XMUV-VGQK-48N XMUV-VGQK-48NA Angiv kontaktperson, som kan kontaktes, hvis behov for opfølgende spørgsmål Navn Peter Olrik Vælg jeres kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholms Kommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Favrskov Kommune Faxe Kommune Fredensborg Kommune Fredericia Kommune Frederiksberg Kommune Frederikshavn Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Greve Kommune Gribskov Kommune Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Halsnæs Kommune Hedensted Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Herning Kommune Hillerød Kommune Hjørring Kommune Holbæk Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Hvidovre Kommune Høje- Taastrup Kommune Hørsholm Kommune kast-brande Kommune s Kommune Jammerbugt Kommune Kalundborg Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Københavns Kommune Køge Kommune Langeland Kommune Lejre Kommune Lemvig Kommune Lolland Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Middelfart Kommune Morsø Kommune Norddjurs Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Odder Kommune Odense Kommune Odsherred Kommune Randers Kommune Rebild Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Struer Kommune Svendborg Kommune Syddjurs Kommune Sønderborg Kommune Thisted Kommune Tønder Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Vesthimmerlands Kommune Viborg Kommune Vordingborg Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune XMUV-VGQK-48NA Undersøgelsen er bygget op over fire temaer:
1. Arbejdet med børn- og ungeområdet 1. Generelt 2. Samarbejdet mellem forvaltninger og decentrale ledere 3. Mål, opfølgning og systematisk evaluering 2. Arbejdet med dagtilbud (ny lovgivning, herunder ny pædagogisk læreplan) 3. Arbejdet med folkeskolen (udvikling af en motiverende og varieret skoledag) 4. Arbejdet med det specialiserede børneområde Hvis spørgeskemaet lukkes ned undervejs kan det åbnes igen og genopstartes der, hvor man var nået til. Det er også muligt at videresende undersøgelsen via det un link i mailen. 1.1. Det generelle arbejde Det første tema omhandler arbejdet med børn- og ungeområdet. Her spørges først ind til generelle arbejde i forhold til børns læring, trivsel og udvikling, herunder styring, ledelses og organisering. Først spørges til kendetegn. Derefter spørges til barrierer. Til sidst spørges til behov. 1.1.1. hvilken kendetegner følgende kommunens arbejde med børn- og ungeområdet? Kommunalpolitisk besluttede mål, der gælder for hele børn- og ungeområdet Kommunal strategi for sammenhæng på børn- og ungeområdet Fælles og tværgående kommunal strategi for, hvordan digitalisering understøtter børn og unges læring, trivsel og udvikling, herunder fx digitale dannelse og teknologiforståelse Ét politisk udvalg har ansvar for hele børn- og ungeområdet /kke /kke /kke /kke /kke
Én direktør har ansvar for hele børn- og ungeområdet Distrikts- og/eller områdeorganisering på tværs af de kommunale tilbud og indsatser til børn og unge Tværprofessionelt ledelsessamarbejde om indsatsen for børn og unge Tværprofessionelt samarbejde om praksis i arbejdet med børn og unge på tværs af almenområdet og det specialiserede børneområde /kke /kke /kke /kke 1.1.2. hvilken oplever forvaltningen følgende barrierer i forhold til arbejdet med børn- og ungeområdet? /kke Manglende fælles retning og kultur Adskilte budgetter trods fælles opgave Lovgivning, der trækker i forskellige retninger Manglende tværsektorielt ledelsessamarbejde, der gør en positiv forskel for praksis Manglende tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde inden for almenområdet Manglende tværprofessionelt samarbejde om praksis i arbejdet med børn og unge på tværs af almen- og specialindsatser Manglende fælles retningslinjer/strategier for det tværgående arbejde med it og den digitale udvikling Utilstrækkelig inddragelse af borgerne i arbejdet med børn og unge /kke /kke /kke /kke /kke /kke /kke /kke
