AURA Energi A.m.b.a. Bilag til valgregulativ Bestyrelsen Ved valg af medlemmer til AURA Energi A.m.b.a.s bestyrelse anvendes prioriteringsmetoden. Metoden indebærer, at der efter bestemmelserne i pkt. 7 i valgregulativet beregnes et fordelingstal på baggrund af antallet af gyldige stemmesedler. Stemmeafgivelsen foregår ved, at hver repræsentant på sin stemmeseddel anfører, hvilke kandidater vedkommende stemmer på, i prioriteret rækkefølge. Det beregnede fordelingstal anvendes herefter til at afgøre hvem der er valgt til bestyrelsen, idet der først optælles 1. stemmer, dernæst 2. stemmer og så fremdeles efter bestemmelserne i valgregulativets pkt. 8. Når alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter er fundet tælles ikke yderligere lavere prioriterede stemmer. Prioritetsmetoden er minoritetsbeskyttende, da kandidater, der opnår et antal stemmer svarende til eller større end det beregnede fordelingstal, som udgangspunkt er valgt til bestyrelsen. Dette bilag indeholder eksempler på hvordan mandatfordelingen bliver ved forskellige stemmetalfordelinger jf. prioriteringsmetoden i Valgregulativ Bestyrelse. Eksemplerne beskriver mandatfordelingen i de situationer, der oftest giver anledning til spørgsmål ved brug af prioriteringsmetoden. Situationerne er følgende: To eller flere kandidater får lige mange stemmer i alt efter optælling af 1. og 2. stemmer (1. og 2. prioritetsstemmer) To eller flere kandidater får lige mange stemmer i alt efter optælling af 1. og 2. stemmer, men fordelingen på 1. stemmer og 2. stemmer er ikke ens At en kandidat kan blive valgt på 2. stemmer, selv om andre kandidater har flere 1. stemmer, hvis kandidaterne ikke har nok 1. stemmer til at opnå fordelingstallet Efter optælling af 1. og 2. stemmer er flere kandidater over fordelingstallet end der er poster til i bestyrelsen Det er nødvendigt at optælle 1., 2. og 3. stemmer for at fordele bestyrelsesposterne Valgregulativets pkt. 8.8 kommer i anvendelse Ernst & Young P/S - Værkmestergade 25 - Postboks 330-8100 Aarhus C - CVR-nr. 30 70 02 28 EY Document Ref / Bilag til valgregulativet for bestyrelsen 24.04.2018.docx
Eksempel 1 Afgivne stemmer 99 Antal bestyrelsesmedlemmer der skal vælges 13 Fordelingstal 8 Antal kandidater der stiller op 20 Der skal vælges 13 bestyrelsesmedlemmer og repræsentanterne kan afgive op til 13 stemmer. Det er ikke et krav for at stemmesedlen er gyldig, at der afgives 13 stemmer. Optælling af samtlige stemmer viser følgende stemmefordeling mellem kandidaterne: Ovenstående totaloversigt over afgivne stemmer er medtaget for overblikket skyld, men den er ikke nødvendig for at afgøre, hvem der er valgt til bestyrelsen. I det følgende er vist hvordan optælling og resultatet af hvem der valgt til bestyrelsen gøres op iht. prioriteringsmetoden i Valgregulativ Bestyrelse Først tælles 1. stemmer. Optælling af 1. stemmer giver følgende: 2
Baseret på de afgivne 1. stemmer har kandidaterne BB, FF, HH, KK, NN, OO, QQ og RR opnået et antal stemmer svarende til eller højere end fordelingstallet. Kandidaterne dermed valgt til bestyrelsen. Efter optælling af 1. stemmer er der fundet 8 ud af 13 kandidater til bestyrelsen. For at finde de næste 5 kandidater tælles nu også 2. stemmer. Optælling af 1. og 2. stemmer giver følgende: 3
