Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Transkript

1 ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne. Ændrede branchestrukturer er dog en del af forklaringen bag den faldende lønkvote, og dermed er konkurrenceevnen langt fra forbedret i samme omfang som de umiddelbare tal indikerer. Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk, Lønkvoten viser andelen af værdiskabelsen der går til arbejdsomkostninger Faldende lønkvote i fremstillingsindustrien... ses ikke i samme omfang på underbrancher Lønkvoten viser forholdet mellem virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger og den samlede værdiskabelse (bruttoværditilvækst). Lønkvoten afspejler dermed også forholdet mellem arbejdsomkostningerne pr. time og timeproduktiviteten. 1 Lønkvoten inden for fremstillingsindustrien steg med 6 pct.point i perioden fra 2000 til 2009, men siden er den faldet igen. Fremstillingsindustriens samlede lønkvote er i dag knap 4 pct.point lavere end i Faldet i lønkvoten genfindes imidlertid ikke inden for alle underbrancher i fremstillingsindustrien. Blandt fremstillingsindustriens tre største underbrancher er det kun for maskinindustrien, at lønkvoten i dag er lavere end i Lønkvote = Arbejdsomkostninger Bruttoværditilvækst = Arbejdsomkostninger/arbejdstimer Bruttoværditilvækst/arbejdstimer = Arbejdsomkostninger pr.time Timeproduktivitet En høj lønkvote angiver, at forholdsvis stor andel af den samlede værdiskabelse går til aflønning af ansatte. Lønkvoten opgøres i løbende priser. Ved at sammenligne lønkvoten med udlandet fås et udtryk for konkurrenceevnen i løbende priser. Lønkvoten fanger udviklingen i arbejdsomkostninger og produktivitet, og da den opgøres i løbende priser indgår ændringer i bytteforholdet også, når den sammenlignes med udlandet.

2 90 Lønkvoten inden for fremstillingsindustriens tre største underbrancher Aflønning af ansatte i procent af bruttoværditilvækst Føde-, drikke- og tobaksindustri Medicinalindustri Maskinindustri Kilde: Danmarks Statistik Korrigeres fremstillingsindustriens samlede lønkvote for ændringer i den underliggende branchesammensætning fremgår det, at lønkvoten i 2013 var ca. 2 pct.point højere end i Brancheglidning har altså reduceret lønkvoten med næsten 6 pct.point fra 2000 til Ændring i lønkvoten opdelt Ændring i fremstillingsindustriens lønkvote fra 2000 til 2013 Procentpoint Lønkvote renset for brancheforskydninger Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Brancheforskydninger inden for fremstillingsindustrien Samlet effekt på lønkvoten En lavere lønkvote alene som følge af brancheglidning styrker på ingen måde virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Danske medicinalvirksomheder er ikke blevet mere konkurrencedygtige af, at fødevareindustrien har skåret ned på aktiviteten i Danmark. 2

