Årsrapport 2012 Statens & Kommunernes Indkøbs Service A/S

www.ski.dk Årsrapport 2012 Statens & Kommunernes Indkøbs Service A/S Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 2300 København S Tlf. 33 42 70 00 www.ski.dk CVR nr. 17 47 24 37

Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hoved- og nøgletal... 4 Væsentlige begivenheder i 2012... 5 Gennemsigtighed... 8 Finansiel udvikling i 2012... 12 Risikoforhold... 14 Samfundsansvarsinitiativer i SKI... 15 Anvendt regnskabspraksis... 17 Regnskab... 20 Balance per 31. december... 21 Pengestrømsopgørelse per 31. december... 23 Noter... 24 Påtegninger... 29 Selskabsoplysninger... 31 Side Kort om SKI Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor. Udbuddene udmønter sig i rammeaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb gennem lavere priser og reducerede transaktionsomkostninger. SKI s formål er at understøtte effektivisering af den offentlige sektors udbud og indkøb. SKI blev etableret i 1994 og er et aktieselskab ejet af staten med 55 pct. og Kommunernes Landsforening med 45 pct. SKI s Årsrapport 2012 Side 1

Forord SKI sætter brugeren i centrum SKI arbejder målrettet med at sætte sine brugere i centrum. Det er SKI s formål at understøtte effektiviseringen af det offentlige indkøb, og det gør vi kun, hvis vi sikrer maksimal nytte for brugerne af vores aftaler. Derfor har SKI gennemført en brugertilfredshedsanalyse for at få brugernes tilbagemeldinger på, hvad vi kan gøre bedre og det har været afsættet for udarbejdelsen af Strategi 2013-2016, som har fokus på brugeren. Det er kun to år siden SKI i begyndelsen af 2011 måtte opsige næsten halvdelen af rammeaftalerne. Det skyldtes en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som fastslog en anden praksis end den af SKI anvendte. Det efterlod vores brugere uden aftaledækning, og dermed leverandørerne uden lovligt grundlag at sælge deres varer og ydelser til det offentlige på. Opsigelserne har også sat deres tydelige præg på SKI s egen økonomi. Således endte året med et underskud før skat på 14,8 mio. kr., hvilket ikke er tilfredsstillende. Samtidig måtte vi i SKI konstatere, at plejer var død, og en stor del af virksomhedens arbejdsgrundlag skulle genopfindes. Først var der fokus på at få ryddet op og begrænse skaderne af opsigelserne for vores brugere og leverandører. Dernæst skulle der udarbejdes nye udbudsparadigmer, som levede op til udbudsreglerne og ikke mindst de gældende tolkninger fra Klagenævnet for Udbud. Så gik arbejdet i gang med at udbyde de nye aftaler. Alt sammen med henblik på at genetablere tilliden til SKI hos vores brugere i den offentlige sektor og sikre nytte i form af attraktive rammeaftaler. I SKI skal vi være de første til at beklage, at den massive indsats med etablering af nye paradigmer og rammeaftaler, desværre førte til, at der var knap så meget tid til at sikre en ordentlig og systematisk brugerinddragelse. Det er et arbejde, som vi vil gøre alt for at sikre konsekvent i forbindelse med de kommende aftaler. SKI eksisterer kun i kraft af den nytte, vi kan tilføre den offentlige sektor, og derfor er det afgørende, at aftalerne så godt som muligt rammer brugernes behov og er nemme at anvende. Vi har løbende evalueret på vores indsats og lyttet til brugernes tilbagemeldinger. For at sikre et samlet billede af indsatsen ind til nu og få identificeret de rigtige indsatsområder for fremtiden, gennemførte vi derfor i efteråret en brugertilfredshedsanalyse. Vi er meget glade for tilbagemeldingerne, og for at der er generel opbakning og støtte til SKI. Brugerne vurde- SKI s Årsrapport 2012 Side 2

rer, at priserne er blevet bedre end tidligere, at aftalerne rammer kundernes behov på samme niveau som de tidligere bredere aftaler og ikke mindst, at aftalerne er juridisk holdbare. Men der er også en tydelig bagside af medaljen: Aftalerne vurderes sværere at bruge end tidligere, og hos 20 pct. er der fortsat ikke tillid til SKI. Samtidig peger analysen på et behov for en generel indsats i forhold til hjælpeværktøjer, nemme tildelinger og rettidighed i aftalerne, som indsatsområder der kan øge brugen af SKI s aftaler. I løbet af 2012 har SKI etableret 7 kommunale forpligtende aftaler, som led i aftalen om den kommunale økonomi for 2012. Der har været overvældende opbakning fra kommunal side til disse aftaler, og mindst 60 kommuner har tilsluttet sig hver af aftalerne. Projektet udføres for Kommunernes Landsforening og har allerede i den første bølge sikret markante besparelser i forhold til sammenlignelige aftaler. SKI s bestyrelse og ejere har fastlagt Strategi 2013-2016 med afsæt i brugeranalysen og sideløbende dybdeinterviews med forskellige offentlige indkøbere. Strategien sætter brugeren i centrum og forudsætter et mere fokuseret SKI, hvor aftalerne udvælges ud fra den nytte, de kan give den offentlige sektor. SKI skal sikre en bedre og intensiveret brugerinddragelse i arbejdet med rammeaftalerne. Der sættes intensivt ind for at gøre aftalerne nemmere at bruge, og SKI bistår aktivt brugerne med at tildele. Med Strategi 2013-2016 har bestyrelsen med afsæt i brugernes tilbagemeldinger sat kursen for SKI s arbejde i den kommende periode, så det sikres, at SKI er til størst mulig nytte og gavn. Mange tak for jeres tilbagemeldinger og den løbende dialog det er ved at lytte til jer, at vi kan blive bedre! Jørgen Clausen Bestyrelsesformand, SKI Stadsdirektør i Odense Kommune Signe Lynggaard Madsen Adm. direktør, SKI Foto: Jørgen Clausen fotograferet af Nils Lund Signe Lynggaard Madsen fotograferet af Ulrik Jantzen SKI s Årsrapport 2012 Side 3

