Nogle af de indiske enheder, der deltog i Slaget ved Tanga, november 1914, Del 2 Imperial Service Brigade (Indian Expeditionary Force B) Ved opstillingen af Ekspeditionskorpset var der mangel på enheder fra den regulære indiske hær, og det blev derfor besluttet at sammensætte en brigade af de enheder, som de lokale regenter, havde stillet til rådighed for den indiske regering (ved Imperial Service ordningen; fra 1922: Indian State Forces); én regulær bataljon blev udsparet til brigaden. Chef: Brigadier-General M.J. Tighe Stabsofficerer: Major F.S. Keen (Brigade-Major) Captain R.H. Waller (Staff-Captain) 13 th Rajputs (The Shekhawati Regiment) (fra den regulære indiske hær) (Lieutenant-Colonel H.W. Codrington) 2 nd Kashmir Rifles (Lieutenant-Colonel Raghbir Singh 1)) 3 rd Kashmir Rifles (en halv bataljon) (Major Gandarb Singh 2)) 3 rd Gwalior Infantry (en halv bataljon) (Lieutenant-Colonel Ganpatrao Nimbalkar) Tabel 1: Styrketal - Imperial Service Brigade (Kilde 1) Pr. 1. november 1914 Brigadestab Signaldeling 13 th Rajputs 2 nd Kashmir 3 rd Kashmir 3 rd Gwalior I alt Engelske officerer Engelske underofficerer og menige Indiske officerer Indiske underofficerer og menige I alt 4 1 13 2 1 1 22 1 12 13 17 22 13 16 68 15 736 708 363 362 2.184 5 28 766 732 377 379 2.287
Hjælpere Muldyr Maskingeværer 5 4 50 31 48 196 12 15 3 3 2 35 2 2 Officerer fra 2 nd Kashmir Rifles, ca. 1900 3) Specielt Kashmir Rifles viste sig at være gode soldater, men som helhed må brigaden siges at være uhomogent sammensat. Som det fremgår af Tabel 1 var der kun få engelske officerer i Imperial Service enhederne, der var under kommando af deres egne officerer. En utilsigtet konsekvens heraf, viste sig under angrebet på Tanga den 4. november 1914, hvor sproglige problemer mellem ekspeditionskorpsets engelske bataljon - 2 nd Bn. Loyal North Lancashire Regiment - og de to bataljoner fra Kashmir vanskeliggjorde koordineringen af indsatsen på kompagni- og delingsniveau. Situationen blev ikke bedre af, at den ældste engelske officer ved Kashmir Rifles, major C.G. Ames (52 nd Sikhs), blev hårdt såret. Han mistede bevidstheden, men blev bragt tilbage til bevidsthed, da han blev stukket af bier. En båd fra S/S BHARATA bringer ham til ud dette fartøj, hvilket er den forbindelse mellem 28 th Mountain Battery og land, der omtales i Del 1.
Soldater fra Kashmir Rifles og 2 nd Bn. Loyal North Lancashire Regiment i kamp med tyske askarier ved Tanga, 1914. Malet af Martin Frost (1875-1927), The Battle of Tanga, 1914 (Wikipedia). Tabel 2: Kastemæssigt tilhør - Imperial Service Brigade (Kilde 1) Pr. 1. november 1914 Punjabi Musalmans Hindustani Musalmans Rajputana Musalmans Dogras Gurkhas Hindu Rajputs Ahirs Mahrattas 13th Rajputs 2 nd Kashmir 3 rd Kashmir 3 rd Gwalior 23 255 192 23 15 4 60 102 184 23 358 685 164 11 26
Brahmins Others, various I alt 60 7 15 30 753 730 376 378 Den meget varierede sammensætning af 3 rd Gwalior Infantry er bemærkelsesværdig, og ville formentlig ikke forekomme i den regulære indiske hær, hvor man søgte at samle de forskellige kaster i kompagnier, eller som minimum i delinger. Kashmir Rifles var inden felttoget i Østafrika udrustet med geværer af en endnu ældre model end de regulære indiske enheder, nemlig Martini-Henry geværet fra 1871, og blev umiddelbart før afsejlingen fra Indien udrustet med de samme Lee-Enfield geværer, som de øvrige indiske enheder anvendte. Gevær af typen Martini-Henry, fra 1871. Fra British