Indledning Program for vandreferie på Kungsleden Nord for polarcirklen: fra Abisko til Nikkaluokta sø. 14. ma. 22. juli 2019 Højt mod nord i Sverige findes Kungsleden, der er en mere end 450 km lang vandrevej gennem Laplands fjelde. Naturen er vild og varieret. I de lavere liggende områder befinder vi os i birkeskov, der efterhånden afløses af højalpint miljø, når vi kommer op over trægrænsen. Overalt er udsynet indrammet af de høje sneklædte toppe f.eks. fra Kebnekaise fjeldmassivet. De lyse timer har ingen ende og vi har midnatssol. Vi er en lille gruppe på 6 deltagere og 2 turledere. Vores 7 dages vandring med moderat oppakning (ca. 10 kg) starter i Abisko. Efter 5 vandredage når vi ned til Singi og herfra forlader vi Kungsleden for at gå ind til Kebnekaise fjeldstation. Vandringen slutter efter i alt 7 vandredage og 105 km i Nikkaluokta. Vi går fra hytte til hytte, hvor vi indlogeres i fælles køjerum med 4-20 køjer. Vi medbringer så lidt som muligt ; det vil sige nødvendigt tøj, vandrestave, lagenpose, hygiejne artikler inkl. førstehjælp og medicin samt en minimal mængde mad. Livet i hytterne leves helt enkelt: toiletbesøg på das, vand hentes i elven, bad foregår i elven eller i evt. badstue og der forefindes ingen el- eller telefonforbindelse. I nogle af hytterne kan der købes proviant, så det er ikke nødvendigt at slæbe alt mad med hjemmefra Abisko Nationalpark: Lapporten Arrangør: Dansk Vandrelaug, Københavns afdeling På fjeldstationerne i Abisko og Kebnekaise bor vi også i fælles køjerum; men hér findes al moderne komfort: el- og telefonforbindelse, rindende vand, toilet, dusch, sauna, butik og restaurant.
Vi slutter af i Kiruna, der er mineby med en interessant historie. Byen er under udflytning, idet minedriften på sigt underminerer det nuværende bycentrum. Det nye rådhus er netop bygget færdigt og det nye rejsecentrum er under opbygning. I 2030 vil udflytningen være færdig og den smukke kirke, vil også være flyttet til sin nye placering. På hjemrejsedagen har vi formiddagen til turistoplevelser og for egen regning vil der være mulighed for et besøg i minen. Dagens etape til Abiskojaure er på 13 km med en højdeforskel på +105 m og en vandretid på ca. 5 timer. Overordnet set kategoriseres denne strækning med sværhedsgraden let. Etapen starter ved indgangsporten til Kungsleden.. Turplan Dag 1, sø. 14. juli 2019: Vi flyver fra Kastrup Lufthavn til Kiruna via Stockholm. Detailleret information om tidspunkter kommer senere. Herefter videre transport med bus til Abisko fjeldstation. Efter indkvartering er der tid til at se sig lidt omkring i nærområdet. Fjeldstationen ligger i Abisko nationalpark med udsigt over Tornetrask og tæt på kløften, hvori Abiskojåkka buldrer afsted. Vi bliver forkælet med en 3-retters menu i restauranten. Drikkevarer er for egen regning. Dag 2, ma. 15. juli 2019: Efter et solidt morgenmåltid i restauranten gør vi klar til afgang. Vandflasker og termokander fyldes. Vi efterlader logiet rengjort efter forskrifterne. Vi går i birkeskov langs den vandrige Abiskojåkka og efter ca. 4 km begynder en let stigning. På udsatte og våde strækninger er udlagt spanger. Abiskojaure hytten nås efter vi har passeret Kamajåkka på hængebro. Der findes butik og badstue i hytten. Abisko Nationalpark: Indgang til Kungsleden. Hængebro over Kamajåkka.