Hoved- og nøgletal 2008 2009 2010 2011 2012 Hovedtal (t.kr.) Nettoomsætning 94.736 110.007 116.531 98.599 78.734 Resultat af primær drift 8.570 7.205-3.526-14.850-14.839 Finansielle poster netto 226 190 142 461 75 Årets resultat 6.485 5.444-2.601-10.810-11.103 Årets pengestrøm 3.141 15.074-2.418-5.007-15.132 Egenkapital, ultimo 34.551 39.995 37.394 26.584 15.480 Samlede aktiver 54.748 63.232 62.848 51.756 38.722 Årets investeringer, netto 2.203 1.763 2.058 441 2.013 Nøgletal Overskudsgrad 9% 7% -3% -15% -19% Afkast af den investerede kapital 32% 46% -27% -216% -127% Investeret kapital (t.kr.) 26.512 15.754 13.051 6.863 11.665 Bruttomargin 55% 56% 54% 50% 55% Likviditetsgrad 242% 247% 229% 193% 147% Soliditetsgrad 63% 63% 59% 51% 40% Egenkapitalforrentning 21% 15% -7% -34% -53% Gennemsnitligt antal medarbejdere 60 74 86 85 81 Antal medarbejdere ultimo året 60 79 89 77 70 Kunders bruttoomsætning (mio. kr.) Samlet omsætning rammekontrakter 11.386 13.003 13.096 11.199 8.556 Note: Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal 2010. Se definitioner på side 19. SKI s Årsrapport 2012 Side 4

Væsentlige begivenheder i 2012 I 2012 fortsatte arbejdet med et nyt og professionaliseret SKI med uformindsket fokus. Bestyrelsen har formuleret en vision og mission for SKI s arbejde, hvor effektiviseringer gennem attraktive aftaler og etablering af videncenter for offentligt indkøb er centrale elementer. Vision SKI er det førende videncenter for offentlige udbud og indkøb i Danmark ved dels at bidrage væsentligt til effektivisering af det offentliges indkøb, dels ved at medvirke til at sætte dagsordenen inden for indkøbsområdet i den offentlige sektor i Danmark. Mission SKI leverer attraktive rammeaftaler, der har konkurrencedygtige priser, rammer kundernes behov, er nemme at anvende og juridisk holdbare. SKI understøtter effektivisering af den offentlige sektors udbud og indkøb. I løbet af 2012 trådte 20 nye rammeaftaler i kraft, hvilket vidner om fortsat meget stor aktivitet, efter opsigelserne i 2011 havde efterladt en række traditionelle områder uden aftaledækning. De fire centrale mantraer for dette arbejde er, at SKI s rammeaftaler skal være nemme at anvende, skarpe på prisen, ramme kundernes behov og være juridisk holdbare. De nye aftaler hviler alle på de nye juridiske paradigmer, som SKI har udviklet i samarbejde med Kammeradvokaten. Paradigmerne sikrer, at rammeaftalerne er i fuld overensstemmelse med udbudsreglerne og de gældende tolkninger fra Klagenævnet for Udbud, hvormed SKI s brugere kan anvende SKI s rammeaftaler uden betænkeligheder. De 20 nye aftaler er blevet udviklet samtidig med, at SKI har fortsat tilpasningen af omkostningerne, så de står mål med markant reducerede indtægter efter opsigelserne af rammeaftalerne i 2011. SKI har således reduceret omkostningsbasen med 22 pct. i løbet af de seneste 2 år. Det har ført til en omprioritering af ressourcerne og desværre flere afskedigelser. Ændringerne har dog været nødvendige for at fremtidssikre SKI økonomisk set, hvilket også afspejles af årets resultat. Forpligtende aftaler Blandt de 20 aftaler er der 7 forpligtende aftaler. De forpligtende aftaler udspringer af Kommuneaftalen for 2012, hvor regeringen og KL aftalte, at der frem mod 2015 skal etableres 15-20 koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne med henblik på at effektivisere det kommunale indkøb yderligere. Det fremgår yderligere af aftalen, at SKI er operatør på aftalerne. De første forpligtende aftaler dækker multifunktionsmaskiner og printere, forbrugsartikler, kontormøbler og computere. Et prisbenchmark af aftalerne viser, at der opnås besparelser på aftalerne på op til 220 mio. kr., hvis kommunerne benytter de fire aftaler i det forventede omfang. Dertil kommer en ikke uvæsentlig besparelse ved, at kommunerne ikke selv skal bruge tid på at gennemføre egne udbud. Den kommunale opbakning til de nye forpligtende aftaler har da også været rigtig flot, idet 88 kommuner har tilsluttet sig én eller flere af aftalerne. Forpligtende aftaler stiller nye krav til såvel kommunerne, som leverandørerne og SKI. Samtidig indebærer aftalerne nye samarbejdsformer for alle parter. Første bølge af forpligtende aftaler bærer præg af en iterativ proces, hvor samarbejdsrelationerne har skullet udvikles samtidig med, at der har været en kort implementeringsperiode. Der har derfor efterfølgende været systematiske evalueringer for at sikre, at de kommende udbud af forpligtende aftaler tager ved lære af erfaringerne af proces og resultat fra den første runde. SKI har i samar- SKI s Årsrapport 2012 Side 5

