Hedegaard, Rønslunde, Thorlund, Tykskov, Ejstrup sogn 1 af 6 {Ejnar Bjerre Jørgensen: Gårdhistorie} Hedegaard, Rønslunde, Thorlund, Tykskov Hedegaard. Der var i ældre tid 7 gårde og 1 eller 2 bol i Hedegård by, Ejstrup sogn. De har antagelig alle hørt under Hastrup, men i 1651 var Hedegård blevet splittet efter Marie Belows død, og det varede en del år, inden det igen var samlet under Hastrup. D. 31. jan. 1654 købte Corfitz Ulfeldt på Mattrup et bol i Hedegård af Thyge Below til Frøstrup. Der er ikke fundet noget senere skøde på bolet, men det ser ud til, at det igen kom under Hastrup. D. 23. jan. 1657 købte Jørgen Kaas på Hastrup 7 gårde og 1 bol i Hedegård af Hendrich Thott og Laurids Below. Efter krigen mod Sverige i 1657-60 var alle gårde i Hedegård så nær som een øde og nogle uden beboere. Hvis man kan stole på, at gårdene nævnes i samme rækkefølge i Hastrups jordebog, så skulle det gamle nr. 4 have været beboet af Christen Jørgensen og nr. 5 af Christen Andersen, men man kan ikke være sikker. Hedegård kom igen fra Hastrup ved skiftet efter Jørgen Kaas i 1670, og derfor mangler der oplysninger for ca. 30 år. Knud Gedde på Hastrup fik det igen samlet i årene 1698 og 1699, og i 1688 var der kommet en ny matrikel, så det er nemmere at holde styr på gårde og fæstere. De gårde, der interesserer, er nr. 4, der var beboet af Niels Madsen med gammelt hartkorn 4 tdr. 2 alb., nyt htk. 2 tdr. 3 skp. 2 alb. Og nr. 5, beboet af Mads Christensen og Peder Christensen med gammelt hartkorn 4 tdr. 2 alb., nyt htk. 2 tdr. 3 skp. 3 fkr. 1 alb. Den første tilhørte i 1688 Knud Gedde, men han brugte den til betaling af gæld og måtte købe den igen, efter at han blev ejer af Hastrup. Den anden tilhørte Gregers Høg til Vang, han var i familie med Kaaserne på Hastrup. Den gik over til Nicolai Nissen på Rugballegård, og han solgte den til Knud Gedde i 1699. Gårdene i Hedegård svarede landgilde 1 ørte rug, 2½ harbopund smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 skp. gåsehavre og 1½ mark gæsteri. Noget af hoveriet fik de senere afløst med en afgift på 4 rigsdaler arbejdspenge. Niels Madsen på nr. 4 var også skrædder. Han blev omkring 1705 afløst af sin søn Mads Nielsen. Peder Christensen på nr. 5 blev afløst af Anders Pedersen, der var smed og godt kunne være søn af Peder Christensen. Mads Christensen var der stadig, han blev også kaldt Mads Vaasted, fordi der var en Mads Christensen mere i byen. Han blev dog kort efter afløst af Anders Christensen. I 1713 var Mads Nielsen fæster på nr. 4 sammen med Niels Skovsbøl, og på nr. 5 var det Peder Pedersen og Anders Christensen, der også kaldes Anders Ibsgaard. I 1723 var Mads Nielsen fæster på nr. 4 sammen med Jørgen Sørensen, og på nr. 5 var det Peder Pedersen og Niels Rasmussen. Ide Sophie Gedde på Hastrup har ikke efterladt mange jordebøger, men engang imellem 1723 og 1739 er Ane Andersens forfædre kommet til gården nr. 4. I jordebogen fra d. 11. april 1739 er 3 mænd opført på nr. 4: Christen Christensen, Peder Christensen Skrædder og Christen Pedersen. Peder Christensen synes at være den første, der med sikkerhed kan regnes til Ane Andersens forfædre, men han kan være søn af Christen Pedersen. På nr. 5 var der også 3 fæstere, men de synes ikke at være af samme familie. I 1754 solgte Ide Sophie Gedde Hastrup, og da var Peder Christensen fæster på nr. 4 sammen med