Dag 3, tirs. 16. juli 2019: Dagens etape til Alesjaure er på 22 km, hvoraf 4 km er med båd. Højdeforskellene er på +330 m/-40 m og vandretiden er ca. 8 timer, Sværhedsgraden kategoriseres som anstrengende. Efter et par km vandring starter en brat stigning, hvor vi efterhånden kommer op over trægrænsen. Fjeldvegetationen tager over og vi møder fantastiske udsigter med fjelde, der spejler sig i fjeldsøer. Dag 4, ons. 17. juli 2019: Dagens etape til Tjäktja er på 13 km med en højdeforskel på +220 m. Vandretiden er ca. 5½ time og sværhedsgraden kategoriseres som normal. Vi er nu rigtigt kommet op i fjeldet. Der er kun lave buske, lav, mos og de skønneste blomster. Der er et rigt fugleliv. Vi vandrer på fjeldhede og det meste af turen er ret let at vandre. Efterhånden som vi nærmer os Tjäktja hytten, møder vi sneen, der kan ligge helt til midt i juli måned. Udsigt til Tjäktja hytten. Vandringen bliver besværet af, at stien etapevis er meget stenet. Sejladsen på Alesjaures og ankomsten til hytten, der troner på en klippeknold er en oplevelse i sig selv. I hytten findes butik og badstue. Vi skal handle ind til de kommende dage, da der ikke er butik i næste hytte. Dag 5, tors. 18. juli 2019: Dagens etape til Sälka er på 12 km med højdeforskelle på +150 m/-300 m. Vandretiden er ca. 5 timer og sværhedsgraden kategoriseres som anstrengende. Vandringen starter på en mega-stenet strækning, der fører op mod Tjäktja passet, hvor vi kommer op på Kungsledens højeste punkt i 1150 moh.
I Tjäktja passet er der mulighed for at søge ly i en hytte, ligesom der også forefindes das. Efter passet får vi igen et imponerende udsyn over dalen Tjäktjavagge, der er omgivet af fjeldmassiver. I Sälka hytten er der butik og badstue. Vi skal proviantere til de næste par dage, da der ikke er butik i den næste hytte. Dag 7, lø. 20. juli 2019: Dagens etape til Kebnekaise Fjeldstation er på 14 km med højdeforskelle på +120 m/-150 m. Vandretiden er ca. 6 timer og sværhedsgraden kategoriseres som normal. Efter endnu en dag i den fantastiske fjeldverden, når vi frem til Kebnekaise Fjeldstation. Det er noget af et kulturchock at komme ind på fjeldstationen, der ligger langt fra alfarvej men har alle moderne bekvemmeligheder. Pludselig sidder folk og glor i mobilerne og det er ikke helt så naturligt at henvende sig til hinanden, som det var ude i de primitive hytter. Kebnekaise Fjeldstation. Dag 6, fre. 19. juli 2019: Dagens etape til Singi er på 12 km med en højdeforskel på -100 m. Vandretiden er ca. 5 timer og sværhedsgraden kategoriseres som let. Vi vandrer fortsat i Tjäktjavage dalen med spektakulære udsigter På vej til Singi..
