Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august J. 549/2009 Stednr Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november Figur 1. Kongens Tisted Kirke, set fra syd Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Konklusion 4. Dokumentation: Udgravningsmetode og tekniske data Tegningsliste Fotoliste 1

2 Resumé. Kirkens alter opbygget i munkesten har været væsentligt større end det nuværende i alt 82 cm bred, 127 cm høj og 152 cm lang. I de to hjørner mellem triumfmur og skibets ydermure ses langs murene et stort antal natursten, som stammer enten fra murenes fundamenter, eller fra en muret bænk. Mod nord ses rester af fundament til døbefont? og mod syd muligvis et fundament til et sidealter. Baggrund. Aalborg Stiftsøvrighed har 29. maj 2009 givet Kongens Tisted menighedsråd tilladelse til at foretage en indvendig istandsættelse af kirken. Denne tilladelse indebærer bl.a. udskiftning af gulve i kor, skib og tårnrum. Tilladelsen indebærer også, at en arkæolog fra Nationalmuseet skal være til stede, umiddelbart efter at gulvene var fjernet, for at registrere evt. arkæologiske levn. Derfor aftalte undertegnede med arkitekt Erik Sørensen, at undertegnede undersøgte jordlagene, som fremkom efter at gulvene var fjernet, d. 21. juli På forhånd syntes det ikke muligt at afslutte arbejdet på en dag, så d. 5. august blev den arkæologiske undersøgelse afsluttet. Figur 2. Alter med synlig sokkelfremspring, set fra vest Konklusion. Alter Alteret er opbygget af røde munkesten og måler (længde x bredde x højde): 152x43x124/147 cm. Fundaments rester viser, at alteret oprindeligt har været 82 cm bredt, men ved en nyere reparation er der hugget kraftigt af alterets østside således synes kun at være bevaret en munkestens længde (29 cm) af det oprindelige alter. Ved at grave ned langs med alterets nord- og sydside ses, at under munkestene de øverste 124 cm - findes en formodet sokkel opbygget af tilhugne granitsten og utildannede marksten. Denne sokkel har et noget uens fremspring på alterets vestside (12-20 cm), mens soklen på nord-, syd- og østsiden følger det oprindelige alters dimensioner. 2

3 Figur 3. Udstrækning mod vest af oprindelig sokkel til alter, set fra syd Figur 4. Udstrækning af oprindelig fundament til alter mod øst, set fra syd Nordre triumfvæg og kirkens nordmur Langs nordre triumfvæg og skibets nordmur fandtes et antal mindre natursten, som antages at indgå i fundamentet. En muret bænk er også muligt, da stenene umiddelbart ikke bærer noget dog savnes spor efter opmuring af en bænk. Ind mod åbningen i triumfvæggen ses vest for muren tre større natursten lagt i en blanding af sand og ler. Muligvis fontepodie til en døbefont. Syd for dette formodede fundament lå en række af munkesten. Stenene er lagt i ler, og er antagelig rester af et teglgulv i midtergangen. Søndre triumfvæg og kirkens sydmur I lighed med forholdene ved nordre triumfvæg ses også langs søndre triumfvæg og skibets sydmur et antal natursten. At stenene mod syd er væsentligt større, kan næppe ændre ved deres funktion. Vest for triumfvæggen ligger en samling af natursten, dels lag i ler og sand, dels lagt i sandblandet muld iblandet lidt mørtel. Stenene kan have båret noget, og deres placering taler for et sidealter. 3

4 Dokumentation. Udgravningsmetode og tekniske data. Alter Det nuværende stenalter består af en ældre forside af munkesten og en nyere reparation på bagsiden. Forsidens forbandt kan ikke afgøres, da det er pudset, således at kun de nederste 3-4 skifter er lidt synlige. Heri ses, at 2. nederste er et binderskifter, mens 3. nederste er et delvist løberskifte. Alterets højde varierer cm højest mod syd, tilsyneladende fordi det underliggende gulv hér er lavere. Bredden er 152 cm og den samlede tykkelse er 43 cm. Heraf forsiden 29 cm, altså en munkestens længde. Her bagved ses fundamentet til alterets (oprindelige) udstrækning, i alt 82 cm. I dette fundament ses i begge østvendte hjørne, at der er bevaret det nederste skifte af selve alteret i form af munkesten lagt som en binder. Herpå ses på begge sten ældre mørtel, mens det mellemliggende område synes at være dækket af yngre (cement?) mørtel. Tilsyneladende hældt på i forbindelse med opmuring af bagsiden af nuværende alter. Alteret er placeret 124 cm fra henholdsvis nord- og sydmur, og 64 cm fra østmur. Ved afrensning foran alteret fremkommer en ensartet overflade umiddelbart foran og i sammenhæng med alteret, bevaret cm foran. Overfladen er pudset med mørtel, og herunder ses både røde teglsten og runde natursten. Mørtlen synes udlagt for at udfylde hullerne og for at skabe en ensartet, jævn overflade. Det fremrensede har sammenhæng med en tilsvarende opbygning under nuværende alter. Da opbygningen fortsætter helt til bagsiden af alterets fundament, må det hele være en del af et ældre fundament, hvorpå det nuværende alter er bygget. Overfladen synes kun at springe frem på alterets vestside, mens udstrækning af fundament og alter er identisk på de øvrige tre sider. Ved at grave ned langs med alterets nord- og sydside ses, at stenene her er pudset med mørtel! indtil 147 cm under top af alterets sydside (altså 23 cm under opbygningen vest for alteret). I denne dybde ses en mindre sten, men om den er en del af et gulv kan ikke afgøres. Da disse sten tilhugne granitsten og utildannede marksten er pudset, må der nærmere være tale om en synlig sokkel end om et fundament. Soklen er vanskelig at datere. Muligvis skal teglstenene i sydsiden ses i sammenhæng med at alteret tilsyneladende er sunket lidt i sydsiden, og at teglstenene måske stammer fra en senere stabilisering af alteret. Umiddelbart bedømt ud fra synlige sokkelsten i koret, kan denne sokkel stamme fra det oprindelige alter. Nord for alteret ses en samling af større natursten, som dog ikke synes at tjene noget formål. Måske er de placeret hér i forbindelse med et gravearbejde i koret, hvor man antageligt har repareret nordmur. Nordre triumfvæg og kirkens nordmur Langs nordre triumfvæg og kirkens nordmur ses et antal mindre natursten, hvoraf størstedelen af stenene tilsyneladende ikke bærer noget. Muligheden for en muret bænk er derfor blevet overvejet, men der vil i givet fald blive tale om en meget smal bænk med mindre en evt. træbeklædning strakte sig langt ind i rummet. 4

