Indholdsfortegnelse Side : 1/37 Kapitel Side Revision 0. Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 5 1.1 Generelt... 5 1.2 Definitioner... 5 2. Omfang... 6 2.1 Generelt... 6 2.2 Bygningsdele... 6 2.3 Projektering... 6 2.4 Byggeplads... 6 2.5 Sikkerhed og sundhed... 7 2.5.1 Generelt... 7 2.5.2 Midlertidige påvirkninger... 7 2.5.3 Risikospecifikation... 7 2.6 Omgivende miljø... 7 2.7 Kvalitetsstyring... 7 2.7.1 Generelt... 7 2.7.2 CE-mærkning mv.... 7 2.7.3 Garantierklæringer... 7 2.7.4 Kontroldokumentation... 7 2.7.5 D&V-dokumentation... 7 2.7.6 Autorisationsdokumentation... 8 2.7.6.1 Varmt arbejde... 8 2.7.6.2 Asbest... 8 2.8 Arbejdets planlægning... 8 2.9 Undersøgelser... 8 2.10 Prøver... 8 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer... 8 2.12 Rengøring... 8 2.13 ID-Nummerering og mærkning... 8 2.13.1 Anlæg og komponenter... 8 2.13.2 Rør og kanaler... 8 2.14 Integration af anlæg... 9 2.15 Indregulering, prøvning og idriftsætning... 9 2.15.1 Generelt... 9 2.15.2 Testperiode... 9 2.16 Brugerinstruktion... 9 2.17 Anmeldelser... 9 2.18 Service... 9 3. Generelle specifikationer... 10 3.1 Generelt... 10 3.1.1 CE-mærkning mv.... 10 3.1.1.1 Maskiner/anlæg... 10 3.1.1.2 Trykbærende anlæg... 10 3.1.2 Byggeplads... 10
Indholdsfortegnelse Side : 2/37 3.1.2.1 Generelt... 10 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger... 10 3.1.2.3 Transport og oplagring... 10 3.1.2.4 Stillads... 10 3.1.3 Arbejdets planlægning... 10 3.1.4 ID-kodesystem... 10 3.1.5 Udveksling af data... 10 3.2 Referencer... 10 3.2.1 Generelt... 10 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet10 3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet... 11 3.2.3.1 CE-Mærkning... 12 3.2.3.2 Mærkning... 12 3.2.3.3 Elmotorer... 12 3.2.3.4 Frekvensomformere... 12 3.2.3.5 Overspændingsbeskyttelse... 12 3.2.3.6 Gennemføringer... 12 3.2.3.7 Demontering... 12 3.2.3.8 Røranlæg... 12 3.2.3.9 Forsyningsanlæg... 15 3.2.3.10 Svejsning... 15 3.2.3.11 Korrosionsbeskyttelse... 15 3.2.3.12 Samlinger... 15 3.2.3.13 Kontrol... 15 3.2.3.14 Øvrige materialer og komponenter... 16 3.3 Projektering... 16 3.3.1 Generelt... 16 3.3.2 Dokumentation... 16 3.4 Undersøgelser... 16 3.4.1 Generelt... 16 3.4.2 Dokumentation... 16 3.5 Materialer og produkter... 16 3.5.1 Generelt... 16 3.5.1.1 Systemhardware, -software og netværk17 3.5.1.2 Elmotorer... 17 3.5.1.3 Frekvensomformere... 17 3.5.1.4 El-tracing... 17 3.5.1.5 Potentialudligning... 17 3.5.1.6 Målere... 17 3.5.1.7 EMC-miljø... 17 3.5.1.8 Forsyningsadskiller... 17 3.5.1.9 Overspændingsbeskyttelse... 17 3.5.2 Røranlæg... 17 3.5.2.1 Rør i jord... 17 3.5.2.2 Rør i bygning... 17 3.5.2.3 Bæringer... 18 3.5.2.4 Rørgennemføringer... 18 3.5.3 Forsyningsanlæg... 18
Indholdsfortegnelse Side : 3/37 3.5.3.1 Kedler og brændere... 18 3.5.3.2 Skorstene og røgrør... 18 3.5.3.3 Varmevekslere... 18 3.5.3.4 Varmtvandsbeholdere... 18 3.5.3.5 Trykholdeanlæg og ekspansionsbeholdere19 3.5.4 Komponenter i røranlæg... 19 3.5.4.1 Generelt... 19 3.5.4.2 Følere, termometre og manometre... 19 3.5.4.3 Ventiler og haner... 19 3.5.4.4 Motorventiler... 19 3.5.4.5 Pumper... 20 3.5.4.6 Filtre og snavssamlere... 20 3.5.5 Teknisk isolering... 20 3.5.6 Lukning omkring installationsgennemføringer... 21 3.6 Udførelse... 21 3.6.1 Generelt... 21 3.6.1.1 Elmotorer... 21 3.6.1.2 Frekvensomformere... 21 3.6.1.3 El-tracing... 21 3.6.1.4 Potentialudligning... 21 3.6.1.5 Målere... 21 3.6.1.6 Overspændingsbeskyttelse... 21 3.6.2 Mål og tolerancer... 21 3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer 21 3.6.4 Demontering... 21 3.6.4.1 Generelt... 21 3.6.5 Opretning... 21 3.6.5.1 Generelt... 21 3.6.6 Mærkning... 21 3.6.6.1 Anlæg og komponenter... 21 3.6.6.2 Rør og kanaler... 22 3.6.7 Røranlæg... 22 3.6.7.1 Rørlægning... 22 3.6.7.2 Samlinger... 22 3.6.7.2.1 Generelt... 22 3.6.7.2.2 Gevindsamlinger... 22 3.6.7.2.3 Svejsning... 22 3.6.7.2.4 Lodning... 22 3.6.7.2.5 Mekaniske koblinger... 23 3.6.7.3 Bæringer... 23 3.6.7.4 Komponenter i røranlæg... 23 3.6.7.4.1 Generelt... 23 3.6.7.4.2 Dykrør... 23 3.6.7.4.3 Aftap og udluftning... 23 3.6.7.4.4 Motorventiler... 23 3.6.7.4.5 Trykudtag... 23 3.6.7.5 Korrosionsbeskyttelse af rør mv.... 23 3.6.7.6 Tætheds- og trykprøvning... 23 3.6.7.7 Gennemskylning... 23
Indholdsfortegnelse Side : 4/37 3.6.7.8 Påfyldning... 24 3.6.7.9 Indregulering... 24 3.6.7.10 Støjforhold... 24 3.6.8 Teknisk isolering... 24 3.7 Relationer til andre arbejder... 24 3.7.1 Generelt... 24 3.7.2 Forudgående arbejder... 24 3.7.3 Koordinering... 24 3.7.3.1 Føringsveje... 24 3.7.4 Overdragelse... 24 3.8 Arbejdsmiljø... 24 3.9 Kontrol... 24 3.9.1 Generelt... 24 3.9.2 Projekteringskontrol... 24 3.9.3 Kontrol af undersøgelser... 24 3.9.4 Materiale- og produktkontrol... 24 3.9.5 Modtagekontrol... 24 3.9.6 Udførelseskontrol... 24 4. Bygningsdelsbeskrivelser... 25 Afløbsinstallationer... 25 Tagvandsinstallationer... 27 Brugsvandsinstallationer... 29 Varmeinstallationer... 31 Gulvvarme... 33 Strålevarme... 35 Sanitet... 36 Brandstigrør... 37 Bilag 1 Udbudskontrolplan... 1
1. Orientering Side : 5/37 1. Orientering 1.1 Generelt bips B2.410, Basisbeskrivelse vvs og denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for arbejdet. 1.2 Definitioner Herudover er følgende basisbeskrivelser gældende: bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer
3. Generelle specifikationer Side : 6/37 2. Omfang 2.1 Generelt 2.2 Bygningsdele Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: Afløb i bygning Tagvand fra elevatorskakt og trappetårn. Vandinstallationer i bygning Vandinstallationer i jord under og uden for bygning Varmeinstallationer i bygning Varmeinstallationer i jord under og uden for bygning Levering og montering af sanitet Teknisk isolering af egne installationer Huller og lukninger for egne installationer Følgende dele, der leveres under andre arbejder, monteres under dette arbejde: Motorventiler ved blandekredse Temperaturfølere til automatik Målere Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres under dette arbejde, men monteres under andre arbejder: Tagbrønde 2.3 Projektering Arbejdet omfatter projektering af følgende bygningsdele: Gulvvarmeanlæg Strålevarmeanlæg Bæringer, herunder også fastspændinger, styr og ekspansionsmuligheder for rørsystemer Projektmateriale skal fremsendes til byggeledelsen og tilsyn i elektronisk form. Projektmaterialet vil blive kommenteret inden for 10 arbejdsdage fra modtagelsen. 2.4 Byggeplads VVS-arbejdet omfatter etablering, vedligeholdelse og afrigning af vand- og afløbsinstallationer for den samlede byggeplads i omfang som dette fremgår af Byggesagsbeskrivelsen, Plan for Sikkerhed og Sundhed samt udbudstidsplanen.