bejde med konsulenthuset Implement Consulting Group udarbejdet en række forslag til forbedringer af projektorganisationen i samspillet mellem SKI og brugerne. Disse forslag bidrager hver især til øget inddragelse af brugerne og dermed stadigt bedre aftaler. Forslagene implementeres i det igangværende arbejde med bølge 2 af de forpligtende aftaler, som træder i kraft i 2013. Strategi for 2013-16: Brugerne i centrum SKI har i 2012 arbejdet på en ny strategi for SKI s arbejde og indsats i perioden 2013-16. Strategien blev godkendt af bestyrelsen i november 2012, og her i starten af 2013 er vi begyndt at implementere strategien. Strategien sætter SKI s kunder brugerne i centrum for SKI s arbejde. Strategien er udviklet med afsæt i et omfangsrigt datamateriale og på baggrund af resultaterne fra den undersøgelse blandt brugerne, SKI gennemførte i efteråret 2012 (jf. afsnittet om brugertilfredshed side 8). Strategi 2013-16 cementerer SKI s overordnede fokus på at effektivisere det offentlige indkøb gennem rammeaftaler, der giver brugerne gode priser og lave transaktionsomkostninger i forhold til selv at gennemføre et udbud. Samtidig skal SKI befæste positionen som Videncenter for indkøb og udbud, så SKI i stadigt højere grad kan understøtte offentligt indkøb og give maksimal nytte for de offentlige ordregivere. På den baggrund fastsætter strategien en række sigtepunkter for den fremtidige udvikling af SKI: Brugernes ønsker og behov skal være det altoverskyggende omdrejningspunkt i alle SKI s udbud. SKI skal være Danmarks førende Videncenter for offentligt udbud og indkøb. SKI skal målrette indsatsen, så kræfterne bruges der, hvor de skaber mest værdi for SKI s brugere. De enkelte sigtepunkter understøttes af en række konkrete initiativer, der fører strategien ud i livet: I forhold til at sætte brugerne i centrum vil SKI blandt andet sikre en konsekvent involvering af repræsentativt udvalgte brugere i forbindelse med udviklingen af alle rammeaftaler, så de afspejler brugernes ønsker til eksempelvis tildelingsformer, prisstruktur, leveringsforhold og kravspecifikationer. I samme åndedrag vil SKI analysere slutbrugernes vilkår og forudsætninger, så de personer, der i sidste ende skal købe ind på aftalerne, kan gøre det på en måde, der passer til deres dagligdag. Brugerundersøgelsen fra november 2012 indikerer, at der er et særligt forbedringspotentiale i forhold til, at aftalerne bliver nemmere at bruge. SKI vil derfor smidiggøre brugernes anvendelse af rammeaftalerne gennem udviklingen af digitale tildelingsværktøjer, mini-udbud kits og vejledninger, alt imens SKI vil tilbyde konkret hjælp til købe ind på aftalerne og løbende afholde workshops om konkrete aftaler. Videncenter I forhold til at udvikle det førende videncenter for indkøb og udbud vil SKI fortsætte med at oparbejde og formidle viden om udbudsjura, indkøbsmønstre, forskellige udbudsformer, karakteristika ved markeder med særlig offentlig interesse og den konkrete anvendelse af udbud baseret på totalomkostningsprincipper (TCO). Videncentret udgør ikke en selvstændig funktion i SKI, men er en integreret del af SKI s arbejde inden for kerneopgaverne. På den måde kommer det alle SKI s brugere og leverandører til gode. SKI vil samtidig fastholde fokus på in-house kompetencer inden for miljø, CSR og det sociale område, udover at gældende lovgivning på området løbende følges og indarbejdes i SKI s rammeaftaler. SKI s Årsrapport 2012 Side 6

Som en del af videncentret vil SKI løbende arbejde for at sikre de bedst mulige vilkår for offentligtprivat samspil på SKI s rammeaftaler. De gældende regler og tolkninger skal følges, men hvor det er muligt skal de udfordres for at sikre, at udgangspunktet for offentligt indkøb er sund fornuft, fuld og lige konkurrence og effektiviseringer, så den offentlige sektor kan få de rigtige varer og ydelser til de laveste omkostninger. SKI vil arbejde dedikeret på at være klar med de nye udbudsformer, når det nye Udbudsdirektiv træder i kraft. Fokusering I forhold til at målrette indsatsen og den interne organisering vil SKI løbende teste rammeaftalerne for at sikre, at de fremdeles opfylder et tydeligt brugerbehov, bidrager til effektivisering, kan hvile i sig selv og forener jura og marked. SKI forventer i den forbindelse, at der med tiden udbydes færre områder, end tilfældet er i dag. Til gengæld skal kvaliteten af de udbudte aftaler være desto højere. Samtidig vil SKI fortsætte de senere års systematiske professionalisering med særligt fokus på at styrke kontraktstyringen og tilvejebringe en optimal erfaringsopsamling og videndeling, Rammevilkårene for offentligt indkøb Offentligt indkøb er reguleret af EU s udbudsdirektiv, som alene sætter rammerne for, hvorledes offentligt indkøb over en vis værdi skal foretages. Udbudsdirektivet er et resultat af ønskerne om at skabe og styrke det indre marked og baserer sig derfor på EUtraktaten og traktatens grundlæggende principper om gennemsigtighed, ligebehandling og ikke-diskrimination. Disse principper medfører, at der i direktivet er fastsat stringente rammer for de procedurer, der skal følges i forbindelse med gennemførelse af offentligt indkøb. Udbudsdirektivet er et såkaldt rammedirektiv, som betyder, at det er meningen, at reglerne skal udfyldes i forbindelse med den nationale implementering af direktivet eksempelvis gennem lovgivning. I Danmark er det nuværende direktiv implementeret direkte og uden uddybende lovgivning. Dermed bliver det i praksis Klagenævnet for Udbud, der udfylder reglerne i sammenhæng med de enkelte sager, og via deres fortolkning får reglerne den betydning, de skal have i dansk kontekst. I forbindelse med vedtagelsen af det kommende udbudsdirektiv er det tanken, at implementeringen skal ske ved gennemførelsen af en national udbudslov, netop for at sikre større klarhed og fleksibilitet i forbindelse med offentligt indkøb. Offentligt indkøb kan virke som en noget tung og kompleks juridisk disciplin. Hertil kommer at offentligt indkøb i praksis er en disciplin med mange interessenter og hensyn ud over de juridiske - bl.a. politiske, økonomiske og kommercielle. De mange hensyn og interessenter kan medføre en tung oplevelse men det er vigtigt at holde sig for øje, at spillereglerne er der for at sikre opfyldelsen af principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og ikke-diskrimination. Ressourcetrækket i Strategi 2013-2016 er indarbejdet i SKI s firårsbudget for den tilsvarende periode. Dermed er der skabt økonomi til at foretage de nødvendige investeringer i blandt andet nye it-hjælpeværktøjer, der skal til for at videreudvikle SKI s aftaler og gøre det stadigt nemmere at anvende dem. SKI vil løbende følge op på strategien og foretage justeringer om nødvendigt. Nyt www.ski.dk I oktober 2012 lancerede SKI sin nye hjemmeside www.ski.dk. Hjemmesiden er udviklet på baggrund af analyser af brugernes ønsker og behov og er en vigtig del af indsatsen for at sætte brugerne i centrum. Hjemmesiden skal først og fremmest gøre det nemt og enkelt at finde de relevante oplysninger om SKI s rammeaftaler. Hjemmesiden gør det således nemt for SKI s brugere og leverandører at finde alle relevante oplysninger om de enkelte aftaler. Det kan fx være oplysninger om, hvad der kan købes på aftalen til hvilke priser, leverandørerne på aftalen og hvordan man tildeler i praksis. Det kan også være oplysninger om, hvilke myndigheder der har deltaget i følgegruppen, aftalens krav om CSR og en samlet adgang til alle aftaledokumenter. SKI s Årsrapport 2012 Side 7

