DET GÅR DINE PENGE TIL BUDGET 2015 FOR VEJEN KOMMUNE
Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Tekst: Intern Service, Budget Lay out: Vejen Kommune Udgivet: December 2014 Ordrenr.: 000372
Indhold Forord............................................................... 4 Finansiering her kommer pengene fra............................................ 6 Et budget som fastholder serviceniveauet og med plads til udvikling............................ 9 Teknik og miljø..........................................................12 Beskæftigelse...........................................................14 Dagtilbud og særlige tilbud til børn og unge..........................................16 Undervisning...........................................................18 Kultur og fritid..........................................................21 Sundhed og forebyggelse....................................................22 Tilbud til ældre..........................................................24 Tilbud til voksne med særlige behov..............................................26 Erhvervsudvikling og turisme..................................................28 Fællesudgifter og administration................................................30 Du kan finde uddybende oplysninger om budgettet på kommunens hjemmeside www.vejen.dk 3
Forord Tirsdag den 7. oktober vedtog Vejen Byråd budgettet for 2015 med overslagsårene 2016-18. Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Venstre står bag budgettet. Serviceniveauet fastholdes på det nuværende niveau, og der er samtidig afsat midler til en række initiativer, som vil styrke Vejen Kommune som erhvervs- og bosætningskommune. Et budget som fastholder det nuværende kvalitetsniveau og med fokus på udvikling Det er i år lykkedes Byrådet at få en meget bred aftale om budgettet for 2015. Det er et budget, som stor set ikke indeholder besparelser, og hvor det samtidig er muligt at afsætte midler til en række vigtige projekter i de kommende år. Det er budgettet, som sætter rammerne for det arbejde, der hver dag udføres i kommunens afdelinger og institutioner. Budgettet påvirker dermed hverdagen for en stor del af kommunens borgere. Byrådet fastholder uændret skat og grundskyld. Råderummet til nye indsatser er primært skabt i kraft af kommunens effektiviseringsstrategi, som har frigjort knap 17 mio. kr. i 2015. Budgettet lever op til den økonomiske politik og aftalen mellem regeringen og KL om økonomien for 2015. Budgettet er med til at sikre, at Vejen er og fortsat skal være en vækstkommune. Væksten skabes gennem en ambitiøs erhvervs- og bosætningsstrategi, en fortsat udvikling af de kommunale servicetilbud og en videreførelse af arbejdet med at gøre Vejen Kommune til et attraktivt sted for borgere og virksomheder. Med budgettet for 2015 afsætter Byrådet yderligere 1,8 mio. kr. årligt til sundhedsområdet med henblik på at styrke den kommunale sundhedindsats. Det handler blandt andet om at styrke den tværsektorielle indsats, således at borgerne sikres et sammenhængende patientforløb. Derudover øges midlerne til den socialpsykiatriske indsats med knap 0,5 mio. kr. årligt. Midlerne skal anvendes til at etablere et fælles fagligt træningsværksted for borgere, som på flere forskellige områder har svære og massive psykiatriske problemstillinger. I de foregående år er der afsat yderligere midler til sundhedsområdet og til kvalitetsudvikling af dagtilbudsområdet. Disse midler videreføres i Budget 2015. Derudover budgetterer Vejen Kommune også med kommunens andel af ældremilliarden med henblik på at løfte indsatsen på ældreområdet særligt i forhold til rehabiliteringsindsatsen og i forhold til de svageste ældre. Endvidere er der frem til 2017 fortsat afsat ekstra ressourcer til folkeskoleområdet, således at reformen kan implementeres så hensigtsmæssigt som muligt. Alene på anlægsområdet er der i 2015-2017 afsat knap 27 mio. kr. som følge af folkeskolereformen. 4
