SIDE 1 AF 10 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nattergalevej 002 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-012025 Energikonsulent: Lars Petersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: dai arkitekter ingeniører Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 386320 kr./år Lavt forbrug Forbrug: 589 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/01/09-31/12/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 I opgange udskiftes armaturer med bajonetkobling og 40 W glødepærer til nye armaturer med 11W sparepærer 7336 kwh el 14670 kr. 24284 kr. 1.7 år 2 Brugsvandscirkulationspumpe udskiftes til trykstyret. Uisolerede enkelte ventiler og rørudsnit ved tilslutning til brugsvandsvekslere isoleres. 3 Massive og lette ydervægge, isoleres indvendigt med henholdsvis 50 mm og 170 mm mineraluld, dampspærre og gips. Vægge i kælderlejligheder mod uopvarmede kælderum isoleres på kældersiden med 50 mm mineraluld afsluttet med gips 15 MWh Fjernvarme, 1787 kwh el 261 MWh Fjernvarme 11010 kr. 23000 kr. 2.1 år 129840 kr. 2506250 kr. 19.3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres.
SIDE 2 AF 10 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 137300 kr./år Samlet besparelse på el: 18200 kr./år Samlet besparelse på vand: 4200 kr./år Besparelser i alt: 159700 kr./år Investeringsbehov: 2642130 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.
SIDE 3 AF 10 4 Resterende 1 skyls klosetter udskiftes til 2 skyls 120 m³ vand 4200 kr. 5 Alle vinduer med termoruder og trappevinduer med 1 lag glas udskiftes til energiruder, eller bedre vinduer skiftes komplet. 6 Loft med 225 mm efterisoleres til i alt 300 mm. Ved gangbro efterisoleres fra nuværende 100 mm til ialt 300 mm inkl ændring af gangbro. 7 Varmerør i kælder og krybekælder efterisoleres fra eksist. 30 mm til i alt 50 mm mineraluld 95 MWh Fjernvarme 47340 kr. 38 MWh Fjernvarme 18880 kr. 3.2 MWh Fjernvarme 1580 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærket D er forventeligt, og typisk for en ejendom af den pågældende type og stand. Der er plads til væsentlige energimæssige forbedringer i henhold til det i nærværende rapport angivne. Også ikke umiddelbart rentable energimæssige forbedringer bør /skal indregnes i forbindelse med renovering i øvrigt. Energimærket er beregnet med programmet EK-PRO version 4/4. Ejendommen er fra 1964 og består af 4 stk ens etageblokke med i alt 56 almennyttige boliger. Der er tidligere foretaget efterisolering af lofter og dele af hulmuren. Varme og brugsvandsanlæg er renoveret i år 2000. Ejendommet er beregnet til energimærket D. Ved de foreslåede rentable energimæssige forbedringer kan mærket forbedres til C. Det beregningsmæssige forbrug er større end det faktiske oplyste forbrug. Det skyldes sikkert forbrugervaner og evt. også måleraflæsningstidspunktet, som måske har været lidt under et år ved den pågældende aflæsning. Endvidere kan omfanget og effektiviteten af den partielle ydervægsisolering der ikke er præcist erkendt, have en indflydelse på afvigelsen. Der er tale om en samlet ejendom, hvor 4 bygninger er regnet under et, da det i h. t. BBR skema er samme ejendomsnummer og samme anvendelseskode på de 4 bygninger.. Der er Ingen utilgængelige rum. Boligforeningen foretager månedlige aflæsninger af hovedmålere, af hensyn til driftskontrol. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Ca 30 gr. hælning med gitterspær og eternittag. loft er isoleret generelt med 225 mm mineraluld. Under gangbro er der isoleret med ca 100 mm. Gangbro bør hæves og efterisolering udføres. Forhold set på stedet i blok hus nr 2-4. Øvrige tagrum vurderes at være identiske.