Gennemsigtighed Som led i SKI s indsats for gennemsigtighed fremlægges hvert år oplysninger om SKI og SKI s arbejde. Brugertilfredshed I efteråret 2012 gennemførte SKI med assistance fra Radius Kommunikation en brugertilfredshedsundersøgelse. I alt 116 brugere fordelt på kommuner, regioner, ministerier og andre offentlige myndigheder svarede på undersøgelsen og har på den måde bidraget til at give SKI et billede af, hvad SKI gør godt, og hvor SKI kan forbedre sig. Det er hensigten fremover at gennemføre en årlig brugertilfredshedsundersøgelse, således at SKI kan følge op på, om udviklingen går den rigtige vej. De centrale konklusioner Brugertilfredshedsundersøgelsen viste, at kundernes tilfredshed med SKI varierer, men at tilliden generelt er tilfredsstillende i lyset af den situation, SKI har været i. SKI vil naturligvis bestræbe sig på at gøre sig fortjent til en øget tillid over de kommende år. En tredjedel af respondenterne gav udtryk for, at de enten var tilfredse eller meget tilfredse med SKI som indkøbsorganisation, medens en fjerdedel var enten utilfredse eller meget utilfredse. Anm.: Afrunding bevirker, at tallene ikke summerer til 100 % Respondenterne vurderer SKI mere positivt, når det kommer til spørgsmålet om tillid til SKI som indkøbsorganisation. Knap halvdelen er enten enige eller meget enige i, at de har tillid til SKI som indkøbsorganisation. En femtedel er enten uenige eller meget uenige. Opfattelsen af de nye aftaler Som direkte konsekvens af opsigelserne af et større antal rammeaftaler i begyndelsen af 2011, har SKI siden sommeren 2011 introduceret en række nye aftaler, der baserer sig på et helt nyt juridisk paradigme. Dette har som forventet betydet, at de nye aftaler bliver opfattet som værende væsentligt forskellige fra de gamle aftaler på flere centrale parametre. Brugertilfredshedsundersøgelsen viser tydeligt, at brugerne opfatter de nye aftaler som mere juridisk holdbare end SKI s gamle aftaler, hvilket er en yderst positiv og central konklusion. Det er en grundlæggende præmis for SKI s arbejde, at rammeaftalerne er juridisk holdbare. Denne forbedrede juridiske holdbarhed har imidlertid været en medvirkende faktor til, at SKI s brugere opfatter de nye rammeaftaler som værende knap så nemme at anvende som de gamle rammeaftaler. SKI s Årsrapport 2012 Side 8

Kilde: Egne beregninger baseret på brugertilfredshedsundersøgelsen i efteråret 2012. En højere værdi angiver en mere positiv placering. Det fremgår tilsvarende af brugernes besvarelser, at de nye rammeaftaler rammer brugernes behov på samme niveau som gamle rammeaftaler. Dette er positivt ikke mindst set i lyset af, at der blandt andet gennem en standardisering af rammeaftalernes sortiment efter brugernes opfattelse er sket en tydelig forbedring i priserne på de nye rammeaftaler i forhold til de gamle rammeaftaler. Hvad skal SKI arbejde på? Brugertilfredshedsundersøgelsen viser, hvad det er, SKI skal arbejde på for at opnå en større brug af rammeaftalerne. Der er således et entydigt overlap mellem de vigtigste årsager til, at nogle bruger rammeaftalerne mindre, og hvad SKI kan gøre for at få alle til at bruge rammeaftalerne mere. 1. Aftalerne skal være nemmere at bruge 2. Tildelingsværktøjerne skal være bedre 3. Aftalerne skal være klar til tiden 4. Priserne skal være lavere Netop disse 4 konklusioner fra brugertilfredshedsundersøgelsen indgår som centrale elementer i SKI s strategi for de kommende 4 år. Benchmark af priserne på SKI s rammeaftaler Når en ny rammeaftale er klar til lancering, udarbejdes der som udgangspunkt et prisbenchmark, hvor den nye rammeaftales priser sammenlignes med f.eks. priserne på SKI s tidligere rammeaftale eller priserne hos udvalgte kunder. Prisbenchmarket er en indikation af, hvad SKI s kunder kan spare ved at anvende aftalerne. Kundernes præcise besparelse vil dog altid afhænge af, til hvilke priser de tidligere købte ind, og hvor meget de køber af aftalernes forskellige produkter. På nogle rammeaftaleområder kan der ikke udarbejdes et retvisende benchmark. SKI s Årsrapport 2012 Side 9

