12 Miljøgodkendelse. husdyrproduktionen. på Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten

12 Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Godkendelsesdato den 10. december 2012 1

Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Højstrup, Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Matrikel nr. 4a, 4e, 4i, 4h, 4k, 4g, Røved By, Ødum CVR. nr. 26956986 P-nr. 1009635277 Ejendoms nr. 7100001540 CHR. nr. 29527 Ejer af ejendommen Poul Særkjær, Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Forpagter og driftsansvarlig Poul Særkjær, Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Tlf.nr.: 86989001 Mobil: 40972552 E-mail: hojstrup@tdcadsl.dk Brugstype Anlæg til husdyrproduktion for mere 270 dyreenheder, hvor mindst 90 pct. af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg, eller 750 stipladser til søer. Skema nummer og versionsnummer - Ansøgningsskema nr. 2926 version 8, genberegnet 27. november 2009, samt ansøgningsskema nr. 35747 version 29. august 2012 (scenario 2). Godkendelsesbetegnelse 12 Tilsynsmyndighed Favrskov Kommune Sagsbehandler Birgitte Kudahl Jensen Godkendelsens dato Den 10. december 2012 Næste revurdering 2020 2

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Ikke teknisk resumé... 5 2. Vilkår for afgørelsen... 9 2.1 Gyldighed... 9 2.2 Nyt byggeri og beplantning... 9 2.3 Dyreholdet og staldindretning... 10 2.4 Staldteknologier... 10 2.5 Ventilation... 11 2.6 Fodring... 11 2.7 Energi og vandforbrug... 12 2.8 Gødningsproduktion og -håndtering... 13 2.9 Forurening og gener fra husdyrbruget... 13 2.10 Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning... 14 2.11 Driftsforstyrrelser, uheld og ophør... 15 2.12 Egenkontrol og miljøtilsyn... 15 3. Anlæggets beliggenhed og planmæssige forhold... 18 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v.... 18 3.2 Placering i landskabet... 19 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift... 21 4.1 Husdyrhold og staldindretning... 21 4.2 Gyllekøling... 23 4.3 Ventilation... 24 4.4 Fodring... 25 4.5 Energi- og vandforbrug... 28 4.6 Spildevand og regnvand... 30 4.7 Affald, Olie og kemikalier... 32 4.8 Egenkontrol og dokumentation... 35 4.9 Driftsforstyrrelser eller uheld... 35 4.10 Husdyrbrugets ophør... 37 5. Gødningsproduktion og - håndtering... 38 5.1 Gødningstyper og mængder... 38 5.2 Flydende husdyrgødning... 40 6. Forurening og gener fra anlægget... 41 6.1 Lugt... 41 6.2 Fluer og skadedyr... 44 6.3 Støj fra anlæg og maskiner... 45 6.4 Transport... 46 6.5 Støv... 48 6.6 Lys... 48 7. Bedriftens påvirkning af natur og miljø... 49 7.1 Oversigt over bedriftens udbringningsarealer... 49 7.2 Grundvand... 51 7.4 Vandløb og søer... 53 7.3 Vandoplande... 54 7.5 Ammoniak og natur... 63 3

7.6 Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.)... 66 7.8 Konsekvensvurdering... 68 8. Bedste tilgængelige teknik... 68 9. Alternativer... 72 10. Generelle bestemmelser... 73 10.1 Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget... 73 10.2 Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold... 74 10.3 Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse... 74 10.4 Revurdering af miljøgodkendelse... 75 10.5 Gyldighed... 75 10.6 Offentliggørelse... 75 10.7 Klagevejledning... 78 11. Lovgrundlag, planer og vejledninger... 80 Bilag 1: Uddrag af Miljøstyrelsens Notat om Sædskifter og referencesædskifter af 27.06.07... 82 Bilag 2: Placering af anlægget... 84 Bilag 3: Situationsplan... 86 Bilag 4: Placering af udspredningsarealer... 89 Bilag 5: Kort over transportveje for gylle... 90 Bilag 6: Ansøgers BAT- redegørelse og miljøtekniske beskrivelse... 91 Bilag 7: 21 høringssvar fra Randers Kommune... 109 4

1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Indledning Denne miljøgodkendelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr.4a, Røved By Ødum på adressen Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten. Godkendelsen er betinget af at vilkårene overholdes. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Højstrup, Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten herunder samtlige udspredningsarealer, der er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr. 29527 og CVR nr. 26956986. Der indgået aftaler om afsætning af gylle til Båndlev Biogas. Vilkårene i denne godkendelse sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse med de stillede vilkår. Udkastet til miljøgodkendelse er udarbejdet på baggrund en genbehandling af ansøgningsskema nr. 2926 version 8, genberegnet 27. november 2009, samt supplerende vurderinger foretaget på baggrund af fiktivt ansøgningsskema nr. 35747 version 29. august 2012 scenario 2. Miljøgodkendelsen vedrører etablering og drift i forhold til husdyrgodkendelsesloven. Det er vigtigt at understrege, at tilladelse og godkendelse, der vedrører anden lovgivning, skal indhentes særskilt. 1.2 Ikke teknisk resumé Ansøgningen Favrskov Kommune har den 29. august 2012 modtaget en revideret ansøgning om miljøgodkendelse af ejendommen Mejlbyvej 20. Der er tale om en genbehandling af en miljøgodkendelse meddelt i 2010. Der er krav om godkendelse, idet ansøger ønsker, at udvide husdyrholdet fra 107,33 dyreenheder til i alt til 398,52 dyreenheder. Produktionen Den nuværende tilladte produktion er på 300 søer, 7.200 smågrise (7,2 30 kg), samt 125 polte (30-120 kg) polte, i alt 107,33 dyreenheder. 5

Det tilladte dyrehold efter udvidelsen er på 1.600 Søer, 845 smågrise (7,3-30 kg) samt 800 polte (30-107 kg), i alt 398,52 dyreenheder. Der er samlet set tale om en udvidelse på i alt 291,19 dyreenheder. Udvidelsen består af flere trin og vil strække sig over sammenlagt 5 år. Bygninger og beliggenhed Ejendommens bygninger ligger i tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg cirka 400 meter vest for landsbyen Røved. De nye stalde udformes som en vinkelstald omkring den eksisterende bygningsmasse, herved kommer byggeriet til at fremstå mindre markant i landskabet. I forbindelse med udvidelsen opføres der en drægtighedsstald på ca. 2.881 m 2, en farestald og løbestald på 3.285 m 2 og 1.199 m 2, samt 2 gyllebeholdere på hver 3.700 m 3. Der er i forvejen en 21 meter høj grøn gastæt silo på ejendommen. En eksisterende silo forhøjes fra 8,5 til 21 meter, og eksisterende stalde nyindrettes til afdeling for løbesøer og polte. Arealer Til bedriften hører 132,4 hektar udbringningsarealer. Der er ingen aftalearealer. Overskydende gylle leveres til Bånlev Biogas. Udbringningsarealerne ligger i henholdsvis Favrskov (77,1 hektar) og Randers Kommune (55,3 hektar). På grund af afstanden til udspredningsarealerne vil en del af transporten med husdyrgødning komme til at foregå med lastbil ad motorvejen. Dyretryk Dyretrykket på bedriftens udspredningsarealer er på 1,2 dyreenheder per hektar. Dyretrykket ændres ikke i ansøgt drift i forhold til nudrift. Lugt Nærmeste fremtidige byzone ved Spørring er beliggende cirka 1 kilometer syd-vest for anlægget. Nærmeste bolig i samlet bebyggelse er Mejlbyvej 29 beliggende i landsbyen Røved 311 meter fra anlægget. Nærmeste lokalplanlagte boligområde i landzone er beliggende cirka 1,5 kilometer vest for anlægget ved landsbyen Ødum. Nærmeste enkelt bolig uden landbrugspligt er Mejlbyvej 25 beliggende 212 meter nord for anlægget. Anlægget overholder de lovbestemte genegrænser for lugt for by, samlet bebyggelse og enkelt bolig. Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 678 meter. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes at være til gene for omkringboende. Bedste tilgængelige teknik (BAT) BAT-kravene for emissionen af ammoniak og fosfor er beregnet til henholdsvis 4.591 kg ammoniak-n pr år og 9.128 kg P kg fosfor per år for anlæggets 398,52 dyreenheder. Anlægget overholder BATemissionkravene for ammoniak og fosfor. BAT- emissionskravene er overholdt for det ansøgte projekt ved at der etableres gyllekøling i de nyeste staldafsnit, delvis spaltegulv i de fleste staldafsnit, fast overdækning af de to nye gyllebeholdere, samt ved at der anvendes nedsatte mængder af råprotein og fosfor i foderet til søer. Natur og Ammoniak 6

Udvidelsen medfører en meremission fra anlægget på cirka 2.449,45 kg ammoniak-n per år, åledes, at den samlede emission bliver i alt på 48,40 kg ammoniak-n. Nærmeste EF-habitatområde er Habitatområde Bjerre Skov og Haslund Skov (nr. 229) er beliggende cirka 12,5 kilometer fra anlægget og cirka 4,8 kilometer fra nærmeste udbringningsareal. 7 naturtyper: Anlægget ligger cirka 2,2 kilometer fra nærmeste 7 areal og uden for ammoniakbufferzone I og II. Den beregnede merdeposition af ammoniak på 7 arealet fra stald og lager er beregnet til 0,0 kg ammoniak-n per hektar Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor bufferzoner til et 7 naturområde. 3 beskyttet natur: Der ligger kun få 3 beskyttede naturtyper inden for 1.000 meter fra anlægget. Nærmeste 3 areal er en mose beliggende cirka 530 meter sydøst for anlægget. Højeste merdeposition i moserne er ifølge beregningerne 0,1 kg N/ha/år. Grundvand Nitratfølsomme områder (NFI) Alle de 77,1 hektar udbringningsarealer i Favrskov Kommune og 12,8 hektar af udbringningsarealer i Randers Kommune ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Udvaskningen overholder de generelle krav i husdyrgodkendelsesloven. Boringer Igen af udbringningsarealerne ligger nær vandindvindingsboringer. Ejendommens egen boring er placeret, så der ikke er risiko for forurening af den fra anlægget. Indsatsplaner Markerne øst for Ødum i Favrskov Kommune ligger i område i et område, hvor der er igangsat udarbejdelse af en indsatsplan for sikring af drikkevandsressourcen i området. Markerne syd-vest for Romalt i Randers Kommune ligger i et område, hvor der skal udarbejdelse af en indsatsplan for sikring af drikkevandsressourcen i området. De kommende vedtagne indsatsplaner og vandplaner i området vil kunne sætte mål og retningslinjer, som skal iagttages ved fornyet miljøgodkendelse. Vandløb og søer De ansøgte arealer i Favrskov Kommune afvander via Spørring Å til Lilleåen og Gudenåen, samt Randers Inderfjord. De fleste af arealer i Favrskov Kommune ligger ikke nær vandløb og søer. De ansøgte udbringningsarealer i Randers Kommune afvander dels via Romalt enges pumpelag, dels via Neder Romalt Bæk til den inderste del af Randers Fjord. Endvidere er der arealer, der afvander til Hovbæk via Alling Å- systemet og videre til Grund Fjord. 35,25 hektar er beliggende i lavbundsområdet Romalt Enge ved Randers Inderfjord. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløb, søer eller vandhuller. Vandoplande Alle bedriftens 132,41 hektar udbringningsarealer ligger inden for oplandet til naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og er omfattet af Vandplan 2010-2015 Randers Fjord. Kvælstof 7

77,1 hektar udbringningsarealerne er indplaceret i nitratklasse 0 og 55,3 hektar udbringningsarealer er indplaceret i nitratklasse II. Kravet om reduktion af dyretrykket i forhold til harmonikravet 1,4 dyreenheder per hektar er 86,86 %, hvilket svarer til maksimalt tilladt dyretryk på 1,22 dyreenheder per hektar. Den maksimalt tilladte udvaskning af nitrat til rodzonen beregnet til 45,2 kg N per hektar og udvaskning af nitrat til rodzonen i ansøgt drift er beregnet til 45,2 kg N/ha/år. Det generelle beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand er dermed overholdt. Andelen af det ansøgte projekts udvaskning af kvælstof fra husdyrgødning beregnet i forhold til en tilsvarende planteavlsbedrift udgør 4,6 kg N/ha/år. Denne andel udgør total 0,09 promille af den gennemsnitlige totale kvælstofudledning til vandoplandet Randers Fjord. Fosfor Bedriftens maksimale tilladte fosforoverskud i ansøgt drift er beregnet til 6,3 kg P/ha/år og det faktiske fosforoverskud er beregnet til 1,6 kg P/ha/år. Lovens generelle beskyttelsesniveau er dermed overholdt. Den beregnede risiko for tab af fosfor fra bedriftens ophobning af fosfor i pløjelaget udgør i alt 2,12 Kg P. Dette svarer til 0,02 promille af den samlede fosforudledning til Randers Fjord. Alternativer herunder 0 alternativet Forskellige alternativer til placering af byggeriet har været undersøgt. Den valgte placering af bygningsmassen tager hensyn til overholdelse af lugtkrav og indpasning i landskabet. Det ansøgte lever op til brugen af bedst anvendelige teknologi med den eksisterende indretning. Høring af Randers Kommune 55,3 hektar af udbringningsarealerne ligger i Randers Kommune. I forbindelse med behandling af sagen er der derfor indhentet en udtalelse fra Randers Kommune. Randers Kommunes vurdering er vedlagt som bilag til ansøgningen. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 8

2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed 2.1.1 Godkendelsen bortfalder, hvis etape 1 ikke er påbegyndt senest 2 år efter denne afgørelse og afsluttet senest 3 år efter denne afgørelse. Den del af godkendelsen, der omfatter etape 2 bortfalder, hvis godkendelsens etape 2 ikke er fuld gennemført senest 5 år efter denne afgørelse. Med fuld gennemført menes, at dyrene er placeret i de korrekte staldafsnit og produktionen er oppe på den tilladte produktion, jævnfør vilkår 2.3.1. Etape 1 defineres som: Byggeriet af ny farestald, ny løbestald, ny drægtighedsstald, ny lade, og nye gyllebeholdere. Etape 2 defineres som: Ombygning af eksisterende stalde og opbygning af produktionen. 2.1.2 Hver husdyrart/type må først øges når tilhørende bygningsmasse og teknologier er etableret. Der tillades dog en midlertidig opstaldning af 500 sopolte (30-120 kg), i stedet for 500 årssøer i de nye sostalde i forbindelse med opbygninge af soproduktionen og renovering af de eksisterende stalde gennemføres. 2.1.3 Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 5 år efter godkendelsesdatoen ikke har nået den godkendte størrelse. Vilkårene i denne godkendelse, er gældende fra den dag godkendelsen tages i brug. 2.2 Nyt byggeri og beplantning 2.1.4 Den nye drægtighedsstald, lade, farestald, løbestald og gyllebeholdere og siloer skal placeres og dimensioneres, som angivet i bilag 3. 2.1.5 Højden inklusiv sokkel af den nye drægtighedstald og lade må ikke overstige 10 meter i beregnet i forhold til terrænkote 83,0 meter. Højden inklusiv sokkel af den nye farestald og løbestald må ikke overstige 10,5 meter i beregnet i forhold til terrænkote 83,0 meter. 2.1.6 Farver på bygningsdele og tage skal være dæmpede og udføres i ikke-reflekterende materialer. 2.1.7 Senest 31. december året efter etableringen af det nye byggeri skal der etableres en afskærmende beplantning omkring byggeriet. Den afskærmende beplantning skal bestå af egnstypiske træer og buske dette vil sige 3-rækket læhegn med enkelte høje træer, som i løbet at 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningen skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning. 9

2.3 Dyreholdet og staldindretning Årsproduktion 2.3.1 Det tilladte dyrehold er på 1.600 årssøer, 845 smågrise (7,2-30 kg) og 800 slagtesvin (30-107 kg), i alt 398, 52 dyreenheder. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: Ansøgningens Gylle- Dyretype og gulvprofil Antal Antal Vægt (kg) Antal StaldID køling dyr stipladser Ind ud DE ST-116335 Nej Eksisterende stalde, polte (stald 2+3) 800 225 30 107 22,55 Slagtesvin, delvis spaltegulve, 25-49 % fast gulv ST-116337 Nej Eksisterende stalde, smågrise (2a+3a) 845 114 7,2 30 3,88 Smågrise, Fuldspalter indtil 1. juli 2015, herefter skal gulvprofilen ændres til fast eller drænet gulv ST-116336 Nej Eksisterende stalde, søer (stald 2+3): 132 92 - - 21,44 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvist spaltegulv ST-116338 Ja Ny drægtighedsstald (stald 16) 1.068 742 - - 173,49 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Løsgående, delvist spaltegulv ST-116334 Ja Ny farestald (stald 17) 1.600 488-7,2 112,18 Årsso, farestald, Kassestier, delvist spaltegulv ST-116334 Ja Ny løbestald (stald 21) 400 278 - - 64,98 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvist spaltegulv I alt 398,52 2.4 Staldteknologier Gyllekøling 2.4.1 1.630 m 2 gyllekanaler i farestald+løbestald (ST-116334) med udslusningsystem træk og slip og 2.312 m 2 i drægtighedsstald (ST-116338) med udslusningssystem linespil, i alt 3.942 m 2 skal være forsynet med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. 2.4.2 Varmepumpen skal levere en samlet årlig køleydelse på mindst være 453.014 kwh for alle de tre staldafsnit angivet ovenfor. 2.4.3 Hvis varmepumpens driftstid er under 8.760 timer skal varmepumpen have en overkapacitet, således den samlede årlige køleydelse overholdes. Den nødvendige overkapacitet skal beregnes ud fra formel: (Varmepumpens køleeffekt i KW) * (driftstid i timer) = : 453.014 kwh, 10

Hvis anlægget driftstid f.eks. kun er på 3.300 timer skal varmepumpens køleeffekt være: 453.014 KWh/3.300 timer = 138 KW. 2.4.4 Der skal monteres en typegodkendt energimåler med timer på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i KWh. 2.4.5 Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkehedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 2.4.6 Vedligeholdelse af anlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 2.4.7 Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. 2.4.8 Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen kontrol af kølekredsens ydelse 2.4.9 Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag, varighed, samt iværksatte tiltag til udbedring af systemet. 2.5 Ventilation 2.5.1 Ventilationsafkast og staldventilatorer skal rengøres og justeres jævnligt og mindst i forbindelse med hver tømning af et staldafsnit for at forebygge lugt- og støjgener. 2.5.2 Et ventilationsfirma skal foretage en servicegennemgang af ventilationsanlægget mindst én gang om året. 2.6 Fodring 2.6.1 Foderblandeanlægget skal efterses, rengøres og justeres jævnligt, samt af fagkyndig servicetekniker minimum én gang årligt. 2.6.2 Ansøger skal være tilmeldt produktionskontrol (effektivitetskontrol) med mindst et årligt kontrolbesøg. 2.6.3 Der skal anvendes med separate foderblandinger for drægtige søer og diegivende søer. 11

Søer 2.6.4 N ab dyr: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som kg N ab dyr pr. årsso x antal årssøer må maksimalt udgøre 39.384 kg N pr. år. N ab dyr pr. årsso skal beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) - 1,98 - (antal fravænnede pr. årsso x fravænningsvægt 0,0257). P ab dyr: Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som kg P ab dyr pr. årsso x antal årssøer må maksimalt udgøre 8.216 kg P pr. år. P ab dyr pr. årsso skal beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr årsso = (FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE)/1000 0,58 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst). Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningerne for N og P ab dyr skal samlet set overholdes. Faktor Værdi Antal fravænnedes grise 24,60 Fravænnings vægt, kg 7,2 FEso pr. Årsso 1.442 Gram råprotein FEso, g 135 Gram fosfor pr. FEso, g 4,7 Kg N ab dyr pr årsso 24,62 Kg P ab dyr pr årsso 5,13 2.7 Energi og vandforbrug Energiforbrug 2.7.1 Der skal på ejendommen udarbejdes en energirapport af et energiselskab eller konsulent, hvor de planlagte energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal udarbejdes inden byggeriet påbegyndes og senest 1 år efter meddelelse af denne godkendelse. 2.7.2 Energiforbruget skal løbende overvåges og registreres minimum én gang om året. De årlige forbrug af olie, diesel og el skal fremgå af driftsjournalen. Årsager til et markant ændret energiforbrug skal fremgå af driftsjournalen. Vandforbrug 2.7.3 Vandforbruget skal løbende overvåges og registreres minimum én gang om året. De årlige aflæsningsresultater skal fremgå af driftsjournalen. Årsager til et markant ændret vandforbrug skal fremgå af driftsjournalen. 12

2.8 Gødningsproduktion og -håndtering Flydende Gødning 2.8.1 Den eksisterende vaskeplads til maskiner og inventar skal renoveres, således at vaskevand fremover ledes til gyllebeholder i stedet for til dræn. Eksisterende dræn inden for en afstand på minimum 15 meter fra gyllebeholderen skal fjernes helt. Pladsen skal udformes således, at den også kan anvendes til som læsseplads for påfyldning af gyllevogn for den nærmeste gyllebeholder. Pladsen skal som minimum etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr. 103.11. Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således, at også et større spild af gylle kan opsamles. Såfremt der ikke skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb skal der etableres tilsvarende læssepladser ved de øvrige gyllebeholdere. Pladsen må kun anvendes til påfyldning og vask af marksprøjte, såfremt den samtidig dimensioners, så den kan overholde den generelle lovgivning om etablering af pladser til påfyldning og vask af marksprøjte. Pladsen skal være etableret senest 3 år efter godkendelsesdato. 2.8.2 Beholdere for husdyrgødning skal mindst én gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektion og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 2.9 Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner 2.9.1 Svinebrugets bidrag til støjniveauet må ikke overstige følgende grænseværdier, målt ved nabobeboelser, markarbejdet er ikke omfattet: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl. 07.00-18.00 55 db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl. 07.00-14.00 55 db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl. 14.00-18.00 45 db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl. 07.00-18.00 45 db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl. 18.00-22.00 45 db(a) ref. tid 1 time Nat Kl. 22.00-07.00 40 db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Fluer, skadedyr og døde dyr 2.11.1 Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 13

Støv 2.11.2 Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås. Lys 2.11.3 Udendørs pladsbelysning skal være forsynet med bevægelsessensor, der sikre at lyset kun er tændt i op til en ½ time ad gangen. 2.11.4 Belysning i stalde skal være slukkede mellem kl. 23 og 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden. 2.11.5 Der skal anvendes lavenergibelysning. 2.10 Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Generelt 2.10.1 Der må kun udbringes husdyrgødning på de 132,41 hektar udbringningsarealer, der er angivet i bilag 4, dog jævnfør vilkår 2.10.2 og vilkår 2.10.3. 2.10.2 Udspredningsarealernes størrelse skal rettes til efter de arealreduktioner langs vandløb, søer og lavbundsarealer, der følger af fosfor- og kvælstofindsatser i Vandplanen herunder blandt andet Randzoneloven 1. (Udskiftning af arealer er omfattet af lovens 15 se kapitel 12). 2.10.3 På bedriften må der maksimalt for hvert planår udbringes svinegylle på bedriftens arealer svarende til gennemsnitlig: 120 kg total N per hektar med en udnyttelsesprocent på mindst 75 % 27,5 kg P per hektar. 2.10.4 Der må derudover ikke modtages afgasset biomasse, anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald fra andre bedrifter til udbringning på arealerne. Transport af husdyrgødning 2.10.5 Al transport af husdyrgødning fra bedriftens ejendomme til udbringningsarealer i en afstand på over 10 km fra gylletankene, skal enten foregå med lastbil eller gylletransporter. 2.10.6 Efter endt udbringning af gylle på mark og påfyldning af gyllevogne skal det sikres, at diverse rør og slanger med videre er tømte, samt at gyllevognens låg er lukket, så der ikke spildes gylle på veje. 1 Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner. (Træder i kraft den 1. september 2012) 14

2.11 Driftsforstyrrelser, uheld og ophør 2.11.1 Ved virksomhedens overdragelse eller ved ophør af virksomhedens aktiviteter skal tilsynsmyndigheden orienteres indenfor en måned. 2.11.2 Bedriftens skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Ved uheld, der afstedkommer risiko for forurening af miljøet, skal beredskabet straks kontaktes via tlf. 112. 2.11.3 Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Beredskabsplanen skal kontrolleres/revideres mindst 1 gang om året, samt såfremt det viser sig nødvendigt. I tilfælde af uheld skal disse noteres særskilt i logbog. Der skal indsendes et udkast til beredskabsplan til miljømyndigheden senest 1 år efter meddelelse af denne godkendelse. 2.11.4 Beredskabsplanens indhold skal være tilgængelig og kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en udgave af beredskabsplanen, samt vilkårene for denne godkendelse, i et for dem forståeligt sprog. Ophør 2.11.5 Ved bedriftens ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Gyllebeholdere der ikke længere anvendes, skal rengøres og fjernes. 2.12 Egenkontrol og miljøtilsyn 2.12.1 Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængelig på landbruget. Driftspersonalet samt maskinstation, skal være orienteret om godkendelsen indhold og vilkår. 2.12.2 Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 2.12.3 Dokumentation for overholdelse af godkendelsens vilkår skal registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares på husdyrbruget. Den dokumentation, der skal ligge klar til myndighedens gennemgang i forbindelse med miljøtilsyn fremgår af alle nedenstående egenkontrol vilkår. 2.12.4 Besætningens størrelse: antal dyr på årsbasis af henholdsvis søer, smågrise og slagtesvin opgjort pr planperioden (1. august 31. juli) antal fravænnede smågrise og vægt 15

gennemsnitlige vægtintervaller for smågrise og slagtesvin (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt ovenstående skal vedlægges effektivitetskontroller, samt kvitteringer for modtaget og afsatte dyr, afregninger fra slagteriet eller lignende. 2.12.5 Sædskifte/gødning: Sædskifteplan, mark- og gødningsplan, gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen, samt Kvitteringer for mængde leveret rågylle til Bånlev Biogas. 2.12.6 Arealer: Ajourførte forpagtningsaftaler Ajourført kontakt med Bånlev Biogas 2.12.7 Fodring Søer antal årssøer antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsalder og vægt foderforbrug pr. årsso det gennemsnitlige indhold af råprotein FEso i de anvendte blandinger det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEso i de anvendte blandinger Smågrise antal smågrise gennemsnitlige vægtinterval (indgangs- og afgangsvægt) foderforbrug pr. kg tilvækst det gennemsnitlige indhold af råprotein FEs i de anvendte blandinger det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEs i de anvendte blandinger Slagtesvin antal slagtesvin gennemsnitlige vægtinterval (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) foderforbrug pr. kg tilvækst det gennemsnitlige indhold af råprotein FEs i de anvendte blandinger det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEs i de anvendte blandinger N og P ab dyr skal beregnes for dyrekategorien/erne søer, smågrise og slagtesvin på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. Perioden skal svare til den periode, som gælder for beregning af type 2-korrektionsfaktoren i gødningsregnskabet. Første periode skal derfor ligge inden for intervallet 15. september 2015 til 15. februar i 2017. 16

Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, idet der anvendes hjemmeblandet foder. Blandeforskrifter for hver tredje måned skal opbevares sammen med de tilhørende indlægssedler 2.12.8 Vedligeholdelse: Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer af gylle, dræn, samlebrønde og nedløbsbrønde. Den årlige servicerapport for eftersyn og justering af ventilationsanlæg. Den årlige servicerapport for eftersyn og justering af anlæg til køling af gylle. Den årlige servicerapport for eftersyn og justering af foderanlæg. Den 10-årlige beholderkontrol af gylletanke. 2.12.9 Olie, diesel, kemikalie Forbruget af olie, diesel, kemikalier m.v. 2.12.10 Affaldsstamkort En samlet registrering af den årlige opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper. Der skal noteres typer, mængder, transportørfirma og modtagefirma. Til affaldsstamkortet skal vedlægges kvitteringer fra de aftagende firmaer. 2.12.11 El og vandforbrug: En samlet oversigt over de årlige energiforbrug af el, diesel og olie, samt de årlige vandforbrug, Oplysninger om årsager til markante ændrede vand og energiforbrug. 2.12.12 Uheld og driftsforstyrrelser: Logbog over eventuelle uheld og driftsforstyrrelser. 2.12.13 Beredskab Ajourført beredskabsplan 2.12.14 Gyllekøling Registreringen fra datalogger Logbogen Den skriftlige kontrolafale De årlige kontrolrapporter Øvrige servicerapporter 17

3. Anlæggets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Anlægget er beliggende i den østlige del Favrskov Kommune ved landsbyen Røved ud til Mejlbyvej mellem Ødum og Mejlby. Nærmeste fremtidige byzone ved Spørring er beliggende cirka 1 kilometer syd-vest for anlægget. Nærmeste lokalplanlagte boligområde i landzone er beliggende cirka 1,5 kilometer vest for anlægget ved landsbyen Ødum. Nærmeste nabobeboelse er Mejlbyvej 25 beliggende cirka 212 meter nord for anlægget. Denne nabobeboelse er ikke ejet af ansøger. Afstandskrav efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 19 og 20 Krav i meter Afstand i meter Enkelt indvindere (1-2 husstande) 25 Cirka 200 meter. Ejendommen har egen boring, som er placeret på Mejlbyvej 23, der er ejet af ansøger. Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 Cirka1,5 kilometer nord for anlægget (3-9 husstande) Almene vandforsyningsanlæg (> 9 husstande) 50 Ødum Vandværk cirka 1,8 kilometer nordvest for anlægget Vandløb/dræn/sø 15 > 15 meter Under og øst for den nye farestald er der ifølge Hedeselskabets database et drænprojekt. Offentlig og privat fællesvej 15 Ny gyllebeholder cirka 25 meter Levnedsmiddelvirksomhed 25 i.r. Eksisterende maskinhus cirka 6 meter Beboelse på samme ejendom 15 19 meter til eksisterende stalde Nabo-skel 30 Cirka 130 meter Kommuneplanens rammedel 50 2,8 kilometer 2 Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage. 18

fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Område i landzone, der i 50 1,5 kilometer lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign Nabobeboelse 50 212 meter Søer og vandløb - gyllebeholder Terrænhældning: 100 > 100 meter Ikke skrånende areal < 6 grader eller > 6 grader. Nabobeboelse, krav om overdækning af nye gyllebeholdere 300 Ja, under 300 meter for den ene af de nye beholdere 7 natur nye gyllebeholdere 300 > 1.000 meter Kommunens bemærkninger og vurdering Det eksisterende byggeri overholder ikke de nuværende afstandskravet til vejskel, hvilket ikke vurderes at have betydning for det ansøgte projekt. Alle øvrige afstandskrav er overholdt. 3.2 Placering i landskabet Miljøteknisk redegørelse I forbindelse med udvidelsen udvides det eksisterende byggeri med i alt 8.554 nye kvadratmetrer. Bygningsmassen placeres i en vinkel med en nord-syd gående længe og en øst-vest gående længe vinkelret på denne. Den nord-syd gående bygningslænge får en højde på 10 meter og kommer til at indeholde en ny drægtighedsstald på 2.881 m 2 og en ny lade på 1.199 m 2. Den øst-vest gående længe får en højde på 10,5 meter og kommer til at indeholde en farestald på 3.285 m 2 og en løbestald på 1.189 m 2. Der bygges to nye gylletanke på 3.700 m 3, som placeres ved den eksisterende gyllebeholder i vinklen mellem det nye og det eksisterende byggeri. På ejendomme n er der en eksisterende grøn gastæt silo på 21 meter, samt en mindre på cirka 8 meter. I forbindelse med udvidelsen forlænges den eksisterende silo til 21 meter, således der i fremtiden bliver 2 grønne siloer på 21 meter på ejendommen. 19

Ejendommen er beliggende i det åbne land cirka 1,4 km nord nordøst for Spørring, som er den nærmeste byzone i området og cirka 1,5 km øst for landsbyen Ødum og 400 meter vest for landsbyen Røved. Det planlagte byggeri ligger i zone 1 for placering af landbrugsbyggeri: Udbygningsområde for landbrugsbyggeri i Kommuneplan 09 for Favrskov Kommune. Placeringen af det ansøgte byggeri ligger uden for geologisk interesseområde, særlige landskaber, bevaringsværdige kulturmiljøer, fredede områder og potentielle naturområder. Der er tale om et åbent landskab af stor skala, som er præget af landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse og samlet bebyggelse. Der er kun få læhegn og der er kun lidt beplantning omkring ejendommene i området. I området langs Mejlbyvej og på begge sider af Mejlbyvej 20 er der flere ejendomme med husdyr med høje gastætte siloer af samme type som på Mejlbyvej 20. Umiddelbart bag ejendommen ligger et område med vindmøller. Den eksisterende bygningsmasse er opført i forskellig farve og materialevalg. Det nye byggeriet vil blive opført i jordfarver. I forbindelse med udvidelsen fjernes noget af beplantningen vest for Mejlbyvej 20 for at give plads til de nye bygninger og gyllebeholdere. Efter udvidelsen bliver ejendommen Mejlbyvej 20 stort set omkranset af beplantning. Der etableres ny beplantning omkring de nye staldanlæg mod nord (ud mod vejen) og øst (mod landsbyen Ødum). Indsigten fra Røved afskærmes af øvrige ejendomme og beplantning i forbindelse hermed. Beplantningen placeres som angivet på bilag 1 som et 3-rækket læhegn. Den nord-syd gående længe placeres vest for de eksisterende bygninger kommer til at ligge vinkel på Mejlbyvej 20 og vil kunne ses bag beplantning i kørselsretning fra Ødum mod Røved. Den øst-vest gående længe kommer til at ligge delvis skjult bag, de eksisterende byggeri og den nord-syd gående længe. Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at byggeriet ikke give anledning til en væsentlig påvirkning af landskabet. Det nye byggeri placeres så tæt på de eksisterende bygninger som muligt, hvilket giver mindst mulig påvirkning af landskabet. Der er stillet vilkår om etablering af beplantning langs øst og vest siden af ejendommen. Der er stillet vilkår om at byggeriet opføres i afdæmpede farver og ikke reflekterende materialer. Det vurderes, at beliggenheden og udformningen af det planlagte byggeri ikke visuelt vil ændre på områdets karakter. Med de stillede vilkår om farvevalg og beplantningsplan, vurderes det, at det er muligt at etablere en harmonisk overgang imellem landskab og byggeri. Beplantningen skal vedligeholdes. Gode råd om beplantning og vedligeholdelse findes i Skov- og Naturstyrelsens Skov-Info nr. 13 om træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplanter http://www.skovinfo.dk/haefte/13/helepubl.htm 20

Det er Favrskov Kommunes vurdering, at placeringen af de nye produktionsbygninger ikke vil komme til at skærme udsynet for de nærmeste naboer. Denne vurdering bunder i, at nærmeste naboer ligger nord og øst for ejendommen og de nye bygninger placeres vest og øst for eksisterende bygningsmasse og eksisterende beplantning. Byggeriet er 10-10,5 meter højt og fodersiloerne cirka 21 meter høje. Tilladelse til opførelse af siloerne i denne højde kræver særskilt dispensation, som skal ansøges i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Det er Favrskov Kommunes vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Der kræves således ikke tilladelse efter 22 i Husdyrloven (dvs. tilladelse til byggeri uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer). Herved er der ikke opsættende virkning på miljøgodkendelse med mindre Natur og - Miljøklagenævnet bestemmer andet. 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Nudrift Den nuværende årsproduktion er på 300 søer, 7.200 smågrise (7,2 30 kg), samt 125 polte (30-120 kg) polte, i alt 107,33 dyreenheder. Ansøgt drift Det tilladte dyrehold på Mejlbyvej 20 efter udvidelsen er på 1.600 søer, 845 smågrise (7,3-30 kg) samt 800 polte (30-107 kg), i alt 398,52 dyreenheder. Der er samlet set tale om en udvidelse på i alt 291,19 dyreenheder. Trinvis udvidelse Udvidelsen består af flere trin og vil strække sig over sammenlagt 5 år. I løbet af de første 2 år skal anlægget bygges. Herefter påbegyndes opbygningen af en årsproduktion af 7,2 kilos grise fra 1.050 søer samt 500 polte. Over de efterfølgende 3 år udvides produktionen til at omfatte produktion af 7,2 kilos grise fra 1.600 søer, 845 smågrise (7,2-30 kg) samt 800 polte (30-107 kg), der er målet for udvidelsen. Udvidelsen ønskes ifølge det oplyste foretaget i trin: Trin 1 (1. år): Projektering og indhentelse af tilbud Trin 2 (2. år): Opførelse og færdiggørelse af ny farestald og drægtighedstald + nye gyllebeholdere Trin 3 (3. år): Indsættelse af 1.050 søer i nye stalde. Alle polte opstaldes midlertidigt i nye stalde mens eksisterende stalde renoveres. Trin 4 (4. år): Fuld besætning i nye stalde (1.600 søer 845 smågrise og 800 polte). Det samlede projekt forventes at strække sig over 4-5 år afhængig af om der opstår uforudsete problemer undervejs f.eks. mangel på håndværkere. 21

Staldindretning Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Ansøgningens Gylle- Dyretype og gulvprofil Antal Antal Vægt (kg) Antal StaldID køling dyr stipladser Ind ud DE ST-116335 Nej Eksisterende stalde, polte (stald 2+3) 800 225 30 107 22,55 Slagtesvin, delvis spaltegulve, 25-49 % fast gulv ST-116337 Nej Eksisterende stalde, smågrise (2a+3a) 1 845 114 7,2 30 3,88 Smågrise, Fuldspalter indtil 1. juli 2015, herefter skal gulvprofilen ændres til fast eller drænet gulv eller anden godkendt velfærdsløsning ST-116336 Nej Eksisterende stalde, søer (stald 2+3): 132 92 - - 21,44 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvist spaltegulv ST-116338 Ja Nye Drægtighedsstald (stald 16) 1.068 742 - - 173,49 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Løsgående, delvist spaltegulv ST-116334 Ja Nye farestald (stald 17) 1.600 488-7,2 112,18 Årsso, farestald, Kassestier, delvist spaltegulv ST-116334 Ja Nye løbestald (stald 21) 400 278 - - 64,98 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvist spaltegulv I alt 398,52 1 Tilladelse til opstaldning af smågrise på fuldspalter gælder kun frem til den 1. juli 2015. Stier med fuldspaltegulv, som har opstaldet smågrise eller slagtesvin skal ændres til stier med fast eller drænet gulv eller anden velfærdsløsning inden 1. juli 2015, jævnfør EU velfærdskrav. Fordeling af stipladser De 1.600 årssøer er opdelt i tre afdelinger: løbeafdeling, drægtighedsafdeling og fareafdeling. På anlægget er der en særskilt løbeafdeling, som indgår i fordelingen af dyr i løbe-drægtighedsstalde. I følge de i indtastede oplyste i ansøgningsskemaet opholder søerne sig 30,5 % af tiden i farestalden, samt 17,3% af tiden i løbestalden og 52,1 % af tiden i drægtighedsstaldene. Udmugningssystem Der anvendes vakuumudmugning i alle stalde bortset fra drægtighedsstalden, hvor der anvendes linespil. Linespillet kører dagligt, imens vakuumudmugningen aktiveres efter behov med flere ugers mellemrum. Kommunens bemærkninger og vurdering Ansøgningens forudsætninger om staldindretning, fordeling af dyr på stalde, antal dyr på stald ad gangen, samt vægtintervaller ovenfor skal overholdes. Disse forudsætninger indgår, som en del beregningsgrundlaget for miljøbelastningen fra anlægget i form af lugt, ammoniak, samt gødningens indhold af kvælstof og fosfor. I vilkår om egenkontrol fremgår det, hvilken dokumentation der skal være til rådighed i forbindelse med tilsyn på ejendommen. 22

4.2 Gyllekøling Miljøteknisk redegørelse Der etableres gyllekøling i den nye farestald+løbestald (ST-116334) og i den nye drægtighedsstald (ST-116338). Ifølge det oplyste er udslusningssystemet træk og slip i den nye farestald+ løbestald og linespil i den nye drægtighedsstald. Gyllekummerne i den nye farestald+løbestald er på 1.630 m² og 2.312 m² i den nye i drægtighedsstald, i alt 3.942 m². Gyllekøling bevirker, at temperaturen i stalden kan sænkes. Ved at sænkes temperaturen i stalden vil ammoniakfordampningen reduceres, og lugtemissionen vil blive mindre. Der er regnet med en ammoniakreducerende effekt på 15,3 %. Det er oplyst, at den planlagte driftstid er på cirka 3.300 timer. Ansøgningens StaldID ST-116334 ST-116338 Staldafsnit med gyllekøling Dyretype og gulvprofil Nye farestald+løbestald Årsso, Farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Nye drægtighedsstald Årsso, Løbe-/drægtighedsstald løsgående, delvis spaltegulv Gylleoverflade 1.630 m² 2.312 m² Ammoniakreducerende effekt Der er ansøgningen anvendt en gennemsnitlig ammoniakreducerende effekt på 15,3 % for alle stalde med gyllekøling på årsbasis (8760 timer). Samlet årlig køleydelse Beregnet krav til den samlede årlige køleydelse ud fra anvisningerne i Miljøstyrelsen Teknologi Beskrivelse 3 Forudsætninger Oplysninger i ansøgningen Bidrag fra drægtighedsstald med linespil til den årlige køleydelse: Bidrag stalde med træk og slip til den årlige køleydelse: Reduktion (%), hvor x er den gennemsnitlige specifikke køleeffekt 15,3 % Procentvis reduktion = -0,008 x 2 + 1,5x Procentvis reduktion = -0,004 x 2 + x Gennemsnitlig specifikke køleeffekt (W/m2) 10,82 W/m 2 16,37 W/m 2 Gyllekummers overflade (m2) 2312 m 2 1630 m 2 Pumpens køleeffekt (kw); (Specifik køleydelse) * (gylleoverflade) 25,03 kw 26,69 kw 3 Miljøstyrelsens Teknologiblad: Køling af gylle i stalde til søer og smågrise, version nr. 1 af 26. januar af 2011 23

Årlig køleydelse (kwh); (Pumpens køleeffekt) * (årlig driftstid) Samlet årlig køleydelse (kwh) 219.239 kwh 233.775 kwh 453.014 kwh Kommunens bemærkninger og vurdering Af kontrolhensyn beregnes kravet til anlægget ammoniakreducerende effekt ud fra kravet til den årlige køleydelse. Den årlige køleydelse beregnes ud fra 8.760 driftstimer, såfremt anlæggets varmepumpe er i drift i en kortere periode skal den årlige køleydelse fortsat kunne overholdes. Anlægget skal være forsynet med en energimåler med timer af hensyn til kontrol af den samlede årlige køleydelse. Hvis anlæggets driftstid er under 8.760 timer skal varmepumpen have en tilsvarende overkapacitet, således den samlede årlige køleydelse overholdes. Den nødvendige overkapacitet skal beregnes ud fra formel: (Varmepumpens køleeffekt i KW) * (driftstid i timer) = (Samlet årlig køleydelse i KWh), Hvis anlægget driftstid f.eks. kun er på 3.300 timer skal varmepumpens køleeffekt være: 453.014 kwhkwh/3.300 timer = 138 KW. Ovenstående beregninger inkluderer kun de forhold, der er nødvendig for at sikre at den ammoniakreducerende effekt på 15,3 % kan overholdes og ikke, at ansøger muligvis ønsker at anvende anlægget til andre formål. 4.3 Ventilation Miljøteknisk redegørelse Alle staldafsnit ventileres mekanisk og via undertryk. Varierende løsninger er valgt til luftindtaget, -diffus gennem loftsfladen i fare- og klimastalde, vægventiler i resterende staldafsnit. Ved valg af ventilations system, vil der blive fokuseret på en energirigtig løsning. Ansøgers oplysninger: I valget af ventilationsanlæg til det nye staldanlæg vil der blive fokuseret på et ventilationsanlæg der bruger mindst mulig energi. Ventilationsanlægget vil blive rengjort jævnligt. Ved rengøring fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Ventilationen vil blive styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. Temperatur- og luftfugtighedsfølere vil blive kontrolleret jævnligt. Årligt eftersyn af ventilationsanlægget, som sikre at det kører optimalt. 24

Der er p.t. ikke planer om at udskifte ventilationsanlægget i de eksisterende stalde. Ved en eventuel udskiftning vil der ifølge det oplyste blive valgt et strømsparende system. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT i forhold til management at vedligeholde og rengøre ventilationsanlægget. Årsagen er, at ventilationsanlægget elles kan give anledning til lugt og støjgener, samtidig med at energiforbruget øges unødigt. Der er derfor stillet vilkår til rengøring og vedligeholdelse af ventilationsanlægget. 4.4 Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderforbrug Råvarer Nudrift Ansøgt Korn 600 tons 900 Tons Soyaskrå 30 tons 30 Tons Mineraler 6 tons 12 Tons Færdigfoder 0 tons 0 tons I tabellen er oplyst de mængder af hovedingredienser til foderfremstilling, der maksimalt forventes opbevaret på ejendommen. Derudover opbevares der andre foder ingredienser på ejendommen. Opbevaring af foder og ensilage Der er fem fodersiloer, to mineralsiloer samt to gastætte siloer til opbevaring af korn. Siloerne fyldes med blæser i nuværende produktion. Med den ansøgte produktion vil dette ændres til en kop-elevator. Dette giver mindre støj, samt et lavere el-forbrug. Fodring Søer Normtallet for referenceåret 2005/2006, ligger på 142,8 gram råprotein og 5,2 gram fosfor per foderenhed til søer. Der er valgt et gennemsnitligt niveau af råprotein på 135 gram råprotein og 4,7 gram fosfor i alle sostalde, hvilket ligger under normtallene for referenceåret 2005/2006. Dette betyder at den totale mængde N og P udskillelse ab dyr for de 1.600 årssøer maksimalt må udgøre i alt 39.384 kg N per år og 8.216 kg P per år. Forudsætninger til beregning af den gennemsnitlige udskillelse af N og P ab dyr for søer i farestalde og løbedrægtighedsstalde, fremgår af tabellen på næste side. Faktor Værdi 25

Antal søer 1.600 Antal fravænnedes grise 24,60 3 Fravænnings vægt, kg 7,2 3 FEso pr. Årsso 1.442 3 Gram råprotein FEso, g 135 Gram fosfor pr. FEso, g 4,7 Kg N ab dyr pr årsso 1 24,62 Kg P ab dyr pr årsso 5,13 Kg N ab dyr, totalt 39.384 Kg P ab dyr, totalt 8.216 1) N ab dyr pr årsso = N ab dyr pr årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) 1,98 - (antal fravænnede pr. årsso x fravænningsvægt 0,0257). 2) P ab dyr pr årsso = P ab dyr pr årsso = (FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE)/1000 0,58 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst). 3) Normtal for referenceåret 2005/2006. Smågrise Normtallet for referenceåret 2005/2006, ligger på 164,8 gram råprotein og 5,4 gram fosfor per foderenhed til smågrise. Der er anvendt samme indhold af råprotein i foderet, som for referenceåret 2005/2006. Der er anvendt et højere indhold af fosfor til smågrisene på 6,3 gram fosfor per foderenhed en normtallet for referenceåret. Forudsætninger til beregning af den gennemsnitlige udskillelse af N og P ab dyr for smågrise, fremgår af tabellen nedenfor: Faktor Værdi Antal producerede 845 smågrise Indgangsvægt, kg 7,2 3) Afgangsvægt, kg 30 3) FEsv pr. kg tilvækst 2,03 3) Gram råprotein pr. FEsv, g 164,8 3) Gram fosfor pr. FEsv, g 6,3 Kg N ab dyr pr smågris 0,527 3) Kg P ab dyr pr smågris 0,180 Kg N ab dyr, totalt 445 3) Kg P ab dyr, totalt 152 1) N ab dyr pr smågris = (((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)). 2) P ab dyr pr smågris = (((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst) x antal producerede smågrise. 3) Normtal for referenceåret 2005/2006. Slagtesvin 26

Normtallet for referenceåret 2005/2006, ligger på 157,6 gram råprotein og 4,7 gram fosfor per foderenhed til slagtesvin. Der stilles ikke vilkår til råproteinindholdet eller fosforindholdet i foderet til slagtesvine, idet der er anvendt samme indhold af råprotein i foderet, som for referenceåret 2005/2006. Forudsætninger til beregning af den gennemsnitlige udskillelse af N og P ab dyr for smågrise, fremgår af tabellen nedenfor: Ansøgning Faktor Værdi Antal producerede smågrise 800 Indgangsvægt, kg 30 3) Afgangsvægt, kg 107 FEsv pr. kg tilvækst 2,87 3) Gram råprotein pr. FEsv, g 157,6 3) Gram fosfor pr. FEsv, g 4,7 3) Kg N ab dyr pr slagtesvin 3,29 1) Kg P ab dyr pr slagtesvin 0,615 2) Kg N ab dyr, totalt 2.635 Kg P ab dyr, totalt 492 1) N ab dyr pr. slagtesvin = ((( afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)), hvor afgangsvægt = slagtevægt x 1,31. 2) P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). 3) Normtal for referenceåret 2005/2006. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunens vurdering i forhold til BAT Projektet overholder, det samlede beregnede BAT emissionskrav for ammoniak og fosfor på henholdsvis 4.591 kg ammoniak-n pr år og 9.128 kg fosfor per år for anlæggets 398,52 dyreenheder. Se kapitel 8. For ansøgninger indkommet i 2007 skal, den maksimale tillade emission af ammoniak for anlægget og den totale udskillelse af N og P ab dyr, vurderes ud fra normtal for referenceåret 2005/2006. Ansøger kan frit vælge brugen af bedst anvendelig foderteknologi inden for rammerne af de fastlagte totale BAT emissionsniveauer for ammoniak og fosfor. For søerne er der anvendt andre tal end normtallene for referenceåret 2005/2006 for gram råprotein og gram fosfor per foderenhed. Der er derfor stillet vilkår til det den tilladte fosfor og kvælstof udskillelse ab dyr for søerne. For slagtesvin stilles ikke vilkår til fosforindholdet og råproteinindholdet i foderet, idet der er anvendt samme indhold af råprotein og fosfor i foderet som for referenceåret 2005/2006. 27

For smågrise stilles ikke vilkår til råproteinindholdet i foderet, idet der er anvendt samme indhold af råprotein i foderet, som for referenceåret 2005/2006. For smågrise er der anvendt et højere indhold af fosfor i foderet end normtallet for referenceåret 2005/2006. Der stilles ikke vilkår om reduktion af fosforindholdet i foderet til smågrisene, idet bedriften samlet set overholder BAT-emissionsniveauet for fosfor beregnet til i alt 9.128 kg P kg fosfor per år for anlæggets 398,52 dyreenheder. I følge det oplyste anvendes vådfodring. Der er stor forskel i aminosyre - og proteinbehov i løbet af soens cyclus. Behovet er størst i diegivningsperioden og mindst i drægtighedsperioden. Der er derfor stillet vilkår om at der skal anvendes forskellige foderblandinger for diegivende og drægtige søer, hvilket er i overensstemmelse med BAT. Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at projektet overholder kravene om anvendelse af BAT i fodring. 4.5 Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Vandforbrug Det faktiske vandforbrug i nudrift er beregnet ud fra normtal til 2760 m 3 /år. Vandforbruget i ansøgt drift, trin I er 5.800 m 3 /år og på trin II 8.900 m 3 /år. Vandforsyning sker fra egen boring, som er placeret på Mejlbyvej 23. Vandforbruget registreres i følge det oplyste engang om året i forbindelse med årsregnskabet. Vandbesparende foranstaltninger Inden vask af stalde sættes stalden i blød, hvorefter stalden vaskes med højtryksrenser med koldt vand, Der anvendes vandbesparende dyser på højtryksrenser, Der anvendes drikkeventiler over trug, så eventuelt vandspil opsamles i trug og indgår i dyrenes vandforsyning, Optimeret styring af overbrusningsanlæg, Vandbesparende dyser på overbrusningsanlæg, Staldende kontrolleres dagligt for utætheder på vandrør og små reparationer udføres med det samme, Der opsættes vandalarm, som sikrer, at der lukkes for vandet i tilfælde af rørsprængning. Energiforbrug 28

Energiforbrug Nudrift Ansøgt drift Dieselolie 15.000 l 15.000 l Elforbrug 130.000 kwh 201.900 kwh Fyringsolie 30.000 l Så lidt som muligt* * Det forventes at gyllekølingsanlægget vil producere tilstrækkelig varme til at forbruget af fyringsolie vil blive reduceret til tæt på 0. Opgørelsen af energiforbruget er foretaget af Danfoss i forbindelse med beregninger for gyllekølingsanlægget. Energiforbruget vil stige i ansøgt drift på grund af en større husdyrbesætning og krav om ammoniakreducerende teknologi. Energibesparende foranstaltninger Ved opførelse af de nye stalde vil der i følge det oplyste blive fokuseret på følgende energibesparende foranstaltninger: Lys Automatisk tænd/sluk lamper Lamper rengøres jævnligt, og Der anvendes lavenergipærer Ventilation Valg af ventilationsanlæg med lavt energiforbrug Jævnlig rengøring af ventilationsanlæg Temperaturreguleret styring af ventilationsanlæg Årligt eftersyn af ventilationsanlæg Korntørring Der anvendes gastætte siloer. Herved anvendes, der ikke energi til korntørring I nudriften fyldes kornsiloer med blæser. I ansøgt drift vil dette blive ændret til en kop-elevator, som er strømbesparende i forhold til blæseren. Varme Den energi der anvendes til køling af gylle genanvendes til opvarmning af stalde, smågrisehuler og stuehus. Nogle af ovenstående tiltag er implementeret i de eksisterende stalde og andre vil i takt med den løbende udskiftning blive anvendt, hvor det er praktisk muligt. Se også ansøgeres BAT redegørelse i bilag 7. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT at registrere vand- og energiforbruget og herved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere ressourceforbruget. Samtidig kan en regelmæssig aflæsning af vand - og energiforbrug være med til at fejl eller lækager opdages og derfor hurtigere kan udbedres. 29

Der er derfor stillet vilkår til aflæsning af vand- og energiforbrug en gang om måneden. Vandinstallationer skal indrettes efter anvisningerne i DS/EN1717 om tilbagestrømningssikring Rørcenteranvisning 015. 4.6 Spildevand og regnvand Miljøteknisk redegørelse Vaskevand fra staldinventar og andet udstyr Al vask af maskiner finder i dag sted på det befæstede areal bag maskinhus og halmlade. I dag er der afløb til dræn, men der vil i følge det oplyste blive etableret afløb til opsamlingsbeholder, som vil blive ledt til gyllebeholder. Den fremtidige placering af ind- og udleveringsramper er ikke angivet på situationsplanen. Sprøjtemidler og vask af maskiner Der er ikke etableret en godkendt vaske- og påfyldningsplads på anlægget. Sprøjte fyldes med vand fra separat vandtank, så der ikke kan ske tilbageløb til vandforsyningen. Kemikalier påfyldes i marken. Sprøjten rengøres og skylles i marken. Sanitært spildevand Sanitært spildevand fra stuehus og sanitært spildevand fra bad og toilet til de ansatte ledes til en eksisterende septiktank, der tømmes en gang om året. Septiktanken er placeret ved hjørnet af stuehuset. Se situationsplanen i bilag 4. Bad og toilet til de ansatte er lokaliseret i den eksisterende servicebygning. Der etableres ikke nye mandskabsbygninger med sanitære forhold i forbindelse med udvidelsen. Regnvand Tagvand ledes ønskes i følge det oplyste 1) dels afledt til ny faskine, som foreslås placeret på modsatte side af bygninger i forhold til gyllebeholdere vest for den nye farestald og 2) dels til dræn syd for farestald. Placering af drænprojekt ved den planlagte farestald i følge Hedeselskabets database 30

