Fig. 1. Vetterslev. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1928 VETTERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 12 Øre 1. 1462 mageskiftedes den sammen med Høm af Biskop Oluf Mortensen til Broder Magnus, Abbed i Ringsted Kloster 2. 1687 fik Kammersekretær Bolle Luxdorph til Sørup Jus patronatus til Kirken 3, der siden har fulgt denne Ejendom, indtil den gik over til Selveje 5. Marts 1914. Kirken ligger paa en Bakkeskraaning i den højestliggende, østlige Del af Vetterslev By. Kirkegaarden hegnes paa Nord- og en Del af Østsiden af et Kampestensdige fra 1663 64 (Rgsk.), til de andre Sider af ny Mur af kløvet Kamp. Bygningen bestaar af Kor og Skib i Overgangsstil og hertil en Bække sengotiske Tilbygninger: Sakristi, Nordkapel, Taarn og Vaabenhus. Den oprindelige Kirke, Kor og Skib, er af Munkesten, i Overgangsstil fra o. 1250 1300. Stenene er ret korte, men tykke (26 26,5 x 12 12,5 x 9 cm); Fugerne er skaarne i Underkanten. Skibets oprindelige Murhøjde er o. 4,30 m over nuværende Terræn. De udvendige Mure har sikkert oprindelig staaet blanke; men inden Taarnet opførtes, er de blevet hvidtede; bag de andre Til-
VETTERSLEV KIRKE 519 Fig. 2. Vetterslev. Plan. 1 : 300. Maalt af K. V. Barfoed 1913 (Aage Roussell 1932). bygninger ses derimod ingen sikre Hvidtningsspor. De indvendige Vægge har over Hvælvene et hvidtet Pudslag. I Korgavlen er bevaret den oprindelige, trekoblede, spidsbuede Vinduesgruppe med det midterste Vindue lidt højere end de andre; de staar indvendig som smigede Nicher, men er udvendig tilmurede (med Munkesten). Af andre oprindelige Vinduer skimtes endnu det vestligste paa Skibets Sydside tæt vest for Døren, tilmuret med Munkesten, tydelig smigdannet. Meget usikkert spores et Vindue i Korets Nordvæg over Sakristidøren. Dækket af Vaabenhuset staar den søndre Dør, vistnok noget udvidet, med en svagt spidsbuet Aabning, indvendig i høj, fladbuet, udvendig i spidsbuet Blænding; den sidste har udenom Buestikket et Fladskifte af krumme Løbere; Norddøren skimtes inde fra Kirken, tilmnret i en lignende fladbuet, næppe oprindelig Blænding. Kor og Skib har udkragende Trappegesimser, der synes oprindelige, omend Skibets Mure senere er forhøjede, og bag Taarnet staar betydelige Bester af Skibets gamle Vestgavl (Fig. 3) med forsænket, mønstermuret Felt, forneden begrænset af et Skraakantskifte, hvorunder et forsænket Savskifte, langs de oprindelige Gavlkamme opadstigende Spidsbuefriser med profilerede Konsoller, hver Spidsbue dannet af to krumme Sten. Korgavlen (Fig. 4) har en lignende, men simplere Udsmykning uden mønstermuret Felt, men med forsænket Savskifte og opadstigende, udkragende Spidsbuefriser, øverst to Buer ved Siden af hinanden. Buerne er dog ommurede i ny Tid efter de gamles Forbillede og der er paamuret Kamtakker. I 1883 havde Gavlen glatte Kamme og en enkelt Toptinde 4, saaledes som Skibets Østgavl endnu staar; men dette var næppe heller den oprindelige Tilstand. Skibets Gavl har ialfald oprindelig haft en fladere Bejsning.
