16 Elevtrivselsundersøgelsen December 16 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (49 besvarelser ud af mulige) Områderapport
Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater og anbefalinger Del II Del III: Del IV: Baggrundsanalyser, overblik over organisationen og resultater på uddannelserne Tilvalgsmoduler Sammenligning med andre ESB-skoler Appendiks: Handlingsplan, generel information om undersøgelsen og læsevejledning Baggrund Mange institutioner har allerede målt deres trivsel i en årrække og har det som en fast proces i kvalitetsarbejdet. Den nye erhvervsuddannelsesreform indebærer, at elevernes trivsel kommer under lup fra centralt hold i endnu højere grad end tidligere. Dette har bl.a. resulteret i, at der blev fastlagt en helt ny spørgeramme i 15. Ennova har med den nye spørgeramme fra 15 i hånden forsøgt fortsat at forene de eksterne krav med institutionernes ønske om at have et meningsfyldt og retningsgivende værktøj til forbedringer. Det nytter ikke blindt at forbedre de områder, der scores lavest, hvis det ikke har en effekt på trivslen. Analyser og flotte grafer må dog ikke tage fokus fra det egentlige mål med arbejdet: Viden og uddannelse er en forudsætning for, at vores samfund kan blive ved med at være konkurrencedygtigt. Set i et bredere perspektiv er det en forudsætning for landets udvikling. En forudsætning for at der skabes reel læring er, at elever, kursister og studerende er tilstrækkeligt motiverede og har rammerne for at modtage læring. En væsentlig med- og modspiller for denne forudsætning er skolen, dens rammer, dens undervisere og principper for skoleledelse. Derfor er det vigtigt at kende "sundhedstilstanden" og have et redskab, der kan give retning i kvalitetsarbejdet. Det har I med denne rapport. Men husk det gamle ordsprog om, at grisen ikke bliver federe, hvis man vejer den. Måling skal følges op af handlingsplaner og handlinger, der vedligeholder eller forbedrer det bestående. God fornøjelse! Med venlig hilsen Elevtrivselsholdet, Ennova Rapporten er udarbejdet af: Ennova A/S Ennova A/S. Alle rettigheder til metoder, tal og grafisk formidling forbeholdes [2]
Datagrundlag Antal mulige svar Antal svar Svarprocent 123 2 % 49 % Øvrige uddannelser på skolen Omsorg, Sundhed og pædagogik 116 98 % Pædagogisk assistent_gf2 122 92 % Pædagogisk assistent_hf 149 129 % Social- og sundhedsassistentuddannelsen_gf2 1 155 % Social- og sundhedsassistentuddannelsen_hf 448 338 % Social- og sundhedsassistent_gf2 på andre skoler EUC Nordvestsjælland 12 12 % Randers Social- og Sundhedsskole 155 9 58% Social & SundhedsSkolen, Herning 131 9 % Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 71 89% Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 1 144 % Social- og Sundhedsskolen Fyn 236 159 67% Social- og sundhedsskolen i Silkeborg 63 % Social- og Sundhedsskolen STV 63 5 % Social- og Sundhedsskolen Syd 62 44 71% Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen 48 32 67% SOPU 16 % SOSU C 239 157 66% SOSU Nykøbing F. 92% SOSU Sjælland 4 353 % SOSU Aarhus 91 59 % [3]
Sammenfatning af undersøgelsens resultater Svarprocent på GF 2 SOSU Hjørring Svarprocenten på er på %. Svarprocenten er på et middelhøjt niveau til sammenligning med lignende undersøgelser. Det kan derfor være en god idé indledningsvist at drøfte, hvorfor der ikke har været fuld tilslutning til undersøgelsen. Den middelhøje svarprocent betyder dog stadigvæk, at resultaterne i rapporten er et godt fundament for det videre arbejde. Hvor høj er den overordnede trivsel? I figuren ser I hovedresultatet af Elevtrivselsundersøgelsen 16 på GF 2 SOSU Hjørring. Her kan I desuden se, hvordan I ligger i forhold til relevante benchmarks. [-3] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 94 Elevtrivsel Her ses vurderingen af de enkelte indsatsområder, der er med i modellen til forklaring af elevtrivslen [-1] på. [-2] [-1] [-2] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) [-1] 7 63 [] [-2] Undervisere - Mål og feedback Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar Undervisere - Forberedelse Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats GF 2 SOSU Hjørring Højeste 5 resultater godtkanlideat kendetiloglærenyeting Jeg er god til at arbejde sammen med andre kan lide at have alle mine skoleting i god orden Jeg er glad for min skole Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater Laveste 5 resultater let bliver distraheret og har svært ved at høre efter (* se nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats") Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? Hvordanvurdererduforholdenepåskolensomhelhed? 41 57 58 66 [4]
