og finish Vognen er generelt "skruet godt sammen". Valg af træsort (bøg), farver og stoffer giver den et roligt og velafstemt udseende. Selv om de typisk "tyske" sædestoffer med "snydelommer" ser lidt spraglede ud, så bliver øjnene ikke trætte af se på dem. Kontakter, greb og dupper på låger sad alle pænt fast. Vi fandt dog et par løse dækplader i et af overskabene, eller var vognen som sagt "godt skruet sammen". Læg mærke til (til højre), at der er benyttet "rigtige møbelhængsler" i skabene. Læg også mærke til lysbaldakinen i træ over køkkenbordet. Lyskontakter og betjeningsgreb var alle af en god kvalitet og ledninger til lyset var elegant gemt i ledningsbakker af plastic, som var afstemt i farver efter vognens træsort. På at se på billedet, hvor der går der en ledningsbakke fra lampen og hen mod den modsatte side. Her Dethleffs særlige lysbaldakin omkring den store HEKI II tagluge, der også har myggenet og rillegardin af plissetypen. Udover den store HEKI II luge er der yderligere to tagluger, der begge har myggenet og rullegardin af plissétypen. De fire tagluger giver et godt ovenlys, og mulighed for hurtig udluftning af vognen. De tre af lugerne har klart glas, så det er muligt at nyde en stjernehimmel, uden at gå udenfor. Derudover er der en tvangsventil over køkkenbordet. Gardinerne i hjørnerne ved siddegruppen og ved sengen er pyntegardiner, men de indbyggede kasetterollos sikrer, at det er muligt at lukke af for nysgerrige blikke. Side 8 af 11
Finishen i denne vogn er generelt god. Vi fandt kun to småfejl. I dette skab på toilettet var lågerne monteret ca. 1½ mm. forskudt (se nederst på billedet, hvor lågerne støder sammen). Derudover fandt vi en låge til et overskab, hvor der var en limning, som var gået op. Den sidste fejl er måske opstå ved "hårdhændet brug af skabslågen", f.eks. under udstillingen i Bella Centret eller mens vognen har stået i butikken. Samlinger i hjørner og ved afslutning af hylder var alle udført meget omhyggeligt. På billedet anes lige den plasticliste, der dækker hjørnesamlingen. Faktisk skal man "føle på den", for at opdage, at den er af plastic. Om så plastic-listen blive patineret i samme takt som bøgetræet er en helt anden sag, som vi først kan kontrollere efter 5-10 års brug af vognen. Pakning og på landevejen Grundet vognens indretning, er det vigtigt, at vognen har det rigtige kugletryk. Men når den er pakket og klar til at køre på landevejene, er den harmonisk at have med. ALKO AKS 2004 stabilisatoren tager sig godt af både sideværts bevægelser og "dyk" efter landevejens huller og når store busser og kassevogne i stor fart overhalede os. Vi benyttede under testen en Opel Vectra 1,8i, årgang 1998 med 115 HK og 170 Nm. i moment, som maksimalt må trække 1.400 kg., til at trække vognen. Og det gav på intet tidspunkt nogen problemer, udover en lidt sej eller anstrengt kørsel, da vi kørte 200 km. i strid modvind. Her kom bilens motor på arbejde, men ikke på grund af campingvognen. Side 9 af 11