Infantry Regiments, 1660-1914 af A.H. Bowling, Almark Publications, London 1970, ISBN 0-85524-001-6 Det forlyder ikke, om soldaterne fra Kashmir havde de samme problemer med at vænne sig til de nye våben som flere af de andre nyudrustede enheder. Hvorledes situationen var ved 3 rd Gwalior Infantry, melder kilderne ikke noget om, men generelt var Imperial Service enhederne ringere udrustet end de regulære enheder, og man manglede generelt bl.a. revolvere til de indiske officerer og felttelefoner. Med hensyn til maskingeværer, var det alene 13 th Rajputs, der disponerede over maskingeværer. Tabel 3: Tabstal - Imperial Service Brigade (Kilde 1) Tab Engelske officerer 13 th Rajputs 2 nd Kashmir Rifles Faldne Sårede I alt Faldne Sårede I alt 2 6 8 -- 1 1
Indiske officerer 2 4 6 -- 2 2 Indiske underofficerer og menige I alt Tab Engelske officerer Indiske officerer Indiske underofficerer og menige I alt 48 34 82 14 24 38 52 44 96 14 27 41 3 rd Kashmir Rifles 3 rd Gwalior Infantry *) Faldne Sårede I alt Faldne Sårede I alt -- -- -- -- -- -- -- 2 2 -- -- -- 3 16 19 1 1 2 3 18 21 1 1 2 *) 3 rd Gwalior Infantry stod for bevogtningen af brohovedet på C Beach, hvilket forklarer deres få tab. Brigadecheferne Chefen for Imperial Service Brigade, brigadegeneral Michael Tighe 4), blev i 1885 overført fra The Prince of Wales's Leinster Regiment (Royal Canadians) til Indian Staff Corps 5). Han gjorde herefter tjeneste frem til 1913, hvor han blev pensioneret som oberstløjtnant og chef for 56 th Punjabi Rifles. Gennem årene havde han erhvervet kamperfaring fra flere felttog i Sydøstasien og fra Østafrika (i 1896 og 1898-99). Ved krigsudbruddet vendte han straks tilbage til Indien, hvor han blev udnævnt til brigadegeneral i september 1914. Han betegnes som en åben og vellidt person, der befandt sig bedst fremme i forreste linje.
Brigadegeneralerne Michael Tighe (Imperial Service Brigade) og Richard Wapshare 27 th (Bangalore) Infantry Brigade. Fra Kilde 4. Chefen for 27 th (Bangalore) Brigade, brigadegeneral Richard Wapshare, var nærmest hans modsætning. Som ung officer havde han gjort tjeneste under Felttoget i Burma (1886-88), men havde ikke siden været i kamp. Fra 1903 til 1910 var han chef for 30 th Lancers (Gordon's Horse) og blev i 1912 udnævnt til chef for 27 th (Bangalore) Infantry Brigade. Richard Wapshare synes at have sat mere pris på en behagelig tilværelse i familiens skød, end en mere udadvendt og aktiv tilværelse. Skønt vellidt af sine underordnede, indgød han ikke respekt, men forekom nervøs og detaljefikseret. Hverken Michael Tighe eller Richard Wapshare havde tilsyneladende gjort noget særligt for at følge med i den militære udvikling, hvilket ikke var ualmindeligt i periodens officerskorps. Kilde 4 oplyser ikke, hvornår fotografiet af de to brigadegeneraler er taget, men Michael Tighe's civile påklædning kan antyde, at det er taget umiddelbart før hans genindtræden i hæren og udnævnelse til brigadegeneral. Søtransport Brigadegeneral Tighe samlede sin Imperial Service Brigade i Deolali 6) seks dage før den blev udskibet fra Bombay, og der blev iværksat en vis uddannelse af enhederne. En tilsvarende aktivitet galt ikke 27 th (Bangalore) Brigade, hvor general Wapshare først så sine to nytilgåede bataljoner - 63 rd Palamcottah Light Infantry og 98 th Infantry - dagen før afsejlingen. Om årsagen til denne forskel skal søges i de to generalers personligheder, eller om det skyldes andre årsager, vides ikke.