Overfladevand fra de eksisterende befæstede de arealer og nuværende vaskeplads ledes ifølge det oplyste via et afløb og samlebrønd på vaskepladsen til et andet placeret dræn placeret øst for det eksisterende maskinhus. Se situationsplanen i bilag 4. Afstanden mellem det eksisterende afløb fra de befæstede, der ledes til dræn og den nærmeste af de nye gyllebeholdere er på cirka 30 meter. Kommunens bemærkninger og vurdering Sprøjtemidler og vask af maskiner Det er kommunens vurdering, at der er en miljømæssig risiko forbundet med vask af maskiner og ikke mindst sprøjteudstyr. Der er i øjeblikket ikke en godkendt vaskeplads på anlægget. Der må derfor ikke foretages påfyldning eller vask af marksprøjte på anlægget. Den eksisterende vaskeplads har afløb til dræn. Dette skal ændres således vand fra vaskepladsen ledes til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder og udbringes sammen med gyllen. Etablering af en vaske- og påfyldningsplads for pesticider kræver byggetilladelse og skal anmeldes hos kommunen. Vask og påfyldning af marksprøjter er omfattet af Bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, samt eventuelle senere ændringer af denne. Påfyldning af gylle, samt vaskevand fra staldinventar og andet udstyr Vaskevand fra staldinventar og andet udstyr, der kan indeholde gødningsrester er per definition gylle og derfor omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage. Det er kommunens vurdering, at der er en miljømæssig risiko forbundet med påfyldning af gylle samt afledning af gylle fra ind- og udleveringsramper. I tilknytning til de nye gyllebeholdere skal der derfor etableres en påfyldningsplads for gylle med afløb til gyllebeholder, der samtidig kan anvendes vask af maskiner og inventar. Ind- og udleveringsramper skal placeres således, at der ikke opstår risiko for tilførsel gylle til tagvand fra bygninger og/eller til overfladevand fra befæstede arealer via afløb, samlebrønde, omfangsdræn eller faskiner. Ind- og udleveringsramper skal holdes rene for gødningsrester. Vaskevand fra ramperne skal føres til gyllebeholder i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler. Såfremt pladsen til påfyldning af gylle også ønskes anvendt til påfyldning og vask af marksprøjte vaskepladsen overholde bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Sanitært spildevand og regnvand Afledning eller nedsivning af sanitært spildevand og regnvand fra tage og befæstede arealer er omfattet af Bekendtgørelse nr. 1148 af 11. december 2007om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, samt eventuelle senere ændringer af denne. 31

Udledning af tag- og overfladevand uden rester af husdyrgødning, der ansøges udledt til faskiner eller dræn er ikke indeholdt i denne godkendelse. Tagfladerne øges i forbindelse med udvidelsen. Herved sker der en forøgelse af mængden af regnvand fra tage og befæstede arealer. Øget og/eller ændret afledning af regnvand kræver særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4. 4.7 Affald, Olie og kemikalier Miljøteknisk redegørelse Opbevaring Dieselolie Der er en dieselolietanke fra 2001 på 2.500 liter på anlægget, som er placeret i maskinhuset på spildbakke. Fyringsolie På anlægget er der en nedgravet olietank til fyringsolie på 2.500 liter, som er placeret uden for service rummet i de eksisterende bygninger. Spildolie Spildolie opbevares i dunke indendørs i maskinhus på fast bund. Cirka 200 liter afhændes til kommunal modtageplads Pesticider og sprøjteudstyr Der er plads til opbevaring af 1.000 liter kemikalier, men der købes ind to gange årligt lige inden forårs- og efterårssæsonen, så der er mindst muligt lager (maksimalt 200 liter). Kemikalier står på en særligt indrettet plads i udhus. Sprøjte fyldes med vand fra separat vandtank, så der ikke kan ske tilbageløb til vandforsyningen. Kemikalier påfyldes i marken. Sprøjten rengøres i marken. Der forventes ingen rester af kemikalier og bekæmpelsesmidler. Eventuelle rester afleveres i følge det oplyste til foderstoffirma Aarhusegnen, Galten. Mængde og forbrug af bekæmpelsesmidler fremgår af den årlige mark- og gødningsplan og variere fra høstår til høstår. Klinisk risikoaffald Der anvendes medicin på ejendommen i overensstemmelse med de veterinære regler. Medicin opbevares i køleskab i for rum. Kanyler og medicinrester opbevares i forrum og afhændes ifølge det oplyste til Kommunal modtageplads. Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA. Der er kølerum/kadaverkappe til opbevaring af de døde dyr. Afhentning sker ved betonplads foran det eksisterende maskinhus. Bortskaffelse og mængder 32

Fast affald Fast affald ansøgt EAKkode Affaldstype Mængde Opbevaring Bortskaffelses metode 020199 Forbrændingsegnet (pap, papir, sække, plastdunke) Ikke forbrændingsegnet 020199 Papir/pap Indeholdt i forbrændingsegnet 21.000 kg Container Aftale med MJTcontainer service - Container Glas 150 kg Plasticspand Kommunal genbrugsplads Jern og metal - Container Skrothandler - Ansøger har dispensation fra Favrskov Kommune til, at fast affald afhentes af privat firma. Firmaet hedder: MJTcontainer Brogårdsvej 4, 8370 Hadsten. CVR: 31835617. Farligt affald og klinisk risikoaffald Farligt affald og klinisk risiko affald afhændes ifølge det oplyste til den kommunale modtageplads. Affald så som lysstofrør og lignende landbrugsrelateret affald afhændes til kommunal modtageplads. Fremover skal anlægget være tilmeldt Favrskov Kommunes indsamlingsordning for klinisk risikoaffald. Farligt affald og klinisk risikoaffald i ansøgt drift EAK-kode Affaldstype Opbevares i/placering Mængde/afskaffes via 020108 Spildolie Tønde med låg / i maskinhus på fast bund 200 l / kommunal modtageplads 020109 Kanyler Kanylespand / serviceafdeling 6-7 kg / kommunal modtageplads 020108 Kemikalier Kemikalierum / Udhus 600-1000 liter (hvad der anvendes i løbet af en vækstsæson)/ ingen rester 020109 Medicin Køleskab / serviceafdeling 10 liter (ca. 1 måneds forbrug) / ingen rester 020102 Døde dyr Kadaverkappe og kølecontainer Afhentes af DAKA Kommunens bemærkninger og vurdering Sløjfning af olietanke Olietanke er omfattet af bestemmelserne i Bek. nr. 259 af 23/3 2010 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Nedgravede olietanke skal sløjfes inden for de tidsfrister, der er angivet i denne bekendtgørelse. Der gøres opmærksom på, at ejeren af overjordiske ståltanke under 6.000 liter skal sikre, at typegodkendte tanke med korrosionsbeskyttelse sløjfes senest 40 år 33

efter fabrikationsåret. Øvrige ståltanke skal sløjfes senest 30 år efter fabrikationsåret, mens tanke hvis fabrikationsår ikke er kendt, skulle have været sløjfet senest d. 31. august 2008. Bortskaffelse Anlægget skal være tilmeldt de kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Der er udarbejdet et affaldsregulativ for erhvervsaffald gældende for virksomheder i Favrskov Kommune. Dette regulativ er gældende for ejendommen. Virksomheden er forpligtiget til selv at holde sig ajour med eventuelle ændringer i de gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Se eventuelt kommunens hjemmeside eller kontakt forvaltningen. Aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor kommunen, i form af kvitteringer. Erhvervsvirksomheder har pligt til at sortere affaldet fra virksomheden i følgende typer: Genanvendeligt affald Forbrændingsegnet affald Lossepladsaffald Dagrenovationslignende affald Bygge- og anlægsaffald Farligt affald Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr Klinisk risikoaffald Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation i form for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Klinisk risikoaffald Kliniks risikoaffald må ikke afleveres på genbrugspladserne. Favrskov Kommune har en indsamlingsordning for klinisk risikoaffald, som f.eks. brugte kanyler, medicinrester, engangssprøjter og skalpeller, som større landbrug skal være tilmeldt. Farligt affald Favrskov Kommune har ingen indsamlingsordning for farligt affald men en anvisningsordning. Der er pt. ingen modtagestationer for farligt affald i Favrskov Kommune. I øjeblikke anvises farligt affald derfor til farligt affald anvises til: Modtagestation for Farligt Affald, Ølstedvej 36, 8200 Århus N i Århus Kommune. I praksis betyder det, at bedriften selv skal lave en aftale med en transportør om at få hentet det sorterede affald og bragt affaldet til et behandlingsanlæg, der godkendt til modtagelse af de forskellige affaldstyper. Transportøren skal være registreret i Miljøstyrelsens affaldsregister. På de kommunale genbrugspladser i Hammel, Hvorslev, Hadsten og Hinnerup for private må erhvervsvirksomheder imod betaling kun aflevere mindre mængder affald. Erhvervsvirksomheder skal dog være tilmeldt ordningen hos Favrskov Forsyning for at kunne levere farligt affald til de kommunale genbrugsplader. Den enkelte virksomhed må maksimalt aflevere 200 kg farligt affald om året på genbrugspladserne. 34

Opbevaring af affald Oplag af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak samt uhygiejniske forhold. Farligt affald skal opbevares i egnede og tætte beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal være beregnet til formålet og skal være tydeligt mærkede med angivelse af indhold. Beholdere med farligt affald skal opbevares på en tæt bund, der er uigennemtrængeligt. Fliser, SF-sten og lignende belægninger anses ikke som tætte belægninger. Oplagspladsen skal være indrettet således, at flydende olier og kemikalier ved spild eller uheld kan tilbageholdes i en mængde svarende til den største beholders volumen - dvs. affaldet må ikke kunne løbe i kloaksystemet eller ud på jorden. Opbevaringspladsen skal være sikret mod påkørsel og være aflåst efter arbejdsophør. Udendørs oplagspladser skal være overdækkede og afskærmet mod nedbør og smeltevand. Kommunen vurderer, at affaldet opbevares og afhændes på forsvarlig vis. Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og herved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Virksomheden er forpligtiget til at opbevare fortegnelse med registrering af mængder og art af farligt affald. Derfor skal man på ejendommen føre en registrering over affaldsproduktionen. 4.8 Egenkontrol og dokumentation Kommunens bemærkninger og vurdering Egenkontrollen skal primært sikre, at der føres logbog med alle relevante parametre af betydning for overholdelse af de forudsætninger der ligger til grund for godkendelsen, tilsynsmyndighedens kontrol af godkendelsens vilkår. I vilkår om egenkontrol fremgår det, hvilken dokumentation der skal være til rådighed i forbindelse med tilsyn på ejendommen. Vilkår for egenkontrol understøtter primært andre stillede vilkår i godkendelsen. Egenkontrol og overvågning af miljøparametre og emissioner indgår, som en del af i IPPC-direktivets krav til IPPC-pligtige virksomheder. Vilkårene under egenkontrollen er derfor en vigtig del af godkendelsen. 4.9 Driftsforstyrrelser eller uheld Miljøteknisk redegørelse 35

Gylletankes placering i forhold til vandløb og dræn Der er ingen fast pumpeanlæg på gyllebeholderne. Gyllebeholderne tømmes med sugekran. Der er cirka 30 meter mellem et eksisterende afløb fra befæstede arealer til dræn og de ene af de nye gyllebeholdere. Der er cirka 15 meter mellem samme afløb og den eksisterende lille gyllebeholder af ældre dato. I følge det oplyste tages denne beholder ud af drift. Ifølge det oplyste etableres der her en vaskeplads til maskiner og udstyr med afløb til gyllebeholder i stedet for dræn. Se situationsplanen bilag 4. Grundvand Der opbevares pesticider på ejendommen. På anlægget er der i øjeblikket ingen godkendt vaske- og påfyldningsplads til pesticider. Dette foregår ifølge det oplyste i marken. Mejlbyvej 20 har ingen egen drikkevandsboring. Den private drikkevandsboring er placeret på Mejlbyvej 23, der ejes af ansøger. Beredskabsplan Der er endnu ikke udarbejdet et udkast til beredskabsplan for anlægget med telefonnumre, kortbilag m.m. Kommunens bemærkninger og vurdering Gylletankes placering i forhold til vandløb og dræn I forbindelse med opførelse af de to nye gyllebeholdere skal det sikres, at placeringen af disse ikke er i konflikt med eksisterende dræn. Eksisterende dræn inden for gyllebeholdernes nærområde skal fjernes helt inden for en afstand på minimum 15 meter fra disse. Grundvand Der vurderes ikke at være nogen væsentlig risiko for forurening af grundvandet fra de anlægsnære aktiviteter, idet egen boring er placeret på Mejlbyvej 23. Beredskabsplan Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Der skal derfor udarbejdes en beredskabsplan for anlægget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med gylle, pesticider, syre, driftsmateriel, strømsvigt og brand. Beredskabsplanen skal endvidere indeholde et kort over udspredningsarealer, dræn, brønde og boringer. Beredskabsplanen skal indeholde procedurer for reaktionerne ved sådanne forhold. Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks orienteres via tlf. 112. Udover at være BAT, så er det Favrskov Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden og relevante myndigheder, såfremt der skulle ske et uheld, strømsvigt eller brand. Det giver 36

landmanden en mulighed for at gennemgå sin bedrift og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen for forurening i forbindelse med uheld minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være kendt af gårdens ansatte mm. og andre, der har deres daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen, skal den være let tilgængelig og synlig og såfremt der er udenlandsk arbejdskraft, findes i et sprog der kan forstås af de ansatte. Planen skal gennemgås med nyansatte når de tiltræder. Ansøger har endnu ikke udarbejdet et udkast til beredskabsplan. Der er derfor stillet vilkår om at der skal fremsendes til udkast til beredskabsplan til kommunens miljømyndighed inden byggesagsbehandlingen igangsættes og derfor senest 1 år efter meddelelse af denne godkendelse. Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at der er taget højde for mulige driftsforstyrrelser og uheld på anlægget. Det BAT i forhold til management at lade udarbejde en beredskabsplan og at ajourføre denne. 4.10 Husdyrbrugets ophør Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes alle de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og uhygiejniske forhold. Ejer er forpligtiget til, at sikre sig at stedet efterlades i en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Der skal eksempelvis minimum foretages følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllekanaler, fortanke og gylletanke skal tømmes og rengøres for rester af husdyrgødning. Husdyrgødning skal udspredes på markerne i overensstemmelse med plantedirektoratets regler. Alle oplag af diesel, olie og kemikalier skal tømmes og bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. Alt animalsk affald skal afhentes til destruktion efter gældende regler. Alt olie- og kemikalieaffald, medicinrester, samt fast affald skal bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. Ophør af listevirksomheder og husdyrbrug efter 12 stk. 3 er herudover omfattet af nogle særlige ophørsbestemmelser i 38k - 38q om afhjælpning af jord- og grundvandsforurening i Lov om forurenet jord 4 og 5. 4 Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 med senere ændringer. 5 Lov om nr. 446 af 23. maj 2012 ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om forurenet jord og forskellige andre love. 37

5. Gødningsproduktion og - håndtering 5.1 Gødningstyper og mængder Miljøteknisk redegørelse Udspredningsarealer Bedriftens udspredningsarealer under CVR nr. 26956986 udgør i følge det oplyste i alt 132,41 hektar udbringningsarealer. Bedriftens ejede og forpagtede ejendomme Ejendomme i nudrift I følge NaturErhvervstyrelsen bestod bedriften i ansøgningsåret 2007 af følgende ejendomme: Ejd.nr Adresse Postnr Postdistrikt Kommunenavn Ejerforhold 904 Hallingvej 1 8370 Hadsten Favrskov Forpagtet 1045 Holgårdsvej 1 8370 Hadsten Favrskov Forpagtet 1540 Mejlbyvej 20 8370 Hadsten Favrskov Ejer 14433 Romalt Boulevard 5 8900 Randers Randers Forpagtet 14535 Lykkeshøjvej 5 8900 Randers Randers Forpagtet 16859 Romaltvej 127 8900 Randers Randers Forpagtet Forpagtningen af Hallingvej 1 ophørte i 2009. Ejendomme i ansøgt drift I følge NaturErhvervstyrelsen består bedriften i 2012 af følgende ejendomme: Ejd.nr Adresse Postnr Postdistrikt Kommunenavn Udbringningsarealer Ejerforhold Ophørsdato 1045 Holtgårdsvej 1 8370 Hadsten Favrskov - Forpagtet Ophører 1540 Mejlbyvej 20 8370 Hadsten Favrskov 8-0, 5-1+6+7, 9-0, 1-5 Ejet Fortsætter 14432 Lindholtsvej 11 8960 Randers Sø Randers - Forpagtet Ophører 14433 Claus Møller, Romalt Boulevard 5 8960 Randers Sø Randers 41-0, 42-0, 43-0, 44-0, 46-0, 47-0 og 47-3 Forpagtet Fortsætter 14535 Lykkeshøjvej 5 8960 Randers Sø Randers - Forpagtet Ophører 16859 Karen Nielsen 8960 Randers Randers 61-0, 62-0 og 63-0 Forpagtet Fortsætter 38

Romaltvej 127 Sø Ansøger har i forbindelse med genbehandlingen oplyst at denne har mistet nogle forpagtninger, således det fremadrettet kun er ejendommene Romalt Boulevard 5, 8960 Randers og Romaltvej 127, 8960 Randers, der forpagtes af ansøger. Ophørsdato for de eksisterende forpagtninger er ikke oplyst. Bedriftens gødningsregnskab Nudrift Af bedriftens ejendomme ovenfor er der dyrehold på Hallingvej 1 og Mejlbyvej 20. Hallingvej 1 forpagtes ikke længere af ansøger. I nudrift var der tilknyttet et dyrehold på Hallingvej 1 til bedriften, hvor alt husdyrgødningen i følge det oplyste blev afsat til biogasanlæg. Kun noget af den afgassede biomasse blev taget retur. I nudrift udbringes cirka lige store andele af rågylle og afgasset biomasse på arealerne. Udbragt husdyrgødning i nudrift Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Produceret rågylle fra Mejlbyvej 20 11.129,86 2.750,33 107,33 Produceret rågylle fra anden ejendom 11.400,00 2.100,00 114,00 Afsat rågylle fra Mejlbyvej 20 til Bånlev Biogas -2.896,00-716 -27,93 Afsat rågylle fra anden ejendom til Bånlev -11.400,00-2.100,00-114,00 Biogas Udbragt rågylle fra Mejlbyvej 20 8.233,86 2034,33 79,40 Modtaget afgasset biomasse fra Båndlev 7.940 1.971,00 79,40 Biogas Total til udbringning 16.173,86 4.003,33 158,80 Ansøgt drift I ansøgt drift er der kun husdyr på Mejlbyvej 20. En stor del af rågyllen til afleveres til Bånlev Biogas og der tages ikke afgasset biomasse retur. Udbragt husdyrgødning i ansøgt drift Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Produceret rågylle på Mejlbyvej 20 39.327,96 9.010,94 398,52 Afsat rågylle til Bånlev Biogas -23.440,00-5.374,00-237,52 Total til udbringning 15.887,96 3.642,94 161,0 Dyretryk Dyretrykket på bedriftens udspredningsarealer er på 1,2 dyreenheder per hektar. Dyretrykket ændres ikke i ansøgt drift i forhold til nudrift. Men ifølge udvaskningsberegninger via beregningsmodellen Farm-N reduceres udvaskningen af kvælstof. Baggrunden herfor er, at ansøger i nudrift har modtaget afgasset biomasse med en relativ lav udnyttelsesprocent på 61 % og i ansøgt drift kun tilfører arealerne rågylle med en udnyttelsesprocent på 75 %. 39

5.2 Flydende husdyrgødning Miljøteknisk redegørelse Årlig produktion af husdyrgødning til gyllebeholder efter udvidelsen Ved den ansøgte produktion produceres 9.403,3 m 3 gylle om året eller i alt 783,61 m 3 gylle om måneden. Opbevaringskapacitet De to nye beholdere på hver 3.700 m 3 og en eksisterende beholder på 2.000 m 3 giver tilsammen en kapacitet på 9.400 m 3. Dette varer til en opbevaringskapaciteten på 12 måneder. Opbevaringskapacitet for gylle Anlægsnummer, jf. ansøgningen Opført Sidst kontrolleret Størrelse m 3 Lagerandel % Gammel gyllebeholder lille LA-78125 nedlægges 0 Gammel gyllebeholder stor Ny gyllebeholder 1 (overdækket) Ny gyllebeholder 2 (overdækket) LA-78126 LA-78127 LA-78128 1994 18. november 2004 2.000 20 - - 3.700 40 - - 3.700 40 Kapacitet i alt 9.400 100 De nye gyllebeholdere etableres sammen med de eksisterende beholdere vest for ejendommen. Overdækning Der etableres fast overdækning på begge de nye gyllebeholdere. Placering Placeringen af ejendommen to gyllebeholdere er vurderet er beskrevet og under afsnit 4.9 Driftsforstyrrelser og uheld, samt afsnit 6.1. Lugt. Udbringningsteknik Gylle afhentes fra gyllebeholder med en gyllevogn med sugekran. Selve udbringningen foregår enten med slæbeslanger eller nedfælder. Kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaringskapacitet 40

Den beregnede opbevaringskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om 9 måneders opbevaringskapacitet.. Kommunens vurdering i forhold til BAT Der er de seneste år sket en del stramninger af de generelle regler for udbringning, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning. BAT i forhold til IPPC-direktivets krav for udbringning og opbevaring af gylle kan derfor betragtes som værende overholdt, såfremt den generelle danske lovgivning følges. Der er f.eks. BAT at: At opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. At der kun omrøres i gyllen umiddelbart før tømning af beholderen. At overdække gyllebeholdere med fast låg, teltdug eller et naturligt flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. At reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne ved at afbalancere tilførslen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. At udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. At reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. At undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb At tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. 6. Forurening og gener fra anlægget 6.1 Lugt Miljøteknisk redegørelse Beregning af lugtgeneafstande Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Byzone Nærmeste fremtidige byzone ved Spørring er beliggende cirka 1 kilometer syd-vest for anlægget. Lugtgeneafstanden til byzone er overholdt idet byzonen er placeret længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Samlet bebyggelse Nærmeste bolig i samlet bebyggelse er Mejlbyvej 29 beliggende i Røved cirka 311 meter fra anlægget. Lugtgeneafstanden til samlet bebyggelse er overholdt, idet den vindkorrigerede geneafstand er kortere end den vægtede gennemsnitsafstand fra anlæggets lugtcentrum. 41

Enkelt bolig Nærmeste enkelt bolig uden landbrugspligt er Mejlbyvej 25 beliggende cirka 212 meter fra anlægget. Lugtgeneafstanden til enkelt bolig er overholdt, idet boligen er placeret længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Kumulativ effekt Er der andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzone, samlet bebyggelse eller nabo, skærpes kravene til geneafstanden i forbindelse med ansøgningen. Det er 2 andre ejendomme med over 75 DE indenfor 300 meter i forhold til samlet bebyggelse. De beregnede lugtgeneafstande fremgår af tabellen nedenfor. Områdetype Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Samlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. Andre ejendomme med mere end 75 dyreenheder Geneafstanden: Lovens minimum afstand i meter. Beregnet gennemsnitsafstand fra anlæggets lugtcentrum Genekriterie overholdt 2 514,31 meter 1 - > 1,2 *geneafstanden 2 361,94 meter 2 378,70 Korrigeret geneafstand kortere end vægtet gennemsnitsafs tand Enkelt bolig 0 154,53 meter 1 - > 1,2 *geneafstanden 1 Den ukorrigerede geneafstand (NY). 2 Den geneafstanden korrigeret for vind og kumulation for dyrehold over 75 DE (NY). 3 Beregnede afstande i forhold til anlæggets lugtcentrum. Placering af nærmeste naboer og andre dyrehold på over 75 dyreenheder:. 42

Konsekvensområde Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 678 meter. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes, at være til gene for omkringboende. Udslusning og omrøring af gylle Håndtering af gødning uden for staldanlægget, herunder udslusning til opbevaringsanlæg, omrøring og overpumpning til gyllevogn, kan også give anledning til lugt. De to store gylletanke er overdækkede, hvilket mindsker problemer med lugt fra disse. Udbringning af husdyrgødning Der vil forekomme lugt i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Udbringningen vil være begrænset til få dage om året og reguleres via de generelle bestemmelser i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. I Randers Kommune flere af udbringningsarealerne bynært. Se afsnit 6.4. om transport Kommunens bemærkninger og vurdering Lugtberegningerne viser, at lovens maksimalt tilladte lugtgeneafstande er overholdt. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse. Det må dog forventes, at beboelser indenfor konsekvensområdet på 678 meter vil opleve øget lugt, idet lugtgeneafstanden øges ved det ansøgte projekt. Da lovens lugtgeneafstande er overholdte, vurderes det ansøgte projekt samlet set ikke at give anledning til væsentlige lugtgener i lokalområdet. 43

Lugtberegningerne forudsætter at dyrene er fordelt i de staldafsnit med det angivne antal dyr på stald af gangen (stipladser), som angivet i afsnit 4.1. Denne fordeling skal derfor overholdes. Lugtbidraget fra staldene skal altid sikres begrænset ved en god og hensigtsmæssig stald- hygiejne og rengøring af samtlige staldafsnit for foder- og gødningsrester. Udslusning og omrøring af gylle Omrøring at gylle, udpumpning til gylleanlæg samt udbringning af husdyrgødning skal ske med størst mulig hensyn til omkringboende. Efter omrøring af gyllebeholderen skal der snarest og indenfor 7 døgn efter omrøringen sikres et stabilt flydelag. Da de to nye gyllebeholder etableres med fast overdækning forventes ingen forøgelse af lugtgenerne i forbindelse med udslusning af gylle. Udbringning Se afsnit 6.4 om transport. 6.2 Fluer og skadedyr Miljøteknisk redegørelse Det tilstræbes at opretholde en god hygiejne i staldene på ejendommen generelt, således det ikke giver anledning til tilhold af skadedyr. Fluer Der anvendes rovfluer til biologisk bekæmpelse af staldfluer. Rovfluerne forbliver i staldene, idet rovfluerne ikke kan flyve. Rovfluerne lever i gyllekanalerne og rovfluernes laver æder staldfluens larver. Rotter Der er aftalt bekæmpelsesprogram ISS-skadedyrsservice, Ålborg. Kommunens bemærkninger og vurdering Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes fri for affald, gødning og foderrester m.v. og på et højt hygiejneniveau Fluer Fluer i stor mængde kan give anledning til gener hos naboer, selvom disse ligger langt væk. Gyllekanaler og strøelse er gode udklækningssteder for fluerne, så en særskilt bekæmpelse vil ofte være nødvendig. Bekæmpelse af fluer skal ske efter de retningslinjer, der anbefales af Statens Skadedyrs laboratorium. Disse opdateres løbende og det er ejers eget ansvar at holde sig ajour med de opdaterede anvisninger. Rotter Enhver, der opdager rotter, har pligt til at anmelde det til kommunen. Tilhold af rotter forebygges ved at rydde op udendørs, så der ikke er mulighed for at bygge rede eller finde føde. Stalde, foderlagre og andre anlæg holdes i forsvarlig rottesikret stand, m.v. med henblik på at forhindre gode levemuligheder for rotter. 44

Animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares efter Fødevarestyrelsen regler dvs. i kølecontainer eller under kadaverkappe eller lignende og placeres et egnet sted, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for ådselædende dyr. Opbevaringsstedet for animalsk affald skal placeres i skyggefuldt og således placeringen ikke er synlig fra vejen eller til gene for naboer. Opbevaringen af døde dyr må ikke give anledning til uhygiejniske forhold, lugteller fluegener hos de omkringboende. 6.3 Støj fra anlæg og maskiner Miljøteknisk redegørelse Beskrivelse af støjkilder Ventilation og fodermølle kan give anledning til støj det samme kan af- og pålæsning af grise, forarbejdning og levering af foder, kørsel med landbrugsmaskiner, og øvrig transport til og fra ejendommen. Ansøger forventer at de generelle støjkrav vil kunne overholdes på bedriften. Ved så- og høsttid vil aktivitetsniveauet mht. transporter og forekomsten af støv og støj følgelig være højere end den øvrige del af året. Ingen naboer forventes at blive generet af støj. Driftsperiode for støjkilder Ventilation: konstant Fodermølle: 10 timer i døgnet. jævnt fordelt. Transporter til og fra ejendommen vil primært foregå i dagtimerne. Transporter med levende dyr finder dog også sted om natten. Tiltag mod støjkilder Fodermøllen er placeret indendørs. Ventilationsanlægget vil blive styret, så det kun kører når det er nødvendigt. Der er ikke støjgener i forbindelse med korntørring, idet der anvendes gastætte siloer. Kommunens bemærkninger og vurdering Det vurderes, at svinebruget skal overholde støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / 1984 6. Disse støjgrænser er anbefalet af Miljøstyrelsen for landbrugsvirksomheder i det åbne land. Støjgrænserne forventes overholdt, da de mest støjende apparater er placeret indenfor afskærmning af bygninger. Støj fra brugen af markredskaber er primært sæson afhængigt og kan ikke undgås for den pågældende driftstype. Kommunen forventer ikke, at driften af husdyrbruget vil give anledning til væsentlige støjgener for naboer. Markarbejde Markarbejde med traktorer og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af ovennævnte støjgrænser. 6 Ekstern støj fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 fra november 1984 45

6.4 Transport Miljøteknisk redegørelse Til og frakørsel fra ejendommen Alle transporter af husdyrgødning, foder, brændstof, samt ind- og udlevering af dyr foregår via indkørslen fra Mejlbyvej. Der er ingen naboer ved ind- og udkørsel fra ejendommen. Ejendommen ligger kun er 3 kilometer til motorvejen. Alle transporter foregår ad offentlig vej. Transportruter for husdyrgødning Til bedriften hører i alt 1 ejet og 2 forpagtede ejendomme. Transporten af husdyrgødning foregår fra ind- og udkørsel fra Mejlbyvej 20. Da der er stor afstand i mellem udbringningsarealerne i Favrskov og Randers kommuner foregår en del af transporten med lastbil ad motorvejen. I Randers kommune flere af udbringningsarealerne bynært. Kort over transportveje for ejendommen se bilag 5. Antallet af transporter Antallet af transporter med levende dyr samt transporter med gylle vil stige. Øvrige transporter forventes at være uændrede. Til udbringning af gylle på anvendes maskinstation, som kan udbringe gyllen over meget kort tid, hvilket giver færrest mulige gener for omgivelserne. Transporter med brændstof forventes at være uændrede eller falde i ansøgt produktion, idet der er genanvendelse af varme fra gyllekølingen. Hovedparten af transporterne foregår i dagtimerne. Levende dyr kan dog blive hentet om natten. Udbringning af gylle finder sted i begyndelsen af april, og varer cirka en måned. Transport af gylle til forpagtede arealer sker med lukkede tankvogne. Transport Tidsrum Transporter Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Levende dyr 2-21.00 2-21.00 75 104 Døde dyr 6-20.00 6-20.00 80 80 Foder 6-18.00 6-18.00 40 40 Brændstof 7-16.00 7-16.00 10 10 Kemikalier og 6-18.00 6-18.00 4 4 handelsgødning Dagtimerne Dagtimerne 100 Affald mv. 100 Husdyrgødning 6-17.00 6-17.00 150 I lukket tankvogn 230 I lukket tankvogn Transporter i alt 459 548 46

Kommunens bemærkninger og vurdering Bedriften ligger således, at der er forholdsvis lange transportveje til forpagtede arealer. Det ansøgte vil betyde en forøgelse af forbruget af foder m.v. og en øget transport til og fra ejendommen. Forøgelsen af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener for omkringboende. Transport af husdyrgødning til arealer beliggende over 10 km fra bedriftens gyllebeholdere skal foregå med lastbil. I Randers Kommune ligger flere af udbringningsarealerne bynært. I følge 28 i Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage må husdyrgødning ikke udbringes på lørdage, samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Der henvises desuden til god landmandspraksis, således at al transport af husdyrgødning til og fra bedriften foregår ved hensynsfuld kørsel med lukkede låg og ventiler, tømte slager og rengjort gylleudspreder. Udkørsel af gylle til arealerne, beliggende således, at kørsel dertil kun kan foregå gennem byområder, bør kun foregå i dagtimerne for at mindske generne i tættere bebyggede områder mest muligt. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. 47

6.5 Støv Miljøteknisk redegørelse Der vil forekomme udsendelse af støv fra staldventilationen, transport til og fra ejendommen, påfyldning af siloer og ved brug af foderblandeanlægget. Støvet fra dyrene vil i nogen grad afsættes inde i staldene, og en mindre del af støvet vil komme med ventilationsluften ud af bygningen. Støvet vil dels falde i nærheden af staldbygningerne og dels blive opfanget i læhegn og beplantning. I forbindelse med råvareleverancer og fremstilling af foder kan der opstå støvgener. Støvpartiklerne vil være koncentreret i og omkring ejendommens foderlade og blanderum. Støvgener i forbindelse med transporter på grusvej forventes ikke væsentligt ændret i forhold til den nuværende drift. Støvgener i forbindelse med opbevaring og tørring af korn på ejendommen forventes at være begrænset, idet opbevaring og tørring af korn i fremadrettet drift vil foregå i stålsiloer. Kommunens bemærkninger og vurdering Støv fra anlægget vurderes kun at forekomme i begrænset omfang. Der forventes ingen væsentlig problemer med støv fra projektet. Der henvises dog til god landmandspraksis, således at al transport til og fra bedriften og levering af foder foregår ved brug af hensynsfuld kørsel og de bedste metoder til i overførsel af foder til siloer. 6.6 Lys Miljøteknisk redegørelse Der er etableret udendørslamper på gavlene ud mod vejen ellers er der ingen natbelysning i staldene. Denne belysning er sensorstyret. Indendørs staldbelysning er tændt efter behov, normalt i tidsrummet 6-20. Kommunens bemærkninger og vurdering Der forventes ingen væsentlig problemer med lysforhold fra projektet. 48

7. Bedriftens påvirkning af natur og miljø 7.1 Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Geografisk beliggenhed Til bedriften hører 132,41 hektar udbringningsarealer. Der er ingen aftalearealer. Overskydende gylle leveres til Bånlev Biogas. Udbringningsarealerne er lokaliseret i henholdsvis Favrskov (77,1 ha) og Randers Kommune (55,3 hektar). På grund af afstanden til udspredningsarealerne vil en del af transporten med husdyrgødning komme til at foregå med lastbil ad motorvejen. Geografisk beliggenhed Nitratfølsomme indvindingsområder Alle de 77,1 hektar udbringningsarealer i Favrskov Kommune og 12,8 hektar af udbringningsarealer Randers Kommune ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). 49

Nitratfølsomme indvindingsområder, jævnfør nyeste viden Afstrømning Alle bedriftens 132,41 hektar udbringningsarealer ligger inden for oplandet til naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og er omfattet af Vandplan 2010-2015 Randers Fjord. De ansøgte arealer i Favrskov Kommune afvander via Spørring Å til Lilleåen og Gudenåen, samt Randers Inderfjord. De ansøgte udbringningsarealer i Randers Kommune, afvander dels via Romalt enges pumpelag, dels via Neder Romalt Bæk til Randers Inderfjord. Herudover afvander nogle af arealerne til via Hovbæk til Alling Å-systemet og Grund Fjord. Afstrømningsveje fra udspredningsarealer 50

7.2 Grundvand Miljøteknisk redegørelse Vandforsyning Ejendommen forsynes med vand fra Mejlbyvej 23 både til husholdning og dyrehold. Tilladelse til vandindvinding er ansøgt og under behandling. Tidligere boring på ejendommen, DGU nr. 79.393 er sløjfet og der er ingen indvindingstilladelse til markvanding. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Alle de 77,1 hektar udbringningsarealer (mark 8-0, 9-0, 1-5, samt 5-1+6+7) i Favrskov Kommune og 12,8 hektar af udbringningsarealer (mark 41-0, 42-0) i Randers Kommune ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Indenfor NFI må udvaskningen ikke øges i forhold til nudrift. Ifølge ansøgningen reduceres udvaskningen fra markerne med -6 til -7 mg nitrat/l ved den ansøgte drift i forhold til nudriften. Ansøgt drift har en udvaskning på 50-65 mg nitrat/l på arealerne i nitratfølsomt indvindingsområde. Dyretrykket på 1,2 dyreenheder per hektar er det samme både før og efter udvidelsen af husdyrbruget, men ifølge udvaskningsberegninger via beregningsmodellen Farm-N reduceres udvaskningen af kvælstof. Baggrunden herfor er, at ansøger i nudrift har modtaget afgasset biomasse med en relativ lav udnyttelsesprocent (61 %) og i fremtidig drift tilfører arealerne rågylle med en udnyttelsesprocent på 75 %. Favrskov Kommune Indsatsområder De 77,1 hektar i Favrskov Kommune ligger i indsatsområde Hadbjerg. Her foreligger en færdig kortlægning fra Naturstyrelsen og en indsatsplan for området er under udarbejdelse i Favrskov Kommune. Boringer Nærmeste almene vandværk er Ødum Vandværk, hvis 2 boringer ligger cirka. 1.200 meter vest for de nærmeste udbringningsarealer. Den vestligste del af mark 8-0 ligger i kanten af indvindingsoplandet til Ødum Vandværk. Der er ikke andre boringer på eller nær udbringningsarealerne. Randers Kommune Indsatsområder De 12,8 hektar i Randers Kommune ligger i indsatsområde. Det betyder, at Staten (Miljøcenter Århus) skal foretage en kortlægning (zonering) af såvel geologien som arealanvendelsen. Boringer Markerne ligger uden for indvindingsoplande til vandværkerne i området. 51

Kommunes bemærkninger og vurderinger Favrskov Kommune For de marker, der ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, skal der i særlig grad tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet, idet det er fra disse områder, at fremtidens drikkevandsforsyning skal sikres. Her beskrives der i særlige indsatsplaner, hvordan det skal ske. På nuværende tidspunkt er en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i området Hadbjerg under udarbejdelse for blandt andet arealerne øst for Ødum. Indsatsplanen forventes vedtaget inden 2014 og vil på det tidspunkt sætte målsætning for udvaskning af nitrat til grundvandet og rammer for miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Ved en efterfølgende revurdering af miljøgodkendelsen vil indsatsplanen kunne indeholde mål og retningslinjer, som skal iagttages. På nuværende tidspunkt vurderes det alene, om nitratudvaskningen giver anledning til yderligere påvirkning af grundvandets tilstand i forhold til nitrat. Markerne 1-5, 5-1, 6, 7, 8-0 og 9 ligger i nitratfølsomme indvindingsområder og påvirker samme grundvandsmagasin. Da den gennemsnitlige nitratudvaskning fra arealerne i henhold til beregninger fra ansøgningssystemet falder fra 72 mg nitrat/l i nudrift til 64 mg nitrat/l i ansøgt drift, vurderes projektet ikke at give anledning til en yderligere påvirkning af nitrat til grundvandsressourcen i området. Udvaskningen i det ansøgte projekt er over 50 mg nitrat/l, som er kvalitetskravene for grundvand. Hvorvidt den samlede udvaskning i hele området er kritisk i forhold til kvalitetskravet vurderes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Foreløbig vurderes, at det ansøgte projekt i sig selv ikke giver anledning til en yderligere påvirkning af grundvandets tilstand i forhold til nitrat i området, hvor udbringningsarealerne er placeret. Boringer Mark 8-0 ligger i en afstand af cirka 1.200 meter delvis i kanten af indvindingsområdet til Ødum Vandværk, men uden for det grundvandsdannende opland. Der er en udvaskning på 63 mg nitrat/l i ansøgt drift. Med den aktuelle placering og afstand til vandværksboringerne vurderes udbringningsarealet ikke at give anledning til en yderligere påvirkning af Ødum Vandværks vandkvalitet. Vandværker I bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask mv. af sprøjter, er der krav om, at der ikke må påfyldes og vaskes marksprøjter indenfor 300 meter af almene og ikke-almene vandforsyningsanlæg. Udbringningsarealerne ligger udenfor 300 meter beskyttelseszonen til boringer til almene og ikke-almene vandværker. Vandforsyning Det vurderes, at ejendommens egen boring er placeret, så der ikke er risiko for forurening af den fra anlægget. Randers Kommune I de nitratfølsomme områder (NFI) må udvaskningen ikke stige i forhold til nudrift. Dyretrykket er det samme både før og efter udvidelsen af husdyrbruget, men ifølge udvaskningsberegninger via beregningsmodellen Farm-N reduceres udvaskningen af kvælstof. Baggrunden herfor er, at ansøger i nudrift har modtaget afgasset biomasse med en relativ lav udnyttelsesprocent (61 %) og i fremtidig drift 52

tilfører arealerne rågylle med en udnyttelsesprocent på 75 %. Der skal derfor stilles vilkår til udnyttelsesprocenten for kvælstof for den anvendte husdyrgødning i afgørelsen. De 12,8 hektar i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) i Randers Kommune beliggende syd-vest for Romalt ligger i indsatsområde. Det betyder, at Staten (Miljøcenter Århus) skal foretage en kortlægning (zonering) af såvel geologien som arealanvendelsen. Kortlægningen og indsatsplanlægningen i henhold til vandforsyningsloven kan vise, at det for at sikre rent drikkevand er nødvendigt at reducere udvaskningen af nitrat og pesticider i de sårbare grundvandsdannende områder. Ny viden om de geologiske og hydrogeologiske forhold i området kan således vise, at det senere er nødvendigt at reducere belastningen med disse stoffer på de arealer, som bliver omfattet af miljøgodkendelsen. En kommende vedtaget indsatsplan og vandplaner i området vil kunne sætte mål og retningslinier, som skal iagttages ved fornyet miljøgodkendelse. 7.4 Vandløb og søer Miljøteknisk redegørelse Favrskov Kommune Anlæg Der er ansøgt om opførelse af 2 nye gyllebeholdere lige umiddelbart nord for eksisterende gyllebeholder. Der er ingen beskyttede vandløb, søer eller vandhuller indenfor en radius af 100 meter fra de planlagte nye gyllebeholdere. Gyllebeholderne opføres på et plant markareal (<6 hældning). Udbringningsarealer De ansøgte arealer i Favrskov Kommune afvander via Spørring Å til Lilleåen og Gudenåen, samt Randers Inderfjord. De fleste af arealer i Favrskov Kommune ligger ikke vandløbsnært. Langs med mark 5-1 og i hjørnet af mark 8-0 ses rester af mindre vandløb, der har forbindelse med de kendte drænprojekter i området. Ved mark nr. (5-1+6+7) ligger et 3 sø. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløb, søer eller vandhuller, det vil sige hældning < 6 grader. Randers Kommune De ansøgte udbringningsarealer i Randers Kommune afvander dels via Romalt enges pumpelag, dels via Neder Romalt Bæk til den inderste del af Randers Fjord. Endvidere er der arealer, der afvander til Hovbæk via Alling Å-systemet til Grund Fjord. 35,25 hektar er beliggende i lavbundsområdet Romalt Enge ved Randers Inderfjord. Kommunens bemærkninger og vurdering Anlæg Der stilles ikke vilkår om etablering af jordvolde og lignende omkring gyllebeholdere. 53

Det er vigtigt, at der ikke forefindes drænsystemer, faskiner og nedløbsbrønde i umiddelbar nærhed af gyllebeholdere. Ifølge der oplyste ledes alle afløb fra tagflader på eksisterende byggeri ledes til dræn og afløb af tagvand fra nyt byggeri planlægges ledt til nyetableret faskine. Ved placering af gyllebeholdere, indog udleveringsramper og vaskepladser skal det sikres, at der ikke kan opstår risiko for forurening af vandløb og søer med gylle via dræn og faskiner. Se afsnit 4.6 Spildevand og regnvand og afsnit 4.9 Driftsforstyrrelser og uheld. Dyrkningsfrie bræmmer Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløb eller vandhuller, det vil sige at hældning er mindre end 6 grader. Der er ikke fundet meget svære lerjorde helt vandløbsnært, eller særligt beskyttede arter i vandløb og søer ved udbringningsarealerne. Favrskov kommune vurderer derfor, at der ikke skal stilles vilkår om udvidelse af de dyrkningsfrie bræmmer eller randzoner ud over de generelle bestemmelser. Der er taget højde for implementering af Randzoneloven i vilkår 2.10.2 og vilkår 2.10.3. 7.3 Vandoplande Miljøteknisk redegørelse Randers Fjord Alle bedriftens 132,41 hektar udbringningsarealer ligger inden for oplandet til Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og er omfattet af Vandplan 2010-2015 Randers Fjord. Randers Fjord er kendetegnet ved at være en meget sårbar recipient overfor tilførsel af både fosfor og kvælstof. Det fremgår af Vandplan 2010-2015 for Randers Fjord, at miljømålslovens miljømål god økologisk tilstand ikke er opfyldt for hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Dette skyldes især udvaskningen af kvælstof og fosfor fra landbruget i oplandet. Vandplanen for Randers Fjord dækker 325.000 hektar. Landbrugsjord udgør cirka 71 % af oplandet, hvilket er 8 % mere end landsgennemsnittet. For kvælstof udgør landbrugsbidraget alene 66 % af det samlede bidrag fra det åbne land. For fosfor udgør det samlede bidrag fra det åbne land 77 % (landbrug, spredt bebyggelse mv.). I første vandplanperiode er der planlagt forskellige indsatser for kvælstof og fosfor, der samlet set skal reducerer tilførsel af kvælstof og fosfor til søer og vandløb inden for oplandet til Randers Fjord med 577 tons kvælstof og 13,3 tons fosfor (Vandplan 2010-2015 Randers Fjord, tabel 1.3.1). Enhver øget udledning af kvælstof til recipienten vil derfor være i strid med planen. Herudover skal fosfortilførslen reduceres, især fra de diffuse kilder (som landbruget), for at kunne opnå en god økologisk tilstand i fjorden. En manglende forebyggelse af fosfortab til kystvandoplandet eller søerne inden for hovedvandoplandet, vil være i strid med vandplanen. 54

De indsatser, der planlægges gennemført for vandløbene og søerne inden for hovedvandoplandet, vil også kunne bidrage med en reduktion af fosfortilførslen til kystvandene. I følge vandplanen er indsatserne estimeret til at kunne give en reduceret af udvaskning med 460 tons kvælstof til fjorden i første planperiode. Kystopland Tons N/år Tons P/år Randers Fjord 3.352,5 99,32 Den gennemsnitlige totale årlige udvaskning af kvælstof og fosfor til Randers Fjord, opgjort som fremskrevne for baseline 2015. Vandplan 2010-2015 Randers Fjord, tabel 2.4.8 Kommunens Bemærkninger og vurderinger KVÆLSTOF Randers Fjord Det generelle beskyttelsesniveau Favrskov Kommune: Alle de 77,1 hektar udbringningsarealerne i Favrskov Kommune er indplaceret i nitratklasse 0 (kvælstofreduktionspotentiale 76 % - 100 %). Randers Kommune Af i alt 55,3 hektar udbringningsarealer beliggende i Randers Kommune cirka 50 hektar beliggende i nitratklasse II (kvælstofreduktionspotentiale 51 % - 75 %) ved Randers Inder Fjord. Dette giver et gennemsnitligt krav om reduktion af dyretrykket på udbringningsarealerne på 86,86 % i forhold til harmonikravet 1,4 dyreenheder per hektar, hvilket svarer til maksimalt tilladt dyretryk på 1,22 dyreenheder per hektar. Den maksimalt tilladte udvaskning af nitrat til rodzonen beregnet til 45,2 kg N per hektar og udvaskning af nitrat til rodzonen i ansøgt drift er beregnet til 45,2 kg N/ha/år. Det generelle beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand er dermed overholdt. Kvælstofreduktionspotentiale Noget af det kvælstof der udvaskes fra rodzonen, udvaskes til Randers Fjord. Den faktiske mængde afhænger af kvælstofreduktionen fra mark til fjord. Favrskov Kommune er kendetegnet ved at bestå af mange vandløbsnære arealer, som er placeret nedstrøms søer, der ellers ville have en selvrensende effekt på kvælstof. Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at kvælstofreduktionen fra mark til fjord er lavere i de dele af Favrskov Kommune, der ligger nedstrøms Tange Sø end de arealer, der ligger opstrøms Tange Sø. Dette er i overensstemmelse med vandplanen, hvor de landbrugsrelaterede indsatser for kvælstof også er placeret nedstrøms Tange Sø med henblik på opnåelse af størst mulige miljøeffekt. 55

Det vurderes samtidig, at er en kvælstofreduktionspotentiale på 100 % ikke realistisk under praktiske forhold på grund af de mange vandløbsnære arealer i kommunen. Vurderingerne i forhold habitatdirektivet nedenfor er derfor foretaget under hensyntagen til forsigtighedsprincippet. Der er anvendt en indplacering i nitratklasse II for arealer nedstrøms Tange Sø. Vandplan 2010-2012 Randers Fjord Alle bedriftens 132,4 hektar udbringningsarealer i henholdsvis Favrskov og Randers kommuner er beliggende nedstrøms Tange Sø og inden for det område, der i Vandplan 2012-2015 Randers Fjord er udpeget til placering af de kvælstof relaterede indsatser. En hver øget udledning af kvælstof vurderes derfor, at være i strid med vandplanen, jævnfør vandplanens retningslinie nr. 1-5, samt miljømålslovens 7 11 og 12. Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen er til 49,7 kg N/ha/år for nudrift og 45,2 kg N/ha/år i ansøgt drift. Hvilket svarer til et fald på 596 kg total N ud af rodzonen. Habitatdirektivet I følge Habitatdirektivet må projektet ikke i sig selv eller i kumulation med andre planer og programmer være til hindre for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for habitatområdet ved Randers Yder Fjord. Projektet skal med hensyn til kvælstof vurderes på grundlag af forskellen mellem udvaskning i ansøgt drift og udvaskningen i en drift uden brug af husdyrgødning (planteavlsbrug). Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen er beregnet til 45,2 kg N/ha/år for ansøgt drift og for et tilsvarende planteavlsbrug til 40,6 kg N/ha/år. Merudvaskningen fra husdyrbruget i forhold til ren planteavl udgør således 4,6 kg N/ha/år. En øget total udledning af kvælstof til vandområdet Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord fra husdyrgødning på over 1 % vil kunne være til skade for habitatområdet og til hindre for opnåelse af gunstig bevaringsstatus af habitatområder, jævnfør DMU. Kvælstofudvaskning ved brug af husdyrgødning i ansøgt drift estimeret til, at udgøre 0,09 promille af den gennemsnitlige totale kvælstofudledning til Randers Fjord. Der er derfor Favrskov kommunes vurdering, at projektet ikke i sig selv er til hindre for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 1.5 Randers Fjord i forhold til udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne. Beregningerne fremgår af skemaet på næste side: 7 Bekendtgørelse af lov nr. 932 af 24. september 2009) om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 56

Beregningsforudsætninger Ansøgt drift Areal til udbringning i alt, ha 132,61 hektar Kvælsstofreduktionspotentiale, nedstrøms Tange Sø, N-klasse II 51 % - 75 % Kvælsstofreduktionspotentiale, opstrøms Tange Sø, N-klasse 0 76-100 % Areal til udbringning nedstrøms Tange Sø 132,61hektar Areal til udbringning opstrøms Tange Sø 0 hektar Kvælstofudvaskning fra rodzonen, ansøgt drift (kg N/ha/år) 45,2 kg N/ha/år 1 Kvælstofudvaskning fra rodzonen, planteavl (kg N/ha/år) 40,6 kg N/ha/år 2 Kvælstofudvaskning fra rodzonen, husdyrgødning (kg N/ha/år) 4,6 kg N/ha/år 1. N-tab fra arealer nedtrøms Tange SØ til Natura 2000 området, kg 299 Kg N/år N/år: (Kvælstofudvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år) * (Udbringningsareal, ha) * 0,49 = 4,6 kg N/ha/år * 132,61ha * 0,49 = 2. N-tab fra arealer opstrøms Tange SØ til Natura 2000 området, kg N/år: (Kvælstofudvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år) * (Udbringningsareal, ha) * 0,24= 4,6 kg N/ha/år * 0 ha * 0,24 = Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år i alt = 0 Kg N/år 299 Kg N/år Kvælstofudvaskning til Randers Fjord, Vandplan 2010-2015 Randers Fjord, tabel 2.2.8 Samlede påvirkning til Natura 2000 området, % Afskæringskriterie, meget sårbar recipient (miljømål: god økologisk tilstand ) 1 Beregnet ud fra IT-ansøgningssystemet standardssædskifter for ansøgt drift. 3.352.500 Kg N/år 0,09 promille 1 % 2 Beregnet for et planteavlsbrug efter anvisningerne i Miljøstyrelsens Vejledning (Det vil sige ud fra ITansøgningssystemet standardssædskifter for planteavl + handelsgødning + 0 % ekstra efterafgrøder + ingen tilførsel af husdyrgødning). FOSFOR Det generelle beskyttelsesniveau I ansøgt drift tilføres der i gennemsnit 27,5 kg P/ha/år med husdyrgødning til bedriftens arealer, og der fraføres i gennemsnit 25,9 kg P/ha/år med afgrøderne. Arealerne er på baggrund jordtypen i pløjelaget, dræning og fosfortal indplaceret i fosforklasse 0-III. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle standardsædskifte (her S2 og S4) den deraf beregnede normoptagelse af fosfor, og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning. Bedriftens maksimale tilladte fosforoverskud i ansøgt drift er beregnet til 6,3 kg P/ha/år og det faktiske fosforoverskud er beregnet til 1,6 kg P/ha/år. Lovens generelle beskyttelsesniveau er dermed overholdt. Fosforrisikoarealer 57