3. Generelle specifikationer Side : 7/37 2.5 Sikkerhed og sundhed 2.5.1 Generelt 2.5.2 Midlertidige påvirkninger 2.5.3 Risikospecifikation 2.6 Omgivende miljø 2.7 Kvalitetsstyring 2.7.1 Generelt 2.7.2 CE-mærkning mv. CE-mærkning af de samlede bygningsinstallationer udføres under automatikarbejdet. Under VVS-arbejdet fremskaffes og afleveres alle nødvendige dokumenter herfor, som vedrører anlæg, komponenter og delmaskiner, der leveres under VVSarbejdet. 2.7.3 Garantierklæringer 2.7.4 Kontroldokumentation 2.7.5 D&V-dokumentation D&V dokumentaiton skal udføres iht. byggesagsbeskrivelsen, og skal som minimum indeholde følgende: Der udføres D&V dokumentation i form bygningsdelskort. Der udføres bygningsdelskort for hver enkelt bygningsdel. Bygningsdelskort skal som minimum indeholde følgende: Navn/betegnelse for bygningsdelen Specifikation, herunder produktnavn, type mv. Mængde Forventet levetid Eftersynsinterval Driftsplan med intervaller Vedligeholdelsesinterval Vedligeholdelsesaktivitet Derudover skal der udføres betjenings- og driftsvejledninger samt vedligeholdelsesvejledninger. Der udarbejdes tegninger som udført. Entreprenøren afleverer alle rettelser i forhold til tegninger på skitseform, med målsatte og tydeligt læsbare angivelser. Desuden påføres alle flow- og indreguleringsværdier på tegningerne, herunder indstillinger på ventiler mv. D&V dokumentation afleveres i elektronisk form i pdf-format eller tilsvarende let læsbart format.
3. Generelle specifikationer Side : 8/37 2.7.6 Autorisationsdokumentation 2.7.6.1 Varmt arbejde 2.7.6.2 Asbest 2.8 Arbejdets planlægning Der skal påregnes deltagelse i et projektgennemgangsmøde. Følgende dokumenter skal leveres til byggeledelsens orientering i elektronisk form: Protokol over Tætheds- og trykprøvning 2.9 Undersøgelser Følgende undersøgelser skal udføres: Det afklares med vandforsyningen præcist hvor og hvordan nyt vandstik skal tilsluttes. 2.10 Prøver 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Alle huller og gennemføringer i vægge og dæk for egne rør er indeholdt i arbejdet. Der skal indregnes boring i betonvægge for alle rørgennemføringer. Under VVS-arbejdet afsættes desuden recesser for føring af skjulte rør til brugsvands tapsteder samt brandslange skabe i betonelementvægge. Recesser indtegnes på elementtegninger fra betonelementleverandøren. Det påhviler VVS-arbejdet at koordinere dette arbejde direkte med betonelementleverandøren og sikre at arbejdet udføres i tide til, at elementleverandørens produktion og levering ikke forsinkes. Alle lukninger af recesser efter montage af rør og koblingsdåser mv. udføres under VVS-arbejdet. 2.12 Rengøring Det bemærkes, at der er skærpede lydkrav til gennemføringer i vægge omkring musiklokaler, som er suppleret med lydisolerende forsatsvægge, samt dæk over musiklokaler, der er suppleret med selvbærende, lydisolerende lofter. Gennemføringer i disse vægge og dæk skal overholde et krav til luftlydsisolation på 65 db(a). 2.13 ID-Nummerering og mærkning 2.13.1 Anlæg og komponenter Anlæg og hovedkomponenter heri mærkes med navn og nummer. Hovedkomponenter omfatter regulerende ventiler og pumper. Mærkning af komponenter udføres i samarbejde med ventilations-, CTS- og el-arbejder, således der opnås et sammenhængende nummereringssystem. 2.13.2 Rør og kanaler Alle rør mærkes med anlæg, medie og flowretning.
3. Generelle specifikationer Side : 9/37 2.14 Integration af anlæg 2.15 Indregulering, prøvning og idriftsætning 2.15.1 Generelt Indregulering, prøvning og idriftsætning af følgende anlæg skal udføres: Afløbsinstallationer Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer 2.15.2 Testperiode Arbejdet omfatter en testperiode på følgende anlæg: Varmeanlæg - testperiode på 60 arbejdsdage I en periode på 26 uger henover den første opvarmningssæson efter aflevering tilses anlæggene jævnligt, funktioner og driftstilstande kontrolleres nøje og driftsfejl registreres og afhjælpes. 2.16 Brugerinstruktion Følgende brugerinstruktioner skal udføres: I forbindelse med aflevering afholdes brugerinstruktion, hvor alle servicekrævende komponenter, komponenter med bevægelige dele og komponenter med el-tilslutning forevises og gennemgås. Inden for 6 måneder efter aflevering afholdes yderligere to brugerinstruktioner, hvor ovennævnte komponenter gennemgås igen. 2.17 Anmeldelser Følgende anmeldelser skal udføres: Entreprenøren forestår al kontakt til forsyningsselskaber og myndigheder samt alle ydelser i forhold til at få bestilt, etableret og indført nyt vandstik, herunder også afhentning af afregningsmåler. 2.18 Service Følgende service skal udføres: Alle anlæg serviceres et år efter aflevering. Service indeholder kontrol af funktionen af alle komponenter samt kontrol af anlæggenes indregulering.
3. Generelle specifikationer Side : 10/37 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt 3.1.1 CE-mærkning mv. 3.1.1.1 Maskiner/anlæg 3.1.1.2 Trykbærende anlæg 3.1.2 Byggeplads 3.1.2.1 Generelt Der henvises til Byggesagsbeskrivelsen omkring byggepladsforhold. 3.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger 3.1.2.3 Transport og oplagring For oplagring af materiel henvises til Byggepladsplan og Byggesagsbeskrivelsen. 3.1.2.4 Stillads Stillads, lifte mv. for udførelse af egne arbejder er indeholdt i arbejdet. 3.1.3 Arbejdets planlægning 3.1.4 ID-kodesystem 3.1.5 Udveksling af data 3.2 Referencer 3.2.1 Generelt 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet Ad stk. 1. DS 432:2009 DS 432/Till. 1:2012 Ad stk. 2. DS 439:2009 Ad stk. 3. DS 452:1999 Ad stk. 4. Udgår og erstattes af: Varme- og køleanlæg i bygninger DS 469:2013 Ad stk. 5. a) DS/EN 1999-1-1:2008, Godkendt 2008-08-13 DS/EN 1999-1-1/A1:2010 Ad stk. 6. a) DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 Ad stk. 7.
