12 Miljøgodkendelse. af svineproduktion på Knudstrupvej 26, 8870 Langå

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Knudstrupvej 26, 8870 Langå 1

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Knudstrup Overgård, Knudstrupvej Langå Matrikel nr. 2c, 4a, 8 og 7, Knudstrup By, Granslev samt 5z, Granslev By, Granslev CVR. nr. P-nr Ejendoms nr Ejer af ejendommen Esben Christiansen Forpagter og driftsansvarlig Esben Christiansen Knudstrupvej Langå Brugstype Produktion af søer og slagtesvin Skema nummer og versionsnummer 6581, version 10 Godkendelsesbetegnelse 12 miljøgodkendelse af husdyrbrug for mere end 250 DE. Tilsynsmyndighed Favrskov Kommune Sagsbehandler Lone Andersen-Lind Godkendelsens dato Tilsyn Kommunen har, som tilsynsmyndighed, ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, om vilkårene i godkendelsen overholdes. Næste revurdering

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke teknisk resumé Vilkår for afgørelsen Gyldighed Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrholdet og staldindretning Ventilation Fodring og foderopbevaring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald Olie og brændstof Gødningsproduktion og håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger, afstandskrav m.v Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie, og kemikalier Egenkontrol og dokumentation Driftsforstyrrelser eller uheld Husdyrbrugets ophør Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gyllekøling Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Fluer og skadedyr Støj fra anlæg og maskiner Transport Støv Lys Bedriftens påvirkning af natur og miljø Oversigt over bedriftens udbringningsarealer

4 7.2 Grundvand Vandløb og søer Fjord og Hav Ammoniak og natur Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Fredede fortidsminder m.v Konsekvensvurdering Bedst tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Generelle forhold Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Knudstrupvej Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Lovgrundlag og vejledninger Bilag Bilag 1 Baggrund for habitatvurderingen Bilag 2 Uddrag af Miljøstyrelsens sædskiftenotat Bilag 3 Uddrag af olietankbekendtgørelsen Bilag 4 Transportruter Bilag 5 Natur inden for meter fra anlægget Bilag 6 Placering af udbringningsarealer Bilag 7 Udbringningsarealer og Husdyrgodkendelseslovens 7-arealer Bilag 8 Natur, vandløb, samt sten og jorddiger ved udbringningsarealer Bilag 9 Ansøgers BAT- redegørelse

5 1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Denne miljøgodkendelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr. 2c, 4a, 8 og 7, Knudstrup By, Granslev samt 5z, Granslev By, Granslev. Knudstrupvej 26, 8870 Langå. Godkendelsen er betinget af at vilkårene overholdes. Godkendelsen omfatter miljøgodkendelse af anlægget på Knudstrupvej 26 og produktionen med CHR nr Miljøgodkendelsen omfatter en godkendelse af alle ejede og forpagtede arealer under den samlede bedrifts CVR nr Herudover er der indgået aftaler om afsætning af gylle til tredjemand. Til godkendelsen er tilknyttet tre 16 godkendelser af arealer anvendt til afsætning af gylle udenfor bedriftens egne arealer.. Vilkårene i miljøgodkendelsen og de tre 16 godkendelser sikrer tilsammen, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Knudstrupvej 26, 8870 Langå kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Udkastet til miljøgodkendelse er udarbejdet på baggrund af ansøgning nr. 6581, version 10 genereret den 2. august Der er desuden indhentet supplerende oplysninger. Miljøgodkendelsen vedrører etablering og drift i forhold til miljøgodkendelsesloven. Det er vigtigt at understrege, at tilladelse og godkendelse, der vedrører anden lovgivning, skal indhentes særskilt. Vilkårene i denne miljøgodkendelse træder i stedet for de forudsætninger, der er fastlagt på baggrund af screeningsafgørelse og tilladelse til produktionen fra 14. januar Ud over ejendommen på Knudstrupvej 26 ejer ansøger også Hammelvej På Hammelvej ingen produktion. På Hammelvej 168 produceres smågrise. IT-ansøgningssystemet er gødningsmængden fra denne produktion tilført. CHR-nummer på Hammelvej 168:

6 1.2 Ikke teknisk resumé Ansøgningen Favrskov Kommune har den 18. marts 2008 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af ejendommen Knudstrupvej 26, 8870 Langå. Der er krav om godkendelse, idet ansøger ønsker, at udvide husdyrholdet fra 190,90 DE til 303,53 DE. Produktionen Den nuværende årsproduktion er på 600 søer og slagtesvin ( kg), i alt 190,90 DE. Esben Christiansen ønsker at udvide produktionen til i alt søer og slagtesvin ( kg) samt 500 polte ( kg). I alt 303,53 DE efter nuværende omregningsfaktorer for dyreenheder, en udvidelse på 112,63 DE. Byggeriet påbegyndes så snart miljøgodkendelsen foreligger. Så snart byggeriet er færdiggjort opstartes ansøgte produktion. Bygninger og beliggenhed I forbindelse med udvidelsen tilbygges den eksisterende farestald med 877 m 2 og den eksisterende drægtighedsstald med ca m 2.. Derudover bygges ny gyllebeholder på m 2 og med et rumfang på m 3. Ejendommens nybyggeri opføres i tilknytning til de eksisterende bygninger på ejendommen Knudstrupvej 26, 8870 Langå. Det er Favrskov Kommunes vurdering at byggeriet kan placeres som angivet, da det placeres i tilknytning til eksisterende byggeri, uden væsentlig påvirkning af det konkrete landskabs særlige karakter. Arealer Der er til ejendommen et ejet/forpagtet areal på 211,58 ha. Der er 220,18 ha aftalearealer. Dyretryk Den udbragte mængde husdyrgødning svarer til 291,99 DE (1 DE = 100 kg N) efter de nye regler om beregning af dyreenheder (bek. nr. 717 af 20/07/2009). Dyretrykket i ansøgt drift falder således fra 1,40 DE/ha i nudrift til 1,37 DE/ha i ansøgt drift. Lugt De nye staldanlæg og gyllebeholder placeres i nordvestlig retning i forlængelse af det eksisterende byggeri. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er ejendommen Knudstrupvej 25, 8870 Langå beliggende ca. 188 meter øst for eksisterende slagtesvinestald. Nærmeste samlede bebyggelse er beliggende ca. 923 meter syd for staldanlægget på Knudstrupvej 26. Anlægget overholder de lovbestemte lugtgenegrænser for nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og by. 6

7 Bedste tilgængelige teknik (BAT) I de to nye tilbygninger (farestald og løbe-drægtighedsstald) etableres der gyllekøling. I en af slagtesvinestaldene er der % delvis spaltegulv, hvilket er bedre end referencestaldsystemet. Der anvendes fasefodring på bedriften, hvilket giver en reduceret udskillelse af fosfor og kvælstof. Derudover tilsættes foderet fytase hvorved der opnås en bedre fosforudnyttelse. Natur og Ammoniak Udvidelsen medfører en meremission fra anlægget på ca ,03 kg N/år således at den samlede emission bliver i alt på ca ,90 kg N/år. Natura 2000 Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229): Anlægget er beliggende ca. 6,2 km SSV fra området og nærmeste udbringningsareal er beliggende ca. 5 km fra området. 7 naturtyper Anlæg Anlægget ligger udenfor bufferzone I og II i forhold til 7 arealer, hvorfor der ikke stilles yderligere reduktionskrav. Staldanlægget er beliggende ca km nordøst for 7 arealet. Det beregnede merbidrag til 7 arealet fra stald og lager er beregnet til 0,017 kg N/Ha Bedriften har udbringningsarealer beliggende inden for bufferzone I og II i forhold til 7 arealer, hvorfor der i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen er krav om nedfældning af al gylle på sort jord og græsmarker på disse arealer. Det drejer sig om mark nr. : 11-0, 13-0, 15-0, 44-0a, 44-0b og 33 (bilag 7). 3 beskyttet natur: Anlæg Indenfor meter fra anlægget er der seks B-målsatte moser, fire B-målsatte enge og et B-målsat overdrev. Der er beregnet merbidrag til to moser og et overdrev. Merdepositionen til den ene mose (id.2092) er ret høj, men på grund af forholdsvis høj tålegrænse (stor robusthed), vurderes det at mosen ikke påvirkes væsentligt. Udbringningsarealer Nær udbringningsarealerne er der ud over de ovenfor nævnte en A-målsat eng, to B-målsatte enge, en B- målsat mose og et B-målsat overdrev. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at udvidelsen kan gennemføres uden væsentlig merpåvirkning af ammoniakfølsom natur. Grundvand Alle marker, bortset nogle få ha ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), En kommende vedtaget indsatsplan og vandplaner i området vil kunne sætte mål og retningslinjer, som skal iagttages ved fornyet miljøgodkendelse. 7

8 Den overvejende del af udspredningsarealerne ligger helt eller delvis indenfor nitratfølsomt indvindingsområde. Nitratudvaskningen er i nudrift mg nitrat/l ud af rodzonen og øges ikke i ansøgt drift, fordi der vil blive udlagt 6,1 % ekstra efterafgrøder ud over de generelle krav. Ingen af udspredningsarealerne ligger nærmere end 300 m fra boringer til almene vandværker. Indsatsplaner Markerne (bortset fra mark 4-0 og 24-0) ligger i et område, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan for sikring af drikkevandsressourcen i området. En kommende vedtaget indsatsplan (Houlbjerg) og vandplaner i området vil eventuelt kunne sætte mål og retningslinjer, som skal iagttages ved fornyet miljøgodkendelse. Under forudsætning af, at markerne drives med de angivne sædskifter (S2 og S4 sædskifte), med 6,1 % ekstra efterafgrøder, vurderes det, at udbringning af husdyrgødning som beskrevet ikke giver anledning til væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten i de områder, hvor udspredningsarealerne ligger i NFI. Vandløb Knudstrup Bæk: Anlægget ligger nær bækken. Houlbjerg Bæk, øvre og nedre løb: Øvre løb ligger nær udbringningsareal 9-0, 10-0 og 8-0. Nedre løb ligger nær 11-0, 10-0 og 8-0. Private tilløb til Granslev Å: Der ligger flere tilløb til Granslev Å ved udbringningsareal 3-0, 3-0 og 4-0. Garver Bæk: Udbringningsareal 44-0a, 13-0, 15-0 ligger nær ved Garver Bæk. Granslev Å: Udbringningsareal 16-0, 18-0 ligger nær ved Granslev Å. Tjærbæk tilløb fra sydøst.: Udbringningsareal 33 ligger nær ved Tjærbæk tilløb fra sydøst. Skrånende arealer Der er flere udbringningsarealer der skråner mod vandløb, men ingen af arealerne ligger indenfor en afstand på 20 m fra vandløbets kant. Søer Udbringningsareal 44-0a ligger omkring en sø. Derudover er der en sø nær udbringningsareal 4-0 som ligger i forbindelse med en mose. De ansøgte arealer i Favrskov Kommune afvander til Randers Fjord via Lilleåens opland, dog undtagen mark 33 der afvander til Randers Fjord via Gudenåen nordøst. Kyst og hav Alle udspredningsarealer afvander til Randers Inderfjord og videre til Randers yderfjord via Lilleåen og Gudenåens oplande. Randers Yderfjord er udpeget som meget sårbar recipient ifølge sårbarhedskort til husdyrgodkendelsesloven, der er overbelastet med fosfor og kvælstof. Det skyldes bl.a. at denne del af fjorden har status som internationalt naturbeskyttelsesområde Natura 2000 område. Kvælstof til Randers Fjord: Den potentielle udvaskning af kvælstof til vandløbssystemet og Randers Fjord er beregnet til 50 kg N/ha i ansøgt drift og 50,3 i nudrift. Udspredningsarealerne udgør i alt 211,58 ha. Det totale markoverskud i ansøgt drift udgør 1481 kg N. Udvaskningen i ansøgt drift reduceres med 0,3 kg N/ha i forhold til nudrift situationen. 8

9 Der udvaskes altså 63,5kg N pr år mindre fra rodzonen på ejendommens areal i ansøgt drift end i nudrift situationen. Fosfor til Randers Fjord: Det maksimale fosforoverskud er beregnet til 7,7 kg P/ha/år. Bedriftens fosforoverskud pr. ha/år er beregnet til 4,7 kg P/ha/år. Lovens krav er dermed overholdt. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle referencesædskifte (her S2 og S4) og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning. Ved kørsel på skrånende eller vandløbsnære arealer skal der undgås plovfurer, kørespor eller lignende render forårsaget af jordbehandling i retning af vandløbet, der kan bidrage til en øget overfladisk afstrømning af gødning og partikler til vandløbssystemet. Alternativer herunder 0 alternativet Hvis der ikke meddeles godkendelse til det ansøgte projekt fortsættes den nuværende produktion. Produktion af slagtesvin på dybstrøelse vil fortsætte, ved dybstrøelse er der en større ammoniakfordampning end der er fra spaltegulve. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 9

10 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed Udvidelsen skal være gennemført inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Er etableringen ikke fuldt gennemført indenfor de 2 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion der ved udløbet af de 2 år eller i løbet af de 2 år er registreret på ejendommen. Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 2 år efter godkendelsesdatoen ikke har nået den godkendte størrelse. 2.2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering af de nye staldanlæg skal være som angivet på figur Byggeriet skal fremstå som en arkitektonisk helhed imellem det eksisterende byggeri og det omgivende landskab. Bygningsflader og tage må ikke udføres i reflekterende materialer. Farver på bygningsdele, tage skal være dæmpede og må ikke afvige væsentligt fra det eksisterende byggeri Der skal udarbejdes en deltaljeret beplantnings- og terrænplan, samt visualisering, som skal godkendes endeligt af kommunen i forbindelse med byggesagsbehandlingen Senest 1 år efter opførsel af det nye anlæg skal beplantnings- og terrænplanen være færdig etableret Beplantning og vedligeholdelse af denne skal foregå efter retningslinjerne, eller tilsvarene, der er eksempelvis er angivet i Skov- og Naturstyrelsens Skov-Info nr. 13 om træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplanter Husdyrholdet og staldindretning Årsproduktion Godkendelsen omfatter en Svineproduktion med en årsproduktion på maksimalt 303,53 DE, svarende til årssøer med smågrise, 500 polte ( kg) samt opdræt af slagtesvin ( kg). Inden for de grupper tillades afvigelser i DE på +/- 5 % på årsplan, så længe det maksimale antal DE og lugtemissionen overholdes. 10

11 2.3.2 Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: Staldafsnit nr. Dyrehold og staldtype Farestald Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Tilbygning til farestald Løbeafdeling Drægtighedsstald Tilbygning til drægtighedsstald Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Polte, Delvis spaltegulv, % fast gulv Vægtinterval/ fravænningsvægt Antal årsdyr Stipladser/antal søer på stald ad gangen DE 7,2 kg ,31 7,2 kg ,31 7,2 kg ,30 7,2 kg ,36 7,2 kg ,15 ( kg) , Slagtesvin, Delvis ( kg) ,18 spaltegulv, % fast gulv Dyreenheder i alt 303, Ventilation Ventilationssystemet skal indrettes og drives således at energiforbruget begrænses mest muligt. I hver stald skal der være en god temperaturkontrol og ventilationen i vinterhalvåret skal begrænses mest muligt Ventilationsafkast og staldventilatorer skal rengøres og justeres jævnligt efter producentens anvisninger dog mindst i forbindelse med tømning og vask af et staldafsnit, for at forebygge lugtog støjgener. 11

12 2.4.3 Et ventilationsfirma skal foretage service og justering af ventilationsanlægget mindst én gang om året (BAT). 2.5 Fodring og foderopbevaring Foderets indhold af fosfor og råprotein må ikke må overstige de til enhver tid gældende danske standarder for fodring af svin (BAT) Fodereffektiviteten skal løbende forbedres, således der til enhver tid anvendes de bedst mulige foderblandinger (BAT) til begrænsning af N og P udskillelsen ab dyr. Ansøger skal derfor være tilmeldt effektivitetskontrol (E-kontrol) med mindst 1 årligt kontrolbesøg Foderblandinger skal være tilsat fytase i henhold til normer for næringsstoffer, og der skal anvendes optimerede foderblandinger indenfor hver dyregruppe (fasefodring) for at opnå bedste foderudnyttelse Foderanlægget skal efterses og justeres dagligt, samt af fagkyndig servicetekniker minimum en gang årligt (BAT) Foderanlæg skal rengøres jævnligt (BAT). Søer Til søerne må der maksimalt tildeles 140,00 gram råprotein pr. FE Til søerne må det gennemsnitlige fosforindhold i foderet maksimalt være 4,5 pr. FE Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,95 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) 1,50 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2) Korrektionsformlen for ammoniak svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 0,94 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/1000) 0,30 (antal fravænnede smågrise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,005 kg P pr. kg tilvækst))/6, Korrektionsformlen for fosfor svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/

13 Slagtesvin: Til slagtesvin og polte må det gennemsnitlige fosforindhold i foderet maksimalt være 4,30 pr. FE Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,98 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6.250) ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3, Korrektionsformlen for ammoniak svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 0,60 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv/1000 ((slagtevægt x 1,31 indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0, Korrektionsformlen for fosfor svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Energi- og vandforbrug Energiforbrug Der skal foretages aflæsning af elforbrug mindst en gang om måneden (BAT) Der skal på ejendommen foretages et energieftersyn af et energiselskab eller konsulent, hvor de energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal udarbejdes inden ½ år efter udvidelsen, dvs. senest 2½ år efter godkendelsen. Kopi indsendes til kommunen (BAT) Energispareforslag, der kan afskrives inden for en 8 årig periode skal iværksættes snarest (BAT). Vandforbrug Vandforbruget skal løbende overvåges ved aflæsning af vandmåleren minimum en gang om måneden. Aflæsningsresultaterne skal fremgå af driftsjournalen. Alle årsagen til et stigende forbrug skal fremgå af driftsjournalen (BAT) Såfremt der konstateres et stigende forbrug af vand, der ikke kan forklares på baggrund af hændelser i driften skal årsagen findes og evt. utætheder eller skader udbedres (BAT) Før vask af stalde med højtryksrenser skal staldene sættes i blød, således unødig vandforbrug undgås (BAT). 13

14 2.6.7 Der skal etableres overbrusning af gødearealet i alle stier. Alle overbrusningsanlæg skal være tilkoblet en automatisk klima- og intervalstyring via computer, således unødig vandspil undgås (BAT) Overbrusningsanlægget, drikkekopper m.v. skal tilses jævnligt og eventuelle fejl rettes (BAT). 2.7 Spildevand og regnvand Afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende skal sikres, så der ikke ved eventuel uheld kan ledes gylle eller forurenet regnvand eller gylle til dræn og vandløb. Dæksler skal være tætte. Brønde skal være hævet over terræn Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på befæstet, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder eller særskilt opsamlingsbeholder. 2.8 Affald Anlægget skal være tilmeldt de relevante kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer og anvisningsordninger for bortskaffelse og sortering af affald i Favrskov Kommune. Ejeren er forpligtiget til selv at holde sig ajour om eventuelle ændringer i affaldsregulativerne Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen Der skal til en hver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Ved tilsyn skal der kunne fremvises en samlet dokumentation i form af en opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer. 2.8 Olie og brændstof Fyrings- og dieselolie skal håndteres efter den til enhver tid gældende lovgivning. Uddrag af nugældende regler er vedlagt i bilag Opbevaring af spildolie skal ske i egnede beholdere med tætsluttende låg, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold. Desuden skal der ved spildolien forefindes oplag til kattegrus til opsug af evt. oliespild Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller, således at spild kan opsamles og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 14

