Bilag 1 Scenarieanalyse Scenarieanalyse Varde Kommune Sundhedsberedskabsplanen 2017-2022 Bilag 1 Dok. nr. 78660-17
Indhold Indledning... 1 Varslede eller uvarslede scenarier... 2 Scenarie nr. 1 Modtagelse af ekstraordinær udskrevne patienter fra sygehus... 3 Scenarie nr. 2 Hedebølge... 4 Scenarium nr. 3 Snestorm og isslag... 6 Scenarie nr. 4 Pandemisk influenza og Noro-virus... 8 Scenarie nr. 5 CBRN-hændelser... 10 Scenarie nr. 6 Evakuering af plejecenter... 12 Scenarie nr. 7 Strømsvigt... 14 Scenarie nr. 8 Sirenevarsling ved større udslip... 16 Scenarie nr. 9 Orkan... 18 Scenarie nr. 10 Drikkevandsforsyning forurenet... 20 Scenarie nr. 11 IT - nedbrudt... 22 1
Indledning Scenarieanalysen består af 11 udvalgte scenarier. De er udvalgt ud fra den hed der er for at de opstår. Analysen består i en vurdering af hyppighed og af hvilken konsekvens en sådan hændelse vil få for sundhedsberedskabet i Varde Kommune. Varslede eller uvarslede scenarier Hændelse Varslet/uvarslet Forventede tid for varsling Ekstraordinær udskrivning fra sygehuse Kort Varsling Ganske få timer Hedebølge Varslet Op til 5 dage før Snestorm og isslag Varslet Op til 5 dage før Pandemisk influenza Varslet Må forventes at blive varslet nogen tid i forvejen. Norovirus Uvarslet/varslet Kan i tilfælde komme uvarslet på et center, men vi så blive varslet til de andre dele af ældreområdet CBRN-hændelse Uvarslet/varslet Ved terror vil det typisk være uvarslet, mens andre episoder vil være varslet nogen tid i forvejen. Evakuering af plejecenter Kort varsling Typisk med 1-2 timers varsling Strømsvigt Ingen varsling Kommer altid uvarslet Sirenevarsling Ingen varsling Kommer altid uvarslet Orkan Varslet Op til 5 dage før Drikkevandsforsyning forurenet Uvarslet Kommer typisk uvarslet IT-nedbrud Uvarslet Kommer typisk uvarslet. 2
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 1 Modtagelse af ekstraordinær udskrevne patienter fra sygehus Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig X høj Høj Middel Begrænsede Moderate Alvorlige alvorlige Kritiske Lav lav K o n s e k v e n s e r Region Syddanmark har for Varde Kommune vurderet at der i tilfælde af ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehusene, vil blive tale om at der udskrives ca. 0-10 patienter til Varde Kommune. Der er ikke nogen fordeling mellem eget hjem, ældrecentre m.v. Der skal vurderes om Varde Kommunes normale system kan håndterer en ekstraordinær udskrivning på de nævnte tal. Hyppigheden vurderes til, at det vil være meget sjældent at der vil forekomme disse udskrivninger 3
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning 1. Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 2 Hedebølge 2. Analysen dækker følgende kritiske funktioner: 3. Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig høj Høj Middel Lav lav Begrænsede X Moderate Alvorlige K o n s e k v e n s e r alvorlige Kritiske Definition på begrebet Hedebølge er ifølge DMI: En varmebølge er, når midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25 C. 4
En hedebølge er, når midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 C. Varme- og hedebølger vil således altid vare mindst tre dage, men kan selvfølgelig godt vare længere. I Danmark er der målt 37 hedebølger fra 1953 til i dag på vejrstationerne inde i landet. På stationer langs kysten, hvor havet generelt holder temperaturen nede, er der kun målt 13 hedebølger. Dette svare til et gennemsnit på 1,5 hedebølger om året inde i landet. Da en hedebølge typisk vare fra 3-5 dage vil de sige at vi kan regne med ca. 5 sammenhængende dage med gennemsnitstemperaturer på over 28 C. I fremtiden vil der højst t forekomme flere hede- og varmebølger. Forklaringen er, at den globale temperatur stiger, og det fører til ændringer i hyppigheden, intensiteten og varigheden af vejrekstremer som varme- og hedebølger udtaler Martin Stendel fra Danmarks Klimacenter, DMI. 5