3 1. Brancheglidning har reduceret lønkvoten Blandt de 19 underbrancher inden for fremstillingsindustrien, har kun 8 oplevet en faldende lønkvote, mens de øvrige 11 har haft en stigende lønkvote fra 2000 til Lønkvoter inden for fremstillingsindustrien Lønkvote 2013, pct. Ændring, , pct.point Trykkerier mv. 88,0 18,2 Tekstil- og læderindustri 81,4 17,9 Metalvareindustri 87,1 15,7 Plast- og gummiindustri,6 13,9 Papirindustri 76,9 12,1 Medicinalindustri 32,0 9,1 Træindustri 73,4 4,9 Glas- og betonindustri 68,0 4,6 Elektronikindustri 51,9 3,9 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 68,0 3,7 Fremst. af elektrisk udstyr 62,4 2,6 Fremst. af metal,1-2,2 Reparation og installation af maskiner og udstyr,9-2,3 Kemisk industri 45,5-2,6 Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 59,9-7,2 Møbel- og anden industri 51,8-11,1 Maskinindustri 54,4-12,9 Fremst. af skibe og andre transportmidler 53,9-39,0 Olieraffinaderier mv. 17,8-44,5 Fremstillingsindustri 56,1-3,8 Fremstillingsindustri ved samme branchefordeling som i ,8 1,9 Anm.: Sammenvejningen af lønkvoterne er dannet ved at sammenveje med branchernes andel af BVT i 2000 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Mange underbrancher oplever en stigende lønkvote En del af forklaringen bag fremstillingsindustrien faldende lønkvote skyldes en forskydning af aktiviteten over mod brancher hvor lønkvoten er lav. De 12 underbrancher med den højeste lønkvote udgør alle (bortset fra Reparation og installation af maskiner og udstyr) en mindre andel af fremstillingsindustrien i dag end i Føde-, drikke- og tobaksindustrien er den underbranche inden for fremstillingsindustrien, der har tabt den største andel af branchens samlede værdiskabelse. Brancher med en høj lønkvote udgør en aftagende andel af fremstillingsindustrien Lønkvote i Trykkerier mv. 90 Metalvareindustri 80 Reparation og installation af maskiner og udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Maskinindustri Olieraffinaderier mv. Medicinalindustri Ændring i andelen af fremstillingsindustriens samlede bruttoværditilvækst, (pct.point) Anm.: Boblernes størrelse angiver branchernes størrelse i 2013 målt på bruttoværditilvækst Kilde: Danmarks Statistik 3

4 Korrigeret for branchesammensætningen er lønkvoten fortsat højere end i 2000 Fremstillingsindustriens samlede lønkvote var i 2013 på godt 56 pct., hvilket er lavere end i Korrigeret for ændringer i branchesammensætningen inden for fremstillingsindustrien er faldet i lønkvoten imidlertid mindre udtalt. Ved samme branchefordeling som i 2000 var lønkvoten i fremstillingsindustrien i 2013 på knap 62 pct., hvilket er ca. 2 pct.point højere end i Lønkvoten inden for fremstillingsindustrien er påvirket af brancheglidning Aflønning af ansatte i procent af bruttoværditilvækst Fremstillingsindustri Fremstillingsindustri ved samme branchefordeling som i 2000 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Brancheglidning har reduceret lønkvoten med 5,7 pct.point Forskydninger i den underlæggende branchestruktur betyder altså, at fremstillingsindustriens lønkvote er faldet med 5,7 pct.point fra 2000 til De enkelte virksomheder bliver dog ikke mere konkurrencedygtige af, at der sker forskydninger i aktiviteten mellem brancherne. Det er særligt over de seneste fem år, at det er lykkedes at nedbringe lønkvoten, men dette har ikke resulteret i, at nettooverskuddene fra produktionen og den blandede indkomst er rekordstor. Bortset fra årene op til og efter finanskrisen, har der aldrig tidligere været en mindre andel af den samlede værdiskabelse, der er gået til nettooverskud fra produktionen og blandet indkomst 4