520 RINGSTED HERRED Gotiske Omdannelser og Tilbygninger. I den senere Middelalder har Kor og Skib faaet indbygget Krydshvælv af almindelig sengotisk Karakter; Skibets Hvælvinger har paa Oversiden Halvsten brede Overribber med Trinsten, og Kapperne er noget mere buklede end i Koret. I Forbindelse med Overhvælvningen er Skibets Sidemure forhøjede med seks Skifter, de to øverste udkragende, og Østgavlen gjort stejlere. Korbuen, der er høj og spidsbuet, er enten udvidet ved samme Lejlighed eller maaske først i 1600 erne (i Rgsk. 1666 67 nævnes en Ombygning af»hvælvingen mellem Koret og Prædikestolen«). Tilbygningerne er alle ligesom den oprindelige Kirke overvejende af Munkesten. De stammer fra det sidste Aarhundrede før Reformationen, men deres indbyrdes Alder er vanskelig at udrede, dog er Vaabenhus og Sakristi sikkert de ældste. Vaabenhuset har paa Sydsiden en fladbuet, indvendig fladrundbuet Indgangsdør med False og derover et Savskifte, paa Østsiden under de retkantede Gesimsfremspring en udkragende Trappefrise. Gavlfeltet er ommuret i ny Tid, glat og med en enkelt Toptinde. I det Indre fladt, pudset Loft og i Vestvæggen fem, Halvsten dybe, retkantede Blændinger afdækkede med Planker, i den midterste et nyere Vindue. Langs Østvæggen en muret Bænk. Sakristiet, der er bygget af ret brede Munkesten (13 cm), har smaa, rundbuede Vinduer i spidsbuet Spejl og fladbuet Dør til Koret. Syvtakket Gavl med fem spidsbuede Højblændinger. Det Indre dækkes af en samtidig Krydshvælving med Skjoldbue mod Koret og har i hver af de andre Vægge to smaa, fladbuede Nicher, der sidder lavere end Vinduerne. Taarnet har forneden en stor, svagt tilspidset Bue mod Skibet og store spidsbuede Spareblændinger til de andre Sider, i Syd og Vest to omdannede Vinduer. Taarnrummet dækkes af en samtidig Krydshvælving med nærmest rundbuede, kun Kvartsten fremspringende Skjoldbuer. Det samtidige Trappehus har fladbuet Indgangsdør i spidsbuet Spejl og et Savskifte over Gesimsens to retkantede Udkragninger. Glamhullerne er spidsbuede (delvis ommurede), parvis samlede, udvendig i spidsbuede, indvendig i fladbuede Blændinger. Gavle med Toptinder over de glatte Kamme og fem spidsbuede Hojblændinger. Gavlene synes ommurede i nyere Tid, og Taarnets Sydside er cementpudset. Nordkapellet, der sikkert er den yngste Tilbygning, er opført af ret korte Munkesten (26,5 cm). Vestsiden har Bloktandgesims, dobbelt udkragende, Nordsiden et omdannet Vindue i spidsbuet Spejl og herover en Gavl med elleve Kamtakker og ligesaa mange Høj blændinger, de to yderste helt tvedelte af en Midtstav, de fem midterste med Hængestav, de mellemliggende med Trappestik. Rummet dækkes af en samtidig Krydshvælving med fladbuet Skjoldbue mod Skibet og Overribber med Trinsten; det har mod Skibet en rundbuet, i ny Tid omdannet Aabning.