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarium nr. 3 Snestorm og isslag Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig høj Høj Middel Lav lav Begrænsede X Moderate Alvorlige K o n s e k v e n s e r alvorlige Kritiske DMI advarer om farligt vejr. Du kan få varslerne som sms på mobiltelefonen. Varsler om farligt vintervejr i Danmark 6
Varslerne bliver udsendt op til 18 timer, før det farlige vejr ventes, og på den måde vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI's almindelige vejrudsigter, før der udsendes et egentligt varsel. Varde Kommunes vagtpersonale kan få varslerne som sms på mobiltelefonen ved at tilmelding hos DMI's abonnementsservice. Hvornår varsler DMI om kraftigt snefald: Når nedbørsmængden vil overskride 15 centimeter sne på 6 timer over et større område om snestorm. Når nedbørsmængde vil overskride 10 centimeter sne på 6 timer, middelvindhastigheder vil overskride 10 meter i sekundet, og fygning er over et større område om isslag. Når udbredt nedbør vil danne is på overfladen over et større område. 7
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 4 Pandemisk influenza og Noro-virus Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig høj Høj Middel Begrænsede NV Moderate Lav lav PI = Pandemisk influenza NV = Noro Virus PI Alvorlige K o n s e k v e n s e r alvorlige Kritiske En pandemi kan berøre store dele af verdens befolkning. Den kan bryde ud, når der opstår en type influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. 8
Milde pandemier Pandemi siger noget om udbredelsen - ikke noget om alvorligheden. Med undtagelse af Den Spanske Syge i 1918-1919 har pandemierne været relativt milde i Danmark, og det mest e er, at den næste pandemi også vil være mild. Men en alvorlig pandemi kan ikke udelukkes. Pandemier vil ramme Danmark Sundhedsstyrelsens vurderer, at der også i fremtiden vil komme pandemier til Danmark. Det kan imidlertid ikke forudses, hvornår pandemien kommer, hvor alvorlig den vil være, eller hvilke midler der vil være mest effektive til at bekæmpe den. Ingen vaccine mod pandemisk influenza Ingen vaccine beskytter på forhånd mod en influenzapandemi, da en vaccine først kan udvikles, når den nye virus er blevet identificeret. Vaccineproducenter over hele verden står klar til at gå i gang med at udvikle en beskyttende vaccine mod pandemisk influenza. Det vil maksimalt tage 6 måneder. Antivirus-medicin kan bruges i begyndelsen af en pandemi i et forsøg på at bremse pandemien. Hvis det lykkes at bremse pandemien med antivirus-medicin, stiger heden for, at en vaccine når at blive klar. Der er i Danmark et lager af antivirus-medicin, som skal bruges til forebyggelse og behandling. Ca. hver 4. dansker vil blive smittet Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en plan for, hvordan sundhedsvæsnet skal håndtere en pandemi i Danmark Beredskab for pandemisk influenza. Planen bygger på et skøn om, at ca. hver 4. dansker vil blive smittet under en pandemi. Langt de fleste vil kunne nøjes med nogle dage i sengen, men enkelte vil få behov for hospitalsindlæggelse. Der vil kunne forekomme dødsfald under en influenzapandemi ligesom der er dødsfald under en almindelig influenzaepidemi. 9
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 5 CBRN-hændelser Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig høj Høj Middel Lav lav Begrænsede Moderate Kemisk og biologisk Alvorlige K o n s e k v e n s e r alvorlige Radiologisk og nuklear Kritiske Kemiske, biologiske, radiologiske og/eller nukleart materiel (CBRN) bliver normalt set som en sammenhængende gruppe af hændelser, uanset om det er en C-,B-,R- eller N-hændelse. Man skal dog være opmærksom på, at der er meget stor forskel på disse hændelser. Specielt B-hændelser 10
