Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Mauri E. C. Christiansen : Relationen mellem fluoridindholdet i kommunernes drikkevand og caries : eksemplificeret ved DMF-S-værdier hos 12-, 15- og 18-årige i 2004 Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk

Relationen mellem fluoridindholdet i kommunernes drikkevand og caries eksemplificeret ved DMF-S-værdier hos 12-, 15- og 18-årige i 2004 Kim Ekstrand, Jette Christiansen og Mauri E.C. Christiansen Til trods for at fluoridkoncentrationen [F] i drikkevandet i dag antages at spille en mindre rolle for cariesforekomsten end tidligere, viste en undersøgelse fra 1999 at forskelle i [F] i de danske kommuner kunne forklare op til 40% af den interkommunale variation i børn og unges DMF-S-værdier. I denne artikel visualiseres: 1) [F] i og placeringen af de > 3.300 vandværker der er i Danmark og 2) kommunernes gennemsnitlige [F] og relationen mellem [F] og DMF-S-værdier hos børn og unge. Variationsbredden på kommuneniveau mht. [F] er fra 0,05 ppm til 1,58 ppm. Gennemsnittet for Danmark er 0,32 ppm vægtet gennemsnit). Denne artikel konfirmerer at forskelle i [F] også i 2004 kan forklare 30-40% af den interkommunale variation i DMF-S-værdier, eksemplificeret ved 12-, 15- og 18-årige. Der er en stærk sammenhæng mellem øget [F] og lavere DMF-S-værdier op til omkring 0,3 ppm på alle alderstrin. Ved [F] over 0,3 ppm minimeres denne sammenhæng. I kommuner/områder hvor [F] er < 0,3 ppm bør dette forhold tages i betragtning i såvel den generelle som den individuelle cariesforebyggende indsats. I1930 erne kortlagde den amerikanske tandlæge og embedsmand i US Public Health Service, H.T. Dean, sammenhængen mellem fluoridindholdet i drikkevandet, forekomst og alvorlighed af dental fluorose og dental caries 1). Det berømte udsagn at 1 ppm fluorid i drikkevandet er optimalt ud fra et dentalfluorid- og cariesmæssigt synspunkt, blev lanceret. Adskillige studier og oversigtsartikler har efterfølgende estimeret at fluorid i drikkevandet kan resultere i en ca. 50% reduktion i DMF-T/S- og i def-t/s-værdier hos børn og unge 2-7). Baggrundsstudierne blev udført før 1980 erne hvor fluoridtandpasta ikke var så hyppigt anvendt som efter 1980. Organiseret forebyggende tandpleje var ligeledes mindre udviklet, og studier fra 1980 erne og frem viser at under disse nye omstændigheder er effekten fra fluorid i drikkevandet på caries faldet til omkring 18-20%, vel at mærke når det anses for mest effektivt 8-9). Under danske forhold fandt Ekstrand et al. 10) for nylig at der var en betydelig positiv sammenhæng mellem [F] i kommunernes drikkevand og DMF-S-værdier hos børn og unge, men kun i niveauet fra 0,05-0,3 ppm. Ved højere [F] sås ikke en yderligere dosis-respons-relation mellem DMF-S-værdier og [F]. Variationsbredden af [F] i de danske kommuner i denne undersøgelse var angivet til mellem 0,0 og 1,4 ppm, med et landsgennemsnit på 0,3 ppm. Formålet med denne artikel er at illustrere hvordan [F] varierer i Danmarks mange vandværker/anlæg > 3.300), og at udregne et vægtet [F]-gennemsnit på