Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. Maj 2014

Relaterede dokumenter
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt

Oktober Rigsrevisionens notat om beretning om. lempelsen af revisionspligten

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

December Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

August Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Marts 2016

November Rigsrevisionens notat om beretning om. besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr.

Rigsrevisionens notat om beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. December 2013

Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltningen af statslige tilskud. August 2013

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade

Februar Rigsrevisionens notat om beretning om. jobcentrenes effektivitet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters. November 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs systemmodernisering

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014

Maj Rigsrevisionens notat om beretning om. TV 2-regionernes virksomhed

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser

December Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade

Januar Rigsrevisionens notat om beretning om. behandling af konkurrencesager

Marts Rigsrevisionens notat om beretning om. Region Hovedstadens akuttelefon 1813

Rigsrevisionens notat om beretning om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Februar Rigsrevisionens notat om beretning om. statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015

Februar Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

April Rigsrevisionens notat om beretning om. samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb. Februar 2014

Rigsrevisionens notat om beretning om energispareordningen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om administrationen af CO 2. -kvoteregisteret. Juni 2012

Rigsrevisionens notat om beretning om staten som selskabsejer

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Juni 2013

August Rigsrevisionens notat om beretning om. Ankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet

Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens notat om beretning om DSB s økonomi

Rigsrevisionens notat om beretning om politiets henlæggelse af straffesager

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

Rigsrevisionens notat om beretning om udflytning af statslige arbejdspladser

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014

Rigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

September Rigsrevisionens notat om beretning om. forskelle i behandlingskvaliteten

Rigsrevisionens notat om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af statslige digitaliseringsprojekter. August 2015

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Rigsrevisionens notat om beretning om beskyttelse mod ransomwareangreb

November Rigsrevisionens notat om beretning om. hospitalslægers bibeskæftigelse

Rigsrevisionens notat om beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om utilsigtet brug af AMU. Marts 2013

brug af ny anlægsbudgettering

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Januar 2016

Rigsrevisionens notat om beretning om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Notat til Statsrevisorerne om beretning om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. September 2015

Rigsrevisionens notat om beretning om. Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse med udviklingsbistanden

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området

Februar Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarsministeriets effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om beretning om DSB s indsats for at bygge IC4-togene færdige

Rigsrevisionens notat om beretning om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07

Rigsrevisionens notat om beretning om

Rigsrevisionens notat om beretning om satspuljen

Juni Rigsrevisionens notat om beretning om. flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Patientombuddets arbejde med utilsigtede hændelser. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. Januar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af Udbetaling Danmark. August 2013

Rigsrevisionens notat om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2012

Rigsrevisionens notat om beretning om undervisning og aktivering af asylansøgere

Rigsrevisionens notat om beretning om integrationsindsatsen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015

Transkript:

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen Maj 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af regelforenklingsindsatsen (beretning nr. 7/06) 9. maj 2014 RN 1103/14 1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om effekten af regelforenklingsindsatsen, som blev indledt med en beretning i 2007. Notatet følger op på Rigsrevisionens notat fra den 28. juni 2011 og handler om Erhvervs- og Vækstministeriets arbejde med at undersøge, om virksomhederne har oplevet en effekt af regelforenklingerne. Sagsforløb for en større undersøgelse Beretning KONKLUSION Erhvervs- og Vækstministeriet har på forskellig måde arbejdet med at undersøge, om virksomhederne har oplevet en effekt af regelforenklingsindsatsen. Rigsrevisionen finder Erhvervs- og Vækstministeriets initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende: Ministerredegørelse 18, stk. 4-notat Eventuelt fortsat(te) notat(er) Erhvervs- og Vækstministeriet har iværksat et initiativ i form af Virksomhedsforum, hvor virksomhederne mv. selv udpeger de områder, hvor der er behov for forenkling. Dermed sikres det, at forenklingsarbejdet tager udgangspunkt i de byrder, som virksomhederne oplever som de største. Der er igangsat et arbejde med at skabe et systematisk overblik over effekterne af indsatserne. Der er identificeret 4 effektkategorier, og Erhvervs- og Vækstministeriet er i gang med at finde en metode til at måle på effekterne. Al ny regulering med administrative omkostninger gennemgås af en særlig enhed i Erhvervs- og Vækstministeriet, som bl.a. interviewer de berørte virksomheder om forventninger til tidsforbrug mv. som følge af de nye regler. Sagen afsluttes Du kan læse mere om forløbet og de enkelte step på www.rigsrevisionen.dk