Alle bedriftens 132,41 hektar udbringningsarealer ligger inden for oplandet til naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og er omfattet af Vandplan 2010-2015 Randers Fjord. De ansøgte arealer i Favrskov Kommune afvander via Spørring Å til Lilleåen og Gudenåen, samt Randers Inderfjord. De ansøgte udbringningsarealer i Randers Kommune, afvander dels via Romalt Enges pumpelag, dels via Neder Romalt Bæk til Randers Inderfjord. Herudover afvander nogle af arealerne til via Hovbæk til Alling Å-systemet og Grund Fjord. Favrskov Kommune Arealerne 5-1, 6-0, 7-0, 8-0 og 9-0 i Favrskov Kommune er beliggende inden for Lilleåens opland. Arealerne afvander til Spørring via tilløbet Mårbæk, der er rørlagt på en del af strækningen, samt et andet rørlagt tilløb syd for mark 5-1. Arealer er forholdsvis plane og højt beliggende i terrænet. Terrænet skråner svag ned imod Spørring Å og tilløbende til Spørring Å. Ingen af arealerne ligger langs med vandløb, der er omfattet af vandplanen for Randers Fjord 2010-2015. Langs med mark 5-1 og i hjørnet af mark 8-0 ses rester af mindre vandløb, der har forbindelse med de kendte drænprojekter i området. Jordtypen for alle arealerne ved og omkring Mejlbyvej 20 er lerede (JB6 i A-horisonten og JB7 i rodzonen). I følge Hedeselskabets database er der flere kendte drænprojekter i området. Alle arealerne ved Mejlbyvej 20 vurderes at være drænede. Der er kendte drænprojekter inden for alle arealer bortset fra et mindre areal nr. 9-0. Af de historiske kort kan man se at der er flere små vandløb og grøfter, der er forsvundet i området i forbindelse med dræningen. Arealerne er derfor indplaceret i fosforklasser ud fra kendskabet til fosfortal. Arealer uden fosfortal er indplaceret i fosforklasse III Den primære tabsvej fra området vurderes at være via makroporer og dræn. Det bedste virkemiddel til begrænsning af fosfortabet fra arealerne vurderes derfor at være via en begrænsning af bedriftens fosforoverskud. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at der ikke behov for at stille krav om etablering af ekstra dyrkningsfrie bræmmer eller randzoner ud over de generelle regler med henblik på forebyggelse af fosfortab via erosion og overfladisk afstrømning fra markerne i Favrskov Kommune. Randers Kommune De ansøgte udbringningsarealer i Randers Kommune afvander dels via Romalt Enges pumpelag, dels via Neder Romalt Bæk til den inderste del af Randers Fjord. Endvidere er der arealer, der afvander til Hovbæk via Alling Å-systemet til Grund Fjord. Randers Kommune har vurderet at cirka 35 ha i Romalt Enge ved Randers Inder Fjord ligger i P-klasse 2. De øvrige arealer er indplaceret i fosforklasser ud fra kendskabet til dræning og fosfortal. Vurdering af fosforrisiko Det er Favrskov kommunes samlede vurdering at de primære tabsveje for fosfor fra bedriftens marker er via makroporer og dræn. Samlet set vurderes det, at den bedste virkemiddel til forebyggelse af fosfortab fra udbringningsarealerne er via en begrænsning af bedriftens fosforoverskud. Det vurderes dog ikke at være nødvendigt at stille krav om etablering af ekstra dyrkningsfrie bræmmer eller randzoner ud over de lovpligtige krav. Der er taget højde for implementering af Randzoneloven i vilkår 2.10.2 og vilkår 2.10.3. 58

For vandløbsnære arealer skal der tages hensyn til kørselsretning i forbindelse med jordbehandling og etablering af sprøjtespor, således at disse ikke kommer til at fungere som transportvej for fosfor ved udbringning af gylle. Dette kan gøres ved at køre på langs med vandløbene og på tværs af højdekurverne, således at transportvejene afskæres, hvor det er praktisk muligt. Vandplanindsatser Den 1. september 2012 trådte vandplanens fosfor indsats om randzoner i kraft via Randzonelovens 8 bestemmelser om etablering af randzoner langs vandløb og søer.. Bedriften har kun meget få arealer, der skønnes at være omfattet af Randzoneloven. Af tekniske årsager har det ikke i forbindelse med denne afgørelse om miljøgodkendelse været muligt at udtage arealer omfattet af Randzonenloven fra udbringningsarealerne, idet det først skal afklares helt præcist, hvor brede bræmmer der skal udtages på denne bedrift. Udgangspunktet i Randzonelovens 1 er at randzonerne skal være 10 meter brede for alle åbne vandløb og søer over 100 m 2, men loven indeholde også nogle undtagelsesbestemmelser. Denne vurdering foretages ikke af kommunen. Der er taget højde for den nye Randzonelov, samt andre vandplaninitiativer som f.eks. etablering af N-vådområder, der er en del af kvælstofindsatsen i via vilkår 2.10.2 og vilkår 2.10.3. Fosfor overskud Bedriftens fosforoverskud kan i sig selv teoretisk set udgøre en risiko for tab af fosfor til vandmiljøet, idet fosfor der ophobes i pløjelaget senere hen kan tabes igen ved en fortsat dyrkning af jorden. Ansøger har mistet en forpagtning på cirka hektar 55 hektar siden første behandling af sagen, i stedet afsættes en større mængde til biogasanlægget. Ansøger har i forbindelse med genbehandling af sagen ønsket, at have en fleksibilitet i valg af virkemidler i forhold til arealernes indplacering i nitratfølsomme indvindingsområder for grundvand (NFI) og nitratklasse II for overfladevand. Således at kravene til nitrat overfladevand og grundvand overholdes ved brug af et af følgende virkemidler: 1) Fuld harmonitryk på 1,4 dyreenheder per hektar med 3 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige (ansøgningsskema nr. 35747 version 2 af 7. september 2012) 2) Nedsat dyretryk til 1,22 dyreenheder per hektar (ansøgningsskema nr. 35747 version 1 af 29. august 2012) Virkemiddel 1) giver et fosforoverskud efter BAT tilpasning på 5,8 kg P per hektar Virkemiddel 2 ) giver et fosforoverskud efter BAT-tilpasning på 1,6 kg P per hektar. Virkemiddel 2) gav (før BAT-tilpasning) i ansøgningsskema nr. 2926 version 8, genberegnet 27. november 2009 et fosforoverskud på 2,8 kg P per hektar. 8 Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner. 59

Det er Favrskov Kommunes vurdering, at en forøgelse af fosforoverskudet fra 2,8 kg P per hektar til 5,8 kg P per hektar falder uden for rammerne af en genbehandling. En forøgelse af miljøbelastningen i forhold til den oprindelige ansøgning vil indebære at ansøgningen i stedet vil skulle behandles efter de miljøkrav, der er gældende for ansøgninger modtaget efter den 10. april 2011. Favrskov Kommune har derfor fastlagt, at det oprindelige valgte virkemiddel nedsat dyretryk til 1,22 dyreenheder per hektar skal anvendes fra ansøgningsskema nr. 35747 version 1 af 29. august 2012 skal anvendes i forbindelse med genbehandlingen. Bedriftens gennemsnitlige fosforoverskud er i ansøgningsskema nr. 35747 version 1 af 29. august 2012 beregnet til 1,6 kg P per hektar per år. I løbet af en 20-årig periode øges forventes projektet at bidrage med en forøgelse i pløjelaget indhold af fosfor med 1,6 %. Randers Fjord Den maksimale risiko for tab af fosfor fra bedriftens ophobning af fosfor i pløjelaget udgør i alt 2,12 Kg P. Dette svarer til 0,02 promille af den samlede fosforudledning til Randers Fjord ud fra den nyeste i viden i Vandplan 2010-2015 Randers Fjord. En forøgelse af fosfortabet til vandområdet Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 1.5 fra husdyrgødning på over 1 % vil kunne være til hindre for opnåelse af gunstig bevaringsstatus af habitatområdet, jævnfør Miljøstyrelsen vejledning. Bedriftens fosfortab er beregnet til at udgøre 0,02 promille af den gennemsnitlige totale fosforudledning til Randers Fjord. En forøgelse af bedriftens fosfortab med 0,02 promille, vurderes ikke, at udgøre nogen væsentlig risiko for forringelse af tilstanden i Randers Fjord. Der er derfor Favrskov kommunes vurdering, at projektet ikke i sig selv er til hindre for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 1.5 Randers Fjord i forhold til tab af fosfor fra udbringningsarealerne. Beregning af risikoen for tab af fosfor til vandoplandene Randers Fjord fremgår af tabellen fra det ansøgte projekt fremgår af tabellen på nedenfor. Beregningsforudsætninger Randers Fjord Areal til udbringning i alt, ha 132,41 hektar Fosforoverskud i kg P/ha/år 1,6 Beregningsperiode 20 år Forøgelse af fosforindholdet i pløjelaget: 1,6 % (Fosforoverskud (kg P/ha/år) * 20 år) * 100 % = 2000 kg P/ha pløjelag 1 Worst case udvaskning 1 Worst case P-tab i kg fra husdyrbruget: udbringningsareal (ha) * 1 kg P/ha* % forøgelse = Husdyrbrugets fosfortab til søoplandet: 1 kg P per hektar 2,12 Kg P 99.320 kg P 2) 0,02 promille 60

kg P worst case/ Samlede P-udvaskning til Randers Fjord * 100 % = Afskæringskriterie 1 % 3) Det kan ikke kvantificeres, hvor stor en andel af bedriftens fosforoverskud, der reelt vil tilføres recipienten. I landbrugsjord er der ophobet i gennemsnit 2.000 kg P per hektar i de øverste 25 cm. Tabsniveauet ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha (se seneste DMU rapporter om Novana landovervågning og Novana vandløbsovervågning for uddybning). Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes, at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt (Kronvang et al 2005). Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit 2.000 kg P/ha i de øverste 25 cm. Et overskud på f.eks. 5 kg P/ha i en godkendelsesperiode på 8 år vil altså forøge jordens indhold med ca. 2 %. I hele afskrivningsperioden på 20 år vil det forøges med 5 %. Udvaskningen må formodes at bliver forøget med mere end de 2-5 % pga. øget mætning, men det kan antages at blive opvejet af, at der fra 25 cm dybde ned til rodzonen, typisk i,1 meters dybde også kan ophobes fosfor, og at udvaskning fra de øverste 25 cm i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen. (Kilde Miljøstyrelsens digitale vejledning) 4) Tabel 2.2.8 i Vandplan 2010-2015 Randers Fjord. 5) Tabel 2.2.6 i Vandplan 2010-2015 Randers Fjord. Kumulation Inden for hovedvandoplandet 1.5 Randers Fjord er husdyrtrykket faldet med 4,6 % i perioden 2007-2011. Da udviklingen i husdyrtrykket inden for kystoplandet 1.5 Randers Fjords har været faldende siden 2007 er det ansøgte projekt i kumulation med andre projekter ikke til hindre for opnåelse af bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord eller opnåelse af Vandplanens miljømål god økologisk tilstand i forhold til udvaskningen af kvælstof eller risikoen for tab af fosfor fra bedriftens arealer. Samlet vurdering i forhold til Randers Fjord Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at projektet ikke er i strid med de fastlagte retningslinjer eller implementeringen af de landbrugsrelaterede indsatser i Vandplan 2010-2015 Randers Fjord, idet projektet ikke i kumulation med andre projekter medfører en samlet øget udvaskning af kvælstof eller øget risiko for tab af fosfor til Randers Fjord, der kan være til hindre for målopfyldelserne efter miljømålsloven eller sikring af gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet. Der er taget højde for vandplanens retningslinie nr. 1-5, samt retningslinie 35 på følgende måde: Der er ingen merudvaskning af kvælstof fra rodzonen til grundvandsforekomster i ansøgt drift i forhold til nudrift Der er foretaget en konkret fosforrisikovurdering af de enkelte arealer og stillet de nødvendige vilkår til det maksimalt tilladte fosforoverskud per hektar. Der er taget højde for den nye Randzonelov, samt andre vandplaninitiativer som f.eks. etablering af N-vådområder, der er en del af kvælstofindsatsen i via vilkår 2.10.2 og vilkår 2.10.3. Den total udledning af kvælstof og den maksimale risiko for tab af fosfor til overfladevand fra husdyrgødning udgør under 1 % de totale udledninger af fosfor og 61

kvælstof til habitatområdet projektet er derfor ikke i sig selv til skade for eller til hindre for opnåelse af opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord eller vandplanens miljømål god økologisk tilstand for Randers Fjord. Udviklingen i husdyrtrykket har været faldene inden for oplandet til Randers Fjord siden 2007. Den total udledning af kvælstof og den maksimale risiko for tab af fosfor til overfladevand fra det ansøgte projekt er derfor ikke i kumulation andre projekter til skade for eller til hindre for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord eller vandplanens miljømål god økologisk tilstand for Randers Fjord. 62

7.5 Ammoniak og natur Miljøteknisk redegørelse Kravet om 15 % reduktion (2007) af ammoniaktab fra stald og lager er opfyldt. BAT emissionsniveauet for anlægget opfyldes ved de valgte gulvprofiler, etablering af gyllekøling i den ny drægtighedsstald, nye farestald og nye løbestald, overdækning af de to nye gyllebeholdere, samt ved at sænke råproteinindholdet i foderet til søerne. Den samlede emission fra anlægget er på 4.48,40 kg ammoniak-n. Udvidelsen medfører en meremission fra anlægget på cirka 2449,45 kg ammoniak-n per år. Favrskov Kommune Natura 2000 Anlæg Nærmeste EF-habitatområde Bjerre Skov og Haslund Skov (nr. 229 ) er beliggende cirka 12,5 kilometer fra anlægget. Udbringningsarealer Der er cirka 4,8 kilometer fra udbringningsarealerne i Randers Kommune til nærmeste Habitatområde nr. 229 Bjerre Skov og Haslund Skov. 7 naturtyper 7 naturtyper: Staldanlæg og gylletanke ligger udenfor bufferzone I og II. Dette vil sige over 1.000 meter fra et 7 udpeget naturområde. Nærmeste 7 område er et B-målsat overdrev beliggende cirka 2,2 kilometer sydvest for anlægget. Den højeste merdeposition fra anlægget til naturområdet er beregnet til 0,0 kg N/ha. Udbringningsarealer Ingen af Udbringningsarealerne ligger indenfor bufferzone I og II. 3 beskyttet natur: Anlæg 3 beskyttet og B-målsat mose ( l544-03-mo ) beliggende cirka 530 meter syd for anlægget. Senest besigtiget den 18/5 2009 af Favrskov Kommune, her registreret arter såsom topstar, næb-star, kær-star, toradet star, sideskærm og krybende læbeløs. Området er domineret af høje urter såsom alm. mjødurt og græsser/halv-græsser med et lille område med ellesump. Der var også arter, som vidner om kulturpåvirkning og eutro-fiering: hanekro, ager tidsel, burre snerre og stor nælde. Beregning af ammoniakdeposition: 0,1kg N/ha/år (merdeposition) og 0,2 kg N/ha/år (totaldeposition). 63

3 beskyttet og B-målsat mose / eng ( l544-04-mo, l544-03-en ) beliggende ca. 1.070 meter sydøst for anlægget. Arealet er besigtiget af Århus Amt den 13/6 2005, her registreret arter såsom hyldebladet baldrian, alm. mjødurt, dynd padderok, alm. star, top star, vand karse og gul fladbælg. Beregning af ammoniakdeposition: 0,1kg N/ha/år (merdeposition) og 0,1 kg N/ha/år (totaldeposition). 3 beskyttet og B-målsat mose/eng ( l543-01-mo, l543-02-en ) beliggende ca. 1.300 meter øst for anlægget. Arealet er besigtiget 23/7 2002, her registreret arter såsom rød el (ellesump i den sydlige del ), alm. mjødurt, dynd padderok, gul fladbælg, manna sødgræs, kær star og glanskapslet siv. Beregning af ammoniakdeposition: 0,1 kg N/ha/år ( merdeposition ) og 0,2 kg N/ha/år ( totaldeposition ). 3 beskyttede vandhuller: Omkring ejendommen ligger flere 3 beskyttede vandhuller. Disse er beliggende i en afstand fra 200 til 800 m fra ejendommen. Randers Kommune De nærmeste naturarealer er henholdsvis et strandengsareal langs Randers fjord (m535-20-se) og et overdrevsareal (m525-04-ov), som ifølge landsplandirektivet (Regionplan 2005) begge er B-målsatte. Der er stor afstand til terrestrisk natur, der er omfattet af internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunens bemærkninger og vurdering Favrskov Kommune Natura 2000 Anlæg Driftsbygninger ligger cirka 12,5 kilometer fra nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde Habitat område nr 229, Bjerre Skov og Haslund Skov. Den totale deposition af ammoniak fra anlægget vurderes at ligge på 0 kg N/ha/år for det ansøgte projekt på grund af er den store afstand fra anlægget til naturarealer. Udbringningsarealer Der er cirka 4,8 kilometer fra udbringningsarealerne i Randers Kommune til nærmeste Habitatområde nr. 229 Bjerre Skov og Haslund Skov. Arealerne har hidtil modtaget husdyrgødning og ingen arealer ligger umiddelbart op ad habitatområdet. Arealerne er omfattet af de generelle regler om nedfældning på sort jord og græsmarker efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Favrskov Kommune vurderer derfor, at ammoniakfordampningen fra udbringning af husdyrgødning ikke vil medføre en væsentlig merbelastning af beskyttede internationale naturtyper. Ammoniakfordampning som følge af udvidelse af svinebedriften vurderes jf. habitatbekendtgørelsen derfor ikke at forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen har dermed vurderet, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områderne væsentligt, og der er derfor ikke foretaget en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. 64

7 naturtyper Anlæg Bedriften ligger mere en 1.000 meter væk fra nærmeste 7 område og merdepositionen er under 0,3 kg N/ha. Bufferzonebestemmelserne er således overholdt. Favrskov Kommune har vurderet, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig merbelastning af 7 området Udbringningsarealer Ingen af udbringningsarealerne ligger inden for bufferzone I eller II. Ifølge til husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er der generelle regler om at udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsarealer skal ske ved nedfældning. Det vurderes derfor ikke at være nogen væsentlig påvirkning fra udbringning af husdyrgødning på 7 naturområder. 3 beskyttet natur Anlæg Naturtypen mose har en tålegrænse fra 5 (højmose) til 25 (rigkær) i henhold til Ammoniakmanualen (DMU, 2005). Moserne indenfor 1.300 meter fra anlægget vurderes ud fra fund af arter hovedsageligt at være af typen overgangsrigkær, som formentlig har en tålegrænse på ca. 15-20 kg N/ha. Baggrundsdepositionen i 2009 (beregnet i 10x10 km grid, DMU) var lokalt på 14,11 kg N/ha. De seneste depositionsberegninger kan ses på hjemmesiden: http://www.dmu.dk/luft/luftforurenings-modeller/deposition/ Ifølge bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug (2009), på baggrund af beregninger fra DMU, så er det ikke muligt at påvise biologiske ændringer ved merbelastninger på under 1 kg N/ha. Højeste merdeposition i moserne er ifølge beregningerne 0,1 kg N/ha/år, og tålegrænsen vurderes ikke at være overskredet. På baggrund af ovenstående stilles, der ikke vilkår i forhold til ammoniakdepositionen fra anlægget. Udbringningsarealer Der ligger ingen ammoniakfølsomme 3 naturtyper langs med udbringningsarealerne i Favrskov Kommune. Randers Kommune har foretaget en vurdering af 3 naturtyper langs med udbringningsarealerne beliggende i Randers Kommune, som fremgår af bilag 9. Randers Kommune Randers Kommune har vurderet at der i den konkrete sag, hvor udbringningsarealerne i Randers Kommune har en afstand på minimum 25 m til naturarealer, og disse i øvrigt ikke er kategoriseret som særligt sårbare naturarealer, jf. Husdyrgodkendelseslovens 7, at udbringning af husdyrgødning ikke vil give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning som følge af ammoniaknedfald. 65

Da udbringningsarealerne i øvrigt ikke vurderes at stå i hydraulisk forbindelse med kvælstoffølsomme naturtyper, har Randers Kommune vurderet, at der vil være en væsentlig miljøpåvirkning af terrestrisk natur som følge af nedsivende næringsstoffer. I forhold til terrestrisk natur, der er omfattet af internationale naturbeskyttelsesområder, vurderes afstanden at udelukke en væsentlig miljøpåvirkning. Randers Kommune har vurderet, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektet, og at der ikke er grundlag for at stille skærpende vilkår. 7.6 Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Miljøteknisk redegørelse I habitatdirektivets Bilag IV er opført en række arter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. Kommunalbestyrelsen skal vurdere om merbelastningen med ammoniak, nitrat og fosfor vil skade yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV. Herudover har kommunalbestyrelsen i hht. Rio-konventionen en generel forpligtelse til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet. Kommunens bemærkninger og vurdering Der er ikke kendskab til bilag IV arter indenfor udspredningsarealerne eller i nærheden af anlægget. Det vurderes, at udvidelsen kun vil påvirke Bilag IV-arterne negativt ved alvorlige uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødningen (f.eks. udslip fra gylletanke). Der er i den forbindelse stillet vilkår om forebyggelse af således at dette ikke skulle kunne ske. Omvendt vurderes det, at lovlig håndtering af husdyrgødning indenfor udspredningsområdet ikke vil have nogen negativ effekt på arterne. Det er Favrskov Kommunes samlede vurderet, at udvidelsen ikke væsentligt vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i som udenfor NATURA 2000-områder, og at det på baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse må antages, at udvidelsen ikke væsentligt vil forringe tilstand og levevilkår for truede plante- og dyrearter Som grundlag for vurderingen forudsættes det, at de stillede vilkår i godkendelsen overholdes, samt de generelle regler for etablering af dyrkningsfrie bræmmer og randzoner, samt håndtering udbringning af husdyrgødning overholdes. 66

7.7 Fredede fortidsminder m.v. Miljøteknisk redegørelse Anlæg Der er ikke registreret beskyttede sten- og jorddiger eller fredede fortidsminder på anlæggets matrikkel. Moesgård Museum har dog oplyst, at der nær gården registeret bopladsspor fra stenalder og jernalder. Museet kan derfor ikke afvise at der kan være endnu ikke registrerede fortidsminder på arealet. Udbringningsarealer Beskyttedes sten- og jorddiger: Beskyttede sten- og jorddiger danner nogle steder grænse for udbringningsarealer. Der er registreret beskyttede sten- og jorddiger langs med udbringningsarealerne 1-5, 41-0, 42-0, 43-0, 44-0 og 63-0. Fredede fortidsminder: Udbringningsarealerne omfatter ingen ifølge kommunens oplysninger ingen fredede fortidsminder. Kommunens bemærkninger og vurdering Anlæg Moesgård Museum har i oplyst, at museet ikke kan afvise at der kan være endnu ikke registrerede fortidsminder på arealet. For at sikre, at bygherre ved et jordarbejde ikke standses af arkæologiske fund, der er beskyttet af Museumslovens 27, vil Moesgård Museum anbefale, at man forud for jordarbejde foretager en arkæologisk prøvegravning af arealet. En prøveudgravning sker ved, at man med en gravemaskine med et tre meter bredt skovlblad graver en række parallelle grøfter tværs over arealet med cirka 20 meter mellem hver grøft for i laget/råjorden tæt under pløjelaget at se, om der her er arkæologiske levn. Hvis det ved prøveudgravningen viser sig, at der er bevaret væsentlige arkæologiske levn, skal der herefter foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse af disse. Yderligere oplysninger om de arkæologiske forhold kan fås ved at rette henvendelse til Moesgård Museum, Moesgård, 8270 Højbjerg (tlf. 8942 1100). Udbringningsarealer Sten- og jorddiger er beskyttet af Museumslovens 29a, og må derfor ikke ødelægges eller indgå i udbringningsarealer. Kommunerne indberetter til Kulturarvsstyrelsen, hvis der findes uoverensstemmelser mellem seneste udgivelse af temalaget: beskyttede sten- og jorddiger, der er tilgængelige i Miljøportalen og luftfoto. Det er Kulturarvsstyrelsen der jf. ansvarsaftalen om data, skal ajourføre temalaget. En indberetning til Kulturarvsstyrelsen er således ikke nødvendigvis et udtryk for en overtrædelse, men en uoverensstemmelse i temalaget. Det er Kulturarvsstyrelsen, der er myndighed på Museumsloven og behandler eventuelle overtrædelser. Der må ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på gravhøje eller indenfor en afstand af 2 meter fra dem i henhold til Museumslovens 29 f. 67

Der må endvidere ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor 100 meter fra gravhøje, med mindre kommunen giver dispensation hertil i henhold til 18 i Naturbeskyttelsesloven. 7.8 Konsekvensvurdering Det påhviler Favrskov Kommune konkret at vurdere om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr. 408 af 01/05/2007) (Habitatbekendtgørelsen). I henhold til habitatbekendtgørelsen må der ikke gives tilladelse m.v., der kan indebære, at yngle- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter beskadiges eller ødelægges. I de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Der er foretaget en konsekvensvurdering af om den ansøgte produktionsændring vil medføre forringelse af levesteder for Bilag IV-arter og/eller indvirke negativt på Natura 2000-områder. Det vurderes, at udvidelsen ikke medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af. Grundet stor afstand fra anlægget er der endvidere ikke Natura 2000-områder, som berøres af den ansøgte husdyrproduktion. 8. Bedste tilgængelige teknik Miljøteknisk redegørelse Ansøgninger efter husdyrgodkendelseslovens 12 skal vedlægges en redegørelse for anvendelse af bedst tilgængelig teknik inden for områderne: Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning, samt Management (godt landmandskab) Redegørelsen skal indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt. Ansøgningen skal også indeholde oplysninger om anvendelse af BAT til reduktion af ammoniakemission og udvaskning af nitrat, samt oplysninger om, hvordan et eventuelt fosfor-overskud og udledning af fosfor nedbringes. 12 svine- og fjerkræbrug er omfattet af de europæiske minimumsregler for BAT, der er en udmøntning af reglerne i EU's IPPC-direktiv. EU udgav i den forbindelse i 2003 en såkaldt BREF, der er et referencedokument, som gennemgår relevante BAT-teknikker. BREFdokumentet er under revision i EU. I Danmark arbejdes der løbende med formulering af branchenormer for BAT. 68

Mange BAT tiltag beskrevet i BREF-dokumentet, er allerede indarbejdet i de generelle regler på landbrugsområdet i Danmark og flere er på vej. Et velkendt BAT-krav er f.eks. kravet om mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab. Udover BREF, skal kommunens vilkår om BAT tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens Vejledende emissionskrav og standard vilkår, Teknologi Beskrivelser og forslag til vilkår. Kravet om BAT gælder for både eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller udvidelse. Ansøgers BAT redegørelse er indsat som bilag 7. Kommunens bemærkninger og vurderinger BAT emissionsniveau: BAT-kravene for emissionen af ammoniak og fosfor er beregnet til henholdsvis 4.591 kg ammoniak-n pr år og 9.128 kg P kg fosfor per år for anlæggets 398,52 dyreenheder. Den faktiske emission af ammoniak, samt udskillelsen fosfor ligger på henholdsvis 4.548 kg ammoniak-n per år, 9.017 kg P per år. Anlægget overholder således BAT-emissionkravene for ammoniak og fosfor. BAT-krav for nitratkvælsstof overholdes via de generelle regler. BAT- emissionskravene er overholdt for det ansøgte projekt via følgende indretninger og tiltag: Der er etableret gyllekøling i de nyeste staldafsnit Delvis spaltegulv i alle staldafsnit i næsten alle staldafsnit. De to nye gyllebeholdere etableres med fast overdækning Der anvendes nedsatte mængder af råprotein og fosfor i foderet til søer Ammoniak Udvidelsen foregår primært de to nye stalde bestående af en drægtighedsstald, en farestald og et løbeafsnit. 350,65 dyreenheder ud af de 398,52 ansøgte dyreenheder opstaldes i nye stalde. For at overholde BAT-niveauet for ammoniak etableres der delvist spaltegulve i næsten alle staldafsnit, der etableres gyllekøling i de nye stalde, der anvendes en ændret indhold af råprotein indholdet i fodret og der etableres fastoverdækning af de to nye gyllebeholdere. De eksisterende stalde består før udvidelsen af en farestalde med kassestier og fuldspalter, en løbedrægtighedsstald med delvist spaltegulv, en smågrisestald med fuldspalter, samt en poltestald med fuldspalter. Bygningerne ombygges således at, alle stalde med fuldspalter udskiftes med delvis spaltegulv, bortset et mindre afsnit af smågrise med plads til cirka 4 dyreenheder i smågrise, hvor fuldspalte gulvet foreløbigt beholdes. I følge Miljøstyrelsens vejledninger gælder emissionsgrænseværdierne for ammoniak for både nye og eksisterende dele af anlægget. Dette gælder under alle omstændigheder i de situationer, hvor ansøger i forbindelse med ansøgning om godkendelse vil foretage en gennemgribende renovering af de eksisterende dele af anlægget. 69