indtager en særstilling med hensyn til spredning, medicinske konsekvenser og forløbet og udgang. Kemiske hændelser: Hændelser der sker med kemikalier udgør en fare ved: Ulykker ved transport, lagring eller arbejde med kemikalier. Bevist spredning gennem terrorisme eller anden kriminalitet. Anvendelse af kemisk krigsføring. Biologiske hændelser: Hændelser hvor sygdomsrelaterede mikroorganismer udgør en fare ved: Ulykke der forårsager en spredning af smitte Naturlig spredning af smitte Bevist spredning gennem terrorisme eller anden kriminalitet. Anvendelse af biologisk krigsføring. Radiologisk/nuklear hændelse: Hændelse hvor en joniseret stråling udgøre en fare ved: Ulykke ved et kerneteknisk anlæg, eller andre ulykker med radioaktive emner eller joniserede stråling Bevist spredning gennem terrorisme eller anden kriminalitet. Anvendelse af atomar krigsføring Forkortningen CBRN erstatter den tidligere NBC og er international godkendt. Årsagen til at indsætte R er at tydeliggøre, at det ikke bare er anvendelsen af nukleare kampmidler (N), men også anvendelsen af radiologiske kilder, som kan anvendes af terrorister, eller som kan være involveret i et ulykkestilfælde. R betegner strålingseffekter (radiologiske effekter) fra radiologiske emner, som i sig selv ikke kan forårsage kernespaltning, kraftig varmestråling eller elektromagnetiske impulser. 11
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 6 Evakuering af plejecenter Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig høj Høj Middel Lav lav Begrænsede X Moderate Alvorlige K o n s e k v e n s e r alvorlige Kritiske Evakuering af et helt ældrecenter vil være meget sjældent forekommen. Ved en brand på et af kommunens ældrecenter vil der ske en hurtig respons på grund af at der er ABA-anlæg på ældrecentrene undtaget et enkelt, som har under 10 beboere. 12
Dog kan en brand udvikle så megen røg, at det kan blive nødvendigt at evakuerer beboerne til andre lokaliteter. Dette er sket i kommunen 1 gang inden for de sidste 5 år. Ved en udefra kommende hændelse, f.eks. en brand i en større virksomhed eller et uheld med kemikalier, hvor en røgfane/kemikaliesky på grund af vindretningen driver hen mod et af kommunens ældrecentre, vil der være en hed for, at der kræves en evakuering. Kommunen har dog kun et begrænset antal virksomheder, der ligger tæt på ældrecentre. 13
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 7 Strømsvigt Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig høj Høj Middel Begrænsede X Moderate Alvorlige alvorlige Kritiske Lav lav K o n s e k v e n s e r Kommunen har 5 ældrecentre der har mulighed for direkte opkobling af en nødstrømsgenerator i en begrænset periode. De resterende ældrecentre har ikke denne mulighed. 14
Der er inden for de sidste 10 år været behov for at kunne sikre strømforsyningen på et enkelt af kommunens ældrecenter, i 1999 forsvandt strømmen for nogle dage på grund af en storm over dele af det sydlige Danmark. Varde Kommunes Beredskab råder i dag over 1 stk. nødstrømsgenerator til dette formål. Ved længerevarende strømsvigt kan der i begrænset omfang rekvireres generatorudstyr via Sydvest Brandvæsen. 15
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 8 Sirenevarsling ved større udslip Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig høj Høj Middel Lav lav X Begrænsede Moderate Alvorlige K o n s e k v e n s e r alvorlige Kritiske Ekstern varsling sker på en af to måder, enten via en sirene eller via politiet. 16