Fortsat mange anlægsprojekter i de kommende år I 2015 er der afsat over 120 mio. kr. til nye byggerier og anlægsinvesteringer. Der afsættes fortsat midler til at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. Det drejer sig blandt andet om etablering af en rundkørsel i Øster Lindet samt en pulje på godt 5 mio. kr. til at fortsætte arbejdet med at etablere flere cykelstier i kommunen. Byrådet har endvidere afsat 14 mio. kr. til etablering af en ny genbrugsplads i Vejen. På skole- og dagtilbudsområdet er der i 2015 samlet afsat 27 mio. kr. Der er blandt andet afsat 6 mio. kr. til at samle kommunens specialklasser, der er afsat 4 mio. kr. til ændringer af Rødding Skole, og der er afsat yderligere midler til at etablere børnecentre i kommunen. Derudover løftes kultur- og fritidsområdet med midler til kunstgræsbaner i Rødding og i Vejen samt midler til igangsætning af en opgradering af Vejen Idrætscenter. Endeligt foretages der fortsat en række klima- og energiinvesteringer. På forkant med udviklingen I de seneste år er det i forbindelse med budgetlægningen stort set lykkedes at fastholde det eksisterende serviceniveau og undgå egentlige besparelser. Dette skyldes især arbejdet med effektiviseringsstrategien, og at Byrådet i rette tid har truffet de nødvendige beslutninger for at prioritere ressourcerne. Det er vigtigt hele tiden at holde fokus på, hvordan vi som kommune kan anvende ressourcerne bedst og omstille den kommunale service i forhold til udviklingen og nye behov. Denne pjece giver en overordnet gennemgang af, hvordan Byrådet vil prioritere ressourcerne i 2015. Med venlig hilsen Egon Fræhr Borgmester 5
Finansiering her kommer pengene fra De samlede kommunale udgifter til drift, anlæg, renter og afdrag på lån udgør 2.536,3 mio. kr. i 2015. Udgifterne finansieres først og fremmest af kommunens indtægter fra indkomstskat og grundskyld. Indkomstskat og grundskyld udgør knap 2/3-del af kommunens indtægter. De generelle tilskud fra staten udgør godt en tredjedel af kommunens finansieringsgrundlag. I beregningen af det statslige tilskud indgår blandt andet en udligningsordning, der betyder, at der overføres midler fra de økonomisk bedst stillede kommuner til mindre velstillede kommuner, herunder Vejen Kommune. Selskabsskatter opkræves af staten. Af den samlede beskatning af virksomheder, der er beliggende i Vejen Kommune, modtager Vejen Kommune 13,41 pct. Andelen øges de kommende år gradvist til 15,24 pct. som følge af den generelle reduktion af selskabsskatten. Herudover modtager Vejen Kommune et udligningsbeløb, idet provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere i Vejen Kommune end på landsplan. Finansiering 2015 Optagelse af lån; 40 mio. kr.; 2% Generelle tilskud; 869 mio. kr.; 34% Kassebeholdning (forbedring); -7 mio. kr.; 0% Selskabsskattter; 21 mio. kr.; 1% Grundskyld og dækningsafgift; 76 mio. kr.; 3% Indkomstskatter; 1523 mio. kr.; 60% 6
Fakta: Vejen Kommunes skat af indkomster er på 25,2 pct. i 2015. Grundskyldspromillen er 5,56 promille for produktionsjord og 20,36 promille for øvrige grundværdier. Kirkeskatten er på 1,06 pct. Kilde: Skatteministeriet Vidste du, at: Vejen Kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2014 udgjorde 147.217 kr. Det er det 3. laveste i landet. På landsplan er det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger 175.119 kr. Kilde: De Kommunale Nøgletal, Økonomi- og Indenrigsministeriet Kommunerne kan kun i meget begrænset omfang optage lån til at finansiere sine udgifter. Kommunerne kan primært låne til energiforbedrende investeringer i kommunale ejendomme samt til byfornyelse. Derudover kan staten give ekstraordinær adgang til at optage lån, fx med henblik på at øge offentlige investeringer og dermed sætte gang i væksten. Vejen Kommune forventer at optage lån på 70,8 mio. kr. i 2015-18. Heraf udgør lån til energiforbedrende investeringer ca. 33,0 mio. kr. I samme periode udgør afdrag på lån 96,4 mio. kr. Herudover medfører investeringerne på forsyningsområdet, at mellemværendet med forbrugerne nedbringes med ca. 14 mio. kr. i 2015. 7
