MILJØRAPPORT For Roskilde Festival 2014

Roskilde festival Miljørapport 2014 MILJØRAPPORT For Roskilde Festival 2014 Ekstern Version, må gerne udleveres Skrevet af Roskilde Festivals Miljøgruppe v. Lars O. Mortensen, Mathias Steffensen, Lisbeth Hanefeld Sejerøe, Karen Sofie Hammer og Kasper B. Sørensen. 1

Roskilde festival Miljørapport 2014 Table of Contents FOR ROSKILDE FESTIVAL 2014... 1 INTRODUKTION... 3 MILJØHISTORIE PÅ ROSKILDE FESTIVAL... 3 ROSKILDE FESTIVAL 2014 I TAL... 4 VEJR... 4 AFFALD... 5 CAMP AID... 6 ØKOLOGI... 7 MADSPILDSPROJEKT... 7 BRÆNDSTOF... 7 ELEKTRICITET... 9 PANT... 9 VAND... 11 TRAFIK... 12 2

Roskilde festival Miljørapport 2014 Introduktion Denne rapport har til hensigt at klargøre Roskilde Festivals miljø aftryk for Roskilde Festival 2014. Roskilde Festival er en kortvarig event hvor en by til omkring 100.000 mennesker opbygges, bruges og tages ned på ca. 1 måned. Da byen kun eksisterer i kort tid, vil mange faktorer, bl.a. vejret, kunne gøre det besværligt at sammenligne data fra år til år. Da festivalen hele tiden udvikler sig kan datakvaliteten også lide under skiftende samarbejdspartnere og ansvarlige, samt skiftende fokus fra år til år. Miljørapporten er dog bygget på de bedste tal der kan fremskaffes for festivalen i samarbejde med sektionerne og sekretariatet. Miljørapporten udarbejdes af Miljøgruppen, som er en undergruppe der tidligere har ligget under publikums analyse, men er nu en del af den nyetablerede Green Footsteps gruppe. Miljøgruppen varetager miljøovervågningen, samt afrapporteringen af Roskilde Festivals (RF) miljøpåvirkning. Dette resulterer årligt i en miljørapport der opsummerer årets miljøpåvirkning. Efterfølgende klimaårene 2008-2009 er miljøindsatsen på RF blevet opskaleret og Miljøgruppen er nu rykket fra primært at være en evaluerende instans, til at tage mere aktiv rolle i forbedringen af Roskilde Festivals miljø. Det betyder at fra i år af vil Miljøgruppen forslå en række projekter som kan implementeres på årets Festival, som på kort eller længere sigt vil forbedre RF s miljøpåvirkning. Miljøhistorie på Roskilde Festival Roskilde Festival startede sin miljøpolitik i 1994, og gennem årene har miljøarbejde bredt sig ud over næsten alle dele af festivalen. I slutningen af '90-erne var fokus mest på affaldssortering og indførslen af Danmarks mest omsiggribende pantsystem. I starten af '00-erne påbegyndtes et øget fokus på indkøbspolitik, der nu har resulteret i kontrol over indkøb til madboderne, hvor der stilles krav om, at varerne er økologiske, miljø- eller Fairtrade-mærkede. Fra 2006 har elmålinger gjort det muligt at overvåge elforbruget, og der er blevet påvist et stort fald i elforbruget fra 2008 til 2010. Miljøpolitikken har også ført til indførslen af LED-teknologi på scenerne og sparepærer til al pladsbelysning. Fra 2008 har der været fokus på hensynet til klimaet og festivalens overordnede CO 2-udledning blandt andet ved at skifte el-leverandør og pålægge alle madboder til at have mindst én vegetarret. De tiltag der har henvendt sig direkte til publikum, oplysningskampagnerne Green Footsteps og Climate Community har de sidste tre år sat den enkelte borgers indsats på dagsordenen. 3

Nedbør mm Temperatur C Roskilde festival Miljørapport 2014 Roskilde Festival 2014 i tal Disse indledende basistal har til hensigt at give en oversigt over Roskilde Festivals miljøaftryk for festivalen 2014. Tallene dækker over pant, affald, brændstof, el og vand. Data sammenlignes med tidligere år hvor det er muligt. Vejr På trods af alle gode tiltag på Roskilde Festival for at forbedre miljøet, er Roskilde Festivals miljøpåvirkning også afhængig af størrelse og vejr. Tal i de efterfølgende afsnit skal derfor ses i relation til det pågældende års klima. 90 25 80 70 20 60 50 15 40 30 10 20 10 5 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 0 Fig. 1.1. Oversigt over klimaet på Roskilde Festival fra 2004 2011. Søjler viser nedbørsmængde i mm, graf viser temperaturen (C ) 4