Manglende eller utilstrækkelige redskaber til at imødegå udfordringer ift. særligt udsatte boligområder /kke 1.1.3. hvilken oplever forvaltningen følgende behov i forhold til arbejdet med børn- og ungeområdet? /kke Afklaring af kommunalpolitisk retning for det samlede børn- og ungeområde Tydelig kommunalpolitisk retning for arbejdet med it og den digitale udvikling på det samlede børn- og ungeområde Understøttelse af arbejdet med tværsektoriel styring og ledelse Understøttelse af arbejdet med tværprofessionel opgaveløsning Flere fælles elementer i læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen Fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer og professioner Tværsektoriel ressourcestyring nspiration til fælles afsæt/fælles kultur mv. Understøttelse af det tværgående arbejde mellem skole og dagtilbud med implementering af Aula /kke /kke /kke /kke /kke /kke /kke /kke /kke 1.1.4. Giv eksempler på, at kommunen lykkes med det generelle arbejde med børn- og ungeområdet
Kommunen lykkes med at styrke relationsarbejdet gennem brug af CDP på dagtilbudsområdet. Kommunen lykkes med at sætte en ny retning for arbejdet med børn og unge. 1.2. Samarbejdet mellem forvaltninger og decentrale ledere Under temaet "Arbejdet med børn- og ungeområdet" spørges der som det næste ind til samarbejdet mellem forvaltninger og decentrale ledere. Med decentrale ledere menes: - Skoleledere - Ledere af dagplejer og daginstitutioner - Ledere af døgntilbud - Ledere af familiehuse/familiecentre for forebyggende indsatser - Ledere af børnehuse (5 etablerede for børn og unge der er udsat for vold, seksuelle overgreb) Først spørges til kendetegn. Derefter spørges til barrierer. Til sidst spørges til behov. 1.2.1. hvilken kendetegner følgende samarbejdet mellem forvaltning og decentrale ledere i kommunen? /kke En sammenhængende styringstænkning på tværs af forvaltning og decentrale enheder Kommunalpolitisk besluttede mål, der gælder for hele området som det fælles afsæt for samarbejdet Forskellig udmøntning af en tværgående styringstænkning i de forskellige tilbud til børn og unge Fælles forståelse af, at opgaver kræver tværprofessionelle og tværorganisatoriske løsninger En rammesætning fra forvaltningen, der understøtter de fagprofessionelle og det lokale ledelsesrum Forvaltningens tilgang til samarbejdet med de decentrale enheder er den samme på /kke /kke /kke /kke /kke /kke
dagtilbudsområdet som på skoleområdet Forvaltningsledelsens og decentrale lederes ledelsesopgaver griber i stigende ind i hinanden Forvaltningsledere og decentrale ledere træder ind og ud af hinandens ledelsesrum Samarbejdet mellem forvaltning og decentrale ledere tager afsæt i data om børn og unges læring, trivsel og udvikling /kke /kke /kke 1.2.2. hvilken oplever forvaltningen følgende barrierer i samarbejdet mellem forvaltning og decentrale ledere? /kke Uklar opgave- og kompetencefordeling mellem forvaltning og decentrale ledere Vanskeligt at finde den gode balance mellem den forvaltningsmæssige rammesætning og de decentrale lederes frihed til at lede udviklingen og opgaveløsningen lokalt Decentrale ledere i krydspres mellem egne bestyrelser og egen forvaltning Vanskeligt at finde den gode form for dialogen og samarbejdet Vanskeligt at skabe rum til åbne dialoger om udfordringer i at udvikle kerneopgaven Utilfredshed blandt decentrale ledere med samarbejdets karakter /kke /kke /kke /kke /kke /kke 1.2.3. hvilken oplever forvaltningen følgende behov i samarbejdet mellem forvaltning og decentrale ledere? /kke
nspiration fra andre kommuner til ændret opgave- og kompetencefordeling mellem forvaltning og decentrale ledere Understøttelse af udviklingen af gode dialog- og inddragelsesformer i samarbejdet mellem forvaltning og decentrale enheder Tiltag der understøtter, at forvaltningsledelse og decentrale ledere udvikler professionelle læringsfællesskaber /kke /kke /kke Anvendelse af fælles data som afsæt for samarbejdet /kke Kompetenceudvikling i forhold til ledelsesarbejdet med data /kke Udvikling af økonomiske styringsmodeller, der understøtter det tværorganisatoriske samarbejde /kke 1.2.4. Giv eksempler på, at kommunen lykkes med samarbejdet mellem forvaltninger og decentrale ledere Kommunen lykkes med at have opbygget et tæt og tillidsfuldt samarbejde med distriktsledere på skoleområdet og områdeledere på dagtilbudsområdet. 1.3. Mål, opfølgning og systematisk evaluering vedr. børn og unges læring, trivsel og udvikling Under temaet "Arbejdet med børn- og ungeområdet" spørges der som det næste ind til mål, opfølgning og systematisk evaluering i arbejdet med børn og unges læring, trivsel og udvikling. Først spørges til kendetegn. Derefter spørges til barrierer. Til sidst spørges til behov. 1.3.1. hvilken kendetegner følgende kommunens arbejde med mål, opfølgning og systematisk evaluering vedr. børn og unges læring, trivsel og udvikling? /kke