Fakta: Vejen Kommune har et mål om, at kommunens langfristede gæld skal ligge under landsgennemsnittet. Vejen Kommunes langfristede gæld udgør pr. 1. januar 2014 9.154 kr. pr. indbygger. Den gennemsnitlige gæld pr. indbygger i hele landet udgør 10.698 kr. På landsplan er der 32 kommuner, der har en lavere gæld pr. indbygger end Vejen Kommune. Kilde: De kommunale nøgletal 450 Lån i kommunekredit mv. 400 350 Mio. kr. 300 250 320 317 348 360 357 384 399 389 377 358 200 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 8
Et budget som fastholder serviceniveauet og med plads til udvikling I forbindelse med budgetlægningen har Byrådet godkendt effektiviseringer for knap 17 mio. kr. i 2015. Det er tiltag, som skaber plads til nye initiativer og investeringer, og som samtidig ikke forringer serviceniveauet. I 2015 er der i Vejen Kommune afsat over 120 mio. kr. til anlægsprojekter i kommunen. Så meget er der afsat til anlæg i 2015: (ekskl. forsyningsområdet) Bruttoanlæg 2015 fordelt på udvalg i mio. kr. og procent Social og ældre; 10 mio. kr.; 9% Økonomiudvalget; 15 mio. kr.; 14% Sundhed, kultur og fritid; 3 mio. kr.; 3% Teknik og miljø; 49 mio. kr.; 47% Skoler og børn; 27 mio. kr.; 26% Beskæftigelse; 1 mio. kr.; 1% Anlægsbudgettet indeholder blandt andet midler til trafiksikkerhedsprojekter som fx etablering af rundkørsel i Øster Lindet samt fortsat udbygning af cykelstinettet i Vejen Kommune. Der er desuden afsat 15 mio. kr. til broer, underføringer og veje i forbindelse med renovering og elektrificering af jernbanen. På dagtilbuds- og skoleområdet er der afsat 27 mio. kr., som blandt andet skal anvendes til at samle specialklasserne på to matrikler, renovering af Rødding Skole samt fortsat etablering af børnecentre i kommunen. Herudover er der afsat midler til etablering af flexinstitutioner i Holsted og Brørup. 9
På kultur- og fritidsområdet er der afsat midler til etablering af kunstgræsbaner i Rødding og i Vejen samt til igangsætning af en større opgradering af Vejen Idrætscenter. På ældreområdet er der i alt afsat 9 mio. kr. i 2015. Midlerne skal blandt andet anvendes til at et bo- og støttecenter for sindslidende i kommunen samt til etablering og renovering af ældreboliger i Rødding, Brørup og Holsted Endelig er der afsat midler til klimasikring og energirenoveringer. Det drejer sig fx om energirenovering af de kommunale bygninger samt om udskiftning af den eksisterende gadebelysning med mere energibesparende lyskilder. Herudover er der på forsyningsområdet afsat 14 mio. kr. til etablering af en ny genbrugsplads i Vejen. Vidste du, at: Alle landets kommuner indgår hvert år i fællesskab en aftale med regeringen om økonomien for det efterfølgende år. I aftalen fastsættes blandt andet loftet for kommunernes samlede service- og anlægsudgifter. Derudover anvendes økonomiaftalen også til at aftale, om der er kommunale serviceområder, hvor kommunerne skal yde en særlig indsats i de efterfølgende år. Vejen Kommunes nettodriftsbudget udgør 2,408 mia. kr. Heraf udgør overførsler til personer (pension, kontanthjælp, dagpenge mv.) cirka 21 pct., mens serviceudgifter (løn, køb af materialer, drift af bygninger mv.) udgør cirka 73 pct. Figuren på næste side viser, hvordan udgifterne for 2015 fordeler sig på udvalgene. 10
Så meget bruger hvert udvalg på drift i 2015 (ekskl. områder med direkte brugerfinansiering) Nettodrift 2015 fordelt på udvalg i mio. kr. Økonomiudvalget; 328 mio. kr.; 14% Social og ældre; 706 mio. kr.; 29% Sundhed, kultur og fritid; 258 mio. kr.; 11% Teknik og miljø; 94 mio. kr.; 4% Beskæftigelse; 315 mio. kr.; 13% Skoler og børn; 707 mio. kr.; 29% I budgettet for 2015 er afsat 20,6 mio. kr. til en reservepulje, som gør det muligt at fastholde principperne om decentral økonomistyring, hvor kommunens institutioner har mulighed for at spare eller låne af kommende års budgetter. I beregningen af kommunens kassebeholdning er det forudsat, at puljen ikke anvendes. I de næste afsnit kan du læse mere om, hvordan budgettet er fordelt mellem de forskellige service- og aktivitetsområder. Vidste du, at: Fra august 2014 skal man have det blå EU-sygesikringskort med på rejser til udlandet, da man ikke længere er dækket af det gule sygesikringskort. Det blå sygesikringskort kan bestilles digitalt, eller ved hjælp fra Borgerservice eller kommunernes biblioteker. Se mere på vejen.dk under Borger og Sundhed, omsorg og psykiatri. 11