Da næsten alle de eksisterende stalde renoveres gennemgribende skal der foretages en vurdering af i hvilket omfang anlægget kan overholde BAT-emissionskravene for et nyanlæg. BAT-emissionskravet for et tilsvarende nyanlæg er beregnet til 4.403,7 Kg NH3-N. Dyretype/dyreenheder Formel for ansøgninger modtaget før 10.april 2011 BAT-emissionskrav, i alt Kg NH3-N pr. dyr Kg NH3-N 1.600 årssøer (374,09 DE) 2,7 (((2,7 2,3)/(750 250)) x (374,09 250)) = 4.121 2,58 800 slagtesvin (22,55 DE) 0,29 232 845 smågrise (3,88 DE) 0,060 50,7 I alt 4.403,7 BAT-emissionskrav for et tilsvarende nyanlæg, jævnfør Miljøstyrelsen vejledninger om BAT Det vurderes imidlertid ikke at være proportionalt at anlægget skal kunne overholde de fulde BATemissionskrav for et nyanlæg, idet det er meget omkostningsfuldt at etablere nye miljøteknologier som f.eks. gyllekøling, forsuring eller lignende i eksisterende stalde. På baggrund af ovenstående fastlægges BAT-emissionskravet til ud fra at der skal så vidt muligt skal vælges miljørigtige gulvprofiler i forbindelse med renoveringen. I beregningerne gjort dog gjort en undtagelse i smågrisestalden, idet der kun opstaldes 4 dyreenheder i dette staldafsnit og der muligvis kan findes andre løsninger end udskiftning af det eksisterende fuldspaltegulv for at kunne overholde velfærdskravene pr 1. januar 2015. På baggrund af ovenstående er fastlægges BAT-emissionskravet for anlægget til 4.591,01 kg ammoniak-n per år for anlægget. Den faktiske ammoniakemission fra anlægget er beregnet til 4.548,40 kg ammoniak-n per år. Anlægget overholder således det fastlagte BAT-emissionsniveau for ammoniak. Ansøgningens StaldID Dyretype og gulvprofil Antal dyr Antal DE kg NH3-N pr dyre I alt 1) Eksisterende stalde: BAT emissionsniveau beregnet med udgangspunkt i de valgte gulvprofiler i ansøgt drift ST-116335 Eksisterende stalde, polte (stald 2+3) 800 22,55 0,35 * 1,091 1 305,48 Slagtesvin, delvis spaltegulve, 25-49 % fast gulv ST-116337 Eksisterende stalde, smågrise (2a+3a) 1 845 3,88 0,106 89,57 Smågrise, Fuldspalter indtil 1. juli 2015, herefter skal gulvprofilen ændres til fast eller drænet gulv ST-116336 Eksisterende stalde, søer (stald 2+3): 132 21,44 1,87 246,84 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvist spaltegulv BAT emissionskrav for eksisterende stalde 641,89 Nye stalde: BAT emissionsniveau beregnet med udgangspunkt i nye stalde ST-116338 Nye Drægtighedsstald (stald 16) Årsso, løbe- drægtighedsstald, Løsgående, delvist 1.068 173,49 2,61948* 0,7 2 1.958,32 70

spaltegulv ST-116334 Nye farestald (stald 17) Årsso, farestald, Kassestier, delvist spaltegulv 1.600 112,18 2,61948 * 0,3 2 1.257,35 ST-116334 Nye løbestald (stald 21) Årsso, løbe- drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvist spaltegulv 400 64,98 2,61948*0,7 2 733,45 BAT emissionskrav for nye stalde 3.949,12 Samlede BAT emissionskrav for nye stalde og eksisterende stalde 4.591,01 1) Emissionsgrænseværdi * vægtkorrektionsfaktor 2) I tilfælde hvor den nye/renoverede stald kun omfatter enten en drægtighedsstald eller en farestald kan emissionsgrænseværdierne for drægtighedsstalde og farestalde fastsættes som henholdsvis 0,7 og 0,3 gange emissionsgrænseværdien. Emissionsgrænseværdien for søer i nye stalde skal beregnes efter formlen: 2,7 (((2,7 2,3)/(750 250)) x (antal DE i årsøer 250)). Fosfor BAT emissionsniveauet for fosfor er beregnet til 9.128 kg P per år. Fosfor ab lager er beregnet til 9.017 kg P per år. BAT-emissionskravet for fosfor for produktionen er derfor overholdt. BAT-niveauet for fosfor opnås ved at sænke fosforindholdet i foderet til søerne. Forudsætningerne fastsættelse af BAT-niveauet for fosfor fremgår af beregningerne i tabellen nedenfor. Miljøstyrelsens vejledende BATemissionsværdier for P udskilt P pr dyreenhed Ansøgt antal dyreenheder BAT-emisionsniveau i kg P Søer med 23,0 kg P/DE 372,09 8.558 pattegrise Slagtesvin 20,5 kg P/DE 22,55 462 Smågrise 27,8 kg P/DE 3,88 108 I alt 9.128 Fravalgt BAT Fravalgte teknologier er beskrevet i ansøgers BAT-redegørelse i bilag 8. Kommunens vurdering i forhold til BAT Miljøstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger i opnåelige emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for forskellige dyretyper og besætningsstørrelser. Der er angivet niveauer for både nybyggeri og renoveringer samt for eksisterende staldanlæg (Vejledningerne kan findes på www.mst.dk). Kommunen har vurderet ejendommens emissioner af ammoniak og fosfor i forhold til de vejledende emissionsgrænseværdier. Kommunen har med baggrund i ansøgers redegørelse for staldindretning, foder, opbevaring og køling af gylle, udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi, management og egenkontrol vurderet niveauet for BAT. 71

Kommunen vurderer samlet set, at det ansøgte projekt med de stillede vilkår, lever det ansøgte op til niveauet for BAT. 9. Alternativer Miljøteknisk redegørelse Placering af byggeri: I forbindelse med udvidelsen udvides det eksisterende byggeri med i alt 8.554 nye kvadratmetrer. Bygningsmassen placeres i en vinkel med en nord-syd gående længe og en øst-vest gående længe vinkelret på denne. Denne placering er valgt af hensyn til overholdelse af lugtkravene og mindst mulig påvirkning af landskabet. Produktion Formålet med den ansøgte udvidelse er at skabe en rentabel produktion på bedriften. Grundlaget herfor er skabt gennem udvidelse af udbringningsarealer i form af forpagtninger og afsætning af gylle til biogasanlæg. Disse tiltag har givet mulighed for at udbygge svineproduktionen på bedriften. En rentabel produktion anses ikke for realistisk uden udvidelse af dyreholdet. Valg af teknologi: Der er valgt ikke at etablere kemisk luftrenser eller forsuringsanlæg til reduktion af ammoniakemissionen, idet der er etableres gyllekølingsanlæg i de nye stalde. Lugtrensning etableres ikke, da det med den valgte placering ikke er nødvendigt i forhold til naboer. Kommunens bemærkninger og vurdering 0-Alternativet En fastholdelse af det nuværende produktionsapparat og dyrehold er ikke mulig, idet der er krav om, at drægtige søer skal være løsgående fra år 2013. En investering i nye produktionsanlæg kan ikke hænge sammen økonomisk uden samtidig udvidelse af produktionen. 0-alternativet er således ikke et reelt alternativ. Alternativer Der ejes kun denne ene ejendom. Placering af produktionen på en anden ejendom har derfor ikke været undersøgt. På Mejlbyvej 20 er det nye byggeri søgt placeret ud fra overvejelser om, at byggeriet skal indpasses bedst muligt i landskabet og således, at det lever op til en fornuftig logistik på ejendommen i forhold til interne arbejdsgange. Ansøger ønskede oprindeligt at placere de nye stalde parallelt med eksisterende bygninger og umiddelbart syd herfor. 72

Denne løsning kunne ikke realiseres, idet afstandskravet vedrørende lugt til samlet bebyggelse, i kumulation med andre landbrug i umiddelbar nærhed af Røved, ikke kunne overholdes. Derfor er en af de nye stalde trukket længere væk fra samlet bebyggelse ved at placere stalden sydvest for eksisterende byggeri. Et alternativ til den nuværende placering vil være et barmarksprojekt syd for ejendommen, da et nyt anlæg ikke kan placeres nord for ejendommen på grund af offentlig vej. Det er heller ikke realistisk at placere byggeriet øst for ejendommen af hensyn til borgerne i Røved. Et barmarks projekt vil indebære en del transport mellem eksisterende og nyt anlæg og medføre et større indgreb i landskabet. Ansøger har i forbindelse med genbehandlingen ønsket en ny placering af byggeriet. Kommunen har vurderet at en ændrede placering kræver en ny samlet godkendelse efter de nyeste regler gældende for ansøgninger modtaget efter den 10. april 2011. Ansøger har på baggrund heraf ønsket at bibeholde den oprindelige ansøgte placering. Kommunen vurderer samlet den ansøgte placering i ansøgningsskema nr. 2926 version 8, genberegnet 27. november 2009 er den bedste placering af de ansøgte alternativer. 10. Generelle bestemmelser 10.1 Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Favrskov Kommune godkender i henhold til 12, stk. 2 i Lov nr. 1486 af 4. december 2009 med senere ændringer om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr.4a, Røved By Ødum på adressen Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten. Godkendelsen omfatter anlægget på Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten og produktionen med CHR nr. 29527, samt udspredning af husdyrgødning på alle ejede og forpagtede arealer under bedriften CVR nr. 26956986. Godkendelsen er betinget af at vilkårene under afsnit 2 overholdes. Denne miljøgodkendelse træder i kraft den dato den meddeles. Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 9 og i Bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug 10 samt i Vejledningen om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 11 og Habitatbekendtgørelsen 12 dvs. forhold af betydning for det eksterne miljø. 9 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr.1486 af 04/12/2009. 10 Bekendtgørelse om tilladelse mv. af husdyrbrug, nr. 294 af 31/03/2009. 11 Miljøstyrelsen digitale vejledning 12 Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007. 73

Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. Godkendelsen omfatter udelukkende ejendommens erhvervsdel og forholdet til husdyrbrugslovgivningen. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. 10.2 Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Såfremt ejer eller driftsherre af anlægget på Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten med bedriften CVR nr. 26956986 ønsker at udskifte de eksisterende arealer, der modtager gylle med nye arealer, er der pligt til at meddele Kommunen om udskiftningen. Kommunen skal herefter foretage en vurdering af om udskiftningen kan ske i henhold til 15 i godkendelsesbekendtgørelsen for mindre sårbare arealer, eller om der skal udarbejdes en ny 12 godkendelse (for mere sårbare arealer). Oplysninger om udskiftning af arealer skal være Kommunen i hænde før planårets begyndelse dvs. senest den 1. august. Ejer eller driftsherre har pligt til at ansøge Kommunen om at foretage udvidelser af produktionen og ændringer i anlæggets udformning, såfremt disse afviger fra de givne oplysninger, der fremgår af miljøgodkendelsen. Kommunen skal herefter vurdere om de ønskede ændringer udløser krav om et tillæg til miljøgodkendelsen efter godkendelsesbekendtgørelsens 12 stk. 3. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Henvendelsen skal ske til Favrskov Kommune, Natur og Miljø og skal indeholde oplysninger om den nye ejers navn, adresse og den nye bedrifts CVR. nr. 10.3 Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen frem til den 10. december 2020. Egenkontrolvilkår er undtaget fra denne beskyttelse. Favrskov Kommune kan tage godkendelsen op til revurdering indenfor de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jævnfør Husdyrgodkendelseslovens 40 stk. 2. Således skal kommunen, hvis husdyrbruget eller afsætningen af husdyrgødning medfører, eller det skønnes at indebærer en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold, meddele påbud med hjemmel i husdyrgodkendelseslovens 39. 74

Det samme er tilfældet, hvis der sker væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik således, at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Favrskov Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at vilkårene for miljøgodkendelsen overholdes. 10.4 Revurdering af miljøgodkendelse Tilsynsmyndigheden skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt at ændrer vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter denne godkendelsesdato, dvs. i 2020. Herudover skal en 12 godkendelse tages op til revurdering i tilfælde af, at forurening fra ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges, eller der er skabt teknisk mulighed for at nedbringe emissionerne betydeligt eller andre forhold nævnt i husdyrgodkendelseslovens 40. Det skal bemærkes, at tilsynsmyndigheden altid kan revidere vilkårene i en godkendelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Vilkår for revurdering af 12 godkendelser meddeles som påbud efter husdyrgodkendelsloven 39 og 40. 10.5 Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter godkendelse er meddelt. Med udnyttet menes der, at det ansøgte staldanlæg og udvidelse er påbegyndt. Den fulde årsproduktion behøver således ikke at være opnået før senest 5 år efter godkendelsesdatoen, idet der godkendes en trinvis udvidelse. Såfremt godkendelsen ikke har været helt udnyttet i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud, og så bortfalder den del, der ikke har været udnyttet. 10.6 Offentliggørelse For-offentlighed Ansøgningen om miljøgodkendelse har været offentliggjort i Favrskov Posten 19. december 2007 med tre ugers frist for modtagelse af kommentarer. Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt et udkast til afgørelse, når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen modtaget bemærkninger fra DN-Favrskov, som havde bemærkninger til: 75

Ammoniak og natur Nitrat og fosforudledning til overfladevand Fodring Trinvis udvidelse Kommunen var vurderet, at der ikke skal foretages en ny foroffentlighed, idet der ikke er foretaget væsentlige ændringer af projektet i forbindelse med genbehandlingen. Høring Udkast til miljøgodkendelse blev den 12. oktober 2012 sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen jf. forvaltningslovens 19, ansøger selv og en række organisationer og private personer, samt personer og organisationer, der har anmodet herom. Der var en frist på 6 uger frem til den 26. november 2012 til at komme med bemærkninger til godkendelsen. Der er indkommet bemærkninger til udkastet fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Favrskov. Bemærkningerne omhandlede fosfortal og dræning, Randzoneloven, gyllekøling, udnyttelsesprocenter for husdyrgødning, samt miljøkrav for grundvand i zonerede områder, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan. Fosfortal: DN Favrskov savner oplysninger om fosfortal og dræning. Favrskov Kommune har i forbindelse med genbehandling af sagen indhentet oplysninger om fosfortal og foretaget en vurdering af drænforholdende på bedriftens arealer. Arealerne uden oplysninger om fosfortal er indplaceret i fosforklasse III med krav om fosforbalance. Arealer med oplysninger om fosfortal er indplaceret i fosforklasse ud fra oplysningerne om dræning, lavbund og fosfortal. Bedriftens maksimale tilladte fosforoverskud i ansøgt drift er beregnet til 6,3 kg P/ha/år og det faktiske fosforoverskud er beregnet til 1,6 kg P/ha/år. Lovens generelle beskyttelsesniveau er dermed overholdt. Favrskov har desuden foretaget en fosforrisikovurdering af arealerne og har ikke fundet det nødvendigt at stille yderligere krav til ansøger, idet fosforoverskuddet ligger pænt under det maksimalt tilladte fosforoverskud på 6,3 kg P/ha/år. Randzoneloven: DN Favrskov mener, at arealerne skal tilpasses efter Randzoneloven. Der er kun meget få vandsløbsnære arealer på bedriften. Favrskov Kommune har derfor vurderet at en tilpasning af arealerne efter Randzoneloven vil være af underordnet betydning for sagen. Ændret arealstørrelse på grund af udskiftning af arealer er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 15. Såfremt der skal foretages større tilpasninger af arealerne, som følge af indsatser i vandplanen har ansøger pligt til at anmelde disse ændringer til kommunen efter lovens 15. Gyllekøling: DN Favrskov er i tvivl om gyllekøling, som den praktiseres i godkendelsen, kan henregnes til BAT. DN Favrskov er i tvivl om en driftstid på 3.300 timer er realistisk. Ansøger har valgt, at anvende en meget stor varmepumpe, idet denne ønsker at anvende overskudsvarmen til en opvarmet pool om sommeren. Såfremt denne anvendelse undlades kan ansøger i stedet vælge at etablere en mindre varmepumpe med en længere driftstid. For kunne overholde forudsætningerne i godkendelsen skal vilkår 2.4.9 og 2.4.10 overholdes. Vilkår 2.410 siger: 76

Hvis varmepumpens driftstid er under 8.760 timer skal varmepumpen have en overkapacitet, således den samlede årlige køleydelse overholdes. Den nødvendige overkapacitet skal beregnes ud fra formel: (Varmepumpens køleeffekt i KW) * (driftstid i timer) = : 453.014 kwh, Hvis anlægget driftstid f.eks. kun er på 3.300 timer skal varmepumpens køleeffekt være: 453.014 KWh/3.300 timer = 138 KW. Etablering af en opvarmet pool kræver særskilt tilladelse hos kommunen og denne aktivitet er ikke vurderet i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbruget. Såfremt der ikke kan gives tilladelse til etablering af en opvarmet pool skal ansøger fortsat kunne overholde den samlede årlige køleydelse på 453.014 KWh, som ved tilsyn kontrolleres via anlæggets energimåler. Hvis ansøger f.eks. vælger at etablere en mindre varmepumpe med en køleeffekt på 69 KW, skal den faktiske årlige driftstid af varmepumpen være på minimum 6.565 timer. Udnyttelsesprocenter: DN Favrskov undrer sig over at udnyttelsesgraden af gylle øges fra 61% til 75 % ved skift fra afgasset gylle til rågylle. Udnyttelsesgraden af gylle øges fra 61% til 75 % ved skift fra afgasset gylle til rågylle på grund af regler i den generelle lovgivning om beregning af udnyttelsesprocenter. Den generelle lovgivning bestemmer at udnyttelsesprocenten for afgasset biomasse skal beregnes af biogasanlægget ud fra de indkomne råvarer, imens den for rågylle i loven er fastlagt til 75 %. Favrskov kommune har derfor vurderet at projekttilpasningen ligger inden for lovens rammer. Forudsætningen er fastholdt i vilkår 2.10.3, som siger: På bedriften må der maksimalt for hvert planår udbringes svinegylle på bedriftens arealer svarende til gennemsnitlig: 120 kg total N per hektar med en udnyttelsesprocent på mindst 75 % 27,5 kg P per hektar Grundvand zonerede områder: DN Favrskov undrer sig over, at Favrskov Kommune ikke forlanger overholdelse af 50 mg nitrat/l nu, og mener at man ikke skal vente til en fornyet miljøgodkendelse. Favrskov Kommune har vurderet, at der ikke med husdyrgodkendelsesloven er lovhjemmel til at stille krav om maksimalt 50 mg nitrat/l i de zonerede områder, hvor der er en indsatsplan under udarbejdelse. Favrskov Kommune har vurderet, at disse miljøkrav i stedet skal stilles via indsatsplanen og bestemmelserne i Vandforsyningsloven. Offentliggørelse af godkendelsen Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering på Favrskov Kommunes hjemmesiden mandag den 10. december 2012 med en klagefrist på 4 uger - dvs. mandag den 7. januar 2013 inden arbejdstidsophør kl. 15.30. Godkendelsesdatoen er den 10. december 2012. 77

10.7 Klagevejledning Godkendelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til husdyrgodkendelsesloven, kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. inden mandag den 7. januar 2013 påklages til Miljøklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort ved annonce på Favrskov Kommunes Hjemmeside mandag den 10. december 2012. Klageberettiget er ansøger, miljøministeren, de klageberettigede organisationer, samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald jf. husdyrgodkendelseslovens 84, 85, 86 og 87. Eventuel klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men indsendes skriftligt til Favrskov Kommune, Skovvej 20, 8382 Hinnerup eller pr. mail til favrskov@favrskov.dk, som herefter videresender klagen med sagens akter. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret opkræves, når nævnet har modtaget klagen fra Favrskov Kommune. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres, ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. For yderligere information om gebyrordningen henvises til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, hvor der kan findes en vejledning om ordningen. Det ansøgte er ikke omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 38 og 40 om forbud og påbud, eller 22 og 27, stk. 1. nr. 3 og stk. 2 om placering i det åbne land uden tilknytning til eksisterende byggeri, jf. Husdyrgodkendelseslovens 80 og 81 stk. 3. En evt. klage har derfor ikke opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene (søgsmål), jf. Husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Med venlig hilsen Birgitte Kudahl Jensen Agronom 78

Følgende er inden meddelelse af godkendelsen tilsendt udkast til afgørelse til kommentering samt efterfølgende meddelt om godkendelsen: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Miljøministeren: Naturstyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, aar@nst.dk Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, midt@sst.dk Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg, SHL@nst.dk Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, moesgaard@hum.au.dk Enhver med væsentlig individuel interesse Ansøger: Poul Særkjær, Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten, hojstrup@tdcadsl.dk Ansøgers konsulent: Susanne Østerby, LandboMidtØst, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup, suo@lmo.dk Naboer inden for konsekvensområdet for lugt på 668 meter fra Mejlbyvej 20: Hallingvej 1, 2, 4, 8370 Hadsten Mejlbyvej 10, 19, 20, 21, 22, 22 B, 23, 23 A, 24, 25, 26, 28, 29, 31, 33, 35, 37, 39 Martin Møller, I/S Ødum Vandværk, Ødum Torv 10, 8370 Hadsten (ejer af Mejlbyvej 21E) Rasmus Juul Rasmussen, Skårupgårdvej 101, 8520 Lystrup (ejer af Mejlbyvej 28) Thyra Margrethe Degn Østergade 2, st. 8, 8382 Hinnerup (ejer af Mejlbyvej 41) Ejere af forpagtede arealer: Claus Møller, Romalt Boulevard 5, 8960 Randers SØ Karen Nielsen, Romaltvej 127,8960 Randers Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, mail@fiskeriforening.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. E-mail: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov, Favrskov@dof.dk Friluftsrådet, lokalafdeling, Lars Andersen, Skolevej 21, 8870 Langå, oestjylland@friluftsraadet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Distrikt 4 v. Torben Ankjærø, ankjaeroe_torben@hotmail.com Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, post@sportsfiskerforbundet.dk Orientering jf. 23 i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 291 Naturstyrelsen, nst@nst.dk 79

11. Lovgrundlag, planer og vejledninger Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse nr. 933 af 24. september 2009 med senere ændringer. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26. juni 2012. Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer. Bekendtgørelse af lov nr. 932 af 24. september 2009 )om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner. Træder i kraft den 1. september 2012. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love (Samleloven for Grøn vækst initiativer). Bekendtgørelse nr. 1321 af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Bekendtgørelse nr. 1148 af 11. december 2007om spildevandstilladelser m.v. Bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 med senere ændringer. Lov om nr. 446 af 23. maj 2012 ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om forurenet jord og forskellige andre love. DS/EN1717 om tilbagestrømningssikring Rørcenteranvisning 015. Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2009 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT): Husdyrbrug med konventionelt hold af søer med pattegrise til fravænning (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøstyrelsen; Maj 2011. Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT): Husdyrbrug med konventionelt produktion af slagtesvin (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøstyrelsen; Maj 2011. Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT): Husdyrbrug med konventionelt produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøstyrelsen; Maj 2011. 80

Miljøstyrelsens Teknologiblad: Køling af gylle i stalde til søer og smågrise, version nr. 1 af 26. januar af 2011. Miljøstyrelsens Teknologiblad: Råprotein i sofoder, version 1 af 25. maj 2011. Miljøstyrelsens Teknologiblad: Fosforindhold i sofoder, version 1 af 25. maj 2011 Ekstern støj fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 fra november 1984. Vandplan 2010-2012 for Randers Fjord. Kommuneplan 09 for Favrskov Kommune. 81

Bilag 1: Uddrag af Miljøstyrelsens Notat om Sædskifter og referencesædskifter af 27.06.07 De to første tabeller er svine- og planteavlssædskifterne, de næste to grundvandssædskifter. Ved tilladelser og miljøgodkendelser må sædskifterne i de enkelte år ikke afvige således, at der ifølge kriterierne skal vælges et andet sædskifte, med mindre de andre sædskifter har en mindre udvaskning ifølge udvaskningsindekset. Efterafgrødegrundlaget har betydning på miljøeffekten. Hvis der som virkemiddel ønskes flere efterafgrøder skal disse ligges oven i de til enhver tid gældende regler for etablering af lovpligtige efterafgrøder. Det samlede areal med efterafgrøder skal beregnes ud fra efterafgrødegrundlaget. For planåret 2009/2010 er kravet til lovpligtige efterafgrøder øget i forhold til planåret 2006/2007 - fra 6%/10 % til 10 %/14 %. De to første tabeller er baseret på efterafgrødekravene for planåret 2006/2007. Den sidste tabel er en liste over fosforfraførslen ved hvert sædskifte. Såfremt udbringningsarealerne er placeret i oplande, hvor der stilles krav til fosforoverskuddet må der heller ikke ændres til et sædskifte med en mindre fosforfraførsel. 82

Tabel over grundvandssædskifter Tabel over fosforfraførsel 83

Bilag 2: Placering af anlægget Placering af anlæg ved Røved (Luftfoto 2010). 84

85

Bilag 3: Situationsplan 86

87

88

Bilag 4: Placering af udspredningsarealer Placering af arealer ved Randers Inder Fjord i i Randers kommune Placering af arealer ved Røves øst motorvejen og Ødum i Favrskov Kommune. 89

Bilag 5: Kort over transportveje for gylle 90

Bilag 6: Ansøgers BAT- redegørelse og miljøtekniske beskrivelse Miljøteknisk beskrivelse Følgende afsnit er baseret på oplysninger fra ansøger og angiver således, sammen med relevante kortbilag forudsætningerne for afgørelsen. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Navn: Poul Særkjær Adresse: Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Telefon: 86989001 Mobil: 40972552 e-mail: hojstrup@tdcadsl.dk Beskrivelse af datoerne Den nuværende årsproduktion er på 300 søer, 7.200 smågrise (7,2 30 kg) samt egenproduktion af 125 polte, i alt 107,33 DE. Poul Særkjær ønsker at udvide produktionen til i alt 1.600 Søer, 845 smågrise (7,3-30 kg) samt 800 polte (30-107 kg). I alt 398,52 DE efter nuværende omregningsfaktorer. Udvidelsen består af flere trin og vil strække sig over sammenlagt 5 år. I løbet af de første 2 år skal der bygges anlæg og efterfølgende påbegyndes en årsproduktion af 7,3 kilos grise fra 1.050 søer samt 500 polte. Efterfølgende vil staldanlægget og produktionen over de efterfølgende 3 år udvides til at omfatte produktion af 7,3 kilos grise fra 1.600 søer, 845 smågrise (7,3-30 kg) samt 800 polte (30-107 kg), der er målet for udvidelsen. Udvidelsen ønskes foretaget i trin: Trin 1 (1 år) : Projektering og indhentelse af tilbud Trin 2 (2. år): Opførelse og færdiggørelse af ny farestald og drægtighedstald + nye gyllebeholdere Trin 3 (3. år): Indsættelse af 1050 søer i nye stalde. Alle polte opstaldes midlertidigt i nye stalde mens eksisterende stalde renoveres. Trin 4 (4. år): Fuld besætning i nye stalde (1600 søer 845 smågrise og 800 polte). Det samlede projekt forventes at strække sig over 4-5 år afhængig af om der opstår uforudsete problemer undervejs f.eks. mangel på håndværkere elle andet. Der søges derfor i henhold til 14 og 33 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug til en trinvis udvidelse. Oplysninger om ejendommens placering Lokalisering og landskab Ejendommens bygninger ligger frit i det åbne land ca. 400 m vest for landsbyen Røved. Det nye staldanlæg placeres ca. 1,4 km nordøst for Spørring by som er nærmeste byzone. Den ene af de to nye staldbygninger (fare og løbestald) opføres, så den ligger parallelt med eksisterende staldbygninger og syd for det eksisterende anlæg. Den anden stalbygning (ny drægtighedsstald) opføres ved gavlen af den nye fare og løbestald. De to nye gyllebeholdere opføres i tilknytning til en eksisterende beholder mellem nye og eksisterende driftsbygninger. Ejendommen ligger ikke i et område der er udpeget som særligt landskabeligt område. Placeringen konflikter heller ikke med andre landskabelige udpegninger. 91