Sammenfatning af undersøgelsens resultater Drivkræfter bag elevtrivsel Resultat Mål og feedback Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats Lærerne opstiller klare mål for. hvad jeg skal lære 6% Pædagogik og didaktik Lærerne giver mig faglig hjælp, når jeg har brug for det Lærerne er gode til at forklare tingene så jeg forstår dem Respekt og ansvar Lærerne giver mig ansvar Lærerne respekterer mig 17% 36% Undervisere 59% Forberedelse Lærerne er godt forberedte Lærerne overholder aftaler % Dine undervisningsforhold på skolen Skolens vedligeholdelse og rengøring? Skolens indretning og udseende? Forholdene på skolen som helhed? Fysiske rammer 41% Elevtrivsel Jeg trives på skolen Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater Jeg er glad for min skole Min arbejdsgiver/læreplads har forberedt mig på skoleperioden Jeg var godt forberedt til at komme i praktik Jeg lærer noget i praktikken Jeg er glad for at være i praktik Praktik % Model til forklaring af Elevtrivsel Ovenfor er Ennovas bud på en model til forklaring af Elevtrivsel. Modellen er udelukkende baseret på spørgsmålene i EUD-grundspørgerammen. Som det fremgår er det ikke alle spørgsmålene, der indgår i modellen, men det er dem, der bedst forklarer Elevtrivslen. Modellen består af 6 indsatsområder, der påvirker elevernes trivsel på skolen. Elevtrivslen er resultatet, mens indsatsområderne er de værktøjer, som skolen kan bruge til at fastholde eller højne trivslen. Indsatsområderne Mål og feedback, Pædagogik og didaktik, Respekt og ansvar samt Forberedelse er alle 4 områder, der referer til Undervisere derfor er disse samlet under denne overskrift. Procentsatserne ud for de enkelte indsatsområder angiver, hvor stor en betydning det enkelte indsatsområde har i forklaringen af Elevtrivslen. På de følgende sider bliver de enkelte indsatområder behandlet individuelt. I denne afrapportering af indsatsområderne vil de spørgsmål, der ikke er en del af modellen, blive inddraget. Området omkring elevens egen indsat får også sin egen temaside. I denne videre behandling vil vi anvende prioriteringskort, så man kan få en idé om, hvor man med fordel kan lægge sin indsats inden for det enkelt indsatsområde. [5]
Undervisere Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Forberedelse samt Respekt og ansvar på GF 2 SOSU Hjørring. Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) [-1] [+1] [-1] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) [-2] [-3] [-2] 89 Undervisere - Forberedelse Lærerne er godt forberedte Lærerne overholder aftaler Undervisere - Respekt og ansvar Lærerne giver mig ansvar Lærerne respekterer mig Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Pædagogik og didaktik samt Mål og feedback på GF 2 SOSU Hjørring. Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) [-2] [-3] 89 [-2] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) [-1] 57 67 [-2] 68 [] Undervisere - Pædagogik og didaktik Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem Undervisere - Mål og feedback Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære Prioriteringskort for Undervisere Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Undervisere, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevtrivslen på. VURDERING TILPAS VEDLIGEHOLD 4 3 5 1 7 2 7 8 PRIORITER 8. Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem VEDLIGEHOLD 2. Lærerne overholder aftaler 4. Lærerne respekterer mig 5. Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det 55 6 OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj TILPAS 1. Lærerne er godt forberedte 3. Lærerne giver mig ansvar 7. Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære OBSERVER 6. Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats [6]
Læringsmiljøsegmentering Læringsmiljøsegmentering Figuren viser, hvordan læringsmiljøet kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem Mål og feedback og Pædagogik og didaktik. PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK Høj LÆRINGSMILJØ KENDETEGNET VED PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK BALANCERET LÆRINGSMILJØ GODT LÆRINGSMIL JØ Lav RINGE LÆRINGSMIL JØ LÆRINGSMILJØ KENDETEGNET VED MÅL OG FEEDBACK Lav MÅL OG FEEDBACK Høj Opfattelsen af læringsmiljø blandt eleverne på GF 2 SOSU Hjørring. Godt læringsmiljø Læringsmiljø kendetegnet ved pædagogik og didaktik Balanceret læringsmiljø Læringsmiljø kendetegnet ved mål og feedback Ringe læringsmiljø % 35% 27% 1% 8% 22% [-1] 36% [-6] % [+2] 18% [+4] 4% [+1] 3% 39% 13% 14% 4% I grafen til højre ses spørgsmålet "Jeg er motiveret for undervisningen" splittet på elevgrupperne fra ovenstående segmentering. 93 Godt læringsmiljø Læringsmiljø kendetegnet ved pædagogik og didaktik Balanceret læringsmiljø Læringsmiljø kendetegnet ved mål og feedback Ringe læringsmiljø [7]
