Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion Samlet antal beskæftigede

Relaterede dokumenter
Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens andele af de samlede erhverv. Anm.: Råstofudvinding er ikke inkluderet. Flere tal og oplysninger findes på

Industri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2008 Industri 297

Industri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2007 Industri 289

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i Af de ca beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA

Industriens udvikling

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 318,5 5,6 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$)

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Storbritannien

Markedsfokus på Storbritannien

Markedsfokus på Tyskland

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,12-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Markedsfokus på Estland

Markedsfokus på Japan

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Markedsfokus på Holland

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for

Markedsfokus på Hong Kong

Markedsfokus på Litauen

i Allan Sørensen Svensk økonomi skrumper knap 5 pct. i 2009 side 2 svenske nøgletal side 3 økonomiske udsigter

Markedsfokus på Rumænien

Markedsfokus på Spanien

Branchekonjunkturanalyse - efterår 2010

Markedsfokus på Tyskland

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,8 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Økonomiske tendenser. Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Grækenland Løbende prognoser for real BNP-vækst for

Markedsfokus på Sverige

Positive tendenser i den russiske økonomi

Markedsfokus på Norge

Markedsfokus på Canada

Markedsfokus på Frankrig

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Markedsfokus på Canada

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Polen

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -

Markedsfokus på Japan

Markedsfokus på Vietnam

Markedsfokus på Kroatien

Markedsfokus på Singapore

Markedsfokus på Storbritannien

Markedsfokus på Østrig

Markedsfokus på Belgien

Markedsfokus på Taiwan

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Tjekkiet

Markedsfokus på Spanien

Produktivitetsudviklingen

Markedsfokus på Portugal

Markedsfokus på Brasilien

Markedsfokus på Australien

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Markedsfokus på Rusland

Markedsfokus på Irland

Markedsfokus på Polen

Markedsfokus på Slovakiet

Brasilien. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Markedsfokus på Chile

Markedsfokus på Italien

Markedsfokus på Tyrkiet

Markedsfokus på Bulgarien

Markedsfokus på Ukraine

Markedsfokus på Indien

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Markedsfokus på Australien

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,9 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Markedsfokus på Singapore

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

Markedsfokus på Vietnam

Markedsfokus på Thailand

Omkring hver 20. af de ansatte i industrien er nyansatte

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Italien

Markedsfokus på Israel

Markedsfokus på Mexico

Markedsfokus på Saudi-Arabien

Markedsfokus på Litauen

Markedsfokus på Rusland

Markedsfokus på Letland

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Markedsfokus på Ungarn

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Markedsfokus på Ungarn

Markedsfokus på Estland

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Markedsfokus på Thailand

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Markedsfokus på USA. Økonomiske tendenser. Maj Amerikansk fremgang

Markedsfokus på Indien

Transkript:

Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. Industrien har haft en faldende, og siden stagnerende, betydning i økonomien de sidste 40 år, uanset om den måles som andel af den samlede beskæftigelse, produktion eller bruttoværditilvækst. Industrien udgør 12 pct. af samlede beskæftigelse og bruttoværditilvækst Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 26 pct. i 1969 til 12 pct. i 2010. Andelen af bruttoværditilvæksten er også faldet i samme periode men knap så markant fra 21 pct. til 12 pct. Endelig er også andelen af produktionen faldet fra 31 pct. i 1969 til 19 pct. i 2010. Figur 1 Industriens andele af de samlede erhverv Pct. 32 30 28 Produktion 26 24 22 20 Samlet antal beskæftigede 18 16 14 Bruttoværditilvækst 12 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Anm.: Råstofudvinding er ikke inkluderet. www.statistikbanken.dk/nat18 2 Industriens konjunkturudvikling Indeks for industriproduktion Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste priser og korrigeres for sæsonudsving. Konjunkturudviklingen i perioden 2000-2010 afspejles i produktionsindekset. 2000-2004 Industriproduktionen steg i løbet af 2000, hvilket skyldtes gunstige internationale konjunkturer. Afmatningen i verdensøkonomien fra 2001 påvirkede den danske industriproduktion, som også kun steg meget beskedent i 2002 og 2003. Tendensen fortsatte i 2004 og blev yderligere påvirket af den markante svækkelse af den amerikanske dollar. Statistisk Årbog 2011 267