Imperial Service Brigade var fordelt på fire transportfartøjer. Enhed Transportfartøj 13 th Rajputs S/S PENTAKOTA 2 nd Kashmir Rifles S/S KHOSRU 3 rd Kashmir Rifles S/S BARJORA 3 rd Gwalior Infantry Et fjerde fartøj - S/S KARMALA - transporterede brigadestaben og signaldelingen, samt stort set alle stabsenheder i Ekspeditionskorpset, foruden 2 nd Bn. Loyal North Lancashire Regiment. Denne koncentration virker ejendommelig al den stund, at man derved gjorde sig meget sårbar, hvis der skulle ske noget med S/S KARMALA. Truslen fra bl.a. den tyske lette krydser S.M.S. Königsberg var latent, men man har tilsyneladende fæstet lid til sin eskorte - slagskibet H.M.S. Goliath og R.I.M.S. Hardinge 7) (skibstype ukendt). Omvendt har mulighederne for at tilvejebringe ledig transportkapacitet næppe været ubegrænsede. H.M.S. Fox. Fra Battleships and Cruisers. Fremme i Mombasa overtager H.M.S. Fox den videre eskorte frem til Tanga, idet H.M.S. Goliath får maskinskade. 61 st King George's Own Pioneers (omtalt i Del 1) blev afgivet i støtte til brigaden, med henblik på at indrette Ekspeditionskorpsets baseområde.
Landsætning Brigaden blev landsat på operationens første dag, 3. november 1914, og mens 13 th Rajputs og dele af 61 st Pioneers søger frem mod Tanga (se Del 1), indtager enhederne fra Kashmir og Gwalior (landsat omkring 16:00) stillinger på Ras Kasone halvøen, mellem A og B Beach. 2 nd Kashmir Rifles har den nordlige sektor (B BEACH), med en postering fremme på C BEACH. 2 nd Bn. Loyal North Lancashire Regiment besætter natten mellem D og D+1 den sydlige sektor (A BEACH), mens den sammensatte bataljon (½/3 rd Kashmir Rifles og ½/3 rd Gwalior Infantry) er placeret i midten. To kompagnier fra 13 th Rajputs er ved A BEACH, sammen med de resterende kompagnier fra 61 st Pioneers, der er ved at udlade forsyninger. Situationskort - Tanga, 3. november 1914 (D-dagen). Fra Kilde 1. 13 th Rajputs (The Shekhawati Regiment)
Regimentsmærke - 13 th Rajputs (The Shekhawati Regiment). Fra Kilde 2. Historisk resume 1835: Infantry of the Shekhawattee Brigade 1847: The Shekhawattee Battalion 1861: 14 th Regiment of Bengal Native Infantry 1861: 13 th Regiment of Bengal Native Infantry 1884: 13 th (Shekhawati Regiment) Bengal Native Infantry 1885: 13 th (Shekhawati Regiment) Bengal Infantry 1897: 13 th (Shekhawati Regiment) Rajput Bengal Infantry 1903: 13 th Rajputs (The Shekhawati Regiment) 1922: 10 th Battalion, 6 th Rajputana Rifles Se også Den indiske hær 1910-1940 - Om infanteriet, Del 1 hvor regimentet omtales. Shekhawati er et ørkenlignende område i det nordøstlige Indien; befolkningen beskrives som tapper, selvopofrende og hårdtarbejdende 8). Den 31. juli 1915 rapporteres 13 th Rajputs, efter seks måneders indsats i Uganda, at være så hård plaget af sygdomme, at bataljonen stort set ukampdygtig; bataljonens læge rapporterer i november 1915, at 95 % af soldaterne skal have en tre måneder lang behandling mod malaria. Kilde 1 og 3 oplyser ikke videre om bataljonens indsats i Østafrika henholdsvis Første Verdenskrig, men det er sandsynligt, at den blev trukket tilbage til Indien med henblik på genopstilling. 13 th Rajputs blev tildelt fanebåndet: East Africa, 1914.
