DOM AF 11.3.1997 SAG C-13/95 DOMSTOLENS DOM 11. marts 1997* I sag C-13/95, angående en anmodning, som Arbeitsgericht Bonn i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Ayse Süzen mod Zehnacker Gebäudereinigung GmbH Krankenhausservice, biintervenient: Lefarth GmbH, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26), har * Processprog: tysk. I -1268
SÜZEN DOMSTOLEN sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene J.C. Moitinho de Almeida, J.L. Murray og L. Sevón samt dommerne PJ.G. Kapteyn, C. Gulmann, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet (refererende dommer), G. Hirsch, P. Jann og H. Ragnemalm, generaladvokat: A. La Pergola justitssekretær: ekspeditionssekretær D. Louterman-Hubeau, efter at der er indgivet skriftlige indlæg af: Zehnacker Gebäudereinigung GmbH Krankenhausservice ved advokat Christof Brößke, Villingen den tyske regering ved afdelingschef Ernst Roder og sekretær Gereon Thiele, begge Forbundsøkonomiministeriet, som befuldmægtigede den belgiske regering ved kontorchef Jan Devadder, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget den franske regering ved kontorchef Edwige Belliard og fuldmægtig Anne de Bourgoing, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtigede Det Forenede Kongeriges regering ved Assistant Treasury Solicitor John E. Collins, som befuldmægtiget, og Derrick Wyatt, QC I -1269
DOM AF 11.3.1997 SAG C-13/95 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Christopher Docksey, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og Horstpeter Kreppel, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, på grundlag af retsmøderapporten, efter at der i retsmødet den 18. juni 1996 er afgivet mundtlige indlæg af Ayse Süzen ved advokat Christoph Krämer, Bonn, af Zehnacker Gebäudereinigung GmbH Krankenhausservice ved advokat Christof Brößke, af Lefarth GmbH ved advokat Nikolaus Christ, Rösrath, af den tyske regering ved Ernst Röder, af den franske regering ved Anne de Bourgoing, af Det Forenede Kongeriges regering ved Derrick Wyatt og af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Klaus-Dieter Borchardt, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 15. oktober 1996, afsagt følgende Dom 1 Ved kendelse af 30. november 1994, indgået til Domstolen den 18. januar 1995, har Arbeitsgericht Bonn i medfør af EF-traktatens artikel 177 forelagt to præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26, herefter»direktivet«). I -1270
SÜZEN 2 Spørgsmålene er blevet rejst under en sag mellem Ayse Süzen og Zehnacker Gebäudereinigung GmbH Krankenhausservice (herefter»zehnacker«). 3 Ayse Siizen var ansat af Zehnacker og gjorde for selskabet tjeneste som rengøringsmedhjælper på Aloisiuskolleg, som er et gymnasium i Bonn-Bad Godesberg, Tyskland, i henhold til en rengøringsaftale mellem gymnasiet og Zehnacker. Zehnacker opsagde Ayse Siizen og syv andre medarbejdere, der sammen med hende udførte rengøringen på gymnasiet, som følge af, at Aloisiuskolleg opsagde sin aftale med Zehnacker til udløb den 30. juni 1994. 4 Aloisiuskolleg overdrog ved en aftale rengøringen af gymnasiet til biintervenienten i hovedsagen, Lefarth GmbH, med virkning fra den 1. august 1994. Det fremgår ikke af forelæggelseskendelsen, om Lefarth tilbød at genansætte de medarbejdere, Zehnacker havde opsagt. 5 Ayse Siizen anlagde sag ved Arbeitsgericht Bonn med påstand om, at det fastslås, at Zehnacker's opsigelse ikke har bragt hendes ansættelsesforhold hos dette selskab til ophør. 6 Arbeitsgericht fandt, at sagens udfald afhænger af fortolkningen af direktivet, og har derfor besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»1) Finder direktiv 77/187/EØF henset til EF-Domstolens domme af 14. april 1994, sag C-392/92, Schmidt (Sml. I, s. 1311), og af 19. maj 1992, sag C-29/91, Redmond Stichting (Sml. I, s. 3189), også anvendelse, når en virksomhed over for en udenforstående virksomhed bringer et kontraktforhold til ophør med henblik på at overdrage kontrakten til en anden udenforstående virksomhed? I-1271
DOM AF 11.3.1997 SAG C-13/95 2) Er der i den i spørgsmål 1) beskrevne situation tale om en overdragelse i henhold til direktivet, selv om der ikke overdrages materielle eller immaterielle driftsmidler?«7 I henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, finder det anvendelse»på overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som følge af overdragelse eller fusion«. β I den nævnte dom i Schmidt-sagen fastslog Domstolen, at denne bestemmelse skal fortolkes således, at dens anvendelsesområde omfatter en situation som den, der var beskrevet i forelæggelseskendelsen, hvor en virksomhed ved aftale overdrager en anden virksomhed ansvaret for udførelsen af rengøringsarbejde, der tidligere blev varetaget direkte, selv om dette arbejde før overførslen blev udført af en enkelt arbejdstager. Forinden havde Domstolen i den nævnte dom i Redmond Stichting-sagen bl.a. fastslået, at begrebet»overdragelse«omfatter den situation, hvor en offentlig myndighed beslutter at standse udbetalingen af støtte til en juridisk person, hvorved dennes virksomhed fuldstændigt og definitivt bringes til ophør, og overfører støtten til en anden juridisk person med tilsvarende formål. 