kommuneniveau og relatere dette til DMF-S-værdier hos børn og unge i 2004. Materiale og metoder Siden 1999 har der eksisteret et samarbejde mellem Afdeling for Tandsygdomslære og Endodonti på Tandlægeskolen, Københavns Universitet, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse GEUS) og Sundhedsstyrelsen. Efter anmodning har forfatterne fra GEUS fået adgang til data omkring [F] i kommunernes drikkevand i perioden 1988 til 2004. Forfatterne har ligeledes fra Sundhedsstyrelsen fået adgang til cariesdata på børn og unge, også på kommuneniveau fra 1996 til 2004 SCOR-tabeller). I den aktuelle undersøgelse benyttes data omkring [F] i de enkelte vandværker/anlæg fra perioden 2000-2004 gennemsnit). Alle store og mindre, såvel offentlige som private vandværker, samt små private vandværker helt ned til dem der forsyner tre husstande, er inkluderet. Ligeledes indgår anlæg der forsyner institutioner, hospitaler og skoler. Brønde der forsyner enkelthusstande er ikke med. I alt er der data fra 3.364 vandværker/anlæg. Caries udtrykkes i denne undersøgelse ved gennemsnitli- 790 TANDLÆGEBLADET 2005 109 NR. 10

ge DMF-S-værdier på 12-, 15- og 18-årige i 2004, alle på kommuneniveau. Udgangspunktet var at alle kommuner og klinikkommuner såvel som praksiskommuner skulle indgå n = 275). Bornholm som blev til en regionskommune i 2003, indgår med data fra de fem gamle kommuner. I en del kommuner var indberetningsprocenterne dog meget lave, eller kommunen havde slet ikke indberettet til Sundhedsstyrelsen. Inklusionskriterier blev derfor etableret. Kun kommuner der havde registreret DMF-S-værdier på > 60% af den relevante årgangsbredde, blev inkluderet i analyserne. Årgangsbredderne fandtes gennem Danmarks Statistik. Et par kommuner havde registreret sv.t. > 120% af årgangsbredden; de blev ligeledes siet fra. På de 18-årige var der et tillægskriterium: hvis mellem 50% og 60% af de unge var registreret, blev kommunen inkluderet når > 100 18-årige i den pågældende kommune var blevet registreret. I alt blev 27 og 35 kommuner siet fra hos de 12- og 15-årige. I alt 155 kommuner indberettede cariesdata på de 18-årige ikke obligatorisk); efterfølgende blev 15 siet fra. Statistik Indledningsvis fremstillede GEUS et Danmarkskort Fig. 1) som viser placeringen af de enkelte vandværker/anlæg, og som med farver illustrerer fluoridindholdet i drikkevandet som gennemsnitsværdier over en femårig periode 2000-2004). Forfatterne fremstillede et nyt kort Fig. 2) som på kommuneniveau viser det vægtede gennemsnit af [F]. Beregningerne tog udgangspunkt i hvor meget vand det enkelte vandværk/anlæg leverede i forhold til alle vandværker/anlæg i kommunen. Det vægtede gennemsnit og log10 vægtede gennemsnit blev plottet mod DMF-S-værdier for 12-, 15- og 18-årige i de enkelte kommuner. Der blev foretaget regressionsanalyser for at undersøge hvor meget variationen i [F] kan forklare af den interkommunale variation R 2 ) i DMF-S-vædier hos 12-, 15- og 18-årige. Endelig blev der foretaget regressionsanalyser for at undersøge på hvilket niveau dosis-respons-relationen