VETTERSLEV KIRKE 521 Fig. 3. Vetterslev. Skibets Vestgavl. 1 : 100. Maalt af K. V. Barfoed 1913 (S. 519). Fig. 4. Vetterslev. Korgavl. (S. 519). C. A. J. 1913 Tagværker. Kirken har for største Delen bevaret sine sentmiddelalderlige Egetagværker med bladede Forbindelser, dog er de en Del omsatte og fornyede. I Skib og Nordkapel er de af Dragerstolstype. Hele Kirken staar hvidtet, og Tagene er hængt med Vingetegl. I det Indre staar Korets Østvæg med blank Mur, afrenset i ny Tid. INVENTAR Altertavlen (paa nyt Alterbord) er et lille, rigt Snitværk med ret klar Opbygning, men tung, overlæsset Ornamentik (Fig. 5); et Alderdomsarbejde af Abel Schrøder 5 fra 1670 71. I Fodstykket et Nadverrelief, flankeret af Moses og Johannes Døberen. Storstykket deles ved Evangelisthermer i et Midtfelt, hvis Bruskramme gaar i eet med Fodstykkets, og to Sidefelter, der igen er vandret delt. Midtfeltet har et Korsfæstelsesrelief (sml. Holmens Kirke), medens Sidefelternes Relieffer forestiller: Gethsemane (omtrent som Nordrup Prædikestol S. 508), Kristus for Ypperstepræsten (ligeledes), Hudfletteisen (Fig. 7) og Korsdragningen. Topfeltet har et Relief af Opstandelsen; de flankerende Hermer (Dyder) har mistet deres Symboler. Over Sidefelterne staar to Bruskkartoucher med kronet C 5 og C A. Træet er brunmalet (1868) med opmalet Aarstal:»Anno 1671«i Frisen; derunder Rester af ældre Staffering. Altersølv. Kalk af kbh. Prøvesølv 1736, 20,5 cm høj, med Knop fra en ældre Kalk (o. 1600?) med kantstillede, graverede Bladtunger. Paa Foden graveret :»ACGvK IMGvK Anno 1736«(Adam Christopher Greve v. Knuth, død
522 RINGSTED HERRED 1736, gift med Ide Margrete Grevinde v. Knuth); næsten udslidt Mesterstempel, som Diskens. Disk, samtidig, med uklart Mesterstempel for N. Fuchs (Olrik 378). Oblatæske af Sølv, oval; paa Laaget et Landskab, paa Siden en Blomsterbort i drevet Arbejde; under Bunden indprikket:»c D v. K. Anno 1760«(Conrad Ditlev v. Knuth); utydeligt Bymærke; Mesterstempel: D M samt»oldermandsranke«. Kalk og Disk blev 1662 64 (Bgsk.) istandsat af Dines Guldsmed i Næstved (Olrik 610). Alterstager, 46 cm høje, med barokt Balusterskaft, fra o. 1650 1700. Alterkrucifiks, af Bly, paa et Trækors med graverede Messingplader, sikkert fra en Ligkiste, o. 1700. Font (Fig. 9), fra 1700 erne, med ottekantet Kumme af rød- og hvidflammet Marmor og en ligeledes ottekantet Balusterfod af marmormalet Sandsten, muligvis senere. *Font af gotlandsk Kalksten, unggotisk (fra o. 1300). Den øverste Halvdel af Kummen bortslaaet. Fonten, der indtil 1899 stod i Præstegaardshaven, findes nu i Nationalmuseet. Fad af drevet Kobber, fra o. 1700, med tre krydslagte Fisk. Prædikestol (Fig. 6), i tidlig Bruskbarok fra 1628, beslægtet med Jydstrup (S. 473), oprindelig med fire, nu kun med tre Fag. I Storfelterne Relieffer af de tre Evangelister (Johannes mangler) med udskaarne Navne. Storhermerne forestiller: romersk Kriger; Kvinde med Blomst; Mand; Kvinde med brændende Fakkel. Samtidig Opgang og Himmel; over Hjørnerne Smaafigurer af Apostlene Paulus og Johannes; i et Topstykke er skaaret: C 4, i et andet: 1628. Snoet Fodsøjle, vistnok fra Tiden 1675 1700. Paa Døren til Prædikestolen stod (1758): Tit. 2, 1, og omkring paa Prædikestolen Luk. 17, 18 og foroven Johs. 14, 10, Ps. 19, 8. Paa Opgangen Ps. 119, 105 (spores endnu). Storfelterne rensedes 1912 for al Farve og hele Stolen blev overmalet med sortbrunt. Stoleværket er af Fyr, med Gavle fra o. 1600, hvorpaa en bred Pilaster med jonisk Kapitæl (sml. Øde Førslev S. 538). Fra Herskabsstol er *Topstykket med Luxdorphs og Adelers Vaaben (stærkt restaureret) nu paa Frederiksborg Museum. Stolen var (1755) blaat anstrøget med forgyldte Lister. Sml. S. 518, 530. Skriftestol og Bogstol blev repareret 1663 64 af Laurids Snedker i Bingsted (Bgsk.). * Skriftestol, med Byg og Armlæn stammende fra Epitaf, er nu i Dansk Folkemuseum. Dørfløje. 1) Mellem Kor og Sakristi, i Renaissancestil. 2) I Skibets Syddør; paa begge Sider sparrestillede Planker med paalagte Bhomber; fra 1700 erne. 3) I Vaabenhusdøren; Ydersiden med samme Udsmykning som Nr. 2, Indersiden glat.
