Vandforsyningsplanlægning Orienteringsmøde 2018 Lise Højmose Kristensen
Vandsamarbejderne
Takster og regulativer Vandværkets takster skal være i overensstemmelse med regulativet Tag udgangspunkt i normalregulativet
Persondata Den nye persondataforordning er trådt i kraft den 25. maj! Materiale på Danske Vandværkers hjemmeside med trin for trin vejledninger Personhenførbare data? Hvor må oplysninger opbevares? Oplysningspligt? Hvilke oplysninger må I have? Personfølsomme data?
Brandhanerne I år føres der tilsyn med brandhanerne i landområde I har igen mulighed for at melde brandhaner ind, som I ønsker nedlagt (Placering af brandhanen, hvorfor bør den sløjfes, tilstand, længde på stikledning, prisoverslag) Claes Molin: e-mail: cdm@nobr.dk; tlf: 20476429 Jan Nedza: e-mail: jne@nobr.dk; tlf: 40883748 Afregning skal ske samlet, og husk det rigtige EAN-nr.
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Status: Indsatsplaner for 95 % af vandmængden fra almene vandværker Reviderede planer for Hvorup, samt Hammer Bakker og Tylstrup kommer i høring til efteråret. Indsatsplan for Kongerslevområdet er under udarbejdelse Indsatsplan for Nibe-området afventer kortlægning fra Staten
Kontrolprogrammer og nye fund af pesticider Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelsen trådte i kraft den 27. oktober 2017. Forenkling og implementering af EU-regler om kontrol af drikkevand i drikkevandsdirektivet.
Væsentlige ændringer i forhold til kontrolprogrammer Vandforsyningers primære kontrolsted for drikkevand flyttes til forbrugerens taphane. Justeringer af hvilke parametre der skal kontrolleres, og med hvilken hyppighed de skal kontrolleres.
Udarbejdelsen af kontrolprogrammerne er baseret på: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg og Status: Kontrolprogrammer sendt til 93 almene vandværker
Prøvesteder Forbrugers taphane: (efter kort udskylning, som når vandet anvendes) Bekendtgørelsen siger, at kvalitetskravene for vand skal overholdes på det sted inden for en bygning eller en virksomhed, hvor det tappes fra vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand. Ledningsnet: For at kontrollere, at der ikke sker forurening i ledningsnettet. (hos forbruger efter længere udskylning) Afgang værk: Boringer: For at efterprøve vandbehandlingens og lagringens funktion For at sikre kendskab til grundvandets kvalitet, jf. bekendtgørelsen.
Prøvetagning og analyse Programmet er baseret på 6 forskellige prøvetyper: A parametre (lille pakke med bl.a. mikrobiologiske parametre, som tages forholdsvis hyppigt) B parametre (øvrige parametre, der i bekendtgørelsen er kvalitetskrav for) C Boringskontrol D Radioaktivitetsparametre E Kontrol afgang vandværk F Kontrol ledningsnet Udtagning af prøver og analyse af parametre skal foretages af akkrediteret laboratorium. Prøverne skal indberettes til Jupiter. Eventuelle egenkontroller bør indberettes som procesvand.
Hyppighed Hyppigheden for kontrolprøverne afhænger af vandværkets indvindingsmængde, og er fastsat i bekendtgørelsen for de første fire kontrolprøver A-D.
Hyppighed Kontrol for nitrit ved afgang fra vandværk med mindst samme hyppighed som B parametrene. Fastsat hyppigheden for hele E kontrolprøven (afgang vandværk) til det samme som B prøven. Hyppigheden for F kontrol på ledningsnettet er sat til hyppigheden af A prøven. Hurtig afklaring af evt. forurening ved forbruger eller vandværk?
Høring Har vandværket kontrolleret, at de anvendte oplysninger om Vandværket er korrekte. Mulighed for forurening gennem ledningsnettet: Har I ledninger, der går gennem kendte forurenede områder? I kan finde forurenede områder (kortlagte grunde) på dette link https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distri bution Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklage nævnet. Hvis ja, er ledningerne gennem disse områder af særlig diffusionstæt materiale? Har vandværket indført kvalitetssikringssystem jf. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg?