Kandidaterne CC, II, LL, PP, SS og TT har ved sammentælling af 1. og 2. stemmer opnået et samlet stemmetal over fordelingstallet. Idet der kun er 5 pladser tilbage skal det afgøres hvem af de 6 kandidater, som får de 5 pladser. Iht. Valgregulativ Bestyrelse pkt. 8.6 er kandidaten med flest medtællende stemmer er valgt. SS har med 9 stemmer flest af de 6 og bliver derfor valgt. De resterende kandidater CC, II, LL, PP og TT har fået lige mange stemmer nemlig 8. Ved stemmelighed fordeles posterne så kandidater med flest 1. stemmer er valgt iht. Valgregulativ Bestyrelse pkt. 8.7. Kandidat LL har 5 og dermed flest 1. stemmer. Kandidater II og TT har næst flest 1. stemmer med 4 hver. Der er nu kun én plads tilbage i bestyrelsen. PP er den af PP og CC der har flest 1. stemmer og det er dermed PP der får den sidste plads i bestyrelsen. Det bemærkes at kandidat EE ikke opnår valg selv om vedkommende har fået flere 1. stemmer end flere af de andre, der er valgt til bestyrelsen, hvilket skyldes at samlede antal stemmer i første omgang betyder mere end antal 1. stemmer, da kandidaten først skal opnå fordelingstallet før stemmerne prioritering får betydning. De valgte kandidater er BB, FF, HH, II, KK, LL, NN, OO, PP, QQ, RR, SS og TT. Som beskrevet i indledningen er den samlede stemmeoversigt underordnet for afgørelsen af valget idet valget er afgjort ved optælling af alene 1. og 2. stemmer. Så snart en kandidat er valgt er det ligeledes uden betydning hvor mange stemmer kandidaten har fået på lavere prioriteringer. 4
Eksempel 2 Afgivne stemmer 99 Antal bestyrelsesmedlemmer der skal vælges 13 Fordelingstal 8 Antal kandidater der stiller op 20 Der skal vælges 13 bestyrelsesmedlemmer og repræsentanterne kan afgive op til 13 stemmer. Det er ikke et krav for at stemmesedlen er gyldig, at der afgives 13 stemmer. Optælling af samtlige stemmer viser følgende stemmefordeling mellem kandidaterne: Ovenstående totaloversigt over afgivne stemmer er medtaget for overblikket skyld, men den er ikke nødvendig for at afgøre, hvem der er valgt til bestyrelsen. I det følgende er vist hvordan optælling og resultatet af hvem der valgt til bestyrelsen gøres op iht. prioriteringsmetoden i Valgregulativ Bestyrelse Først tælles 1. stemmer. Optælling af 1. stemmer giver følgende: 5
På baggrund af afgivne 1. stemmer er kandidaterne BB, FF, HH, KK, NN, OO, QQ og RR valgt, idet de alle har opnået et stemmeantal svarende til eller højere end fordelingstallet. Efter optælling af 1. stemmer er der fundet 8 ud af 13 kandidater til bestyrelsen. For at finde resterende næste 5 kandidater tælles nu også 2. stemmer. Optælling af 1. og 2. stemmer giver følgende: 6
Kandidaterne II og PP har som de eneste yderligere kandidater opnået fordelingstallet ved optælling af både 1. og 2. stemmerne. Kandidaterne II og PP er valgt til bestyrelsen. Efter optælling af 1. og 2. stemmer er der fundet 10 ud af 13 kandidater til bestyrelsen. For at finde de resterende 3 kandidater tælles nu også 3. stemmer. Optælling af 1., 2. og 3. stemmer giver følgende: 7
Ved optælling af 1., 2. og 3. stemmer er der yderligere 5 kandidater, som har opnået et stemmetal svarende til eller højere end fordelingstallet. Iht. Valgregulativ Bestyrelse pkt. 8.6 er kandidaten med flest medtællende stemmer er valgt. Kandidaten EE har med 15 stemmer flest af de 5 kandidater og er valgt til bestyrelsen. Kandidaterne AA, DD, SS og TT har lige mange stemmer, hvorfor kandidaterne med flest 1. stemmer er valgt. Kandidaterne SS og TT er mest flest 1. stemmer valgt. De valgte kandidater er BB, EE, FF, HH, II, KK, NN, OO, PP, QQ, RR, SS og TT. Som beskrevet i indledningen er den samlede stemmeoversigt underordnet for afgørelsen af valget idet det ikke var nødvendigt at optælle mere end 3. stemmer for at afgøre valget. Så snart en kandidat er valgt er det ligeledes uden betydning hvor mange stemmer kandidaten har fået på lavere prioriteringer. 8