15 2.9 Gødningsproduktion og håndtering Flydende Gødning Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved hver gylletank, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, anlægges en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Pladsen skal være etableret senest ½ år efter godkendelsesdato Beholdere for husdyrgødning skal mindst én gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektion og evt. tiltag skal noteres i logbogen (BAT) Pumper og maskiner til transport og håndtering af gylle skal altid være under opsyn, når de er i brug Jordvolden omkring ny gyllebeholder skal have åbning mod nordøst, hvor terrænet skråner opad Jordvolden omkring eksisterende gyllebeholdere udformes således, at den skal kunne tilbageholde indholdet af den største overjordiske volumen fra en af gyllebeholderne så gyllen i tilfælde af uheld ikke kan løbe ned til nærliggende mose og vandløb Der må ikke forefindes hverken lukkede ledninger eller drænledninger indenfor jordvoldene. Gyllekøling Staldanlæggets gyllekanaler i tilbygningerne til farestalden (13) og til Løbestalden (14) i alt m² skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Ved anlæg til køling af gylle forstås varmeoptager (herunder køleslager), varmepumpe og varmebeholder, der herefter benævnes anlægget Anlægget skal have en varmepumpe med en køleeffekt på mindst 25 W/m 2 gyllekanal Varmepumpen skal have en effekt på mindst 33,31 kw Anlægget skal være i drift i året rundt (8.760 timer/år) og køleeffekten skal fordeles jævnt over hele året. Hvis varmepumpen kun planlægges at være i drift en del af året skal køleeffekt af den valgte varmepumpe øges tilsvarende, beregnet efter følgende formel: 33,31 kw*8760 timer/ antal faktiske driftstimer af varmepumpe på årsbasis = køleeffekt Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpens køleside, samt en timetæller, der løbende registrer køleeffekten, kw forbrug på varmepumpen og driftstiden Gyllesøjlens højde i gyllekanalerne i staldafsnit med gyllekølere må højest være 40 cm. 15

16 Anlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk Den årlige driftstid skal indføres i driftsjournalen Enhver type af driftsstop noteres i driftsjournalen sammen med årsagen hertil Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Svinebruget skal i øvrigt indrettes og drives således, at der ikke opstår væsentlige lugtgener for omkringliggende nabobeboelser, som ikke kunne forventes ud fra grundlaget for miljøgodkendelsen. Tilsynsmyndigheden vurderer i forbindelse med en eventuel klage, om generne er væsentlige Såfremt der opstår væsentlige lugtgener fra anlægget, kan tilsynsmyndigheden forlange, at der skal foretages en nærmere undersøgelse mulighederne for at begrænse generne. Undersøgelsens omfang vil blive fastsat af tilsynsmyndigheden ud fra en konkret vurdering af, hvad der er relevant for det pågældende anlæg. Lugtundersøgelsen kan maksimalt kræves én gang pr. år. Ejeren af anlægget afholder selv omkostningerne til dokumentation, undersøgelse og målinger. Transport Transport til og fra husdyrbruget skal fortrinsvis foregå i dagtimerne. I forbindelse med kortvarige sæsonbetonede arbejder som fx høst og gødningsudbringning tillades dog kørsel udenfor dagtimerne Transport af husdyrgødning skal foregå med lastbil, såfremt transporten føres igennem Laurbjerg By. Støj fra anlæg og maskiner Svinebrugets bidrag til støjniveauet må i intet punkt uden for ejet skel overskride følgende grænseværdier: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt 16

17 eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Fluer, skadedyr og døde dyr Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Støv Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys Udendørs pladsbelysning må kun være tændt ved brug og må ikke være til gene for naboer Der skal anvendes lavenergi belysning (BAT) Belysning i stalde skal være slukkede mellem kl. 23 g 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Generelt Der må kun udbringes husdyrgødning på de udbringningsarealer, der er angivet i på bilag Der må maksimalt udbringes svinegylle på bedriftens arealer svarende til i alt ,04 kg total N og 6.279,18 kg total P. Dette svarer til i alt 291,99 DE eller maksimalt 1,38 DE/ha Der må derudover ikke modtages anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald fra andre bedrifter til udbringning på arealerne. Kvælstof På alle ejendommens arealer skal der anvendes et sædskifte med en sammensætning af afgrøder svarende til standardsædskifte S2 og S4 eller et sædskifte med et lavere udvaskningsindeks for nitrat. Se bilag for beskrivelse af sædskifterne På bedriften skal der hvert år være 6,1 % ekstra efterafgrøder, ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Efterafgrøderne skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller efterafgrøder som følge af de generelle krav, der placeres i markerne i nitratfølsomt område, må erstattes af vintergrønne marker. Der skal regnes med en forfrugtsværdi 17

18 af de anvendte efterafgrøder i bedriftens mark- og gødningsplan på minimum 25 kg N/ha efterafgrøde. Fosfor Bedriftens gennemsnitlige markoverskud af fosfor må derfor maksimalt være 4,7 kg total P/år/ha. Sædskifteplan, samt dokumentation og beregning af fosforoverskud skal vedlægges mark- og gødningsplanen hver år Arealnumre 4-0 og 20-2 er beliggende i et område der er potentiel fosforklasse II. Favrskov Kommune stiller vilkår om de nævnte arealer ikke må være drænede eller grøftede uden Favrskov Kommune informeres herom. Vandløb og søer Ved kørsel på skrånende eller vandløbsnære arealer, skal nedmuldning og nedfældning af gylle samt afsluttende jordbearbejdning foretages på langs af vandløbet, indenfor en afstand af 20 meter til vandløbet. Således at driften ikke resultere i render, der kan lede afstrømmende vand fra markerne ned til vandløbssystemet Driftsforstyrrelser og uheld Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan er skal reageres ved uheld. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, gylle, driftsmateriel og brand Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til evt. indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende Beredskabsplanen skal være lettilgængelig og synlig for ansatte og øvrige der arbejder på ejendommen. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en oversat udgave af beredskabsplanen og vilkårene for denne godkendelse I tilfælde af uheld skal disse noteres i særskilt logbog, jf. vilkår for egenkontrol, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året Egenkontrol Til dokumentation for, at vilkår vedr. produktionsniveauer er overholdt skal opbevares: Effektivitetskontroller og kvitteringer for afsatte dyr. 18

19 Til dokumentation for, at vilkår vedr. sædskiftetypen og efterafgrøder er overholdt skal opbevares sædskifteplan, mark- og gødningsplan, gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen m.v Der skal kunne fremvises dokumentation for overholdelse af vilkåret om fodring i form af fx foderkontrol-udskrifter og foderplaner Til dokumentation for, at vilkår for affaldsbortskaffelse skal udarbejdes en årlig opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer Følgende skal registreres i driftsjournal, der skal opbevares på bedriften: Forbruget af råvare og hjælpestoffer skal registreres i driftsjournalen (foder, kemikalier, diesel, olie, m.v.) Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer af gylle, dræn, samlebrønde og nedløbsbrønde, samt de fejl og mangler, der måtte være konstateret og udbedret. Hvornår der er foretaget en tilstandsvurdering af gylletanke og hvad der er foretaget for at rette fejl og mangler Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningsværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget Hvornår, der er foretaget aflæsning af gyllekøleanlæggets for timetæller på gyllekøleanlæg og varmepumpens effektivitet. Hvornår der er foretaget kontrol og justering af gyllekøleanlægget, og hvad der er evt. er udført af vedligehold, samt hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler Hvornår der er foretaget rengøring og vedligehold af ventilationsanlæg og hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler Driftsjournalen skal fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende, f.eks. ved tilsyn. Den nævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængelig på landbruget, og driftspersonalet, samt maskinstation, skal være orienteret om godkendelsen indhold og vilkår Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares i minimum 5 år og skal kunne fremvises ved forespørgsel fra tilsynsmyndigheden. 19

20 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold I dette kapitel beskrives og vurderes projektet set i forhold til afstandskrav til naboer, vandforsyning, offentlig vej, vandløb m.v. samt husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger m.v. Desuden beskrives og vurderes husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. 3.1 Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Afstandskrav efter Husdyrlovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 16 Ikke-almene vandforsyningsanlæg Krav i meter Krav overholdt 25 OK Almene vandforsyningsanlæg 50 OK Vandløb/dræn/sø 15 OK Offentlig og privat fællesvej 15 OK Levnedsmiddelvirksomhed 25 OK Beboelse på samme ejendom 15 OK Nabo-skel 30 OK Nabobeboelse 50 OK Nabobeboelse, Gylletanke 300 OK 7 naturtyper, Gylletanke 300 OK Kommunens bemærkninger og vurdering Husdyrbruget er placeret med ca. 40 meter til nærmeste beboelse, der ligger sydøst for de eksisterende staldbygninger. Afstanden skal måles fra nærmeste staldbygning til nærmeste punkt på beboelse. 175 meter øst for de eksisterende staldbygninger findes den nærmeste nabo uden landbrugspligt. Nærmeste område, som er udlagt til boligområde (samlet bebyggelse) er ved Knudstrupvej 31 der er beliggende ca. 875 meter øst for ejendommens anlæg. Der er ca meter til nærmeste byzone, Laurbjerg. 20

21 Figur 1. Nærmeste nabo, samlet bebyggelse og byzone Kommunen har konstateret at alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt. Kommunen har desuden konstateret, at det projekterede anlæg ikke er i konflikt med eksisterende fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer og udenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Den nye stald tangerer dog skovbyggelinien. Skovbyggelinie Nybyggeriet er beliggende udenfor skovbyggelinie. 3.2 Placering i landskabet Miljøteknisk redegørelse Der bliver i forbindelse med udvidelsen, bygget to tilbygninger til den eksisterende stald, dels en tilbygning til farestalden på 877 m 2 og en tilbygning til drægtighedsstalden på m 2. Der bliver ligeledes bygget en ny gyllebeholder med en kapacitet på m 3. Alt nybyggeri placeres i tilknytning til det eksisterende byggeri. Slagtesvinene går i de ældre bygninger ved stuehuset, her ophører produktionen af slagtesvin på dybstrøelse der frem til nu, går i bygningen tættest på naboen (Knudstrupvej 28). Der vil fortsat produceres slagtesvin, men på delvis spaltegulv (50-75 % fast gulv), hvilket er bedre end referencestaldsystemet. 21

22 Bygningsbeskrivelse og fremtidig anvendelse Grundplan nudrift (m²) Grundplan ansøgt (m²) Bygningshøjde (m) Taghældning Bygningsmaterialer og farver 1 Slagtesvinestald ,8m 40 Gråt tag, Røde vægge 2 Slagtesvinestald /maskinhus ,3 30 Gråt tag, Røde vægge 3 Foderlade ,0m 40 Gråt tag, Røde vægge 4 Foderlade 280m² 280m² 5,0m 20 Gråt tag, Røde vægge 5 Kornsilo Diam: 7,76m 48m² 48m² 14,3m 25 Sølvfarvet 6 Kornsilo Diam: 7,76m 48m² 48m² 14,3m 25 Sølvfarvet 7 Kornsilo Diam: 6,10m 30m² 30m² 13,94m 25 Sølvfarvet 8 Gylletank 1.200m³ 300m² 300m² 2,5m - Betongrå 9 Gylletank 3.800m 950m² 950m² 2,5m - Betongrå 10 Farestald - 877m² 7,0m 15 Sort tag, Gule vægge 11 Farestald 840m² 840m² 7,0m 15 Sort tag, Gule vægge 12 Serviceafd. og lade 185m² 185m² 7,0m 15 Sort tag, Gule vægge 13 Løbestald og dr.stald 1.695m² 1.695m² 7,0m 15 Sort tag, Gule vægge 14 Løbestald, poltestald og drægtighedsstald m² 7,0m 15 Sort tag, Gule vægge 15 Fortank 21m³ 7m² 7m² 0,5m - Betongrå 16 Gylletank 4.200m³ m² 2,5m - Grå Ejendommens staldanlæg og opbevaringsanlæg 22

23 Figur 2. Oversigt over ansøgte og eksisterende bygninger 23

24 Kommunens bemærkninger og vurdering LANDSKABELIG VURDERING I forbindelse med ansøgning om byggeri af stald og gyllebeholder ved Knudstrupvej 26 er der foretaget en landskabelig vurdering. Knudstrupvej 26 ligger på en moræneflade som er intensivt opdyrket på kant til Gjernå tunneldal. Lige øst for ejendommen er der skov som dækker den ene side af Granslev ådal. Vest for ejendommen er Lilleå. Langs Lilleå er der enkelte grupper med træer, ellers der dyrkede marker ned til åen. Terrænet omkring ejendommen ligger i kote 35 med fald til både vest og øst. Gjernådal og Lilleåen giver en landskabskarakter af natur i kombination med de dyrkede marker. I området er der spredt bebyggelse med mindre ejendomme og gårde. Knudstrupvej 26 er markant større end øvrige gårde i området. Markerne er af middel til lille skala. I forhold til Kommuneplan 09 er den østlige del af ejendommen beliggende indenfor skovbyggelinien, den nyeste staldbygning som ønskes udvidet er dog udenfor skovbyggelinien. Parallelt med staldbygningen er der et fredet dige. Gjernådal og område omkring Lilleå er udlagt som landskabeligt interesseområde med naturkvaliteter. Af ansøgningen fremgår det, at den eksisterende staldbygning ønskes udvidet ved begge gavlene samt opført endnu en gyllebeholder. I dimensioner forventes tilbygningerne at være af samme dimension som den eksisterende stald. Ligeledes forventes materialevalg og arkitektonisk udtryk at være i lighed med det eksisterende. Visuelt vil en forlængelse af den eksisterende staldbygning yderligere understrege ejendommens markante bygninger i forhold til øvrige ejendomme i området og i forhold til områdets skalaforhold. Staldens længdeprofil på tværs af terrænets længdekurver fremhæver yderligere bygningernes størrelse. Som afskærmning af byggeriet og for at sikre et bedre samspil med den righoldige natur i området anbefales at der udarbejdes en planteplan for beplantning omkring staldbygninger og gyllebeholdere. Træer kan udgøre betydningsfulde elementer, som kan udligne bygningens horisontale linje ved at beplante i grupper ved bygningshjørner og enkelte grupper af træer ved langsiden af bygningsfacaden. 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Den nuværende årsproduktion er på 600 søer og slagtesvin ( kg.) i alt 190,90 DE. Esben Christiansen ønsker at udvide produktionen til søer, 500 polte ( kg) og slagtesvin ( kg.). I alt 303,53 DE og en udvidelse på 112,63 DE. Staldindretning 24

25 Slagtesvinene går i de ældre bygninger ved stuehuset Her ophører produktionen af slagtesvin på dybstrøelse, der frem til nu går i bygningen tættest på naboen (Knudstrupvej 28). Der vil fortsat produceres slagtesvin, men på delvis spaltegulv (50-75 % fast gulv), hvilket er bedre end referencestaldsystemet. Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Staldafsnit nr. Dyrehold og staldtype Vægtinterval/ fravænningsvægt Farestald Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Tilbygning til farestald Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Løbeafdeling Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Drægtighedsstald Tilbygning til drægtighedsstald Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Polte, Delvis spaltegulv, % fast gulv Antal årsdyr Stipladser/antal søer på stald ad gangen DE 7,2 kg ,31 7,2 kg ,31 7,2 kg ,30 7,2 kg ,36 7,2 kg ,15 ( kg) , Slagtesvin, Delvis ( kg) ,18 spaltegulv, % fast gulv Dyreenheder i alt 303,53 Gyllekølingsanlæg I de to tilbygninger (bygning 10 og 14) etableres der gyllekøling. Kommunens bemærkninger og vurdering Produktion Der tillades en fleksibilitet på 5 % i produktionen. Fordeling af dyr på stalde 25

26 Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT- og lugtberegningerne er der stillet vilkår om at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægtintervaller og stipladser, som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. De eksisterende stalde er indrettet med delvis spaltegulv. I en af slagtesvinestaldene er der % delvis spaltegulv, hvilket er bedre end referencestaldsystemet. Den stald, hvor slagtesvinene går på dybstrøelse nedlægges. Gyllekøling I de to nye tilbygninger (farestald og løbe-drægtighedsstald) etableres der gyllekøling. Gyllekøling er en godkendt BAT-teknologi til sænkelse af ammoniakfordampningen. Gyllekølingsanlægget forventes at reducere ammoniakfordampningen med 25 % og med en driftstid på t/år er det generelle ammoniakkrav overholdt. De eksisterende stalde er indrettet med delvis spaltegulv. I slagtesvinestalden er der % delvis spaltegulv, hvilket er bedre end referencestaldsystemet. Den stald, hvor slagtesvinene går på dybstrøelse nedlægges. Kommunens vurdering i forhold til BAT Slagtesvin og polte Slagtesvinestalden (bygning1) er med delvis spaltegulv, % fast gulv. Området til polte, der er lokaliseret i bygning 10 er med delvis spaltegulv, % fast gulv. Favrskov kommune anser delvis spaltegulv som niveauet for BAT-krav til stalde i den ansøgte produktion, jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Søer I de eksisterende stalde (bygning 11 og 13) er der delvis spaltegulv. I tilbygninger til de eksisterende stalde (bygning 10 og 14) etableres der gyllekøling. Favrskov kommune anser delvis spaltegulv i de eksisterende stalde og delvis spaltegulv og gyllekøling i de ansøgte tilbygninger som niveauet for BAT-krav til stalde i den ansøgte produktion, jf. Miljøstyrelsens vejledninger: Gyllekøling Med baggrund i ansøgers valg af staldteknik finder kommunen, at det ansøgte projekt samlet for nye og eksisterende stalde lever op til BAT. Kommunen vurderer dermed, at der samlet set, for både de eksisterende og nye staldafsnit, ikke er behov for at stille vilkår om yderligere BAT- tiltag frem til næste revurdering. I vurderingen er indgået hensyn til de eksisterende staldes alder og staldsystemer samt en afvejning af forholdet mellem miljøeffekt og omkostninger. 4.2 Ventilation Miljøteknisk redegørelse På plantegningen, figur 2 er angivet placering af afkastene fra ventilationsanlægget. Afkastene er placeret midt på tagsiden med en højde over terræn på 6,8 til 7,3 m. 26