I 2012 udarbejdedes der i alt 14 prisbenchmark dækkende rammeaftaler med en forventet årlig omsætning på omkring 5 mia. kr. og en forventet årlig besparelse på knap 200 mio. kr. Disse besparelser kommer oven i besparelserne fra de aftaler, som SKI lancerede i 2011. Her blev der udarbejdet prisbenchmark for i alt 6 nye aftaler med en forventet årlig omsætning på knap 1,2 mia. kr. og en afledt besparelse på 350 mio. kr. I 2011 var det især den nye og store aftale om tele- og datakommunikation, der drev besparelserne. Benchmark af udbud gennemført i 2012. Rammeaftale Besparelse i % Forventet omsætning per år Forventet besparelse i mio. kr. per år i mio. kr. 06.01 Brændstof 2 % 450,0 10,0 04.10 Forbrugsartikler 18 % 37,5 6,7 02.12 Kopi og print 23 % 125,0 29,2 07.10 Biler 5 % 210,0 11,0 17.13 Managementkonsulentydelser -8 % 250,0-20,4 50.10 Kopi og print (forpligtende) 21 % 171,7 36,1 02.04 Computere 15 % 300,0 44,7 09.02/03 Fødevarer - specialleverandører 1 % 56,5 0,5 09.01 Fødevarer og drikkevarer 0 % 875,0 0,9 50.30 Kontormøbler (forpligtende) 26 % 50,8 13,2 50.20 Forbrugsartikler (forpligtende) 14 % 106,5 14,7 06.02 Elektricitet 53 % 2.300,0 40,9 50.41 Computere (sammenlignet m. 02.04 jf. ovenfor) -1 % 170,0-1,4 18.05 Elevatorservice 3 % 30,0 0,9 Kilde: Egne beregninger. SKI s samlede benchmarkoversigt er tilgængelig på www.ski.dk. Det skal bemærkes, at SKI to gange om året konkurrenceudsætter den forpligtende aftale vedrørende Computere (50.42) ved at gennemføre miniudbud. I efteråret 2012 hentede 17 kommuner dermed yderligere 10 pct. i besparelser på deres computerkøb sammenlignet med den tilsvarende aftale, hvor priserne er fastlagt på forhånd (aftale 50.41). Endelig skal det bemærkes, at de benchmarkede priser er de maksimalpriser, som leverandørerne har budt ind med i konkurrencen om at komme på aftalerne. Når SKI s brugere foretager det endelige indkøb, sker det ofte ved et miniudbud, hvor leverandørerne erfaringsmæssigt byder ind med endnu lavere priser i forbindelse med den fornyede konkurrence. SKI s Årsrapport 2012 Side 10

SKI i tal Vidste du, at: SKI i 2012 havde en rammeaftaleomsætning på mere end 8½ mia. kr., og at rabatandelsindtægterne på den baggrund udgjorde ca. 77 mio. kr. Dette svarer til en gennemsnitlig rabatandel på 0,9 %. de nye forpligtende rammeaftaler havde en omsætning på mere end 100 mio. kr. i 2012. SKI medio marts 2013 havde 71 medarbejdere, hvoraf 38 er mænd og 33 er kvinder. Gennemsnitslønnen forstået som løn, tillæg mm. inklusive pension for en fuldtids SKImedarbejder ligger på omkring 55.000 kr. Det er lidt højere end tidligere år, hvilket primært skyldes ændringer i medarbejdersammensætningen, der har haft til formål at styrke og opgradere kerneforretningen. cirka halvdelen af medarbejdernes arbejdstid går direkte til arbejdet med at udbyde og drive rammeaftalerne. Den anden halvdel af arbejdstiden går bl.a. til at facilitere indkøbsnetværk, afvikle kunde- og leverandørarrangementer, CSR-indsatsen, indkøbsanalyser mm. SKI s Årsrapport 2012 Side 11