Kommunalpolitisk besluttede mål, der gælder for hele børn- og ungeområdets arbejde med mål, opfølgning og systematisk evaluering Fælles kommunal strategi for hele børn- og ungeområdet for arbejdet med mål, opfølgning og systematisk evaluering /kke /kke Fælles data om børn og unge på tværs af kommunale tilbud og indsatser /kke Systematisk tværgående arbejde med opfølgning og evaluering Fælles tilgang til opfølgning og evaluering i forhold til resultater om børn og unges læring, trivsel og udvikling /kke /kke Fælles digitale løsninger til opsamling og behandling af data /kke Fælles retningslinjer for opsamling, anvendelse og behandling af data /kke Positiv udvikling i opfyldelsen af tværgående mål om børn og unges læring, trivsel og udvikling /kke 1.3.2. hvilken oplever forvaltningen følgende barrierer i forhold til arbejdet med mål, opfølgning og systematisk evaluering vedr. børn og unges læring, trivsel og udvikling? /kke Manglende målopfyldelse Begrænsninger for dataflow i forhold til den tværgående opgaveløsning Mangel på digitale systemer til at understøtte det tværgående dataflow Manglende kompetencer til analyse og anvendelse af data som afsæt for udvikling af praksis /kke /kke /kke /kke
Manglende retningslinjer for opsamling, anvendelse og behandling af data Vanskeligt at følge hensigtsmæssigt op på vedvarende dårlige resultater /kke /kke 1.3.3. hvilken oplever forvaltningen følgende behov i forhold til arbejdet med mål, opfølgning og systematisk evaluering om børn og unges læring, trivsel og udvikling? /kke Understøttelse af udviklingen af fælles systematiske tilgange til opfølgning og evaluering ift. mål Flere fælles data om børn og unges læring, trivsel og udvikling på tværs af kommunale tilbud og opgaver Styrket juridisk bistand i arbejdet med opsamling, anvendelse og behandling af data Understøttelse af fælles praksis for opsamling, anvendelse og behandling af data Data fra KL (uddyb gerne nedenfor) /kke /kke /kke /kke /kke Hvis der er behov for data fra KL, må det gerne uddybes hvilke: 1.3.4. Giv eksempler på, at kommunen lykkes med mål, opfølgning og systematisk evaluering Vi holder Kvalitetssamtale med skolerne, hvor vi er opfølgning fx på elevernes faglige resultatet og trivsel og medarbejdernes sygefravær. Vi holder kvalitetssamtale med daginstitutionerne på baggrund af tilsynsrapporter. Vi mangler mål og systematisk evaluering.
2. Dagtilbud (ny lovgivning og ny pædagogisk læreplan) Det andet tema omhandler dagtilbud og arbejdet med ny lovgivning og ny pædagogisk læreplan. Først spørges til kendetegn. Derefter spørges til barrierer. Til sidst spørges til behov. 2.1. hvilken kendetegner følgende kommunens og dagtilbuddenes arbejde med ny lovgivning og en ny pædagogisk læreplan? /kke Realisering af ny lovgivning og pædagogisk læreplan understøttes af politiske beslutninger Forvaltningen og decentrale ledere har tilrettelagt en proces for, hvordan den pædagogiske læreplan realiseres i dagtilbud Fælles strategi for udvikling af en styrket evalueringskultur Forvaltningen understøtter og følger op på arbejdet med at udvikle motiverende og differentierede læringsmiljøer for alle børn Lokalsamfundet inddrages som en del af tilrettelæggelsen af pædagogiske læringsmiljøer Fælles strategi for kompetenceudvikling af ledere og det pædagogiske personale Fælles strategi for arbejdet med børns digitale dannelse og teknologiforståelse Fælles strategi for udviklingen af samarbejdet med forældre med fokus på digitale redskaber og Aula /kke /kke /kke /kke /kke /kke /kke /kke 2.2. hvilken oplever forvaltningen følgende barrierer ift. arbejdet med ny lovgivning og en ny pædagogisk læreplan?