Fysiske rammer Fysiske rammer Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Fysiske rammer på. Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 71 7 66 [] 66 63 61 [] [] 58 58 [+3] [-1] Spørgsmålet til højre er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Fysiske rammer på GF 2 SOSU Hjørring. Fysiske rammer Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? 68 67 [+1] Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende? Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen Prioriteringskort for Fysiske rammer Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Fysiske rammer, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevtrivslen på. VURDERING TILPAS VEDLIGEHOLD 17 7 19 18 16 PRIORITER [Ingen punkter] VEDLIGEHOLD 17. Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende? 18. Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? 19. Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen TILPAS [Ingen punkter] 55 15 OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj OBSERVER 15. Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? 16. Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? [8]
Tema: Elevens egen indsats Elevens egen indsats Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Elevens egen indsats på GF 2 SOSU Hjørring. [-2] [-1] 89 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) [-1] 89 [-3] [-3] Elevens egen indsats Jeg klarer mig godt i skolen Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for Jeg er forberedt til timerne Jeg deltager aktivt i timerne Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) Jeg er en person som... [-1] 91 [-1] 9 [-2] 9 93 [-2] [] 92 41 5 [-1] 53 er pålidelig når det kommer til skolearbejde bliver ved med at arbejde indtil tingene er klaret let bliver distraheret og har svært ved at høre efter (* se nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats") godt kan lide at kende til og lære nye ting er koncentreret om skolearbejdet i timerne kan lide at have alle mine skoleting i god orden Prioriteringskort for Elevens egen indsats Prioriteringskortet viser vurderingen af de specifikke forhold under Elevens egen indsats, og den effekt en forbedring vil have på den samlede vurdering af Elevens egen indsats på GF 2 SOSU Hjørring. VURDERING 9 TILPAS VEDLIGEHOLD 21 OBSERVER 7 Lav 23 26 28 25 22 EFFEKT AF EN FORBEDRING 24 27 PRIORITER *) Resultatet på spørgsmålet er i dataanalysen blevet vendt om, så et højt resultat er positivt og betyder, at man ikke så let lader sig distrahere og har problemer med at høre efter. Dermed kan spørgsmålet lettere sammenlignes med de øvrige spørgsmål. Spørgsmålet er ikke med i prioriteringskortet. Høj PRIORITER 22. Jeg er forberedt til timerne 25. bliver ved med at arbejde indtil tingene er klaret 27. er koncentreret om skolearbejdet i timerne VEDLIGEHOLD 24. er pålidelig når det kommer til skolearbejde 28. kan lide at have alle mine skoleting i god orden TILPAS 23. Jeg deltager aktivt i timerne 26. godt kan lide at kende til og lære nye ting OBSERVER. Jeg klarer mig godt i skolen 21. Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for [9]
Uddybende datagrundlag - Spredningsmål Landsgennemsnit Spredningstal** Model* Elevtrivsel Jeg er motiveret for undervisningen 42 Jeg trives på skolen 49 M Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater 45 M Jeg er glad for min skole 44 M Jeg er god til at arbejde sammen med andre 38 Undervisere - Forberedelse Lærerne er godt forberedte 35 M Lærerne overholder aftaler 36 M Undervisere - Respekt og ansvar Lærerne giver mig ansvar 38 M Lærerne respekterer mig 41 M Undervisere - Pædagogik og didaktik Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det 45 M Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem 46 M Undervisere - Mål og feedback Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats 57 68 57 M Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære 5 M Fysiske rammer 7 Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? 58 66 41 M Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? M Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende? 71 44 M Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen 68 56 Hvordanvurdererduforholdenepåskolensomhelhed? 66 39 M Elevens egen indsats Jeg klarer mig godt i skolen 31 Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for 31 Jeg er forberedt til timerne 44 Jeg deltager aktivt i timerne 33 er pålidelig når det kommer til skolearbejde 33 bliver ved med at arbejde indtil tingene er klaret 41 let bliver distraheret og har svært ved at høre efter (* se nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats") 41 53 61 godtkanlideat kendetiloglærenyeting 9 34 er koncentreret om skolearbejdet i timerne 48 kan lide at have alle mine skoleting i god orden 44 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Model: Hvis spørgsmålet er markeret med model så indgår det i analysemodellen (se nærmere i appendiks) ** Spredningstal: For en uddybning af spredningstallene, se appendiks [1]