5 Boks 1: Fordeling af værdiskabelsen Lønkvoten viser forholdet mellem virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger og den samlede værdiskabelse (bruttoværditilvækst). Overordnet set bruges værdiskabelsen til at aflønne hhv. ansatte, kapitalapparat og ejere mv. Fremstillingsvirksomhederne er over de seneste årtier blevet mere og mere kapitalintensive ved f.eks. at automatisere produktionen og øge forskningsinvesteringerne. Derfor går en stigende andel af værdiskabelsen således til aflønning af virksomhedernes kapitalapparat Indkomstfordeling i fremstillingsindustrien (branchestruktur anno 2000) Aflønning af ansatte, forbrug af kapital og nettooverkskud i pct. af BVT Nettooverskud af produktion og blandet indkomst Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Kilde: Danmarks Statistik Over de seneste fem år er det lykkedes at nedbringe lønkvoten, og samtidig betyder det lave investeringsniveau, at andelen af værdiskabelsen, der går til aflønning af kapitalapparatet, er faldet. Nettooverskuddet af produktionen og blandet indkomst (herunder også selskabsskat mv.), der var historisk lavt under finanskrisen, er steget over de seneste fem år, men er fortsat væsentlig lavere end det historiske niveau, når der korrigeres for forskydninger i branchestrukturerne. Bortset fra årene op til og efter finanskrisen, har der aldrig tidligere været en mindre andel af den samlede værdiskabelse, der er endt som nettooverskuddet af produktionen og blandet indkomst. Faldende lønkvote oven på finanskrisen Det er over de seneste fem år, at fremstillingsindustriens lønkvote er blevet reduceret. I perioden frem til 2008 steg den danske lønkvote, og vi forringede vores konkurrenceevne i forhold til udlandet. Oven på finanskrisen har virksomhederne haft fokus på at genvinde konkurrencekraft, og det er lykkedes at nedbringe lønkvoten. Det har dog kostet mange arbejdspladser at nå dertil. Nogle brancher har været særligt hårdt ramt. De virksomheder der er tilbage fremstår mere konkurrencedygtige, uden nødvendigvis at være det. Siden finanskrisen er det lykkedes fremstillingsvirksomhederne at have en lønstigningstakt, der ligger under det sammenve- 5

6 jede udland. Samtidig har virksomhederne haft et stort fokus på at øge produktiviteten. Lavere produktion og øget fokus på produktivitet har dog betydet, at fremstillingsvirksomhederne har reduceret beskæftigelsen med mere end 20 procent fra 2008 og frem til i dag. De danske fremstillingsvirksomheder er blandt dem, der har reduceret beskæftigelsen allermest Ændring i industribeskæftigelse fra 2008 til 3. kvt Ændring i procent Kilde: Eurostat Der er stor forskel på tværs af fremstillingsindustriens underbrancher på, hvordan aktiviteten har udviklet sig over de seneste fem år. Aktiviteten er faldet relativt meget i de underbrancher med en høj lønkvote. Forsætter denne udvikling over de næste fem år, vil lønkvote falde med 5,0 procentpoint alene som følge af brancheglidning. Boks 2: Regneeksempel på fortsat brancheglidning Fremstillingsindustriens samlede lønkvote er faldet siden I perioden fra 2008 til 2013 faldt lønkvoten med 9,6 procentpoint. Af de seneste fem års fald i den samlede lønkvote på 9,6 procentpoint kommer 5,3 procentpoint fra faldende lønkvoter inden for fremstillingsindustriens underbrancher, mens de resterende 4,2 procentpoint skyldes brancheglidning. Forskydning af aktivitet mellem fremstillingsindustriens underbrancher kan altså forklare lidt under halvdelen af faldet i fremstillingsindustriens samlede lønkvote. Hvis, som et tænkt eksempel, de seneste fem års brancheglidning fortsætter de næste fem år, samtidig med at lønkvoterne inden for brancherne holdes konstant, vil brancheglidningen alene medføre, at fremstillingsindustriens samlede lønkvote falder med 5,0 procentpoint. 6