Sammenfatning Denne Dethleffs Family Camper 440 DB vurderes til fire smileys. Især på grund af harmoni mellem indretning, udstyr og gode serviceområde (køkken, toiletrum og opholds- afdeling). Vognen er nem at køre med, bare man overholder nogle få og meget generelle regler. Testperioden var midt i juni 2003, hvor temperaturerne lå omkring 8-120 C om natten og mellem 18 og 240 C om dagen. I perioden var der en enkelt dag med regnvejr. Vinden var let til frisk og en enkelt eftermiddag hård. Skulle jeg selv have en ny rejsevogn for to, ville denne helt sikkert indgå blandt de mulige kandidater. (fabriksoplysninger) Mærke/model: Dethleffs Family Camper 400 DB Pris: 107.900,- kr. + levering. Egenvægt: 875 kg. Totalvægt: 1.200 kg. Lasteevne: 325 kg. Forteltmål: 903 cm. Totallængde inkl. træk: 622 cm. Karosserilængde: 491 cm. Total højde; 254 cm. Total bredde: 220 cm. Indvendig længde*: Ikke oplyst. Indvendig bredde*: 204 cm. Indvendig højde*: Ikke oplyst. Størrelse af dobbeltseng: 204 x 134 cm. Sengehøjde*: xx cm. Størrelse af siddegruppe: 118/123 x 200 cm. Sædehøjde*: xx cm. Sædebredde*: xx cm. Bordstørrelse*: xx cm. Størrelse af opredning: 118/123 x 200 cm. Tæthedsgaranti (kræver eftersyn): 6 år. Data mærket med * er målt af Campingferie.dk. Side 10 af 11
Caravan Nord ApS Knud Højgaards vej 2 Postboks 554 7100 Vejle Tlf. 75 82 67 00 Fax. 75 82 67 04 E-mail: cn@dethleffs.dk Hjemmeside: www.dethleffs.dk 14 forhandlere i Danmark. P.J. Caravan A/S, Københavnsvej 277, 4000 Roskilde, www.pj-caravan.dk Campinggården, Sorøvej 97, 4200 Slagelse, www.campinggaarden-slagelse.dk Frederiksværk Caravancenter A/S, Industrivej 1, 3300 Frederiksværk, www.frvcaravan.dk Tarup Campingcenter, Agerhatten 31, 5220 Odense SØ, www.tarup.dk Vonsild Camping ApS, Vonsildvej 21, 6000 Kolding Ulkebøl Camping-Gård ApS, Agtoftsvej 15, Ulkebøl, 6400 Sønderborg Vejle Caravans A/S, Isabellahøj 6, 7100 Vejle, www.vejlecaravans.dk Camping Parken Herning A/S, Tjelevej 10, Tjørring Bakke, 7400 Herning, www.campingparken.dk Møllegårdens Camping, Skyumvej 4, Vest Vildsund, 7700 Thisted, www.moellegaarden.dk Østjydsk Caravan A/S, Bøgekildevej 18, 8361 Hasselager, www.ostjydsk-caravan.dk Hinshøj Caravans ApS, Gl. Viborgvej 392, Ålum, 8900 Randers Nibe Caravan Center A/S, Koldsmindevej 5, 9240 Nibe, www.nibecaravan.dk LE Camping, Industrivej 15, Vangen, 9900 Frederikshavn, www.le-camping.dk Esbjerg Caravan Center ApS, Glarmestervej 4, 6710 Esbjerg V, www.ecc.dk Hobby De Luxe 440 SF (94.950,-) Fendt Saphir 450 QB (105.450,-) Adria Adiva 462 PD (109.980,-) Ovenstående modeller er alene valgt ud fra et prismæssigt synspunkt, idet der ikke er gennemført en vurdering af pris og udstyr. Denne vogn er testet af Jens-Peder Rasmussen Campingferie.dk - 2003 Har du lagt mærke til smileyerne? Campingferie.dk vil gerne prøve at sætte karakter på de vogne vi tester. Vi har valgt at opdele vores skala i fem niveauer, og karakteren er altid et udtryk for testerens personlige mening om vognen. Skalaen er: En campingvogn, eller udstyr og indretning, der klart skiller sig ud og som har løsninger, som både overrasker samt øger komfort og brug af vognen. En campingvogn, eller udstyr og indretning, der i forhold til pris og udstyr, hæver sig over gennemsnittet. Den gode og gennemsnitlige campingvogn i forhold til pris og udstyr. En campingvogn, eller udstyr og indretning, der opfattes til at være lige under gennemsnittet. En campingvogn, eller udstyr og indretning, der opfattes som værende mindre heldigt eller uhensigtsmæssigt. Bedømmelsen skal selvfølgelig have relevans i forhold til campinglivet, campingvognens pris, kvalitet og udstyrsniveau. et eksempel på udstyr, som nok i dag (2003) ville udløse fem smileys, kunne være fabriksmonterede gasalarmer. Side 11 af 11