Der er udsigt til forkælelse, idet vi skal spise en 3-retters menu i Restauranten. Drikkevarer er for egen regning. Dag 8, sø. 21. juli 2019: Dagens etape til Nikkaluokta er på 19 km, hvoraf de 5 km er med båd. Højdeforskellen er på -220 m og vandretiden er ca. 4½ time. Sværhedsgraden kategoriseres som normal. Efter et solidt morgenmåltid i restauranten er vi klar til turens sidste vandredag. Efter ca. 3 timers vandring når vi frem til båden, der sejler os over Ladtjojaure. Herefter er der ca. 5.5 km tilbage, førend turen slutter ved porten til Nikkaluokta. Turen fortsætter med bus til Kiruna. Vi skal bo på Malmfeltets Folkhögskola, hvor vi har ophold med morgenmad. Aftensmaden indtages på den nærliggende restaurant Ripan. Dag 9, ma. 22. juli 2019: Turist i Kiruna og hjemrejse om eftermiddagen. Detailleret information om tidspunkter kommer senere. Kiruna kirke. Kort og information Der findes meget information på internettet. F.eks. er det oplagt at finde information på stf hjemmesiderne https://www.svenskaturistforeningen.se/leder/abisko-nikkaluokta Fjeldkort BD6 Abisko-Kebnekaise-Narvik. Kan købes i Nordisk korthandel, Studiestræde 30, København. Bog: Vandra Kungsleden, från Abisko till Hemavan af Claes Grundsten. Pakkeliste, mad, pligter og krav Det er helt afgørende at lave en detailleret personlig pakkeliste, hvor hver enkelt del er grundigt overvejet for at få en optimal og minimal oppakning. Deltagerne vil få udleveret et eksempel på en pakkeliste som inspiration. Eksempelvis er vandrestøvler, vandrestave, regnjakke, regnbukser og lagenpose nødvendigt udstyr! Du skal selv sørge for morgenmad i hytterne og frokost alle dage. Medbring gerne en madpakke på afrejsedagen. På informationsmødet vil du få inspiration til, hvilke fødevarer du bør medbringe hjemmefra og hvad du kan købe undervejs. Aftensmaden i hytterne er inkluderet i rejsens pris. Vi deles op i hold af 2 personer, der på skift vil tage ansvar for indkøb og madlavning til hele holdet. Herudover skal alle deltage i de daglige pligter i hytterne med hentning af vand, opvask, fejning &
vask af gulve, brændehugning og bortskaffelse af spildevand (slask). Du må være indstillet på, at vi indkvarteres i fælles køjerum uden kønsopdeling. Hvis der er stor belægning, er alle sikret en plads; men det kan blive i form af en madras på gulvet i stedet for en køjeplads. Ligeledes skal man være klar til at tage såvel undersom overkøjer. Badstue er normalt delt op i 3 tider: for kvinder, for mænd og for mixet hold. Det er vigtigt at være i god form, både fysisk og mentalt. Vi forventer at du forbereder dig, så du er fortrolig med at gå med fuld oppakning - også op ad bakke! Det kan være en god idé at gennemtænke, hvilke fortrædeligheder der kan dukke op. F.eks. kan man få snorkende værelsesfæller, der kan være ekstrem kulde eller varme, myg, heldagsregn, overfyldte hytter osv osv. Det er afgørende for en positiv oplevelse, at man evner at være særlig rummelig. Pas,forsikring, vandrerkort og valuta. Husk at medbringe billedlegitimation (pas anbefales) og det blå sygesikringskort. Herudover anbefales det at tegne en årsrejseforsikring med afbestillingsforsikring. Du skal kunne fremvise internationalt vandrerkort eller stf medlemskab i alle hytter og fjeldstationer. Det er nu gratis at løse vandrerkort (fordelskort) på alle danske vandrehjem. I de fleste af hytterne foretrækkes betaling med kort. Det kan dog være en god idé at have lidt svenske kroner med. Kursen er omkring 0,73 DKK pr. SEK. Tilmelding, pris og betaling Turens pris er 11.000 DKK, som dækker flyrejse fra Kastrup til Kiruna og retur, de omtalte bus og båd rejser, ophold på to fjeldstationer inkl. morgenmad og 3-retters menu, ophold i 5 fjeldhytter inkl. aftensmad og 1 overnatning på Malmfeltets Folkhögskola med morgenmad og aftensmad. Betaling sker i 2 rater. Første rate på 4.000 kr indbetales ved tilmeldingen. Restbeløbet på 7.000 kr betales senest 1. marts 2019. Tilmelding på www.dvl-kbh.dk senest 15. nov. 2018 kun for DVL medlemmer. Der er plads til 6 deltagere og 2 turledere. Informationsmøde: 19 september 2018 kl 19-21,DVL-huset, Kultorvet 7, 4. sal, Kbh K. Deltagere og turledere. Kun medlemmer af Dansk Vandrelaug kan deltage. Vi bliver 6 deltagere og to turledere: Grethe Aagaard, tlf: 2712 4360, e-mail: grethe.aagaard@gmail.com Aase Sveistrup, tlf: 2283 1335, e-mail: aasesvei@hotmail.com