Fremtidens kloge energi-investeringer skal placeres i CO2-fri energi

Fremtidens kloge energi-investeringer skal placeres i CO2-fri energi - implikationer for Baltic Pipe 30. September kl. 14.20-14.50 350 Klimabevægelsens landsmøde v. Thomas Meinert Larsen

24 mia m3 10 mia m3 14 mia m3 10 mia m3

Baltic Pipe konklusioner 1 I strid med Paris-aftalen og EUs klimamålsætninger Baltic Pipe fastlåser investeringer i dyr fossil infrastruktur som verden arbejder på at afvikle, og endda langt ind i fremtiden (år 2022 2052 + 10 år). Polen/EU kan ikke indfri Parisaftalen ved blot at skifte til mindre forurenende fossil, men skal allerede nu omstille til VE. Beslutningsgrundlaget for investeringer i ny gasinfrastruktur tager ikke højde for EU's nuværende (nyligt skærpede) klimamål. Investeringsbeslutningerne, hviler således på forventninger til en høj/stigende Polsk gasimport, som ifølge EUs egne fremskrivninger ikke vil forekomme. Parisaftalens ambitionsmekanisme betyder ydermere, at alle lande strammer deres klimatiltag hvert femte år. For Baltic Pipe, som ifølge Energinet først vil være afskrevet i 2053, betyder det at EUs klimapolitik vil være blevet strammet mindst syv gange inden investeringen er betalt tilbage. Investeringen risikerer således at strande det vil sige, at infrastrukturen bliver overflødig før Baltic Pipe investeringen i 2053-2063 er tilbagebetalt. Eller endnu værre, at den fossile infrastruktur netop bliver brugt (når nu den er bygget) så Polen på den måde fastholdes i et stort fossil-forbrug (det man på engelsk kalder lock-in). Reducerer incitamentet for at investere i vind, sol, geotermi, lagringsteknologier, grøn gas, energieffektivisering og andre mere CO2-neutrale teknologier som er nødvendige for nulemissions-samfundet

Baltic Pipe konklusioner 2 Økonomisk problematisk og risikabelt Energinets business case (Offentlig version 15. marts 2018), er baseret på urealistisk optimistiske forventninger om støt stigning i Polens fremtidige gasimport, mens nyeste EUprognoser forudsiger et fald i Polsk gasimport. Danske gaskunder/staten løber meget stor økonomisk risiko (ingen sikkerhed for at gasforbruget bliver så højt som Energinet vurderer) Baltic Pipe afspejler manglende tiltro til at Polen kan accelerere den grønne omstilling (som Danmark) med øget brug af billigere vedvarende energi, og Polske gaskunder bindes derfor til en dyr fossil energikilde. Økonomisk gavner projektet særligt PCNIC, Polens statskontrollerede olie og gas selskab. Udover deres hovedaktiviteter med at levere olie og gas i Polen ejer PGNIC otte aktive gasfelter i Norge og elleve licenser. Ved at den danske stat bygger Baltic Pipe opnår PGNIC den store fordel at PGNICs gasfelter i Norge forbindes med PGNICs gaskunder i Polen. Baltic Pipe sænker Polens efterspørgsel på (dansk?) grøn energi-teknologi og Energinets egne kompetencer indenfor fx. havvind giver derfor lavere indtægter til danske virksomheder indenfor grøn energiteknologi. Paradoks: Investeringens rentabilitet for Danmark påvirkes negativt hvis Polen overholder Parisaftalen.

Baltic Pipe konklusioner 3 Ikke nødvendigt til at sikre polsk energiforsyningssikkerhed Eksisterende polsk gasinfrastruktur kan rigeligt dække polsk gasbehov. Polen vil allerede nu kunne modtage den selvsamme norske fossil-gas via Tyskland. Baltic Pipe (10 Mia m3) vil tage gas fra EuroPipe II (24 Mia m3), som hidtil via Tyskland har forsynet Europa med norsk gas. Baltic Pipe forbedrer således ikke forsyningssikkerheden i Tyskland og Polen, samlet set. Gas-leverancer via LNG terminaler ville give Polen stærkere geopolitisk sikkerhed og med mulighed for mange forskellige leverandører (inkl. Norge og USA). Geopolitisk tvivlsom nytte Satsning på stadigt billigere vedvarende energikilder, energi-lagring, biogas og energieffektivisering vil meget mere effektivt og billigere kunne reducere Polens energiafhængighed af Rusland (ligesom elektrificering kan reducere behov for russisk olie) Den politiske betydning for Polen ved at Baltic Pipe bygges synes alene at være at styrke Polens position overfor Merkel/EU, ikke overfor Putin/Rusland. Gas-leverancer via LNG terminaler ville give stærkere geopolitisk sikkerhed. Om 5 år vil polakker være mere bange for klima-kaos end for truslen fra øst