Teknik og miljø Udvalget for teknik og miljø varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på teknik-, miljø-, natur-, forsynings- samt vej- og trafikområdet. Opgaverne på det tekniske område omfatter blandt andet grønne områder, byggeog landzonesager, kollektiv trafik, vedligeholdelse af veje, vintervedligeholdelse samt affaldshåndtering. I Budget 2015 er der blandt andet afsat midler til etablering af nye cykelstier i kommunen, midler til kloakledninger samt midler til opgradering af kommunens gadebelysning med mere energibesparende lyskilder. I forbindelse med elektrificeringen af jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov er der afsat midler til at ændre broer og vejanlæg. Der er endvidere afsat midler til udmøntning af trafiksikkerhedsprojekter på kommunens veje. På natur- og miljøområdet består opgaverne blandt andet i miljø- og naturbeskyttelse, grundvandsbeskyttelse samt vedligeholdelse af vandløb. Vidste du, at: Den 15. december 2014 er den nye genbrugsplads i Brørup klar med en tidssvarende og brugervenlig indretning og forbedrede åbningstider for både private borgere og virksomheder. På samme sted er den nye materielgård klar, hvor man vil opnå en effektivisering, ved at samle driften af Vej, Park & Genbrug. Vidste du, at: Du kan søge digitalt via Byg & Miljø (bygogmiljoe.dk), når du skal søge en byggetilladelse. Hjemmesiden er til brug for private borgere, rådgivere og virksomheder. På samme hjemmeside er det nemt for dig at få et overblik over hvilke regler og retningslinier, der er for din grund. 12
Udvalget har i 2015 et netto driftsbudget på 94 mio. kr. og et nettoanlægsbudget på 36,4 mio. kr. På forsyningsområdet er der afsat henholdsvis -0,4 mio. kr. og 15,7 mio. kr. til drift og anlæg. Udvalgets nettodriftsbudget eksklusiv forsyningsområdet fordeler sig på følgende områder: Udvalget for teknik og miljø - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Vintertjeneste; 10,1 mio. kr.; 10% Fritidsområder m.v.; 1,7 mio. kr.; 2% Kollektiv trafik (busdrift); 15,0 mio. kr.; 16% Natur- og miljøbeskyttelse; 2,0 mio. kr.; 2% Vandløb; 4,6 mio. kr.; 5% Vejvedligeholdelse m.v; 62,1 mio. kr.; 65% Nettodriftsudgifter på teknik- og miljøområdet 2011-2015, ekskl. forsyning, inkl. diverse indtægter under fælles funktioner I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 74.387 73.071 96.109 92.288 94.474 Faste 2015-priser 78.547 75.616 98.374 92.979 94.474 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget 13
Beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, danskuddannelse af flygtninge og indvandrere og ydelser på beskæftigelsesområdet. Udvalget har i 2015 et nettodriftsbudget på 315 mio. kr. De kommunale bruttoudgifter er væsentlig større, idet en del af kommunen udgifter modsvares af statsrefusion. De beskæftigelsespolitiske indsatsområder i 2015: Styrket indsats for at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job og styrket virksomhedsopsøgende arbejde for at skabe virksomhedspraktikpladser og jobrotationspladser i kommunen Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse ved at tilbyde ressourceafklarende forløb, hvor borgerne tilbydes ressourceforløbsydelse fremfor førtidspension Styrket indsats for at få unge, der modtager uddannelseshjælp (tidligere kontanthjælp til unge) til at påbegynde uddannelse Styrket indsats for at få flere hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet via efteruddannelse og dermed begrænse antallet af langtidsledige i