SIDE 4 AF 10 Forslag 6: Loft med 225 mm efterisoleres til i alt 300 mm. Ved gangbro efterisoleres fra nuværende 100 mm til ialt 300 mm inkl ændring af gangbro. Ydervægge Ydervægge er dels 35 cm hulmur, 35 cm massiv mur, 17 cm lecastøbning med 11 cm tegl (under nogle værelsesvinduer), 23 cm lecabeton under stuevinuer og letvæg ved sidebrystninger i stuer umiddelbart ved altanside. Dele af hulmur er efterisoleret i 1982 i henhold til faktura 001895 af 2.7.1982 fra indblæsningsfirma Egon Andersen. Omfanget i h.t. faktura svarer til ca 677 kvm indblæst areal. Resten af murede ydervægge er regnet uisolerede. U værdien for 35 cm uisoleret hulmur med mange stenbindere, for massiv 35 cm mur, for murede brystninger med 17cm lecastøbning og 11 cm tegl og for 23 cm lecabeton er tilnærmelsesvis regnet til den samme U værdi = 1,5. Let ydervæg vurderes at være med 70 mm isolering i h.t. byggetidspunktet. Ved en indvendig efterisolering bør risiko for skimmelsvamp og lign. vurderes nærmere. I stedet kan en evt. udvendig efterisolering overvejes, selv om den umiddelbart vurderes at være dyrere. Vægge er registreret efter snittegning 1-2002 sag nr. 951002 af 15.01.00 og plantegning nr. 0186404 af 1.11.64. Forslag 3: Massive og lette ydervægge, isoleres indvendigt med henholdsvis 50 mm og 170 mm mineraluld, dampspærre og gips. Vægge i kælderlejligheder mod uopvarmede kælderum isoleres på kældersiden med 50 mm mineraluld afsluttet med gips Vinduer, døre, ovenlys mv. Alle vinduer er et eller trefags af træ med termoglas, bortset fra vinduer og døre til trapperum, som er med 1 lag glas. Vinduer til køkkener er med sprosser. Vinduer er dels vippevinduer og dels sidehængte. Tætningslister ved vippevinduer ved gående rammer er generelt ældre i metal og ikke i ok stand, hvilket nogle steder medfører trækproblemer. Yderdøre til trappeopgange mangler helt tætningslister. Vinduespartierne er i øvrigt generelt i mindre god stand. Vinduer bør på sigt udskiftes til nye med energiglas. Døre til lejligheder er med brevsprække og fleder steder uden tætningsliste. Selv om trappeopgang er regnet opvarmet er temperaturen her generelt lavere, derfor bør der udføres effektiv tætning af entredøre. Brevsprækker kan muligvis lukkes, da der nu er postkasser placeret fælles i trappeopgang Alle data er set på stedet. Alle data er set på stedet. Forslag 5: Alle vinduer med termoruder og trappevinduer med 1 lag glas udskiftes til energiruder. Eller
SIDE 5 AF 10 bedre vinduer skiftes komplet Gulve og terrændæk Etageadskillelser mellem beboelser er i 14 cm jernbeton med strøgulve og 40 mm batts. Etageadskillelse mod kælder er ligeledes generelt i 14 cm jernbeton, strøgulve, men med 75 mm batts. Gulv mod krybekælder er i træbjælkelag med 100 mm batts, målt på stedet ved nr 2. Gulv mod ingeniørgang er beton med fliser og strøguv isoleret over beton (skjult) med skønsmæssigt 40 mm. Gulvkonstruktion er registreret i h.t. tegn. nr. 1-2001 og 1-2002 sag nr. 951002 dateret 15.01.2000. og vurderet på stedet. Kælder Kælder er regnet uopvarmet. Kældervægge er generelt i 35 cm uisoleret beton og tegl, ved sikringsrum dog 40 cm beton med delvis skalmur. Kældergulv i 10 cm grovbeton med slidlag og ingen isolering. Kælderlofter med puds på beton Kældervinduer er i et lag glas nogle steder med fortsatsvinduer i plast. Konstruktuoner registreret på tegn. 1-2002 sag nr. 951002 af 15.01.2000. Kældervægge mod beboelse er uisolerede i varierende betontykkelser 35 til 47 cm i h.t. tegning 0186404 af 1.11.64. Ventilation Ventilation Der forefindes kun naturlig ventilation ved naturligt aftræk fra bad og nogle steder emhætter med afkast gennem ydervæg. Der er ingen friskluftventiler i vinduer eller ydervægge. Varme Køling Der forefindes ingen køleanlæg Varmeanlæg Lejligheder opvarmes ved radiatorer med forindstillelige ca 10 år gamle rumtermostatventiler på fremløb til radiatorer. I nogle nye badeværelser er installeret gulvvarme i bad styret af returventil. Varmt vand Varmt vand produceres centralt i brugsvandsvekslere i alt 4 stk fordelt på 4 varmerum. Vekslere er monteret ca år 2000. Forslag 2: Brugsvandscirkulationspumpe udskiftes til trykstyret. Uisolerede enkelte ventiler og rørudsnit ved tilslutning til brugsvandsvekslere isoleres.