Polen forbruger ~17.5 mia m3 gas årligt Mellem 4,5 og 5 mia m3 gas produceres i Polen (ca. 25% af årligt forbrug) Ifølge Gaz-System S.A., den polske systemansvarlige, så er det maktimale behov omkring 20 mia m3. FoEE - Baltic Pipe briefing paper 2018

Størstedelen af importeret gas kommer fra Rusland pga. langtidskontrakt mellem Gazprom og Polens PGNiG som løber til 2022, til at levere op til 10,2 mia m3 årligt. Nye leverandører nu via Świnoujście LNG Terminal (Qatar, US, Norway, etc.) opstartet i 2015. Import via Tyskland ca. 3.0 mia m3 årligt https://uk.reuters.com/article/poland-gazprom-pgnig/polands-pgnig-steps-up-legal-battle-against-gazprom-idukl8n15h1rz FoEE - Baltic Pipe briefing paper 2018

LNG: 5 bcm/y

http://af.reuters.com/article/commoditiesnews/idafl5n0mt37020140401 http://energypost.eu/quiet-revolution-central-eastern-european-gas-market/ https://www.iea.org/publications/freepublications/publication/energy_policies_of_iea_countries_poland_2016_review.pdf FoEE - Baltic Pipe briefing paper 2018 Polsk gas import kapacitet Total gas import kapacitet: 43.2 mia m3/år (Polens årlige forbrug ~17,5 m3/år) Fra Rusland: 30 mia m3/år via Yamal rørledningen (Polen bruger 8-10 mia m3/år fra denne rørledning) Fra Tyskland: ~8.2 mia m3/år Takket være reverse flow teknologi i Yamal rørledningen, så er import kapaciten øget op til 5,5 mia m3/år. Dertil kommer yderligere 1,5 2,7 mia m3/år som kan komme fra Tyskland via Mallnow rørledningen. Via LNG: via Świnoujście LNG Terminal: 5 mia m3/år Med kombinationen af egenproduktion (~4,5 mia m3/år) og gas import fra Tyskland og via LNG (total ~17,7 mia m3/år), så er Polen allerede i stand til at dække sit gasbehov uden at være afhængig af russisk gas (som modtages via Ukraine). Med fastholdelse af den nuværende gasimport fra Rusland (8-10 Mia m3/år), så vil Polen kunne blive fri fra kul-afbrænding til elproduktion (svarer ~12 mia m3/år)

FoEE - Baltic Pipe briefing paper 2018 Kravene til Polens energisikkerhed er allerede opfyldt Ifølge ENTSOG s TYNDP 2017 og præsentationer fra ENTSOG under PCI processen, så opfylder Polen alle minimums kriterierne til energisikkerhed med sin eksisterende gasinfrastruktur: Polens afhængighed af af Russisk gas er mindre end 15%, svarende til andre Vesteuropæiske lande Polen har mindst 3 forskellige forsyningskilder af gas Ifølge N-1 analysen, så er Polen ikke i risiko for svigtende gasforsyning. Selv Polens nabolande får ikke nogen nævneværdig gavn af en ny gasforbindelse til Polen: Germany, Slovakiet og Tjekkiet opfylder allerede deres krav til energiforsyningssikkerhed.