Peder Fuglesang og Niels Pedersen. Men han var også blevet fæster af en part af nr. 5, hvor han var sammen med Erich Andersen. I Christen Leths tid på Hastrup skete der ikke andet på nr. 4, end at Peder Fuglesang blev afløst af Mads Pedersen, der nok var hans søn. Heller ikke i Anders Nielsen Wongs tid på Hastrup blev der lavet noget særligt om i Hedegård. Det gjorde der derimod, da Anders Bagger overtog Hastrup i 1764. Hans jordebøger var udførlige og forklarer, at Peder Christensen var fæster af 1/4 af nr. 4 og ½ af nr. 5, ialt hartkorn 1 td. 6 skp. 2 fkr. 2½ alb. Peder Christensen blev d. 24. apr. 1766 indstævnet til Hastrup birketing i Kokborg for at afgive forklaring om en nabo, der var stukket af fra sin trolovede. Gårdene i Hedegård gjorde hoveri på Hastrup, 2 dage pløjning, 2 dage møgkørsel, 2 lange ægter på 5 a 6 mil, og landgilden var 5 rigsd. 2 mark årligt. Under Bagger blev hoveriet forøget med 1 dags høstarbejde, spinding af 2 pund uld og plidsgerning efter omgang. Peder Christensen slap med 3/4 hoveri, da han reelt kun havde 3/4 gård. Han dyrkede i 13 tdr. sædeland, avlede 1 læs hø og havde græs til 9 høveder. Dertil havde han græsningsret ved Enesø sammen med de andre Hedegård mænd. Han må være født omkring 1715, og han var gift med Karen Pedersdatter, der skulle være
Hedegaard, Rønslunde, Thorlund, Tykskov, Ejstrup sogn 2 af 6 født i 1718. De havde ialtfald 2 børn: Karen, født ca. 1756, og Anders, født ca. 1759. Det er meget sandsynligt, at han har været gift før. Skøde: D. 14. juni 1786 fra Christian Kallager til Erhard Carl Christian de Stiernholm. Fæster: Peder Christensen. Skøde: D. 5. juni 1794 fra Stiernholm til Anders Pedersen. Tinglæst d. 11. juni 1794. Anders Pedersen var søn af Peder Christensen og født ca. 1759. Død d. 27. marts 1820 i Hedegård. Gift med Anne Kirstine Rasmusdatter, død d. 28. jan. 1801 i Hedegård. Anders blev gift 2. gang med Kirsten Jørgensdatter, født ca. 1762, død d. 4. juli 1817 i Hedegård. Børn i 1. ægteskab: Rasmus Andersen. Skøde: D. 6. marts 1830 til Rasmus Andersen, født ca. 1796 i Hedegård, død d. 8. juli 1843. Gift d. 28. nov. 1818 med Bodil Larsdatter, født ca. 1790 i Toftdal, Arnborg sogn, død d. 3. febr. 1867 i Hedegård. Børn: Anne Kirstine Rasmusdatter, født d. 30. sept. 1819 i Hedegård. Kirsten Rasmusdatter, født d. 9. marts 1821 i Hedegård. Inger Rasmusdatter, født d. 16. marts 1823 i Hedegård. Anders Rasmussen, født d. 19. nov. 1825 i Hedegård. Sidsel Cathrine Rasmusdatter, født d. 12. nov. 1829 i Hedegård. Lars Rasmussen, født d. 15. maj 1832 i Hedegård. Ane Marie Rasmussen, født d. 24. april 1836 i Hedegård. Skiftebrev: D. 11. febr. 1863, tinglæst, for enke Bodil Larsdatter. Samme dag blev vielsesattest tinglæst for hendes 2. mand Niels Madsen, født ca. 1813 i Rønslund, død d. 27. maj 1876 i Hedegård. Skøde: D. 20. dec. 1849 til Anders Rasmussen, født d. 19. nov. 1825, død d. 18. april 1886 i Hedegård, gift d. 9. juli 1852 i Ejstrup med Maren Hansdatter, født d. 16. april 1827 i Givskud, død d. 26. marts 1901 i Hedegård, datter af Hans Jensen, L. Thorlund. Børn: Rasmus Andersen, født d. 14. marts 1853 i Hedegård, død d. 5. dec. 1856. Ane Andersen, født d. 14. okt. 1854 i Hedegård, død d. 10. juli 1927 i Thyregod, gift d. 6. jan. 1881 i Ejstrup med Niels Peter Hansen i Fuglsang. Bodild Andersen, født d. 26. april 1856 i Hedegård. Rasmus