7 75 Lønkvoten inden for fremstillingsindustrien er påvirket af brancheglidning Aflønning af ansatte i procent af bruttoværditilvækst Fremstillingsindustri med samme brancheglidning i de næste fem år som i de foregående fem år ( ). Lønkvoterne inden for de enkelte brancher er holdt uændrede fra 2013 og frem. Anm.: Brancheglidningen er opgjort ved den samme underordnede vækst i BVT som i perioden fra 2008 til Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Lønkvoter skal sammenlignes med udlandet for at sige noget om konkurrenceevnen 2. Lønkvoter skal ses i forhold til udlandet For at bruge lønkvoter som udtryk for konkurrenceevne skal disse sammenlignes med udlandet. Inden for fremstillingsindustrien steg den danske lønkvote frem til 2007, mens den faldt i udlandet, hvilket ledte til forringelser af konkurrenceevnen. Siden 2008 er den danske lønkvote faldet, mens den udenlandske er steget. I 2013 var den sammenvejede udenlandske lønkvote for første gang større end den danske. 68 Lønkvoten inden for fremstilingsindustri Aflønning af ansatte som andel af bruttoværditilvækst, procent Danmark Udland Anm.: Udlandet består af følgende lande: Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Grækenland, Frankrig, Italien, Ungarn, Holland, Østrig, Polen, Portugal, Spanien, Island, Finland, Sverige, Storbritannien, Norge og USA. Landene er vejet sammen med kronekursvægte fra Landene dækker 79,6 pct. af landene fra det samlede kronekursindeks. Kilde: Eurostat, Danmarks Nationalbrank og DI-beregninger Siden 4. kvartal 2013 er den danske lønkvote steget lidt, mens den er aftaget marginalt i et sammenvejet udland. Prisudviklingen påvirker resultaterne Lønkvoten opgøres i løbende priser, hvilket betyder, at den afspejler forholdet mellem arbejdsomkostningerne og timeproduktiviteten i løbende priser. Lønkvoten fanger bytteforholdsgevinster og stiger derfor ikke nødvendigvis som følge af højere lønninger, så længe virksomhederne kan øge priserne på deres varer tilsvarende. 7

8 Bytteforholdsgevinster opstår, når eksportpriserne stiger mere end importpriserne. Vi har i Danmark over de seneste år oplevet forbedringer af vores bytteforhold, da de varer vi producerer og eksporterer er steget mere i pris, end de varer vi importerer. F.eks. har vi i Danmark en relativt stor produktion af fødevarer og medicin, hvor der har været en gunstig prisudvikling, mens vi importerer meget forbrugerelektronik, hvor priserne typisk er faldende. Men bytteforholdsgevinster dækker typisk over brancheforskelle Bytteforholdsgevinsterne kommer typisk af, at det vi eksporterer er forskelligt fra det vi importerer, og dækker dermed over underliggende forskelle i branchestrukturerne og den varekurv vi handler med. Derfor skal man være meget varsom ved at korrigerer for bytteforholdsforbedringer, når man ser på konkurrenceevnen. På samfundsplan og overordnet brancheniveau kan bytteforholdsgevinster tolkes som forbedringer af konkurrenceevnen, men ikke nødvendigvis for den enkelte virksomhed. En dansk slagterivirksomhed bliver ikke mere konkurrencedygtig af, at der i dag skal sælges mindre kød for at købe en ny computer. Slagterivirksomheder skal sammenlignes med tilsvarende virksomheder i udlandet for at sige noget meningsfyldt om udviklingen i deres konkurrenceevne. De fleste underbrancher har haft forringelser af den relative lønkvote Ved at zoome ind på underbrancherne inden for fremstillingsindustrien fremgår det, at lønkvoten inden for de fleste områder er højere i Danmark end i udlandet. 75 Lønkvoten inden for føde-, drikke- og tobaksindustri Aflønning af ansatte som andel af bruttoværditilvækst, procent Danmark Udland Anm.: Udlandet består af følgende lande: Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien, Ungarn, Holland, Østrig, Portugal, Spanien, Island, Sverige og USA. Landene er vejet sammen med kronekursvægte fra Udlandet kan desværre kun føres frem til 2012 da der pt. mangler data for Frankrig, Spanien, Tyskland, Portugal og Sverige for Kilde: Eurostat, Danmarks Nationalbrank og DI-beregninger Eksempelvis er lønkvoten inden for føde-, drikke- og tobaksvirksomheder højere i Danmark end i udlandet, hvilket gælder for hele perioden fra 2000 til Vores relative lønkvote (lønkonkurrenceevne) inden for føde-, drikke- og tobaksindustri er faktisk blevet forringet fra at være 15,2 pct. højere i 2000 til, at være 20,1 pct. højere end i udlandet i