I forbindelse med udvidelsen opføres der en drægtighedsstald på ca. 2881 m 2, en farestald og løbestald på ca. 3285 m 2 + 1199 m 2, samt 2 gyllebeholdere på hver 3700 m 3. En eksisterende silo forhøjes fra 8,5 til 21 meter og eksisterende stalde nyindrettes til afdeling for løbe søer og polte. Der vil blive søgt om dispensation til forhøjelse af siloen. Skema med oplysning om bygningsdimensioner og materialer Landskabelige hensyn Generelle afstandskrav Faktisk afstand i m Fra nærmeste staldcentrum Afstandsforhold fra ejendommen til nærmeste naboer (krav): Nærmeste nabo ift. udvidelse (krav 50 m)* ) (korteste afstand fra stald >200 med udvidelse) Nærmeste nabo, uden landbrugspligt 280 Byzone 1392 Samlet bebyggelse i landzone 378,7(vægtet gn.snit) 92

Afstandsforhold fra nyetablerede staldbyning/gyllebeholder/ (krav)** ) Ikke almene vandindvindingsanlæg (25 m) Almene vandindvindingsanlæg (50 m) >25 >50 Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m) 200 Offentlig vej / privat fællesvej (15 m) >20 Levnedsmiddelvirksomhed (25 m) >25 Beboelse samme ejendom (15 m)*** ) 50 Naboskel (30 m) >100 * ) Husdyrlovens 6. ** ) Husdyrlovens 8. ***) Ensilageopbevaring undtaget. Husdyrlovens 8, stk. 2. De generelle afstandskrav er overholdt. Det nye staldanlæg placeres nordøst for Spørring by. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er ejendommen Mejlbyvej 25 beliggende ca. 256 meter nord for eksisterende stald (korteste afstand). Nærmeste samlede bebyggelse Røved er beliggende ca. 310 meter øst for staldanlægget (korteste afstand) på Mejlbyvej 20. Staldanlægget opfylder kravene vedr. afstand til naboer, samlet bebyggelse og by. Udvidelsen forventes (ansøgers vurdering) derfor ikke at medføre væsentlige lugtgener for omkringboende. Ansøger forventer ikke at udvidelsen giver anledning til støv, støj eller fluegener for omkringboende. Landskabelige hensyn 93

Anlægget ligger mere end 2 km fra et naturareal omfattet af husdyrlovens 7. Der er tale om et overdrev beliggende ca. 2,2 km sydvest for staldanlægget. Da naturarealerne ligger længere væk end 1 km skal der i henhold til statens afskæringskriterier ikke beregnes ammoniakdeposition på lokaliteterne. Hele produktionsanlægget kommer til at ligge samlet og hele anlægget sløres mod vest af et nyt læhegn (se vedlagte situationstegning). Udspredningsarealer: Udbringningsarealerne er lokaliseret i hhv. Favrskov og Randers Kommuner. Poul Særkjær råder samlet over ca. 132,41 ha ejet og forpagtet areal til udbringning for husdyrgødning. Ca 55,3 ha er beliggende i Randers Kommune og 77,1 ha er beligende i Favrskov Kommune. Ingen af udbringningsarealerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Lysforhold Der er opsat 4 lokale lyskilder der er sencor styret. Der er lys i drægtighedsstalden fra tidlig morgen til sen aften, ca. 16 timer. Lyset er normalvis slukket i øvrige stalde om natten. Belysningen på ejendommen vurderes af ansøger ikke at give anledning til gene hos de omkringboende. Husdyrgødning Opbevaringskapacitet for gylle Gammel gylletank lille Anlægsnummer, jf. ansøgningen Gammel gylletank stor 1.1.8 Ny gylletank 1 (overdækket) 1.1.9 Ny gylletank 2 (overdækket) 1.1.10 Opført Sidst kontrolleret Størrelse m 3 Lagerandel % 1.1.7 nedlægges 0 1994 18. november 2004 2000 20 - - 3700 40 - - 3700 40 Kapacitet i alt 9400 100 Årlig produktion af husdyrgødning til gyllebeholder efter udvidelsen Der er vedlagt erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Ved den ansøgte produktion produceres der 10.221,3 tons gylle = 10.221,3 m 3. Den beregnede gylleproduktion er inklusiv vaskevand/vand fra overbrusningsanlæg samt regnvand der falder på beholderne. Ved at overdække beholderne reduceres mængden, da regnvand så skal trækkes fra. Mængde ved overdækning af beholder - 818,0 m 3. I alt mængde: 9403,3 m 3. 94

Der regnes med der kan spares ca. 10 % ved overdækning af beholderne. Da det kun er de to nye beholdere der overdækkes (de to beholdere udgør tilsammen 80 % af lagerkapaciteten) regnes der med en sparet vandmængde på 80 % af de 10 %. Der er krav om mindst 9 måneders opbevaring svarende til 7666 m3. De to nye beholdere på hver 3700 m3 og en eksisterende beholder på 2000 m3 giver tilsammen en kapacitet på 9400 m3. Der forventes således at være kapacitet til et års produktion og dermed er kravet til minimum 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Opbevaringskapaciteten kan beregnes til ca. 12 mdr. Gylleproduktionen fra 214 DE (svarende til 5489 tons) afsættes til Bånlev Biogas anlæg, Bjergagervej 4, 8380 Trige. Der returføres ikke afgasset biomasse. Der opbevares og anvendes ikke husdyrgødning fra andre ejendomme samt udspredes slam eller andet affald. De nye gylletanke etableres sammen med de eksisterende tanke vest for ejendommen. Den ene gyllebeholder ligger indenfor 300 meter til nærmeste nabo, hvorfor der er krav om overdækning af denne beholder. Dog overdækkes begge tanke. Begge gyllebeholdere har ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør. De 2 nye gyllebeholdere placeres umiddelbart nord for den eksisterende gyllebeholder (se bilag 1). BAT-redegørelse-opbevaring Beholderne er stabile og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Lagerene tømmes hvert år og inspiceres visuelt. Beholderens bund og vægge er tætte. Der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør. Gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning. Den eksisterende beholder er overdækket med naturligt flydelag (sikres ved at tilsætte halm efter hver tømning) og de to nye beholdere etableres med fast teltoverdækning. Alle beholdere kontrolleres ved 10-års beholderkontrol. Ansøger vurderer at der er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. BREF på ejendommen. Højden på teltoverdækningen er 5,6 meter fra beholdernes øverste kant. En mindre eksisterende gyllebeholder tømmes og rengøres. Det er endnu ikke afgjort, om beholderen vil blive revet ned eller anvendt til andet formål. FRAVALG: Gylleseparation: Gylleseparation er et velegnet virkemiddel hvis der i det ansøgte projekt ikke er tilstrækkeligt med harmoniareal, eller hvis der skal udbringes husdyrgødning i nitratfølsomme områder. Gylleseparation forudsætter, at fibermassen kan afsættes til anden side. I forbindelse med gylleseparation fjernes en stor del af fosforen i gyllen. Der vil derfor skulle udbringes fosfor via handelsgødning for at dække afgrødernes behov. I det konkrete leveres overskydende gylle til biogasanlæg. Ansøger ønsker ikke at separere gyllen for derefter at udbringe fosfor via handelsgødning, når der ikke vurderes at være problemer i forhold til fosfor. I stedet vil der blive udbragt gødning svarende til 1,4 DE/ha. BAT-redegørelse udbringning Påfyldning af gyllevogne o.l. foregår med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Gylle udbringes med slæbeslanger i vækstsæsonen. Gylle vil blive nedfældet på sort jord og brak. 95

FRAVALG: Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Foder Råvarer Nudrift Ansøgt Korn 600 tons 900 Tons Soyaskrå 30 tons 30 Tons Mineraler 6 tons 12 Tons Færdigfoder 0 tons 0 tons De i tabellen angivne mængder, er mængder af hovedingredienser til foderfremstilling, der maksimalt forventes opbevaret på ejendommen. Derudover opbevares der andre foder ingredienser på ejendommen. I forbindelse med råvareleverancer og fremstilling af foder kan der opstå støvgener. Støvpartiklerne vil, grundet deres størrelse, være koncentreret i og omkring ejendommens foderlade og blanderum. Der vil således ikke være støvgener hos nærmeste nabo ca. 300 m fra produktionen. Støvgener i forbindelse med transporter på grusvej forventes ikke væsentligt ændret i forhold til den nuværende drift. Støvgener i forbindelse med opbevaring og tørring af korn på ejendommen, vil være meget begrænset idet opbevaring og tørring af korn i fremadrettet drift vil foregå i stålsiloer. Siloerne er monteret med cykloner til fjernelse af støv ved indlagring og tørring. Det vil derfor være usandsynligt, at støv fra denne arbejdsfunktion skulle give anledning til gener i lokalområdet. Opbevaring af foder og ensilage Der er fem fodersiloer, to mineralsiloer samt to gastætte siloer til opbevaring af korn fra én produktion. Siloerne fyldes med blæser i nuværende produktion, med i den ansøgte produktion vil dette ændres ti kop-elevator. dette giver mindre støj, samt et lavere elforbrug. BAT-redegørelse I henhold til miljøstyrelsens vejledende BAT-standarder er BAT-kravene beregnet til: Ammoniak: 4591,42 kg N/år og vedr. fosfor 9128,209 kg P/år. Bat-niveauet for ammoniak nås ved en kombination af følgende teknikker (gyllekøling + ændringer i råproteinindholdet i foderet+ overdækning af to nye gyllebeholdere). Bat-niveauet for fosfor nås alene ved ændringer af fosforindhold i foderet. Søer: 135 g råprotein pr/fe og 4,7 g P/FE Smågrise: 164,8 g råprotein/fe og 6,3 g P/FE Slagtesvin/polte: 157,6 g råprotein og 4,7 g P/FE Ovenstående foderniveauer er indtastet i husdyrgodkendelse.dk. På ejendommen anvendes der vådfodring til søer og polte. Foderet hjemmeblandes på bedriften ud fra hovedingredienserne: korn, soyaskrå, fedt og mineraler (andre fodermidler til grise anvendes også). Pattegrisene fodres med hjemmeblandet tørfoder. Der tilsættes enzymer til foderet i de foderblandinger, hvor det er relevant. 96

Der anvendes to forskellige faser til søer. En blanding til løbe/drægtige søer og en anden blanding til faresøer. I poltestalden anvendes der minimum 2 faset foder. Således tilpasses foderet grisenes fysiologiske formåen over hele vækstperioden. Der fortages foderoptimering minimum en gang om året i henhold til E-kontroller, dyrlægekontrol og nye fodermidler. Optimering af foderet sker i samarbejde med dyrlæge og svinerådgivere for at sikre, at sundheden og tilvæksten hos dyrene er i orden og for at sikre den mest effektive fodring. En effektiv fodring og en høj tilvækst medvirker til at reducere udskillelsen af næringsstoffer fra dyrene og dermed reduceres miljøbelastningerne. FRAVALG: Benzoesyre i foderet anvendes primært til slagtesvin. Det er derfor ikke et aktuelt virkemiddel på denne ejendom, da der ikke produceres slagtesvin. Minimering af spild Foderet snegles ind til opbevaring i siloer, der er ikke spild forbundet med denne transport. Fodertildeling foregår via lukkede rørstrenge med udfodring i krybber. Foderspild i staldene søges minimeret ved at have fast gulv eller flise under krybberne samt ved at fodre med vådfoder. Soyaskrå og mineraler, fedt og andre foderstoffer indkøbes til produktionen. Byg og hvede avles så vidt muligt på egne arealer og vil dække cirka 75 % af forbruget, resten indkøbes. Der anvendes vådfoder til søer og polte og tørfoder til smågrisene. Der anvendes halm som strøelse i stierne. Forbruget i nudriften er cirka 5 tons per år, og i ansøgt drift anslås forbruget til 50 tons per år. Harmoniregler Udbringningsarealerne er lokaliseret i hhv. Favrskov og Randers Kommuner. Poul Særkjær råder samlet over ca. 132,41 ha eget og forpagtet areal til udbringning for husdyrgødning. Ingen af udbringningsarealerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Cirka 50 ha udbringningsarealer beliggende i Randers Kommune er omfattet af nitratklasse II hvor der som udgangspunkt kun må udbringes 65 % i forhold til de generelle harmoniarealer. Øvrige arealer ligger indenfor område med et reduktionspotentiale på 75 % hvorfor området ikke er udpeget som nitratklasse. Ca. 78 ha er beliggende indenfor nitratfølsomt område hvoraf en delmængde også ligger indenfor nitratklasse II. Der er ikke udarbejdet en indsatsplan for området. Udbringningsarealerne afstrømmer til Randers Fjord, og hovedparten af arealerne er udpeget som arealer der skal reguleres i forhold til fosfor. Alle udbringningsarealer fremgår af kortbilag. I ansøgt drift vil der blive udbragt fra 1,4 DE/ha og udlagt 3 % ekstra efterafgrøder udover det lovpligtige areal. Overskydende gylle afsættes til Bånlev Biogas A/S svarende til ca. 214 DE. De beskrevne anvendte teknologier i stald, laget og mark vurderes at være tilstrækkelige til at overholde de udmeldte beskyttelsesniveauer for grundvand og overfladevand. Landbrugsjord til rådighed Ansøgt Ejet + forpagtet* Aftale** I alt 132,41 ha 0 ha 132,41 ha Følgende marker: 41-0, 42-0, 43-0, 44-0, 46-0, 47-0 og 47-3 er forpagtet af: 97

Claus Møller, Romalt Boulevard 5, 8960 Randers SØ Følgende marker: 61-0, 62-0 og 63-0 er forpagtet af: Karen Nielsen, Romaltvej 127,8960 Randers Harmoniarealet På ejendommen produceres der husdyrgødning fra 398,52 DE efter nugældende dyreenhedsberegning. Der modtages ikke husdyrgødning fra andre anlæg. Der fraføres ca. 214 DE til Bånlev Biogasanlæg. Det giver en mængde på ca. 185 DE til udbringning på ejendommens ejede/lejede arealer. Biogasanlægget har tilkendegivet mundtligt at de har mulighed for at aftage op til ca. 214 DE i gødning fra projektet. Med et harmonital på 1,4 DE/ha og 185,37 DE svin til udbringning er harmoniarealet beregnet til 132,4 ha. Der modtages ikke slam eller andet affald til udspredning på udbringningsarealet. Udbringningsarealet er reduceret ift. nudrift da der ikke længere i ansøgt drift indgår en husdyrproduktion på Hallingvej 1 (4000 slagtesvin) og da nogle af forpagtningerne er ophørt.. Da arealet i ansøgt drift er blevet reduceret, er gødningsmængden i nudriften også reduceret så den udbragte mængde i nudrift fortsat svarer til 1,2 DE/ha som er den gennemsnitlige udbragte gødningsmængde pr. ha over de senest 5 gødningsregnskabsår for nudrift situationen. Bedriftens indretning og drift Staldanlæg Ejeren af ejendommen Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Poul Særkjær ønsker følgende udvidelse: Nudrift Ansøgt drift Stk. DE stk DE Søer 300 69,76 Søer 1600 372,09 Smågrise (7,2-30 kg) 7200 33,23 Smågrise (7,3-30 kg) 845 3,88 Polte (30-120 kg) 125 4,34 Polte (30-107kg) 800 22,55 DE i alt 107,33 398,52 Der ejes eller forpagtes ikke andre ejendomme med dyrehold ud over Mejlbyvej 20 Se oversigt over indretningen på bilag 1 Staldopbygning og BAT-redegørelse se bilag 2. Teknologier Det ansøgte projekt lever op til det generelle ammoniakkrav bl.a. ved en reduktion af ammoniakfordampningen med 15,3 % i gennemsnit for alle nye stalde ved gyllekøling. Gyllekøling vurderes samtidig at være BAT-teknologi. Dette skyldes, at teknologien samtidig med at reducere ammoniakfordampningen også producerer varme, som kan genanvendes på ejendommen. Da der også er en fornuftig økonomi i at implementere teknologien, vurderes gyllekøling at være bedste tilgængelige teknologi. 98

Danfoss har dimensioneret anlægget hos Poul Særkjær ud fra varmebehovet. Der er planlagt installere en varmepumpe med en varmeydelse på 175 kw (Kommunens tilføjelse: Der gøres opmærksom på at der skal ved 3300 timers driftstid kunne leveres en køleeffekt på138 kw jf BAT blad ved 3300 timer) Den forventede drifttid på køleanlægget er 3300 timer. I drægtighedsstalden etableres der linespil (gyllekummeareal 2312 m 2 ), og i farestald og løbestald, etableres der alm. gyllesystem med træk og slip (gyllekummeareal 1630 m 2 ). De to nye gyllebeholdere vil blive forsynet med overdækning, hvilket forventes at reducere ammoniakfordampningen fra 2 % til 1 %. I alle staldafsnit installeres der overbrusningsanlæg, som medvirker til at styre grisenes gødeadfærd. Jo renere overfladerne er i staldene jo lavere vil ammoniakfordampningen være. FRAVALG: Andre BAT-teknologier er fravalgt med følgende begrundelser: Virkemiddel Effekt Begrundelse for fravalg incl. økonomi Staldsystemer Hovedparten af alle dyr er opstaldet i stalde med lavest mulig ammoniakfordampning. Nye stalde: Alle nye staldesystemer er valgt med lavest mulig ammoniakfordampning. Eksisterende stalde: En eksisterende stald til løbesøer er endvidere indrettet med individuel opstaldning, delvis spaltegulv som giver lavest mulig ammoniakfordampning. En eksisterende stald til polte er indrettet med 25-49% fast gulv. Der vurderes at være en ammoniakfordampning på 12 % fra stalden. Der findes i dag staldsystemer med mere fast gulv, som i forsøg har vist sig at have en lavere ammoniakfordampning. Staldsystemer med 50-75% fast gulv har dog i praksis vist sig at være svære at renholde, hvorfor driftsikkerheden på denne staldtype vurderes at være meget usikker. Smågrisene 3,88 DE (<1% af det samlede dyrehold) er opstaldet i stalde med fuldspaltegulv. Fuldspaltegulve vurderes at have en ammoniakfordampning på 16 % i forhold til toklimastalde med delvis spaltegulv, hvorfra ammoniakfordampningen vurderes at være 10 %. Da stalden kun rummer 3,88 DE med en samlet ammoniakfordampning på 94 kg N/år og da stalden ikke er nedslidt, vurderes omkostninger ved ændring af staldsystemet ikke at stå mål med miljøeffekten (der kan reduceres 31 kg N/år ved at ændre staldsystemet fra fuldspaltegulv til to-klimastald delvis spaltegulv) Når den eksisterende smågrisestald skal renoveres, vil der blive fokuseret på et staldsystem med lavere ammoniakfordampning. 99

Køling af kanalbund Gylleforsuring Biologisk luftvasker Kemisk luftvasker Ændring af ventilationsafkast Ansøger vurderer, at udvundet varme ikke i tilstrækkelig grad vil kunne anvendes ved etablering af gyllekøling i eksisterende stalde. Ikke relevant da der leveres gylle til biogasanlæg som ikke ønsker forsuret gylle. Biologisk luftvasker vurderes ikke at være lige så driftssikker som gyllekøling. Teknologien vurderes ikke at være lige så driftsikker som gyllekøling. Ansøger vurderer, at placering af staldene i sikker afstand fra naboer, er en bedre løsning end samling af ventilationsafkast. Der etableres ikke køling af kanalbund i eksisterende stalde. Dette skyldes at slangerne skal støbes ned i gulvet. Desuden er varmebehovet dækket ved gyllekøling i nye stalde. Gylleforsuring er fravalgt, fordi der leveres store mængder gylle til biogasanlæg. Biogasanlægget ønsker ikke at modtage forsuret gylle. Biologisk luftvasker har været under overvejelse, idet det er muligt at reducerer hhv. emisioner af lugt og ammoniak i en proces. Teknologien er baseret på et biologisk system og derfor meget sårbart. Hvis staldene i perioder er uden dyr, vil bakterierne dermed sulte. Teknologien kræver derudover meget ved- ligehold. Da teknologien er meget dyr vurderes den kun at være aktuel i ved produktioner, hvor lugtkravene ikke vil kunne overholdes. I dette konkrete projekt er der ikke problemer med lugt, idet staldene er placeret i en sådan afstand fra naboer, at lugtkravene kan opfyldes. Kemisk luftrensning er en reel mulighed, men er fravalgt på økonomi og idet teknologien vurderes at være mindre driftsikker end gyllekøling. Teknologien luftvasker med syre kræver meget overvågning og vedligehold, idet filtret i luftrenseren kan tilstoppes med støv. En tilstopning af filtret vil betyde, at luften ikke renses med ammoniak som forventet og at luftforholdene i staldene forringes både mht. grisenes og medarbejdernes sundhed. Dertil kommer, at flere leverandører af kemiske luftrensningsanlæg har stoppet produktionen det seneste års tid, hvilket giver usikkerhed omkring mulighederne for indgåelser af serviceaftaler og reparation af anlæggene. Samling af ventilationsafkastene er blevet overvejet i forhold til reduktion af lugt fra staldanlægget. Teknologien er dog blevet fravalgt til fordel for en placering af staldene længere væk fra samlet bebyggelse. Dette skyldes, at produktionen på ejendommen Mejlbyvej 20 i sig selv lever op til lugt kravene. Beregninger på effekten af at samle afkast kan ikke håndteres i it-systemet og kræver en særskilt beregning. En sådan beregning indebærer, at der også beregnes på emissioner fra andre ejendomme med dyr, og disse data er ikke tilgængelige for ansøger. Ventilation Alle staldafsnit ventileres mekanisk og via undertryk. Varierende løsninger er valgt til luftindtaget, -diffus gennem loftsfladen i fare- og klimastalde, vægventiler i resterende staldafsnit. Ved valg af ventilations system, vil der blive fokuseret på en energirigtig løsning. Overbrusningsanlæg Der etableret overbrusningsanlæg i alle stalde, for at køle dyrene og sikre en korrekt gødeadfærd. Overbrusningsanlægget tilsluttes et ur, således at overbrusningen igangsættes med intervaller. I perioder med høje temperaturer i staldene øges hyppigheden af overbrusningen. 100

Udmugningssystem Der anvendes vakuumudmugning i alle stalde, -drægtighedsstalden er undtaget. Her anvendes linespil. Linespillet kører dagligt mens vakuumudmugningen aktiveres efter behov med flere ugers mellemrum. Beskrivelse af rengøring og desinfektion I alle stalde med sektioneret drift højtryksrenses efter hvert hold. Alle stier desinficeres forud for indsættelse af nye grise, med et godkendt desinfektionsmiddel. Drægtighedsstalden rengøres efter behov og på tidspunkter hvor det er mindst generende for søerne. Poltestalden rengøres efter hvert hold. Der anvendes koldt vand og iblødsætning. Iblødsætning reducerer vandforbruget. Management På ejendommen anvendes følgende ledelses- og kontrolrutiner med henblik på styring af husdyrbrugets miljøforhold: Alle ansatte introduceres grundigt til nye arbejdsopgaver. De ansatte deltager løbende i efteruddannelseskurser. De ansatte vil blive grunddigt orienteret om evt. vilkår i miljøgodkendelsen der vedrører deres arbejdsopgaver. Alle ansatte indgår i teams, hvor sammensætningen af erfarne og nyansatte skal sikre oplæringen. Der er udarbejdet vejledninger der beskriver procedure vedr. arbejdsopgaver. Månedlig opgørelse fra energiselskabet. Staldene gennemgås dagligt med henblik på at opdage lækager. I besætningen udføres der foderkontrol. Forbruget af foder følges løbende. Der udarbejdes effektivitetsrapporter over forbruget af foder Foderplaner revideres 1-2 gange om året med foderkonsulent for at sikre optimal foderudnyttelse. Der er besøg af svinerådgivning 2-4 gange om året. Ved besøgene drøftes management i stalden. Der er dyrlægebesøg hver 5. uge. Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning i form af mark og gødningsplan. Planen anvendes til at do- kumentere husdyrbrugets størrelse og forbrug af gødning. Der udtages jordprøver ca. hver 5. år som analyseres for bl.a. Fosfor- og kalkindhold for at følge jordens fosforindhold. Der vil blive ophængt beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, udslip af gylle eller brand. Der foretages løbende service på ventilationsanlæg/foderanlæg, elkabler og pumper af aut. installatør. Der foretages løbende service på gyllekølingssystem. Alle elinstallationer efterses hvert 5. år. Der foretages rengøring af stalde og ventilationsanlæg efter fastlagt plan. Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikre korrekt brug og effekt. Affald fjernes løbende fra ejendommen. Aftale med firma om rottebekæmpelse på ejendommen. Gyllebeholderne følger reglerne for kontrol minimum hvert 10. år. Der føres sprøjtejournal. 101

Slanger og sprøjteudstyr kontrolleres for utætheder forud for brug. Sprøjteudstyr placeres i maskinhus med fast bund efter brug. Alle aktiviteter planlægges grundigt. Anlægget er indrettet på en logistisk optimal måde for transporter til og fra ejendommen såvel som den interne fordeling. I henhold til EU s BREF notat af juli 2003 er godt landmandskab en vigtig del af BAT. I henhold til dokumentet er det Bat at: Identificerer og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale. Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emmissioner oghændelser. Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftklar stand, samt at faciliterne holdes rene. Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt Planlægge gødning af markerne korrekt. Det vurderes, at ejendommen med ovenstående driftsrutiner lever op til kravet om BAT vedr. management/godt landmandsskab i henhold til BREF (referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion). Egenkontrol Der føres logbog over flydelaget på gyllebeholderen. Gødningsbeholderne følger reglerne om beholderkontrol hver 10. år der udarbejdes årlige "Gødnings- og Husdyrindberetninger" samt "Mark og Gødningsplaner" der anvendes til at dokumentere husdyrbrugets størrelse og forbrug af gødning. Der føres sprøjtejournal. Ophør Ved ophør af produktionen vil alle stalde og beholdere til gødning blive tømt og rengjort, således at der ikke opstår uhygiejniske for hold eller opstår risiko for skader på miljøet. Redegørelse for mulige uheld Gylletanken springer læk. Kemikalieudslip. Strømafbrydelse. Minimering af risiko for uheld Forebyggelse af uheld ved kontrol af beholderens styrke. Beplantning omkring beholderen. Kemikalier opbevares i kemikalierum og medarbejderne har sprøjtecertifikat, således milerne håndteres korrekt, minimerer risikoen for uheld. Minimering af gene og forurening ved uheld Alle medarejderne introduceres grundigt til opgaverne, således risikoen for uheld reduceres. Ved sprængning af gyllebeholder, blokeres der med bigballer og der ringes 112. Ressourceforbrug Årligt forbrug Nudrift Ansøgt Dieselolie 15.000 l 15.000 l Elforbrug 130.000 kwh 201.900 kwh Vandforbrug 2.760 m3 8900 m3 Fyringsolie 30.000 l Så lidt som muligt* * Det forventes at gyllekølingsanlægget vil producere tilstrækkelig varme til at forbruget af fyringsolie vil blive reduceret til tæt på 0. 102