Fordele og risici ved Baltic Pipe Ikke interessant for Danmark: Forbruget af fossil gas i DK er faldet mere end 35% siden 2010, og vil falde yderligere. DK er generelt selvforsynende med gas: I 2015, producerede DK 145% af egetforbuget. Biogas dækker allerede op mod 18,6 procent af månedligt gasforbrug, og biogas produktionen øges fortsat hastigt Ingen væsentlig merværdi for Polen: Polen forbruger 17.5 mia m3/år, og kan allerede importere 43,2 mia m3 gas årligt. Selv uden russisk gas fra Ukraine, så kan Polen dække sit gas import behov. Andre overvejelser: Størrelsen af projektet er irrationelt stort: 10 mia m3/år repræsenterer 60% af samlet Polsk gasforbrug Polen arbejder på at udvide sin Świnoujście LNG Terminal fra 5 mia m3/år til 7.5 mia m3/år, og på at bygge en ny flydende LNG terminal i Gdansk til at håndtere 4,1-8,1 mia m3/år. Det nordøstlige Europa kan allerede importere Norsk gas via LNG: tilhængere af den Lithauiske LNG terminal og Baltiske gas forbrugere har allerede tegnet kontrakter med Statoil. Mere norsk gas via et rør gennem Danmark giver ikke mere diversifikation. Selv norske embedsmænd tvivler på merværdien af projektet: De vurderer at en ny rørledning ikke er nødvendig til at håndtere øget gas-eksport, og frygter at det faldende gas-forbrug I EU vil reducere den økonomiske forretningsmodel i projektet. http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/natural_gas_consumption_statistics https://www.pism.pl/publications/bulletin/no-46-986 http://www.foeeurope.org/eu-study-scorn-controversial-spain-france-gas-pipeline-230418 http://www.baltic-course.com/eng/energy/?doc=117007 http://www.politico.eu/pro/poland-turns-to-norwegian-gas-to-trump-russia-nord-stream-2/ FoEE - Baltic Pipe briefing paper 2018

Energinets urealistisk høje forventninger til fremtidig gasefterspørgsel Til Business Casen har Energinet benyttet de to ENTSOG scenarier European Green Revolution og Blue Transition - til at fremskrive det polske gasforbrug. Ingen af ENTSOG s scenarier efterlever et 30% energieffektivitetsmål for EU i 2030, (se figur 1). EE 32,5 % target EU vedtog 14. juni 2018 et EE-mål på 32,5% ENTSOG: Er The European Network of Gas System Operators som regelmæssigt leverer Ten-Year Network Development Plans (TYNDP). ENTSOG er etableret af EU. Det består af 45 medlemmer, hvoraf de fleste er internationale spillere i energisektoren med en økonomisk interesse i øget efterspørgsel og hvoraf nogen repræsenterer store olie- og gasvirksomheder. Historisk har ENTSOG overestimeret forventninger til EU s gasforbrug.

ENTSOG gas efterspørgsel for EU sammenlignet med gas efterspørgsel i et scenarie med 50% sandsynlighed for at nå 2C Hvis man følger ENTSOG s scenarier frem til 2030, vil det betyde, at EU efterfølgende skal foretage reduktioner i gasefterspørgsel på mellem 26% og 39% for at komme tilbage på sporet ift. at efterleve målene i Parisaftalen, jf. figuren

Økonom: Investeringen er stærkt tvivlsom. Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig økonomistyring på Aalborg, siger til INGENIØREN: "Business casen viser forrentning på 4,32 procent, hvilket kun er ganske lidt over de krævede 4 pct. Så lille en margin ville jeg ikke kunne acceptere i et projekt, hvor man efter min vurdering bruger samfundets penge på noget, der ikke gavner danskerne" Fra business casen fremgår det at afbetalingen for investeringen skal foregå frem til 2052, og at en del af argumentet er at gasledningen fortsat forventes at være i drift til 2062 og senere

Business Case baseret på overoptimistiske forventninger om øget Polsk gasforbrug. Det ligner at Energinet har pyntet på business casen, ved at forudsige stigninger i Polens gasforbrug. Det fremgår at Energinet har benyttet EntSOG's scenarier European Green Revolution og Blue Transition til at producere en fremskrivning af det Polske gasforbrug der for begge scenarier viser et stigende polsk forbrug 2022-35. Ved European Green Revolution øges fra 17.500 til 20.000 GWh

Business Case baseret på overoptimistiske forventninger om øget Polsk gasforbrug. Det ligner at Energinet har pyntet på business casen, ved at forudsige stigninger i Polens gasforbrug. Det fremgår at Energinet har benyttet EntSOG's scenarier European Green Revolution og Blue Transition til at producere en fremskrivning af det Polske gasforbrug der for begge scenarier viser et stigende polsk forbrug 2022-35 Ved Blue Transition øges fra 25.000 til 30.000 GWh