Andersen, født d. 17. sept. 1858 i Hedegård, død d. 12. juli 1882. Hansine Andersen, født d. 13. jan. 1861 i Hedegård, død d. 26. juli 1866. Nielsine Andersen, født d. 2. maj 1863 i Hedegård, andre oplysninger mangler. Rasmus Andersen, født d. 1. juni 1865 i Hedegård, død d. 6. dec. 1876. Hans Andersen, født d. 24. maj 1867 i Hedegård, død d. 13. maj 1869. Hans Andersen, født d. 25. juli 1869 i Hedegård, andre oplysninger mangler. Skøde: D. 10. juli 1883 til Mads Peter Jensen, født d. 28. sept. 1844 i Rønslund, gift d. 12. jan. 1877 i Ejstrup med Bodil Andersen, født d. 26. april 1856 i Hedegård. Skøde: Skøde: D. 3. febr. 1902 til Jens Peder Pedersen, der i 1905 fik navneforandring til Jens Peder Myllerup, født d. 14. aug. 1875 i Hedegård, død d. 22. jan. 1954, gift d. 1. dec. 1906 med Jensine Petrea Jensen, født d. 23. jan. 1885 i Rønslunde, død d. 23. dec. 1970 i Hedegård. D. 24. aug. 1955 til Verner Bakkelund Myllerup, født d. 11. okt. 1926, søn af Jens Peder Myllerup og Jensine Petrea Jensen. Gården fik ved den ny matrikulering i 1844 matr. nr. 6a Hedegård, og den fik navnet
Hedegaard, Rønslunde, Thorlund, Tykskov, Ejstrup sogn 3 af 6 "Dorretmosegaard". Beliggenhed: Rønslundevej 4, Hedegård. Rønslunde. D. 30. jan. 1633, Frederich Ritz sælger på jomfru Abild Bryskes vegne Risager hovedgård med en gård i Rønslunde til Christopher Gerstorff. D. 5. apr. 1633, Christopher Gerstorff sælger gården i Rønslunde til Christian Holck, gift med Marie Below på Hastrup. Efter Holcks død arvede Marie Below gården, og efter hendes død i 1651 kom gården ved arv til hendes brorsøn Thyge Below til Frøstrup. D. 27. jan. 1655, skøde fra Thyge Below til Jørgen Høg til Todbøl på en gård i Rønslunde, som Las Christensen og Anders Bertelsen havde i fæste. Jørgen Høg ejede også Hammergård. D. 3. febr. 1666, skøde fra Karen Dyre til Knivholt til Jochum Normand til Dubnitz på en halvgård i Rønslunde, som Anders Rasmussen havde i fæste. Landgilde 3 hbpd. smør, ½ okse at stalde, ½ svin, ½ lam, ½ gås, ½ skp. havre, 1 høne, 10 skp. gæsterihavre, ½ rd. gæsteri. Laurids Christensen blev fæster i 1667. D. 6. febr. 1672 gjorde Claus Dyre udlæg i Laurids Christensens fæstegård hos svogeren Jochum Normand, og d. 19. marts 1675 solgte han den til Anders Rohde i København. D. 17. marts 1695, skøde fra Johanne Below og Sophie Below til Hans Kaas på en gård i Rønslunde, beboet af Mads Christensen og Niels Christensen, htk. 6-4-2-0. Ldg. 6 hbpd. smør, 1 brændsvin, 1 fødenød, 1 rd. gæsteri, 4 rd. arbejdspenge. I Hans Kaases jordebog fra d. 15. marts 1695 er gården allerede opført med fæsterne Mads Christensen og Niels Madsen. I Hastrups jordebog fra d. 4. apr. 1705 står der Mads Christensen og Peder Jensen. D. 18. juni 1708 købte sognepræst Holger Bredal i Klovborg en gård i Rønslund på auktion efter Frederich Hansen i L. Thorlund. Htk. 6-2-0-2. Fæstere var Thomas Pedersen og Anders Pedersen. D. 2. april 1714, skøde fra Martin Glede i København til Sejer Sejersen i Risager på en halvgård i Rønslunde, som Jens Christensen påbor. Det må være den halvgård, som Anders Rohde købte i 1672. Johan Jacob Sejer overtog gården efter sin bror, og i 1717 er den i Rørbæks jordebog opført med ht. 3-1-0-2. Helgården i Rønslunde under Hastrup havde i 1723 Jens Nielsen og Christen Madsen som fæstere, selvom en jordebog fra samme tid brugte de gamle