2005-2010 Fra 2005 var den danske industriproduktion igen i vækst. Denne vækstperiode varede frem til midten af 2008, hvor konjunkturerne vendte. I sidste halvdel af 2008 begyndte et markant fald i industriens produktion, som afspejler den økonomiske krise, som også har ramt resten af verden. Faldet er fortsat gennem 2009 og har været historisk kraftigt. Bunden syntes at være nået i slutningen af 2009, hvorefter produktionen begyndte at gå op igen frem til midten af 2010, herefter har den lagt sig på et niveau væsentligt under niveauet før krisen. Figur 2 Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier 110 Indeks, 2005=100 105 100 95 90 85 80 75 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 www.statistikbanken.dk/prod01 3 Industriens eksport Industriens eksportandel Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2010 udgjorde eksportomsætningen 64 pct. af den samlede industriomsætning. Figur 3 Industriens eksportandel fordelt efter branche. 2010 Industri i alt Møbel- og anden industri mv. Transportmiddelindustri Maskinindustri Fremst. af elektrisk udstyr Elektronikindustri Metalindustri Plast-, glas- og betonindustri Medicinalindustri Kemisk industri og olieraffinaderier mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 0 20 40 60 80 100 Pct. 268 Statistisk Årbog 2011

Industriens eksportandel svinger meget fra branche til branche. De laveste eksportandele findes i træ- og papirindustri, trykkerier samt metalindustri med hhv. 26 og 44 pct. Den højeste eksportandel har medicinalindustri med 92 pct. Herefter følger elektronikindustrien og maskinindustrien med hhv. 84 og 83 pct. 4 Industriens omsætning fordelt efter hovedbranche Industriens brancheprofil i 2010 Siden 2000 er industriens samlede omsætning (i årets priser) for virksomheder med mindst ti beskæftigede steget fra 476 mia. kr. til 632 mia. kr. i 2010, inkl. råstofindvinding. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien udgjorde 25 pct. af industriens samlede omsætning i 2010 og var dermed den branche, der havde den største omsætningsandel. Herefter fulgte maskinindustri med 16 pct., kemisk industri og olieraffinaderier mv. med 10 pct. og råstofindvinding med 9 pct. af den samlede omsætning. Figur 4 Industriens omsætning fordelt efter branche Møbel og anden industri mv. 2010 Transportmiddelindustri Maskinindustri 2000 Fremst. af elektrisk udstyr Elektronikindustri Metalindustri Plast-, glas- og betonindustri Medicinalindustri Kemisk industri og olieraffinaderier mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Råstofindvinding 0 5 10 15 20 25 30 Pct. www.statistikbanken.dk/oms2 Vindmølleproduktionen har stigende betydning Sammenlignet med 2000 er føde-, drikke- og tobaksvareindustri uændret den dominerende hovedbranche i dansk industri. To hovedbrancher er dog steget markant i relativ betydning. Det er maskinindustrien, hvor især vindmølleindustrien har bidraget til den store vækst, og råstofindvinding. Brancher der har fået mindre betydning er bl.a. transportmiddelindustri og tekstil- og læderindustri. Statistisk Årbog 2011 269