2 I. Baggrund 2. Rigsrevisionen afgav i februar 2007 en beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. Beretningen handlede om ministeriernes regelforenklingsindsats i perioden 2001-2006 og indeholdt bl.a. en undersøgelse af, hvordan regelforenklingsindsatsen havde været styret, hvilke målemetoder der var udviklet til at vurdere ministeriernes målopfyldelse, effekten af indsatsen, og hvordan det var sikret, at ny regulering blev enkel. Beretningen viste, at regeringen i 2002 opstillede et kvantitativt mål om, at de administrative byrder for virksomhederne i 2010 skulle være reduceret med 25 %. Det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium etablerede i den forbindelse metoden Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB). AMVAB-metoden blev udviklet med henblik på systematisk at måle, om de administrative omkostninger for virksomhederne var lettet, ligesom metoden skulle medvirke til at skabe fokus på regelforenklingsindsatsen i de enkelte ministerier. Beretningen viste derudover, at den målbare effekt af den virksomhedsrettede indsats foreløbig havde været relativt lav, og at en betydelig del af virksomhederne endnu ikke oplevede de administrative lettelser i dagligdagen. Endelig anbefalede Rigsrevisionen i beretningen, at Finansministeriet tog initiativ til at etablere et grundlag for at genbruge oplysninger indsendt til de offentlige myndigheder. 3. Da Statsrevisorerne i 2007 behandlede beretningen, bemærkede de, at der var arbejdet tilfredsstillende med regelforenklingsindsatsen over for virksomhederne, men at den målbare effekt af indsatsen foreløbig havde været relativt lav. Derudover bemærkede Statsrevisorerne, at en betydelig del af virksomhederne endnu ikke oplevede de administrative lettelser i dagligdagen. 4. Som svar på beretningen afgav finansministeren, socialministeren, justitsministeren, skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i april/maj 2007. Ministrene gav i redegørelserne udtryk for, at de havde taget beretningens konklusioner til efterretning, og at de ville fortsætte deres regelforenklingsindsats mere målrettet fremover. 5. På baggrund af ministerredegørelserne afgav Rigsrevisionen i juni 2007 et notat i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2006, s. 126-128. Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder: Om ministerierne i de kommende år prioriterer målene om en væsentlig reduktion af de administrative byrder i 2010. Finansministeriets videre arbejde med at genbruge virksomhedernes indberettede oplysninger til de offentlige myndigheder, og om det vil reducere de administrative omkostninger, og om virksomhederne kan mærke forbedringerne. I den forbindelse vil Rigsrevisionen følge Finansministeriets overvejelser om muligheden for og relevansen af at indføre fx den norske model i Danmark. Den 28. juni 2011 afgav Rigsrevisionen et notat til Statsrevisorerne, der fulgte op på de 2 områder. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2010. Det fremgik af notatet, at besparelsen ved at etablere et fælles offentligt register, der genbrugte virksomhedernes indberettede oplysninger til de offentlige myndigheder, var beskeden, og at Finansministeriet derfor havde besluttet ikke at igangsætte projektet. Det fremgik videre af notatet, at ministeriernes indsats med at reducere de administrative byrder havde haft en positiv effekt med et fald på 24,6 % i perioden 2001-2010. På den baggrund betragtede