9 Med de to spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret oplyst, om direktivet ligeledes finder anvendelse i en situation, hvor en ordregiver, som har overdraget rengøringen af sine lokaler til én entreprenør, opsiger aftalen med denne og indgår en ny aftale med en anden entreprenør vedrørende udførelsen af tilsvarende arbejde, selv om der ikke i denne forbindelse overdrages materielle eller immaterielle aktiver fra den ene entreprenør til den anden. 10 Formålet med direktivet er at sikre en fortsættelse af de bestående ansættelsesforhold inden for en økonomisk enhed, selv om denne skifter indehaver. Det afgørende ved vurderingen af, om der foreligger en overførsel i direktivets forstand, er, om den pågældende økonomiske enhed har bevaret sin identitet, hvilket navnlig I -1272
SÜZEN må lægges til grund, såfremt driften faktisk fortsættes eller genoptages (dom af 18.3.1986, sag 24/85, Spijkers, Smi. s. 1119, præmis 11 og 12, og senest dom af 7.3.1996, forenede sager C-171/94 og C-172/94, Merckx og Neuhuys, Sml. I, s. 1253, præmis 16; jf. ligeledes EFTA-Domstolens rådgivende udtalelse af 19.12.1996, sag E-2/96, Ulstein og Røiseng, endnu ikke trykt, præmis 27). 1 1 Selv om den omstændighed, at der ikke foreligger et kontraktforhold mellem overdrageren og erhververen eller som i dette tilfælde mellem de to entreprenører, hvor først den ene og derefter den anden har fået overdraget rengøringsarbejdet på en skole, kan pege i retning af, at der ikke i henhold til direktivet foreligger en overførsel, er det imidlertid ikke afgørende i denne forbindelse. 12 Som Domstolen senest har fastslået i dommen i Merckx- og Neuhuys-sagerne, præmis 28, finder direktivet anvendelse i alle de tilfælde, hvor der som led i et kontraktforhold sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden. Det er således ikke en forudsætning for, at direktivet finder anvendelse, at der består et direkte kontraktforhold mellem overdrageren og erhververen, og overdragelsen vil kunne finde sted i to trin via en tredjemand, f.eks. ejeren eller lejeren. 13 Det er imidlertid en forudsætning for, at direktivet finder anvendelse, at overførslen vedrører en økonomisk enhed, der er organiseret på stabil måde, og hvis aktiviteter ikke er begrænset til udførelsen af en nærmere bestemt entreprise (dom af 19.9.1995, sag C-48/94, Rygaard, Sml. I, s. 2745, præmis 20). Begrebet enhed omfatter således en organiseret helhed af personer og aktiver, der gør det muligt at udøve en økonomisk virksomhed med et selvstændigt formål. 14 Ved bedømmelsen af, om betingelserne for, at der er tale om overførsel af en enhed, er opfyldt, må der tages hensyn til alle de faktiske omstændigheder omkring overførslen, herunder hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om, hvorvidt der er sket en overførsel af de materielle aktiver (o.a.: Hidtil oversat med I -1273
DOM AF 11.3.1997 SAG C-13/95»fysiske aktiver«) som f.eks. bygninger og løsøre, værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overførslen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget størstedelen af arbejdsstyrken, om kundekredsen overføres, samt i hvor høj grad aktiviteterne før og efter overførslen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet. Alle disse omstændigheder kan dog kun indgå som enkelte elementer i den samlede bedømmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vurderes isoleret (jf. bl.a. dommene i Spijkers- og Redmond Stichting-sagerne, præmis 13, henholdsvis præmis 24). 15 Som anført af de fleste af de parter, som har afgivet indlæg, er den omstændighed, at den tjenesteydelse, som udføres af den gamle og den nye ordremodtager, er den samme, ikke i sig selv tilstrækkelig til, at der er tale om overførsel af en økonomisk enhed. En enhed kan ikke begrænses til den aktivitet, den udfører. Dens identitet består også af andre forhold, som f.eks. det personale, der er ansat i enheden, dens ydre rammer, tilrettelæggelsen af dens arbejde, dens driftsmåde og i givet fald også de driftsmidler, enheden råder over. 16 Det forhold, at en virksomhed må afgive udførelsen af en tjenesteydelse til en konkurrent, er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der i henhold til direktivet er tale om en overførsel. Selv om den virksomhed, som hidtil har udført tjenesteydelsen, mister en kunde, består den fortsat fuldt ud, og der er ikke grundlag for at antage, at en af virksomhedens bedrifter eller dele af bedrifter er overdraget til den nye ordremodtager. 17 Det bemærkes endvidere, at selv om overførsel af aktiver er et af de kriterier, den nationale domstol skal inddrage ved vurderingen af, om der er tale om en overførsel af en virksomhed, udelukker den omstændighed, at der ikke overføres aktiver, ikke nødvendigvis, at der foreligger en overførsel af en virksomhed (jf. Schmidtdommen, præmis 16, og Merckx- og Neuhuys-dommen, præmis 21). I -1274