Del II Baggrundsanalyser Overblik over organisationen Resultater på uddannelserne [11]
Baggrundsanalyse - Køn Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Køn % Kvinde 18% Mand fordelt på Køn Kvinde Mand 92 Elevtrivsel Kvinde Mand 62 Undervisere - Mål og feedback 7 Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar Undervisere - Forberedelse 64 Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats [12]
Baggrundsanalyse - Alder Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Alder 2% 18 år eller yngre 14% 19- år 31% 21-24 år 53% 25 år eller ældre fordelt på Alder 18 år eller yngre 19- år 21-24 år 25 år eller ældre Elevtrivsel 18 år eller yngre 19- år 21-24 år 25 år eller ældre 67 59 Undervisere - Mål og feedback Undervisere - Pædagogik og didaktik 67 Undervisere - Respekt og ansvar Undervisere - Forberedelse 68 59 Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats [13]
Baggrundsanalyse - Eget faglige niveau Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Eget faglige niveau 5% Jeg er en af de bedste 56% Jeg er lidt over middel 36% Jeg er lidt under middel 3% Jeg er en af de dårligste fordelt på Eget faglige niveau Jeg er en af de bedste Jeg er lidt over middel Jeg er lidt under middel Jeg er en af de dårligste Elevtrivsel Jeg er en af de bedste Jeg er lidt over middel Jeg er lidt under middel Jeg er en af de dårligste 67 66 62 Undervisere - Mål og feedback Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar Undervisere - Forberedelse Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats [14]
Baggrundsanalyse Grundforløb og hovedforløb Fordeling af undersøgelsens deltagere efter grundforløb og hovedforløb % Grundforløb % Hovedforløb fordelt på Grundforløb og hovedforløb Grundforløb Hovedforløb Elevtrivsel Grundforløb Hovedforløb Undervisere - Mål og feedback Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar Undervisere - Forberedelse Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats [15]
Del III: Tilvalgsmoduler [16]
Tema: ESB tillægsspørgeramme Undervisning Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 64 67 [-2] 7 [+1] 68 7 [+1] 67 68 64 7 [+4] 63 55 67 Hvordan vurderer du undervisningen? Der forventes noget af mig i undervisningen Jeg bliver fagligt udfordret i undervisningen Jeg bliver udfordret til at få nye ideer I hvilken grad giver det mening for dig, at lærerne inddrager digitale medier i undervisningen Der er muligheder for bevægelse/fysisk aktivitet i forbindelse med undervisningen Frafald - Har du for alvor inden for de seneste 2 måneder overvejet at stoppe på uddannelsen? 29% Ja 71% Nej [17]
Trivsel og risiko for frafald Segmentering Figuren viser, hvordan eleverne kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem deres trivsel og overvejelser om at droppe ud. I kan læse mere om de fire typers karakteristika under figuren. Lav ELEVTRIVSEL Høj 16% 12% 61% 1% Ja HAR DU FOR ALVOR INDEN FOR DE SENESTE 2 MÅNEDER OVERVEJET AT STOPPE PÅ UDDANNELSEN? Nej AMBASSADØR Ambassadører kendetegnes ved høj tilfredshed og høj loyalitet. Deres yderst positive holdning bevirker, at de bidrager positivt til skolens virke, og at de anbefaler skolen og uddannelsen til venner og bekendte. PÅ-VEJ-VÆK På-vej-væk-elever er generelt kendetegnet ved at være utilfredse, og i tvivl om deres valg af uddannelse og uddannelsessted. TROFAST De trofaste udtrykker lav til mellem trivsel, men høj loyalitet. Når de - trods den lavere trivsel - ikke ønsker eller overvejer at forlade uddannelsen/skolen, kan det være begrundet i de betragtelige personlige omkostninger, der kan være ved at skifte uddannelse og/eller skole. TROLØS De troløse er meget kritiske og ikke afskrækkede ved tanken om at skifte uddannelse/skole, såfremt et markant bedre alternativ tilbyder sig. Elevtyper på Ambassadør Trofast Troløs På-vej-væk 61% 1% 16% 12% % [-4] 6% [+3] 9% [-1] 9% [+2] % 5% 6% 9% [18]
Tema: ESB tillægsspørgeramme Hvad har haft størst betydning for valg af skolen? Der er gode muligheder for job % Der er gode muligheder for videreuddannelse % Skolen har ry for at have et godt socialt miljø 63% Skolen havde den bedste beliggenhed i forhold til mit hjem 57% Skolen har ry for at have et højt fagligt niveau 43% Skolens hjemmeside 43% Mine kammerater skulle også begynde/gik på skolen 27% Andet 27% Introduktionskurser 24% Godt åbent hus-arrangement og informationsmateriale 22% Mine forældre anbefalede mig skolen 12% Brobygningskurser 12% % % % % % % [19]
Tema: Undervisningsmiljø Mobning Nej, aldrig Ja, 1 eller 2 gange Ja, 2 eller 3 gange om måneden Ja, 1 gang om ugen Ja, flere gange om ugen Er du blevet mobbet af en eller flere elever på skolen? 89% 9% 2% Har du været med til at mobbe andre elever? % Er du blevet mobbet af en eller flere af dine lærere? 89% 11% Har du været med til at mobbe en eller flere af dine lærere? % []