Høringssvar fra vandværker Vedr. first flush -prøver: Det giver ikke mening at tage first flush -prøver! Miljøstyrelsen: Vandforsyningers primære kontrolsted for drikkevand flyttes til forbrugerens taphane for at opnå større direktivnærhed. Aalborg Kommune har forsøgt at påvirke lovgivningen i forbindelse med høringsfasen i forhold til at undlade at tage prøven for gruppe A parametre som en first flush, dog uden held. Disse first flush - prøver siger ikke noget om den bakteriologisk kvalitet i ledningsnettet, og derfor har vi samtidig sat prøver fra ledningsnettet ind i kontrolprogrammet ( flush prøver). De lovpligtige first flush prøver, som skal tages hos forbrugeren kan give anledning til falske forureningssager og merarbejde. Når der også tages flush prøver (tages efter vandet har løbet) kan en evt. forureningssag hos forbrugeren hurtigt lukkes ned.
Høringssvar fra vandværker Vedr. prøvetagningsadresser De første 10 vandværker blev bedt om at indsende plan for prøvetagningsadresser. Pga. flere vandværkers høringssvar ændrede Aalborg Kommune denne praksis Tillid i stedet for kontrol: Det er ikke nødvendigt, at kontrolprogrammerne indeholder konkrete adresser for prøvetagningssteder ved forbrugerne. I stedet er der indarbejdet retningslinjer for prøvetagningsadresser, som vandværkerne skal følge. Det fremgår således i afgørelsen om kontrolprogrammerne at: Vandværket skal planlægge vandprøvetagningen, så prøvetagningsadresserne ændres over tid, således det sikres, at hele forsyningsområdet er dækket ind inden for en årrække. Vandværket kan have en række faste kontrolsteder, som alle over en årrække besøges. Det er vigtigt, at prøvetagningsadresser med potentielt ringere vandkvalitet (fx yderst i ledningsnettet og i sommerhusområder) indgår i kontrolprogrammet, så vandforsyningen over tid har udtaget vandprøver, der repræsenterer alle vandkvaliteter af tappet vand ved forbrugernes haner.
Kontrolprogram - eksempel
Kontrolprogram - eksempel
A-parametre
B-parametre
B-parametre forsat
E Kontrol ved afgang vandværk
F Kontrol på ledningsnettet
Kontrol ved brud, renoveringsarbejder m.v.
Kontrolprogrammets varighed Kontrolprogrammet gælder 5 år, medmindre: Vi vurderer, at det er miljø- eller sundhedsmæssigt nødvendigt at foretage revision inden da. I indstiller et nyt kontrolprogram til godkendelse inden da. Efter 5 år skal kontrolprogrammet og risikovurderingen revideres, så vidt muligt efter indstilling fra jer.
Tiltag til at forebygge forurening udover kontrolprogrammet Kontrolprogrammet skal indeholde andre tiltag end kontrolmålinger i forsyningsanlægget til at efterprøve, om foranstaltninger til begrænsning af risiciene for menneskers sundhed i vandforsyningsanlægget fungerer effektivt, jf. bek. Vandværker > 17.000 m 3 /år: Ud over kontrolmålingerne i vandforsyningssystemet, anses et kvalitetssikringssystem som krævet på almene vandforsyninger for at være dækkende for den efterprøvning af foranstaltninger til begrænsning af risici med hensyn til menneskers sundhed, som kræves efter bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vandværker < 17.000m 3 /år: Et vandværk bør foretage regelmæssigt eftersyn og vedligehold af rentvandstanke/indvindingsboringer og passende sikkerhedsforanstaltninger ved renoveringsarbejder. Vandværker kan anvende inspektionsskemaer til kontrol af værkets rentvandsbeholdere, således forureningsrisikoen ved rentvandsbeholdere minimeres. På Aalborg Kommunes hjemmeside fremgår to inspektionsskemaer https://www.aalborg.dk/business/miljoe-energi-og-affald/kontrol-af-rentvandsbeholdere.