navne fra 1705. I Ide Birgithe Winthers jordebog fra Rørbæk i 1734 nævnes 2 halve gårde i Rønslunde. Mads Jensen, htk. 3-1-0-2. Jørgen Andersen, htk. 3-1-3-0. Den sidste må også stamme fra Rohde-familien. D. 27. jan. 1743 blev der på Bjerre udstedt et fæstebrev til Mads Christensen i Rønslunde, og d. 12. maj 1749 blev der også på Bjerre udstedt et fæstebrev til Mads Andersen i Rønslunde. Hastrups jordebøger fra samme tid har ingen gårde der. D. 14. nov. 1755 er 2 halvgårde i Rønslunde opført i Donneruplunds jordebog. Mads Iversen, htk. 3-1-1-2/3. Peder Mortensen, htk. 3-1-3-0. Den sidste er i 1758 med i Hastrups jordebog. Der nævnes også Jens Jensens enke, men htk. 3-1-0-2 passer ikke til den anden. D. 1. apr. 1756 havde Bjerre en helgård i Rønslunde med htk. 6-4-2-0, fæstet af Mads Christensen og Mads Andersen, som stemmer med den ovenfor nævnte. I 1761 havde Hastrup Mads Jensens enke på den ene, og Peder Mortensen på den anden halvgård. I 1764 Jens Madsen og Peder Mortensen. I 1754 var der under Hammergård 2 halvgårde i Rønslunde, Peder Thomsen, htk. 3-1-1-0. Jens Krejbjerg, htk. 3-1-1-0. Jens Jørgen Bredal skriver, at den sidste også havde det så dyre indkøbte Groest jord ved Rørbæk sø med htk. 0-1-3-1½ for 1 rd. i årlig leje. Disse 2 var i 1757 overflyttet til Rørbæk og fæstet af Peder Jonassen og Jens Krejbjerg, der også havde Groest jorden. Gården under Bjerre var i 1772 delt imellem Mads Christensen og Thomas Pedersen, hver med htk. 3-2-1-0. I 1771 drev Jens Madsen stadig den ene halvgård under Hastrup, og Peder Mortensens enke drev den anden. Det blev bekræftet, at gårdene før havde hørt under Donneruplund I 1774 havde Knud Nielsen overtaget Peder Mortensens fæste. Knud var gift med Anne Else Nielsdatter, han døde i 1777, og Christen Vestesen overtog fæstet. Han var i 1780 afløst af Peder Andersen. Han var i 1786 blevet erstattet med Jens Larsen, der var gift med Anne Christensdatter fra Vester. Han må have købt sin fæstegård af Stiernholm, for gården blev slette i jordebogen. Jens Madsen blev på den anden halvgård, og det må være Jens Schoutrup der har solgt den. På Bjerre blev der d. 6. april 1781 udstedt fæstebrev til Christen Madsen i Rønslunde, og d. 3. marts 1788 fik han det fornyet.
Hedegaard, Rønslunde, Thorlund, Tykskov, Ejstrup sogn 4 af 6 Mads Jensens enke, der drev halvgården under Hastrup i 1761, hed Kirsten Madsdatter, hun var fra Skovsbøl. NB. Niels Andersen Wong købte 2 halvgårde i Rønslunde ved auktion på Rørbæk d. 8. juli 1738. Mads Jensen var fæster på den ene, htk. 3-1-0-2, fællesjord htk. 0-0-1-2, hvoraf den ene trediedel tilhørte Rørbæk, de 2 andre tilhørte Hastrup og Hammergård. Jørgen Andersen var fæster på den anden med htk. 3-1-3-0. Den havde været øde og ikke ansat til nogen landgilde, men var nu akkorderet for 6 rd. Thorlund. D. 30. jan. 1633, Frederich Ritz sælger på Abild Bryskes vegne til Christopher Gerstorff gården Thorlund. Han solgte d. 5. apr. 1633 gården videre til Christian Holck, og derefter gik den i arv til Marie Below og senere til Henrich Below til Hvidstedgård. Han solgte den til Elisabeth Daa d. 29. maj 1656, gården kaldes da Store Thorlund, og den var fæstet af Michel Jacobsen. Antagelig har Elisabeth Daa sat den i pant, for d. 12. febr. kunne Jacob Isach og Samuel de Lima sælge den til Peter von Sprechelsens enke Margrethe. Da var Søren Jensen fæster, landg. 