mellem [F] og DMF-S-værdierne, udtrykt ved en lige linje, ikke var signifikant forskellig fra en linje med hældningen 0 ingen sammenhæng). Gennemsnitlige DMF-S-værdier under og over disse grænser blev udregnet. Pga. de mange test besluttedes det at anvende 1% som signifikansniveau. Resultater I 24 tilfælde var forskellen mellem det gennemsnitlige fluoridindhold og det vægtede > ± 0,1 ppm; i resten af tilfældene 93%) var der kun forskel på anden decimal. Den Tabel 1. Fluoridindholdet i drikkevandet i 12 vandværker/anlæg i en tilfældigt valgt kommune nr. 387). Kommune 387 ppm [F] Vandmængde m 3 ppm x vandmængde 1,13 8.505 9.639 1,1 0 0 0,84 51.931 43.708,59 0,78 236.031 182.924 0,67 0 0 0,57 37.379 21.368,33 0,64 41.398 26.356,73 0,38 113.908 43.388,59 0,25 48.713 12.178,25 0,38 0 0 0,33 31.950 10.543,5 0,27 33.288 8.854,61 Gennemsnit 0,60 I alt 603.103 I alt 358.961,62 Produktet ppm x vandmængde er udregnet med flere decimaler i [F] end angivet. største forskel var 0,5 ppm. Det vægtede landsgennemsnit var 0,32 ppm. Tabel 1 viser variationen i fluoridindholdet i forskellige vandværkers/anlægs vand inden for en tilfældigt valgt kommune. Som det ses er variationen betydelig, men også i dette tilfælde bliver det vægtede fluoridindhold 358.961,62/ 603.103 = 0,60) i drikkevandet det samme som gennemsnittet = 0,60. Fig. 1 illustrerer [F] i de enkelte vandværker/anlæg og disses placering i landet. Farverne og deres relaterede værdier er angivet på kortet. I Fig. 2 er de enkelte kommuner farvelagt i forhold til deres vægtede niveau af [F]. De gennemsnitlige DMF-S-værdier for de 15-årige i de enkelte kommuner er angivet dér hvor der var brugbare data > 60% registrerede). Fig. 3 viser et eksempel på sammenhængen mellem [F] og 12-åriges DMF-S-værdier i de enkelte kommuner. Tendenskurven viser at hvis [F] øges fra 0,05 til omkring 0,3 ppm, falder DMF-S-værdien, men dét forhold at kurven efterfølgende flader ud mere parallel med X-aksen) indikerer at dosis-respons-sammenhængen minimeres ved [F] > 0,3 ppm. I Fig. 4 er der foretaget en logaritmisk transformation af fluoriddata fra Fig. 3. Som det fremgår gør en sådan transformation at data fordeler sig mere lineært den sorte linje), hvilket er grundlaget for at foretage lineære regressionsana- TANDLÆGEBLADET 2005 109 NR. 10 FAGLIGE ARTIKLER 791

792 TANDLÆGEBLADET 2005 109 NR. 10 Fluoridindhold lyser. Sådanne analyser kan estimere hvor stor en forklaringsværdi R 2 ) variationen i [F] har på den interkommunale variation i DMF-S-værdi på de 12-, 15- og 18-årige. Ligeledes kan sådanne analyser give svar på om det virkelig forholder sig som nævnt ovenfor, at dosis-respons-sammenhængen af [F] flader ud ved ppm-værdier >0,3 ppm hældningskvotienterne af den røde og den grønne regressionslinje Fig. 4)). Laveste landsgennemsnit og højeste DMF-S-værdier for N ÊÚ Fig. 1. Kort som viser placeringen og [F]-niveauet i de danske vandværker/anlæg. Fig. 1. Map illustrating the location of and the [F]-level in the Danish waterworks. Fluoridindholdet i drikkevandet Gennemsnitsværdi per anlæg Fluorid mg/l 0-0,01 0,01-0,1 0,1-0,5 0,5-1 1-1,5 1,5-3 over 3 N ÊÚ