Finansiel udvikling i 2012 2012 endte med et underskud for SKI på 14,8 mio. kr., hvilket var større end det i budgettet for året forventede underskud på 6 mio. kr. Rammeaftaleomsætningen var i 2012 8,6 mia. kr. Omsætningen på SKI s rammeaftaler blev i 2012 8,6 mia. kr. Heraf er 77,7 mio. kr. en korrektion, der vedrører rammeaftaleomsætning fra årene før 2012. Rammeaftaleomsætningen i 2012 blev dermed knap 24 pct. lavere end i 2011, hvor omsætningen var 11,2 mia. kr. I årsrapporten for 2011 forventedes rammeaftaleomsætningen for 2012 at blive 10 mia. kr., mens man i forbindelse med halvårsrapporten for 1. halvår 2012 forventede at årets samlede omsætning ville blive 9,5 mia. kr. Faldet i 2012-rammeaftaleomsætningen, der altså blev større end forventet i såvel årsrapporten for 2011 som halvårsrapporten for 1. halvår 2012, er en langsigtet konsekvens af de opsigelser af rammeaftaler, som SKI måtte gennemføre i begyndelsen af 2011. Selvom opsigelserne skete i begyndelsen af 2011, indløb der stadig igennem 2011 omsætning fra de opsagte rammeaftaler i opsigelsesperioden. Samtidigt betød leveringsaftaler på de opsagte aftaler, at der i en længere periode frem var omsætning fra de opsagte aftaler. Denne virkning var nærmest helt væk i 2012. Nedgangen i omsætningen er sket på de fleste rammeaftaleområder. Især er det dog områderne føde- og drikkevarer, tele- og datakommunikation samt papir, kontorforsyning mv., der har måttet holde for. Omvendt har der på rejseområdet samt bygge- og el-materialer og byggemarkeder været tale om en omsætningsfremgang i forhold til 2011. Fordelingen af omsætningsnedgangen på de forskellige dele af den offentlige sektor er forskellig. Der har været en omsætningsnedgang i alle sektorer, men faldet har været størst blandt de statsfinansierede selvejende institutioner og i ministerierne. SKI s nettoomsætning blev 78,7 mio. kr. i 2012, mens den i 2011 var 98,6 mio. kr. Den primære årsag til nedgangen er nedgangen i rammeaftaleomsætningen. Årets resultat før skat blev et underskud på 14,8 mio. kr. mod et underskud i 2011 på 14,4 mio. kr. Resultatet for 2012 blev altså på samme niveau som i 2011 på trods af den realiserede indtægtsnedgang på 19,9 mio. kr. I årsrapporten for 2011 forventedes underskuddet i 2012 at blive 6 mio. kr., mens man i forbindelse med halvårsrapporten for 1. halvår 2012 forventede, at underskuddet for 2012 ville blive ca. 11,0 mio. kr. Med hensyn til 2011 var forventningen både i budget og ved halvårsregnskabet, at underskuddet skulle være i størrelsesordnen 30 mio. kr. mod det realiserede underskud på godt 14 mio. kr. Populært sagt har konsekvensen af opsigelsen af en række rammeaftaler været forsinket fra 2011 til 2012 som følge af efterfølgende omsætning på de opsagte aftaler samt disses tilknyttede leveringsaftaler. Dermed er en væsentlig del af den forventede indtægtsnedgang først reelt kommet i 2012 i stedet for i 2011. Det er ikke tilfredsstillende, at SKI nu for tredje år i træk har opnået et underskud, og at forventningen for 2013 også er et underskud jf. nedenfor. Med den nye strategi for perioden 2013-2016 og det tilhørende budget er der dog lagt en plan for en forbedring af den økonomiske situation. Det gennemsnitlige antal medarbejdere var i 2012 81 og dermed lavere end de 85, der var det tilsvarende tal i 2011. Denne nedgang afspejler SKI s fortsatte bestræbelser i 2012 på at tilpasse organisationen, så den på bedste vis er fokuseret på kerneopgaven attraktive rammeaftaler og videncenter for offentligt indkøb. Forventningen til 2013 I 2013 vil SKI have fokus på at følge den nye strategi for årene 2013-2016. Der skal være fortsat fokus på at få etableret rammeaftaler på de områder, hvor der er efterspørgsel fra de offentlige indkøbsorganisationer. Arbejdet sammen med Kommunernes Landsforening om at få etableret yderligere fælles kommunale forpligtende rammeaftaler vil fortsætte i 2013. SKI s Årsrapport 2012 Side 12

Det forventes, at rammeaftaleomsætningen for 2013 bliver 9,2 mia. kr. Der vil således være en omsætning på et lidt højere niveau end 2012-omsætningen. Samtidigt forventes det, at SKI vil kunne foretage yderligere besparelser på omkostningssiden, i særdeleshed på ekstern konsulentbistand, således at resultatet for 2013 vil være et underskud før skat i størrelsesordnen 5 mio. kr. I den 4-årige strategiperiode balancerer økonomien imidlertid, idet der med afsæt i rammeaftaleporteføljen forventes større indtægter i 2014 og frem. SKI har med sin bankforbindelse aftalt en kreditramme, der vil kunne dække det likviditetsbehov, som virksomheden forventes at have gennem 2013. Der er fra balancedagen og frem til godkendelsen af årsrapporten ikke indtrådt forhold, der forrykker vurderingen af årsrapporten. Øvrige forhold: Afklarede og igangværende klagesager og tvister I 2012 og 2013 har SKI været indklaget for og har modtaget afgørelse i 12 sager for Klagenævnet for Udbud i forbindelse med forskellige rammeaftaler. Heraf er de 10 sager vundet, mens en er delvist vundet (ikke medhold i én påstand), og en er tabt. Den tabte sag omhandlede rammeaftalen vedrørende bygherrerådgivning (17.05). SKI blev pålagt sagsomkostninger på 75.000 kr. samt fik tildelingsbeslutningen annulleret. Det afgøres april, om klager ligeledes ønsker at gøre et erstatningskrav gældende, men dette forventes ikke, da rammeaftalen nu skal i fornyet udbud. Endvidere er én klage trukket tilbage under sagens behandling i Klagenævnet, hvorefter SKI dog blev pålagt at betale sagsomkostninger. Derudover er der indgået forlig i to sager. Herudover var SKI indstævnet for domstolene i en sag vedrørende design og tryk, hvor sagsøger har nedlagt påstand om SKI s betaling af kr. 1.000.000 til sagsøger. Der faldt dom i sagen den 9. april 2013. SKI blev frikendt i sagen. SKI s Årsrapport 2012 Side 13

