F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R PRÆSTEGADE 23 ESBJERG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: / Kommune: Esbjerg Kommune Adresse: Præstegade 23, 6760 Ribe Betegnelse: Præstegade 23 Fredningsår: 1919 Omfang: Forhuset (firefagsbod af bindingsværk kort efter 1626, senere delvis grundmuret). BYGNINGSBESKRIVELSE Præstegade 23 ligger som en del af en boderække på den vestre side af Præstegade i Ribes gamle bykerne. Bag forhuset er en lille gård. Forhuset er opført i en etage og i fire fags længde under et rødt, teglhængt tag. I tagfladen mod gaden er et nyere tagvindue af jern og mod gården er to pultkviste med teglhængt tag og zinkklædte flunker. Tagskægget ligger lavere mod gården end mod gaden. Bygningen fremtræder med en lav, sort sokkel, grundmuret, pudset og hvidmalet, og begge sider afsluttes med en enkel profileret gesims. Soklen er lav og sortpudset. Facaden er konstrueret med højt styrterum. Et granittrin leder til en nyere, flammeret hoveddør, hvorover der sidder en nyere læsseluge med en lille skråtstillet glug. Der er flere hvidmalede murankre på såvel facade og gårdside og i gårdsiden er en nyere, men traditionelt udført, todelt revledør. Døre og luge er malet grønne. Vinduerne er torammede, hvidmalede vinduer med to sprosser. Vinduerne mod gaden er ældre, restaurerede vinduer, mens de mod gården er nyere, men traditionelt udførte, og udført med koblede rammer. Mod gården ses endvidere et ældre, trerammet vindue med todelte rammer. Præstegade 23 er det første i boderækken til venstre i billedet. Præstegade 23 er indrettet til bolig og er disponeret med en genkendelig ældre grundplan. Der er adgang til en gennemgående forstue (et fremgulv), hvorfra der er adgang til tagetagen via en nyere loftstrappe. Fra forstuen er der adgang til stue og bad mod gaden og stue og køkken mod gården. Køkkenet er i åben forbindelse med forstuen. I tagetagen er der to værelser og depot. Det indre kendetegnes af en traditionel materialeholdning med nyere bræddegulve og nyere teglgulve, pudsede, murede vægge, vægge med synligt, overmalet bindingsværk samt nyere bræddevægge. Lofterne udgøres i stueetagen af et ældre synligt bjælkelag med nyere loftsbrædder imellem og af plane lofter i tagetagen. Dørene er dels ældre revledøre dels nyere, men traditionelt udførte, revledøre. Der er bevaret få ældre gerichter, hængsler og greb. I stuen og køkkenet

3 3 mod gården afsluttes bjælkelaget i loftet før ydermuren, og hvor bjælkelaget slutter, er der i loftet bevaret en ældre, afskåren stolpeende. I skillevæggen mellem fremgulv og stue en stolpe med taphul samt dyvler og i bindingsværket i skel ses skråbånd. BYGNINGSHISTORIE Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning. Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet. Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det

4 4 meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Præstegade 23 er opført i årene kort før 1626 som en del af resten af boderækken 19-29, der oprindeligt fortsatte omkring hjørnet i den nord for liggende Korsbrødregade. Boderne var oprindeligt beboet af håndværkere og familier, der betalte husleje til ejerne - oftest en købmand, der boede i en af de store gårde langs hovedgaderne. Håndværkerne havde ofte værksted i husets eneste stue. Oprindeligt var boden indrettet med bolig i stueetagen bestående af et to fag bredt fremgulv og to fag stue mod gaden og køkken mod gården, mens den lave overetage blev brugt til opbevaring af dyrenes vinterfoder. Boden blev opført med højt styrterum og gulvet i overetagen blev placeret under tagremmen, hvilket lugens placering over indgangsdørene vidner om. Senere er huset omsat delvist i grundmur og gjort bredere ved at flytte gårdsiden, hvilket har medført at tagskægget på gårdsiden ligger i højde med bjælkelaget. Ved en restaurering i begyndelsen af 2010 erne blev hele boderækken i Præstegade istandsat i det ydre. KILDER Bevaringsplan Ribe. Hans Henrik Engqvist Ribe Bindingsværk. Hans Henrik Engqvist. Forlaget Liljebjerget, Kulturstyrelsens hjemmeside: Danmarks ældste by: Fra magtcentrum til turistidyl. Byvandring i Ribe, d. 24. juni Af Vibe Ødegaard.

5 5 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi for Præstegade 23 knytter sig til beliggenheden i den smalle og let svungne Præstegade, der er en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Boderækken indgår som en samlet helhed i gadens husrække af varierende længehuse. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi for Præstegade 23 knytter sig til beliggenheden i Præstegade, som i datiden forbandt Domkirken med Riberhus på Slotsbanken. Hertil kommer Præstegade 23 som eksempel på den jævne befolknings lave og små lejeboliger med sin beskedne størrelse i fire fag og de lavloftede rum, der er karakteristisk for boden som bebyggelses- og hustype, der var meget udbredt i middelalderens byer og frem til 1700-tallet. Hertil kommer konstruktionen med det høje styrterum i facaden, der sammen med lugen over døren vidner om den tidligere opmagasinering af hø i tagetagen. Typisk var der en eller flere køer i et udhus eller en stald bag boden, der frem til 1930 erne blev drevet gennem bodens fremgulv i sommerhalvårets hverdage, for at gå gennem slipperne til engene modsat Skibbroen. Boderækken i Præstegade. Nr. 23 fremtræder med hvidmalet facade. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den genkendelige ældre grundplan med det delvist bevarede gennemgående fremgulv og bærende hovedskillerum samt den traditionelle placering af en tofags stue mod gaden og køkkenet mod gården. Hertil kommer de ældre bindingsværkskonstruktioner samt de få bevarede ældre døre, gerichter og greb. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til den lille bygningskrop i kun fire fag med næsten ubrudt tagflade mod gaden. Facadens høje styrterum øger facadens højde, hvis proportionering giver boden et værdigt udtryk trods den beskedne størrelse der med sin enkle komposition fremstår karakterfuld i kraft af læsselugens centrering over hoveddøren. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier for Præstegade 23 knytter sig i det ydre til bygningen i grundmur og bindingsværk med teglhængt tag og enkle hovedgesimser samt til læsselugen, de restaurerede, men

6 6 ældre, vinduer og hoveddøren. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den genkendelige ældre grundplan med delvist bevaret fremgulv, hovedskillerum og tofags stue mod gaden samt til den traditionelle placering af køkkenet mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder særligt de bevarede konstruktioner og vægge i bindingsværk, de få ældre revledøre, gerichter og greb. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at facaden på sigt afrenses for maling og kalkes på traditionel vis.