KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Direktionssekretariatet NOTAT 19. september 2017 Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter Sagsbehandler Sune Clausen I alle danske kommuner må der forventes en tæt sammenhæng mellem anlægsudgifter og befolkningstilvæksten. Med andre ord bruger de danske kommuner derfor flere penge på bl.a. at etablere nye anlæg, når befolkningen i kommunerne stiger. Anlægsudgifterne indeholder dog også den mere omfattende vedligeholdelse af eksisterende anlæg, samt selvfølgelig nye anlæg til eksisterende borgere. Der forventes derfor ligeledes en tæt sammenhæng mellem antallet af indbyggere i kommunerne og anlægsudgifter. Med udgangspunkt i disse faktorer kan der opstilles en simpel lineær regressionsmodel, hvor den gennemsnitlige sammenhæng mellem disse faktorer i de danske kommuner kan estimeres. Data bygger på gennemsnittet for perioden 2012-2017, da udsving i enkelte år dermed vil påvirke modellen i mindre grad. Regressionsanalysen bekræfter overordnet ovenstående hypotese med en positiv signifikant sammenhæng mellem befolkning, befolkningstilvækst og anlægsudgifter, jf. tabel 1. Modellen predikterer, at hvis en kommune har en befolkning på 100.000 personer og en befolkningstilvækst på 1.000 personer i et år, bør deres anlægsudgifter ifølge modellen være ca. 400 mio. kr. 1 for at svare til gennemsnittet blandt de danske kommuner. Direktionssekretariatet 1 100.000*0,0022+1.000*0,18=400 Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1 1599 København V EAN nummer 5798009800299
Tabel 1. Lineær sammenhæng mellem anlægsudgifter, befolkning og befolkningstilvækst i kommuner, mio. kr. Befolkning ( Virkning på anlægsudgifter pr. person) Befolkningstilvækst ( Virkning på anlægsudgifter pr. person) Parameterestimat 0,0022 0,18 Anm: Det er antaget, at en befolkning på 0 og en befolkningstilvækst på 0 medfører 0 kr. i anlægsudgifter. Modellen er estimeret via lineær OLS. Alle estimater er signifikant på et 5 pct. niveau. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger I 1. kvartal 2018 forudser Danmarks Statisik, at Københavns Kommune vil have en befolkning på 613.645 samt en befolkningstilvækst på 11.164 personer sammenlignet med 1. kvartal 2017. Ifølge model 3 ovenfor bør anlægsudgifterne i Københavns Kommune derfor være 3,333 mia. kr. I 2018 er der budgetteret med anlægsudgifter på 3,358 mia. kr. i Københavns Kommune fra indberetningen til KL d. 21/8, og de har derfor budgetteret med ca. 25 mio. kr. mere end modellen tilsiger. Især Odense og Aarhus Kommune har i 2018 budgetteret med væsentligt højere anlægsudgifter end modellen tilsiger. De har budgetteret med anlægsudgifter på hhv. 888 mio. kr. og 1,886 mia. kr., mens givet deres befolkning og befolkningstilvækst kun burde have budgetteret med hhv. 745 mio. kr. og 1,486 mia. kr. Omvendt har eksempelvis Aalborg og Roskilde Kommune budgetteret for lidt givet deres befolkning og befolkningstilvækst 2. Sammenhæng med statsligt anlægsloft Samlet set tilsiger modellen, at kommunerne i Danmark bør bruge ca. 19,3 mia. kr. på anlægsudgifter i 2018. Det er dermed 2,3 mia. kr. over den udmeldte statslige anlægsramme i 2018 på 17 mia. kr. Modelværdierne vil derfor skulle nedskrives så de samlet set rammer 17 mia. Givet de nedskrevne modelværdier er der fortsat en række kommuner, der har budgetteret med lavere udgifter og de samlede anlægsudgifter er derfor kun på 15,7 mia. kr. Derfor opskrives de kommunerne, der nu ligger over deres ny modelværdier værdi med 1,3 mia. kr., så det statslige anlægsloft rammes. Denne fremgangsmåde fortsættes derefter indtil ingen kommuner har en modelværdi, der ligger over deres budgetterede værdi. Fremskrivning Modellen kan med befolkningsfremskrivningen anvendes til at indikere hvordan anlægsudgifterne kan forventes at udvikle sig fremadrettet i de enkelte kommuner. 2 I Bilagstabel B.1 indgår resultater for alle kommuner. Side 2 af 7