3. Generelle specifikationer Side : 11/37 DS 430:1986 Ad stk. 8. DS 1135:1988 Ad stk. 9. Del 1: Trykbeholdere til generelle formål DS/EN 286-1:1998 DS/EN 286-1/AC:2002 DS/EN 286-1/A1:2003 DS/EN 286-1/A2:2005 Ad stk. 10. Bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) med senere ændringer: Bekendtgørelse nr. 1309 af 29. november 2010 om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) Bekendtgørelse nr. 792 af 29. juni 2011 om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) Bekendtgørelse nr. 909 af 18. august 2011 om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) Bekendtgørelse nr. 1314 af 12. december 2012 om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) Bekendtgørelse nr. 1383 af 9. december 2013 om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Metalliske materialer Typer af inspektionsdokumenter DS/EN 10204:2004 Dansk standard Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer - Generelle regler DS/EN ISO 15607:2005 Dansk standard Personale til plastsvejsning - Godkendelse af svejsere - Svejste samlinger af termoplast DS/EN 13067:2003 Dansk standard Hårdlodning - Godkendelse af operatører DS/EN 13133:2000 Dansk standard
3. Generelle specifikationer Side : 12/37 3.2.3.1 CE-Mærkning 3.2.3.2 Mærkning 3.2.3.3 Elmotorer 3.2.3.4 Frekvensomformere 3.2.3.5 Overspændingsbeskyttelse 3.2.3.6 Gennemføringer 3.2.3.7 Demontering 3.2.3.8 Røranlæg Ad stk. 1. a) DS/EN 12201-1:2011 b) DS/EN 12201-2:2011 c) DS/EN 12201-3:2011 d) DS/EN 12201-4:2003 e) DS/EN 12201-5:2011 f) DS/CEN/TS 12201-7:2003 Dansk standard. Ad stk. 2. DS/EN 253:2009 Ad stk. 3. DS/EN 448:2009 Ad stk. 4. ISO 65:1981 Ad stk. 5. 2. udgave, april 2005 Ad stk. 6. DS/EN 10255 +A1/ZA:2008 Ad stk. 7. ISO 49:1994 Ad stk. 8. DS/EN 10242:1995 DS/EN 10242/A1+AC:2000 DS/EN 10242/A2:2003 Ad stk. 9. DS/EN 10220:2003 Ad stk. 10. DS/EN 10297-1:2003
3. Generelle specifikationer Side : 13/37 Ad stk. 11. DS/EN 10216-2+A2:2007 Ad stk. 12. DS/EN 10296-1:2003 Ad stk. 13. a) DS/EN 10217-2:2002 DS/EN 10217-2/A1:2005 Ad stk. 14. DS/EN 1092-1:2007 Ad stk. 15. DIN 2605-1: 1992-05-01 Ad stk. 16. a) DS/EN 10305-1:2010 b) DS/EN 10305-2:2010 c) DS/EN 10305-3:2010 d) DS/EN 10305-4:2011 e) DS/EN 10305-5.2010 f) DS/EN 10305-6.2005 Dansk standard. Ad stk. 17. DS/EN 10312:2004 DS/EN 10312/A1:2005 Ad stk. 18. DS/EN ISO 1127:1997 Ad stk. 19. a) DS/EN 1124-1:2000 DS/EN 1124-1/A1:2004 b) DS/EN 1124-2:2008 c) DS/EN 1124-3:2009 d) DS/EN 1124-4:2005 Ad stk. 20. DS/EN 1057 + A1:2010 Ad stk. 21. a) DS/EN 1254-1:1998 b) DS/EN 1254-2:1998 c) DS/EN 1254-3:1998 d) DS/EN 1254-4:1998
3. Generelle specifikationer Side : 14/37 e) DS/EN 1254-4:1998 DS/EN 1254-4/ AC:2001 f) DS/EN 1254-5:1998 Ad stk. 22. Din 16836:2005-08 Ad stk. 23. a) DS/EN ISO 15875-1:2004 DS/EN ISO 15875-1/A1:2007 b) DS/EN ISO 15875-2:2004 DS/EN ISO 15875-2/A1:2007 c) DS/EN ISO 15875-3:2004 d) DS/EN ISO 15875-5:2004 Ad stk. 24. DIN 16893:2000 Ad stk. 25. DIN 4726:2008-10 Ad stk. 26. DS/EN 1519-1:2000 Ad stk. 27. a) DS/EN 13244-1:2003 DS/EN 13244-1/NA:2009 b) DS/EN 13244-2:2003 c) DS/EN 13244-3:2003 d) DS/EN 13244-4:2003 e) DS/EN 13244-5:2003 Ad stk. 28. Insta SBC 1451-1:1998 Ad stk. 29. DS/EN 1451-1:2000 Ad stk. 30. DS/EN 1455-1:2000 Ad stk. 31. DS/EN 13941 + A1:2010 Ad stk. 32. DS/INF 152:2004 DS/INF 152/Bil.1:2004
3. Generelle specifikationer Side : 15/37 3.2.3.9 Forsyningsanlæg Ad stk. 1. DIN V 4133:2007-07 Ad stk. 2. a) DS/EN 1993-1-2 + AC:2007, godkendt 2007-08-22 DS/EN 1993-1-2/AC:2009 b) DS/EN 1993-3-2:2007, godkendt 2007-01-08 Ad stk. 3. a) DS/EN 1993-1-2 DK NA:2007 3.2.3.10 Svejsning Ad stk. 1. DS/EN 1011-1:2009 Ad stk. 2. DS/EN 287-1:2011 Ad stk. 3. DS/EN 29454-1:1997 Ad stk. 4. DS/EN 1045:1997 3.2.3.11 Korrosionsbeskyttelse Ad stk. 1. a) DS/EN ISO 12944-2:2000 b) DS/EN ISO 12944-5:2007 3.2.3.12 Samlinger Ad stk. 1. Udgår og erstattes af: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg BEK 1024 af 31. oktober 2011 med senere ændringer: Bekendtgørelse nr. 1340 af 21. december 2011 om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse nr. 1277 af 12. december 2012 om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 3.2.3.13 Kontrol Ad stk. 1. DS/EN 17635:2010 Ad stk. 2. DS/EN 473:2008 Ad stk. 3. DS/EN ISO 17637:2011
3. Generelle specifikationer Side : 16/37 Ad stk. 4. DS/EN ISO 5817:2007 Ad stk. 5. DS/EN 1435:1998 DS/EN 1435/A1:2002 DS/EN 1435/A2:2004 Ad stk. 6. DS/EN 12517-1:2006 3.2.3.14 Øvrige materialer og komponenter Ad stk. 1. B2.460, marts 2009 3.3 Projektering 3.3.1 Generelt Projektering udføres på baggrund af de forudsætninger som fremgår direkte eller indirekte af udbudsmaterialet. 3.3.2 Dokumentation Projektmateriale på anlæg projekteres under VVS-arbejdet fremsendes til kommentering senest 10 arbejdsdagen inden opstart af montage. 3.4 Undersøgelser 3.4.1 Generelt 3.4.2 Dokumentation 3.5 Materialer og produkter 3.5.1 Generelt Der skal anvendes materialer og produkter for følgende tryktrin: Afløbsinstallationer TN 4 Brugsvandsinstallationer TN 10 Varmeinstallationer TN 10 Der skal foreligge materialecertifikater 3.1. iht. DS/EN 10204 på alle metalliske materialer (rør, flanger, fittings mv.). Byggeledelsen forbeholder sig ret til at få materialecertifikater til gennemsyn. Ad stk. 1. Følgende materialer og produkter må ikke leveres på byggepladsen, før byggeledelsens bemærkninger til dokumentationen foreligger: Brugsvandsrør Ad stk. 6. Udgår og erstattes af: Stk. 6. Komponenter og materialer i brugsvandsinstallationer skal for så vidt angår karakteristika, der har indflydelse på drikkevandets kvalitet, være "Godkendt til drikkevand" godkendte og i øvrigt opfylde krav i Bygningsreglementet.