Tema: Organisering Organisering Her ses vurderingen af de specifikke spørgsmål under Organisering på GF 2 SOSU Hjørring. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området organisering. 56 55 [-1] 67 61 54 [-2] 7 Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 61 [-1] 48 5 [-1] 61 7 Organisering Hvordan vurderer du den hjælp, du får fra skolens kontor/elevadministration? Jeg kan finde de informationer, jeg har brug for på skolen Jeg får god information om aflysninger og ændringer af undervisningen De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af organisering på GF 2 SOSU Hjørring. Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 54 48 [-1] 55 Skolen reagerer hurtigt overfor elever, der ikke følger reglerne [21]
Tema: Anvendelse af PC og IT i undervisningen Udvidet IT Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 64 7 [-2] [-1] [+3] [+2] Brug af computere og internettet i undervisningen forbedrer mig fagligt Skolens IT-medarbejdere er gode til at hjælpe mig med mine IT-problemer Jeg har adgang til det nødvendige IT-udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen Jeg kan få hjælp, når der er problemer med skolens ITudstyr Hvor tit bruger du computeren til Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 62 [+2] 59 67 44 [+3] 71 [+3] [+5] 36 [+5] 3 36 At tage noter i undervisningen? Underholdning i timerne, fx chat, Facebook, film, mv.? Informationssøgning? Individuelt arbejde? Gruppearbejde? [22]
Tema: Tilbagemelding på indsats Lærernes/undervis ernes tilbagemelding på indsats Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 43 54 [-1] 62 46 59 [-2] 63 41 55 [-3] 61 [-2] 68 Lærerne/underviserne har inden for de seneste 2 måneder givet mig en tydelig vurdering af min indsats Lærerne/underviserne giver mig tilbagemeldinger som hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre fremover Lærerne/underviserne og jeg har aftalt klare personlige mål for, hvad jeg skal kunne i skolen Når vi laver gruppearbejde er vi gode til at give hinanden tilbagemeldinger på hinandens indsats Tilbagemelding på indsats i forbindelse med gruppearbejde og opgaver [-1] 68 [] Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 59 [-3] 62 67 [-1] Når vi laver gruppearbejde hjælper vi hinanden med at blive bedre Når vi laver gruppearbejde fungerer samarbejdet godt Lærerne/underviserne sætter ind overfor klassen, når gruppearbejdet ikke fungerer (f.eks. larm, manglende fokus på opgaverne m.m.) Jeg kan se meningen med de opgaver, jeg skal lave i skolen [23]
Tema: Tilfredshed med vejledning Introduktion til skolen Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 67 67 Inden starten på din uddannelse har du måske været til en personlig samtale/et møde, hvor I snakkede om, hvilken uddannelse, du skulle starte på. Hvordan var udbyttet af denne samtale/dette møde? Har du i løbet af dit uddannelsesforløb haft en samtale med en vejleder/uddannelsesvejl eder? 49% Nej 45% Ja 6% Ved ikke Udbyttet af samtalen Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) Hvordan var udbyttet af samtalen med vejlederen/uddannelsesvejlederen? [24]
Tema: Tilfredshed med vejledning Har du opsøgt hjælp hos en vejleder, hvis du har været i tvivl, om du skulle blive på uddannelsen? 45% Nej % Ja 35% Har ikke haft behov Fik du den hjælp, du havde behov for? Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) Fik du den hjælp, du havde behov for? Bedste resultat for Social- og sundhedsassistent_gf2 (på skoleniveau) 67 68 67 63 61 56 Det er let at få fat på en støtte- /vejledningsperson, når du har behov for det? I hvor høj grad har du fået information fra vejledningen om dine muligheder for videreuddannelse, når du har gennemført din erhvervsuddannelse? Hvordan er din oplevelse af vejledningen alt i alt? [25]
Tema: Yderligere baggrundsoplysninger Mine adgangsforudsætninger var gode nok til at have valgt en gymnasial uddannelse 53% Ja 47% Nej Forældres højeste gennemførte uddannelse 1% Grundskole/folkeskole 38% Faglig uddannelse 8% Gymnasial uddannelse 19% Videregående uddannelse 25% Ved ikke [26]
Del IV: Sammenligning med andre ESB-skoler [27]
Overordnede resultater Tabellen viser resultaterne for de overordnede resultater på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistent_gf2. Elevtrivsel Undervisere - Mål og feedback Undervisere - Pædagogik og didaktik Undervisere - Respekt og ansvar Undervisere - Forberedelse Fysiske rammer Praktik Elevens egen indsats 63 * Social- og sundhedsassistent_gf2 på andre ESB skoler EUC Nordvestsjælland 94* * 48 Randers Social- og Sundhedsskole Social & SundhedsSkolen, Herning 7 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 89 * * Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 68 Social- og Sundhedsskolen Fyn * 66 Social- og sundhedsskolen i Silkeborg 7 Social- og Sundhedsskolen STV 7 Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen 9 * 63 SOPU 62 * SOSU C 68 SOSU Nykøbing F. 68 SOSU Sjælland 71 SOSU Aarhus 64 71 68 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [28]