kommunen Vidste du, at: Der i 2015 vil ske en ombygning af Beskæftigelses- og Uddannelsescentrets lokaler i i Brørup for at skabe plads til et fælles beskæftigelsestilbud til sindslidende og psykisk sårbare, der vil profitere af et arbejds- og uddannelsesprojekt. Fællesprojektet mellem BUC og Socialpsykiatrisk Center (ABS) omfatter 30 til 40 sindslidende, som er pensionsafklaret, og som måske kan opnå et skånejob. Herudover er der 10 til 20 borgere, som har svære psykiske problemstillinger, men ikke er blevet tilkendt en førtidspension, som tilbydes en særlig hjælp ved dette tiltag. Der er i projektet lagt stor vægt på udviklingsperspektivet for de tilknyttede borgere. Målet er, at borgerne vil kunne udvikle sig positivt i et fælles projekt og senere ville kunne gå i gang med en uddannelse, job eller fleksjob og dermed undgå en tilkendelse af førtidspension. 14
Beskæftigelsesudvalgets nettobudget fordeler sig således: Beskæftigelsesudvalget - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Fleksjob og løntilskud; 49,5 mio. kr.; 16% Ressourceforløb; 13,2 mio. kr.; 4% Revalidering; 2,0 mio. kr.; 1% Beskæftigelsesforans taltninger; 42,8 mio. kr.; 14% Forsikrede ledige; 70,2 mio. kr.; 22% Sygedagpenge; 63,4 mio. kr.; 20% Tilbud til udlændinge; 5,5 mio. kr.; 2% Kontanthjælp; 36,0 mio. kr.; 11% Aktiverede kontanthjælpsmodta gere; 32,9 mio. kr.; 10% Nettodriftsudgifter på beskæftigelsesområdet 2011-2015 I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 290.854 311.562 321.850 335.151 315.396 Faste 2015-priser 312.877 326.432 332.542 341.000 315.396 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget 15
Dagtilbud og særlige tilbud til børn og unge Børne- og ungeområdet omfatter blandt andet dagpleje, daginstitutioner, specialpædagogisk indsats samt tilbud til og foranstaltninger for udsatte børn og unge. I Budget 2015 er der fortsat afsat midler til et kvalitetsløft på daginsitutionsområdet, herunder kompetenceudvikling af personalet samt midler til forbedringer af den digitale infrastruktur i dagtilbuddene. I disse år er der blandt andet fokus på inklusion, og hvordan digitalisering i dagtilbuddene kan medvirke til børnenes læring, og gøre dem fortrolige med de digitale medier og udtryksformer. I budgettet er der endvidere afsat midler til etablering af et børnecenter ved Skodborg Skole, hvor børnehave og skole samles. Hertil kommer etableringen af flexpladser i Holsted og Brørup. Der er i 2015 afsat 280 mio. kr. til drift af børneområdet. Det er fordelt på følgende hovedposter: Tilbud til børn og unge med særlige behov; 100,6 mio. kr.; 36% Børneområdet - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Pædagogisk psykologisk rådgivning; 7,1 mio. kr.; 3% Dagtilbud til børn; 172,2 mio. kr.; 61% 16
Vidste du, at: Vejen Kommune uddanner et hold af læringsagenter, som skal understøtte fokus på børns læring, udvikling og trivsel i de enkelte institutioner. Vejen Kommune har et pædagogisk udviklingsteam, der i samarbejde med personalet i dagtilbud og skoler arbejder med læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge. Se eventuelt mere på www.læringforalle.nu Skal du have skrevet dit barn op til en plads ved dagpleje, flexinstitution, børnehave eller SFO, så skal du gøre dette på Den Digitale Pladshenvisning. Se mere på http://vejen.dk/borger/familie,-boern-og-unge Nettodriftsudgifter på området for dagtilbud og særlige tilbud til børn og unge 2011-2015 I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 269.583 278.644 276.247 284.725 279.893 Faste 2015-priser 287.300 290.379 285.140 290.027 279.893 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget 17