3. Generelle specifikationer Side : 17/37 Ad stk. 7. Udgår og erstattes af: Stk. 7. Komponenter og materialer i brugsvands- og afløbsinstallationer skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika enten være CE-mærkede eller have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3 (eller alternativt være VA-godkendte), og i øvrigt opfylde krav i Bygningsreglementet. 3.5.1.1 Systemhardware, -software og netværk 3.5.1.2 Elmotorer 3.5.1.3 Frekvensomformere 3.5.1.4 El-tracing Slangevinde i forhal udføres med selvregulerende el-tracing. 3.5.1.5 Potentialudligning 3.5.1.6 Målere Der monteres afregningsmåler for vand. Der monteres bimåler på forsyning til varmtvandsbeholder og ventilationsanlæg. Bimålere leveres under automatikarbejdet. 3.5.1.7 EMC-miljø Afregningsmåler skal udføres med pulsudgang eller udgang til M-bus. 3.5.1.8 Forsyningsadskiller 3.5.1.9 Overspændingsbeskyttelse 3.5.2 Røranlæg 3.5.2.1 Rør i jord Gravearbejde for vand- og varmestik hører under VVS-arbejdet. PE-rør Vandstik udføres af lysblå PE-rør, PE80 SDR11. Præisolerede sorte stålrør Præisolerede varmforzinkede stålrør Præisolerede PEX-rør Præisolerede ALUPEX-kompositrør Præisolerede kobberrør 3.5.2.2 Rør i bygning Sorte stålrør Varmerør udføres af sorte stålrør. Der anvendes elforzinkede bolte, møtrikker og underlagsskiver. Pakningsmaterialet: Pakgarn og salve. Varmforzinkede stålrør
3. Generelle specifikationer Side : 18/37 Må ikke anvendes. Elforzinkede stålrør Elforzinkede stålrør kan anvendes til varmeanlæg i stedet for sorte rør. Såfremt der anvendes elforzinkede rør påhviler det entreprenøren af konveretere rørdimensioner. Elforzinkede rør skal have mindst samme indvendige diameter som de foreskrevne sorte stål rør. Rustfri stålrør Alle rør til brugsvand udføres af rustfri stålrør med en PRE-værdi på mindst 24. Dokumentation herfor skal forelægges tilsynet og godkendes, før rør kan leveres på pladsen. Røranlægget udføres som en systemløsning indeholdende rør, fittings, komponenter mv. Rørsystemet samles med pressamlinger. Samlingerne skal være garanterede utætte ved manglende eller ikke-korrekt udført presning, således mulige lækager vil fremkomme straks. Afløbsrør i trappetårn udføres af rust frit stål, aisi 304. Støbejernsrør Kobberrør ALUPEX-kompositrør (PEX / AL / PE) PEX-rør PE-rør Afløbsrør fra tag på elevatortårn udføres af PE-rør med svejste samlinger. PP-rør Afløbsrør i bygning udføres af PP-rør. Der må ikke anvendes fleksible rør eller tilslutninger. Rør skal udføres med muffesamlinger med gummiringstætninger. ABS-rør 3.5.2.3 Bæringer 3.5.2.4 Rørgennemføringer Rørgennemføringer udføres som angivet i afsnit 2.11. Inden opstart af rørmontage fremsendes datamateriale for det system og tilhørende produkter, som anvendes til lukninger i brandadskillende bygningsdele, samt kopi af systemets dokumentation for test og godkendelse. 3.5.3 Forsyningsanlæg 3.5.3.1 Kedler og brændere 3.5.3.2 Skorstene og røgrør 3.5.3.3 Varmevekslere 3.5.3.4 Varmtvandsbeholdere Der leveres og monteres ny varmtvandsbeholder for fjernvarmeforsyning. Beholderen udføres med indvendig emaljering. Varmespiraler udføres af rustfrit syrefast stål. Beholderen udføres med offeranode og termometre i tre niveauer.
3. Generelle specifikationer Side : 19/37 3.5.3.5 Trykholdeanlæg og ekspansionsbeholdere 3.5.4 Komponenter i røranlæg 3.5.4.1 Generelt 3.5.4.2 Følere, termometre og manometre Der monteres følerlommer til alle termometre, manometre samt følere til målere og automatik. Termometre udføres som skivetermometre med skivediameter på min. 80 mm, og skala fra 0 120 C. Manometre udføres med skive diameter på min. 80 mm og skala fra 0 10 bar. 3.5.4.3 Ventiler og haner Alle afspærringsventiler udføres som kuglehaner. Der monteres spindelforlængere på alle ventiler på isolerede rør, således der sikres nem betjening af ventiler efter isolering af rør. Kontraventiler i varmeanlæg udføres af varmtpresset metal med ventillegeme af plast og fjeder af rustfrit stål. Kontraventiler til brugsvand udføres af rødgods eller rustfrit stål. Trykdifferensregulatorer skal være med indstillingstryk fra 0,05 0,5 bar. Regulatorens indstilling skal kunne justeres direkte via håndtag. Ventilhuset udføres af rødbronze. Ventilsæde udføres af rustfrit stål. Ventilkegle udføres af afzinkningsfri messing. Pakninger udføres af EPDM-gummi. Impulsledninger udføres af 6x1 mm kobberledninger. Strengreguleringsventiler: Dynamiske strengreguleringsventiler udføres med trinløs indstilling af flow på skala der mindst går fra 20-100% af nominelt flow. Indstillingen skal kunne fastlåses. Ventilen skal udføres med trykudtag og mulighed for afspærring. Ventilens minimumstryk må maks. være 20 kpa. Ventilhus skal være udført i messing. Membran og O-ringe skal være udført af EPDM-gummi. Kegle, fjeder og skruer skal være udført af rustfrit stål. Ventilen skal kunne påmonteres termoaktuator. Statiske strengreguleringsventiler skal udføres med skala der viser indstillingsværdi. Indstillingsværdien skal kunne fastlåses. Ventilen skal have afspærringsfunktion og være forsynet med trykudtag. 3.5.4.4 Motorventiler Motorventiler til blandekredse leveres af automatikleverandøren og indbygges under VVS-arbejdet. Termoaktuatorer til gulvvarme leveres under VVS-arbejdet. Rum med VAVventilation skal udføres med rumstyring via CTS-anlæg. Termoaktuatorer til disse rum udføres for 230 V forsyning, og med min. 1,2 m kabel. Aktuatoren skal have indikator for aktuel stilling og udføres som normalt (strømløs) lukket.