EU-kommissionen forudsiger et fald i Polens gasforbrug: Forventninger til Polens gasimport i forskellige scenarier: Kilde: European Commission, 2016 [1] Årlig %-forandring i net import af naturgas 2000-2010 2010-2020 2020-2030 EUCO30 Mindst 40% drivhusgasreduktion ift 1990; Mindst 27% andel af vedvarende energi Øget energieffektivitet med 30% reduktion i energiforbrug EUCO+33 Ligesom EUCO30 men med øget energieffektivitet der svarer til 33 % reduktion i energiforbrug EUCO+40 Ligesom EUCO30 men med øget energieffektivitet der svarer til 40 % reduktion i energiforbrug EUCO3030 Ligesom EUCO30 men med 30% andel af vedvarende energi 3 2,7-0,1 3 2,7-1,2 3 2,6-4,0 3 2,7-1,0 [1] https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/20170125_-_technical_report_on_euco_scenarios_primes_corrected.pdf

Spørgsmål 326 Vil ministeren iflg. samrådet 30. august 2018 foretage genberegning af business casen i Baltic Pipe-projektet, efter at EU i juni 2018 har vedtaget nye mål for VE og EE? Svar Jeg har bedt Energinet om bidrag, og jeg kan henholde mig til nedenstående. Jeg mener ikke, at dette giver anledning til at foretage mig yderligere. EU s målsætning for VE-andelen er 32 % i 2030, mens EU's mål for energieffektivisering er 32,5 % i 2030 (aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet)..Der er tale om fælles mål på EU-niveau. Polens nuværende nationale mål for VE i 2020 er på 15 %...Det bemærkes desuden, at Polen endnu ikke har sat en målsætning for vedvarende energi og energieffektivitet for 2030. Det er på den baggrund vanskeligt at vurdere indflydelsen af EU s mål for vedvarende energi og energieffektivitet for 2030 på Polens energiforbrug. Ifølge Europa-Kommissionens fremskrivninger forventes Polen at opnå ca. 15 % VE i 2030. I samme periode forventes kul- og olie forbruget at blive reduceret, og naturgasforbruget at blive øget. Polen vil ifølge Kommissionens fremskrivning således frem mod 2030 have behov for omkring dobbelt så meget naturgas, som kan leveres via Baltic Pipe. I business casen er der..angivet mulighed for, at ca. 10 % af naturgas fra Baltic Pipe direkte kunne gå til at erstatte kul eller olie uden for kraftværks- og transportsektoren (primært kul og olie til industri og opvarmning, hvor en betydelig del af kul og olieforbrug ikke umiddelbart kunne erstattes med elektricitet fra sol og vind). Det bemærkes endeligt, at det risikojusterede scenarie i business casen netop tager højde for risiko for eventuel mindre efterspørgsel end forventet. Energinet har været og er fortsat i dialog med de polske myndigheder vedr. dette emne, og er blevet orienteret om, at Polen forventer et stigende naturgasforbrug i 2030 og frem. På baggrund af ovenstående har Energinet vurderet, at EU-målsætningerne for 2030 vedvarende energi og energieffektiviseringer ikke giver anledning til ændringer i den eksisterende business case for Baltic Pipe. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt

Yderligere svar fra Samrådet Forudsætninger for Baltic Pipe business casen Energinet opstiller i dette notat de væsentligste forudsætninger for business casen Kvalitative effekter for dansk samfundsøkonomi I tillæg til de ovennævnte effekter der er kvantificeret og inkluderet i den samlede danske samfundsøkonomi, forventes Baltic Pipe også at have yderligere effekter for Danmark, der ikke er indregnet i business casen, da de er vanskelige at kvantificere. Såfremt Baltic Pipe-projektet bliver realiseret forventes det at forbedre konkurrencesituationen på gasmarkedet til gavn for forbrugerne samt en bedre forsyningssikkerhed på det danske gasmarked. Derudover er der en mulig klimaeffekt. Baltic Pipe projektet muliggør transport af relativt store mængder gas fra den norske del af Norsøen til Polen, der afhængigt af, hvordan denne gas bliver brugt i modtageenden, kan have en ganske markant klimaeffekt i det omfang, at Polen udnytter gassen til at reducere landets betydelige kulforbrug. En uddybning af de ikke kvantificerede effekter kan findes i afsnit 5.3-5.5 i den offentlige business case.