3 ørter rug. 2 hbpd. smør, 1 svin, 1 dl. gæsteri. Det ser ud til, at gården er splittet ved arv. Gregers Høg solgte en anpart til Anders Rohde i København d. 11. marts 1675. Da var Villads Pedersen fæster, og hartkornet opgives til 3-4-2-2/13. Anders Rohde må have indkøbt resten af gården, der kom under Rørbæk. D. 6. apr. 1724 pantsatte Johan Jacob Sejer St. Thorlund m. m. til Lichtenberg i Horsens. Sejers mormor var søster til A. Rohde. D. 17. aug. 1734 var der skifte efter Johan Jacob Sejer, der var 2 fæstere i Store Thorlund. Peder Jacobsen havde htk. 3-0-0-2, ldg. 6 rd. 4 mk. Villads Andersen, htk. 1-5-0-2, ldg. 4 rd. D. 26. marts 1756 viser Rørbæks jordebog, at der var tillagt St. Thorlund mere htk. Lars Larsen havde htk. 3-0-0-2 og gav 5 rd. 2 mk. Villads Andersen havde htk. 3-2-1-1 og gav 6 rd. 4 mk. Desuden var der huskonen Maren Andersdatter, der gav 1 rd. 2 mk. Peder Paaske i Hastrup mølle havde St. Thorlund med i sit regnskab over kornskat. I 1753 havde han Lars Gregersen med htk. 3-2-3-2, og Villads Andersen med htk. 3-3-0-2. Mads Larsen i St. Thorlund anmeldte ved skiftet efter P. Paaske, at han havde betalt 4 rd. 4 mk. 2 sk., som Paaske ikke havde afregnet med amtstuen. Jens Jørgen Bredal opgav i Rørbæks jordebog d. 2. aug. 1754, at Jens Jensen i St. Thorlund havde htk. 3-0-0-2, og Villads Andersen havde htk. 3-2-1-1. Fæsterne må have skiftet hurtigt på den ene gård. Det er ikke helt klart, hvordan Thorlund kom til at høre under Hammergård, men d. 26. apr. 1769 solgte Poul Østergaard hele Thorlund til Jens Villadsen, htk. 6-2-2-0, hvoraf Jens Villadsen selv havde 3-2-1-2 i fæste, og Claus Lassen havde 3-0-0-1. Desuden var der det jordløse hus, hvor Peder Smed havde boet. Frederich Hansen boede i Lille Thorlund til sin død, der blev sluttet skifte efter ham d. 26. sept. 1708, og det ser ud til, at han har ejet en del jordegods. Noget af det var købt så langt tilbage som i 1664. Hans bror handelsmand Hans Hansen i Helsingør lod noget af godset sælge på auktion i Skanderborg d. 18. juni 1708. Byfoged Rasmus Christensen Leth købte i Lille Thorlund 1 gård, Niels Nielsen og Poul Nielsen, htk. 4-4-3-1. Og 1 gård, Poul Nielsen, htk. 3-4-0-2. Landgilden var ens for begge: 1 ørte rug, 1 ørte byg, ½ hbpd. smør, 1 svin, 1 fodernød, 1 skovvogn, 2 mk. 10 sk. 2 alb. gæsteri, 4 sk. spindpenge. Tykskovgård. Gården har hørt under Hastrup meget langt tilbage. I Oluf Mortensen Gyrstings brevkiste lå et par tingsvidner, det ene udstedt af Jelling sysselting i 1482 uden datoangivelse, det andet af Vrads herredsting i 1485 også uden dato. De gik begge ud på, at Tykskov havde været Hastrups enemærke og ligget til Hastrup, uden at det var påklaget eller kæret i 10 år eller mere. I 1651 hed fæsterne Mads Jensen og Michel Jensen, det ser ud til, at de overlevede krigen, for de nævnes igen i 1661. Htk. var 7 tdr. 1 skp. 1 fkr. 1 alb. Ldg. 2 ørter rug, 3 hbpd. smør og 1 gildvædder. Gården blev delt lige over imellem Jørgen Grubbe Kaas og Hans Kaas ved skiftet i 1670, Hans Kaas fik Michels halvdel. I 1688 fik gården sit htk. ændret til 4-5-0-2, og der skulle leveres 2 væddere. Søren Madsen og Jens Michelsen havde overtaget fæstet. Græsningen i Tykskov blev lejet ud til de 2 fæstere, der gav 2 hbpd. smør eller 3 rd for den. I 1715 var Jens Michelsen fæster sammen med Ole Iversen. Kort efter fratrådte Jens Michelsen, og Christen Pedersen kom i stedet. Det ser ud til, at det er ham, der senere boede i Thyregodlund, hvor hans kone døde, og han kom tilbage til Ejstrup sogn. I 1742 var der 3 fæstere på