3. Generelle specifikationer Side : 20/37 3.5.4.5 Pumper Specifikation af pumpeydelser fremgår af principdiagrammer. Pumper for cirkulering i varmeanlæg udføres som vådløberpumpe med pumpehus af støbejern samt lejeplade og rotorkappe i rustfrit stål. Motoren skal være 4-polet synkron PM-motor (permanent magnet). Pumpen skal leveres med indbygget frekvensomformer og mulighed for konstanttrykstyring. Pumpen skal være forsynet med display, med menu for opsætning og visning af aktuelle og indstillede flow og tryk. Pumpen skal energieffektiv og mindst overholde EuP2015 kravene. Pumpen skal have indbygget differenstryksensor samt luftkølet elektronik. Pumper skal leveres med mulighed for tilslutning af styring, kommunikation og overførelse af alarmer via CTS-anlæg. Evt. ekstra moduler mv. herfor skal være inkluderet. Pumper leveres med produktspecifik isoleringskappe. Pumper leveres i fabrikat Grundfos. 3.5.4.6 Filtre og snavssamlere Snavssamlere i varmeanlæg udføres af messing eller rødgods. Snavssamleren udføres med udtagelig si af rustfrit stål. Snavssamlere udføres i samme dimension som røret, hvorpå de monteres. 3.5.5 Teknisk isolering Der udføres teknisk isolering af installationer indeholdt i entreprisen i henhold til DS452:2013 samt følgende specifikationer: Rør isoleres efter følgende klasser iht. DS452:2013: Varme, frem/retur ublandet (før blandekredse): Kl. 4 Varme, frem/retur opblandet (efter blandekredse): Kl. 3 Koldt brugsvand: Kl. 2 Varmt brugsvand, fordelings- og cirkulationsledninger: Kl. 4 Koblingsledninger i samme rum som varmegiver/tapsted isoleres ikke. Koblingsledninger uden for rummet isoleres som fordelingsledninger. Alle rør isoleres med rørskåle af mineraluld med udvendig alufolie. Der må ikke anvendes lamelmåtter til rør. Rørskåle må kun anvendes på den rørdimension, de er påregnet til. Alle pumper, regulerende ventiler, vekslere og snavssamlere isoleres med aftagelige, produktspecifikke kapper. Hvis dette ikke findes, udføres aftagelige isoleringskapper til komponenterne af alukappe og skum. Dette gælder også komponenter leveret under andre arbejder. Afspærringsventiler og kontraventiler må overisoleres. Al isolering skal være tilstrækkeligt fastgjort. Alle kapper udføres med spænder, snapkoblinger eller tilsvarende genlukkelig anordning med stabil fastholdelse. Rør-
3. Generelle specifikationer Side : 21/37 isolering tapes med alutape i både langsgående og rundgående samlinger. Der tapes derudover rundt om rørskålen pr. min. 600 mm. Alt rørisolering fastholdes desuden med ståltråd, min. 0,3 mm. Alle skjulte rør afsluttes med alufolie. Alle synlige rør afsluttes med grå PVC-kappe. 3.5.6 Lukning omkring installationsgennemføringer Lukninger omkring installationsgennemføringer udføres under VVS-arbejdet for alle VVS-installationer. Alle lukninger skal udføres, således lukningen opfylder samme krav og funktion som den bygningsdel, der gennembrydes, med hensyn til modstandsdygtighed over for spredning af brand, røg, støj, lugt og fugt mv. 3.6 Udførelse 3.6.1 Generelt 3.6.1.1 Elmotorer Hvor der udføres lukninger i brandadskillende konstruktioner, skal disse udføres med godkendte løsninger herfor samt forsynes med mærkat visende dette. 3.6.1.2 Frekvensomformere 3.6.1.3 El-tracing Slangevinde i forhal udføres med selvregulerende eltracing. Under elarbejdet fremføres varm ende for elforsyning. Under VVS-arbejdet tilsluttes eltracing til elforsyning. 3.6.1.4 Potentialudligning Der udføres potentialudligning af alle installationer iht. gældende krav. 3.6.1.5 Målere Målere monteres iht. anvisninger fra leverandører og forsyningsselskaber. Afregningsmålere leveres af forsyningsselskaberne. Entreprenøren forestår bestilling og afhentning af målere hos forsyningsselskaber. Bimålere leveres under CTSarbejdet. 3.6.1.6 Overspændingsbeskyttelse 3.6.2 Mål og tolerancer 3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer 3.6.4 Demontering 3.6.4.1 Generelt 3.6.5 Opretning 3.6.5.1 Generelt 3.6.6 Mærkning 3.6.6.1 Anlæg og komponenter Anlæg og komponenter mærkes med sorte resopalskilte med hvid skrift. Skilte påklæbes eller fastgøres med wire og wirelås.
3. Generelle specifikationer Side : 22/37 3.6.6.2 Rør og kanaler Alle rør for brugsvand og varme mærkes. Mærkning udføres med fortrykte selvklæbende skilte med farvekoder og pile. Mærkningen skal angive følgende: Anlæg (varme, gulvvarme; varme, strålevarme etc.) Medie (frem/retur, koldt/varmt etc.) Flowretning Forslag til udførelse skal fremsendes til tilsynet inden udførelse. 3.6.7 Røranlæg 3.6.7.1 Rørlægning 3.6.7.2 Samlinger Der markeres med mærkning, hvor kontraventiler overisoleres. I jord Rør i jord føres som angivet på kloak- og ledningsplan, tegning K.01. I bygning Alle rør skal ophænges i lod og vage. Montering af rør skal ske således, at kravene til afstande iht. DS1102 og DS1135 overholdes. 3.6.7.2.1 Generelt Samlingsmetoder i brugsvands- og afløbsinstallationer skal være Godkendt til drikkevand godkendte eller CE-mærkede efter de samme principper som anført under Materiale og produkter punkt 3.5.1 Generelt. Vandkvaliteten skal efter at have passeret rørsystemet for brugsvand kunne opfylde de af BEK nr. 1024 bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg opstillede krav. 3.6.7.2.2 Gevindsamlinger 3.6.7.2.3 Svejsning 3.6.7.2.4 Lodning Sorte og varmforzinkede gevindrør Varmforzinkede gevindrør for brugsvandsinstallationer Metalliske materialer Inden svejsearbejdet påbegyndes skal der foreligge godkendte svejseprocedurer (WPS) iht. relevant del af DS/EN ISO 15607. Byggeledelsen forbeholder sig ret til at få svejseprocedurer til gennemsyn. PE-rør Inden svejsearbejdet påbegyndes skal der foreligge godkendte svejseprocedurer (WPS) iht. relevant del af DS/EN 13067. Byggeledelsen forbeholder sig ret til at få svejseprocedurer til gennemsyn. Kobberrør
3. Generelle specifikationer Side : 23/37 Inden loddearbejdet påbegyndes skal der foreligge godkendte loddeprocedurer iht. relevant del af DS/EN 13133. Byggeledelsen forbeholder sig ret til at få loddeprocedurer til gennemsyn. Blødlodning Hårdlodning 3.6.7.2.5 Mekaniske koblinger 3.6.7.3 Bæringer Alle rør skal ophænges med dertil beregnede bæringer af stål med gummiindlæg. Blandekredse opbygges på stålstativer, som boltes forsvarligt fast til gulv og/eller betonelementvægge. Alternativt forestås under VVS-arbejdet, at der indbygges tilstrækkelig forstærkning i lette vægge for disses bæring af installationer. 3.6.7.4 Komponenter i røranlæg 3.6.7.4.1 Generelt Nødvendige studse i rørsystemet til automatikkomponenter skal udføres. 3.6.7.4.2 Dykrør Der monteres dykrør af rustfrit stål til alle følere og visende instrumenter. 3.6.7.4.3 Aftap og udluftning Varmeanlægget bestykkes således, at hele anlægget kan udluftes og aftappes. Aftapning skal fortrinsvis foregå i teknikrum. Alle aftap- og påfyldningsstudse på røranlæg udføres med udvendigt gevind for montage af slange samt afpropning. Der monteres afspærringsventil foran alle aftap på røranlæg. Omfang og placering af aftapning og udluftning fastlægges af entreprenøren og skal være indeholdt i tilbuddet. 3.6.7.4.4 Motorventiler 3.6.7.4.5 Trykudtag 3.6.7.5 Korrosionsbeskyttelse af rør mv. 3.6.7.6 Tætheds- og trykprøvning Tæthedsprøvning af installationerne skal foretages med følgende tryk: Brugsvandsinstallationer 600 kpa Varmeinstallationer 15 bar Trykprøvninger udføres i øvrigt iht. gældende normer og forsyningsselskabernes retningslinjer. 3.6.7.7 Gennemskylning Alle rørstrækninger gennemskylles og aftappes mindst én gang inden endelig påfyldning. Alle snavssamlere renses efter første gennemskylning og igen umiddelbart inden aflevering.