Holmsland 5,47 Lemvig 4,46 Glamsbjerg 2,76 Thyborøn- Harboøre 5,24 Thyholm 4,89 Ulfborg- Vemb 5,24 Ringkøbing 4,21 Blåvandshuk 4,98 Fluoridindholdet i drikkevandet i de danske kommuner vægtet gennemsnit) Sydthy Blåbjerg Varde 5,43 Fanø Esbjerg 4,35 0,05-0,099 fluorid mg/l~ppm. 0,1-0,29 0,3-0,49 0,5-0,99 >1,0 Regionsgrænser Nye kommunegrænser Thisted 3,20 Struer 3,71 Holstebro 4,31 Trehøje 5,18 Videbæk 5,50 Skjern 3,92 Egvad 3,51 Ølgod 4,57 Morsø 5,37 Skærbæk 5,89 Bredebro 6,19 Højer 3,02 Spøttrup 6,38 Hanstholm Sundsøre 3,13 Sallingsund 4,18 Vinderup 2,92 Aulum- Haderup 3,84 Aaskov 3,46 Grindsted 5,08 Tønder 2,57 Herning 2,91 rup 3,84 Gram 2,71 Fjends 4,93 Karup 4,72 Rødding 3,06 Nørre- Rangstrup 2,91 Løgumkloster 5,11 Brande 3,80 Farsø 7,23 Ikast 4,31 Give 2,98 Kjellerup 4,11 Them 3,38 Gråsten 2,44 Bov 3,88 Gjern 2,94 Vamdrup 4,05 Christiansfeld 1,96 Vojens 4,18 Haderslev 4,77 Rødekro 1,64 Møldrup 3,32 Viborg 3,47 Nibe 2,30 Aalestrup 4,92 Aabenraa 2,97 Hjørring 3,58 Brønderslev 4,11 Århus 2,39 Sindal 2,35 Dronninglund 3,75 Hals 2,71 Sejlflod 2,92 Støvring 2,96 Skørping 2,01 Tjele 3,34 Bjerringbro Hvorslev 3,40 Brædstrup 5,38 Billund Børkop 1,94 Helle 6,13 Fredericia Holsted 2,30 Brø- Vejen Lunderskov 3,25 Kolding 2,62 Bramming 2,30 Middelfart 2,89 4,31 4,91 Ribe 3,19 Fjerritslev 3,35 Skive 4,65 Tinglev 3,85 Løgstør 2,74 Hedensted 3,65 Vejle 3,14 Nørre- Snede 4,28 Egtved 2,65 Brovst 4,01 Aars 4,48 Tørring- Uldum 2,79 Jelling 2,00 Lundtoft 2,65 Pandrup 3,32 Silkeborg 2,40 Nørager 2,92 Ry 3,06 Sundeved Broager 1,45 Løkken- Vrå 4,66 Aabybro 4,36 Hobro 3,20 Aalborg 3,55 Arden 3,21 Hammel 2,62 Sønderborg 2,10 Hinnerup 1,64 Galten 2,12 Hørning 4,07 Nr. Aaby 2,00 Skanderborg 2,22 Gedved 3,26 Horsens 2,38 Assens 2,50 Hirtshals 3,26 Odder 2,61 Broby 0,91 Haarby 2,17 Nordborg 3,50 Augustenborg 2,43 Sydals 3,66 Sæby 3,25 Bogense 3,48 Otterup 3,21 Ejby Søndersø 3,28 2,77 Aarup 1,75 Hadsund 1,96 Mariager 2,49 Nørhald Purhus 3,26 1,89 Randers 2,79 Langå 3,53 Juelsminde 3,50 Hadsten 3,02 Sønderhald 4,04 Vissenbjerg Tommerup 2,88 Fåborg 2,49 Skagen 3,19 Rougsø 3,10 Odense 3,13 Ærøskøbing 4,38 Frederikshavn 3,00 Årslev 3,47 Ringe 3,01 Midtdjurs 2,88 Rønde 2,87 Samsø Munkebo 2,52 Langeskov 2,01 Ørbæk 1,81 Ryslinge 1,19 Egebjerg 2,97 Marstal 3,68 DMF-S for 15 årige i 2004 Nr. Djurs 2,61 Ebeltoft 3,34 Gudme 3,04 Svendborg 2,39 Grenaa 2,98 Ullerslev 1,95 Rudkøbing 2,09 Sydlangeland 2,68 Tranekær 0,88 Læsø 2,07 Lejre 1,86 Kalundborg 2,71 Kerteminde 1,88 Nyborg 1,94 J.pris 2,75 Skibby 2,15 Fr.sund 2,61 Roskilde 2,08 Gørlev Bjergsted 2,77 Korsør 4,87 Skævinge 2,16 Skælskør 1,78 Dragsholm 2,83 Holbæk Ledøje-Smørum 2,46 Svinninge 1,97 2,82 Gundsø Jernløse Tornved 2,71 Hvalsø Roskilde 2,08 2,64 2,15 Lejre Tølløse 1,86 Ramsø Dianalund Stenlille 4,11 2,00 Solrød 1,22 2,31 2,05 Høng 3,40 Ølst. 1,98 Gundsø Ramsø 2,00 Solrød 1,22 Hvidebæk 1,96 Helsinge 2,24 Slangerup Slagelse 2,32 Hillerød 1,95 Stenløse Greve 1.19 Sorø 2,43 Allerød 1,90 Ledøje- Smørum 2,46 Fredensborg- Humlebæk 2,03 Værløse 