Undervisning Undervisningsområdet omfatter blandt andet folkeskoler, specialundervisning, ungdomsskolen og - klubber samt uddannelse til unge med særlige behov. Det er Udvalget for skoler og børn, der har ansvaret for disse områder. I 2015 er der afsat midler til etablering af et børnecenter i Skodborg og renovering af undervisnings- og faglokaler på henholdsvis Jels Skole, Rødding Skole og Grønvangskolen. Derudover er der afsat puljemidler til indretning af læringsmiljøer for eleverne samt samling af specialklasserne på henholdsvis Specialcentret på Østerbyskolen og på Højmarkskolen. Endelig er der afsat midler til renovering af Askov-Malt Skole. Der er i 2015 afsat 427 mio. kr. til drift af undervisningsområdet. De går til: Skoleområdet - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Tilskud til privatskoler og efterskoler mv.; 29,7 mio. kr.; 7% Befordring af elever; 9,3 mio. kr.; 2% SFO'er; 25,4 mio. kr.; 6% UU-vejledningen; 4,3 mio. kr.; 1% Folkeskolen; 321,7 mio. kr.; 75% Specialområdet; 18,7 mio. kr.; 4% Ungdomsuddannelser; 7,3 mio. kr.; 2% Ungdomsskolen; 10,6 mio. kr.; 3% Til dagtilbuds- og undervisningsområdet er der i 2015 afsat 27 mio. kr. til anlægsprojekter. 18
Fakta: Vejen Kommune har 15 folkeskoler. Den gennemsnitlige skolestørrelse i 2014 er på 337 elever. I Region Syddanmark er det 439 elever og på landsplan er tallet 448 elever. Kilde: ECO-nøgletal Fakta: Folkeskolen fejrede 200 års jubilæum i 2014. I 1814 underskrev Kong Frederik d. 6. en række skolelove, der gav syv års undervisningspligt for alle børn i Danmark - så vi har gennem de sidste 200 år haft ret og pligt til uddannelse. Nettodriftsudgifter på undervisningsområdet 2011-2015 I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 427.812 423.009 402.716 419.531 426.966 Faste 2015-priser 454.204 439.504 415.126 427.254 426.966 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget 19
Vidste du, at: Vejen Kommune har tydelige skolepolitiske mål: Elevernes læring er i fokus og alle elever skal blive så dygtige, som de kan Der arbejdes med synlige læringsmål Skoledagen er tilrettelagt, så den giver eleverne lyst til at lære mere Vejen Kommune uddanner ressourcepersoner indenfor udvalgte områder. I 2015 afslutter et hold af matematikvejledere. Tidligere har kommunen uddannet læsevejledere og inklusionsagenter. Ressourcepersonernes opgave er at rådgive skolelederne og vejlede kollegerne. Vidste du at: Vejen Kommune har uddannet en ny legepatrulje? Her bliver de ældre elever uddannet på endagskurser for at sætte gang i legen for de yngre børn på skolerne. Se mere på vejen.dk eller legepatrulje.dk 20
Kultur og fritid Vejen Kommune ønsker at skabe rammer, der gør det muligt for alle at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter. Tilbuddene på kultur- og fritidsområdet omfatter blandt andet museer, biblioteker, biografer samt fritidsfaciliteter som svømmehaller, stadions og idrætsanlæg. Herudover hører folkeoplysning og foreninger under udvalgets ansvarsområde. I budgettet for 2015 er der blandt andet afsat midler til etableringen af en kunstgræsbane i Rødding og i Vejen samt til igangsætning af en større opgradering af Vejen Idrætscenter. Derudover afsættes midler til investeringer som følge af halanalysen. Der afsættes desuden midler til klimasikring af udstillingssalene på Vejen Kunstmuseum. Der er i 2015 afsat 54 mio. kr. til kultur- og fritidsområdet. De fordeles på: Kultur- og fritidsområdet - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Vidste du, at: Du på HistorieVejen kan finde informationer om historier fra Vejen og omegn. Denne indeholder blandt andet anekdoter om familien Lauridsen i Vejen, der var den førende familie i Vejen omkring år 1900. Der er gamle billeder fra Lokalhistoriske arkiver i kommunen og du kan se et kort over, hvor begivenhederne fandt sted. Bliv klogere på Vejen Kommunes historie på vejen.dk Folkeoplysning ; 13,0 mio. kr.; 25% Fritidsfaciliteter m.v.; 11,0mio. kr.; 20% Kulturel virksomhed; 14,0 mio. kr.; 25% Folkebiblioteker; 16,0 mio. kr.; 30% Nettodriftsudgifter på kultur og fritidsområdet 2011-2015 I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 45.553 47.670 51.865 52.883 54.067 Faste 2015-priser 48.433 49.561 53.445 53.697 54.067 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget 21
