F R E D N I N G S V Æ R D I E R KORSBRØDREGADE 11 ESBJERG KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 26.03.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2014-7.82.07/561-0001 Kommune: Esbjerg Kommune Adresse: Korsbrødregade 11, 6760 Ribe Betegnelse: Korsbrødregade 11 Fredningsår: 1964 Omfang: Forhuset (1854). BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen ligger i Korsbrødregade, der er en nord-sydgående gade i Ribes gamle bykerne. Bygningen ligger på et hjørne således at sydgavlen vender ud mod Slotsgade, mens nordgavlen er bygget sammen med nabohuset i Korsbrødregade. Vest for bygningen ligger en større have med et ikke fredet udhus. Forhuset er en grundmuret, hvidkalket bygning i én etage med sort sokkel, muret gesims og teglhængt rødt heltag. I tagryggen ses to skorstenspiber i rød, blank mur med sokkel og krave, og i tagfladerne er enkelte små nyere tagvinduer. I facaden mod Korsbrødregade sidder en ældre, mørkeblå, tofløjet fyldingsdør med et overvindue, der har hvide krydssprosser. Foran døren ligger to granittrin. I facaden ses en række ældre korspostvinduer med sprosse i de nederste rammer, og i gavlen mod Slotsgade er både et- og torammede vinduer, hvoraf enkelte er nyere vinduer med koblede rammer. Alle vinduer i facaden og gavlen er malet hvide og har murede sålbænke. Havesiden domineres af en høj frontkvist med heltag over de nordligste fag, der bevirker, at bygningen her fremstår som værende i to etager. Kvistens sydlige flunke er beklædt med brun skiffer, mens tagfladen er med røde vingetegl som resten af taget. I havesiden er en nyere revledør med en lille rude og torammede vinduerne, der er dels ældre og dels nyere. Ved siden af døren er et etrammet vindue. Alle vinduerne i havesiden har småtopsprossede ruder og er som bygningens øvrige vinduer hvidmalede. På havesiden er i terrænet en enkel lille lyskasse ned til et kældervindue. Bygningen har zinktagrender. I det indre er bevaret en ældre grundplan med forstue og stuer mod gaden, mens køkken, fadebur, bryggers og trappe til tagetagen er placeret mod haven. I midten af bygningen ligger et toilet med adgang fra forstuen. Tagetagen er indrettet med en række værelser og et nyere badeværelse. I bygningen er overvejende ældre og traditionelle materialer, herunder bræddegulve, ølandssten i bryggerset, pudsede vægge og lofter samt enkelte bræddevægge. I tagetagen er bjælkelaget synligt. Der er bevaret ældre fyldingsdøre
3 med gerichter, greb og hængsler i stort set alle rum og i en af stuerne er ældre brystningspaneler. I køkkenet findes under en lem i gulvet en ældre trappe til et lille kælderrum med teglstensgulv. BYGNINGSHISTORIE Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning. Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Forhuset på Korsbrødregade 11 blev opført i 1854 for malermester Ludvig Wolfhecher, som bolig og malerværksted. Taskekvisten på havesiden er tilføjet senere. Ved registranten i 1969 var vinduernes karme malet brune, mens rammerne var hvidmalede. KILDER Bevaringsplan Ribe. Hans Henrik Engqvist. 1969 Ribe Bindingsværk. Hans Henrik Engqvist. Forlaget Liljebjerget, 1997. Kulturstyrelsens hjemmeside:
4 http://www.kulturstyrelsen.dk/publikationer/vadehavetkulturarvsatlas/kulturmiljoeer/ribes-middelalderlige-bykerne/ Danmarks ældste by: Fra magtcentrum til turistidyl. Byvandring i Ribe, d. 24. juni 2008. Af Vibe Ødegaard. Ribe Bys Historie 1, 710-1520, Ribe Bys Historie 2, 1520-1850, Ribe Bys Historie 3, 1850-2010, redigeret af Søren Bitsch Christensen og udgivet af Esbjerg Kommune og Dansk Center for Byhistorie, 2010. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi for Korsbrødregade 22 knytter sig til måden hvorpå bygningen indgår i gadens husrække, der er præget af enkle enetages bygningsvolumener. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og ældre bebyggelse, og bidrager herved til opretholdelsen af det traditionelle og stemningsfulde miljø i den velbevarede bykerne tæt ved Ribe Domkirke. Hertil kommer værdien af det bevarede udhus langs med Slotsgade, der vidner om den almindelige bystruktur med side- og baghuse hvor i man dels havde dyrehold, dels værksteder. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens enkle grundmurede form med pudsede mure, stejlt teglhængt tag og korspostvinduer mod gaden, som afspejler en traditionel byggestil fra midten af 1800-tallet. At hoveddøren er tofløjet med små kvadratiske fyldinger og dobbeltslagliste er tillige et typisk træk for datidens klassicistiske stil. Hertil kommer, at vinduerne mod haven sandsynligvis er ældre, hvilket ses i de småtopsprossede ruder og deres fæstning på lodposten. Disse detaljer tyder på, at vinduerne givetvis er genbrugt fra et ældre hus. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan, der på traditionel vis har en midtskillevæg, der adskiller opholdsrummene mod gaden og de mere funktionsbetingede rum som køkken, bryggers og fadebur mod haven. Der er især stor værdi i det intakte fadebur, der tydeligt afspejler hvordan man tidligere opbevarede madvarer. Fadeburet er i to niveauer, hvor en lem i det bevarede ældre bræddegulv giver adgang til den nederste del, hvor man kunne opbevare de madvarer, der skulle stå mest køligt og mørkt. Den samme værdi og kulturhistoriske fortælling knytter sig til den lille kælder under køkkenet.
5 Opdelingen og hierarkiet mellem bygningens rum aflæses tillige ved materialeholdningen og bygningsdetaljerne. De pudsede vægge, paneler og fyldingsdøre hører til de finere, repræsentative stuer, mens der ved de funktionsbetingede rum er flere enkle bræddevægge, revledøre og stengulv. De mange ældre detaljer som hængsler, greb og låsekasser ved dørene og vinduernes anverfere og stormkroge har tillige stor kulturhistorisk værdi. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi relaterer sig til den velproportionerede bygningskrop som domineres af det høje, stejle tag med næsten ubrudt tagflade mod gaden. Værdien knytter sig endvidere til vinduernes ens udførelse på facaden samt til deres taktfaste placering, der sammen med soklen, sålbænkene og gesimsen opdeler facaden i vandrette linjer. Hertil kommer, at den tofløjede hoveddør med sin dybblå farve og det sirlige kryds-opsprossede overvindue fremstår markant. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det enkle bygningsvolumen med pudsede mure, profileret gesims og fast vinduestakt samt delvist ubrudte tagflader og to skorstenspiber i tagryggen. Hertil kommer den ældre hoveddør og de ældre vinduer med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den bevarede traditionelle grundplan med forstue og stuer mod gaden samt køkken, bryggers og mod haven. Hertil kommer den bevarede kælder under køkkengulvet og fadeburet i to niveauer. Endvidere knytter værdierne sig til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brædde- og stengulve, pudsede vægge og lofter, bræddevægge og lofter med synligt bjælkelag, fyldingsdøre og revledøre med alle detaljer, vinduernes ældre anverfere og stormkroge samt fadeburets oprindelige lem i gulvet. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.