SÜZEN 18 Som anført ovenfor i præmis 14 skal den nationale domstol ved vurderingen af de faktiske omstændigheder omkring overførslen bl.a. tage hensyn til, hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om. Heraf følger, at afvejningen af, hvilken vægt der skal tillægges de forskellige kriterier for, om der i henhold til direktivet er tale om en overførsel, nødvendigvis afhænger af, hvilken type aktivitet der udføres, og hvilke produktions- eller driftsmåder der anvendes i virksomheden, bedriften eller den pågældende del af bedriften. En økonomisk enhed kan således navnlig i visse brancher fungere uden væsentlige materielle eller immaterielle aktiver, og det kan i så fald ikke være afgørende for, om enheden opretholdes efter den pågældende transaktion, at der overdrages sådanne aktiver. 19 Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen har anført, at den omstændighed, at den nye ordremodtager frivilligt har overtaget størstedelen af de ansatte, som hos den gamle ordremodtager specielt udførte det af aftalen omfattede arbejde, i visse tilfælde kan være tilstrækkelig til, at der i henhold til direktivet foreligger en overførsel af den enhed, som er opbygget af den virksomhed, der hidtil har udført tjenesteydelsen. 20 Det bemærkes i denne forbindelse, at der ved afgørelsen af, om der foreligger en overførsel, ud over, i hvor høj grad de økonomiske aktiviteter før og efter overførslen er de samme, og hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om, bl.a. skal tages hensyn til, om den nye indehaver overtager størstedelen af arbejdsstyrken (Spijkers-dommen, præmis 13). 21 I visse brancher, hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten, vil en gruppe af arbejdstagere, som i længere tid udfører en fælles aktivitet, kunne udgøre en økonomisk enhed, og en sådan enhed vil kunne opretholde sin identitet efter en overførsel, når den nye indehaver ikke blot viderefører den hidtidige aktivitet, men også overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos forgængeren specielt udførte denne opgave. Med ordvalget i Rygaard-dommen, præmis 21, overtager den nye indehaver i så fald en organise- I -1275
DOM AF 11.3.1997 SAG C-13/95 ret helhed af elementer, der gør det muligt på stabil måde at fortsætte den overdragende virksomheds aktiviteter eller nogle af disse. 22 Den forelæggende ret må på grundlag af de ovennævnte fortolkningselementer tage stilling til, om der i dette tilfælde har fundet en overførsel sted. 23 Den forelæggende rets spørgsmål skal herefter besvares med, direktivets artikel 1, stk. 1, skal fortolkes således, at direktivet ikke finder anvendelse i en situation, hvor en ordregiver, som har overdraget rengøringen af sine lokaler til én entreprenør, opsiger aftalen med denne og indgår en ny aftale med en anden entreprenør vedrørende udførelsen af tilsvarende arbejde, hvis der i denne forbindelse hverken overdrages materielle eller immaterielle aktiver af betydning fra den ene entreprenør til den anden eller af den nye entreprenør overtages en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos forgængeren udførte det af aftalen omfattede arbejde. Sagens omkostninger 24 De udgifter, der er afholdt af den tyske, belgiske og franske regering, Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. I -1276
SÜZEN På grundlag af disse præmisser kender DOMSTOLEN vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Arbeitsgericht Bonn ved kendelse af 30. november 1994, for ret: Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes således, at direktivet ikke finder anvendelse i en situation, hvor en ordregiver, som har overdraget rengøringen af sine lokaler til én entreprenør, opsiger aftalen med denne og indgår en ny aftale med en anden entreprenør vedrørende udførelsen af tilsvarende arbejde, hvis der i denne forbindelse hverken overdrages materielle eller immaterielle aktiver af betydning fra den ene entreprenør til den anden eller af den nye entreprenør overtages en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos forgængeren udførte det af aftalen omfattede arbejde. Rodríguez Iglesias Moitinho de Almeida Murray Sevón Kapteyn Gulmann Edward Puissochet Hirsch Jann Ragnemalm Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 11. marts 1997. R. Grass G.C. Rodríguez Iglesias Justitssekretær Præsident I - 1277