Elevtrivsel Tabellen viser resultaterne for Elevtrivsel på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistent_gf2. Elevtrivsel Jeg er motiveret for undervisningen Jeg trives på skolen Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater Jeg er glad for min skole Jeg er god til at arbejde sammen med andre Social- og sundhedsassistent_gf2 på andre ESB skoler EUC Nordvestsjælland 94* 94* 96* 94* 94* Randers Social- og Sundhedsskole Social & SundhedsSkolen, Herning 89 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 89 89* 9 Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 9 89 Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen STV Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen 9 91 9 SOPU 9 92 SOSU C SOSU Nykøbing F. SOSU Sjælland SOSU Aarhus >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [29]
Undervisere - Mål og feedback Tabellen viser resultaterne for Undervisere - Mål og feedback på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistent_gf2. Undervisere - Mål og feedback Lærerne er gode til Lærerne opstiller at give tilbagemel- klare mål for, hvad jeg skal lære dinger på min indsats 67 57 Social- og sundhedsassistent_gf2 på andre ESB skoler EUC Nordvestsjælland 67 Randers Social- og Sundhedsskole Social & SundhedsSkolen, Herning 7 66 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 62 Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og sundhedsskolen i Silkeborg 67 Social- og Sundhedsskolen STV 7 62 Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen * * * SOPU 62 56 68 SOSU C SOSU Nykøbing F. 7 SOSU Sjælland 66 SOSU Aarhus 64 59 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [3]
Undervisere - Pædagogik og didaktik Tabellen viser resultaterne for Undervisere - Pædagogik og didaktik på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistent_gf2. Undervisere - Pædagogik og didaktik Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem Social- og sundhedsassistent_gf2 på andre ESB skoler EUC Nordvestsjælland * 89* Randers Social- og Sundhedsskole Social & SundhedsSkolen, Herning Social- og Sundhedsskolen Esbjerg * Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen STV Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen SOPU 7 SOSU C SOSU Nykøbing F. 71 SOSU Sjælland SOSU Aarhus >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [31]
Undervisere - Respekt og ansvar Tabellen viser resultaterne for Undervisere - Respekt og ansvar på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistent_gf2. Undervisere - Respekt og ansvar Lærerne giver mig ansvar Lærerne respekterer mig Social- og sundhedsassistent_gf2 på andre ESB skoler EUC Nordvestsjælland 89 Randers Social- og Sundhedsskole Social & SundhedsSkolen, Herning Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Social- og Sundhedsskolen Fyn * * Social- og sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen STV Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen 89* SOPU SOSU C SOSU Nykøbing F. SOSU Sjælland SOSU Aarhus 71 64 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [32]
Undervisere - Forberedelse Tabellen viser resultaterne for Undervisere - Forberedelse på andre ESB-skoler med Socialog sundhedsassistent_gf2. Undervisere - Forberedelse Lærerne er godt forberedte Lærerne overholder aftaler Social- og sundhedsassistent_gf2 på andre ESB skoler EUC Nordvestsjælland Randers Social- og Sundhedsskole Social & SundhedsSkolen, Herning Social- og Sundhedsskolen Esbjerg * * Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen STV Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen * SOPU 66 SOSU C SOSU Nykøbing F. SOSU Sjælland SOSU Aarhus 68 68 67 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [33]
Fysiske rammer Tabellen viser resultaterne for Fysiske rammer på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistent_gf2. Fysiske rammer Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, værksteder)? Hvordan vurderer du skolens Hvordan vurderer vedligeholdelse og rengø-ning og udseende? du skolens indretring? Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? Jeg har adgang til de nødvendige lokaler, værktøjer og udstyr, når jeg har brug for det i undervisningen 63 58 61 67 58 71 66 68 Social- og sundhedsassistent_gf2 på andre ESB skoler EUC Nordvestsjælland 48 51 63 Randers Social- og Sundhedsskole 7 Social & SundhedsSkolen, Herning Social- og Sundhedsskolen Esbjerg * * * * * Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 68 71 Social- og Sundhedsskolen Fyn 66 66 68 Social- og sundhedsskolen i Silkeborg 7 67 7 Social- og Sundhedsskolen STV * Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen 63 57 66 58 7 SOPU 51 61 66 63 SOSU C 68 66 66 7 SOSU Nykøbing F. 68 59 71 SOSU Sjælland 71 68 71 SOSU Aarhus 71 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [34]