Koncentrationsgraden på virksomheder og varegrupper 5 Koncentration på industrivirksomheder Industriens tre største virksomheder bidrogg med 10,2 pct. til industriens samlede omsætning, mens dee ti største virksomheder r bidrog medd 27,3 pct. Koncentratio ons- graden, dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning, der kommer fra et be- grænset antal virksomheder, varierer meget fra branche e til branche.. Således er omsætningen især koncentreret på p ganske fåå store virksomheder, hvad angår medicinalindu ustrien (de tre største virksomheder bidrog i 20100 med 86,1 pct. af den samlede s omsætning). Tobaksindustr ri, indvinding af olie og gas, læder- og fodtøjsindustri og mejerier er andre brancherr med høje koncentrationsgrader. Brancher, der er kendetegnet ved en megett lille koncentration hoss store virksom- heder, er eksempelvis fremstilling af andre maskiner, m hvor de ti største virksomhe- stod der stod for 21,1 pct., samt metalvareindustri, hvor de ti største virksomheder for 23,8 pct. af den samlede omsætning i 2010. Industriproduktionen fordelt på varer Produktionen af industriprodukter kan inddeles i knap 100 overordnede vare- 5. grupper.. De ti mest produceredee varegrupper i Danmark i 2010 fremgår af figur Mineralsk brændsel mv. udgjorde knap 16 pct. af industriens omsætning, mens kedler, maskiner og mekaniske apparater udgjorde godt 10 pct. Figur 5 De ti største industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg. 20100 Mineralsk brændsel mv. Kedler, maskiner og mekaniske apparater Elektriske maskiner, lyd- og billedapparater mv. Kød Farmaceutiske produkter Varer af jern og stål Instrumenter (præcisions-, optiske, medicinske mv.) Mælk og andre mejeriprodukter Møbler, dyner, lamper mv. Plastvarer 0 5 10 Pct Tabel 2711 10.000 forskellige f varegrupper Salget af industriprodukter kan inddeles i endnu mere detaljerede varegrupper, hvoraf der i alt eksisterer knap 10.000. En oversigt over dansk industris 25 mest solgte varegrupper kan ses i tabelafsnittet. I denne opgørelse indtager jordolie førstepladsen, fulgt af vindmøller. Herefter kommer k lægemidler, naturgas, gasolier og jern- og stålkonstruktioner. 270 Statistisk Årbog 2011

Tabel 269 Industriens omsætning. 2010 Branche Totalomsætning mio. kr. Omsætningsandele De tre største pct. De ti største Råstofindvinding og industri 631 727 10,2 27,3 Råstofindvinding 54 289 83,5 95,8 Indvinding af olie og gas 49 757 91,2 100,0 Indvinding af grus og sten 2 029 49,9 87,4 Service til råstofindvinding 2 503 73,1 99,9 Industri 577 438 10,6 26,8 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 157 156 35,8 50,4 Slagterier 39 501 63,8 86,8 Fiskeindustri 12 860 34,2 61,6 Mejerier 27 522 90,3 96,7 Bagerier, brødfabrikker, mv. 8 814 37,7 75,5 Anden fødevareindustri 52 691 39,9 57,1 Drikkevareindustri 11 986 74,5 96,5 Tobaksindustri 3 782 89,9 100,0 Tekstil- og læderindustri 8 435 26,5 46,2 Tekstilindustri 5 328 36,6 56,9 Beklædningsindustri 2 392 37,2 64,1 Læder- og fodtøjsindustri 714 96,2 100,0 Træ- og papirindustri, trykkerier 29 295 10,2 29,1 Træindustri 11 260 25,3 51,1 Papirindustri 8 630 31,8 68,2 Trykkerier 9 406 19,3 39,9 Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 63 409 59,5 80,6 Medicinalindustri 36 085 86,1 97,9 Plast-, glas- og betonindustri 40 208 24,3 37,6 Plast- og gummiindustri 25 094 37,8 54,2 Glasindustri og keramisk industri 2 637 42,0 76,3 Betonindustri og teglværker 12 477 23,2 48,3 Metalindustri 43 385 11,5 25,2 Fremstilling af metal 7 820 42,2 80,0 Metalvareindustri 35 565 13,6 23,8 Elektronikindustri 25 514 30,0 52,8 Fremst. af computere og kommunikationsudstyr 8 545 45,1 66,3 Fremst. af andet elektronisk udstyr 16 969 38,4 64,3 Fremst. af elektrisk udstyr 16 419 33,7 55,7 Fremst. af elektriske motorer mv. 8 742 56,3 76,9 Fremst. af ledninger og kabler 3 895 63,9 88,6 Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. 3 782 29,5 66,3 Maskinindustri 102 309 34,4 55,0 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 66 433 52,9 84,7 Fremst. af andre maskiner 35 876 10,5 21,1 Transportmiddelindustri 13 663 35,0 59,7 Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 7 349 28,7 59,4 Fremst. af skibe og andre transportmidler 6 315 72,1 89,3 Møbel og anden industri mv. 41 559 39,5 55,2 Møbelindustri 13 938 31,8 50,5 Fremstilling af medicinske instrumenter 6 405 64,4 82,8 Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 14 912 88,0 94,0 Reparation og installation af maskiner og udstyr 6 304 21,9 45,4 Nye tal til forventes offentliggjort juni 2012 www.statistikbanken.dk/oms2 Statistisk Årbog 2011 271