27 Ventilationssystemet i alle stalde er af typen diffus undertryksventilation. Ventilationen på de eksisterende stalde er leveret af SKJOLD a/s. Det forventes at blive samme leverandør til det ansøgte projekt. Kommunens bemærkninger og vurdering Et velfungerende ventilationssystem har betydning for at bringe lugtstoffer op og ud i fortynding. Der er derfor stillet vilkår om vedligehold og rengøring af ventilationsanlæggene samt om service udefra mindst en gang om året. 4.3 Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderforbrug og opbevaring På ejendommen er der tre gastætte siloer til opbevaring af korn i højder fra 6.10 til 7,76 m og et grundplan fra 30 til 48 m 2. Samlet opbevaringskapacitet på ca m 3. Fasefodring Der anvendes fasefodring på bedriften, for at opnå en bedre udnyttelse af foderet. Ved fasefodring anvendes flere blandinger for bedre, at ramme grisenes aktuelle behov for næringsstoffer i en bestemt periode. Fasefodring til slagtesvin vil sige, at der anvendes to eller flere blandinger til slagtesvineperioden. Fordelene ved fasefodring kan være lavere foderpris, mulighed for brug af skåneblandinger til de mindste grise og reduceret udskillelse af fosfor og kvælstof. Ulemperne ved fasefodring er bl.a. øgede investeringsomkostninger til foderanlæg, krav til driftslederen om at skifte blanding på det rigtige tidspunkt. Fytase Foderet tilsættes fytase, ved at anvende fytase i foderet kan der opnås en bedre fosforudnyttelse og samtidig reduceres udledningen af fosfor via gødningen til miljøet. Fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger til svin er ofte lav, hvorved fosfor udskilles via gødningen. Den primære årsag til den lave fordøjelighed er, at op til 80 procent af fosfor i olie/proteinholdige frø og korn er bundet som fytat, hvilket er vanskeligt at fordøje for svin. Det er derfor nødvendigt, at enzymet fytase er tilstede for, at den fytatbundne fosfor bliver tilgængelig for grisen. Der tilsættes normal dosis svarende til 300 FTU eller 500 FYT. Foderet har et fosfor- og råproteinindhold indenfor de vejledende niveauer i BAT-foder (jf. BREF). På ejendommen anvendes hjemmeblandet foder. Kommunens bemærkninger og vurdering Der anvendes tidssvarende foderplanlægning og udfodringsteknikker, der er med til at begrænse spild og tab af næringsstoffer til miljøet. Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Kommunens vurdering i forhold til BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at 27

28 reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Ansøgers valg af fodringsteknik er sammenlignet med BREF-dokumentet, Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser, samt de danske standarder for fodring i Plantedirektoratets Vejledning om gødskning og harmoniregler for planåret 2009/2010. Favrskov Kommune stiller vilkår om, at foderblandinger skal være tilsat fytase i henhold til normer for næringsstoffer, og der skal anvendes optimerede foderblandinger indenfor hver dyregruppe (fasefodring) for at opnå bedste foderudnyttelse. Fodring I ansøgningen er der flere parametre, der afviger fra beregningssystemets normtal (2005/2006). For alle søer i ansøgningen gælder at der fodres med 140,0 gram råprotein pr. årsso. For alle søer i ansøgningen gælder at der fodres med 4,5 gram P pr. FE. Normen er 5,2 g. For alle søer i ansøgningen gælder at der er 30 stk. afvænnede smågrise pr. årsso. Normen er 25 stk. For alle slagtesvin og polte i ansøgningen gælder at der fodres med 4,3 gram P pr. FE. Normen 4,7 gram P pr FE. Disse værdier indgår som forudsætning for beregningen af den tilladte udvaskning af kvælstof til miljøet og det tilladte overskud af fosfor på bedriften. Kvælstof SØER Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,95 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) 1,50 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2). Det angivne vilkår betyder, at ansøger kan justere på disse parametre, når blot korrektionsfaktoren ikke over 0,95. Dette giver ansøger en vis fleksibilitet og sikrer samtidig, at den samlede fordampning af ammoniak fra staldene ikke overstiger det niveau, der er grundlaget for denne miljøgodkendelse. Korrektionsformlen svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006. SLAGTESVIN Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,98 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6250) ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,19. 28

29 I ansøgningen er der anvendt beregningssystemets normtal (2005/2006) for produktionsniveauet. Disse er: Foderforbrug = 2,87 FE pr. kg tilvækst, råprotein pr. FE = 157,6 g, tilvækst 72 kg. Det angivne vilkår betyder, at ansøger kan justere på disse parametre, når blot korrektionsfaktoren ikke over 0,98 Dette giver ansøger en vis fleksibilitet og sikrer samtidig, at den samlede fordampning af ammoniak fra staldene ikke overstiger det niveau, der er grundlaget for denne miljøgodkendelse. Korrektionsformlen svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006. Der anvendes tidssvarende foderplanlægning og udfodringsteknikker, der er med til at begrænse spild og tab af næringsstoffer til miljøet. Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Kommunens vurdering i forhold til BAT Sammenholdes ansøgers valg af fodringsteknik er sammenlignet med BREF-dokumentet, Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser, samt de danske standarder for fodring i Plantedirektoratets Vejledning om gødskning og harmoniregler for planåret 2009/2010. Favrskov Kommune har stillet vilkår til fodring, der sikre at ammoniakemissionen fra anlægget løbende bringes ned på et lavere niveau. Vilkårene er bevidst gjort fleksibel, idet pt. hele tiden sker en skærpelse af de danske standarder om fodring. Fodertilpasninger er en nem og billig måde at opnå en forebyggelse imod forurening gennem en nedsættelse af anlæggets ammoniakemission. Det er derfor Favrskov Kommunes vurdering, at en løbende fodertilpasning er i overensstemmelse med IPPC-virksomheders pligt til gradvis indførsel af BAT i produktionen. 4.4 Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Energiforbrug Elforbrug Det nuværende forbrug af el er ca kwh/år eksklusiv varme. Efter udvidelsen forventes det samlede forbrug af el at være ca kwh/år inklusiv varme. Energiforbruget forventes at stige som følge af udvidelsen. Brændstof Det samlede forbrug af diesel er ca liter, hvilket forventes at være uændret efter udvidelsen. 29

30 Fyringsolie Der anvendes ca l. fyringsolie i nudrift. I Ansøgt drift forventes ikke et behov for fyringsolie (se under energibesparende foranstaltninger). Energibesparende foranstaltninger: Produktionen planlægges i fremtidig drift så rationelt som muligt, således at der samtidig spares mest på el og vand. Ansøger har således haft besøg af en energikonsulent, som har hjulpet med at spare en del energi, bl.a. at installere varmelamper med styreboks. Ejer er opmærksom på, at virksomhedens energikrævende installationer og materiel holdes opdateret ved jævnlig opmærksomhed og relevante eftersyn, så der er fokus på forbruget. Der bruges energisparepære i farestalden og hvor det er muligt. Alle lamper rengøres jævnligt. I alle staldafsnit renholdes og vedligeholdes ventilationsanlæggene løbende. Efter hvert hold søer (i farestald) og slagtesvin vaskes ventilatoren i staldafsnittene sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Al ventilation er frekvens og temperaturstyret og med minimumsventilation, dette sikre at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og minimere samtidig el-forbruget. Korn opbevares i gastæt silo og dermed spares energiforbruget til korntørring. Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Udbringningsarealerne ligger tæt på ejendommen, og kørslen bliver derfor minimal. Der bliver i forbindelse med udvidelsen etableret gyllekøling, der bevirker at forbruget at fyringsolie, i fremtidig drift bliver lig nul. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Vandforbrug Vand Vand leveres fra Laurbjerg Vandværk. Skønnet vandforbrug før og efter udvidelse. Før (m 3 ) Efter (m 3 ) Drikkevand til grise Vask af stalde og maskiner I alt Der er foretaget følgende vandbesparende foranstaltninger: Drikkevand 30

31 I alle staldbygninger er der installeret en type drikkenippel med en skål, hvilket medfører et mindre vandspild end med frithængende drikkenipler, idet det spildte vand ligger i krybben og optages af grisene i forbindelse med fodring. Vaskevand Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Vandforbruget måles ikke som sådant men tjekkes løbende. Staldene kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme ellers tilkaldes service, hvis der er behov for det. De løsgående søer overbruses. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunens vurdering i forhold til BAT Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv svineproduktion, er dette BAT teknikker, som anvendes i ejendommens produktion: delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Det er ligeledes BAT at bruge højtryksrenser og drikkenipler for at nedsætte vandforbruget. Det er også BAT i forhold til management at etablere overbrusning af gødearealet, fordi det nedsætter ammoniakfordampning og lugtgener fra anlægget, selvom vandforbruget samtidig øges. Regelmæssig aflæsning af vand - og energiforbruget foretages dog ikke. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at regelmæssig aflæsning af forbruget hurtigt vil kunne afdække eventuelle lækager eller andre uregelmæssigheder, og der stilles vilkår om det 31

32 4.5 Spildevand og regnvand Miljøteknisk redegørelse Spildevand fra produktionen udgøres af vand fra rengøring af stalde (200 m 3 ) og sanitært spildevand fra driftsbygninger (5 m 3 ). Spildevandsmængden forventes at være uændret i ansøgt drift. Oversigt over spildevands- og afløbsforhold ses i figur 3. Figur 3. oversigt over afløbsforhold Vaskevand fra staldinventar og andet udstyr Vaskevand fra rengøring af stier vil blive afledt til gyllekanalerne og udspredes på markerne sammen med gyllen. Sprøjtemidler og vask af maskiner Der forekommer ikke spildevand fra vaskepladsen, idet alle maskiner vaskes på anden ejendom. 32

33 Sanitært spildevand Sanitært spildevand fra driftsbygningen ledes til septiktank og derfra til nedsivningsanlæg. Tagvand og overfladevand: Tagvand ledes til vejdræn og videre derfra til mindre bæk. Kommunens bemærkninger og vurdering Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på befæstet, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder eller særskilt opsamlingsbeholder på anden ejendom. Almindelige mængder af drikkevandsspild, vaskevand fra stalde og regnvand i gyllebeholder er indregnet i den samlede gødningsmængde og indgår i opbevaringskapaciteten. Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig. Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis. Tagvand og andet regnvand Der gøres opmærksom på, at udledning af øvrigt overfladevand og tagvand kræver kommunal tilladelse, som skal være ansøgt og meddelt inden byggeriet afsluttes. 33

34 4.6 Affald, olie, og kemikalier Miljøteknisk redegørelse Opbevaring Fast affald Mængde nudrift Mængde ansøgt Opbevarelse Bortskaffelse ISAG-kode EAK-Kode Forbrændingsegnet affald 8 m 3 /3. mdr. 8 m 3 /2. mdr. Container Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Afhentningsaftale med Marius Pedersen. Jern 1-2 t. 1-2 t. Container Jern og andet skrot afhentes løbende af jernhandel. Plastik Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Andet Spildolie Der anslås en mængde på ca. 100 l. pr. år. Spildolien opbevares på fast bund uden afløb i maskinhuset. Spildolie afhentes af godkendt oliefirma. Dieselolie Der er en dieseltank på ejendommen. Tanken er placeret langs maskinhuset ved de 3 kornsiloer. Fyringsolie Der opbevares fyringsolie til driften i typegodkendt jordtank på l. fra Derudover opbevares fyringsolie til stuehus i overjordisk typegodkendt tank på 1200 l., tanken er placeret i fyrrum på fast bund og der er ikke mulighed for at evt. spild kan afledes til kloak, grundvand, overfladevand eller jord. Nedgravede tanke Opstilling, drift og sløjfning af olietanke skal mindst overholde kravene i olietankbekendtgørelsen, for tiden nr. 259 af 23. marts Kemikalier og kemikalie affald Alle pesticider og kemikalier opbevares på Hammelvej 166. Pesticider opbevares frostfrit og i aflåst kemikalierum. Rummet har fast bund uden afløb. 34

35 Påfyldning og afvask af marksprøjte sker på påfyldningsplads med afløb til opsamlingsbeholder på Hammelvej 166. Døde dyr Døde slagtesvin og søer opbevares ved markvejen til ejendommen under kadaverkap til de afhentes. Døde dyr ligger ikke til gene for naboer eller forbipasserende. Døde smågrise opbevares i kølecontainer og sættes frem middelbart inden afhentning. Døde dyr afhentes af DAKA. Der afhentes ca. 50 døde søer/år, og to affaldsspande med smågrise/uge. Dødeligheden i slagtesvineproduktionen vil være omkring 8 %.. Kommunens bemærkninger og vurdering Anlægget skal være tilmeldt de kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Virksomheden er forpligtiget til selv at holde sig ajour med eventuelle ændringer i de gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Se evt. kommunens hjemmeside eller kontakt forvaltningen. Aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor kommunen, i form af kvitteringer. Klinisk risikoaffald skal tilmeldes fast indsamlingsordning. Kommunen vurderer at affaldet opbevares og afhændes på forsvarlig vis. Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og herved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Virksomheden er forpligtiget til at opbevare fortegnelse med registrering af mængder og art af farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsen 47. Derfor skal man på ejendommen føre registrering over affaldsproduktionen. 4.7 Egenkontrol og dokumentation Kommunens bemærkninger og vurdering Vilkår for egenkontrol understøtter primært andre stillede vilkår i godkendelsen. Vilkårene for egenkontrollen skal primært sikre, at der føres logbog med alle relevante parametre af betydning for overholdelse af de forudsætninger der ligger til grund for godkendelsen, tilsynsmyndighedens kontrol af godkendelsens vilkår samt ejers forpligtigelse til løbende at indføre BAT i driften. Egenkontrol og overvågning af miljøparametrer og emissioner indgår, som en del af i IPPC-direktivets krav til IPPC-pligtige virksomheder. Ejenkontrolvilkårerne er derfor en vigtig del af godkendelsen 35

36 4.8 Driftsforstyrrelser eller uheld Miljøteknisk redegørelse Strømsvigt Ventilationssystemet er tilkoblet en alarm i tilfælde af strømsvigt, overtemperatur og undertemperatur. Ventilationssystemet er designet således, at alle vinduer åbner automatisk ved strømsvigt, så der fortsat kommer ilt til staldene. Beredskabsplan Der udarbejdes en beredskabsplan for anlægget med telefonnumre, kortbilag m.m. Gylleuheld For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver der kan give anledning hertil under opsyn. Ved udkørsel af gylle anvendes udstyr med tilbageløb. Ved påfyldning af gyllevogn, anvendes læssetårn hvorved spild undgås. Sker der uheld vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Pesticider Påfyldning og afvask af marksprøjte sker på påfyldningsplads med afløb til opsamlingsbeholder på Hammelvej 166. Kommunens bemærkninger og vurdering Grundvand Der findes ingen boringer indenfor en radius af 50 meter fra det nye byggeri. Det vurderes derfor, at udvidelsen som beskrevet ikke giver anledning til væsentlig påvirkning af vandkvaliteten på områdets vandværkers nuværende indvinding. Vilkårene der stilles i nedenstående afsnit for at sikre vandløb og søer er desuden med til at sikre evt. forureninger af boringer ved uheld. Vandløb og søer Der stilles vilkår om samlet vold omkring to eksisterende gyllebeholdere samt selvstændig vold omkring ny gyllebeholder for at minimere risiko for udslip til Houlbjerg Bæk og Knudstrup Bæk. Beredskabsplan Beredskabsplanen skal godkendes af Favrskov Kommune inden udvidelsen påbegyndes. Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks orienteres via tlf Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan er skal reageres ved uheld, der kan medfører konsekvenser for det eksterne miljø. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v. 36

37 Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte m.m. og udleveres til evt. indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Beredskabsplanen skal være lettilgængelig og synlig for ansatte og øvrige der færdes på ejendommen. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en oversat udgave af beredskabsplanen og vilkårene for denne godkendelse. I tilfælde af uheld skal disse noteres i særskilt logbog, jf. vilkår for egenkontrol, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året. Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering at der er taget højde for mulige driftsforstyrrelser og uheld på anlægget. 4.9 Husdyrbrugets ophør Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og uhygiejniske forhold for at bringe stedet tilbage til en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum foretages følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllekanaler, fortanke, gylletanke skal tømmes og rengøres for rester af husdyrgødning. Husdyrgødning og rengøringsvand skal udspredes på markerne i overensstemmelse med plantedirektoratets regler. Alle oplag af diesel, olie og kemikalier skal tømmes og bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. Alt animalsk affald skal sikres afhentet til destruktion efter gældende regler. Alt olie- og kemikalieaffald, medicinrester, samt fast affald skal bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. 37

38 5. Gødningsproduktion og - håndtering 5.1 Gødningstyper og mængder Miljøteknisk redegørelse Udspredningsarealer Udbringningsarealerne for husdyrgødning i ansøgt drift ses på Bilag 6. De viste arealer udgør 211,58 ha og er alle ejede eller forpagtede. Der er 220,18 ha aftalearealer. Der modtages husdyrgødning fra ejers egen ejendom på Hammelvej 168. Gylle Den producerede husdyrgødning på ejendommen er alene svinegylle. Der produceres tons gylle, svarende til 303,53 DE og opbevares i alt på ejendommen tons gylle pr. år (Der opbevares 400 tons for Hammelvej 168). Ejendommen drives sammen med flere andre ejendomme under det samme CVRnummer (virksomhedsnummer). Husdyrgodkendelsesloven kræver da, at alle arealer under CVR-nummeret skal omfattes af miljøgodkendelsen. Dette kræver, at den samlede mængde af produceret husdyrgødning gøres op og indgår i ansøgningssystemets beregninger af udbringningsarealernes belastning med kvælstof og fosfor. De øvrige ejendomme, denne ejendom drives sammen med er Hammelvej På Hammelvej ingen produktion. I IT-ansøgningssystemet er gødningsmængden fra denne produktion tilført. CHR-nummer på Hammelvej 168: Nedenfor ses en oversigt over den samlede produktion, tilførsel og afsætning af DE på ejendommen. I de følgende afsnit redegøres nærmere for de enkelte gødningstyper og deres håndtering. Ansøgt drift Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE 1 ) Gylle produceret på Knudstrupvej , ,01 303,53 Gylle produceret på Hammelvej , ,39 81,76 Gylle modtaget Gylle afsat til Hammelvej ,22 21,00 Gylle afsat til Haxholmvej , ,00 62,50 Gylle afsat til Haxholmvej ,00 230,00 9,80 Total til udbringning , ,18 291,99 Fast gødning og dybstrøelse Der udbringes ikke dybstrøelse. Anden organisk gødning Der anvendes ikke anden organisk gødning på bedriften, som f.eks. spildevandsslam, halmaske, kartoffelfrugtsaft eller lignende. 38

39 Kommunens bemærkninger og vurdering Gylle Se afsnit 5.2. om flydende husdyrgødning Anden organisk gødning Der må ikke udspredes anden organisk gødning på ejendommen, hvis der alligevel ønskes udbringning af anden organisk gødning, skal der søges en tillægsgodkendelse. 5.2 Flydende husdyrgødning Opbevaringskapacitet Ifølge den indsendte kapacitetserklæring er den årlige produktion af flydende gødning m 3. Dertil skal rengøringsvand og drikkevandsspild fra staldene, direkte nedbør til beholderne samt 400 m 3 fra Hammelvej 168. Det samlede årlige behov for opbevaring til er således ca m 3. Ifølge ansøgningsmaterialet er der en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på m 3, hvilket svarer til 13,5 måneders opbevaring. Der findes tre gyllebeholdere på ejendommen, når den nye, ansøgte beholder er opført. Derudover er der en smule kapacitet i fortank/kanaler. Opbevaringsanlæg Bygning Nr. Byggeår Kapacitet (m 3 ) Over- Dækning Gyllebeholder Nej Gyllebeholder Nej Gyllebeholder 15 Ny Nej Fortank/kanaler Nej I alt Gyllen opbevares i ejendommens tre gylletanke plus fortanken på hhv.1.200, 3.800, (ny) og 500 m 3. Tanken på m 3 opføres i forbindelse med udvidelsen. Opbevaringsanlæg er indtegnet på anlægstegningen. Der foretages ikke behandling (separation, beluftning, biologisk behandling, forsuring, kompostering eller lign.) af husdyrgødningen på anlægget. Påfyldning af gylle Der skal foreligge beredskabsplan, der beskriver hvilken handlinger der skal sættes i gang ved udslip af gylle. 39