Manglende national tydelighed om, hvordan den nye pædagogiske læreplan oversættes til ændret pædagogisk praksis /kke /kke Mangel på data til systematisk opfølgning /kke At eksisterende data i tilstrækkelig bliver anvendt til at udvikle kvaliteten /kke Manglende tværprofessionelt samarbejde i overgange /kke Manglende ledelsesmæssigt fokus på it og digitalisering /kke Manglende it-didaktiske kompetencer blandt det pædagogiske personale /kke Utilstrækkelig deltagelse fra børn og familier fra særligt udsatte boligområder /kke 2.3. hvilken oplever forvaltningen følgende behov ift. arbejdet med ny lovgivning og ny pædagogisk læreplan? /kke Kompetencer i forvaltningen til at kvalitetsudvikle og lede dagtilbudsområdet i den nye kontekst Justering af det pædagogiske tilsyn Modeller til ressourcefordeling og øget fleksibilitet (deltidspladser, kombinationstilbud, valg af dagtilbud mv.) Styrkede kompetencer i forhold til faglig ledelse hos de decentrale ledere /kke /kke /kke /kke
Styrkede kompetencer i forhold til brug af data og dokumentation til udvikling af kvaliteten i forvaltningen/ledelse/medarbejdere /kke Øget prioritering af at arbejde i professionelle læringsfællesskaber /kke Tydeligere fokus på arbejdet med it og digitalisering ift. udviklingen af kvalitet i dagtilbud Stærkere fokus på it og digitalisering på pædagoguddannelsen, herunder ift. efter- og videreuddannelse /kke /kke 2.4. Giv eksempler på, at kommunen lykkes med dagtilbudsområdet Kommunen lykkes med at sætte fokus på de gode historier som bærende for udarbejdelse af vision for hele området. Kommunen lykkes med at uddanne lederne i diplom i ledelse. Kommunen lykkes med at e tilsyn med observation af læringsmiljø - og inddragelse af børneperspektiver. 3. Folkeskolen (udvikling af en motiverende og varieret skoledag) Det tredje tema omhandler arbejdet med folkeskolen og udviklingen af en motiverende og varieret skoledag Først spørges til kendetegn. Derefter spørges til barrierer. Til sidst spørges til behov. 3.1. hvilken kendetegner følgende kommunens og skolernes arbejde med udvikling af en motiverende og varieret skoledag? /kke Elevernes skoledag er i dette skoleår mere motiverende og varieret end sidste år /kke
Skolernes læringsmiljøer er i dette skoleår mere inkluderende end sidste år Skolernes læringsmiljøer er i dette skoleår i ere præget af digitale redskaber og nye teknologier end sidste år Skoledagen og skoleåret organiseres på klassisk vis med fx fast skema, overvægt af klasseundervisning, én lærer/én klasse/én lektion, adskillelse af fagtimer og understøttende undervisning Skolerne arbejder med at udvikle organiseringen af skoledagen og skoleåret, fx henimod mere fleksible skemaer, øget holddannelse og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger De nye elementer (understøttende undervisning, motion og bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, åben skole) er integreret i skoledagen Kommunal opfølgning på de faglige og trivselsmæssige effekter på skoler, hvor understøttende undervisning i nogle klasser er konverteret til fagundervisning med to voksne /kke /kke /kke /kke /kke /kke 3.2. hvilken oplever forvaltningen følgende barrierer i forhold til arbejdet med at udvikle en motiverende og varieret skoledag? /kke Skolerne er generelt udfordrede på at udvikle en motiverende og varieret skoledag for alle børn Manglende ro til implementering fra nationalt niveau Utilstrækkelige kompetencer hos forvaltningen, skoleledere og medarbejdere Manglende motivation hos skoleledere til praksisændringer Manglende motivation hos medarbejdere til praksisændringer /kke /kke /kke /kke /kke Manglende viden om, hvordan man konkret kan