3. Generelle specifikationer Side : 24/37 3.6.7.8 Påfyldning Varmeanlæggets påfyldes med fjernvarmevand. Påfyldningen skal aftales med forsyningsselskabet og i øvrigt udføres iht. dennes anvisninger. 3.6.7.9 Indregulering Anlægget indreguleres inden aflevering. Der afleveres indreguleringsrapport. 3.6.7.10 Støjforhold 3.6.8 Teknisk isolering 3.7 Relationer til andre arbejder 3.7.1 Generelt 3.7.2 Forudgående arbejder 3.7.3 Koordinering Føringsveje skal koordineres med følgende arbejder: Ventilationsarbejder El-arbejder Afsætning af udsparinger, recesser, huller m.v. koordineres direkte med elementleverandør og murer- og tømrerarbejdet. 3.7.3.1 Føringsveje Placering af rørtracéer skal koordineres med øvrige installationsarbejder. Inden opstart af montage i et givent område, skal entreprenørerne i fælleskab have koordineret de endelige placeringer af deres respektive installationer. Entreprenøren bærer ansvaret for, at placering af ophængte installationer er koordineret med øvrige installationsarbejder. 3.7.4 Overdragelse 3.8 Arbejdsmiljø 3.9 Kontrol 3.9.1 Generelt Entreprenøren udfører kontrol på baggrund af sin kontrolplan. Kontrolplanen udføres af entreprenøren på baggrund af udbudskontrolplanen. Kontrolplanen skal være forelagt og godkendt af tilsynet inden opstart af installationsarbejder. 3.9.2 Projekteringskontrol 3.9.3 Kontrol af undersøgelser 3.9.4 Materiale- og produktkontrol 3.9.5 Modtagekontrol 3.9.6 Udførelseskontrol Der skal udføres 100 % kontrol med lukninger ommkring installationsgennemføringer i brandadskillende konstruktioner. Alle gennemføringer nummereres fortløbende og placeringer angives på tegning. Alle gennemføringer fotodokumenteres.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 25/37 4. Bygningsdelsbeskrivelser Afløbsinstallationer 4.1 Orientering Der henvises til arkitektplantegninger for oplysninger om rumnavne og numre. 4.2 Omfang Arbejdet omfatter alle afløbsinstallationer i bygning. Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdet Følgende leveres, men monteres under andet arbejde Følgende leveres og monteres under andet arbejde P-vandlås i terrændæk for gulvafløb i bad/omklædning. 4.3 Lokalisering Afløb fra alle installationer i bygningen er indeholdt i arbejdet, herunder: Udslagsvaske i billedkunst samt fremtidig udslagsvask i depot på tagetagen WC og håndvask på personaletoilet på tagetagen Vaske i normalklasser samt Tekstil WC og håndvask på personaletoilet på 2. sal WC og håndvaske på toiletter samt handicaptoilet på stueetagen tilsluttes kloak Gulvafløb (uden vandlås) i bad/omklædning tilsluttes kloak Udluftningsledninger Omfang og placeringer af afløbsinstallationer fremgår af tegninger. 4.4 Tegningshenvisning K.01 Kloak- og ledningsplan. V.10 VVS - Plan etage 1 (stueetage) V.11 VVS - Plan etage 2 (1. sal) V.12 VVS - Plan etage 3 (2. sal) V.13 VVS - Plan etage 4 (tagetage) V.40 Sanitetsliste 4.5 Koordinering Afløbsinstallationer i facade koordineres med murværksarbejdet. Føringsveje for indvendige afløb koordineres med øvrige installationsarbejder. 4.6 Tilstødende bygningsdele Afløb tilsluttes studse i gulv afsat under kloakarbejdet. Se tegning K.01 for størrelse og placering af studse. 4.7 Projektering Forudgående bygningsdele/arbejder Efterfølgende bygningsdele/arbejder 4.8 Undersøgelser
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 26/37 4.9 Materialer og produkter Afløbsrør i bygning udføres af PP. Afløbsrør skjult i facade udføres af PE-rør med svejste samlinger. 4.10 Udførelse Afløb fra WC udføres i ø110 PP. Afløb fra håndvaske (HV) udføres i ø40 PP. Afløb fra udslagsvaske (UV) udføres i ø50 PP. Afløb fra vaske (KV) i fag-/klasselokaler udføres i ø50 PP. Der udføres vandlås på alle vaske. Gulvafløb (GA) udføres i ø75 PP og tilsluttes P-vandlås/kloak. Udluftningsledninger udføres i ø110. Rist i facade udføres i zink. Alle afløbsledninger skjult i facade udføres i dimension ø110 PE. Udluftningsledninger afsluttes med galvaniseret cirkulær rist i dimension ø110 monteret i facade. Riste monteres under VVS-arbejdet plan med facade. Montagen udføres i samarbejde med murværksarbejdet. Ved montering af gulvafløb skal der medregnes ø110 forlængerrør for tilslutning af gulvafløb til P-vandlås. 4.14 Kontrol Der udføres fotoregisterring af alle afløbsrør i facader, smat kontrol af alle samlinger. Fotos vedlægges D&V materiale i udprintet form.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 27/37 Tagvandsinstallationer 4.1 Orientering Der udføres tagafvanding fra tag over elevatorskakt og tag over flugtvejstrappe. 4.2 Omfang Arbejdet omfatter rør og tagbrønde for ovennævnte bygningsdele indtil tilslutning til kloak ved terræn. Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdet Følgende leveres, men monteres under andet arbejde Tagbrønde leveres under VVS-arbejdet og monteres under tagarbejdet. Følgende leveres og monteres under andet arbejde Rør for faldstamme fra tag over elevatorskakt leveres og indstøbes i elementvægge af elementleverandør. Rør samles under VVS-arbejdet. 4.3 Lokalisering Placering af faldstammer fremgår af tegninger. 4.4 Tegningshenvisning K.01 Kloak V.10 VVS - Plan etage 1 (stueetage) V.11 VVS - Plan etage 2 (1. sal) V.12 VVS - Plan etage 3 (2. sal) V.13 VVS - Plan etage 4 (tagetage) 4.5 Koordinering Tilslutning til kloakstudse koordineres med kloakarbejdet. Udførelse af rør og samlinger af indstøbte rør koordineres med elementleverandøren. Herunder aftales det direkte med elementleverandøren hvilke hvor store udsparinger der laves ved samlinger, hvor lange rørender der udføres på indstøbte rør og hvordan samlinger udføres. 4.6 Tilstødende bygningsdele Afløb tilsluttes med overgange til ø110mm studse afsluttet med muffer afsat under 4.7 Projektering kloakarbejdet. Se tegning K.01 for placering af studse. Forudgående bygningsdele/arbejder Efterfølgende bygningsdele/arbejder Efter samling af indstøbte rør tilstøbes recesser under andet arbejde. 4.8 Undersøgelser 4.9 Materialer og produkter Faldstamme ved elevatorskakt udføres af ø75 mm PE-rør med svejste samlinger i fabrikat Geberit, vvs. nr. 18 4011.275. Faldstamme i trappetårn udføres af ø75 mm rør af rustfrit stål. Tagbrønde udføres af rustfrit stål eller for indbygning i paptage, inkl. papflanger m.v.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 28/37 4.10 Udførelse Alle samlinger mellem indstøbte rør til faldstamme fra elevatortårn samt tilslutning til tagbrønd og kloak udføres under VVS-arbejdet. Der er samling på rørene ved hver etageadskillelse. Ved udførelse af samlinger skal der tages hensyn til at rørender vil være forskudte svarende til tolerancer på elementmontagen. Rør i trappetårn monteres synligt. Rør placeres centreret i forhold til udsparing afsat i trappereposer.