40 Placering Gyllebeholdernes placering fremgår af oversigtstegningen på figur 2. De eksisterende gyllebeholdere ligger på et terræn, som har en hældning mod Knudstrup Bæk. Nærmeste gyllebeholder har en afstand på 125 m til bækken, hvor terrænet hælder mere end 6 ned mod bækken. Knudstrup bæk er B0-målsat og har en længde på 540 m inden den løber i Granslev Å der er A-målsat på denne strækning. Granslev Å afvander til Randers Fjord via Lilleåen. Den nye gyllebeholder er placeret på et skrånende terræn med en afstand til Houlbjerg Bæk, nedre løb på 225 m og en afstand skrånende til Knudstrup Bæk på 360 m. Houlbjerg Bæk, nedre løb er B0-målsat. Bækken er rørlagt gennem mark 42-0 og 43-0 og løber her videre til Granslev Å. Overdækning På alle gylletankene etableres naturligt flydelag eller flydelag med snittet halm eller tilsvarende og der føres logbog. Beholderkontrol Der udføres 10 års-beholderkontrol af godkendt firma. Tankene tømmes normalt 1 gang årligt med henblik på inspektion. BAT redegørelse for opbevaring - En stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt - Beholderes bund og vægge er tætte - Der er ingen spjæld men alt gyllen overpumpes via neddykket rør - Gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning BAT redegørelse udbringning: BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv svineproduktion (BREF) som en række tiltag. Der er en del af disse tiltag, der er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Der kan nævnes: Regler for udbringningstidspunktet (forbud mod at udbringe 200 m fra byområder på weekend- og helligdage). Udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at anvende bredspreder til gylle) Krav om nedfældning på visse arealer tæt på natur Krav om udbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha Krav om efterafgrøder Ansøgers tiltag: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på 40

41 veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Udkørsel med nedfælder, tager endvidere en del længere tid. En nedfælder, har typisk 6-8 m rækkevidde, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 m rækkevidde. Bemærkninger og vurdering Opbevaringskapacitet Kommunen vurderer, at den beregnede opbevaringskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde gødningsbekendtgørelsens krav. Påfyldning af gylle Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved hver gylletank, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, anlægges en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Pladsen skal være etableret senest ½ år efter godkendelsesdato. Placering De eksisterende gyllebeholdere ligger på et terræn, der skråner over 6 mod Knudstrup Bæk, hvortil der er an afstand på 125 m. Den nye gyllebeholder er placeret på et skrånende terræn med en afstand til Houlbjerg Bæk, nedre løb på 225 m og en afstand skrånende til Knudstrup Bæk på 360 m. Der stilles krav om jordvold omkring eksisterende gyllebeholdere samt omkring den nye (se figur 4). Vilkåret skal ses i lyset af at et uheld med gylleudslip vil resultere i gylleudslip til nærliggende vandløb. Der stilles vilkår om etablering af en sammenhængende jordvold omkring eksisterende gyllebeholdere og en jordvold omkring den nye. 41

42 Fig. 4. Kort med indtegnet skitse af placering af jordvoldene (rød) Kommunen vurderer, at vilkårene om ikke-faste pumpeanlæg, voldanlæg omkring beholderne samt beredskabsplanen vil være afgørende for at forebygge en utilsigtet forurening af de nærliggende vandløb Udbringning Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage samt søndage og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Udbringning af flydende husdyrgødning må kun ske ved slangeudlægning, nedfældning eller lignende. Udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning, jf. 24 stk.1, 2 og 3 i Bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage. Udbringning af husdyrgødning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning, jf. 24 stk. 3 i Bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Indtil 1. januar 2011 er der kun krav om nedfældning i de meter bufferzoner omkring 7 områder. 26 indsættes et stk. 3, som siger: Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m 2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Kommunens vurdering i forhold til BAT Jf. BREF er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede. Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse normalt 1 gang årligt. Der omrøres kun i gyllen 42

43 umiddelbart før tømning af beholderen. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Ligeledes ifølge BREF kan det være BAT at behandle husdyrgødning på bedriften med visse betingelser. Disse betingelser vedrører landbrugsareal til rådighed, overskud af eller efterspørgsel på lokale næringsstoffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder for grøn energi samt lokale regler. Er der f.eks. et overskud af næringsstoffer i området, men tilstrækkelig areal til at udbringe husdyrgødningen, kan det være BAT at foretage separation af husdyrgødningen Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i henhold til Plantedirektoratets normer for tilførsel af næringsstoffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. Der udarbejdes mark- og gødningsplan og der tages analyser af gyllen. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frosne eller oversvømmede arealer. Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne BAT at afbalancere tilførselen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. Flere af disse retningslinjer indgår i de danske regler vedrørende udbringning og anvendelse af husdyrgødning udbringning. Sammenholdes ansøgers foranstaltninger vedr. opbevaring, behandling og udbringning af husdyrgødning, med BREF-dokumentet vurderer kommunen at det ansøgte projekt lever op til BAT Gyllekøling Miljøteknisk redegørelse Ansøger har valgt at installere gyllekøling i de to nye staldafsnit som en af løsningerne for at opnå det krævede BAT-niveau. I ansøgningen er det således indregnet, at gyllekølingen bidrager med en ammoniakreduktion på 25 % i de nye staldafsnit. Bemærkninger og vurdering Køling af kanalbund sker med nedstøbte PEL-slanger. Disse slanger er forbundet til en varmepumpe, hvilket gør det muligt at udnytte varmen. Slangerne skal dimensioneres, så der kan køles ca. 5 grader. Køleslangerne kan være forsynede med ventiler, der muliggør en regulering af temperaturen. Slangerne er forbundet med en varmepumpe, som gør det muligt at udnytte varmen. Varmen udnyttes til opvarmning i stedet for brug af fyringsolie. Gyllekøling i stalde med delvist spaltegulv forventes at reducere ammoniak-fordampningen med ca. 25 % i forhold til referencesystemet, såfremt anlægget er i drift hele året. Reduktionen i fordampningen er meget afhængig af kølingsgraden og dybden af gyllekanalerne. I varme perioder er det ikke muligt at komme af med al overskudsvarmen fra anlægget. Varmegenindvindingen fra gyllekølingsanlægget forventes at erstatte forbruget af l fyringsolie. 43

44 For at sikre en reduktion på 25 %, skal der køles med 28,18 W/m² gylleoverfalde jf. miljøstyrelsens BAT-blad om køling af gylle i svinestalde (Formel: Gyllekøling % = -0,004X 2 + X).. Da der i alt ifølge ansøgers oplysning er m² gylleoverflade, skal der køles med en effekt op 33,31 kw. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vælge en varmepumpe, der kan yde nøjagtig 33,31 kw, og som så skal køre konstant, idet ikke al varmen fra den kan genanvendes. Hvis varmepumpen planlægges at være i drift i færre timer skal køleeffekten være tilsvarende større, beregnet efter følgende formel: 33,31 kw*8.760 timer/ antal faktiske driftstimer af varmepumpe på årsbasis = køleeffekt. Når pumpen er valgt, skal der opstilles en tabel mellem effekt og driftstimer, så den samlede effekt kan kontrolleres løbende. Der gøres opmærksom på, at etablering af gyllekølingsanlæg i visse tilfælde kræver særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Dette kan være tilfældet hvis gyllekølingsanlægget etableres uden for sokkelkant, hvor kølemiddel, slanger og/eller anlæg kan komme i direkte kontakt med jord. I sådanne tilfælde kan kræves en særskilt tilladelse efter 19 i miljøbeskyttelsesloven. 44

45 6. Forurening og gener fra husdyrbruget 6.1 Lugt Miljøteknisk redegørelse Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse indenfor hver type. Områdetype Lovens krav: minimum afstand (m) - Geneafstanden Den vægtede gennemsnitsafstand (m) Aktuelle afstande (m) Byzone / Sommerhusområde 451, ,97 Samlet bebyggelse ,30 Enkelt bolig ,04 Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Alle eksisterende og nye stalde indgår i beregningen. Det nye staldanlæg placeres i forlængelse af de eksisterende bygninger i en nordvestlig retning. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er ejendommen Knudstrupvej 25, beliggende ca. 188 meter øst for Slagtesvinestalden. Nærmeste samlede bebyggelse, Knudstrupvej 31 m.fl. er beliggende ca. 923 meter syd for slagtesvinestalden. Laurbjerg, der er nærmeste byzone er beliggende ca meter nord for tilbygningen til drægtighedsstalden. Anlægget overholder de lovbestemte genegrænser for lugt for nærmeste nabo, samlede bebyggelse og by. Se figur 1 for oversigt over de relevante beboelsestyper. Kommunens bemærkninger og vurdering Som det ses af tabellen ovenfor, overholder den ansøgte produktion lovens minimumkrav til lugtgeneafstande til de forskellige typer af beboelser i området. Da gylleopbevaring primært foregår i ejendommens gylletanke, forventer kommunen kun lugtbidrag fra ejendommens gylletanke ved omrøring og udkørsel. Flydelaget vil nedsætte lugten herfra til et ikkevæsentligt niveau i det daglige Kommunen forventer ikke væsentlige lugtgener fra produktionens foderanlæg. Der vil være en emission af lugt fra staldventilationen. Lugtgenerne fra staldventilationen kan begrænses ved hyppig og grundig rengøring af staldafsnittene og udstyr. 45

46 Lugt fra stalde vil dog altid i en vis udstrækning afhænge af landmandens indsats vedr. rengøring og staldhygiejne og udbringning. Og såfremt der opstår lugtgener fra anlægget, som tilsynsmyndigheden vurderer, er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange, at der skal foretages en nærmere lugtundersøgelse af anlægget, herunder gennemgang af ventilationsanlægget for fejl, genberegning af lugtemissionen m.v. alt afhængig af, hvad tilsynsmyndigheden ud fra en konkret vurdering finder relevant for det pågældende anlæg. Lugtundersøgelsen kan maksimalt kræves en gang pr. år. Ejeren af anlægget afholder selv omkostningerne til dokumentation, undersøgelse og målinger. 6.2 Fluer og skadedyr Miljøteknisk redegørelse Fluer Biologisk fluebekæmpelse foretages efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Der anvendes rovfluer på ejendommen. Rotter Bekæmpelse af rotter fortages efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Desuden følges de forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. (Bek. nr. 611 af 23. juni 2001). Ejendommen tilses af Mortalin 4 gange/år. Kommunens bemærkninger og vurdering Fluer Fluer i stor mængde kan give anledning til gener hos naboer, selvom disse ligger langt væk. Gyllekanaler og strøelse er gode udklækningssteder for fluerne, så en særskilt bekæmpelse vil ofte være nødvendig. Der er derfor stillet vilkår om, at bekæmpelse af fluer skal ske efter de retningslinjer, der anbefales af Statens Skadedyrs laboratorium. Disse opdateres løbende og det er ejers eget ansvar at holde sig ajour med de opdaterede anvisninger. Retningslinjerne kan ses på Retningslinjer for fluebekæmpelse på gårde med husdyr. Rotter Rotter overfører sygdomme, æder mad og husdyrfoder og ødelægger bygninger og kloaksystemer. Enhver, der opdager rotter, har pligt til at anmelde det til kommunen. Det gælder for både private og virksomheder. Tilhold af rotter forebygges ved at rydde op udendørs, så der ikke er mulighed for at bygge rede. Desuden skal man sørge for, at der ikke er adgang til madrester, korn og opbevaret frugt m.v. Skadedyrlaboratoriet giver oplysning om alle former for skadedyr herunder også rotter. Animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares efter Fødevarestyrelsen regler d.v.s. i kølecontainer eller under kadaverkappe eller lignende og placeres et egnet sted, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for ådselædende dyr. Opbevaringsstedet for animalsk affald skal placeres i skyggefuldt og således placeringen ikke er synlig fra vejen eller til gene for naboer. Opbevaringen af døde dyr må ikke give anledning til uhygiejniske forhold, lugteller fluegener hos de omkringboende. 46

47 Det vurderes, at ejendommen overholder de gældende regler og anvisninger for skadedyr. 6.3 Støj fra anlæg og maskiner Miljøteknisk redegørelse Der kan forekomme støjkilder fra: Ventilationsanlæg Kompressorer Højtryksrensere Kornmølle Foderindblæsning Foderanlæg Støjkilder er placeret i lukkede bygninger. Herudover vil der forekomme støj ved transport til og fra ejendommen. Driftsperiode for støjkilder: Ventilationsanlæg: 24 t/døgn Kompressorer: 20 min./døgn Højtryksrensere: 1 x 2 t./uge Kornmølle: 6 t./døgn Foderindblæsning: 2 t./mdr. Foderanlæg: 2 t./døgn Tiltag mod støjkilder: Støjkilderne er placeret i lukkede bygninger. Det forsøges så vidt muligt, at holde støjperioden inden for normal arbejdstid. Ventilationsanlægget er temperaturstyret, således det reguleres optimalt efter grisenes behov og indirekte med mindst mulige støjgener til følge. Der anvendes desuden gastætte siloer til opbevaring af korn, der er således intet korntørringsanlæg på ejendommen, som vil kunne give anledning til støjgener. Kommunens bemærkninger og vurdering Det vurderes, at svinebruget skal overholde støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / Disse støjgrænser er anbefalet af Miljøstyrelsen for landbrugsvirksomheder i det åbne land. 47

48 Støjgrænserne forventes overholdt, da de mest støjende apparater er placeret indenfor afskærmning af bygninger. Støj fra brugen af markredskaber er primært sæson afhængigt og kan ikke undgås for den pågældende driftstype. På grund af forholdsvis stor afstand til naboer forventer kommunen, at driften af husdyrbruget ikke vil give anledning til væsentlige støjgener for naboer. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til flere støjgener for omboende end forventet skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan, som godkendes af kommunen, og derefter gennemfører denne. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget i en periode, hvor bedriftens støj under normale forhold er maksimal. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger herom. Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en person, der er certificeret til miljømålinger ekstern støj. Støjmåling kan maksimalt kræves en gang årligt, hvis tilsynsmyndigheden forlanger det. 6.4 Transport Miljøteknisk redegørelse Transportruter for husdyrgødning Kort med transportruter, se bilag 4. Antallet af transporter Antal transporter om året til og fra ejendommen for hhv. nudrift og udvidelse: Nudrift Ansøgt Levering af polte Levering af søer Levering af smågrise Levering af slagtesvin Afhentning af døde dyr Gyllekørsel med 25 m 3 vogn Levering af foder I alt Gyllen transporteres i lastbiler og gyllevogn ud til udbringningsarealerne. Alle transporter gennemføres i videst muligt omfang indenfor normal arbejdstid. 48

49 Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes vurdering, at der er gode adgangsveje til og fra ejendommen i forbindelse med transport til og fra ejendommen. Hovedparten af transporter til og fra ejendommen med foderstoffer og levering/afhentning af slagtesvin sker i dagtimerne. Udbringning af husdyrgødning kan ske aften og nat i forårsperioden. Transportvejene for gylle går ikke gennem større byer, men dog gennem udkanten af Laurbjerg. Transport af korn og halm sker primært i høstperioden og vil evt. også finde sted aften og nat. Kommunen vurderer, at antallet af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området. De beskrevne ruter for transport af gylle vil efter kommunens vurdering medføre færrest mulige gener for færrest mulige beboere. Støj og rystelser i forbindelse med transport, vil dog altid være afhængig af i hvilket omfang, landmanden forstår at vise hensyn, dvs. måden der køres på og tidspunktet. Transport af husdyrgødning med traktor på offentlig vej eller udstyr anvendt til udbringning af husdyrgødning skal så vidt muligt undgås. Såfremt der spildes husdyrgødning på vejen, skal vejen efterfølgende rengøres. Transport af husdyrgødning igennem Laurbjerg, skal så vidt muligt undgås. Såfremt det i perioder ikke er muligt at undgå transport igennem byen skal denne foregå med lastbil. Udstyr anvendt til udbringning af husdyrgødning skal være rengjorte for gødningsrester, såfremt det er nødvendigt at transportere disse igennem Lerbjerg, Laurbjerg eller Svejstrup. 6.5 Støv Miljøteknisk redegørelse I forbindelse med levering af foder og mineraler kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Der vil forekomme udsendelse af støv fra staldventilationen, transport til og fra ejendommen, påfyldning af foder til siloer og ved brug af foderblandeanlægget. Kommunens bemærkninger og vurdering Der forventes ingen væsentlig problemer med støv fra projektet. Der henvises dog til god landmandspraksis, således at al transport til og fra bedriften og levering af foder foregår ved brug af hensynsfuld kørsel og metoder til i overførsel af foder til siloer. 6.6 Lys Miljøteknisk redegørelse Der er ikke opsat lamper på facader eller udenfor bygninger og anlæg. Kommunens bemærkninger og vurdering 49

50 Der forventes ingen væsentlig problemer med lysforhold fra projektet. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at ejendommen alligevel giver anledning til lysgener, så skal denne lade udarbejde en handlingsplan med henblik på reduktion af lysgenerne. Dette vil sige, at der skal foretages en undersøgelse af forskellige lyskilder, og iværksættes en reduktion at lyspåvirkninger uden for ejendommens arealer. 50

51 7. Bedriftens påvirkning af natur og miljø Beregninger af bedriftens fordampning af ammoniak er foretaget automatisk i Miljøstyrelsens ansøgningssystem. Beregningerne viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er 2.944,87 kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 4.081,90 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på 1.137,03 kg kvælstof pr. år. Ifølge husdyrmiljøloven et det et krav, at der skal ske en reduktion af ammoniakfordampningen på 20 % for de stalde, hvor indretningen ændres og for nye stalde i forhold til et fastlagt reference-staldsystem. Beregningerne viser, at dette krav er opfyldt. Ansøger har opfyldt det ved at gennemføre Gyllekøling i de nye tilbygninger til staldene. Se vilkår til De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stalde og lagre reduceres med 149 kg N mere i forhold til hvad der følger af BAT kravet. De ekstra kg vurderes som frivillige i forhold til en eventuel senere udvidelse. Fordampningen af ammoniak vil primært ske fra staldventilationen og i mindre omfang fra husdyrbrugets gyllebeholdere. Kommunens vurdering i forhold til ammoniak påvirkning af natur fremgår af afsnit Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Til ejendommen hører 211,58 ha ejede/forpagtede udbringningsarealer samt 220,18 ha aftalearealer. Arealerne modtager gylle med 1,4 DE/ha. Nedenstående oversigt viser hvor mange ha, der er placeret i forskellige typer af følsomme områder. I alt, ha I Nitratfølsomme indvindingsområde I fosfor klasse II I fosfor klasse III Ejet og forpagtede arealer ,64 5,30 36,38 I alt, ha Områder omfattet af N. eller P. klasse Arealgodkendelse Ejet og forpagtede arealer 220,18 220,18 JA Der er lavet tre gylleaftaler, heraf ligger alle indenfor N, P-klasse og/eller i nitratfølsomt indvindingsområde. Der er for disse aftaler ved at blive udarbejdet 16-godkendelser af alle ejendommenes arealer.. De mulige konsekvenser for de berørte følsomme områder er nærmere beskrevet og vurderet i de følgende afsnit. 51