udvikle skoledagen Manglende viden om, hvordan man kan skabe inkluderende læringsmiljøer Manglende viden om, hvordan man konkret kan skabe praksisændringer Manglende it-didaktiske og teknologiske kompetencer hos det pædagogiske personale /kke /kke /kke /kke 3.3. hvilken oplever forvaltningen følgende behov i forhold til arbejdet med en motiverende og varieret skoledag? /kke Støtte til i en tværkommunal kontekst at skabe praksisændringer på skolerne Støtte til i en tværkommunal kontekst at arbejde med ny organisering af skoledagen Støtte til i en tværkommunal kontekst at arbejde med at etablere inkluderende læringsmiljøer Metoder til at arbejde praksis- og anvendelsesorienteret Støtte til at fremme et større politisk fokus på arbejdet med digitale platforme og redskaber, herunder nye teknologier Støtte til kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i forhold til implementering og anvendelse af læringsplatformen Støtte til kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i forhold til implementering og anvendelse af Aula Stærkere fokus på nye teknologier og digitale redskaber i grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelse /kke /kke /kke /kke /kke /kke /kke /kke
3.4. Giv eksempler på, at kommunen lykkes med at udvikle en motiverende og varieret skoledag Kommunen har indgået samarbejde med det kommunale museum om forskellige forløb, som er knyttet op på mål for undervisning. 4. Det specialiserede børneområde Det fjerde og sidste tema omhandler arbejdet med det specialiserede børneområde. Først spørges til kendetegn. Derefter spørges til barrierer. Til sidst spørges til behov. 4.1. hvilken kendetegner følgende kommunens arbejde med det specialiserede børneområde? /kke Den lovpligtige sammenhængende børnepolitik tydeliggør indsatsen for alle børn og unge Der er politisk fokus på omlægning af indsatsen mod mere forebyggende og hjemmebaserede indsatser Forvaltningen har besluttet en strategi for tidlig indsats for de udsatte børn og unge Forvaltningen har udarbejdet en strategi for kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere på det specialiserede børneområde Kommunen har en strategi for, hvordan den kan omsætte ny viden til praksis på det specialiserede børneområde Alle medarbejdere på børn- og ungeområdet arbejder efter en fælles model for opsporing og forebyggelse Kommunen anvender evidensbaserede metoder i indsatsen for de udsatte børn og unge og deres familier Kommunen har en strategi for, hvordan digitalisering anvendes til at udvikle det specialiserede /kke /kke /kke /kke /kke /kke /kke
børneområde /kke Kommunen anvender data til udvikling af indsatser til udsatte børn og unge /kke Kommunen anvender en fælles systematisk metode til opfølgning på indsatser for de udsatte børn og unge /kke 4.2. hvilken oplever forvaltningen følgende barrierer i forhold til arbejdet med det specialiserede børneområde? Manglende strategi for implementering af større lovændringer/reformer Manglende implementering af nye videns- og evidensbaserede metoder Manglende fælles mål for indsatsen for udsatte børn og unge på tværs af det samlede børneområde (socialområdet, dagtilbud og skoleområdet, sundhedsplejen, tandplejen og PPR) Manglende anvendelse af +16 handleplaner ved overgang fra børneområdet til voksenområdet i forhold til at understøtte de unges uddannelse og beskæftigelse /kke /kke /kke /kke /kke 4.3. hvilken oplever forvaltningen følgende behov i forhold til arbejdet med det specialiserede børneområde? /kke Støtte til udvikling af fælles forståelse og begreber på tværs af det specialiserede børneområde, sundhedspleje og almenområdet Behov for udvikling af tilbudsviften på det specialiserede børneområde /kke /kke
4.4. Giv eksempler på, at kommunen lykkes med det specialiserede børneområde Hvem fra kommunen har været med til at besvare denne undersøgelse? Konsulent + fagchef Tak for, at tog jer tid til at besvare undersøgelsen. Vi ser frem til at dele resultaterne med jer i løbet af foråret. Afslut ved at trykke "næste/afslut"