Elevens egen indsats Tabellen viser resultaterne for Elevens egen indsats på andre ESB-skoler med Social- og sundhedsassistent_gf2. Elevens egen indsats Jeg klarer mig godt i skolen Jeg er en person, som tit kan klare det, jeg sætter mig for Jeg er forberedt til timerne Jeg deltager aktivt i timerne let bliver distraheret og har svært er pålidelig bliver ved godt kan lide når det med at arbejde ved at høre at indtil efter (* se kommer til skolearbejde tingene er kende til og lære klaret nye ting nederst på siden "Tema: Elevens egen indsats") det i timerne er koncentreret om have alle kan lide at skolearbej- mine skoleting i god orden 5 41 Social- og sundhedsassistent_gf2 på andre ESB skoler EUC Nordvestsjælland 9 54 92 92* Randers Social- og Sundhedsskole 54 9 Social & SundhedsSkolen, Herning 48 89 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 5 9 Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 57 9 Social- og Sundhedsskolen Fyn 52 Social- og sundhedsskolen i Silkeborg 52 9 Social- og Sundhedsskolen STV Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen SOPU * 89* 89* * * 91* 9* 58 52 * 89 9 93* * 91 SOSU C 58 9 SOSU Nykøbing F. 89 49 9 89 SOSU Sjælland 52 9 SOSU Aarhus 91 51 92 >: Særdeles god vurdering 7-: God vurdering -: Middel til god vurdering 5-59: Dårlig til middel vurdering -49: Dårlig vurdering <: Meget dårlig vurdering * Best Practice (denne skole/uddannelse/klasse/hold har opnået det bedste resultat indenfor de viste resultater) [35]
- Appendiks - Handlingsplan, generel information om undersøgelsen og læsevejledning [36]
Handlingsplan - Skabelon Nedenfor kan I anføre, hvad I vil gøre på baggrund af målingens resultater. Hvad vil vi prioritere i min afdeling/på vores institution? Hvad vil vi opnå med den prioritering? Hvordan vil vi opnå forbedringen? -Påkort sigt - På lang sigt Hvem skal gøre hvad? [37]
Uddybende datagrundlag - Spredningsmål Spredningsmål Spredningsmålet en reskalering af den bagvedliggende statistiske standardafvigelse - er et udtryk for i hvor høj grad, der er svaret ens på spørgsmålene. Hvis spredningsmålet er, betyder det, at der er svaret så forskelligt på et spørgsmål som overhovedet muligt. Hvis spredningsmålet er, betyder det, at der er svaret det samme på spørgsmålet. Eksempel på spredningsmål på hhv., middel og : I den midterste figur fordeler svarene sig jævnt hen over skalaen, hvilket er det mest almindelige billede. I denne situation vil spredningsmålet typisk ligge mellem og 45. MINDST MULIG SPREDNING % MIDDEL STØRST MULIG SPREDNING 5% 5% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 [38]
Appendiks - prioriteringskortene Prioriteringskortene viser vejen Prioriteringskortet viser vurderingen af spørgsmålene i kombination med den effekt, en forbedring vil have på trivslen. Når I skal udvælge indsatsområder, kan prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Prioriteringskortet er med andre ord et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. VURDERING TILPAS VEDLIGEHOLD 7 68 66 OBSERVER 64 Lav 17 19 Eksempel 16 EFFEKT AF EN FORBEDRING 18 PRIORITER Høj PRIORITER 16. Hvordan vurderer du dine undervisningsforhold på skolen VEDLIGEHOLD 18. Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? TILPAS 19. Hvordan vurderer du skolens indretning og udseende? OBSERVER 17. Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? Sådan tolkes prioriteringskortet en af de enkelte spørgsmål i rapporten viser niveauerne. Prioriteringskortene kan hjælpe med at udpege de spørgsmål, hvor en forbedring vil have den største EFFEKT på trivslen. Det er nemlig ikke nok kun at kigge på vurderingen af spørgsmålene. Det er også nødvendigt, at sammenholde vurderingen med, hvor stor en betydning indsatsområderne har for trivslen. PRIORITER Prioriteringsområder Høj betydning + Lav vurdering: De områder, hvor vurderingen er relativ lav, samtidig med at området er af stor betydning for trivslen, bør prioriteres i det omfang, det er muligt. Ethvert forbedringsarbejde bør tage afsæt i prioriteringsområderne, da en indsats her vil give det største afkast og dermed stø rre trivsel. VEDLIGEHOLD Styrker Høj betydning + Høj vurdering: Dette område kan betragtes som en styrke. Det har stor betydning for trivslen, samtidig med at vurderingen på området er relativ høj. Hvis den høje vurdering fastholdes eller forbedres, vil man vedligeholde, eller endda forbedre, den nuværende