I Varde Kommune findes der sirener i følgende byområder: Agerbæk, Nørre Nebel, Oksbøl, Varde og Ølgod. I det øvrige del af kommunen sker varslingen via tv/radio/tekst tv og i visse situationer manuelt via Politiet. Den hyppigste årsag til en varsling, er hvis der er en større brand eller et kemikalieudslip i området. 17
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 9 Orkan Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig høj Høj Middel Lav lav Begrænsede X Moderate Alvorlige K o n s e k v e n s e r alvorlige Kritiske DMI varsler orkan, hvis der er udsigt til en vindhastighed på over 32 meter i sekundet. Orkan sætter ind 18
Orkaner bliver ofte ledsaget af kraftigt og udbredt nedbør og stormflod. Orkaner forårsager ofte omfattende skader, og det kan være forbundet med direkte livsfare at færdes udendørs. Varsler om storm og orkan i Danmark DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) udsender varsler for danske landområder om farligt vejr. Varde Kommunes vagtpersonale kan få varslerne som sms på mobiltelefonen ved tilmelding hos DMI's abonnementsservice. Varslerne bliver udsendt op til 18 timer før, det farlige vejr ventes, og på den måde vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI's almindelige vejrudsigter, inden der udsendes et egentligt varsel. Hvornår varsler DMI om orkan: Når vindhastigheden forventes at overskride 32 meter i sekundet ved de danske kyster om storm: Når vindhastigheden forventes at overskride 24 meter i sekundet ved de danske kyster Sidst der var en sådan storm var i 1999 hvor dele af region Syddanmark blev ramt af en kraftig orkan. 19
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 10 Drikkevandsforsyning forurenet Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig høj Høj Middel Lav lav Begrænsede X Moderate Alvorlige K o n s e k v e n s e r alvorlige Kritiske 20
I Varde Kommune sker drikkevandsforsyningen fra private vandværker. I landområderne forsynes en hel del ejendomme fra egen brønd eller boring. Vandværkerne i Kommunen har selv ansvaret for at have en beredskabsplan for hvorledes en eventuel drikkevandsforurening håndteres. Varde Kommune har ansvaret for en samlet overordnet beredskabsplan. Den overordnede plan er under udarbejdelse, og forventes udarbejdet sammen med vandværkerne i løbet af 2009 og begyndelsen af 2010. Planen skal indeholde retningslinjer for, hvordan forureningen kan stoppes, og hvordan borgerne får information og hjælp under krisen. Årsager til drikkevandsforurening Længerevarende og alvorlige drikkevandsforureninger sker sjældent i Danmark. Når de sker, kan årsagerne være mange, så det tager ofte lang tid at finde kilden til forureningen. Forurening af drikkevand skyldes altid én eller flere af følgende faktorer: Naturforårsagede påvirkninger Tekniske fejl fx ved reparationer eller brud på ledninger Tilsigtede eller utilsigtede menneskelige handlinger 21
RISIKO- OG SÅRBARHEDSPROFIL VARDE KOMMUNE A: Afgrænsning Denne - og sårbarhedsanalyse er udarbejdet for: Scenarie nr. 11 IT - nedbrudt Analysen dækker følgende kritiske funktioner: Baggrund for analysen: Ny analyse B: Risikomatrix S a n d s y n l i g h e d Sandsynlig høj Høj Middel Lav lav Begrænsede Moderate x Alvorlige K o n s e k v e n s e r alvorlige Kritiske I Varde Kommune er hele ældreområdet IT-understøttet, hvilket betyder, at en stor del af de data, som anvendes for at få dagligdagen til at fungere optimalt, ligger elektronisk. Det stiller krav til systemets drift sikkerhed, men også til beredskabet ved systemnedbrud. 22
Systemnedbrud kan skyldes forskellige faktorer, så som strømsvigt, brand, datatab og netværksfejl. 23