9 Dansk lønkvote relativt til udlandet Dansk lønkvote relativt til udlandet, afvigelse i procent Olieraffinaderier mv. 134,6 76,2 Metalvareindustri 5,9 41,0 Trykkerier mv. 9,7 31,4 Fremst. af metal 14,4 29,6 Fremst. af motorkøretøjer, dele hertil og andre transportmidler 26,9 27,0 Papirindustri 20,9 25,2 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 15,2 20,1 Plast- og gummiindustri -9,9 19,7 Tekstil- og læderindustri -7,6 16,3 Glas- og betonindustri 3,5 14,5 Maskinindustri 2,7 13,8 Reparation og installation af maskiner og udstyr -2,7 10,2 Træindustri 2,5 3,8 Kemisk industri -1,0-0,8 Fremst. af elektrisk udstyr 2,4-1,4 Elektronikindustri -1,5-3,6 Møbel- og anden industri -11,1-19,5 Medicinalindustri -44,3-22,2 Anm.: Udlandet består af følgende lande: Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien, Ungarn, Holland, Østrig, Portugal, Sverige og USA, der kan dog være afvigelser på enkelte branche afhængig af de tilgængelige data. Landene er vejet sammen med kronekursvægte fra Udlandet kan desværre kun føres frem til 2012 da der pt. mangler data for Frankrig, Tyskland, Portugal og Sverige for Kilde: Eurostat Bortset fra olieraffinaderier, elektronikindustri, fremstilling af elektrisk udstyr samt møbel- og anden industri er vores relative lønkvote blevet forværret fra 2000 til Det bør her bemærkes, at den danske lønkvote er blevet reduceret markant inden for en lang række underbrancher i 2013, men pga. manglende data for udviklingen på underbrancher i Tyskland, Sverige, Portugal og Frankrig er det desværre endnu ikke muligt at danne et sammenvejet udland for Det anbefales at se på underbrancherne inden for fremstillingsindustrien, da de overordnede tal for fremstillingsindustrien, som vist tidligere, dækker over mere end isolerede fald i lønkvoterne. Eliminering af bytteforholdsgevinster der udspringer af forskelle i branchesammensætningen Udviklingen i de relative lønkvoter på underbrancherne inden for fremstillingsindustrien viser altså et andet billede, end hvis der blot ses på de overordnede tal for fremstillingsindustrien. Den samlede lønkvote inden for fremstillingsindustrien fanger ændringer i bytteforholdet, men bytteforholdsgevinsterne kommer primært som følge af forskelle i branchestrukturerne. Ved at se på lønkvoterne, hvor udlandet er vejet sammen med den danske branchestruktur, elimineres bytteforholdsgevinster, der skyldes brancheforskelle. 9

10 110 Relativ lønkvote inden for fremstilingsindustri Fremstillingsindustriens lønkvote i forhold til udlandet, indeks 2000 = Relativ lønkvote Relativ lønkvote, samme brancestruktur som Danmark Relativ lønkvote, samme brancestruktur som Danmark anno Anm.: Udlandet består af følgende lande: Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien, Spanien, Ungarn, Holland, Østrig, Portugal, Island, Sverige og USA. Landene er vejet sammen med kronekursvægte fra Udlandet kan desværre kun føres frem til 2012 fordelt på brancher da der pt. mangler data for Frankrig, Tyskland, Portugal og Sverige for Kilde: Eurostat, Danmarks Nationalbrank og DI-beregninger Lønkvoten i den samlede fremstillingsindustri relativt til udlandet er siden 2000 blevet reduceret med 5 pct. point. Som det fremgår af figuren og af ovenstående afsnit, så dækker en del af dette fald dog over for forskydningerne i branchestrukturerne. Faldet kan således ikke nødvendigvis tolkes som en bedring af lønkonkurrenceevnen. Den del af fremstillingsindustrien, der er tilbage, er i gennemsnit mere konkurrencedygtig end tidligere, men det har kostet mange arbejdspladser at nå dertil. Ses der i stedet for på de relative enhedslønomkostninger, som viser ændringer i løn, produktivitet og valuta i forhold til udlandet, fremgår det, at vi over de seneste år har genvundet noget af den tabte konkurrencekraft, men at vi fortsat mangler et godt stykke vej for at være tilbage på samme niveau som i