Rajput Regiments. Tegnet af A.C. Lovett, 1910. Postkort fra National Army Museum, London. Fra venstre ses: (Havildar = sergent; subadar = kaptajn, bhisti = vandbærer). Vandbærere er nogle af de mange civile hjælpere, der indgår i en indisk enhed. 1) 13th Rajputs (The Shekhawati Regiment) 2) 7th Duke of Connaught's Own Rajputs, Havildar 3) 16th Rajputs (The Lucknow Regiment), Subadar 4) Bhisti (der serverer vand for figur 8) 5) 8th Rajputs 6) 4th Prince Albert Victor's Rajputs 7) 11th Rajputs 8) 2nd Queen's Own Rajput Light Infantry Beskrivelsen af planchen i Armies of India af major A.C. Lovett og major G.F. MacMunn, Adam and Charles Black, London 1911, omtaler ikke figur 6, der her er identificeret ved hjælp Indian Army (The British Empire). Kashmir Rifles Regimentsmærke (nutidigt) The Jammu and Kashmir Rifles. Fra Badges of Military Units from India (The Brooker Collection, Digger History). Kashmir var den indiske stat, der stillede flest styrker til rådighed for den indiske regering, herunder tre infanteribataljoner og 1 bjergbatteri. Nutidens indiske regiment The Jammu and Kashmir Rifles kan føre sin historie tilbage til 1821, hvor Maharajaen af Kashmir oprettede sine første militære enheder. I 1957 blev The Kashmir Rifles en del af regulære den indiske hær, under navnet The Jammu and Kashmir Regiment, der i 1963 blev til The Jammu and Kashmir Rifles. 2 nd Kashmir Rifles var under kommando af oberstløjtnant Raghubir Singh, men navnet på chefen for halvbataljonen fra 3 rd Kashmir Rifles foreligger ikke. Bataljonerne deltager i angrebet på Tanga 4. november 1914, og fik kortvarigt fodfæste i byen (se Del 1). Efter Tanga indsættes bataljonerne i Engelsk Østafrika, hvor de bl.a. afpatruljerer dele af jernbanelinjen fra Mombasa til Kisumu (ved Victoriasøen), Uganda Railroad 9), der er hårdt plaget af tysk
jernbanesabotage. En kamppatrulje er sædvanligvis på ca. 100 mand, inklusive maskingeværer, så den både kan foretage et egentligt angreb, men også modstå en stor tysk patrulje. Mindre patruljer kunne være helt ned til en enkelt mand. Under udførelsen af sidstnævnte opgavetype, blev en sepoy fra 3 rd Kashmir Rifles 14. december 1915 den kranke skæbne at blive overfaldet og dræbt af en løve! The Kashmir Rifles, Jemadar (løjtnant), ca. 1910. Kort nr. 40 i British and American Tobacco's cigaretkortserie Indian Army Regiments, udgivet 1912; genoptrykt 2000. 2 nd Kashmir Rifles led hårde tab under den senere indsats i Østafrika, bl.a. ved Jassin i januar 1915. Læs mere om disse kampe i artiklen The Battle for Jassin, 18-19 January 1915 af Dennis L. Bishop og Holger Dobold (By Jingo!). De to Kashmir bataljoner tildeles fanebåndene: Kilimanjaro, Behobeho, East Africa, 1914-17. Fanebåndene videreføres af nutidens Jammu and Kashmir Rifles. Det kan tilføjes, at 1 st Kashmir Mountain Battery - se Den indiske hær - Om bjergbatterier, 1890-1940 - blev tildelt fanebåndene Nyangao og East Africa 1916-18. Efter deltagelse i felttoget i Østafrika, sendes 3rd Kashmir Rifles til Ægypten, og siden videre til Palæstina, hvor bataljonen fra sommeren 1918 indgår i 30th Brigade/10th Division. 1st Kashmir Rifles tilgår fra Indien og indgår ligeledes fra sommeren 1918 i 232nd Brigade/75th Division 10). 3 rd Gwalior Infantry Gwalior 11) var en selvstændig stat (ca. 65.000 km 2 ), beliggende i den nordlige del af det centrale Indien (Central Indian Agency), med ca. 2,9 indbyggere (1901). Maharajaens hær bestod I 1914 af ca. 11.000 mand, af hvilke Imperial Service enhederne 12) omfattede tre lansenerregimenter, to infanteribataljoner og en trænenhed; de øvrige enheder var Local Forces.