V. H. 1937 Fig. 5. Vetterslev. Altertavle (S. 521). P. N. 1928 Fig. 7. Vetterslev. Felt af Altertavle (S. 521). P. N. 1928 Fig. 6. Vetterslev. Prædikestol (S. 522). V. H. 1928 Fig. 8. Vetterslev. Salmenummer-Tavle (S. 524).
524 RINGSTED HERRED Pulpitur var (1758) blaat anstrøget, med to Luxdorph ske og fire Knuth - ske Vaaben; derover 2. Tim. 4 og nedenunder Hos. 12, 7. Salme-Nummertavle (Fig. 8) fra o. 1800. Lysekrone, malmstøbt, fra o. 1550 1600, med seks mindre, og otte større Lysearme, i hvis indre Sving er flade Rosetter; gotiserende Lysepiber; forneden tosidet Løvehovede med Ring i Munden, som Topfigur: en behaaret Vildmand. Ophængt i Jernstænger med fire indskudte Fløje med Dobbeltvolutter. I Skibets Østfag. Klokker. 1)»Støbt hos J. C. & H. Gamst Kjøbenhavn 1838, medens Thor Muus var Kirkeejer«. Tvm. 90 cm. 2) Staalklokke 1877. Den lille Klokke bar (1758) Indskriften:»Me fecit Ioachim Janicke 1656«.»Rotgiteren i København«fik 20 Dlr. for den ny Klokke at støbe; Bymændene fik»for Klokken at beringe Dag og Nat«1 Tonde Øl (Rgsk. 1656 57). Den store Klokke bar (1758) Indskriften:»Ano 1739 lod den Høy- og Velbaarne Frue Fr(u) Ide Margareta von Reventlau, Den Høystsalige Adam von Knuthis Efterladte Grevinde denne Klocke forferdige.«paa den anden Side stod:»vor Kircke fick sin Ziir, Vor Herre faar sin Ære, Hver Siel i Sognet kand af Klockens Lyd smuckt lære At søge Herrens Hus, at elske hannem ret Saa blir vort Herskabs Roes ey heller slet forgeet.me fecit Iohan Barthold Holtzman Hafniæ. Soli Deo gloria.«gravminder Epitaf. 1600 (1646). Erik Basse til Sørup og hans to Hustruer: Anna Pedersdatter Størle til Gaasevad (Moder til 13 Børn) og Kirstine Ludvigsdatter Gyldenstjerne til Pulsgaard (Moder til een Søn og een Datter). Epitafiet opsat 1600 af Peder Basse, fornyet 23. Maj 1646 af Fru Anna Basse til Sanderup (Sannarp i Halland). Ægtefællerne var begravet ved Alteret. Epitafiet hang 1755 over Sakristidoren. Gravsten. 1) Figursten (Fig. 10) over Peder Basse til Sørup, død 16. Versaler. Stenen har langs Kanten Anevaaben og under et Bueslag en rustningsklædt Figur. Da Peder Basse 1601 blev gift med Sofie Parsberg, blev Stenen vendt og paa Bagsiden forsynet med en ny Figurfremstilling, et Relief af Ægteparret under et dobbelt Bueslag. Stenen laa i Korgulvet, med Dobbeltrelieffet opad, men blev 1915 optaget og stillet i Nordkapellet, med det første Relief synligt; den anden Side er stærkt slidt. Graa Kalksten, 260 x 170 cm (sml. Ringsted Nr. 18 S. 178, af samme Haand).