Eksempel 3 valgregulativets pkt. 8.8 kommer i anvendelse Afgivne stemmesedler 99 Antal bestyrelsesmedlemmer der skal vælges 13 Fordelingstal 8 Antal kandidater der stiller op 20 Der skal vælges 13 bestyrelsesmedlemmer og repræsentanterne kan afgive op til 13 stemmer hver. Det er ikke et krav for at stemmesedlen er gyldig, at der afgives 13 stemmer. Optælling af samtlige stemmer viser følgende stemmefordeling mellem kandidaterne: Efter optælling af alle stemmer er 11 kandidater (markeret med gul) valgt efter at have opnået fordelingstallet på 8. Jf. valgregulativets pkt. 8.8 opgøres derefter hvilke af de resterende kandidater, der har fået flest stemmer i prioriteret rækkefølge. Kandidat OO (markeret med blå) har fået flest 1. stemmer og tager dermed den 12. plads i bestyrelsen. Kandidat HH og SS (markeret med grøn) har begge fået 3 1. stemmer og 2 3. stemmer. Grundet stemmelighed skal der foretages lodtrækning mellem HH og SS om den sidste plads i bestyrelsen. Kandidat MM og PP har begge fået flere stemmer til sammen end HH og SS men er ikke valgt og kommer ikke med i lodtrækningsrunden idet de har færre 1. stemmer end HH og SS. Yderligere om anvendelse af valgregulativet pkt. 8.8 Valgregulativets pkt. 8.8 kommer alene i anvendelse, hvis ikke alle angiver 13 prioriteringer på stemmesedlen. I situationer hvor alle angiver 13 prioriteringer vil pkt 8.8 ikke blive aktuel, hvilket er beskrevet i det følgende. Med 99 medlemmer af repræsentantskabet er der 99 x 13 = 1.287 mulige stemmer. Hver kandidat kan kun blive stemt på én gang på hver stemmeseddel. Hver kandidat kan derfor maksimalt få 99 stemmer i alt. Afgives kun gyldige stemmer er fordelingstallet 8 (99 / 13 = 7,6 rundet op til 8). Hvis alle repræsentanter stiller op til bestyrelsen Lige fordeling af stemmer Hvis alle kandidater opnår lige mange stemmer, vil hver kandidat få 13 stemmer. (1.287 / 99). Alle vil derfor have opnået fordelingstallet. Der er ikke behov for regulativets pkt. 8.8. 9
Ulige fordeling af stemmer Den mest ulige fordeling af stemmer, som kan opnås, vil være at flest mulige kandidater opnår det maksimale antal stemmer. Det maksimale antal stemmer er 99 jf. ovenfor. 1.287 mulige stemmer delt med 99 medfører at 13 kandidater vil få 99 stemmer hver. De 13 pladser i bestyrelsen er derfor besat. Der er ikke behov for anvendelse af valgregulativets pkt. 8.8. Situationer af stemmefordelinger der ligger imellem de to ovenstående ydersituationer vil analogt medføre at minimum 13 kandidater opnår fordelingstallet og valgregulativets pkt. 8.8. ikke skal anvendes. Hvis færre end 99 stiller op til bestyrelsen Tilsvarende vil minimum 13 kandidater opnå fordelingstallet, hvis færre end 99 repræsentanter stiller op til bestyrelsen, idet antal stemmer vil være uændret, men der vil være færre at fordele stemmerne ud på. Betydningen af ugyldige stemmer Der skal afgives 8 eller flere ugyldige stemmer før fordelingstallet bliver 7. 8 ugyldige stemmesedler medfører at der er 1.183 gyldige stemmer. Ved 99 kandidater giver det 11,9 stemmer til hver ved ligelig fordeling, hvilket er over fordelingstallet. Maksimalt antal gyldige stemmer på hver kandidat er 91. Derfor vil minimum 13 kandidater opnå fordelingstallet. Hvis der er 7 ugyldige stemmer vil fordelingstallet fortsat være 8. Mulige stemmer vil udgøre 1.196. Minimum antal stemmer pr. kandidat vil være 12, ved ligelig fordeling og minimum 13 kandidater vil opnå fordelingstallet, ligesom i de ovenstående eksempler. Valgregulativets pkt. 8.8 vil således heller ikke skulle anvendes, selvom der afgives ugyldige stemmesedler. Opsamling vedrørende valgregulativets pkt. 8.8. Hvis alle stemmesedler indeholder 13. kandidater, vil valgregulativets pkt. 8.8 ikke skulle anvendes idet der altid vil være minimum 13 kandidater, som har opnået fordelingstallet. Dette er ligeledes gældende, hvis der er ugyldige stemmesedler. 10