Gwaliors rigsvåben 13). Mærket antages at have indgået i bataljonens mærke. Historisk resume (Kilde 6) 1885: 3 rd Battalion, Infantry 1901: 3 rd Gwalior Infantry 1901: 3 rd Gwalior Infantry (Maharaja Scindia's Own Gwalior Battalion) 1904: Imperial Service enhed Den indiske Generalstabs rapport fra 1911 betegner Gwaliors hærstyrke ganske gode, men udrustet med våben af ældre model. Bataljonen, der bestod af otte kompagnier, organiseret i fire dobbeltkompagnier, af hvilke en halvbataljon (to dobbeltkompagnier), under kommando af oberstløjtnant Ganpatrao Nimbalkar indgik i Ekspeditionskorps B. Af de 16 officerer, jf. Tabel 1, var to læger. Den anden halvbataljon forblev i Gwalior som personelerstatning. Til erstatning for tab, blev der i løbet af krigen sendt 3 officerer, to læger, 210 underofficerer og menige samt 10 hjælpere til Østafrika. Halvbataljonen udskibes fra Bombay ombord på S/S BARJORA sammen med halvbataljonen fra 3 rd Kashmir Rifles. Under operationen ved Tanga udfører halvbataljonen bevogtningsopgaver, bl.a. ved de tre strande, hvor de 4. november 1924 har den utaknemmelige opgave at søge at holde orden på horder af indiske hjælpere og afrikanske bærere, der i panik søger mod bådene, da Ekspeditionskorpset indleder sin tilbagetrækning. Efter Tanga indsættes halvbataljonen fortsat i bevogtningsopgaver, hvilket varer frem til december 1917, hvor bataljonen vender tilbage til Indien, hvor den er fremme i Gwalior, 31. december 1917. 3 rd Gwalior Infantry blev tildelt fanebåndet: East Africa, 1914-17. (Kilde 6) Den anden Imperial Service infanteribataljon - 4 th Gwalior Infantry (Maharaja Bahadur's Own Battalion) - deltog i Felttoget i Palæstina, som en del af 20 th (Indian) Infantry Brigade/Chaytor's Force 14). Kilder 1. History of the Great War, Military Operations East Africa, Volume I, August 1914 - September 1916 af obestløjtnant Charles Hordern, HSMO, London 1941. (Kan lånes på Det kongelige Garnisonsbibliotek.)
2. 13 th Rajputs (The Shekhawati Regiment) og The Jammu and Kashmir Rifles (The British Empire). 3. India's Army af Donovan Jackson, Purnell and Sons, London 1940. 4. The Battle of Tanga 1914 af Ross Anderson, Tempus Publishing Ltd., Stroud, Gloucestershire 2002, ISBN 0-7524-2349-5. 5. The British-Indian Army 1860-1914 af Peter Duckers, Shire Books, Princes Risborough / Buckinghamshire 2003, ISBN 0-7478-0550-4. 6. Armies of the Indian Princely States - Volume I: An Historical Overview af Richard Head og Tony McClenaghan, The Military Press, Milton Keynes/Buckinghamshire, 1998. ISBN 0-85420-070-3. Trommeslagere og hornblæsere fra en af infanteribataljonerne fra Kashmir, ca. 1900. Per Finsted Noter: 1) Faldt 18. januar 1915 ved Jasin. Tanga (Jasin) Memorial (Commonwealth War Graves Commision). 2) Måske kun kompagnichef. Faldt 26. december 1915 nær byen Voi. 3) Fra Military Modelling, februar 1979, hvor billedet blev bragt i forbindelse med et svar på et læserbrev. 4) Generalløjtnant Michael Tighe (1864-1925) (Liddell Hart Centre for Military Archives) 5) I perioden 1861-1903 blev en engelsk officer ikke overført direkte til et regiment, men til Indian Staff Corps - der var en slags personelpulje, hvorfra de så søgte ledige stillinger ved regimenterne. Fra 1903 blev en officer ansat direkte ved et regiment, i første omgang på prøve. (Kilde 6) 5) Et uddannelsesområde ca. 160 km nordøst for Bombay. Se Deolali (Wikipedia) 7) R.I.M.S. = Royal Indian Marine Ship. Se Indian Navy (Wikipedia). 8) Shekhawati (Wikipedia). 9) Se The Man-eaters of Tsavo and other East African adventures af John Henry Patterson, der var med til at færdiggøre dele af jernbanelinjen. John Henry Patterson blev senere chef for The Zion Mule Corps, se The Zion Mule Corps (1915) og The Jewish Legion (1917-1918).
10) Se f.eks. Order-of-Battle of the Egyptian Expeditionary Force, september 1918 (Historical Military Organization) 11) Se List of Indian Princely States (Wikipedia). 12) En tegning af 2 nd Alijah Gwalior Lancers er gengivet på planchen Imperial Service Troops i min artikel Den indiske hær - Om trænenheder under Første Verdenskrig, Del 1, der også omtaler Gwalior Transport Corps, indsat i Frankrig (1914-15). 13) Fra Gwalior (Royal and Ruling Houses of Africa, Asia, Oceania and the Americas). 14) Læs mere om Chaytor's Force i Om British West Indies Regiment under Første Verdenskrig; også berørt i Om The Zion Mule Corps (1915) og The Jewish Legion (1917-1918).