VETTERSLEV KIRKE 525 Fig. 9. Vetterslev. Font og Gravsten (S. 522 og 525). V. H. 1928 Fig. 10. Vetterslev. Peder Basses Gravsten (S. 524). V. H. 1928 2) Søren Olsen, Sognepræst, død 21. Sept. 1629, i sit 63. Aar, og Hustru Johanna Rasmusdatter, død 16. Forneden et Bomærkeskjold. Latinsk Indskrift med Versaler. Graa Kalksten, 178 x 119 cm; tidligere i Skibets Gulv»mod Alteret«. 3) Sier Christensen, født paa Winderup 30. April 1604, Foged paa Ottestrup og Sørup i 25 Aar, død paa Sørup 20. Maj 1649; i Hjørnerne Evangelistrelieffer, forneden et Bomærkeskjold. Versaler. Graa Kalksten, 176 x 119 cm; tidligere i Skibets Gulv. 4) Jacob Ahasverus Arp, Sognepræst til Vetterslev og Hørn, død 1702, og Hustru Christina Nielsdatter, død. Latinsk Indskrift med Versaler. I de øvre Hjørner Rosetter med Okseøjeblomster. Rødbrun Kalksten, itubrudt, 91 x 148 cm; tidligere i Nordkapellets Gulv. 5) Jens Clausen Tideman, født 17. Februar 1672, Herredsfoged i Ringsted og Tybjerg Herreder, Birkefoged til Conradsborg og Tybjerg Birker 11. Maj 1700, gift 18. Okt. 1701 med Karen Tøgersen (født 17. Okt. 1673, død 1. Febr. 1754, med hvem han fik en Søn og fem Døttre, hvoraf to lever); død 30. Aug. 1755. Indskrift, med Versaler og Kursiv, i Rokokoramme, begge Dele forgyldt. Norsk Marmor, 143 x 84 cm; i Korbuens Nordvange (Fig. 9). Gravstenene Nr. 2 4 blev 1915 opstillet i Nordkapellet.
526 RINGSTED HERRED Ligkister. I Sakristiet stod (1758) tre Kister, med Kobberplader over: l) Axel Rosenkrans Holgersen, Søn af Lensmand over Stavanger Len, Holger Rosenkrans til Frølinge, og Vibecke Tot Corfitsdatter; død 1648 i Bergen, 27 Aar gl. 2) Jomfru Chirstine Rosenkrans, Søster til foregaaende, død i København 1649, 23 Aar gammel. 3) Khøne Joachim Grabaw til Watticke, kgl.maj.befalingsmand paa Baareby, født 16. Aug. 1594 i»landte Mechelborg«(Søn af Wincentz Grabaw til Watticke og Dorethe v. Kruckow), gift med Fru Anna Stehnov til Sørup (Datter af Hans Stehnov til Steensgaard og Fru Margreta Barssi) i 31 Aar og nogle Uger, død paa Sørup 22. Nov. 1667. Versaler. Oval Plade, i drevet Barok- Ramme med store Blomster. Nu opsat paa Skibets Væg. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber 1654 65, 1669 72 (RA). Kaldsbog 1738 1818 (LA). Museumsindberetninger af J. R. Løffler 1883, K. V. Rarfoed og C. A. Jensen 1913. Revideret af P. N. og V. H. 1928. 1 S. R. D. VII, 54, 117. 2 De ældste danske Archivregistraturer III, 367. 3 Kronens Skøder II, 461. 4 Skitse af Løffler 1883 (NM). 5 Sml. Danmarks Kirker. Præstø Amt. S. 1081 ff. Fig. 11. Vetterslev 1784 (1805).