1,35 Ballerup 1,63 Fr.sund 2,61 Skovbo 1,74 Køge 1,58 Vallø 1,86 Haslev Holmegård 2,14 Fladså 1,73 Karlebo 1,70 Hørsholm 1,73 Birkerød 1,82 Rosenholm Albertslund 2,27 Høje- Brøndby Taastrup 2,29 Ishøj 2,33 Ringsted 3,07 Hashøj Suså 1,87 1,71 Fuglebjerg 1,32 Næstved 1,81 Ølst. 1,98 Rønnede 2,44 Fakse 1,74 Præstø 1,58 Vordingborg 2,01 Langebæk 3,29 Søllerød 1,83 Lyngby-Taarbæk 0,96 Gladsaxe 2,82 Herlev 3,40 Glostrup Vallensbæk 1,39 Skibby 2,15 Rødovre 2,47 Hvidovre Stenløse Ravnsborg 1,21 Nr. Alslev 3,61 Nakskov Sakskøbing Højreby Stubbekøbing Maribo 3,34 Nykøbing Rudbjerg Falster 2,18 3,01 Rødby Nysted Holeby Sydfalster 4,05 Gentofte 1,79 Fr.berg 2.67 København 3,04 Tårnby 1,91 1,61 Stevns 1,84 Møn 1,86 Dragør 1,81 Græsted- Gilleleje 2,24 Helsinge Helsingør 2,48 2,24 Fredensborg- Hillerød Humlebæk 2,03 Nykøbing-Rørvig 1,95 1,05 Skævinge Karlebo 1,70 Jægerspris 2,16 Trundholm 2.75 1,77 Sl.rup Fr.værk 2,47 Hundested 2,24 Hasle 1,26 Rønne Bramsnæs 1,62 Aakirkeby 1,19 Farum 2,92 Allinge-Gudhjem 1,26 Nexø 0,56 Fig. 2. Danmarkskort der viser kommunernes gennemsnitlige [F]. Tallet som er placeret i de fleste kommuner angiver 15-åriges gennemsnitlige DMF-S-værdi i kommunen i 2004. Fig. 2. Map illustrating the [F] related to each municipality. The figure placed in the majority of the municipalities corresponds to the mean DMF-Svalues among 15-year-olds in 2004. TANDLÆGEBLADET 2005 109 NR. 10 FAGLIGE ARTIKLER 793

Fluoridindhold DMF-S 12-årige 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Fig. 3. Plotdiagram som illustrerer relationen mellem [F] i kommunerne og 12- åriges gennemsnitlige DMF- S-værdier i 2004. Fig. 3. Scatter diagram showing the relationship between [F] in the municipalities and the mean DMF-S-values on 12-year-olds in 2004. 0,5 0 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 [F] DMF-S 12-årige 3,5 3 2,5 2 1,5 Fig. 4. Plotdiagram som illustrerer relationen mellem log10 [F] i kommunerne og 12-åriges gennemsnitlige DMF-S-værdier i 2004. Regressionslinjerne er angivet; sort: for hele materialet, rød: for kommuner med [F] 0,33 ppm; grøn: for kommuner med [F] > 0,33 ppm. 0 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 0,20 0,40 Log10 [F] 1 0,5 Fig. 4. Scatter diagram showing the relationship between log10[f] in the municipalities and the mean DMF-S-values on 12-yearolds in 2004. The regression lines are shown; black: representing the total material, red: representing municipalities with [F] 0,33 ppm; green: representing municipalities with [F] > 0,33. de 12-, 15- og 18-årige er angivet i Tabel 2. Den interkommunale variation er betydelig; eksempelvis er der en faktor 13 i forskel mellem laveste og højeste værdier på de 15-årige. Den forklarende værdi af [F] på den interkommunale variation på de 12-, 15- og 18-årige ligger på omkring 35% Tabel 2). Hældningskvotienten på den røde linie i Fig. 4 B = 1,33), som repræsenterer sammenhængen mellem DMF-S-værdier på de 12-årige i de kommuner som har et [F] på 0,33 ppm, er signifikant forskellig P < 0,01) fra en linje med ingen hældning B = 0). På trods af at hældningskvotienten B) på den grønne linje er 0,65, er den ikke forskellig fra 0 på et statistisk niveau på 1% P = 0,01). Den repræsenterer sammenhængen mellem DMF-S-værdi og de kommuner der har et fluoridindhold på > 0,33 ppm. De statistiske analyser for de 15- og 18-årige viser samme tendens Tabel 2). 794 TANDLÆGEBLADET 2005 109 NR. 10