Hedegaard, Rønslunde, Thorlund, Tykskov, Ejstrup sogn 5 af 6 Tykskovgård, Jens Pedersen, Ole Iversen og Iver Olesen. Jens Pedersen var gift med Anne Nielsdatter. I 1754 var Iver Olesen fæster sammen med Jens Lassen Anders Bagger delte i 1764 gården i 2 halvgårde, hver med htk. 2-2-2-1, med Iver Olesen på den ene og Christen Christensen på den anden. Jens Lassen var d. 20. febr. 1759 blevet trolovet med skrædder Peder Villumsens datter Maren fra Kokborghuse. De blev gift og fik en datter, men Jens Lassen forlod Tykskov og tog plads i Jelling, hvorfra han senere rømmede og aldrig kom tilbage. Maren blev skilt ved tamperretsdom, hun blev senere gift i Hindskov, og datteren blev gift på en nabogård. Fæsterne i Tykskov skulle give 6 rd. og 1 lam i landgilde I 1774 var Iver Olesen alene i Tykskov, den anden halvgård betegnes som fæsteledig. Den blev i 1777 delt en gang mere, så Christen Pedersen Skaltz og Niels Pedersens enke fik hver htk. 1-1-1-½.. Et par år efter var det Anders Andersen og Peder Jørgensen, der havde de 2 fjerdepartsgårde, de betalte 2 rd. årligt og passede haven på Hastrup, gjorde 1 løb og plidsgerning efter omgang. Iver gjorde fuldt hoveri for en halvgård. Da Mogens Lottrup overtog Hastrup, slap Anders og Peder for at betale de 2 rd., mod at de til gengæld passede et skovstykke. Kort efter at Stiernholm kom til Hastrup i 1786, blev Iver Olesen afløst af sin svigersøn Niels Jensen, det er muligt, at han flyttede til Søndergård i Lundfod, som han opgav at være ejer af. Anders Andersen overtog Peder Jørgensens bol, og Peder Jørgensen flyttede til Nybygge. Anders skulle gøre normalt hoveri eller 2 dages ugentlig arbejde, og skoven passede han fortsat. NB. Pigen Johanne Jensdatter fra Tykskovgård tjente i Vesterdam, da hun d. 12. nov. 1784 blev trolovet med Erich Sørensen fra Åle. Peder Bimmer i Smedebæk mølle og Hans Nielsen i Neder Fuglsang var forlovere. Tykskovkrog. Stedet beskrives i 1651 som et bol, der var beboet af Tamis Terchildsen, der antagelig var skytte på Hastrup. Han flyttede til Vesterdam, hvor han gik under navnet Thomis Schiødt. Christen Andersen blev fæster på bolet i stedet for. Det var et stort bol, hartkornet var 3 tdr. 2 fkr. og landgilden 1 ørte rug, 1 hbpd. smør, 1 gildvædder, 1 gås og 2 høns. Bolet tilfaldt Jørgen Grubbe Kaas ved skiftet i 1670, men gik i 1682 igen over til Hans Kaas alene. Der kom en ny fæster, der hed Povl Jespersen, og hartkornet blev i 1688 nedsat til 1-6-0-1. Stedet kaldes også Kimoes i jordebøgerne, bl. a. i 1705, da der var 2 fæstere på gården, Anders Pedersen og Peder Andersen. Det må formodes, at landsoldat Laurids Andersen, der i 1722 blev gift med enke Kirsten Madsdaatter i Sejrup, var søn af Anders Pedersen, for han gik under navnet Laurids Kimoss. Peder Andersen blev gift med Kirsten Madsdaatters svigerinde Dorethe Christensdaatter samme år. I 1739 var det en Anders Pedersen, der var alene om fæstet, det kan være ham fra 1705, for 2 år efter var det Niels Andersen, der var fæster. I 1755 blev Jens Nielsen fæster. Det ser ud til, at han var søn af Niels Jensen Grarup, der var fæster i Hindskov i mange år. Han var født i 1724 og døbt d. 