5 Derfor bør det overvejes om stenene blot er en del af fundamentet, og at murene ikke har fulgt det udlagte fundament. Ind mod åbningen i triumfvæggen ses vest for muren tre større natursten lagt i en blanding af sand og ler. I toppen af dette lag og oven på de tre sten ses mørtel. Topniveauet for de tre sten synes næsten ens, så de kan sammen med en formodet fjerde sten have båret en døbefont (den nuværende har stået umiddelbart sydøst herfor). Figur 5. Sten langs nord- og triumfvæg + fontepodie?, set fra vest Figur 6. Fontepodie og munkesten fra gulv i midtergang, set fra vest 5

6 Syd herfor lå en øst-vest gående række af munkesten, orienteret nord-syd. I alt 9 sten lå på en række kun tre blev registreret, da de øvrige lå løst. Stenene er lagt i ler, og de er derfor skredet lidt. Antagelig er munkestenene en del af et teglgulv i midtergangen. Efter den arkæologiske undersøgelse fremkom yderligere munkesten fra gulv i midtergang. Disse sten blev registreret, da døbefonten blev fjernet fra sin midlertidige placering i kirkens midtergang. Figur 7. Munkesten fra midtergang. Opmålt og tegnet af murer Carsten Gregers Hvid 6

7 Søndre triumfvæg og kirkens sydmur Stenene langs triumfvæggen synes alle at nå lidt under selve muren, og de synes derfor at tilhøre fundamentet. De to store sten registreret langs sydmuren synes ikke at bære noget, men antages alligevel at være del af fundamentet (se tilsvarende under Nordre triumfvæg) Vest for triumfvæggen ligger en samling af natursten, dels lag i ler og sand, dels lagt i sandblandet muld iblandet lidt mørtel. Stenene har intet med fundamentet at gøre, og deres nogenlunde ens topniveau taler for, at de samlet har båret noget. Bedste gæt vil være et sidealter, men det skyldes især placeringen. Det er ikke muligt at bestemme alderen på disse sten eller evt. undersøge, om der ligger bygningslevn herunder. Men sammenlignet med fundamentstenene ved triumfvæggen ligger disse sten lavt, hvilket taler for en vis alder for dette fundament/sokkel. Figur 8 og 9. Sten langs vægge mod syd og sokkel til sidealter. Fra øst og nord 7

8 Fotos fra Kongens Tisted Kirke 21. juli og 5. august 2009 Nr. Motiv Set fra 1913 Kongens Tisted Kirke SØ 1915 Kirkerummet, før udgravning NV 1918 Kirkerummet, før udgravning SV 1919 Kor, før udgravning SV 1921 Kor med alter, før udgravning V 1924 Kirkerummet, før udgravning Ø 1925 Genanvendt vinduesoverligger i korets nordmur S 1927 Genanvendt vinduesoverligger i korets nordmur SØ 1933 Genanvendt vinduesoverligger i korets nordmur S 1948 Genanvendt vinduesoverligger i korets nordmur S 1955 Afgrænsning af udgravning ved søndre triumfvæg N 1957 Afgrænsning af udgravning ved nordre triumfvæg V 1964 Alterets sydside. Bemærk munkesten i alterets forside VSV 1968 Alter forside, med fremskudt sokkel mod vest S 1974 Alterforside V 1976 Oprindeligt fundament, ved alterets østside S 1980 Hjørne mellem triumfvæg og skibets nordvæg S 1985 Nordre side. Fundament + fontepodie? V 1986 Fundament til døbefont + munkesten V 990 Hjørne mellem søndre triumfvæg og skibets sydvæg V 1995 Søndre side. Fundament + sidealter? N 2000 Kongens Tisted Kirke SØ 2002 Kongens Tisted Kirke S Tegningsliste. Tegning nr. 1 Plan af kirkens alter 1:20 Tegning nr. 2 Plan ved nordre triumfvæg 1:20 Tegning nr. 3 Plan ved søndre triumfvæg 1:20 8