Tabel 2. DMF-S-data og resultater fra regressionsanalyser, relateret til hhv. 12-, 15- og 18-årige. Grænse ppm 1) Linjens hældingskoefficient B) 2) P-niveau 3) Interkommunal n = antal kommuner 4) variation Forklarende Gennemsnits-DMF-S 5) i DMF-S-værdi værdi af [F] 1 standarddeviation 6) Gennem- P- Alder Range snit R 2 ) niveau 1 2 3 4 5 6 1 2 3 4 5 6 12-årige 0,24-3,43 1,22 0,30 P< 0,001 0,33 1,33 P<0,0001 172 1,39* 0,51 >0,33 0,65 P=0,014 76 0,96** 0,38 15-årige 0,56-7,23 2,76 0,38 P< 0,001 0,34 3,23 P<0,0001 167 3,24* 1,14 >0,34 1,30 P=0,015 73 2,11** 0,72 18-årige 1,34-12,23 5,24 0,39 P< 0,001 0,29 4,70 P<0,0001 88 6,20* 1,62 >0,29 2,17 P=0,03 52 4,28** 1,26 * Signifikant højere end** P<0,01 Gennemsnitlige DMF-S-værdier under/over grænserne Tabel 2) i de enkelte aldersklasser er angivet. I alle tilfælde var gennemsnittet af DMF-S-værdierne under grænserne signifikant større end gennemsnittet over grænserne P < 0,01). Den procentvise forekomst på landsniveau af 12-, 15- og 18-årige med DMF-S-værdier = 0 var hhv. 60%, 40% og 23% Sundhedsstyrelsen, 2004, mikrofilm). Diskussion I denne undersøgelse kunne variationen af kommunernes [F] forklare ca. 35% af variationen i DMF-S-værdierne. Det er på niveau med dét Ekstrand et al. 10) fandt, men med DMF-Sdata fra 15- og 18-årige i 1999 og med gennemsnitligt [F] i perioden 1988-1998. Ligeledes er det forhold at dosis-respons-sammenhængen minimeres når [F] er > 0,3 ppm, også i overensstemmelse med fund fra undersøgelsen fra 1999. Da to analyser fra 1999 og tre analyser fra 2004 viser samme tendens, må resultaterne være troværdige, eller også er der en systematisk fejl i data fra både 1999 og 2004. If. GEUS er der kun få fejlmuligheder som kan påvirke fluoriddata, herunder analysefejl eller skrivefejl på de enkelte vandværker/anlæg. Det store antal data og den femårige periode gennemsnitsdata) som data er indsamlet over, gør dog at disse fejlkilder må anses som ubetydelige. I denne undersøgelse er der udregnet et vægtet gennemsnit, relateret til den vandmængde de enkelte vandværker/anlæg udskiller, i forhold til det andre vandværker/anlæg i samme kommune udskiller. Selv om forskellen mellem det gennemsnitlige og det vægtede gennemsnitlige fluoridindhold var lille i de fleste kommuner, fandt vi det rigtigst at benytte det vægtede gennemsnit. Cariesdata er fra to årgange hvor der er registreringspligt, og analyserne viste at > 80% af de 12- og 15-årige og ca. halvdelen af de 18-årige ingen registreringspligt) var blevet registreret i 2004. Kohorter i Danmark er på omkring 50-60.000, så det er et meget stort antal børn og unge som indgår i denne undersøgelse. Data er derfor valide, men det forhold at der ikke er en direkte sammenhæng