Ton Roskilde festival Miljørapport 2014 Affald Affald er et af de største fokus områder indenfor miljø på Roskilde Festival. Affaldsmængden produceret på en festival er i højgrad afhængigt af flere parametre, så som vejr, antal publikum, publikums indstilling mv. 3500,0 3000,0 2500,0 2000,0 1500,0 Deponi Genbrug Brændbart 1000,0 500,0 0,0 Figur 1.2. Total mængde affald og genanvendelse i ton 2000-2014 (genbrugstal for 2002 mangler). Manglende tal for deponi skyldes typisk at der ikke har været brug for deponi det år. 5

Roskilde festival Miljørapport 2014 Fraktion Ton Blandet bygningsm ateriale 34% Komposter bart 14% Jernskrot/ metal 22% Friturefedt 2% Blandet bygningsmateriale Komposterbart Friturefedt Jenskrot og metal Pap Glas Træ 108,7 t 45,7 t 7,7 t 71 t 43,4 t 7 t 24,5 t Fast organisk materiale (Farligt affald) 5% Træ 8% Glas 2% Pap 13% Fast organisk materiale (farligt affald) I alt 15,2 t 323,2 t Figur 1.3. Fordeling af genanvendt affald fra Roskilde Festival 2014 ud af et total genanvendt kvantum på 323,2 tons eller 17,6 % af total affaldsmængde, i forhold til 13,6 % i 2010. Camp Aid I forbindelse med Camp Aid kampagnen 2014 blev der indsamlet forskelligt campingudstyr. Der er udvalgt emner som umiddelbart har en høj miljøpåvirkning enten i produktionsfasen eller under bortskaffelsen. 2 personers telte 2635 stk. 4 personers telte 580 stk. Stole 1320 stk. Luftmadrasser 1270 stk. Soveposer 1880 stk. 6

Indsamlet (Stk.) Roskilde festival Miljørapport 2014 3000 2500 Camp Aid 2014 2000 1500 1000 500 2 personers telte 4 personers telte stole Luftmadrasser soveposer Fig.1,4 indsamlet camping udstyr i forbindelse med Camp Aid 2014 Økologi Der er stort fokus på maden som bliver serveret på Roskilde Festival. Ved at overgå til økologi vil vi kunne reducere co2 udledningen og grundvandsbelastningen. Roskilde Festival har udarbejdet en madstrategi. En del af målsætningen er at alle madboder skal nå 90 % økologi i 2017. Vi bruger lokale leverandøre i det omfang som det er muligt. Målet er 6 aftaler med lokale leverandøre i 2017. Økologimålsætning 2014 30 % 2015 45 % 2016 75 % 2017 90 % Madspildsprojekt Overskudsmad bliver indsamlet fra madboderne og omdannet til nye måltider, som derefter bliver kørt ud til personer der har behov for et varmt måltid. I 2014 indsamlede gruppen Stop madspild 27 ton mad, som blev til ca. 50.000 portioner. Fremadrettet bliver der arbejdet på udvidelse af produktionstider, og forbedret kommunikation mellem boderne og Stop madspild. Målsætningen er at øge indsamlingen af mad, men også at hjælpe madboderne til at mindske deres madspild. Brændstof Roskilde Festivals brændstofforbrug stammer primært fra transport, generatorer, samt opvarmning af vand til badefaciliteterne. Det er på disse områder hvor Roskilde Festival selv kan komme med initiativer til forbedringer. Ud over festivalens eget forbrug bliver der brugt brændstof af leverandører samt af publikum på transport til og fra festivalen. Disse tal er ikke medtaget her, da disse ikke er direkte målbare (for tal på dette se miljørapport 2008). 7

Forbrug (L) Roskilde festival Miljørapport 2014 60000 50000 40000 30000 20000 Bensin Disel Generator 10000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Tabel 1.5. Brændstofs forbrug på Roskilde Festival 2008-2014 fordelt på generator og transport (Disel og Benzin). Det har ikke været muligt at fremskaffe data fra 2012-2013 Agora B Lagertank Light tower Kirstinedal Lystårn Svævebane Agora E Agora C Cosmopol Agora K Agora R Agora J Agora M Agora G Agora H Agora Gx Tabel 1.6. Fordeling af brændstofs forbrug for generatorer på Roskilde Festival 2011 (HAR IKKE FORDELINGEN FRA 2014) 8