52 7.2 Grundvand Miljøteknisk redegørelse Område med særlige drikkevandsinteresse (OSD) Alle marker, bortset fra del af mark 4-0 og 24-0, ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I OSD-områder skal der i særlig grad tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet, idet det er fra disse områder, at fremtidens drikkevandsforsyning skal sikres. Her beskrives der i særlige indsatsplaner, hvordan det skal ske. Der er endnu ikke udarbejdet indsatsplan for indsatsområde Houlbjerg, som markerne ligger i. Del af mark 4-0 og 24-0 ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Indenfor OD-områder skal der tages hensyn til eksisterende boringer til almene vandværker. Særligt, hvor de er placeret i nitratfølsomt indvindingsområde. Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI): Markerne 1, 3, 3-1, 4, 8, 9, 10, 11, 13, 15, 16, 18, 20, 20-1, 20-2, 22, 23, 24, 28, 29, 30, 33, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44-0a og 44-0b ligger enten helt eller delvis i NFI. Indenfor NFI må udvaskningen ikke øges i forhold til nudrift. Figur 5. Blå: NFI-områder. Rød: Udspredningsarealer. Ansøger har valgt S2 og S4 sædskifter på alle arealer (se bilag 2) med en udvaskning, som er beregnet til mellem 59 og 65 mg nitrat/l. Ifølge ansøgningen ændres udvaskningen ikke i forhold til nudriften på en del af markerne, mens den reduceres med 1 mg/l på de øvrige marker i NFI, idet der er valgt 6,1 % ekstra efterafgrøder. Boringer Ingen af udspredningsarealerne ligger nærmere end 300 m fra boringer til almene vandværker. 52

53 Kommunes bemærkninger og vurderinger Markerne (bortset fra mark 4-0 og 24-0) ligger i et område, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan for sikring af drikkevandsressourcen i området. En kommende vedtaget indsatsplan (Houlbjerg) og vandplaner i området vil eventuelt kunne sætte mål og retningslinjer, som skal iagttages ved fornyet miljøgodkendelse. Under forudsætning af, at markerne drives med de angivne sædskifter (S2 og S4 sædskifte), med 6,1 % ekstra efterafgrøder, vurderes det, at udbringning af husdyrgødning som beskrevet ikke giver anledning til væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten i de områder, hvor udspredningsarealerne ligger i NFI. Boringer Da ingen af udspredningsarealerne ligger boringsnært til almene vandværker, vurderes det, at udbringning af husdyrgødning som beskrevet ikke giver anledning til væsentlig påvirkning af vandkvaliteten på områdets vandværkers nuværende indvinding. 7.3 Vandløb og søer Miljøteknisk redegørelse Afvanding Figur 6. Afstrømningsveje: Lilleåens opland (lys lilla), Borre å s opland (lys rød), Gudenåens hovedløb nedstrøms Tange sø (bordeaux) 53

54 Vandløbsnære arealer Knudstrup Bæk: Anlægget ligger nær bækken. Bækken er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og B0- målsat. Bækken løber til Granslev å og afvander til Lilleåens opland. Houlbjerg Bæk, øvre og nedre løb: Øvre løb ligger nær udbringningsareal 9-0, 10-0 og 8-0 og B1-målsat. Nedre løb ligger nær 11-0, 10-0 og 8-0 og B0-målsat. Houlbjerg Bæk er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og rørlagt på strækningen gennem udbringningsareal 43-0 og Bækken løber til Granslev å og afvander til Lilleåens opland. Private tilløb til Granslev Å: Der ligger flere tilløb til Granslev Å ved udbringningsareal 3-0, 3-0 og 4-0. Alle tilløb er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og A-målsat. Granslev Å er B1-målsat på strækningen og afvander til Lilleåens opland. Garver Bæk: Udbringningsareal 44-0a, 13-0, 15-0 ligger nær ved Garver Bæk. Bækken er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og A-målsat. Bækken løber til Granslev å og afvander til Lilleåens opland. Granslev Å: Udbringningsareal 16-0, 18-0 ligger nær ved Granslev Å. Åen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og A-målsat på strækningen og afvander til Lilleåens opland. Tjærbæk tilløb fra sydøst: Udbringningsareal 33 ligger nær ved Tjærbæk tilløb fra sydøst. Bækken er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og A-målsat. Tjærbækken afvander til Randers Fjord via Gudenåen nordøst. Skrånende arealer Der er flere udbringningsarealer der skråner med en hældning på mere end 6 mod vandløb, men ingen af arealerne ligger indenfor en afstand på 20 m fra vandløbets kant. Søer Udbringningsareal 44-0a ligger omkring en sø. Derudover er der en sø nær udbringningsareal 4-0 som ligger i forbindelse med en mose. Søerne er ikke besigtigede. Kommunens bemærkninger og vurdering Der er forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning på visse skrånende arealer i henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009: Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m 2 eller fjorde indenfor en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Beskyttelse af bræmmer langs vandløb: I henhold til bekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007 af lov om vandløb 69 stk. 1, gælder følgende for udbringningsarealer, som ligger ned til vandløb: Dyrkning, jordbearbejdning, plantning, terrænændring, anbringelse af hegn og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 meter. Ved kørsel på skrånende eller vandløbsnære arealer skal der undgås plovfurer, kørespor eller lignende render forårsaget af jordbehandling i retning af vandløbet, der kan bidrage til en øget overfladisk afstrømning af gødning og partikler til vandløbssystemet. 54

55 7.4 Fjord og Hav Miljøteknisk redegørelse Alle udspredningsarealer afvander til Randers Inderfjord og videre til Randers yderfjord via Lilleåen og Gudenåens oplande. Yderfjord har status som Natura 2000 område og er under international beskyttelse. En del af kvælstof og fosforoverskuddet fra udbringningsarealerne vil derfor strømme til Randers Inderfjord og videre til Randers yderfjord. Randers Yderfjord er udpeget som meget sårbar recipient ifølge sårbarhedskort til husdyrgodkendelsesloven. Det skyldes bl.a. at denne del af fjorden har status som internationalt naturbeskyttelsesområde Natura 2000 område. Basisanalyserne for Randers Fjord har vist, at Randers Fjord og Grund Fjord er i risiko for ikke at opfylde vandmiljømålene i Årsagen hertil er især en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Kvælstof Det gennemsnitlige markoverskud af kvælstof er beregnet til 75,5 kg N/ha/år for nudrift og 82,5 kg N/ha/år i ansøgt drift (meroverskuddet af kvælstof er således 7 kg N/ha/år). Udspredningsarealerne udgør 211,58 ha. Det totale markoverskud i ansøgt drift udgør ,00 kg N/år. Dette svarer til 0,25 % af den gennemsnitlige totale N udledning til Randers Fjord for årene Sammenligningsgrundlag: Årsvariationer på den totale udledning af N og P til Randers Fjord (tallene for 2005 stammer fra basisanalyserne og tallene for 2004 og 2006 er oplyst af MC Århus). År Tons N Tons P Gennemsnit Den maksimale (potentielle) merudvaskning af kvælstof i forbindelse med udvidelsen falder med 0,3 kg N/ha/år eller 63,5 kg total N/år. Den faktiske udvaskning af kvælstof til Randers Fjord er mindre en den potentielle udvaskning, idet der indregnes en reduktion på fra mark til fjord afhængig af indplacering i nitratklasse. Andel af den totale kvælstofudvaskning på ,00 kg N/år, der teoretisk set vil udvaskes ved forskellig indplacering i nitratklasse. Nitratklasse: Kvælstofreduktion Kvælstofudvaskning % 0 kg N/år 2.540,88 kg N/år II % 2.646,8 kg N/år 5.187,63 kg N/år III 0-50 % kg N/år 5293,5 kg N/år Favrskov Kommune er foreløbig indplaceret i nitratklasse 0. 55

56 Fosfor Der tilføres i gennemsnit 29,7 kg P/ha/år med husdyrgødning til bedriftens arealer og der fraføres i gennemsnit 23,9 kg P/ha/år med afgrøderne. Det maksimale fosforoverskud er beregnet til 7,7 kg P/ha/år. Bedriftens gennemsnitlige fosforoverskud er beregnet til 4,7 kg P/ha/år. Kommunens bemærkninger og vurderinger Bemærkninger Baggrunden for habitatvurderingen kan ses i bilag 1. Vurderinger Kvælstof Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt, men det er Favrskov Kommunes faglige skøn, at udvaskningen ligger betydelig højere end som angivet ved en indplacering nitratklasse 0. Det skønnes at udvaskningen fra projektet i stedet ligger inden for et af intervallerne for nitratklasse II eller nitratklasse III. Favrskov Kommune er imidlertid ikke i besiddelse af nye modelberegninger for deloplandene i Favrskov Kommune, der kan klarlægge de faktiske kvælstofreduktionsforhold. Under hensyntagen til forsigtighedsprincippet, er det Favrskov Kommunens vurdering, at en stor del af den totale potentielle kvælstofudvaskning svarende til ca. nitratklasse II vil kunne udvaskes til Randers Fjord. Det er derfor Favrskov Kommunes skønsmæssige vurdering at den årlige totale udvaskning af kvælstof fra arealerne reelt ligger indenfor intervallet 2.646,8 kg N/år 5.187,63 kg N/år. Den potentielle merudvaskning er beregnet til -0,3 kg N/ha/år fra projektet. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at udledningen af kvælstof ikke giver anledning til en væsentlig merpåvirkning eller en forringelse af habitatområdet indtil Vand- og Natura 2000 planerne foreligger. Når Vand- og Natura 2000 planerne foreligger, og de ekstra nødvendige undersøgelser er afsluttede, kan Favrskov Kommune foretage en vurdering af, om det er nødvendigt at reducere kvælstofudvaskningen yderligere for at undgå at projektet er til skade for habitatområdet. Dette kan f.eks. gøres ved at kommunen tager projektet op til revurdering efter husdyrgodkendelseslovens 40 og meddeler de nødvendige påbud om en yderligere reduktion af næringsstofudledningen. Kommunen skal i forbindelse med tilsyn have mulighed for at kontrollere, at de forudsætninger, der ligger til grund for ovenstående vurderinger overholdes. Der er derfor stillet vilkår til ansøgers mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab, der samlet set skal være med til at sikre at der ikke sker nogen forringelse af habitatområdet indtil Vand og Natur planerne foreligger. Fosfor 56

57 Der tilføres i gennemsnit 29,7 kg P/ha/år med husdyrgødning til bedriftens arealer og der fraføres i gennemsnit 23,9 kg P/ha/år med afgrøderne. Det maksimale fosforoverskud er beregnet til 7,7 kg P/ha/år. Bedriftens fosforoverskud er beregnet til 4,7 kg P/ha/år. Lovens krav er dermed overholdt. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle referencesædskifte (her S2 og S4) og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning. Det maksimale tilladte fosforoverskud er beregnet til 7,7 kg P per hektar. Ved kørsel på skrånende eller vandløbsnære arealer skal undgås plovfurer, kørespor eller lignende render forårsaget af jordbehandling i retning af vandløb, der kan bidrage til en øget overfladisk afstrømning eller erosion af gødning og partikler til vandløbssystemet. Dette er særligt relevant for mark nr. 2 beliggende ovenfor for Koldbro Bæk s udspring. Vilkår der beskytter vandløbets fauna og planteliv imod tab af gødningspartikler, organisk stof og jordpartikler i forbindelse med driften af arealerne beskytter samtidig imod tab af fosfor til Randers Fjord. I godkendelsen er der stillet vilkår til driften af arealerne, der både beskytter de konkrete vandløb og forbygger tab af fosfor til fjorden. Se desuden afsnittet Vandløb og søer. Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at projektet ikke vil give anledning til en forringelse af habitatområdet ved Randers Fjord indtil Vand- og Natura 2000 planerne foreligger. Det er samtidig Favrskov Kommunes vurdering at projektet ikke er til skade for habitatområdet ved Randers Fjord i forhold til belastning af habitatområdet med fosfor. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke hav eller fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet kan der være en påvirkning. Udvidelse af husdyrproduktionen på ejendommen medfører ikke væsentlige påvirkninger af relevante vandløb. Bedriften overholder de generelle landbrugsregler. Det vurderes samlet for overfladevand at det ansøgte projekt overholder det i husdyrloven fastlagte beskyttelsesniveau for Randers fjord. I forhold til Habitatdirektivet og den kumulative effekt har Favrskov Kommune fundet det nødvendigt at skærpe lovens krav i forhold til det generelle beskyttelsesniveau for kvælstof. En nærmere begrundelse herfor fremgår af Bilag 1. Jf. habitatbekendtgørelsen vurdere Favrskov kommune, at udvidelsen ikke vil forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af indtil Vand- og Natura 2000 planerne foreligger. 57

58 7.5 Ammoniak og natur Miljøteknisk redegørelse Gennemsnitsdepositionen af kvælstof-komponenter i Favrskov Kommune er 14 kg N/ha/år, i De seneste depositionsberegninger kan ses på hjemmesiden: Den samlede emission fra anlægget er beregnet til 4.081,90 kg N/år Meremissionen fra anlægget er beregnet til 1.137,03 kg N/år Der er beregnet ammoniakdeposition i fire punkter, hvilket fremgår af nedenstående kort. Resultaterne fremgår af nedenstående skema: Punkt Afstand fra anlægget Samlet deposition i punktet som stammer fra Merdeposition kgn/ha/år bedriften kgn/ha/år 1. overdrev 470 meter 1,407 0, mose 1000 meter 0,227 0, mose 20 meter 7,997 2, overdrev 1100 meter 0,062 0,017 58

59 Figur 7. Ammoniakdeposition på udvalgte naturområder Natura 2000: Anlæg Nærmeste EF-habitat område er Bjerreskov og Haslund skov (H229)), der er beliggende ca. 6,2 km NNØ for anlægget Udbringningsarealer Nærmeste EF-habitat område Bjerreskov og Haslund skov (H229) er beliggende ca. 5 km NNØ fra nærmeste udbringningsareal 7 naturtyper: Anlæg Afstanden fra anlægget og til nærmeste overdrev (id.2087), som har bufferzone iht. Husdyrgodkendelseslovens 7, er ca meter. Ammoniak depositionsberegningerne viser en merdeposition til området på 0,017 kgn/ha/år og 0,062 kgn/ha/år som samlet deposition. Overdrevet (id.2087) grænser op til mark 13-0, Arealet er besigtiget august 2005 af Århus Amt og her vurderet til at have B-værdisætning. Overdrevet er under tilgroning og skrænterne eksponeret mod nord og 59

60 vest. Uddrag af arter: Alm. brunelle, fløjlsgræs, alm. hvene, alm. kvik, stor nælde, vellugtende gulaks, prikbladet perikon, alm. røllike, engriflet hvidtjørn, krybende potentil, blåhat og hvid okseøje. Udbringningsarealer Bedriften har udbringningsarealer beliggende inden for bufferzone I og II i forhold til 7 arealer. Det drejer sig om mark nr. : 11-0, 13-0, 15-0, 44-0a, 44-0b og 33. Se bilag nr. 7 for placering af disse 3 beskyttet natur: Anlæg Indenfor meter af anlægget er fundet flg. arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3: B-målsat overdrev (id.2085) 470 meter vest for anlægget Ammoniakdepositionen er her beregnet til at være 0,397 kgn/ha/år som merdeposition og 1,407 kgn/ha/år som samlet deposition. Overdrevet er besigtiget august Overdrevet er eksponeret mod syd og afgræsses af kvæg. Der blev fundet overdrevsarter som: alm. kamgræs, fåresvingel, engriflet hvidtjørn, skov æble, dunet steffensurt, vellugtende gulaks, liden klokke og håret høgeurt. På de mere fugtige arealer blev bl.a. fundet kærtidsel og stor nælde. Overdrevet vurderes ud fra plantesammensætningen at være et surt overdrev. B-målsat eng (id.2088) 230 meter vest for anlægget Engen er senest besigtiget august Der blev fundet arter som: Mose bunke, dunet dueurt, græsbladet fladstjerne, kryb hvene, alm. hønsetarm, gåsepotentil, kærtidsel og store forekomster af vild kørvel og stor nælde. Engen er uudnyttet og under tilgroning, men benyttes til jagt. B-målsat mose (id.2083) langs Houlbjerg bæk, 230 meter vest for anlægget Mosen er besigtiget august 2005 og bækken var på besigtigelsestidspunktet udtørret. Mosen er under tilgroning med rød el, ask og hyld samt høje næringskrævende arter som alm. mjødurt, stor nælde og rørgræs. Umiddelbart 20 m syd for anlægget er et større moseområde (id.2092) Ammoniakdepositionen er her beregnet til at være 2,771 kgn/ha/år som merdeposition og 7,997 kgn/ha/år som samlet deposition. Moseområdet er besigtiget august 2005 og B-målsat. Området er et højstaudesamfund med næsten monokulturelle bestande af tagrør, rørgræs, høj sødgræs, kær star og stor nælde med pilesump langs med Knudstrup Bæk. Langs Granslev Å, Mose (id.18) Ud fra luftfoto og beskrivelser fra 1994 fremstår mosen drænet og uudnyttet med noget ruderat præg. En lille lokalitet der er beliggende omkring Granslev Å. Eng (id.2099). Besigtiget juli 2005 af Århus Amt. Engen ligger langs med åen og fremstår med lang kontinuitet med stabil ekstensiv drift. Der blev fundet arter som: Mose bunke, lyse siv, fløjlsgræs, lav ranunkel, knæbøjet rævehale, samt mere næringskrævende arter som alm. kvik, vild kørvel, stor nælde og alm. hundegræs. 60