Overvejelser og anbefalinger i forventning om at klimapolitiske målsætninger øges i fremtiden: Den samfundsøkonomisk gevinst eller tab afhænger af hvilke scenarier der benyttes til beregning af business casen. Jævnlige stramninger af klimakrav er indskrevet både i Parisaftalen og i EU's lovgivning, men det er fuldstændigt fraværende i Energinets forventninger til fremtidig efterspørgsel af fossil gas. Energinets beregning, som konkluderer at investeringen øger samfundsøkonomisk velfærd, er baseret på en forventning om et urealistisk højt fremtidigt gasforbrug, som ikke er in-line med Parisaftalen eller med den klimapolitik EU har for nuværende eller må forventes at gennemføre indenfor investeringens økonomiske levetid. For at give klimaministeren et mere retvisende beslutningsgrundlag bør business casen genberegnes ved brug af disse scenarier: EUCO+33 (der kommer tættest på EU's nye EE-mål på 32,5% for 2030) EUCO+40 (det mest ambitiøse EUCO scenarie, der ligger sig op af Parlamentets tidligere målsætning for Energi Effektivitet. Relevant fordi EU planlægger mulighed for en ambitions-øgning inden 2023)

Tidsrammen for investeringen er så lang (2052-2062) at rentabiliteten også bør stress testes ud fra mere vidtgående scenarier som antager at Paris-aftalen indfries På baggrund af Parisaftalens 5 årige ambitionsøgning og på baggrund af den "2023 upwards review klausul" der indgår i den netop vedtagne EU beslutning om 32% VE er det klart at EUs klimapolitik bliver skærpet adskillige gange indenfor de 30-40 år denne investering skal afbetales. Som en slags stress test bør kravet til Energinet være at genberegne Business case dels på baggrund af: IEAs "Faster Transition Scenarie" (FTS er nok det offentligt tilgængelige scenarie der bedst matcher Paris) Ved en flertals beretning i folketinget i april 2018 besluttede folketinget, at der fremover skal fremlægges Pariskompatible scenarieanalyse forud for offentlige investeringer. https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/b26/bilag/2/1879752/index.htm

Baltic Pipe spænder ben for Dansk Grøn Teknologi-eksport

Baltic Pipe spænder ben for spirende VE-eventyr i Polen https://www.owjonline.com/news/view,8-gw-plan-puts-poland-back-on-wind-energy-map_51382.htm

Havvindmøller uden subsidier vil (formodentlig) være en realitet fra 2022 Holland Tyskland 24

Prisen for solcelle-strøm produktion er faldet markant i hele verden, og prisfaldet forventes at fortsætte IRENA: Re-thinking Energy 2017

Solcelle-strøm forventes at falde yderligere knap 50% frem mod år 2025 Prisfald -50% IRENA: Re-thinking Energy 2017

Solceller nu også på vej I Polen..en enorm trussel for fossil-gas https://www.greentechmedia.com/articles/read/coal-heavy-poland-moves-to-renewables-finally#gs.o4lrl0k https://www.pv-magazine.com/2018/07/03/solar-to-reach-1-2-gw-in-poland-by-the-end-of-2020/ https://renewablesnow.com/news/overview-polands-180-degree-turnaround-to-green-energy-bears-first-fruits-604409/ https://www.pveurope.eu/news/solar-generator/further-steps-in-poland-from-coal-to-renewables

Konklusion: Hvis vi skal indfri Paris aftalen, så skal vi stoppe for al ny fossil infrastruktur. Punktum. Udgivet september 2016

Opsummering: 1. Baltic Pipe er et polsk-baseret initiativ, tænkt som en mulighed for at reducere sin afhængighed af, og sænke prisen for, russisk gas. 2. At rørledningen kan sænke prisen for danske gas-kunder, og at gas fra Baltic Pipe kan erstatte kul i Polen synes at være argumenter opfundet til lejligheden. 3. Set i lyset af Paris-aftalen, og den meget hastige teknologiske udvikling og pris-reduktioner på lav-emission-teknologier, så er ideen om ny dyr gasinfrastruktur imidlertid meget fejlagtig og risikabel. 4. Tiden er løbet fra ideen om fossil-gas som en måde at diversificere sin energiafhængighed på og som et såkaldt overgangsbrændsel. Alle lande bør I stedet satse 100% på at gå direkte til rene vedvarende energiteknologier teknologier som både er billigere og sikrer langt højere grad af energiforsyningssikkerhed på længere sigt.