mellem [F] i en kommune eller et område i kommunen og den enkelte persons forbrug af drikkevand, er selvfølgelig problematisk. Det faktum at kommuner med [F] lavere end landsgennemsnittets < 0,32 ppm) i gennemsnit havde højere DMF-S-værdier end kommuner med et [F] højere end landgennemsnittets på alle de tre involverede alderstrin, taler imidlertid for at [F] har en betydning for cariesudviklingen i Danmark Tabel 2). Undersøgelser har vist at fluorid i tandpasta har en stor cariesreducerende effekt, især på unges permanente tænder; jo højere koncentration, desto bedre effekt 11). Dét at børste tænder med fluoridtandpasta har således to vigtige egenskaber i forsøget på at forebygge/kontrollere caries: 1) at fjerne bakterier og 2) at tilføre fluorid i relevante koncentrationer. I Danmark er der tandpastaer med et fluoridindhold på < 500 ppm, ca. 1100 ppm og ca. 1500 ppm. For nylig blev en tandpasta med 5.000 ppm lanceret, men den er receptpligtig. Der er således muligheder for tandlæger og tandplejere for at anvise den rette fluoridtandpasta til deres patienter, baseret på personens cariesrisiko, og som det er vist i denne TANDLÆGEBLADET 2005 109 NR. 10 FAGLIGE ARTIKLER 795

Fluorindhold undersøgelse er børns og unges cariesrisiko relateret også til [F]. Det skal påpeges at det forhold at variation i [F] kan forklare ca. 35% af variationen i DMF-S-værdier for alle tre aldersgrupper 12-, 15- og 18-årige), indikerer at der er en fortsat effekt af [F] også på voksne. Budskabet fra denne undersøgelse er at i de kommuner eller områder i kommunerne hvor [F] er < 0,3 ppm, bør dette forhold tages i betragtning i såvel den generelle som i den individuelle cariesforebyggende indsats. I den generelle indsats er det oplagt via lokale medier at formidle hvordan [F] er i nærområdet, så klinikkens patienter er bevidste om konsekvenserne af [F] < 0,3 ppm. I den individuelle behandling af patienter kan en»fluoranamnese«være relevant, fx hos patienter børn som voksne) med høj risiko for cariesudvikling, på patienter med hurtig cariesprogression, eller hos børn i risiko for dental fluorose. Med fluoranamnese menes at der opsamles informationer om hvilken tandpasta patienten bruger ppm F), informationer om alternative fluoridkilder fra føden te, V6-tyggegummi, Ramløsa-vand etc.) og selvfølgelig om [F] i patientens nærområde, herunder om patienten drikker og bruger vand fra nærområdet. Mere detaljerede oplysninger om det enkelte vandværk/ anlæg [F] Fig. 1) kan fås på www.odont.ku.dk, under 1) Afdelinger, 2) Tandsygdomslære og herefter oplysninger om fluor, ark 2. Tak Forfatterne ønsker at takke projektleder Lisbeth Tougaard, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse GEUS), og afdelingstandlæge, ph.d. Maria Malling, Sundhedsstyrelsen, for at stille data til rådighed. English summary The relationship between fluoride concentrations in the water supply in the Danish municipalities and corresponding levels of caries experience in 12-, 15- and 18-year-olds The aims of this study were 1) to visualize the inter-municipality variation in