61 Eng (id.2100). Besigtiget juli 2005 af Århus Amt. Engen er en stor lokalitet, ca. 3,65 ha og fremstår som en tør, ensformig kultureng, hvor der slås hø. Der blev bl.a. fundet flg. arter: Mose bunke, græsbladet fladstjerne, alm. hønsetarm, bidende og lav ranunkel, alm. syre, manna sødgræs og kærtidsel som alle er karakteristiske eng arter. Alle naturtyperne er B-målsat jf. Århus Amts Regionplan Langs Garver Bæk, nord for Granslev by: Eng (id.2091). Besigtiget august 2005 af Århus Amt. Engen afgræsses af heste og har fugtige ugræssede partier langs åen, desuden med enkelte vældpartier med høj vegetation. Engen er B- målsat, men har en høj værdisætning på grund af mange karakteristiske engarter som: Bellis, mose bunke, kryb hvene, kragefod, sump kællingetand, gåsepotentil, bidende og lav ranunkel, glanskapslet siv og kærtidsel. Eng (id.2093). Besigtiget juli 2005 af Århus Amt Tidligere afgræsset smal ådal langs Garver Bæk, men er under tilgroning. Engen er B-målsat og der blev bl.a. fundet flg. arter: Hyldebladet baldrian, kær dueurt, eng kabbeleje, sump kællingetand, alm. mjødurt, alm. star, håret star, manna sødgræs og kærtidsel. B-målsat eng, 900 meter nord for Knudstrupvej 26 (id.1931) Houlbjerg Bæk løber gennem engen og videre til Granslev Å. Engen er besigtiget juni 2009, hvor den fremstod meget ensartet, med høj vegetation og under tilgroning. Der blev bl.a. fundet flg. arter: Krybende baldrian, kær fladstjerne, eng forglemmigej, alm. mjødurt, eng nellikerod, rør græs, manna sødgræs og trævlekrone. B-målsat mose (id.2050) meter nord for anlægget Ammoniakdepositionen er her beregnet til at være 0,063 kgn/ha/år som merdeposition og 0,227 kgn/ha/år som samlet deposition. Mosen ligger i tilknytning til eng (id.1931) og er besigtiget juni 2009, hvor den var under tilgroning. Der blev fundet bjørneklo der skal bekæmpes. Derudover blev der bl.a. fundet: skov angelik, eng kabbeleje, skov kogleaks, kær padderok, blågrå siv, kær snerre, stiv star, top star, sværtevæld, kærtidsel og trævlekrone. Udbringningsarealer B-målsat og 3 beskyttet mose grænsende op til mark 4-0 (id.1944) Besigtiget juli 2005 af Århus Amt og her vurderet til at have B-værdisætning. Indgår som del af spredningskorridor. Uddrag af arter: Skov angelik, mose bunke, eng forglemmigej, skov kogleaks, sump kællingetand, rørgræs, hare star og høj sødgræs. B-målsat og 3 beskyttet eng grænsende op til mark 24-0 (id.1943) Besigtiget juli 2005 af Århus Amt og her vurderet til at have B-værdisætning. Indgår som del af spredningskorridor i sammenhæng med mose (id.1944). Uddrag af arter: domineret af kærtidsel, lyse siv, mose bunke og rørgræs. Derudover fundet tudse siv og alm. star. B-målsat og 3 beskyttet eng grænsende op til mark 22-0, 20-2, 39-0 (id.1931) Engen er beskrevet ovenfor under anlæg. 61

62 B-målsat og 3 beskyttet eng grænsende op til mark 9-0, 8-0 (id.2088) Engen er beskrevet ovenfor under anlæg. B-målsat og 3 beskyttet mose grænsende op til mark 8-0, 10-0, 11-0 (id.2083) Mosen er beskrevet ovenfor under anlæg. B-målsat og 3 beskyttede enge langs Garver Bæk grænsende op til mark 44-0a (id.2091 og 2093) Engene er beskrevet ovenfor under anlæg. A-målsat og 3 beskyttet eng grænsende op til mark 16-0 (id.2097) Besigtiget juli 2005 af Århus Amt og her vurderet til at have B-værdisætning. Stor lokalitet hvor der stedvist er meget vådt. Uddrag af arter: Bellis, mose bunke, kær fladstjerne, alm. hønsetarm, alm. mjødurt, grå pil, lav ranunkel, eng rævehale, rørgræs, glanskapslet siv, top star, kærtidsel og alm. syre. B-målsat og 3 beskyttet eng grænsende op til mark 18-0 (id.2049) Besigtiget juli 2005 af Århus Amt og her vurderet til at have C-værdisætning. Lille lokalitet der afgræsses af heste. Uddrag af arter: Græsbladet fladstjerne, fløjlsgræs, alm. hønsetarm, hvid kløver, lav ranunkel, rørgræs og butbladet skræppe. Kommunens bemærkninger og vurdering Der vurderes på ejede og forpagtede udbringningsarealer tilhørende adressen Knudstrupvej 26 i alt 211,58 Ha. Aftalearealer på 220,18 Ha er vurderet i selvstændige ansøgte 16 godkendelser. Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229): Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og Habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, hhv. fuglebeskyttelses- og habitatområder (samlet betegnet som internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura2000-områder). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområderne. EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige fremmes. Derfor er Favrskov Kommune internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Udpegningsgrundlag opdateres som udgangspunkt hvert 6. år og kan ses på 62

63 Anlæg Nærmeste Natura 2000-område er område 229, Bjerreskov og Haslund skov, der ligger 6,2 km NNØ fra anlægget. Udbringningsarealer Ingen af de ansøgte udbringningsarealer ligger indenfor områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste Natura 2000-område er område 229, Bjerreskov og Haslund skov, der ligger 5 km NNØ for nærmeste udbringningsareal. Arealerne afvander ikke til dette. Ingen udbringningsarealer ligger således mindre end 100 meter fra et Natura 2000-område. Udbringningsarealer vurderes dog at have mulig udsivning til vandløb, der afvander til et nedstrøms Natura 2000 område. Dette beskrives særskilt under afsnit Fjord og Hav. 7 naturtyper Anlæg Anlægget ligger meter fra nærmeste 7 overdrev og den beregnede merdeposition af ammoniak fra stald og lager til 7 arealet er beregnet til 0,017 kg N/Ha. Grænseværdien på 0,5 kg N/ha/år (1 landbrug > 75 DE udover ansøger) er overholdt. De pågældende overdrev vurderes dermed ikke at blive påvirket som følge af ammoniakemmission fra anlægget. Udbringningsarealer Bedriften har udbringningsarealer 11-0, 13-0, 15-0, 44-0a, 44-0b og 33, beliggende inden for bufferzone I og II i forhold til 7 arealer (bilag 7). 3 beskyttet natur: Der er foretaget en gennemgang af arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, beliggende i forbindelse med anlægget og udbringningsarealerne. Kommunens registrering er opgraderet i forbindelse med sagen i Miljøportalens arealinfo. Udbringningsarealernes placering i forhold til naturarealerne fremgår af bilag 8 Anlæg Der er beregnet ammoniakdeposition til tre naturarealer beliggende indenfor meter fra anlægget. B-målsat, surt overdrev (id.2085) 470 meter vest for anlægget Ammoniakdepositionen er her beregnet til at være 0,397 kgn/ha/år som merdeposition og 1,407 kgn/ha/år som samlet deposition. Det beskyttede og B-målsatte overdrev vurderes som et surt overdrev med en tålegrænse på kg N/ha/år (jævnfør Ammoniakmanualen). Gennemsnitsdepositionen af kvælstofkomponenter i Favrskov Kommune er 14 kg N/ha/år, i De seneste depositionsberegninger kan ses på hjemmesiden: Da arealet er højt målsat og den nedre tålegrænse for surt overdrev er overskredet, vurderes det at 7 bufferzone- grænseværdierne skal følges, selv om det pågældende overdrev ikke er 7-naturtype. Jævnfør: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3. Merbelastningen må ikke overskride følgende grænser: 0,3 kg N pr. hektar ved mere end 2 brug (mere end 1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger), 63

64 0,5 kg N pr. hektar ved 2 brug (1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger) og 0,7 kg N pr. hektar ved 1 brug (husdyrbruget der ansøger) Eftersom der er 1 husdyrbrug > 75 DE udover ansøger selv, er grænsen ift. tilladt merbelastning sat til 0,5 kg N. Eftersom denne værdi ikke er overskredet vurderes det pågældende overdrev ikke at blive påvirket som følge af den ansøgte udvidelse. De beskyttede og B-målsatte moser har en tålegrænse på kg N/ha/år (jævnfør Ammoniakmanualen). Gennemsnitsdepositionen af kvælstofkomponenter i Favrskov Kommune er 14 kg N/ha/år, i De seneste depositionsberegninger kan ses på hjemmesiden: Umiddelbart 20 m syd for anlægget er et større moseområde (id.2092) Ammoniakdepositionen er her beregnet til at være 2,771 kgn/ha/år som merdeposition og 7,997 kgn/ha/år som samlet deposition. Moseområdet er besigtiget august 2005 og B-målsat. Området er et højstaudesamfund med næsten monokulturelle bestande af tagrør, rørgræs, høj sødgræs, kær star og stor nælde med pilesump langs med Knudstrup Bæk. B-målsat mose (id.2050) 1000 meter nord for anlægget. Ammoniakdepositionen er her beregnet til at være 0,063 kgn/ha/år som merdeposition og 0,227 kgn/ha/år som samlet deposition. Mosen ligger i tilknytning til eng (id.1931) og er besigtiget juni 2009, hvor den var under tilgroning. Der blev fundet bjørneklo der skal bekæmpes. Derudover blev der bl.a. fundet: skov angelik, eng kabbeleje, skov kogleaks, kær padderok, blågrå siv, kær snerre, stiv star, top star, sværtevæld, kærtidsel og trævlekrone. Merdepositionen fra anlægget er temmelig høj på mosen (id.2092) beliggende 20 m syd for anlægget. Den pågældende mosetype vurderes ud fra artssammensætningen at have en høj tålegrænse. Det er Favrskov Kommunes vurdering at mosen ikke påvirkes væsentligt trods det at den nedre tålegrænse er overskredet med ca. 1,8 kgn/ha/år, til i alt 16,8 kgn/ha/år inklusiv baggrundsbelastningen. Mosen er ved en tidligere udvidelsessag (Århus Amt journr ) vurderet til at have en tålegrænse på 20 kg N/ha/år. Mose (id.2050). Her er nedre tålegrænse ikke overskredet. Udbringningsarealer Ammoniakpåvirkningen fra udbringningsarealerne er reguleret via generelle regler, hvor der bl.a. er krav om nedfældning på sort jord og græsmarker i bufferzonerne frem til 1/1 2011, hvorefter kravet dækker alle steder, også udenfor bufferzonerne. Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde, er i udpræget grad et lokalt fænomen. Selv i worst case vil der indenfor 100 meter fra markkanten højst være en merpåvirkning på 1 kg N/ha/år. I normale tilfælde er merpåvirkningen højst 1kg N/ha/år indenfor en afstand på meter fra markkanten. Den reelle påvirkning vil afhænge af praksis i det enkelte år (Ifølge Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009, genfremsendt med Nyhedsbrev Husdyrgodkendelse nr.6, d ). Hvis kommunen vurderer, at udbringning af husdyrgødning vil medføre en væsentlig påvirkning af tilgrænsende naturområder, som er følsomme overfor ammoniak kan kommunen stille yderligere krav om f.eks. nedfældning inden for en vis afstand af naturområdet eller fastsætte en randzone, hvor husdyrgødning ikke må udbringes. Ved nedfældning vurderes der ikke at være randpåvirkninger større end 1 kg N/ha 64

65 (Ifølge Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009, genfremsendt med Nyhedsbrev Husdyrgodkendelse nr.6, d ) De beskyttede og B-målsatte enge og moser har en tålegrænse på kg N/ha/år (jævnfør Ammoniakmanualen). Gennemsnitsdepositionen af kvælstofkomponenter i Favrskov Kommune er 14 kg N/ha/år, i De seneste depositionsberegninger kan ses på hjemmesiden: De pågældende naturtyper vurderes ud fra tålegrænse og baggrundsbelastning ikke at være særlig følsom overfor ammoniak som følge af udbringning af husdyrgødning på nærliggende arealer. 7.6 Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Miljøteknisk redegørelse Kommunen har gennemgået eksisterende viden og har kendskab til forekomst af odder i Granslev Å. Derudover er der konstateret en selvreproducerende bestand af bækørred, der er en rødlistet art. Der er ikke kendskab til Bilag IV-arter på eller i tilknytning til udbringningsarealerne. Kommunens bemærkninger og vurdering I henhold til 7 og 11 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek nr. 408 af 1. maj 2007) er der indført en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV. Bilag IV-arter Knudstrup Bæk, Houlbjerg Bæk, øvre og nedre løb, tilløb til Granslev Å og Garver Bæk løber til Granslev Å, hvor der er konstateret odder. De væsentligste trusler mod odderen i forbindelse med landbrugssager vurderes at være rydning langs vandløb, næringsstoftilførsel til vandløbene samt forstyrrelser i form af larm og menneskelig aktivitet og fjernelse af større uforstyrrede våde naturområder. Andre sjældne arter Arterne flodlampret og stavsild (Alosa fallax) er en del af udpegningsgrundlaget for Randers Fjord. Det er uvist om disse findes i Granslev Å systemet. Derimod er der konstateret en selvreproducerende bestand af bækørred, der en rødlistet art. Hvis de generelle lovbestemte regler for næringsstofudbringning overholdes, vurderes anvendelsen af de ansøgte arealer ikke at påvirke gunstig bevaringsstatus for de ovenfor nævnte bilag IV-arter og øvrige sjældne arter. Det vurderes, at udvidelsen ikke vil påvirke gunstig bevaringsstatus for bilag IV-arter og andre sjældne arter i Lilleåsystemet eller arter i Habitatområdet ved Randers Fjord. Som grund for vurderingen forudsættes det at de stillede vilkår i godkendelsen overholdes, samt de generelle regler for etablering af dyrkningsfrie bræmmer, samt håndtering udbringning af husdyrgødning overholdes. Af særlig betydning er desuden en hurtig reaktion og hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af gylleuheld. 65

66 I forbindelse med i øvrigt lovlige driftsændringer, der ikke kræver tilladelser, godkendelser m.m. efter anden lovgivning, er det lodsejers eget ansvar at sikre sig at driftsændringer ikke skader bilag IV-arters yngle- og rasteområder. For yderligere oplysninger henvises til hæftet: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder som kan downloades på eller Fredede fortidsminder m.v. Miljøteknisk redegørelse Der er registreret beskyttede sten- og jorddiger i forbindelse med flere af udbringningsarealerne (bilag 8). Kommunens bemærkninger og vurdering Sten- og jorddiger er beskyttet af Museumslovens 29a, og må derfor ikke ødelægges eller indgå i udbringningsarealer. Kommunerne indberetter til Kulturarvsstyrelsen, hvis der findes uoverensstemmelser mellem seneste udgivelse af temalaget: beskyttede sten- og jorddiger, der er tilgængelige i Miljøportalen og luftfoto. Det er Kulturarvsstyrelsen der jf. ansvarsaftalen om data, skal ajourføre temalaget. En indberetning til Kulturarvsstyrelsen er således ikke nødvendigvis et udtryk for en overtrædelse, men en uoverensstemmelse i temalaget. Det er Kulturarvsstyrelsen der er myndighed på Museumsloven og behandler eventuelle overtrædelser. Der må ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på gravhøje eller indenfor en afstand af 2 meter fra dem i henhold til Museumslovens 29 f. Der må endvidere ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor 100 m fra gravhøje, med mindre kommunen giver dispensation hertil i henhold til 18 i Naturbeskyttelsesloven. Der er ikke registret uoverensstemmelser i forbindelse med gennemgang af arealer. 7.8 Konsekvensvurdering Det påhviler Favrskov Kommune konkret at vurdere om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr. 408 af 01/05/2007) (Habitatbekendtgørelsen). I henhold til habitatbekendtgørelsen må der ikke gives tilladelse m.v., der kan indebære, at yngle- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter beskadiges eller ødelægges. I de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Der er foretaget en konsekvensvurdering af om den ansøgte produktionsændring vil medføre forringelse af levesteder for Bilag IV-arter og/eller indvirke negativt på Natura 2000-områder. Indtil yderligere oplysninger om Vand- og Natura 2000 planerne foreligger, vurderer Kommunen, at under forudsætning af de stillede vilkår overholdes, at udvidelsen ikke vil forringe områdets naturtyper. Det 66

67 vurderes ligeledes, at arternes levesteder ikke vil forringes eller at udvidelsen vil medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af. 67

68 8. Bedst tilgængelige teknik (BAT) Miljøteknisk redegørelse Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbrugslovens 12 sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. husdyrbrugslovens 19, nr. 1, og 23, nr. 1, og sikre sig, at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. husdyrbrugslovens 19, nr. 2. Det bemærkes, at kravet om BAT er uafhængigt af, om produktionen vil påvirke særligt sårbare områder væsentligt eller ej. Ansøger skal udarbejde en redegørelse for anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT) inden for områderne: Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning Management (godt landmandskab) Mange BAT tiltag, som er beskrevet i BREF-dokumentet, som EU udgav i 2003 for svin og fjerkræ, er allerede indarbejdet i de generelle regler på landbrugsområdet i Danmark. Et velkendt BAT-krav er f.eks. kravet om mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab. Udover BREF skal kommunens vilkår om BAT tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser. Kravet om BAT gælder for både eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller udvidelse. Ansøgers BAT redegørelse er vedlagt som bilag 9. Kommunens bemærkninger og vurderinger I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT: et fuldspaltet gulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle, et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler med hældende vægge og et vakuumsystem et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder Ifølge Dansk Svineproduktion er de 2 sidstnævnte staldtyper hollandske typer, som ikke har fundet udbredelse herhjemme. Der bliver etableret vakuumsystem til håndtering af gylle i de nye stalde. Hvor ofte hyppig fjernelse er, er ikke nærmere defineret i BREF. I staldene udsluses gyllen ca. hver 2. uge. 68

69 Ansøger har fravalgt at etablere luftrensning, da det vurderes ikke at være proportionalt med miljøgevinsten. Ammoniakfordampningen fra anlægget nedsættes i stedet ved hjælp af gyllekøling i de nye staldbygninger. Der er fravalgt naturlig ventilation, som ikke forbruger energi. Løsningen er fravalgt, da det ikke passer sammen med det valgte staldsystem samt forøget risiko for sygdomme i besætningen. Management: I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi- og ressourceforbrug samt forbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere at have procedurer for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gødskning af markerne korrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Ansøger har redegjort for anvendelsen af blandt andre disse tiltag Favrskov Kommune har med baggrund i ansøgers redegørelse for staldindretning, foder, opbevaring/ behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi og management samt redegørelse for fravalg vurderet, at det ansøgte lever op til niveauet for BAT for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse med de vilkår, der er stillet i denne godkendelse. BAT vurderingen omfatter også de eksisterende stalde. 9. Alternative løsninger og 0-alternativet Hvis der ikke meddeles godkendelse til det ansøgte projekt fortsættes den nuværende produktion. Produktion af slagtesvin på dybstrøelse vil fortsætte, ved dybstrøelse er der en større ammoniakfordampning end der er fra spaltegulve. Det er kommunens vurdering at den valgte løsning er den bedst mulige for denne ejendom. 69

70 10. Generelle forhold 10.1 Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Knudstrupvej 26 Favrskov Kommune godkender i henhold til 12, stk. 2 i Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr. 2c, 4a, 8 og 7 Knudstrup By, samt 5z Granslev By, Granslev på adressen Knudstrupvej 26, 8870 Langå. Miljøgodkendelsen omfatter anlægget og produktionen på Knudstrupvej 26 (CHR nr ). Godkendelsen er betinget af at vilkårene under afsnit 2 overholdes. Ud over ejendommen på Knudstrupvej 26 ejer ansøger også Hammelvej som drives under samme CVR-nummer. På Hammelvej ingen produktion. Fra produktionen på Hammelvej 168 overføres der årligt svinegylle svarende til 81,76 DE til Knudstrupvej 26. CHR-nummer på Hammelvej 168: Den nuværende produktion drives på baggrund af screeningsafgørelse samt tilladelse til produktionen fra 14. januar I forhold til den tidligere meddelte afgørelser og tilladelser er forudsætningerne for de miljømæssige vurderinger ændret, der er ikke identitet mellem det hidtil godkendte anlæg og det ansøgte projekt og den eksisterende produktion ikke kan adskilles fra den ansøgte udvidelse/ændringen. Tilladelse kan derfor ikke meddeles, som en revurdering af eller tillæg til den tidligere miljøgodkendelse. Med ikrafttræden af lov nr om miljøgodkendelse foretages VVM-vurdering og miljøgodkendelse som en samlet godkendelse og vurdering. Denne nye miljøgodkendelse træder i kraft den dato den meddeles. Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug 1 og i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug 2 samt i vejledningen om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 3 og habitatbekendtgørelsen 4 d.v.s. forhold af betydning for det eksterne miljø. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr.1486 af 04/12/ Bekendtgørelse om tilladelse mv. af husdyrbrug, nr. 294 af 31/03/ Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (dec. 2006) samt supplement (dec. 2007). 4 Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj

71 Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. Godkendelsen omfatter udelukkende ejendommens erhvervsdel og forholdet til husdyrbrugslovgivningen. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Såfremt ejer eller driftsherre af bedriften Knudstrupvej 26, 8870 Langå ønsker at udskifte de eksisterende arealer der modtager gylle med nye arealer, er der pligt til at meddele kommunen om udskiftningen. Kommunen skal herefter foretage en vurdering af om udskiftningen kan ske i henhold til 15 i godkendelsesbekendtgørelsen for mindre sårbare arealer eller om der skal udarbejdes en ny 16 godkendelse for modtagers arealer på særlige vilkår. Ejer eller driftsherre har pligt til at ansøge kommunen om at foretage udvidelser af produktionen og ændringer i anlæggets udformning, såfremt disse afviger fra de givne oplysninger, der fremgår af miljøgodkendelsen. Kommunen skal herefter vurdere om de ønskede ændringer udløser krav om et tillæg til miljøgodkendelsen efter godkendelsesbekendtgørelsens 12 stk. 3. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Henvendelsen skal ske til Favrskov Kommune, Natur og Miljø og skal indeholde oplysninger om den nye ejers navn, adresse, produktionens CHR nr. og den nye bedrifts CVR. nr. Oplysninger om udskiftning af arealer skal være kommunen i hænde før planårets begyndelse d.v.s. senest den 1. august Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Favrskov Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at vilkårene for miljøgodkendelsen overholdes. Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen frem til august Egenkontrolvilkår er dog undtaget fra denne beskyttelse. Favrskov Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at vilkårene for miljøgodkendelsen overholdes. 71

72 10.4 Revurdering af miljøgodkendelse Tilsynsmyndigheden skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt at ændre vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter denne godkendelsesdato, d.v.s. i Herudover skal en 12 godkendelse tages op til revurdering i tilfælde af, at forurening fra ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges, eller der er skabt teknisk mulighed for at nedbringe emissionerne betydeligt eller andre forhold nævnt i husdyrgodkendelseslovens 40. Det samme er tilfældet, hvis der sker væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik således, at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Det skal bemærkes, at tilsynsmyndigheden altid kan revidere vilkårene i en godkendelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Vilkår for revurdering af 16 godkendelser meddeles som påbud efter husdyrgodkendelsesloven 39 og Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato, dvs. bygninger skal være taget i brug, og den første del af det ansøgte dyrehold sat ind. Såfremt godkendelsen ikke har været helt udnyttet i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud, og så bortfalder den del, der ikke har været udnyttet Offentliggørelse For-offentlighed Ansøgningen om miljøgodkendelse har været offentliggjort i Favrskov Posten den 2. juni 2010 med frist for modtagelse af kommentarer 30. juni Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt et udkast til afgørelse, når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen ikke modtaget nogen bemærkninger. Høring Udkast til miljøgodkendelse blev 4. august 2010 sent til høring hos naboer og skønnede parter i sagen jf. forvaltningslovens 19, ansøger selv og en række organisationer og private personer, samt personer og organisationer, der har anmodet herom. Der var en frist på 6 uger frem til og med den 16. september

73 Der er indkommet bemærkninger til udkastet fra ansøger, Moesgaard Museum, samt Danmarks Naturfredningsforening, lokal afdeling Favrskov. Moesgaard Museum har oplyst, at der måske kan ligge ikke registrerede fortidsminder på anlæggets areal. For at sikre, at bygherre ved et jordarbejde ikke standses af arkæologiske fund, der er beskyttet af Museumslovens 27, anbefaler Moesgård Museum, at man forud for jordarbejde foretager en Arkæologisk prøvegravning af arealet. Da arealet er under m2 stort, bekoster Moesgård Museum en sådan undersøgelse. Disse oplysninger er videregivet til ansøger. Bemærkningerne fra DN Favrskov omhandlede uheld, landskab, BAT, naturarealer, grundvand, samt fosfor og kvælstof, samt habitatdirektivet. De indkomne bemærkninger fra DN har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i udkastet til afgørelsen. Bemærkninger fra ansøger og konsulent omhandlede vilkår til landskab og krav om jordvold, samt enkelte faktuelle fejl. De faktuelle fejl er rettet. Overordnet set har de indkomne bemærkninger ikke givet anledning til væsentlige rettelser i udkastet til afgørelsen eller til kommunens vurderinger. Der er dog foretaget rettelser af faktuelle fejl, enkelte forbedringer i formulering af vilkår, samt sletning af irrelevante vilkår: Af de 2 næsten enslydende vilkår og 2.6.2, er vilkår slettet og bibeholdt. Vilkår og er skrevet sammen til et vilkår. Krav om sensor er taget ud af ansøgningen og vilkår skrevet om Vilkår om nedfældning af separering på plane arealer i vintersæd er slettet. Dette vilkår er ikke relevant for den pågældende sag, da der ikke anvendes separeret gylle. Formulering af vilkår er forbedret I forhold til kommunens vilkår til jordvolde omkring gyllebeholdere skal det dog præciseres: Favrskov kommune har været på besigtigelse 17. september Ud fra besigtigelsen vurderes det, at et eventuelt brud på en af gyllebeholderne, vil medføre afstrømning til sydvest ned mod nærliggende mose og vandløb. For at sikre mod eventuelt gylleudslip er der behov for at opsætte en vold. En placering af en vold dæmning, langs med den eksisterende markvej (ca. 40 meter syd for eksisterende gyllebeholder) vil give en tilstrækkelig beskyttelse. (se nedenstående skitse). 73

74 Det blev vurderet, at volden skal have en længde på ca. 100 meter, eller svarende til den beskyttelse der er nødvendig, for at lavningen i terrænet, sammen med volden kan tilbageholde den overjordiske volumen fra den største af gyllebeholderne. Højden af volden vil variere, da den vil komme til at fungere som en dæmning hen over højdekurverne mellem 32 meters kurven (se skitse). Der må ikke forefindes dræn indenfor det område, der afsættes som sikring til tilbageholdelse af et eventuelt udslip. Offentliggørelse af godkendelsen Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Favrskov Posten onsdag den 29. september 2010 med en klagefrist på 4 uger - d.v.s. onsdag den 27. oktober inden arbejdstidsophør kl Godkendelsesdatoen er den 29. september Klagevejledning Godkendelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrloven, kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. inden den 27/ påklages til Miljøklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort ved annonce Favrskov Posten 29. september Klageberettiget er ansøger, miljøministeren, de klageberettigede organisationer, samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald jf. husdyrgodkendelseslovens 84, 85, 86 og 87. Eventuel klage stiles til Miljøklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, men indsendes 74

75 skriftligt til Favrskov Kommune, Skovvej 20, 8382 Hinnerup eller pr. mail til som herefter videresender klagen med sagens akter. Det ansøgte er ikke omfattet af Husdyrlovens 38 og 40 om forbud og påbud, eller 22 og 27, stk. 1. nr. 3 og stk. 2 om placering i det åbne land uden tilknytning til eksisterende byggeri, jf. Husdyrlovens 80 og 81 stk. 3. Etableringen af det nye staldanlæg sker ikke i forbindelse med en eksisterende bygningsmasse. En evt. klage har derfor ikke opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene (søgsmål), jf. Husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Med venlig hilsen Sagsbehandler Lone Andersen-Lind 75

76 Udkast til afgørelse er fremsendt til kommentering inden meddelelse af godkendelsen til følgende: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Miljøministeren: Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, E-post: [email protected] Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. E-post: [email protected] Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg, E-post: [email protected] Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, [email protected] Ansøger: Esben Christiansen, Knudstrupvej 26, 8870 Langå Ansøgers konsulent: Anne Kirkegaard, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg [email protected] - Naboer, (fundet ud fra beregning af konsekvensområde for det ansøgte dyrehold på ejendommen) Geert F Honnens de Lichtenberg, Bidstrupvej 1, Granslev, 8870 Langå (ejer af Knudstrupvej 25 & Røde Møllevej 1) Jens Bastrup Rasmussen, Knudstrupvej 30, Granslev, 8870 Langå Ema Lerche, Knudstrupvej 24, Granslev, 8870 Langå Kjeld Enggaard, Knudstrupvej 28, Granslev, 8870 Langå Ejere af forpagtet jord, som ikke står under naboer : Montra Hotel A/S, Eksportvej 7, 8870 Langå (ejer af Eksportvej 9, 8870 Langå) Lennart Steen Jensen, Granslevbyvej 9, 8870 Langå Poul Heiberg Petersen, Jens Juhls Kaj 24, 7900 Nykøbing M (ejer af Granslevbyvej 27, 8870 Langå) Søren Nylykke Koch, Granslevbyvej 32, 8870 Langå Niels Ove Christensen, Houlbjergvej 33, 8870 Langå Peter Ravn Jensen, Houlbjergvej 37 a, 8870 Langå Poul Marius Andersen, Knudstrupvej 12, 8870 Langå Aage Andersen, Knudstrupvej 14, 8870 Langå Lennart Udengaard, Sognevej 25, 8870 Langå Tilknyttede 16 Erik Ring, Hammelvej 172, Houlbjerg, 8870 Langå Anders Christen Obel, Haxholmvej 80, Hagsholm, 8870 Langå Tage Fisker, Haxholmvej 84, Hagsholm, 8870 Langå Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, [email protected]. Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. E-post: [email protected] Aktive Fritidsfiskere i Danmark v. Leif Søndergård, Søvejen 6, 7860 Spøttrup. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, [email protected]. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postboks 2188, 1017 København K, [email protected]. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, E-post: [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov. E-post: [email protected] Danmarks sportsfiskerforbund. Lokalafd. v. Kim Keblovzski, Bavnbakken 32, 8361 Hasselager E-post: [email protected] Friluftsrådet, lokalafdeling, Lars Andersen, Skolevej 21, 8870 Langå, [email protected] Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, [email protected]. Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaegade 1, 7100 Vejle, [email protected]. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post: [email protected] Dansk Botanisk Forening, Att._Jyllandskredsen, Heidi Brixen, Vestre Tinggade tv, 8000 Århus C Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. [email protected] 76

77 11. Lovgrundlag og vejledninger Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 294 af Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen: Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (dec. 2006) samt supplement (dec. 2007). Naturbeskyttelsesloven nr af Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj Bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer herunder særligt: Bekendtgørelse nr. 717 af 02/07/2009 om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 23 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr

78 12. Bilag BILAG 1. Baggrund for habitatvurderingen BILAG 2. Uddrag af Miljøstyrelsens Notat om Sædskifter og referencesædskifter af BILAG 3. Uddrag af olietankbekendtgørelsen BILAG 4. Transportruter BILAG 5. Husdyrgodkendelseslovens 7-arealer, Naturbeskyttelseslovens 3- arealer og Museumslovens 29a, beskyttede sten- og jorddiger indenfor 1000 meter fra anlægget. BILAG 6. Placering af udbringningsarealer BILAG 7. Udbringningsarealer og Husdyrgodkendelseslovens 7-arealer BILAG 8. Udbringningsarealer og naturbeskyttelseslovens 3-arealer, vandløb og Museumslovens 29a beskyttede sten- og jorddiger. BILAG 9. Ansøgers BAT redegørelse 78

79 Bilag 1 Baggrund for habitatvurderingen Basisanalyserne for Randers Fjord har vist, at Randers Fjord og Grund Fjord er i risiko for ikke at opfylde vandmiljømålene i Årsagen hertil er især en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Fra Uggelhuse og til udmundingen i Hevring Bugt indgår Randers Fjord som en del af Natura 2000 områder (EF-habitatområde nr. 14, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11). Fra Mellerup og udad er fjorden en del af EF-fuglebeskyttelsesområdet nr. 15 og Ramsarområde nr. 11. Fra Grund Fjord er Randers Fjord en del af EF-habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Randers Yderfjord er derfor under international beskyttelse pga. dets bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter og specielle naturtyper. Målsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. I henhold til 7 og 8 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), samt habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal der i forbindelse med tilladelser og godkendelser efter husdyrloven foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000 områder, herunder habitatområde væsentligt. Såfremt dette er tilfældet, kan der ikke meddeles tilladelse/godkendelse til det ansøgte. Tidligere EU-domstolsafgørelser Af overordnet betydning for kommunens administration af husdyrgodkendelsesloven i forhold til habitatdirektivet findes der bl.a. følgende domstolsafgørelser. Waddenzee-dommen fra EF af 7. september 2004 i sag C-127/02 bl.a. refereret i flere nyere Miljøklagenævnsafgørelse efter husdyrgodkendelsesloven se f.eks. MKN af 27. februar Hjertemuslingedommen fra EF-domstolen i forbindelse med sag C-127/02 af 7. september Favrskov Kommune anvender disse principielle afgørelser i forbindelse med administration efter husdyrgodkendelsesloven. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde 14 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er bl.a. habitatnaturtyperne Flodmundinger (1130), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), samt Kystlaguner og strandsøer (1150). Lige uden for fjorden optræder habitatnaturtyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), samt Større lavvandede bugter og vige (

80 For alle 5 habitatnaturtyper fremgår det af DMUs rapport Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EFhabitatdirektivets 8 marine naturtyper at eutrofiering har negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg bugt er et stort antal fuglearter. Af DMU s rapport Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektiv og fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektiv fremgår det, at forudsætningen for gunstig bevaringsstatus for arterne knopsvane og lysbuget knortegås er, at der findes store bevoksninger af bundvegetation inden for fuglebeskyttelsesområdet. For arterne gravand, edderfugl, sortand og fløjlsand, som lever af bunddyr primært blåmuslinger er det en forudsætning for gunstig bevaringsstatus, at der findes store områder med blåmuslingebanker og anden bundlevende fauna. Alle de nævnte arter indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Miljøtilstanden i Randers Fjord er sårbar, da forekomsterne af rodhæftet vegetation af havgræs og ålegræs er meget lille. Øget tilførsel af næringsstoffer med afstrømningen via vandløbene fra Favrskov Kommune kan medføre øget vækst af enårige grønalger og epifyter. Masseopblomstring af enårige alger er uønsket, da algerne skygger for blomsterplanter, som vokser på bunden, og derved får disse planter dårligere vækstbetingelser. Hyppigt tilbagevendende iltsvind og enkeltstående kraftige eutrofieringsbetingede iltsvind har en negativ effekt på bundvegetation og bundfauna på kort sigt. For ålegræssets vedkommende har kraftige iltsvind en negativ effekt på lang sigt pga. skyggevirkningen fra masseopblomstringen af alger. Det nuværende eutrofieringsniveau og yderligere tilførsel af næringsstoffer til Randers Fjord vurderes således, at kunne være til skade for EF-fuglebeskyttelsesområdet, idet gunstig bevaringsstatus for de nævnte fuglearters vedkommende ikke kan sikres. Basisanalyserne Ifølge basisanalyserne lå husdyrtætheden i Gudenåens opland på 0,8 DE/ha i Eksempel: For et svinebrug med et harmonikrav på 1,4 DE/ha vil nitratklasse II f.eks. svare til et husdyrtryk på 0,91 DE/ha og nitratklasse III til et husdyrtryk på 0,7 DE/ha. For et kvægbrug med et harmonikrav på 1,7 DE/ha vil nitratklasse II f.eks. svare til et husdyrtryk på 1,1DE/ha og nitratklasse III til et husdyrtryk på 0, 85 DE/ha. Det vil således kun være arealer indplaceret i nitratklasse III, hvor der samlet set måske vil blive tale om et fald i husdyrtrykket i forhold til udgangspunktet for basisanalyserne. I hele Gudenåens opland findes der kun arealer indplaceret i nitratklasse III helt ud til Randers Fjord i Nord Djurs Kommune. Årsvariationer på N og P udledning til Randers Fjord (tallene for 2005 stammer fra basisanalyserne og tallene for 2004 og 2006 er oplyst af MC Århus). År Tons N Tons P

81 Vand og naturplaner Staten udarbejder i øjeblikket forslag til Vand- og Naturplaner i henhold til vandrammedirektivet. Indtil Vand- og Natura 2000 planerne foreligger, skal kommunen inddrage den tilgængelige viden om naturog miljøtilstanden i sagsbehandlingen med henblik på at undgå at etablering eller ændringer af et husdyrbrug give anledning til en miljøpåvirkning, der vil indebære en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene ikke kan sikres eller genoprettes. Indtil Vand- og Natura 2000 planerne foreligger, har kommunerne pligt til at sikre, at der ikke sker en forringelse af habitatområdet, jf. habitatbekendtgørelsen. Når Vand- og Natura 2000 planerne efter miljømålsloven foreligger, erstatter disse de beskyttelsesniveauer der er fastlagt i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, Bilag 3. Kommunen ser derfor primært på merpåvirkningerne, idet den nedbringelse af næringsstofudledningen, der er nødvendig for sikring af gunstig bevaringsstatus først er kendt, når Vand- og Naturplanerne foreligger. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at nogle af miljøgodkendelserne muligvis skal tages op til revurdering, når disse planer foreligger. Dette vil dog afhænge af hvilke andre metoder og tiltag, der iværksættes med henblik på nedbringelse af næringsstofudledningen til Randers Fjord inden udgangen af Begrundelse for skærpelse af kravene i forhold til Favrskov Kommunes indplacering i nitratklasse 0 For Favrskov Kommune er der ikke fastlagt nitratklasser til en generel beskyttelse af habitatområdet imod udledning af fosfor og kvælstof, jf. husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau. Hele kommunens arealer er således indplaceret i nitratklasse 0. Det er Favrskov Kommune vurdering, at der ikke findes faglig dokumentation for at nitratklasserne i deres nuværende omfang og udformning reelt medvirker til et fald i den samlede kvælstofudledningen til f.eks. habitatområdet ved Randers Fjord. Det reelle husdyrtryk er forskelligt fra harmonikravet (1,4 DE /ha eller 1,7 DE/ha) i mange vandoplande. For eksempel lå husdyrtætheden i Gudenåens opland på 0,8 DE/ha i 2005 ifølge basisanalyserne. Citat: Husdyrtætheden er 0,8 DE/ha (beregnet i forhold til det samlede blokareal), hvilket er lidt større end landsgennemsnittet på 0,7 DE/ha. Husdyrproduktionen er fordelt på 57 % svin, 40 % kvæg og 3 % anden produktion. Kilde: Nitratklassificeringen er baseret på reduktioner i husdyrtrykket i forhold til harmonikravet. Det er Favrskov Kommunes vurdering at nitratklasserne skal baseres på det faktiske husdyrtryk i oplandet til Randers Fjord for at kunne få den tilsigtede effekt. Samtidig åbner nitratklassificeringen op for at det er muligt at udvide fra 0 DE/ha til fuld harmonitryk i områder med nitratklasse 0 uden regulering, hvis en kommune alene følger husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau. 81