Sundhed og forebyggelse Den kommunale sundhedsindsats omfatter en lang række sundhedsydelser og en række forebyggende sundhedsopgaver. Opgaverne er politisk forankret i Udvalget for sundhed, kultur og fritid. En del af opgaverne varetages af den kommunale tandpleje og af sundhedsplejen. Kommunen varetager derudover borgernære opgaver inden for genoptræning, borgerrettet forebyggelse samt behandling for stof- og alkoholmisbrug. Kommunen har også ansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. Vejen Kommune medfinansierer desuden regionernes udgifter til borgernes benyttelse af det regionale sundhedsvæsen, herunder blandt andet psykiatri, somatik, genoptræning under indlæggelse og besøg hos den praktiserende læge. Der er også afsat midler til at styrke de sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i kommunen. I 2015 er der afsat 1,8 mio. kr. til at forbedre og sikre sammenhængende patientforløb for borgerne i Vejen Kommune. Udvalget for sundhed, kultur og fritid har i 2015 i alt et nettodriftsbudget på 258 mio. kr. og et netto anlægsbudget på 3,2 mio. kr. Der er i 2015 afsat 204 mio. kr. til sundhedsområdet. Udgifterne på sundhedsområdet fordeler sig på: Sundhedsområdet - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Tandpleje; 20,4 mio. kr.; 10% Sundhedspleje; 6,1 mio. kr.; 3% Sundhedsfremme og forebyggelse; 7,0 mio. kr.; 3% Andre sundhedsudgifter; 3,2 mio. kr.; 2% Behandling af alkohol- og stofmisbrugere; 5,0 mio. kr.; 2% Medfinansiering af sundhedsvæsenet; 142,5 mio. kr.; 70% Genoptræning og fysioterapi; 19,7 mio. kr.; 10% 22
Vidste du, at: Sundhedsprofilen fra 2013 viser, at 3 ud af 4 rygere gerne vil holde op med at ryge, og mere end 1/3 af disse ønsker hjælp og støtte til at blive røgfri? For at hjælpe borgerne med at blive røgfri, har Vejen kommune ansat en rygestopinstruktør. Ud over at tilbyde rygestopvejledning skal instruktøren blandt andet styrke samarbejdet med de praktiserende læger og sygehuse. Se mere på www.vejen.dk under Sundhed og sygdom. Vidste du, at: Vejen Kommune har valgt at tilbyde fysisk træning til borgere, som er i behandling eller har været i behandling for kræft. Træningen foregår to gange ugentligt i kommunens Sundhedscenter i Brørup, og forløbet strækker sig over en periode på 8 uger. Kræftrehabiliteringen har det formål at give mere overskud i hverdagen. Se eventuelt mere på vejen.dk under Sundhed og sygdom. Nettodriftsudgifter på sundhed og forebyggelsesområdet 2011-2015 I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 135.566 188.458 199.264 204.496 203.829 Faste 2015-priser 142.317 194.746 205.044 205.202 203.829 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget 23
Vidste du, at: Der lige nu afprøves et koncept på områdecentrene i Holsted og Rødding - det pengeløse hjem - hvor de ældre på plejehjemmet selv bestiller og betaler for frisør, fodterapeut og deres varer fra butikken - dette gøres på elektroniske touchskærme. Tilbud til ældre Udvalget for social og ældre varetager en række forskellige opgaver, som er henvendt til kommunens ældre borgere. Det drejer sig blandt andet om pleje og praktisk bistand, ældrecentre samt demensindsatsen. Derudover tilbyder kommunen en række forskellige aktivitetstilbud for ældre med et forebyggende og sundhedsfremmende indhold. Ældreområdet har fokus på en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i hjælp til selvhjælp samt har en forebyggende og sundhedsfremmede indfaldsvinkel. I Budget 2015 er der blandt andet afsat midler til etablering og renovering af ældreboliger i Holsted, Brørup og Rødding. Herudover har Byrådet afsat midler til, at der hvert andet år kan afholdes en fest for de mange frivillige, som udfører social- og sundhedsfremmende arbejde. Der er i 2015 afsat 302 mio. kr. til ældreområdet. Pengene anvendes til: Tilbud til ældre - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Forebyggende indsats; 25,5 mio. kr.; 9% Øvrige aktiviteter ; 4,0 mio. kr.; 1% Pleje og omsorg; 272,8 mio. kr.; 90% 24