Vand Det faktiske vandforbrug i nudriften kendes ikke, da der hentes vand fra egen brønd. Men beregninger basseret på normtal viser, at der til den nuværende produktion bruges ca. 2.760 m3 vand. Ssamme beregningsmetode viser at: 1600 søer vil bruge ca.: 8.900 m3 vand. Vandforbruget vil alt andet lige stige i ansøgt drift på grund af en større husdyrbesætning. Det vurderes dog at vandforbruget i praksis ikke vil stige proportionalt med dyreholdet fordi der i produktionen er stor fokus på at undgå vandspild, da evt vandspild ender i gyllebeholderen hvor det optager kapacitet og endvider er omkostningsfuldt at udbringe i marken. Under vandbesparende foranstaltninger fremgår det hvordan man vil hold vandspildet på et minimum i den ansøgte produktion. BAT-redegørelse Vandbesparende foranstaltninger Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre følgende: rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hver batch. Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. I fjerkræstalde er det også vigtigt at finde balancen mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og detektering og reparation af lækager. Der anvendes følgende tiltag på ejendommen med henblik på vandbesparelse: Vask af stalde Ved vask af stalde anvendes iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser. Der anvendes endvidere vandbesparende dyser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser samt vandbesparende dyser reducerer vandforbruget ved vask. Vanding af dyr Der anvendes drikkeventiler over trug så evt. spild fra drikkevandsventilerne opsamles i trug og derfra indgår i dyrenes vandforsyning. Overbrusningsanlæg Optimeret styring af overbrusningsanlæg. Anvendelse af vandbesparende dyser Vandrør og slanger i stalde Staldene kontrolleres dagligt for utætheder på vandrør og små reparationer udføres med det samme. Der opsættes vandalarm, som sikre, at der lukkes for vandet i tilfælde af rørsprængning. Registrering af vandforbrug Vandforbruget opgøres en gang om året i forbindelse med årsregnskabet. Energi forbrug Nudrift: El: 130.000 kwh Fyringsolie: 30.000 l i stalden 103

Ansøgt drift: el: 200.000 KWh Opgørelsen er foretaget af Danfoss i forbindelse med beregninger for gyllekølingsanlægget. Vandforbruget vil alt andet lige stige i ansøgt drift på grund af en større husdyrbesætning og krav om ammoniakreducerene teknologi. Energi er en af de store udgifsposter i svineproduktion, da der anvendes energi til både opvarmning af stalde og ventilation. Der er derfor stor fokus på at reducere energiomkostningerne. Under energibesparende foranstaltninger fremgår det hvordan man vil indrette produktionen så den både lever op til krav om ammoniakreduktion og udnytter energi bedst muligt. BAT-redegørelse energibesparende foranstaltninger Energiforbruget afhænger af de driftmæssige forhold på den enkelte ejendom, herunder hvilke teknologiske løsninger, der anvendes til begrænsning af forurening. På ejendommen er gyllekøling valgt som teknologi. I modsætning til luftrensning som også forbruger energi i forbindelse med ventilationen, kan den energi der anvendes til gyllekøling genanvendes i form af varme. Hovedparten af varmen kan således genanvendes i farestalde, servicerum, opvarmning af stuehus, samt opvarmning af vaskevand. Såfremt der er overskudsvarme om sommeren vil denne blive anvendt til opvarmning af en pool. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. energiforbrug. Ifølge EU s referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion er det BAT at anvende følgende: Optimering af udformningen af ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. Undgåelse af modstand i ventilationssystemer gennem hyppig eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans. Anvende lavenergi-belysning. Ved opførelse af det nye staldanlæg er der fokuseret på de nedenfor beskrevne energibesparende løsninger. I eksisterende stalde vil der i takt med den løbende udskiftning blive valgt tilsvarende løsninger, hvor disse er mulige at integrere. Flere af tiltagene er allerede iværksat i eksisterende stalde. Lys: Automatiske tænd/sluk lamper. Lamperne rengøres jævnligt, og der anvendes lavenergipærer. Ventilation: I valget af ventilationsanlæg til det nye staldanlæg vil der blive fokuseret på et ventilationsanlæg der bruger mindst mulig energi. Ventilationsanlægget vil blive rengjort jævnligt. Ved rengøring fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Ventilationen vil blive styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. Temperatur- og luftfugtighedsfølere vil blive kontrolleret jævnligt. Årligt eftersyn af ventilationsanlægget, som sikre at det kører optimalt. Der er p.t. ikke planer om at udskifte ventilationsanlægget i de eksisterende stalde. Vil der blive behov for det, vil der blive valgt et strømbesparende system, såfremt det er foreneligt med ventilationsbehovet i staldene. 104

Korntørring: Der anvendes gastætte siloer til opbevaring af korn. Dermed forbruges der ikke energi til korntørring. I nudriften fyldes kornsiloerne med blæser. I ansøgt drift vil dette blive ændret til en ti kop-elevator som er strømbesparende i forhold til blæseren. Varme: Der etableres gyllekøling i det nye staldanlæg hvilket medfører en produktion af varme. Den producerede varme udnyttes til opvarmning af bygninger, der har behov for varme samt i smågrisehulerne hos søerne. Transport Transport Tidsrum Transporter Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Levende dyr 2-21.00 2-21.00 75 104 Døde dyr 6-20.00 6-20.00 80 80 Foder 6-18.00 6-18.00 40 40 Brændstof 7-16.00 7-16.00 10 10 Kemikalier og 6-18.00 6-18.00 4 4 handelsgødning Affald mv. Dagtimerne Dagtimerne 100 100 Husdyrgødning 6-17.00 6-17.00 150 230 I lukket tankvogn I lukket tankvogn Transporter i alt 459 548 Beskrivelse af transport Antallet af transporter med levende dyr samt transporter med gylle vil stige. Øvrige transporter forventes at være uændrede. Til udbringning af gylle på anvendes maskinstation, som kan udbringe gyllen over meget kort tid, hvilket giver færrest mulige gener for omgivelserne.transporter med brændstof forventes at være uændrede eller falde i ansøgt produktion, idet der er genanvendelse af varme fra gyllekølingen. Hovedparten af transporterne foregår i dagtimerne. Levende dyr kan dog blive hentet om natten. Der er udkørsel fra ejendommen til Mejlbyvej. Trafikken foregår ad offentlige veje. Trafikken passerer ingen naboer. Ingen naboer forventes derfor at blive generet af transporterne. Udbringning af gylle finder sted i begyndelsen af april, og varer ca. en måned. Transport af gylle til forpagtede arealer sker med lukkede tankvogne. Kort over transportveje for ejendommen se bilag 3 Der er vedlagt bilag med transportvej for kørsel af gylle. Støj Beskrivelse af støjkilder 105

Ventilation og fodermølle kan give anledning til støj det samme kan af- og pålæsning af grise, forarbejdning og indtransport af foder, kørsel med Landbrugsmaskiner, og øvrig transport til og fra ejendommen. Ansøger forventer at de generelle støjkrav vil kunne overholdes på bedriften. Ved så- og høsttid vil aktivitetsniveauet mht. transporter og forekomsten af støv og støj følgelig være højere end den øvrige del af året. Ingen naboer forventes at blive generet af støj. Driftsperiode for støjkilder Ventilation: konstant Fodermølle: 10 timer i døgnet. jævnt fordelt. Transporter til og fra ejendommen vil primært foregå i dagtimerne. Transporter med levende dyr finder dog også sted om natten. Tiltag mod støjkilder Fodermøllen er placeret indendørs. Ventilationsanlægget vil blive styret, så det kun kører når det er nødvendigt. Der er ikke stølgener i forbindelse med korntørring, idet der anvendes gastætte siloer. Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Det tilstræbes at opretholde en god hygiejne i staldene og på ejendommen generelt, således det ikke giver anledning til tilhold af skadedyr. Fluegener Der anvendes rovfluer. Rottebekæmpelse Aftale med ISS-skadedyrsservice, Aalborg. Affald Fast affald nudrift Forbrændingsegnet (pap, papir, sække, plastdunke) Ikke forbrændingsegnet Papir/pap Mængde Opbevaring Bortskaffelses metode 10.500 kg Container Aftale med MJTcontainer service. - Indeholdt i forbrændingsegnet Container Glas 50 kg Plasticspand Kommunal genbrugsplads Plast (EAK-kode 02- - 01-04) Heraf PVC - Fast affald ansøgt Mængde Opbevaring Bortskaffelses 106

Forbrændingsegnet (pap, papir, sække, plastdunke) Ikke forbrændingsegnet Papir/pap metode 21.000 kg Container Aftale med MJTcontainer service - Indeholdt i forbrændingsegnet Container Glas 150 kg Plasticspand Kommunal genbrugsplads Plast (EAK-kode 02-01-04) Heraf PVC - - Fast affald Afhændes i overensstemmelse med kommunal affaldshåndteringsregler og leveres på den kommunale modtageplads. Affald så som lysstofrør og lignende landbrugsrelateret affald afhændes til kommunal modtageplads. Ansøger har dispensation fra Favrskov Kommune til, at husholdningsaffald afhentes af privat firma. Firmaet hedder: MJTcontainer Brogårdsvej 4, 8370 Hadsten. CVR: 31835617. Farligt affald samt olie og kemikalier Olie og kemikalier nudrift Opbevares i/placering Mængde/afskaffes via Spildolie Tønde med låg / i maskinhus på 200 l / kommunal modtageplads fast bund Kanyler Kanylespand / serviceafdeling 2-3 kg / kommunal modtageplads Kemikalier Kemikalierum / Udhus 600-1000 liter (hvad der anvendes i løbet af en vækstsæson)/ ingen rester Medicin Køleskab / serviceafdeling 10 liter (ca. 1 måneds forbrug) / ingen rester Olie og kemikalier ansøgt Opbevares i/placering Mængde/afskaffes via Spildolie Tønde med låg / i maskinhus på 200 l / kommunal modtageplads fast bund Kanyler Kanylespand / serviceafdeling 6-7 kg / kommunal modtageplads Kemikalier Kemikalierum / Udhus 600-1000 liter (hvad der anvendes i løbet af en vækstsæson)/ ingen rester Medicin Køleskab / serviceafdeling 10 liter (ca. 1 måneds forbrug) / ingen rester 107

Der anvendes medicin på ejendommen i overensstemmelse med de veterinære regler. Medicin opbevares i køleskab i forrum. Olie- og kemikalieaffald Kanyler og medicinrester opbevares i forrum og afhændes til Kommunal modtageplads. Spilolie (EAK- kode: 13000) opbevares i tønde med låg i maskinhus, ca. 200L afhændes til kommunal modtageplads. Der forventes ingen rester af kemikalier og bekæmbelsesmidler. Rester vil derfor være særdeles begrænset. Eventuelle rester afleveres til foderstoffirma AArhusegnen, Galten. Mængde og brug af bekæmpelsesmidler fremgår af den årlige mark og gødningsplan og variere fra høstår til høstår. Oplag af olie og kemikalier Der er en traktorbrændstoftank på 2500 l., samt en fyringsolietank ligeledes på 2500 l. Der er plads til opbevaring af 1000 l kemikalier, men der købes ind to gange årligt, lige inden forårs og efterårs sæsonen, så der unden for disse perioder er mindst muligt på lager (max. 200 l.). Kemikalier står på særlig indrette plads i udhus. Pesticider og sprøjteudstyr Sprøjte fyldes med vand fra separat vandtank, så der ikke kan ske tilbageløb til vandforsyningen. Kemikalier påfyldes i marken. Sprøjten rengøres i marken. Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA. Der er kølerum/boks til opbevaring af de døde dyr. Afhentning sker ved betonplads foran maskinhuset. Indtil afhentning opbevares de døde dyr i køleboks. Spildevand Spildevandsmængde Vaskevand føres til gyllebeholder og indgår i den angivende mængde produceret gylle. Vaskevand er ikke opgjort separat. Sprøjte skylles i marken, da der er anlæg til skylning på selve sprøjten. Sanitær spildevand går til septiktank der tømmes en gang pr. år.spildevand fra stuehuset samt sanitært spildevand fra bad og toilet til ansatte ledes til septiktank der tømmes en gang om året. Bad og toilet til de ansatte er lokaliseret i den eksisterende servicebygning. Mængde af vandforbrug kendes ikke, da der anvendes vand fra egen boring. Der er ikke vandmåler på boringen. Spildevand tilledt gyllebeholder Der ledes ikke spildevand til gyllebeholder ud over det vand der anvendes til vask af stalde. Denne vandmængde er indeholdt i den beregnede gyllemængde. Spildevand afledning Tagvand ledes til faskine. Overfladevand fra befæstet areal ledes til dræn. Vask af maskiner finder sted på det befæstede areal bag maksinhus og halmlade (se vedlagte kort). I dag er der afløb til dræn men der vil blive etableret afløb til opsamlingsbeholder som vil blive ledt til gyllebeholderen. 108

Bilag 7: 21 høringssvar fra Randers Kommune A. Høringssvar i forbindelse med 1. behandling af sag Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg 31. marts 2009 / 09/001694-11 Miljø og Teknik - landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Telefax +45 8915 1660 Freddy.Fisker.Soerensen@randers.dk www.randers.dk Høringssvar vedrørende anvendelse af udbringningsarealer i Randers Kommune for husdyrproduktionen Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Randers Kommune har den 4. februar 2009 modtaget anmodning om en udtalelse vedrørende anvendelse af udbringningsarealer i Randers Kommune for husdyrproduktionen Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten, jf. 21 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Udtalelsen omfatter terrestrisk natur, grundvand og overfladevand. Terrestrisk natur Udbringningsarealernes beliggenhed i forhold til terrestrisk natur, der er registreret beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 fremgår af bilag 1. De nærmeste naturarealer er henholdsvis et strandengsareal langs Randers fjord (m535-20-se) og et overdrevsareal (m525-04-ov), som ifølge landsplandirektivet (Regionplan 2005) begge er B- målsatte. Afstanden til terrestrisk natur, der er omfattet af internationale naturbeskyttelsesområder, er mere end 5 km. Kommunens vurderinger og bemærkninger Husdyrgodkendelseslovens fastlægger ingen generelle beskyttelsesniveauer for terrestrisk natur i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Randers Kommune har dog konkret vurderet, om 109

der er særlige forhold ved udbringning af husdyrgødning, der taler for, at der skal fastsættes vilkår til beskyttelse af terrestrisk natur, jf. Husdyrgodkendelseslovens 29 stk. 2 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Eventuelle påvirkninger af terrestriske naturarealer ved udbringning af husdyrgødning relaterer sig hovedsageligt til nedfald af ammoniak på kvælstoffølsomme naturtyper og eventuel udvaskning af næringsstoffer, hvis markerne afvander til naturarealerne. Randers Kommune vurderer, at en væsentlig påvirkning af naturarealer med ammoniak fra udbringning af husdyrgødning normalt betinger, at der er tale om meget kvælstoffølsomme naturtyper og/eller udbringningsarealerne grænser umiddelbart op til naturarealet. I den konkrete sag, hvor udbringningsarealerne i Randers Kommune har en afstand på minimum 25 m til naturarealer, og disse i øvrigt ikke er kategoriseret som særligt sårbare naturarealer, jf. Husdyrgodkendelseslovens 7, vurderer Randers Kommune, at udbringning af husdyrgødning ikke vil give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning som følge af ammoniaknedfald. Da udbringningsarealerne i øvrigt ikke vurderes at stå i hydraulisk forbindelse med kvælstoffølsomme naturtyper, vurderer Randers Kommune heller ikke, at der vil være en væsentlig miljøpåvirkning af terrestrisk natur som følge af nedsivende næringsstoffer. I forhold til terrestrisk natur, der er omfattet af internationale naturbeskyttelsesområder, vurderes afstanden på mere end 5 km at udelukke en væsentlig miljøpåvirkning. Det vurderes således, at en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for, fortsat kan sikres og genoprettes. Randers Kommune vurderer derfor, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektet, og at der ikke er grundlag for at stille skærpende vilkår. Grundvand Markerne 41-0, 42-0, 60-1 og 60-0 ligger i område med særlige drikkevandsinteresse, som ifølge landplandirektivet (Regionplan 2005) er vurderet at være nitratfølsomt indvindingsområde, jf. bilag 2. Markerne ligger dog uden for indvindingsoplande til vandværkerne i området. Husdyrtrykket på arealerne vil være den samme både før og efter udvidelsen på husdyrbruget, men ifølge udvaskningsberegninger via beregningsmodellen Farm-N reduceres udvaskningen af kvælstof. Baggrunden herfor er, at ansøger i før-situationen har modtaget afgasset biomasse med en relativ lav udnyttelsesprocent (61%) og i fremtidig drift tilfører arealerne rågylle med en udnyttelsesprocent på 75 %. Kommunens vurderinger og bemærkninger Det generelle beskyttelsesniveau 110

Husdyrgodkendelsesloven fastlægger krav om, at der ikke må sker merudvaskning af nitrat, når udvaskningsberegninger via beregningsmodellen Farm-N viser en udvaskning, der er større end 50 mg nitrat pr. liter. Ansøgningen lever op til dette krav, idet udvaskningen reduceres, jf. ovenstående. Randers Kommune har udbedt sig dokumentation for de anvendte udnyttelsesprocenter i gødningsregnskaberne i planperioden 02/03 06/07 og finder det sandsynliggjort, at bedriften tidligere har udbragt husdyrgødning med en gennemsnitlig udnyttelsesprocent på 61 %. Randers Kommune finder derfor, at grundlaget for udvaskningsberegningen er i orden. Randers Kommune finder dog, at det i miljøgodkendelsen bør sikres, at der ikke udbringes husdyrgødning med en lavere udnyttelsesprocent end 75 %, som forudsat i ansøgningen. Eventuel skærpet beskyttelsesniveau Randers Kommune har konkret vurderet, om der er særlige forhold ud over det generelle beskyttelsesniveau, der taler for, at der skal fastsættes yderligere vilkår til beskyttelse af grundvand, jf. Husdyrgodkendelseslovens 29 stk. 2. Da markerne ligger uden for indvindingsoplande til vandværker i området, vurderer Randers Kommune, at der ikke er grundlag for at stille skærpende krav, ud over det generelle beskyttelsesniveau. Dog bemærkes, at området med særlige drikkevandsinteresser er udpeget til indsatsområde. Det betyder, at Staten (Miljøcenter Århus) skal foretage en kortlægning af såvel geologien som arealanvendelsen. Endvidere har Randers kommune ønsket, at Staten også kortlægger indvindingsoplandene til de fremtidige vandværker i kommunen. Den geologiske kortlægning forventes senest afsluttet ved udgangen af 2015. På baggrund af kortlægningen af indsatsområdet og indvindingsoplandene skal Randers Kommune udarbejde en indsatsplan for at sikre rent drikkevand i området. Kortlægningen og indsatsplanlægningen i henhold til vandforsyningsloven kan vise, at det for at sikre rent drikkevand er nødvendigt at reducere udvaskningen af nitrat og pesticider i de sårbare grundvandsdannende områder. Ny viden om de geologiske og hydrogeologiske forhold i området kan således vise, at det er nødvendigt at reducere belastningen med disse stoffer på de arealer, som bliver omfattet af miljøgodkendelsen. Vurdering af disse forhold og gennemførelse af eventuelle beskyttende foranstaltninger vil ske i henhold til vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Overfladevand De ansøgte udbringningsarealer i Randers Kommune afvander dels via Romalt enges pumpelag, dels via Neder Romalt Bæk til den inderste del af Randers Fjord. Endvidere er der arealer, der afvander til Hovbæk via Alling Å-systemet til Grund Fjord. 111

Ifølge Landsplandirektiv (Regionplan 2005) er Grund Fjord og den inderste del af Randers Fjord udlagt med generel målsætning. Fra Uggelhuse og til Udbyhøj har fjorden skærpet målsætning. Det skyldes, at denne del af fjorden har status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Fra Uggelhuse er Randers Fjord en del af EF-habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". Fra Mellerup og til Udbyhøj er fjorden en del af EF- fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11. Ca. 50 ha af de i alt ca. 65 ha i Randers Kommune ligger i nitratklasse 2 og resten i nitratklasse 0, jf. kortværk til Husdyrgodkendelsesloven. Endvidere ligger ca. 35 ha i P-klasse 2 og resten i P- klasse 0. Udvaskningsberegninger via beregningsmodellen Farm-N viser, at bedriftens udvaskning af kvælstof falder fra 50,6 kg N/ha/år til 45,4 kg N/ha/år. Faldet i udvaskningen skyldes, at udnyttelsesprocenten falder, jf. ovenstående. På bedriften øges tilførslen af fosfor med husdyrgødning fra ca. 4.932 kg P til ca. 5.525 kg P. Fosfortilførslen i ansøgt drift svarer til ca. 29 kg P/ha år. Med det ansøgte sædskifte forventes afgrøderne at fjerne ca. 25,9 kg P/ha år. Kommunens vurderinger og bemærkninger Det generelle beskyttelsesniveau Husdyrgodkendelsesloven fastlægger krav til udvaskning af kvælstof i områder, der ligger i nitratklasse 1-3. For den del af bedriftens udbringningsarealer, der ligger i nitratklasse 2 (ca. 50 ha) følger et krav til kvælstofudvaskningen, der svarer til en reduktion af husdyrtrykket med 65 %. Kravet er ifølge Farm-N beregningen lige netop opfyldt ved, at bedriften tilføres kvælstof med husdyrgødning, svarende til 125,9 kg N/ha (1,2 DE/ha). Ved beregningen forudsættes endvidere, at den gennemsnitlige udnyttelsesprocent af husdyrgødningen er 75 %, og at der ikke tilføres anden organisk gødning. Husdyrgodkendelsesloven fastlægger desuden krav til maksimal fosforoverskud på bedriften afhængig af, hvilke fosforklasser udbringningsarealerne er omfattet af. I ansøgningen er det maksimalt tilladte fosforoverskud beregnet til ca. 750 kg P/år eller et fosforoverskud på ca. 3,94 kg P/ha/år. Kravet er opfyldt som følge af, at bedriften har et fosforoverskud på 3,1 kg P/ha/år. På baggrund af ovenstående finder Randers Kommune, at der bør stilles skærpende vilkår om, at bedriften maksimalt må tilføres kvælstof og fosfor med husdyrgødning, svarende til henholdsvis 125,9 kg N/ha/år og 3,94 kg P/ha/år. Eventuel skærpet beskyttelsesniveau Randers Kommune har konkret vurderet, om der er særlige forhold ud over det generelle beskyttelsesniveau, der taler for, at der skal fastsættes yderligere vilkår til beskyttelse af overfladevand, jf. Husdyrgodkendelseslovens 29 stk. 2 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 112

Markerne i Randers Kommune afvander til Randers Fjord, der i den yderste del har en skærpet målsætning, jf. landsplandirektivet (Regionplan 2005) og samtidig er udlagt som internationalt naturbeskyttelsesområde. Landsplandirektivets målsætninger for Randers Fjord er ikke opfyldt, idet miljøtilstanden er kraftigt påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer til fjorden og dens opland. For at opnå en bedre miljøtilstand skal tilførslerne af kvælstof og fosfor reduceres. Ifølge Lov om miljømål for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder skal alt overfladevand, herunder Randers Fjord have opnået en god økologisk og kemisk tilstand inden år 2015. En risikoanalyse foretaget af det tidligere Århus Amt har vist, at Randers Fjord og Grund Fjord er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger. Årsagen hertil er især en for stor tilførsel af næringsstoffer fra land. Det er endnu ikke klart, hvor stor en reduktion af tilførslen af næringsstoffer, der skal til for at få målopfyldelse i fjordene. I 2009 forventes de kommende vandplaner at fastsætte mål for reduktionen af næringsstoffer. I den konkrete sag er der fra bedriften beregnet en udvaskning af kvælstof fra rodzonen i nudrift på i alt ca. 9.623 kg N pr. år, som reduceres til 8.634 kg N pr. år i ansøgt drift. Fra arealer i Randers Kommune er udvaskningen i ansøgt drift beregnet til 2.951 kg N pr. år. Herudover sker der en ikke nærmere estimeret reduktion af kvælstof mellem rodzonen og recipienten. Ifølge basisanalyserne til de kommende vandplaner bliver der afhængig af nedbørsmængden udledt 3000-7000 ton kvælstof til overfladevand i hovedoplandet til Randers Fjord. Set i det lys vurderes bedriftens gennemsnitlige bidrag til den samlede kvælstofbelastning i hovedoplandet til Randers Fjord at udgøre mindre end 0,2 %, hvis alle bedriftens arealer afvander til Randers Fjord. Dette bidrag, og dermed også bidraget fra arealerne i Randers Kommune, vurderes ikke i sig selv at bevirke en væsentlig påvirkning af miljøtilstanden i Randers Fjord. For så vidt angår fosfor forventes der som nævnt ovenfor, at blive tilført ca. 3,1 kg P/ha/år mere end afgrøderne fjerner. Et fosforoverskud i denne størrelsesorden vurderes ikke i sig selv at medføre en væsentlig påvirkning af miljøtilstanden i Randers Fjord. I den forbindelse tillægges vægt, at der ikke forekommer arealer, der skråner stærkt mod vandløb, og dermed giver risiko for væsentlig jorderosion. Den manglende målopfyldelse for fjordene vurderes derimod at være en konsekvens af det samlede/kummulative næringsstofbidrag i hovedoplandet. Randers Kommune vurderer, at den kummulative effekt bør tillægges afgørende vægt, hvis næringsstofbelastningen i fjordens oplande må anses for stigende. På den baggrund har Randers Kommune foretaget en analyse af husdyrintensiteten i programmet CT-tools. Analysen viser, at udviklingen i husdyrtætheden i perioden 2001-2006 i oplandet til Randers Fjord, har været svagt faldene. Endvidere viser basisanalysen at kvælstof- og fosfortilførslen til Randers Fjord har været faldende siden 1980 erne. Under forudsætning af, at husdyrtætheden/næringstofbelastningen ikke stiger, kan der forventes en vis miljøforbedrende effekt for overfladevand ved den regulering, der samlet set sker i oplandet til Randers Fjord ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. 113

På baggrund af denne udvikling og med de vilkår, der stilles til den ansøgte produktion i forbindelse med miljøgodkendelsen, vurderes det, at den ansøgte produktion hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter vil give anledning til væsentlig miljøpåvirkning af overfladevand, herunder EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Ramsarområde nr. 11 og EFhabitatområde nr. 14. Det vurderes således, at en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for, fortsat kan sikres og genoprettes. Randers Kommune vurderer derfor, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektet, og at der ikke er grundlag for at stille skærpende vilkår, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau. Såfremt Orbicon/Favrskov Kommune har spørgsmål til ovenstående, kan disse rettes til undertegnede sagsbehandler. Med venlig hilsen Freddy Fisker Sørensen biolog B. Supplerende høringssvar i forbindelse med genbehandling Fra: Freddy Fisker Sørensen [mailto:freddy.fisker.sorensen@randers.dk] Sendt: 6. marts 2012 11:17 Til: Birgitte Kudahl Jensen (Favrskov Kommune) Emne: SV: 21 høring i forbindelse med genbehandling af Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten i Favrskov Kommune Randers Kommune har tidligere vurderet arealerne i høringssvar af 31. marts 2009. Randers Kommune skal herved meddele, at genbehandlingen af sagen ikke giver anledning til ændrede konklusioner i den tidligere foretagne faglige vurdering. Med venlig hilsen Freddy Fisker Sørensen Biolog Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet, 8900 Randers tlf. 89151704 e-mail: ffs@randers.dk 114