fluoride concentrations [F] in the water supply in Denmark s 275 municipalities, and 2) to investigate the association between [F] and caries experience in the individual municipalities. [F] data were obtained from the Geological Survey of Denmark and Greenland GEUS) and caries data from the National Board of Health. The [F] ranged from 0.05 ppm in some municipalities to 1.58 ppm in other municipalities, with a national mean of 0.32 ppm. The results were that the inter-municipality variations in [F] could explain about 35% of the corresponding variations in DMF-S-values among twelve, 15 and 18-year-olds. There was a strong positive correlation between increasing [F] and decreasing DMF-S from 0.05 ppm to about 0.3 ppm; above this level the correlation was not significantly different from 0. Based on the results, it is recommended that [F] in the local areas is taking into consideration when planning caries preventive programmes or caries management in general. Litteratur 1. Dean HT, Jay P, Arnold FA, Elvove E. Domestic water and dental caries II. A study of 2832 white children aged 12-14 years, of 8 suburban Chicago communities, including Lactobacillus Acidophilus studies of 1761 children. Public Health Reports 1941; 56: 761-92. 2. Dean HT, Arnold FA, Jay P, Knutson JW. Studies on the mass control of dental caries through fluoridation of the public water supply. Public Health Report 1950; 65: 1403-8. 3. Arnold FA, Likins RC, Russell AL, Scott DB. Fifteenth year of the Grand Rapid Fluoridation Study. In: McClure FJ, editor. Fluoride drinking waters. Bethesda, MA: National Institute of Dental Research; 1962. p. 253-6. 4. Backer-Dirks O. The relationship between the fluoridation of water and dental caries experience. Int Dent J 1967; 17: 582-605. 5. Thylstrup A. Is there a biological rationale for prenatal fluoride administration? J Dent Child 1981; 48: 103-8. 6. Busse H, Bergmann E, Bergmann K. Fluoride and dental caries: Two different statistical approaches to the same data source. Stat Med 1987; 6: 823-42. 7. Ellwood R, Fejerskov O. Clinical use of fluoride. In: Fejerskov O, Kidd EAM, editors. Dental caries, the disease and its clinical management. Copenhagen: Blackwell Munksgaard; 2003. p. 189-222. 8. Brunelle JA, Carlos IP. Recent trends in dental caries in US children and the effect of water fluoridation. J Dent Res 1990; 69: 723-7. 9. Hausen H. How to improve the effectiveness of caries-preventive programs based on fluoride. Caries Res 2004; 38: 263-7. 10. Ekstrand KR, Christiansen MEC, Qvist V. Influence of different variables on the inter-municipality variation in caries experience in Danish adolescents. Caries Res 2003; 37: 130-41. 11. SBU-rapport: At förebygga karies. Statens beredning för medicinsk utvärdering. Rapport 161; 2003. p 45. Forfattere Kim Ekstrand, lektor, tandlæge, ph.d. Afdeling for Tandsygdomslære og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Jette Christiansen, tandlæge, og Mauri E.C. Christiansen, tandlæge Bornholms Kommunale Tandpleje Caries Fluor 796 TANDLÆGEBLADET 2005 109 NR. 10