3 Rigsrevisionen målet om en reduktion af de administrative byrder for virksomhederne med op til 25 % i perioden 2001-2010 som værende opfyldt. Det var således Rigsrevisionens opfattelse, at ovenstående opfølgningspunkter kunne afsluttes, bortset fra spørgsmålet om ministeriets arbejde med virksomhedernes oplevede effekt. Rigsrevisionen ville derfor følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om: Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejde med at undersøge, om virksomhederne har oplevet en effekt af regelforenklingerne. 6. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/statsrevisorerne. II. Erhvervs- og Vækstministeriets initiativer 7. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Erhvervs- og Vækstministeriets initiativer i forhold til det udestående punkt. Gennemgangen er baseret på brevveksling og gennemgang af dokumentation fra ministeriet. Virksomhedernes oplevelse af regelforenklingsindsatsen 8. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at de ikke har foretaget en egentlig måling af virksomhedernes oplevede effekt af regelforenklingsindsatsen i perioden 2001-2010. Ministeriet har tidligere oplyst, at der var væsentlige metodemæssige udfordringer forbundet hermed og har i stedet arbejdet med fremadrettet at undersøge virksomhedernes oplevede effekt på 3 måder. 9. For det første har regeringen iværksat et nyt initiativ i form af Virksomhedsforum. Virksomhedsforum blev oprettet i marts 2012 i medfør af den nye handlingsplan for enklere regler for virksomhederne, som den nuværende regering lancerede efter sin tiltræden. Virksomhedsforum består af repræsentanter fra erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, virksomhedsrepræsentanter og medlemmer med særlige kompetencer inden for erhvervsregulering og forenkling. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at formålet med Virksomhedsforum er at sikre, at regelforenklingsindsatsen målrettes de områder, hvor virksomhederne oplever de største udfordringer som følge af regulering, herunder også i forhold til håndhævelse, kommunikation, sagsbehandlingstider mv. På den måde sikres det, at forenklingsarbejdet tager udgangspunkt i de byrder, som virksomhederne oplever som de største. Virksomhedsforum udvælger typisk temaer og udarbejder konkrete forslag til forenklinger inden for temaet, og disse sendes til regeringen. Virksomheder og andre kan desuden indsende forenklingsforslag til Virksomhedsforum. Forslag fra Virksomhedsforum er omfattet af et følg eller forklar-princip, hvilket betyder, at regeringen har forpligtet sig til at gennemføre de initiativer, som bliver foreslået, eller at forklare, hvorfor regeringen ikke gennemfører bestemte initiativer. Virksomhedsforum har nu haft mulighed for at virke i noget tid, og de første erfaringer viser ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet, at flere af Virksomhedsforums forslag enten gennemføres fuldstændigt eller delvist. Virksomhedsforum har ved udgangen af marts 2014 sendt 330 forslag til regelforenkling, hvoraf regeringen indtil videre har besluttet, at 87 forslag gennemføres, 79 forslag gennemføres delvist, og 39 forslag gennemføres ikke. Regeringen er fortsat i gang med at behandle 125 forslag.

4 For det andet har Erhvervs- og Vækstministeriet i 2013 igangsat et arbejde med at skabe et systematisk overblik over effekterne af indsatserne. På den baggrund er der efter en test hos virksomheder, erhvervsorganisationer og ressortministerier identificeret 4 effektkategorier. Effektkategorierne er skitseret i boks 1. BOKS 1. EFFEKTKATEGORIER Mindre tid på administration så virksomhederne kan bruge tiden på at drive og udvikle deres forretning. Kortere sagsbehandlingstider så virksomhederne hurtigere opnår tilladelser og kan reagere på nye muligheder i markedet. Flere valgmuligheder så virksomhederne kan tilrettelægge deres drift mere effektivt. Bedre offentlig service så virksomhederne får nemmere ved at efterleve reglerne rigtigt. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at den 1. kategori måles ved hjælp af AMVABmetoden, mens ministeriet er i gang med at finde en metode, der kan opgøre effekterne for de 3 øvrige kategorier. Desuden overvejer ministeriet også at opgøre de erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny regulering, dvs. de direkte omkostninger, som følger af krav i reguleringen til virksomhederne, fx krav om at anvende bestemte materialer. For det tredje gennemgår en særlig enhed i Erhvervs- og Vækstministeriet al ny regulering med administrative omkostninger. I enheden måles forslag med væsentlige byrder, og de berørte virksomheder bliver interviewet om forventningerne til tidsforbrug mv. som følge af de nye regler. III. Afslutning 10. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Erhvervs- og Vækstministeriet på forskellig vis har arbejdet med at undersøge, om virksomhederne har oplevet en effekt af regelforenklingerne. Rigsrevisionen finder Erhvervs- og Vækstministeriets initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes. Lone Strøm