Tabel 270 Produktionsindeks for industrien 2009 2010 2005 = 100 Råstofindvinding og industri 85,4 86,5 Råstofindvinding 74,9 71,6 Industri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 88,2 90,6 Industri 88,0 90,1 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 92,4 94,0 Slagterier 89,4 93,0 Fiskeindustri 86,4 105,1 Mejerier 87,9 91,1 Bagerier, brødfabrikker mv. 97,4 96,8 Anden fødevareindustri 99,7 101,1 Drikkevareindustri 96,7 84,0 Tobaksindustri 77,1 77,5 Tekstil- og læderindustri 68,3 70,4 Træ- og papirindustri, trykkerier 68,6 67,5 Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 93,2 100,1 Medicinalindustri 84,9 93,2 Plast-, glas- og betonindustri 74,6 73,7 Plast- og gummiindustri 74,2 74,6 Glasindustri og keramisk industri 79,5 85,2 Betonindustri og teglværker 74,4 70,6 Metalindustri 84,2 79,7 Elektronikindustri 88,6 105,0 Fremst. af elektrisk udstyr 76,4 85,9 Maskinindustri 106,4 104,5 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 140,0 128,9 Fremst. af andre maskiner 78,8 84,4 Transportmiddelindustri 57,1 54,0 Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 51,8 58,5 Fremst. af skibe og andre transportmidler 65,9 46,5 Møbel og anden industri mv. 100,3 104,2 Energiforsyning 91,3 98,8 Råstofindvinding, industri og energiforsyning 85,8 87,3 Investeringsgodeindustri 102,2 102,7 Investeringsgodeindustri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 103,1 104,1 Mellemproduktindustri 81,0 82,1 Fremstilling af varige forbrugsgoder 66,9 66,1 Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder 86,9 91,9 Fremstilling af energiprodukter og energiforsyning 78,6 78,3 Nye tal forventes offentliggjort maj 2011 www.statistikbanken.dk/prod01 272 Statistisk Årbog 2011

Tabel 271 De mest solgte dansk fremstillede varer 2009 2010 Produktion i alt 502 573 531 996 Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undtagen i form af kondensater af naturgas 29 789 38 587 Generatorer, elektriske, vinddrevne 23 997 22 030 Lægemidler, detailpakning, undtagen med antibiotika, hormoner, alkaloider, vitaminer og jodforbindelser 10 421 15 132 Naturgas, i gasformig stand 12 219 11 858 Gasolier, undtagen til behandling eller omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 vægt% 11 166 10 622 Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 8 893 9 680 Lægemidler, med insulin, detailpakning 8 733 8 859 Foderstoffer, undtagen til hunde og katte, i.a.n. 4 584 7 765 Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undtagen forende, kam og brystflæsk og stykker deraf 5 058 6 304 Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 5 916 6 125 Varer af glasfibre, undtagen af tekstilfibre, i.a.n. 5 954 5 846 Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer 9 578 5 259 Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt, glukose eller stivelse, i.a.n. 3 997 4 974 Varer af jern og stål, i.a.n. 4 965 4 808 Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr. l, oktantal 95-98 3 864 3 845 Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret 1 199 3 843 Fragtskibe, søgående, undtagen tank-, køle-, fryseskibe 3 385 3 830 Jern- og stålkonstruktioner, hovedsagelig af plader, i.a.n. 3 522 3 681 Vinduer og glasdøre og rammer dertil af nåletræ 3 685 3 313 Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 3 728 3 273 Høreapparater, undtagen dele og tilbehør 2 877 3 265 Kanyler, katedre, nåle o.l., undtagen sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle 3 189 3 212 Brændselsolier, indhold af svovl max 1 vægt%, ej til omdannelse ved bestemte processer 2 773 3 197 Varer af plast, i.a.n. 3 805 3 177 Kød af hornkvæg, udbenet, fersk/kølet 2 938 3 072 Anm.: Varer kan være undtaget fra tabellen af diskretionsmæssige årsager. Nye tal forventes offentliggjort marts 2012 mio. kr. www.statistikbanken.dk/varer1 Statistisk Årbog 2011 273

274 Statistisk Årbog 2011