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 29/37 Brugsvandsinstallationer 4.1 Orientering Der henvises til arkitektplantegninger for oplysninger om rumnavne og numre. 4.2 Omfang Bygningsdelen omfatter samtlige brugsvandsinstallationer i jord og bygning. Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdet Målere. Hovedmåler leveres af forsyningsselskabet, men bestilles og afhentes af entreprenøren. Bimåler leveres under CTS-arbejdet. Følgende leveres, men monteres under andet arbejde Følgende leveres og monteres under andet arbejde 4.3 Lokalisering Vandstik i terræn føres som angivet på tegning K.01. Præcis placering af tilslutning af vandstik afklares af entreprenøren med forsyningsselskabet. Vandstik indføres i teknikrum, som angivet på tegning K.01. Gravearbejde for vandstik udføres under VVS-arbejdet. Brugsvandsinstallationerne fordeles fra teknikrummet til hele bygningen. Varmtvandsproduktion foregår med varmtvandsbeholder placeret i teknikrum. 4.4 Tegningshenvisning K.01 Kloak- og ledningsplan. V.10 VVS - Plan etage 1 (stueetage) V.11 VVS - Plan etage 2 (1. sal) V.12 VVS - Plan etage 3 (2. sal) V.13 VVS - Plan etage 4 (tagetage) V.30 VVS - Principdiagram V.40 Sanitetsliste 3 Plan etage 1 Stueetage (arkitekttegning) 4.5 Koordinering Afsætning af recesser i vægge udføres under VVS-arbejdet og aftales direkte med elementleverandøren. Placering af føringsveje koordineres med øvrige installationsarbejder. 4.6 Tilstødende bygningsdele 4.7 Projektering Forudgående bygningsdele/arbejder Efterfølgende bygningsdele/arbejder 4.8 Undersøgelser 4.9 Materialer og produkter Rør i jord udføres af lysblå PE. Rør i bygning udføres af rustfrit stål.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 30/37 Alle komponenter og fittings i brugsvandssystemet udføres af rustfrit stål eller rødgods, herunder alle ventiler, fordelerrør mv. Koblingsledninger til tapsteder udføres af 15 mm PEX rør-i-rør. Der henvises i øvrigt til den generelle beskrivelse. Termostatisk blandeventil for brusere i omklædningsrum udføres som fabr. CMA Armatur type Ultramix TX92E. Slangevinde i forhal udføres isoleret og med eltracing. Slangevinde i sal udføres for plan indbygning i væg. 4.10 Udførelse Koblingsledninger føres i recesser i vægge. Recesser afsættes på elementtegninger af VVS-entreprenøren forud for produktion af betonelementer. Der må ikke rilleskæres efterfølende. Koblingsledninger afsluttes i koblingsdåser med overgang til studs med indvendigt gevind, DN15. Der må ikke lavers recesser eller riller i skillevægge i kælder. Der monteres stopventiler foran alle tapsteder, dog ikke bruser. Slangevinde i eksisterende bygning flyttes som angivet på arkitekttegning nr. 3, og eksisterende installation tilpasses hertil. Forsyninger til slangevinder fremføres i PEX-rør skjult i vægge og gulv. 4.11 Mål og tolerancer Koblingsdåser for armaturer afsættes i følgende højder over færdigt gulv: UV: 500 mm KV: 500 mm HV: 450 mm WC: 200 mm 4.12 Prøver 4.13 Arbejdsmiljø 4.14 Kontrol Koblingsdåser placeres i øvrigt iht. arkitekttegninger. Koblingsdåse for WC placeres 150 mm fra WC-skålens center. 4.15 D&V-dokumentation 4.16 Planlægning Afsætning af recesser på elementtegninger udføres i tide til at undgå forsinkelser i elementproduktionen og leveringen. Tidsterminer herfor aftales direkte med elementleverandøren.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 31/37 Varmeinstallationer 4.1 Orientering Der henvises til arkitektplantegninger for oplysninger om rumnavne og numre. 4.2 Omfang Bygningsdelen omfatter varmeinstallationer fra tilslutning til eksisterende rør i kælder i eksisterende bygning og ud til varmegivere i bygning. Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdet Motorventiler, målere Følgende leveres, men monteres under andet arbejde Følgende leveres og monteres under andet arbejde 4.3 Lokalisering Placering af varmerør i jord fremgår af tegning nr. K.01. Gravearbejde for rør i jord udføres under VVS-arbejdet. Varmeinstallation er placeret i depot 1.12 på stueetagen og forsyner blandekredse for ventilationsvarmeflade, gulvvarme og strålevarme. Placering af fordelerrør fremgår af tegning V.10-V.13. Ventilationsvarmeflade er i ventilationsaggregat placeret i ventilationsrum på tagetagen. 4.4 Tegningshenvisning K.01 Kloak- og ledningsplan V.10 VVS - Plan etage 1 (stueetage) V.11 VVS - Plan etage 2 (1. sal) V.12 VVS - Plan etage 3 (2. sal) V.13 VVS - Plan etage 4 (tagetage) V.30 VVS - Principdiagram 4.5 Koordinering Placering af føringsveje koordineres med øvrige installationsarbejder. 4.6 Tilstødende bygningsdele Forudgående bygningsdele/arbejder Efterfølgende bygningsdele/arbejder 4.7 Projektering Placering af udluftninger og aftap påhviler entreprenøren. Disse placeres således, at hele rørsystemet kan udluftes og aftappes. Projektering af bæringer, herunder fastspændinger og styr udføres af entreprenøren. 4.8 Undersøgelser 4.9 Materialer og produkter Iht. den generelle specifikation.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 32/37 4.10 Udførelse Alle servicekrævende komponenter skal placeres, så de er let tilgængelige for inspektion. Der monteres unioner i et omfang, så at alle større komponenter nemt kan demonteres og udskiftes. Alle visende instrumenter skal placeres, så de nemt og præcist kan aflæses fra gulvniveau. 4.11 Mål og tolerancer Føringsveje monteres i koter som angivet på tegning. 4.12 Prøver 4.13 Arbejdsmiljø 4.14 Kontrol 4.15 D&V-dokumentation 4.16 Planlægning Den præcise placering af føringsveje koordineres med øvrige teknikarbejder. Placering og montering af komponenter i teknikrum planlægges i samarbejde med øvrige teknikentreprenører.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 33/37 Gulvvarme 4.1 Orientering Der udføres gulvvarme til opvarmning af hele bygningen, undtaget salen. 4.2 Omfang Omfatter projektering, levering, montering og installering af gulvvarme i hele bygningen. Omfang og udbredelse af zoner er som angivet på tegning V.10-V.13. Hele systemløsningen, inkl. gulvvarmeplader, slanger, styring mv. leveres og monteres under VVS-arbejdet. Henover varmefordelingsplader udlægges 19 mm gulvgips med fer og not. Lægning af gulvgips udføres under VVS-arbejdet. Gulvgips skal udføres således, at det kan anvendes som underlag for udlægning af linoleumsgulve, uden at samlinger i gipsplader kan blive synlige. Gulvvarmestyring til rum uden VAV-ventilation leveres og monteres under VVSarbejdet. Styring af blandekreds og rumstyringer til rum med VAV udføres under automatikarbejdet. Dog leveres alle termoaktuatorer under VVS-arbejdet. Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdet Følgende leveres, men monteres under andet arbejde Følgende leveres og monteres under andet arbejde 4.3 Lokalisering Omfang af gulvvarmezoner fremgår af tegning V.10-V.13. Der etableres rumstyring for hver zone. Gulvvarme fordeles fra i alt seks gulvvarmefordelere, der er placeret som angivet på tegningerne. 4.4 Tegningshenvisning V.10 VVS - Plan etage 1 (stueetage) V.11 VVS - Plan etage 2 (1. sal) V.12 VVS - Plan etage 3 (2. sal) V.13 VVS - Plan etage 4 (tagetage) V.20 Ventilation - Plan etage 1 (stueetage) V.21 Ventilation - Plan etage 2 (1. sal) V.22 Ventilation - Plan etage 3 (2. sal) V.23 Ventilation - Plan etage 4 (tagetage) V.30 VVS - Principdiagram 4.5 Koordinering Udlægning af gulvvarme i terrændæk koordineres med betonarbejdet. Udlægning af gulvvarmeplader, rør og gulvbelægning koordineres med øvrige arbejder, således aktuelle arealer er ryddede og klar til udlægning. 4.6 Tilstødende bygningsdele
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 34/37 Forudgående bygningsdele/arbejder På stueetagen indstøbes gulvvarmeslanger i betonpladen. Slanger fastgøres til armeringsnet, der udlægges under andet arbejde. På øvrige etager udlægges gulvvarmesporplader på betonhuldæk med anhydrit afretning. Den samlede gulvopbygning skal have en samlet byggehøjde på 50 mm, som udgøres af 30 mm sporplader med slanger, 1 mm varmefordelingsplade og 19 mm gulvgips. Efterfølgende bygningsdele/arbejder Gulvbelægning. Arbejdet skal afsluttes i en sådan stand, at det kan anvendes som umiddelbart underlag for udførelse af gulvbelægning. 4.7 Projektering Gulvvarmeanlægget projekteres under VVS-arbejdet af dennes leverandør. Projekteringen gælder både blandekreds, rør, fordelere, styring mv. samt motorventil i blandekreds. Der udføres udlægningsplaner for gulvvarmeslanger. Hver kreds må maksimalt være 100 m. Der udføres beregning af maksimal fremløbstemperatur for at overholde en overfladetemperatur på gulvene på maks. 27 C. Gulvvarmeanlægget skal kunne yde 30 W/m². 4.8 Undersøgelser 4.9 Materialer og produkter Gulvvarmeplader skal udføres af EPS polystyren med en termisk varmeledningsevne på højest 0,035 W/mK. Gulvvarmepladerne skal have en højde på 30 mm, og spor til udlægning af slanger med c-c afstand på 200 mm. Der anvendes vendeplader ved ender. Ved hjørner, skrå kanter mv. anvendes universalplader, hvor sporene skæres med glødetrådsskærer. Varmeslanger udføres som 16x2 mm alupex i ubrudte længder. Der udføres separat rumstyring for hvert rum, med hhv. autonom og CTS-styring som angivet ovenfpr. 4.10 Udførelse Gulvvarme på stuetagen udføres med varmeslanger indstøbt i betongulv. Gulvvarme på 1. og 2. sal samt tagetagen udføres med varmeslanger udlagt i sporplader med varmefordelingsplader ovenpå. Sporplader udlægges på betonhuldæk med anhydrit afretning. Fremføring af slanger til fjernereliggende zoner på stuetagen placeres i spor på den varme side af gulvisoleringen. Slangerne isoleres ved føring i andre zoner end den, der forsynes. Fremføring af slanger til fjernereliggende zoner på øvrige etager udføres i spor i gulvvarmeplader.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 35/37 Strålevarme 4.1 Orientering Der udføres strålevarmeanlæg til opvarmning af salen. 4.2 Omfang Paneler udføres i omfang som angivet på tegninger. Panelerne skal have kapacitet til at opvarme salen. Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdet Følgende leveres, men monteres under andet arbejde Følgende leveres og monteres under andet arbejde 4.3 Lokalisering Strålevarmepaneler udføres i to spor, som angivet på tegning V.11 4.4 Tegningshenvisning V.10 VVS - Plan etage 1 (stueetage) V.11 VVS - Plan etage 2 (1. sal) V.30 VVS - Principdiagram 4.5 Koordinering Placering af paneler koordineres med øvrige installationer i lofter. Montering af paneler på dæk koordineres med tømrerarbejdet og dennes isolering af dækket. 4.6 Tilstødende bygningsdele Forudgående bygningsdele/arbejder Efterfølgende bygningsdele/arbejder 4.7 Projektering Anlægget projekteres af leverandøren for enteprenøren. Alle projekteringsydelser skal være indeholdt i udbuddet. Anlægget dimensioneres for temperatursæt på fjernvarmevand på 60/30 C, rumtemperatur på 20 C og en samlet effekt på 7,5 kw 4.8 Undersøgelser 4.9 Materialer og produkter Strålevarmepanelerne udføres af stål udfyldt med trykfastisolering for boldsikker udførelse. Panelerne udføres i standardfarve RAL 9010. 4.10 Udførelse Panelerne monteres i to rækker. Panelerne i hver række kobles i serie. Der monteres dynamiske strengreguleringsventiler foran hver panelrække. Der monteres 50 mm akustikregulerende isolering under dæk i salen. Strålevarmepaneler monteres under isolering. Under VVS-arbejdet indbygges fast underlag for montering af paneler på dæk.
4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 36/37 Sanitet 4.1 Orientering 4.2 Omfang Bygningsdelen omfatter levering og montering af sanitet og armaturer iht. sanitetsliste, tegning V.40. Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdet Toiletrulleholder, et stk. pr. toiletrum Følgende leveres, men monteres under andet arbejde Følgende leveres og monteres under andet arbejde Fugning bag bordplader i klasselokaler. Spejle 4.3 Lokalisering Sanitet og armaturer monteres i bad/omklædning, toiletter og undervisningslokaler, som angivet på tegninger. 4.4 Tegningshenvisning V.10 VVS - Plan etage 1 (stueetage) V.11 VVS - Plan etage 2 (1. sal) V.12 VVS - Plan etage 3 (2. sal) V.13 VVS - Plan etage 4 (tagetage) V.40 Sanitetsliste Arkitekttegninger 4.5 Koordinering Entreprenøren har ansvaret for, at der er tilstrækkelig bæreevne til montage af sanitet og armaturer i bygningsdele hvorpå/hvori disse monteres. 4.6 Tilstødende bygningsdele 4.7 Projektering Forudgående bygningsdele/arbejder Efterfølgende bygningsdele/arbejder 4.8 Undersøgelser 4.9 Materialer og produkter Iht. sanitetsliste. 4.10 Udførelse Alt sanitet monteres i lod og vage. Der fuges med hvid sanitetssilikone ved tilslutninger mod væg og gulv. Toiletskål fastlimes med sanitetssilikone. 4.11 Mål og tolerancer Sanitet, udstyr og armaturer monteres som vist på arkitekttegninger.