Kilowatt timer (kwh) Roskilde festival Miljørapport 2014 Elektricitet El området er et af Roskilde Festivals store fokus punkter. Udover el til belysning af camping og festivals område, samt drift af Roskilde Festivals mange boder, forbruges der også en betragtelig mængde strøm på Roskilde Festivals scener. Derfor har el området traditionelt også været et område hvor der er gjort meget for at nedbringe forbruget, med den sidste store satsning med brug af LED belysning på alle scener. 430.000 410.000 390.000 370.000 350.000 330.000 310.000 290.000 270.000 250.000 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Table 1.7 Roskilde Festivals forbrug af el mellem 2009 og 2014. Grundet omlægning af miljøgruppens struktur er data fra før 2009 gået tabt. Forbrug fra tidligere år kan ses i tidligere rapporter. Pant Roskilde Festival har en stor omsætning af drikkevarer i løbet af festivalen. For at minimere miljøbelastningen i forbindelse med produktion og afskaffelse af emballage til drikkevarer, har festivalen en særdeles udviklet sortering af pantfraktioner, der blandt andet indbefatter, at der er pant på alle former for emballage der bliver solgt i ølboderne. Udover det normale danske pantsystem gives der pant for alle typer flasker og alle typer dåser i campingområdets pantboder. Desuden er der pant på alle øl-, shot- og kaffekrus, bærehanke og låg til øl. Dette system blev indført tilbage i 1994 og er nu en integreret del af festivalen. Det er med til at holde campingområdet og indre plads fri for dette affald og giver desuden mulighed for at sælge de indsamlede og sorterede varer videre til genanvendelse. 9

Roskilde festival Miljørapport 2014 4.500.000 4.000.000 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 Figur 1.8: Total indsamlede pant flasker og dåser i perioden 1997-2011 (MANGLER DATA) Plast flasker 2% Øl og soda flasker 3% Dåser uden pant (Udenlandsk e) 27% Dåser med pant (Danske) 68% Figur 1.9 Fordelingen af pant indsamlet i 2011 (MANGLER DATA) Note: Pantgruppen har ikke været i stand til at fremsende nødvendigt data 10

Vandforbrug (m3) Roskilde festival Miljørapport 2014 Vand Roskilde Forsyning står for vandforsyningen på festivalen. Der bliver brugt vand under hele festivalen og der forventes at være tryk på hanen døgnet rundt. Selvom Roskilde bliver ca. 100.000 indbyggere rigere i festivaldagene forventes den samme vandkvalitet i disse dage. Tappestederne er fordelt over hele campingområdet og indre plads. Derudover bruger festivalen faciliteter i det omkringliggende område, f. eks. Handelsskolen og Teknisk Skole, hvor der også er et vandforbrug. 25000 20000 15000 10000 5000 0 Figur 1.10. Vandforbrug på Roskilde festival Toiletter på festival 2014 Miljø Handikap toiletter 12 Miljø Toiletter 1400 Vandskyldende Toiletter 260 Vacuum Toiletter 352 Faste Vandskyldende Toiletter 90 Besøgende på betalings toiletter 70.000 11

Roskilde festival Miljørapport 2014 Trafik En af de store miljø belastninger som Roskilde Festival har, er publikums transporten til og fra festivalspladsen. Dette skyldes at det er energikrævende at transporterer 100.000 mennesker til en mark i Roskilde fra hele verdenen. Dette er også en miljøparameter der er svær at måle på, da Roskilde Festival ikke har den store indflydelse på valg af transport Oversigten over publikums transporten 2014 Antal Biler 6500 Antal Busrejser til og fra Roskilde 82.700 Antal i turistbus 6000 Tog til og fra Roskilde 100.000 Antal rejsende med tog + bus har været stort set uændret i de sidste 5 år. Men antallet af biler er steget hvert år de sidste 5 år. Et meget usikkert tal er antal togbilletter DSB har solgt til og fra festivalen som ligger på ca. 6000 stk. Og trafik har et usikkert bud på at ca. 20.000 er ankommet med det offentlige i ankomstdagene. Vi ses Roskilde Festival 2015. 12