SIDE 6 AF 10 Fordelingssystem Varmen fordeles fra direkte fjernvarmeanlæg fra offentlig stik til hver af de fire blokke. I hver blok er udført blandeshunt for vejrkompensering. Pumpe for hver blandeshunt er af typen Grundfos UPE 25-80 (trykstyret). Fordelingsledninger er placeret i kældre, krybekældre og opføres som stigrør til hver radiator. Synlige stigrør er uisolerede. Varmerør i kældre er isoleret i gennemsnit med ca 30 mm mineraluld afsluttet med pap,lærred eller isogenopak. Isoleringen er generelt indtakt. Varmestigrør er med automatiske strengreguleringsventiler monteret i 2000. Varmt brugsvand distribueres fra central veksler i hvert blokafsnit. Veksler er af typen Alfa Laval ydelse ca 100 kw, isolering 30 mm pur afsluttet med isoleringskappe. Varmtvandsfordelingsledninger er placeret i tagrum og ført ned gennem badeværelser til samlet cirkulationsledning i kælder, krybekælder. Varmtvandsledninger i tagrum er isoleret med 50 mm mineraluld afsluttet med isogenopakfolie. Cirkulationsledninger i kælder er isoleret med ca 30 mm afsluttet med isogenopakfolie. Varmtvandsrør synligt ned gennem baderum er uden isolering af praktiske grunde. Cirkulationspumpe 1 stk pr anlæg er af typen Grundfos UP 20-30 N som kører konstant, og er uden trykstyret. Cirkulationsledninger er med termostatiske circonventiler. Alle varmtvandsrør og teknikcentraler er fra år 2000 og i god stand. Fordelingssystemet er registreret på stedet og i h.t. vvstegninger sag nr. 951002 af 15.01.0 Forslag 7: Varmerør i kælder og krybekælder efterisoleres fra eksist. 30 mm til i alt 50 mm mineraluld Armaturer I ca 20 stk nye badeværelser og enkelte andre ældre badeværelser forefindes termostatbrusere i bruseniche, ved håndvask 1 grebs batteri og ved køkkenvask 2 grebs med sparefunktion set i nr. 63 st.th og i nr. 57 1.tv. I ikke renoverede badeværelser ca 36 stk er der generelt fælles termostatbatteri for bruser og håndvask samt 2 grebs i køkken. Automatik Varmeanlæg med blandeshunt (vejrkompensering) og varmtvandsveksler styres automatisk ved Danfoss ECL 300 automatikpanel, placeret i hvert af de i alt 4 teknikrum. Registreret på stedet. El Belysning Belysning omfatter kun fællesbelysning. Belysningsarmaturer i bygninger: I kældre inkl teknikrum: ca 52 stk armaturer a generelt 40 W glødepærer generelt styret af bevægelsesmeldere. Trappeopgange: Ca 32 stk armaturer a 40 W, trykautomat. I flg oplyste er enkelte 40 W udskiftet til 11W, men der regnes med 40 W generelt. I opgange er armaturer med bajonetkobling.
SIDE 7 AF 10 Udendørs belysning: Ca 5 stk standere a 20 W. På ydervægge ved yderdøre Ca 32 stk armaturer, nogle med 11 W og nogle med 40 W. Skønsmæssigt er regnet med halvt af hver, styring ved lysføler. Udendørs på garager er 11 stk armature, skønsmæssigt med 40W og 11W, halvt af hver, styring ved lysføler. Forslag 1: I opgange udskiftes armaturer med bajonetkobling og 40 W glødepærer til nye armaturer med 11W sparepærer. I kældre og udendørs udskiftes resterende 40 W glødepærer til ca 11W sparepærer. Hårde hvidevarer Ingen er medregnet Andre elinstallationer Ingen er medregnet Vand Vand I bebyggelsen forefindes en blanding af ældre et skyls klosetter og nyere 2 skyls. Skønsmæssigt regnes med 20 et skyls og 36 to skyls. I nyere renoverede badeværelser er altid 2 skyls. 2 skyls set i nr. 2, st.th og nr 2, 2.tv Det totale års vandforbrug for ejendommen er i 2009 registreret til 4647 kbm svarende til 83 kbm pr lejlighed, hvilket umiddelbart svarer til et normalt vandforbrug forudsat gennemsnitlig 2 personer pr lejlighed. Forslag 4: Resterende 1 skyls klosetter udskiftes til 2 skyls Vedvarende energi Solvarme Der forefindes ingen solvarme. Umiddelbart er det ikke rentabelt at indstallere solvarmeanlæg for varmt brugsvand, dels på grund af relativt lave fjernvarmepriser og anvendelsen af nyere varmtvandsvekslere som i så fald i stedet skulle have været beholdere forberedt til evt. solvarme. På længere sigt med stigende varmepriser kan det dog i nærværende type bebyggelse med centralt placeret fælles brugsvandsopvarmning vise sig at være en god løsning. Varmepumpe Der forefindes ikke varmepumpeanlæg, vil være urentabelt i nærværende sag. Solceller
SIDE 8 AF 10 Der forefindes ingen solceller Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1966 År for væsentlig renovering: 2000 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 4740 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 4740 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Ingen bemærkninger Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 497.5 kr./mwh Fast afgift på varme: 86351 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Varmeregnskabet varetages af målerfirmaet Brunata, som udarbejder årlig opgørelse vedr. udgiftsfordelingen i henhold til fordelingsmålerne i hvert lejemål. Der forefindes i alt 4 stk offentlig fjernvarmehovedmålere placeret i 4 stk varmerum. I hver lejlighed forefindes fordelingsmåler i form af kbm måler på både det kolde og det varme brugsvand (under køkenvask). Endvidere fordelingsmålere på alle radiatorer. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen.
SIDE 9 AF 10 I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift 4 rums lejlighed 98 7987 kr. 3 rums lejlighed 85 6927 kr. 2 rums lejlighed på 75 kvm 75 6112 kr. 2 rums lejlighed på 66 kvm 66 5379 kr. 1 rums lejlighed 63 5134 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Ballevej 2A 8600 Silkeborg Telefon: 8682 2499 E-mail: ltp@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: 15-02-2010 Energikonsulent nr.: 101733 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.