Risikoforhold SKI s kontrolaktiviteter har især fokus på at afdække og imødegå risikoforhold vedrørende brugere, medarbejdere og økonomi. Implementeringen af et nyt kontrolkatalog blev påbegyndt i 2011 og afsluttet i 2012. SKI s forretningsudvikling afhænger af opfyldelsen af en række succeskriterier i forbindelse med gennemførelse af virksomhedens strategi. Der opstår risiko for selskabets vækst og indtjening, hvis et eller flere af disse kriterier ikke indfries. Ledelsen anser følgende generelle risikoforhold som de væsentligste: Brugere: Betydningen af at få genetableret tætte og langvarige relationer til brugerne efter, at deres tillid til SKI naturligt blev sat på prøve med opsigelsen af en række SKI-rammeaftaler i 2011. Medarbejdere: Betydningen af at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere med de rette kompetencer. Økonomi: Betydningen af at gennemføre besparelser på omkostningssiden i en periode med vigende rammeaftaleomsætning, samtidigt med at der skal etableres en række nye rammekontrakter. Interne kontroller Det interne kontrolmiljø er tilrettelagt således, at de væsentlige regnskabsmæssige risici er beskrevet, og at risikoen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er reduceret til et acceptabelt niveau. Risikovurdering Der er i forbindelse med analysen af kontrolmiljøet foretaget en risikovurdering af de enkelte regnskabsposter, der indgår i årsrapporten. Risikovurderingen har medført, at selskabets kontrolaktiviteter fokuserer på regnskabsposterne vedrørende nettoomsætning, personaleomkostninger, tilgodehavender samt selve regnskabsaflæggelsen. Kontrolaktiviteter Selskabets kontrolaktiviteter tager udgangspunkt i risikovurderingen. Formålet med selskabets kontrolaktiviteter er at sikre, at de mål, politikker samt procedurer, som ledelsen fastsætter, følges tæt. Formålet er også at forebygge, opdage og rette eventuelle fejl, afvigelser og mangler. Selskabet har udarbejdet et kontrolkatalog, og implementeringen af blev påbegyndt i 2011 og afsluttet i 2012. Kontrolaktiviteterne omfatter manuelle og fysiske kontroller samt generelle it-kontroller og automatiske applikationskontroller i selskabets it-systemer m.v. Ledelsen har etableret en formel rapporteringsproces, der omfatter budget- og estimatrapportering samt månedlig rapportering inkl. afvigelsesrapporter med månedlig/kvartalvis beregning af revideret skøn for årets resultat. Rapporteringen omfatter resultatopgørelse, balance, likviditetsudvikling, noter og supplerende oplysninger herunder centrale nøgletal og mål. SKI s Årsrapport 2012 Side 14

Samfundsansvarsinitiativer i SKI I 2012 har SKI haft fortsat fokus på at understøtte den offentlige sektors målsætninger for samfundsansvar i indkøb. Politikken kan ses på https://www.ski.dk/samfundsansvar For SKI handler samfundsansvar om at inddrage miljø, klima, etik og sociale forhold, når vi udbyder rammeaftaler. Niveauet for samfundsansvar i de enkelte aftaler fastsættes i dialog med brugerne og under hensyntagen til markedsvilkår. Det er et vilkår i alle rammeaftaler, at leverandørerne skal efterleve UN Global Compacts 10 principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption og derudover fastsættes yderligere krav, hvis vi er bekendt med særlige risici eksempelvis har SKI særlige vilkår om lovligt og bæredygtigt træ, som gælder for alle aftaler med træ og træbaserede varer. SKI vil spille en afgørende rolle for at sikre videndeling, erfaringsudveksling og udbredelse af let anvendelige redskaber i relation til samfundsansvar. Resultater i 2012 SKI har udviklet en beregningsmodel for hhv. computeres og kopi/print-produkters TCO (Total Cost of Ownership total omkostningsberegning) til brug på SKI s rammeaftaler. Med TCO-modellerne kan man f.eks. udregne, hvad en computer vil koste i anskaffelse og drift i en given periode. SKI benytter modellerne som grundlag for prisevalueringen ved udbud på en række hardwareløsninger inden for computere, skærme, printere og multifunktionsmaskiner. TCO-modellen for computerudstyr er udviklet i samarbejde med Videnscenter for Grøn IT. På den ene af de to kommunalt forpligtende computeraftaler, som SKI har udbudt på vegne af Kommunernes Landsforening, har anvendelsen af TCO betydet, at de 40 kommuner, der anvender aftalen, samlet set opnår en strømbesparelse for op mod 11 mio. kr. de næste tre år. Hvis man sammenligner tallet med kommunernes eksisterende maskinpark af computere, der måske er to-tre år gamle, vil tallet være endnu højere. SKI har efterfølgende stillet TCO-beregneren til rådighed på sin hjemmeside, så andre offentlige indkøbere kan gøre brug af værktøjet. SKI fortsætter arbejde med udvikling af TCOmodeller i 2013 blandt andet i udbud af AV-udstyr og servere og storage. SKI har i tæt samarbejde med kunderne sikret et grønt og energieffektivt sortiment i de forpligtende rammeaftaler, som har været udbudt i 2012. Eksempelvis kan kommuner, som er med i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb, nå deres grønne indkøbsmål inden for de vareområder, som er omfattet af de forpligtende rammeaftaler fx indkøb af miljørigtige rengøringsmidler, aftørringspapir og computere. I 2012 valgte SKI for første gang nogensinde, på udvalgte aftaler, at kontrollere, at de tilbudte produkter opfylder de miljømæssige minimumskrav, der er fastsat i de tekniske specifikationer i udbuddet. På rengøringsmidler er det en ekstern kemiker, som har kontrolleret, at hvert enkelt rengøringsmiddel overholder den miljømæssige kravspecifikation, som er gældende for det pågældende produkt. På møbelaftalen har opfølgningen drejet sig om at kontrollere, at evt. træ og træbaseret materiale i møblerne stammer fra bæredygtige skove og er lovligt fældet. Der har i 2012 været mange sager om social dumping inden for offentlige udbud af især rengøring. Derfor har SKI i udbuddet af en rammeaftale på rengøringsservice brugt mange ressourcer på at udvikle kontraktvilkår, der sikrer, at social dumping er reguleret via kontrakten, samt at det efterfølgende kan kontrolleres og sanktioneres. SKI s Årsrapport 2012 Side 15