82 Tabel: Oversigt over nitratklassers betydning for tilladt husdyrtryk. Nitratklasse: 0 II III Svinebrug 1,4 0,91 0,7 Kvægbrug 1,7 1,1 0,85 I praksis vil det kun være arealer indplaceret i nitratklasse III, hvor der samlet set måske vil blive tale om et fald i husdyrtrykket (afhængig af forholdet i mellem brugstyper), i forhold til udgangspunktet for basisanalyserne. I hele Gudenåens meget store opland findes der kun arealer indplaceret i nitratklasse III helt ud til Randers Fjord. Der er således meget velbegrundede årsager til at antage, at den nuværende nitratklassificering ikke sikrer gunstig bevaringsstatus af Randers Fjord. Det er Favrskov Kommunens vurdering, at nitratklasse 0 og II tværtimod vil kunne være med til at øge næringsstofudledningen til habitatområdet. Det er samtidig Favrskov Kommunes vurdering, at arealerne i Favrskov Kommune er langt mere sårbare end der berettiger en indplacering i nitratklasse 0. Årsagen er, at Favrskov Kommune består af mange vandløbsnære arealer med kun få indskudte søer med en naturlig rensende effekt, og at Favrskov Kommune samtidig er beliggende på den næstsidste del af Gudenåens udløb til Randers Inderfjord og Allingå s udløb til Grund Fjord. Nogle af kommunens arealer afvander via Tange Sø til Randers Inderfjord. I nitratklassekortet er der regnet med 30 % kvælstofreduktion for alle søer og 2 % reduktion for vandløb uanset vandløbets længde. Kvælstof-reduktionen i Tange Sø er af Gl. Århus Amt f.eks. tidligere vurderet til at ligge på omkring 20 %. Nitratklassificeringen bygger desuden på meget store oplande, hvilket gør at klassificeringen ikke er egnet til de konkrete vurderinger, som der i henhold til habitatdirektivet bestemmelser skal foretages. I 2. version af nitratklassekortet er der tilsyneladende ikke foretaget en kvalitetssikring af data fra gammel Århus Amt for Favrskov Kommune. Gl. Århus Amt regnede med reduktionsfaktorer på 35 % - 65 % for Favrskov Kommune. Ovenstående indikerer, at arealerne i Favrskov Kommune burde være indplaceret i nitratklasse II eller III. For meget vandløbsnære arealer kan reduktionen i visse tilfælde være tæt på nul eller omkring de 2 % reduktion, som sker i vandløbene. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at der under henvisning til Waddenzee-dommen fra EF domstolen af 7. september 2004 i sag C-127/02, ikke er anvendt bedste videnskabelige viden i forbindelse med fastsættelse af kravene til reduktion af husdyrtrykket i forbindelse med nitratklassificeringen, idet oplysninger om husdyrtrykket i Randers Fjords opland fra basisanalyserne ikke er anvendt, og alle data om reduktionsforholdene fra de gamle amter ikke er medtaget i DMUs kvælstofreduktionskort. Det er samtidig Favrskov Kommunes vurdering, at der under henvisning til Waddenzee-dommen foreligger tilstrækkelig sandsynlighed eller risiko for, at nitratklassificeringen i den nuværende form kan have skadelige virkninger på habitatområdets integritet - dvs. udpegningsgrundlaget. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at der under henvisning til hjertemuslingedommen er en direkte sammenhæng imellem næringsstofudledning fra den enkelte mark og næringsstofbelastningen af habitatområdet ved Randers Fjord og at der ikke uden rimelig tvivl kan fastslås at nitratklassificeringen i den nuværende form ikke er til skade for habitatområdet. 82

83 På baggrund af usikkerheden omkring de faktiske kvælstofreduktioner i Favrskov Kommune, samt den manglende anvendelse af det faktiske husdyrtryk i oplandet til Randers Fjord i nitratklassificeringen, er det Favrskov Kommunes vurdering, at der jf. hjertemuslingedommen skal anvendes forsigtighedsprincippet i forbindelse med de vurderinger, der skal foretages efter habitatdirektivets bestemmelser. Favrskov Kommune anvender derfor den potentielle udledning af kvælstof fra projektet, og den potentielle merudledning af kvælstof i vurderinger efter habitatdirektivets bestemmelser. Herved skærpes vurderinger i forhold til Randers Fjord til fordel for sikring af gunstig bevaringsstatus af habitatområdet. Dette er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Favrskov Kommune skal på baggrund af ovenstående enten skærpe kravene til kvælstofudledningen til Randers Fjord i forhold til det generelle beskyttelsesniveau eller meddele afslag, jf. 11 stk. 1 og 5 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om miljøgodkendelse af husdyrbrug. 83

84 Bilag 2 Uddrag af Miljøstyrelsens sædskiftenotat Notat om Sædskifter og referencesædskifter af

85 85

86 Bilag 3 Uddrag af olietankbekendtgørelsen Olietankbekendtførelsen: Bek. Om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines nr. 259 af 23/ Generelt Virksomheden skal senest 4 uger før etablering af et anlæg meddele Favrskov Kommune, hvornår anlægget etableres. Sammen med meddelelsen fremsendes en beskrivelse af anlægget samt skitse over anlæggets mulige placering på ejendommen. Virksomheden skal desuden fremsende kopi af tankattest eller overensstemmelseserklæring og eventuel dokumentation for anlæggets tæthed umiddelbart efter etableringens færdiggørelse. Virksomheden skal sikre, at det etablerede anlæg og tilhørende rørsystem er typegodkendt. Rumfanget af de enkelte tanke skal være under liter. Følgende anlæg under l må ikke tages i brug til opbevaring af olieprodukter: 1) Anlæg, der har været anvendt til opbevaring eller opsamling af andet end olieprodukter. 2) Anlæg, der har været anvendt til opbevaring af olieprodukter, som kræver opvarmning for at kunne transporteres. 3) Nedgravede anlæg, der er sløjfet. Ved etablering af et anlæg skal virksomheden sikre, at følgende krav er opfyldt: Anlægget må ikke placeres inden for en afstand af 50 m fra indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg og 25 m fra andre boringer og brønde, hvorfra der indvindes drikkevand. Afstandskravet omfatter ikke overjordiske, indendørs anlæg under 6000 l, med overjordiske rørsystemer, der ikke er indstøbte eller indmuret. Pejlehuller og mandehuller skal være let tilgængelige. Påfyldnings- og udluftningsrør skal fremføres vandret eller med fald mod tanken og skal være afsluttet med hætte eller dæksel. Udluftningsrør skal være ført mindst 50 cm over terræn. Krav til etablering, som er anført på tankattesten. Der skal være monteret en afspærringsanordning umiddelbart ved tankudløbet. Tanken skal opstilles på et jævnt og varigt stabilt underlag. Der skal på tanken være monteret overfyldningsalarm. Overfyldningsalarmen skal være placeret, så den kan registreres ved påfyldningsrøret. Ståltanke skal på en konstruktion være hævet over underlaget, således at inspektion af bunden kan finde sted. Afstand fra tanken til væg eller anden konstruktion skal være mindst 5 cm. 86

87 For anlæg med tankudløb, skal der være monteret en afspærringsordning umiddelbart ved tankudløbet. Tanke tilsluttet fyringsanlæg For etablering af anlæg under l tilsluttet fyringsanlæg til bygningsmæssig opvarmning med en indfyret effekt på højest 120 KW gælder følgende: 1) Sugerøret skal være enstrenget. 2) Sugerøret skal udføres typegodkendte rør. 3) Sugerøret skal på overjordiske tanke være påmonteret en afspærringsanordning (ventil) ved overgangen mellem tank og sugerør eller, hvis tankens konstruktion ikke muliggør dette, på sugerøret så tæt som muligt på forbindelsen til tanken. 4) Sugerøret skal afsluttes ved oliefyret med en smeltesikringsventil. 5) Sugerør, som fremføres overjordisk og som ikke er indstøbt, skal være forsvarligt understøttet med rørbærere. Olieafluftere, filtre og lignende komponenter skal være forsvarligt fastmonteret. 6) Påfyldningsrør og udluftningsrør skal være fremført med fald mod tanken, afsluttet med henholdsvis aflåseligt standard-påfyldningsdæksel og standard-udluftningshætte. 7) Udluftningsrør skal være ført mindst 50 cm over terræn. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at ejeren den der etablerer anlægget, fremsender dokumentation eller en skriftlig bekræftelse af, at ovenstående krav er overholdt. Egenkontrol og vedligeholdelse af tankanlæg Hvis virksomheden konstaterer eller får begrundet mistanke om, at anlægget er utæt, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Hvis virksomheden ikke ejer ejendommen, skal virksomheden også underrette ejeren. Desuden skal virksomheden straks træffe foranstaltninger, der kan bringe en eventuel udstrømning til ophør, fx ved tømning af anlægget. Hvis der under påfyldning af en tank eller maskine sker udstrømning af olieprodukter, herunder spild, der ikke umiddelbart kan fjernes, skal virksomheden straks underrette tilsynsmyndigheden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe akutte uheld. Spild, der umiddelbart kan fjernes, skal bortskaffes efter kommunens anvisning. Virksomheden skal sikre, at anlægget er i en sådan vedligeholdelsestilstand, at der ikke foreligger en åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand, herunder må der ikke forefindes væsentlige synlige tæringer af tank, rørsystem eller understøtningen af tanke. Virksomheden skal endvidere sikre, at anlægget står på et varigt stabilt underlag. Virksomheden skal foranledige, at de nødvendige reparationer af anlægget finder sted. Reparation af en tank skal udføres af en særlig sagkyndig. Det udførende firma skal udlevere dokumentation for det udførte arbejde til virksomheden. Virksomheden skal opbevare et eksemplar af tankattesten eller overensstemmelseserklæringen, tillæg til tankattesten, udarbejdede tilstandsrapporter, og dokumentation for udførte reparationer. Virksomheden skal sikre, at krav om vedligeholdelse, anvendelse m.v., som fremgår af tankattesten eller øvrige attester, overholdes. 87

88 Sløjfning af anlæg (tank med tilhørende rørsystem) Hvis brugen af et anlæg varigt ophører, skal virksomheden sløjfe anlægget. Ved sløjfning af anlæg skal eventuelt restindhold i anlægget fjernes og anlægget skal fjernes. Alternativt kan påfyldningsstuds og udluftningsrør afmonteres, og tanken afblændes, således at påfyldning ikke kan finde sted. Virksomheden skal senest 4 uger efter sløjfningen fremsende en meddelelse til tilsynsmyndigheden om, at anlægget er sløjfet, samt oplysninger om de trufne foranstaltninger. Olietankene skal sløjfes indenfor følgende sløjfningsterminer: Enkeltvæggede plasttanke, skal sløjfes senest 25 år efter fabrikationsåret. Dobbelttvæggede plasttanke, skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret. Ståltanke, som er typegodkendt med indvendig korrosionsbeskyttelse ved belægning eller offeranode, skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret Øvrige ståltanke skal sløjfes senest 30 år efter fabrikationsåret 88

89 Bilag 4 Transportruter 89

90 Bilag 5 Natur inden for meter fra anlægget Husdyrgodkendelseslovens 7-arealer, Naturbeskyttelseslovens 3- arealer og Museumslovens 29a, beskyttede sten- og jorddiger indenfor 1000 meter fra anlægget. 90

91 Bilag 6 Placering af udbringningsarealer 91

92 Bilag 7 Udbringningsarealer og Husdyrgodkendelseslovens 7-arealer 92

93 Bilag 8 Natur, vandløb, samt sten og jorddiger ved udbringningsarealer Naturbeskyttelseslovens 3-arealer, vandløb og Museumslovens 29a beskyttede sten- og jorddiger. Kort 1 93

94 Kort 2 Kort 3 94

95 Kort 4 Bilag 9 Ansøgers BAT- redegørelse Management: Den daglige drift af ejendommen drives efter princippet et godt landmandskab, og ansvarlig driftsledelse, således at anlægget giver mindst mulig miljøbelastning og færrest gener for omgivelserne. Markdriften søges tilrettelagt således, at udvaskningen af næringsstoffer minimeres og overfladisk afstrømning undgås. Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der med faste intervaller gennemgår bedriften. Der er fast dyrlægeaftale. Fodersammensætningen og foderstrategi evalueres og tilpasses løbende nyeste viden. Der tages videst muligt hensyn til naboer ved udspredning af gylle. Alle svin tilses minimum 1 gang dagligt. Ansatte har modtaget instruktion og vejledning om lovgivning vedrørende beskyttelse af svin. Ansatte bliver efteruddannet efter behov. Dyrevelfærdsmæssige forhold i besætningen bliver håndteret i overensstemmelse med dansk lovgivning præciseret i Egenkontrolprogram for dyrevelfærd. Pattegrise fravænnes ikke, før de er mindst 28 dage gamle. (Pattegrise kan dog fravænnes soen indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til stalde/ sektioner med alt ind - alt ud drift.) Hvis det er nødvendigt at regulere hjørnetænderne på pattegrisene, sker dette ved slibning indenfor grisenes første 3 levedøgn. Hvis der foretages halekupering, foretages dette inden for dyrets levedøgn, og maksimalt ½ af halen må bortkuperes. 95

96 Ved søer med skuldersår niveau 1 og 2 gives der forebyggende behandling. Søer med begyndende skuldersår niveau 3 bliver straks placeret i sygesti og behandlet. Søer med skuldersår niveau 4 forefindes ikke i besætningen. Svinene holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Egenkontrol: Der føres logbog til kontrol af flydelaget på gyllebeholderne. Gødningsbeholderne følger reglerne for kontrol min. hvert 10 år. De to gyllebeholdere er fra henholdsvis 2003 og Den beholder der er bygget i 1994 gennemgik beholderkontrol i 2004, den anden gyllebeholder er endnu ikke 10 år og har derfor ikke gennemgået beholderkontrol. En gang årligt udarbejdes Gødnings- og husdyrindberetning samt Mark og gødningsplaner, begge dele anvendes til dokumentation af husdyrholdets størrelse og forbrug af gødning. Foder Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring. I nudrift er der derfor ikke indtastet oplysninger, hvorved beregner på baggrund af normtal. Der anvendes fasefodring på bedriften, for at opnå en bedre udnyttelse af foderet. Ved fasefodring anvendes flere blandinger for bedre, at ramme grisenes aktuelle behov for næringsstoffer i en bestemt periode. Fasefodring til slagtesvin vil sige, at der anvendes to eller flere blandinger til slagtesvineperioden. Fordelene ved fasefodring kan være lavere foderpris, mulighed for brug af skåneblandinger til de mindste grise og reduceret udskillelse af fosfor og kvælstof. Ulemperne ved fasefodring er bl.a. øgede investeringsomkostninger til foderanlæg, krav til driftslederen om at skifte blanding på det rigtige tidspunkt. Foderet tilsættes fytase, ved at anvende fytase i foderet kan der opnås en bedre fosforudnyttelse og samtidig reduceres udledningen af fosfor via gødningen til miljøet. Fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger til svin er ofte lav, hvorved fosfor udskilles via gødningen. Den primære årsag til den lave fordøjelighed er, at op til 80 procent af fosfor i olie/proteinholdige frø og korn er bundet som fytat, hvilket er vanskeligt at fordøje for svin. Det er derfor nødvendigt, at enzymet fytase er tilstede for, at den fytatbundne fosfor bliver tilgængelig for grisen. Der tilsættes normal dosis svarende til 300 FTU eller 500 FYT. Foderet har et fosfor- og råproteinindhold indenfor de vejledende niveauer i BAT-foder (jf. BREF). Staldindretning I de to nye tilbygninger (farestald og løbe-drægtighedsstald) etableres der gyllekøling. Gyllekøling er en godkendt BAT-teknologi til sænkelse af ammoniakfordampningen. Gyllekølingsanlægget forventes at reducere ammoniakfordampningen med 25 % og med en driftstid på 8760 t/år er det generelle ammoniakkrav overholdt. De eksisterende stalde er indrettet med delvis spaltegulv. I en af slagtesvinestaldene er der % delvis spaltegulv, hvilket er bedre end referencestaldsystemet. Den stald, hvor slagtesvinene går på dybstrøelse nedlægges. Forbrug af vand og energi For at leve op til kravene om BAT, og, hvor det ikke findes, referencedokumentet fra EU for de bedst anvendelige teknikker (BREF), er der opmærksomhed på energi forbrug og management på ejendommen. Ejer er opmærksom på, at virksomhedens energikrævende installationer og materiel holdes opdateret ved jævnlig opmærksomhed og relevante eftersyn, så der er fokus på forbruget. 96

97 Der bruges energisparepære i farestalden, derudover anvendes lysstofrør i staldene. Alle lamper rengøres jævnligt. I alle staldafsnit renholdes og vedligeholdes ventilationsanlæggene løbende. Efter hvert hold søer (i farestald) og slagtesvin vaskes ventilatoren i staldafsnittene sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Al ventilation er frekvens og temperaturstyret og med minimumsventilation, dette sikre at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og minimere samtidig el-forbruget. Vandforbruget minimeres ved at der bruges drikkenipler over fodertruget. Dermed opsamles det vand, der spildes og der anvendes kun præcis det drikkevand grisene tapper. For ikke at bruge mere vand end nødvendigt og samtidig få en effektiv rengøring, anvendes højtryksrenser, når staldene rengøres. Vandforbruget kontrolleres løbende, ca. én gang hver måned. Staldene kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. Korn opbevares i gastæt silo og dermed spares energiforbruget til korntørring. Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Udbringningsarealerne ligger tæt på ejendommen, og kørslen bliver derfor minimal. Der bliver i forbindelse med udvidelsen etableret gyllekøling, der bevirker at forbruget at fyringsolie, i fremtidig drift bliver lig nul. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Udbringning Reglerne for udkørsel vil blive overholdt. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder i weekend og på helligdage) udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle) krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha krav til efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede 97

98 afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Udkørsel med nedfælder, tager endvidere en del længere tid. En nedfælder, har typisk 6-8 m rækkevidde, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 m rækkevidde. Alternative løsninger I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT: et fuldspaltet gulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle, et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler med hældende vægge og et vakuumsystem et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder Ifølge Dansk Svineproduktion er de 2 sidstnævnte staldtyper hollandske typer, som ikke har fundet udbredelse herhjemme. Der bliver etableret vakuumsystem til håndtering af gylle i de nye stalde. Hvor ofte hyppig fjernelse er, er ikke nærmere defineret i BREF. I staldene udsluses gyllen ca. hver 2. uge. Der bliver ikke etableret luftrensning, da det vurderes ikke at være proportionalt med miljøgevinsten. Ammoniakfordampningen fra anlægget nedsættes ved hjælp af gyllekøling i de nye staldbygninger. Ud over BREF og BAT-byggebladene er der s beregninger. Systemet kommer til den konklusion, at ammoniakreduktionskravet er overholdt. Ammoniakreduktionskravet er politisk vedtaget og indarbejdet i 0-alternativ Hvis der ikke meddeles godkendelse til det ansøgte projekt fortsættes den nuværende produktion. Produktion af slagtesvin på dybstrøelse vil fortsætte, ved dybstrøelse er der en større ammoniakfordampning end der er fra spaltegulve. 98