trivsel. Området bør - trods den gode vurdering - derfor ikke nedprioriteres, da dette vil få stor negativ effekt på trivslen. Find de ting I gør rigtigt og gør mere af det. TILPAS Muligheder Lav betydning + Høj vurdering: I dette område er vurderingen relativ høj, og en yderligere forbedring vil ikke have den store effekt på den overordnede trivsel. Her kan det være relevant enten at nedjustere ressourceforbruget eller i højere grad kommunikere den høje vurdering, så området får større betydning og dermed i højere grad vil påvirke deres opfattelsen af den overordnede trivsel. OBSERVER Svagheder Lav betydning + Lav vurdering: Indsatsområder med begrænset betydning for trivslen og lav vurdering skal kun prioriteres, hvis der er en forventning om, at indsatsområdet i fremtiden vil få større betydning for trivslen, eller at det er et strategisk vigtigt område. Følg udviklingen på indsatsområdet. Bemærk farveskalaen i højre side af prioriteringskortene I højre side af prioriteringskortene ses et udsnit af en farveskala. I sin fulde udstrækning spænder farveskalaen fra rød (index, dvs. lavest mulige vurdering) til grøn (index, dvs. højest mulige vurdering). Udsnittet af farveskalaen for det enkelte prioriteringskort indikerer, hvor på - skalaen vi befinder os i det givne tilfælde. I fortolkningen af hvert enkelt prioriteringskort bør man således tage højde for, om skalaen er overvejende rød (dvs. lave resultater), orange (dvs. middel resultater), eller grøn (dvs. høje resultater). [39]
Metode og tolkning af resultater Fra input til output om resultaterne i rapporten Spørgeskemaet, som er brugt i undersøgelsen, indeholder flere forskellige skalaer, fx både 1-punkts- og 4-punktsskalaer. For at kunne sammenligne vurderingerne af de forskellige forhold er størstedelen af resultaterne omregnet til en - skala. Dette gør det muligt for dig: at sammenligne spørgsmål, der i spørgerammen blev stillet på forskellige skalaer at få et entydigt mål for, hvordan vurderingen af et spørgsmål er sammenlignet med vurderingen af et andet spørgsmål at bruge én skala i dialogen om, hvorvidt et givent niveau er godt eller blot godt nok. Hvis I har brug for data afrapporteret efter de skalaer, der blev brugt i spørgerammen, er disse vedlagt i appendiks. Som en tommelfingerregel er et resultat over særdeles godt, et resultat mellem og 7 gennemsnitligt, mens et resultat under 5 er meget dårligt. Man bør dog være opmærksom på, at nogle spørgsmål traditionelt set er sværere/nemmere at score højt på end andre, og man bør derfor altid skele til det eksterne sammenligningsgrundlag, som præsenteres i stolpediagrammerne. Meget dårligt Dårligt t il middel Middel til godt Godt Særdeles godt 5 7 Anonymitetsregler beskytter den enkelte Anonymiteten er sikret ved, at der på intet tidspunkt bliver udleveret enkeltpersoners besvarelser. Der rapporteres kun resultater på baggrund af minimum 5 besvarelser. Databearbejdning et input til arbejdet med resultaterne på skolen Elevtrivselsundersøgelsen 16 måler som tidligere nævnt ikke blot trivslen, men også hvor vigtige de enkelte områder er i forhold til deres trivsel. Ennova har vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem de 6 indsatsområder og den overordnede trivsel. Hvis der er tydelig sammenhæng mellem et indsatsområde og trivslen, kan man udlede, at indsatsområdet er af stor betydning for trivslen. Graden af sammenhæng afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre trivslen: Hvis der er stor sammenhæng mellem et indsatsområde og trivslen, vil en forbedring af indsatsområdet også medføre øget trivsel. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en forbedring af indsatsområdet ikke have særlig stor betydning for den overordnede trivsel. Rapporten viser hvilke områder som er vigtigst for trivslen. Det vil typisk være på disse områder, at forbedringsarbejdet sættes ind. Analysen er et input til dialog For at gøre ovenstående analytiske databearbejdning så pædagogisk som muligt benyttes der igennem rapporten de såkaldte prioriteringskort. Kortene viser, hvordan indsatsområderne og spørgsmålene fra spørgerammen kan bestemmes som hhv. Prioritetsområder, Styrker, Muligheder eller Svagheder i forhold til at forbedre den overordnede trivsel på. Når I skal udvælge indsatsområder, kan undersøgelsen og prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Der er sjældent tid og ressourcer til at prioritere alt. Prioriteringskortene er med andre ord et dialogredskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. Målet med den analytiske databearbejdning er således at stille de sammenhænge, der kan findes i data til rådighed for den efterfølgende lokale dialog om, hvor indsatsen fremadrettet skal lægges. []
Ennova A/S Daugbjergvej 26 DK- Århus C T +45 21 W www.ennova.dk