SKI repræsenterer det offentlige indkøb i en række nævn og udvalg. Forum for bæredygtige indkøb er nedsat af miljøministeren for at fremme bæredygtige indkøb i offentlige og private virksomheder gennem videndeling og netværksdannelse. SKI s chefkonsulent for samfundsansvar har formandsposten. Forummet tilbyder netværk, arrangement, værktøjer og nyheder til alle, der har interesse i bæredygtige indkøb. Læs mere på www.ansvarligeindkøb.dk DIEH (Dansk Initiativ for Etisk Handel) arbejder for at øge fokus på etisk handel i danske virksomheder og offentlige organisationer. SKI har via sit medlemskab tilsluttet sig DIEH s medlemsforpligtelser og skal hvert år rapportere til DIEH, hvordan virksomheden arbejder for at fremme etiske forhold. Medlemskabet af DIEH giver SKI en god platform for øget interessentdialog og involvering, ligesom SKI s engagement i DIEH sikrer, at den offentlige vinkel medtages, når etisk handel diskuteres og nye redskaber udvikles. Miljømærkenævnet tager beslutning om kriterier for det nordiske miljømærke Svanen og rådgiver Miljøstyrelsen i forhold til EU s miljømærke Blomsten. Kriterierne bag miljømærkerne benyttes af mange offentlige indkøbere og SKI arbejder i nævnet bl.a. for at sikre, at det bliver let at anvende kriterierne i eksempelvis udbudsforretninger. Projekter SKI deltager sammen med Miljøstyrelsen og Miljøministeriets koncernindkøb samt partnere fra Tyskland, Finland, Sverige og Norge i et såkaldt EU interregionalt projekt, Baltic GPP (Green Public Procurement). Formålet med projektet er at opbygge viden om grønne offentlige indkøb (GPP) på tværs af Østersøregionen. Projektet blev indledt i 2011, og der har i 2012 været fokus på at etablere et undervisningsforløb med hensyn til grønne offentlige indkøb med henblik på at få viden og værktøjer spredt i hele regionen. I 2013 færdigudvikles konceptet og undervisningen af trænere gennemføres. Redegørelse for god selskabsledelse SKI har indført en redegørelse for virksomhedsledelse, som kan ses på SKI s hjemmeside på adressen www.ski.dk/viden/sider/fakta-om-ski.aspx SKI s Årsrapport 2012 Side 16

Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S for 2012 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger. RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, hvis levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og hvis indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjepart. Eksterne omkostninger Eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer, operationelle leasingaftaler m.v. Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter lønninger og øvrige lønrelaterede omkostninger, herunder pensioner og sygedagpenge til selskabets ansatte med fradrag af lønrefusioner fra det offentlige. Desuden indregnes bonus og vederlag til direktionen og øvrige personaleomkostninger. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer samt tillæg og godtgørelse under acontoskatteordningen m.v. SKI s Årsrapport 2012 Side 17

Skat af årets resultat Skat af årets resultat omfatter den skat, der kan henføres til årets resultat. Skat af årets resultat omfatter således aktuel skat af årets skattepligtige indkomst samt regulering af udskudt skat. BALANCEN Immaterielle og materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver omfatter software. Materielle anlægsaktiver omfatter driftsmateriel og EDB-hardware samt indretning af lejede lokaler. Anlægsaktiver måles til kostpris og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Anlægsaktiver afskrives lineært over de enkelte aktivers forventede brugstid. Afskrivningsperioderne, som er beregnet i forhold til oprindelig kostpris og scrapværdi, er fastlagt således: Software Driftsmateriel og EDB-hardware Indretning af lejede lokaler 3-5 år 2-5 år 5 år Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indgår i de regnskabsmæssige afskrivninger. Tab og avancer beregnes som forskellen mellem salgssum med fradrag af afhændelsesomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Nedskrivning Den regnskabsmæssige værdi af såvel immaterielle som materielle anlægsaktiver vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse, ud over det som udtrykkes ved afskrivning. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi opgjort på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte fordringer. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Egenkapital Udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen. Selskabsskat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser. Gældsforpligtelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris. SKI s Årsrapport 2012 Side 18

PENGESTRØMSOPGØRELSEN Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktivitet samt køb og salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt kortfristede værdipapirer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer. LEASINGKONTRAKTER Ydelser på operationelle leasingkontrakter og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Den samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses under eventualposter mv. SEGMENTOPLYSNINGER Der gives oplysninger på forretningssegmenter. Segmentoplysningerne følger selskabets regnskabspraksis, risici og interne økonomistyring. NØGLETAL Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal 2010. De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således: Overskudsgrad: Afkast af den investerede kapital: Investeret kapital: Bruttomargin: Likviditetsgrad: Soliditetsgrad: Egenkapitalforrentning: Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning Resultat af primær drift x 100 Gennemsnitlig investeret kapital Driftsmæssige immaterielle og materielle anlægsaktiver samt nettoarbejdskapital Bruttoresultat x 100 Nettoomsætning Omsætningsaktiver x 100 Kortfristet gæld Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Ordinært resultat efter skat x 100 Gennemsnitlig egenkapital SKI s Årsrapport 2012 Side 19