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Fremskrivningen indikerer, at anlægsudgifterne fremadrettet bør aftage i Københavns Kommune, jf. figur 1. Det skyldes først og fremmest, at befolkningstilvæksten ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at aftage fra ca. 11.000 personer om året i 2018 til ca. 6.000 personer i 2030 i Københavns Kommune. Figur 1. Fremskrivning af anlægsudgifter for Københavns Kommune Mio. kr. 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Mio. kr. 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Anlægsudgifter model Realiseret anlægsudgifter Anm: År 2017 og 2018 i realiserede anlægsudgifter er budgettal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Følsomhedsanalyse I nogle kommuner har der de senere år været en negativ befolkningsudvikling, hvilket potentielt kan øge anlægsudgifterne eksempelvis som følge af sammenlægninger m.m. En sådan effekt vil skabe skævhed i resultaterne fra modellen. Der er derfor estimeret yderligere en model, hvor befolkningstilvæksten er opdelt i to nye variable med kommuner med hhv. positiv og negativ befolkningstilvækst. Resultaterne af estimationen bekræfter hypotesen, da modelparameteren er negativ, jf. tabel 2. Det betyder at en faldende befolkningstilvækst medfører øgede anlægsudgifter. Modelparameteren er dog ikke signifikant og hypotesen kan derfor ikke bekræftes analytisk set. Som udgangspunkt vil modellen ovenfor fortsat give et mere retvisende billede af sammenhængen mellem befolkningsvæksten og anlægsudgifterne. Tabel 2. Lineær sammenhæng mellem anlægsudgifter, befolkning og befolkningstilvækst i kommuner, mio. kr. Model 3 med opdelt Befolkning ( Virkning på Positiv befolkningstilvækst Negativ befolkningstilvækst ( anlægsudgifter pr. ( Virkning på Virkning på anlægsudgifter person) anlægsudgifter pr. person) pr. person 0,0018 0,20-0,15 Side 3 af 7
befolkningstilvækst Anm: Det er antaget, at en befolkning på 0 og en befolkningstilvækst på 0 medfører 0 kr. i anlægsudgifter. Modellen er estimeret via lineær OLS. Signifikante variable på 5 pct. niveau er markeret med fed. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Side 4 af 7
Bilagstabel B.1. Reelle og predikterede anlægsudgifter på baggrund af modellen samt gennemsnitlig befolkningstilvækst fordelt på kommuner Budgetterede Predikterede anlægsudgifter, Overbudgettering Gennemsnitlig anlægsudgifter, 2018 2018 (mio. kr.) (mio. kr.) befolkningstilvækst (mio. kr.) 2012-2017 (pct.) København 3.358 3.333 25 9,7 Frederiksberg 359 404-45 4,8 Dragør 53 43 10 4,4 Tårnby 100 158-58 4,5 Albertslund 71 70 1 0,1 Ballerup 245 127 118 0,5 Brøndby 150 150 0 4,4 Gentofte 241 258-17 4,1 Gladsaxe 290 272 18 5,3 Glostrup 65 87-23 4,1 Herlev 106 138-32 6,8 Hvidovre 156 202-46 4,7 Høje-Taastrup 220 192 28 4,5 Ishøj 88 124-36 7,7 Lyngby-Taarbæk 158 177-19 3,7 Rødovre 157 144 13 4,4 Vallensbæk 28 68-40 7,8 Allerød 73 75-2 3,7 Egedal 150 132 18 3,0 Fredensborg 138 135 3 2,4 Frederikssund 216 131 85 1,6 Furesø 131 169-38 6,2 Gribskov 60 111-51 1,5 Halsnæs 89 95-6 0,6 Helsingør 278 180 98 1,5 Hillerød 139 178-40 4,0 Hørsholm 90 65 24 2,5 Rudersdal 189 156 33 2,8 Bornholm 152 50 103-3,9 Greve 120 193-73 4,1 Køge 202 229-27 4,9 Lejre 51 67-16 1,9 Roskilde 182 344-162 4,7 Solrød 76 78-2 4,7 Faxe 72 102-30 2,3 Guldborgsund 144 148-4 -1,1 Side 5 af 7
Holbæk 162 218-56 2,2 Kalundborg 140 117 23 0,2 Lolland 61 30 31-6,5 Næstved 139 250-111 1,9 Odsherred 61 88-27 1,2 Ringsted 93 121-28 3,3 Slagelse 182 245-63 2,0 Sorø 50 80-30 0,7 Stevns 66 76-10 2,9 Vordingborg 95 122-27 0,5 Assens 100 85 15-0,1 Faaborg-Midtfyn 147 117 30-0,5 Kerteminde 52 42 9-0,1 Langeland 10 16-7 -3,9 Middelfart 88 104-16 1,3 Nordfyns 71 68 3 0,4 Nyborg 125 95 30 2,1 Odense 888 745 143 4,7 Svendborg 115 144-29 -0,1 Ærø 46 2 43-6,9 Billund 130 60 70 1,0 Esbjerg 403 316 87 0,7 Fanø 0 10-9 2,9 Fredericia 180 137 43 1,3 Haderslev 142 123 19-0,3 Kolding 383 319 65 3,2 Sønderborg 192 125 67-1,7 Tønder 117 57 60-3,0 Varde 116 122-6 0,5 Vejen 131 90 41 0,1 Vejle 255 438-183 4,8 Aabenraa 168 119 49-1,0 Favrskov 225 127 98 1,7 Hedensted 63 128-65 1,1 Horsens 430 366 64 6,5 Norddjurs 55 100-45 0,6 Odder 65 64 1 2,7 Randers 213 329-116 2,5 Samsø 7 8-1 -4,2 Silkeborg 341 302 39 2,1 Skanderborg 160 220-60 4,1 Side 6 af 7
Syddjurs 124 87 37 0,5 Aarhus 1.886 1.486 401 6,7 Herning 300 276 24 2,4 Holstebro 302 167 136 1,7 Ikast-Brande 136 121 15 0,8 Lemvig 63 7 56-5,1 Ringkøbing-Skjern 117 114 3-1,5 Skive 135 75 60-2,3 Struer 50 21 29-3,4 Viborg 376 311 65 2,8 Brønderslev 50 95-45 1,0 Frederikshavn 120 122-2 -1,3 Hjørring 157 131 26-1,3 Jammerbugt 75 86-11 -0,1 Læsø 3 5-2 -5,5 Mariagerfjord 100 101-1 -0,9 Morsø 50 22 28-3,8 Rebild 86 92-6 1,7 Thisted 156 83 72-2,4 Vesthimmerlands 90 75 15-0,7 Aalborg 538 870-332 5,4 Anm: De forventede bruttoanlægsudgifter i 2018 er indberettet til KL 21. august 2017. Kilde: Egne beregninger og Danmarks Statistik Side 7 af 7