21. maj. (se skifte efter Jørgen Vistesen, Over Dørslund) Jens Nielsen var fæster endnu i 1786, men så kom Laurids Jensen. Den sidste gang Tykskovkrog er med i Hastrups jordebog, er i 1796, da Jens Schoutrup overtog Hastrup. Landgilden var da 3 rd. 2 mk. Hoveriet var 1 dag høst, slet, pløjning og kørsel. Dertil 2 løb på 3-4 mil og plidsgerning efter omgang. Lille Tykskov. I Hastrups jordebog fra 1651 er der et sted, der kaldes Thykschouff Byge, det optræder under forskellige navne, men det er det samme som Lille Tykskov. Der var 3 bol med hver sin fæster, Christen Nielsen, Søren Christensen og Jørgen Lauridsen. Bolene var lige store, htk. 2-4-2-2 og landgilden var 1 ørte rug og 1 hbpd. smør. I 1670 tilfaldt Søren Hedes bol Jørgen Grubbe Kaas, og Hans Kaas fik de 2 andre, fæsterne var stadig de samme. Et sted nævnes dog Niels Hansen på Søren Hedes bol, så navnene i 1670 kunne være forældede. Lige efter krigen var alle 3 bol øde. I 1688 fik bolene deres hartkorn nedsat, og der var ny fæstere. Christen Pedersen på den første havde 1-0-0-1. Christen Thomsen på den anden havde 1-0-2-0. Peder Thygesen på den tredie havde 1-0-3-0. I 1705 kom Jens Christensen i stedet for Christen Pedersen, og året efter kom en ny Søren Christensen i stedet for Christen Thomsen. I 1723 nævnes de samme fæstere, uden at man skal tro for meget på det, da nogle af navnene var forældede. Først i 1754 var der
Hedegaard, Rønslunde, Thorlund, Tykskov, Ejstrup sogn 6 af 6 ændret i jordebogen, Søren Pedersen havde overtaget Peder Thygesens bol, Jens Jensen havde overtaget Jens Christensens og Jacob Madsen var kommet i stedet for Søren Christensen. Landgilden var da 2 rd. Hoveriet 1 ugedag og 1 løb. I Leths jordebog står der Jens Pedersen med htk. 1-0-0-1 i 1754, men i 1757 står der Jacob Madsen med htk. 1-0-0-1, og Jens Jensen med htk. 1-0-2-0, de kan jo have byttet. I 1759 blev Niels Iversen fæster i stedet for Jacob Madsen. Da Bagger kom til Hastrup i 1764 blev Søren Pedersen erstattet af Peder Jespersen, og Niels Iversen af Jesper Mikkelsen. Før 1770 havde Torpen Nielsen overtaget htk. 1-0-3-0 efter Peder Jespersen, og Jesper Mikkelsen fik begge de andre 2 bol. I 1774 blev hele hartkornet fordelt på 2 lige store bol med 1-4-2-2 til hver. Mikkel Jespersen, der var født i 1752, overtog faderens bol før 1786, men kort efter flyttede han til Sejrup, hvor han døde i 1794. Han var gift med Maren Iversdatter. Torpen Nielsen købte en gård, muligvis i Ejstrup by. Han var gift med Maren Sørensdatter fra Ålbæk. Lille Tykskov blev slået sammen til en gård med Anders Larsen eller Laursen som fæster. Sådan så det ud, da Jens Schoutrup købte Hastrup. NB. Christen Jensen fra Lille Tykskov blev trolovet i Hastrup mølle d. 26. febr. 1761 med Kirsten Lauridsdatter fra Enkelund. Den 14. juni blev de gift i Thyregod kirke, de synes ikke at have boet i Tykskov. Michel Jespersens søster Mette var gift med gårdfæster Peder Hansen på den største gård i Vonge by. Hun døde ret ung i 1771. En bror til dem Jens Mikkelsen boede også i Vonge. Christen Pedersen fra Tykskov blev d. 12. apr. 1716 viet til Ester Larsdatter i Thyregodlund. De var sikkert begge op på alderen. Det menes, at det var Ester Larsdatter, der døde i 1719, da var hun 70 år. Christen Pedersen døde ikke i Thyregod sogn. Han brugte tilnavnet Aagaard, men forbindelsen til Ågård kan ikke findes.