Midler til at afbøde risiko for menneskers sundhed Kontrolprogrammet for et forsyningsanlæg skal indeholde forholdsregler til at mindske eller afværge risiko for forurening, jf. bek. Dette forstås som forholdsregler, der skal tages i brug i ekstraordinære situationer med akut sundhedsfare. Hvis vandværket har en opdateret beredskabsplan, der svarer til det beskrevne om en vandforsynings beredskabsplan i Miljøstyrelsens beredskabsvejledning, vurderer Aalborg Kommune, at det opfylder kravet om, at kontrolprogram skal indeholde midler til at afbøde risiko for menneskers sundhed. Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/2002 om Planlægning af beredskab for vandforsyningen
Parametrene og prøveudtagningshyppighederne kan fraviges, det kræver en risikovurdering
Prøveudtagningshyppigheden kan reduceres
Nye pesticider Inden for det sidste års tid: Desphenyl-chloridazon 1,2,4-triazol DMS (N,N-dimethylsulfamid) Nogle er med i analysepakken for pesticider og andre kommer snart med i pakken. Så I får ikke et nyt kontrolprogram, når der kommer et nyt pesticid med i analysepakken.
Desphenyl-chloridazon Nedbrydningsprodukt af moderstoffet chloridazon, der i dag er forbudt i Danmark. Ukrudtsmiddel, der tidligere har været anvendt i produktionen af roer, rødbeder og løg. Desuden fundet ved fyldpladser, gartnerier, vaskepladser og påfyldningspladser. 1,2,4-triazol Nedbrydningsprodukt der stammer fra en række forskellige svampemidler af typen azolfungicider Andre kilder til stoffet, da det har været anvendt som nitrifikationshæmmer, og det kan endvidere dannes fra azol-lægemidler.
DMS (N,N-dimethylsulfamid) Kan være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i en række frugter fra jordbær over tomat til frugttræer samt i prydplanter som sprøjtemiddel. Hertil kommer en anvendelse som bejdsemiddel i roefrø til eksport.
Fund af Desphenyl-chloridazon i Aalborg Kommune Antal vandværker/kil depladser Nibe 19 2/0 Sejlflod 9 3/0 Hals 5 5/0 Aalborg ex. AFV 40 26/7 AFV 11 10/5 Antal vandværker/kildepladser (analyseret/påvist) *Opgørelsen er for analyser af desphenyl chloridazon pr. 1.jan. 2018. Opgørelsen er lavet på vandværk/kildepladsniveau. For nogle vandværker/kildepladser er der kun udtaget afgang vandværk eller i boringskontrol.
Kontakt uden for åbningstid: Uden for normal arbejdstid kan vandværket kontakte Aalborg, Vand A/S driftsvagt på tlf. 77 43 91 50. Opdatering af kontaktoplysninger: Ændringer bedes hurtigst muligt sendt til miljoeplan@aalborg.dk.
Revision af Aalborg Kommunes vandforsyningsplan Orienteringsmøde for almene vandværker i Aalborg Kommune 14. juni 2018
Revision af vandforsyningsplan Revision af Vandforsyningsplanen fra 2013, fordi: Følge udviklingen i kommunens vandforsyning Ny lovgivning Revision af administrationsgrundlag Digital plan Revision i hver byrådsperiode
Revision af vandforsyningsplan Foreløbig tidsplan: Opstart i foråret 2018 Inddragelse af vandværker via Vandplanudvalget samt kontaktgruppemøder i løbet af 2018 Politisk behandling samt offentlig høring i 3. og 4. kvartal 2019 Ny vandforsyningsplan vedtaget ultimo 2019
Revision af vandforsyningsplan Foreløbige emner vi arbejder med i vandforsyningsplanen: Vandindvindingsstrategi ressourceopgørelse, herunder natur/vandløbskonflikter, teknisk vand m.v. Forsyningsstrategi rent vand i det åbne land, rensning af vand m.v. Administrationsgrundlag/retningslinjer for myndighedsbehandling Grundvandsbeskyttelse og forsyningssikkerhed
Målsætninger: Status på opfølgning af vandforsyningsplan 2013 Udvidet kontrol af vandkvalitet, herunder inspektion af eventuel rentvandstank Sikring af anlæg og boringer med alarmer Etablering af vandværkshjemmeside Beredskabsplaner
Status på opfølgning af vandforsyningsplan 2013 Målsætninger: Grundvandsbeskyttelse ved deltagelse i grundvandssamarbejde Forsyningssikkerhed i Nibe-området og Hals-området (2009)