Nettodriftsudgifter på området for tilbud til ældre 2011-2015 I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 283.402 293.921 302.923 295.205 302.044 Faste 2015-priser 301.101 305.731 312.599 301.202 302.044 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget Vidste du at: Ved finansloven for 2014 afsatte regeringen 1 mia. kr. årligt til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde - kaldet ældremilliarden. Midlerne skal sikre, at de ældre kan fortsætte med at leve det liv, som de ønsker. Dette er gældende både for de særligt sårbare og udsatte ældre, men også for de ældre, der ved hjælp af en målrettet rehabiliteringsindsats kan hjælpes til at kunne klare sig selv. Vejen Kommunes har via ansøgning til Socialministeriet fået et tilskud på 8,1 mio. kr. årligt fra puljen, og Byrådet har prioriteret, at midlerne skal anvendes til følgende indsatser: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Bedre forhold for de svageste ældre 25
Vidste du, at: Vejen Kommune styrker den rehabiliterende indsats på psykiatri- og handicapområdet - dette via fokus på recovery, rehabilitering og hjælp til strukturering i hverdagen. Det overordnede formål er at får borgerne til at blive mere selvhjulpne og derved øge livskvaliteten. Tilbud til voksne med særlige behov Kommunen har en række tilbud til borgere med handicap, psykiske lidelser, misbrug eller borgere i andre situationer, som gør, at de har brug for en særlig social indsats. Det drejer sig blandt andet om bo- og beskæftigelsestilbud, rådgivning og vejledning, ledsagerordning, hjælpemidler samt en række sociale ydelser. Byrådet har blandt andet afsat midler til etableringen af et bo- og støttecenter for sindslidende i Vejen Kommune for at styrke den socialpsykiatriske indsats. Der er i 2015 afsat 209 mio. kr. til voksne med særlige behov. De går blandt andet til: Tilbud voksne med særlige behov - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Rådgivning; 13,5 mio. kr.; 7% Bo- og aktivitetstilbud mv.; 130,2 mio. kr.; 62% Forebyggende indsats mv.; 44,1 mio. kr.; 21% Hjælpemidler; 20,5 mio. kr.; 10% Nettodriftsudgifter på området for tilbud til voksne med særlige behov 2011-2015 I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 182.484 186.312 184.258 192.606 208.668 Faste 2015-priser 193.386 193.909 190.060 195.869 208.668 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget 26
I 2015 er der desuden afsat 196 mio. kr. til udbetaling af pensioner og personlige tillæg. De fordeler sig på: Førtidspensioner, pers.tillæg mv. - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Kontante ydelser, boligydelse og introduktionsydelse mv.; 33,3 mio. kr.; 17% Førtidspensioner; 157,6 mio. kr.; 81% Personlige tillæg; 4,6 mio. kr.; 2% Nettodriftsudgifter på området for pensioner og personlige tillæg 2011-2015 I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 187.981 194.588 196.814 196.637 195.545 Faste 2015-priser 202.993 204.252 203.363 199.611 195.545 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget 27
Erhvervsudvikling og turisme Vejen Kommune har fokus på erhvervsudvikling og har derfor i de seneste år øget indsatsen for at tiltrække nye virksomheder og nye arbejdspladser - til kommunen. Vejen Kommune afholder blandt andet erhvervstræf, hvor kommunen indgår i dialog med lokale virksomheder for at åbne op for mere offentligt-privat samarbejde. Herudover tilbyder Vejen Kommune assistance til potentielle investorer samt gode rammebetingelser for udvikling af erhvervslivet i kommunen. Der er i 2015 blandt andet afsat yderligere midler til events og profilering med henblik på at støtte op om aktiviteter, som har regionalt og nationalt perspektiv. Der er i 2015 budgetteret med 9,9 mio. kr. til blandt andet at styrke innovation, ny teknologi, iværksættere samt til erhvervsfremme. De største poster er: Erhvervsudvikling - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Innovation og ny teknologi; 1,1 mio. kr.; 12% Udvikling af yder- og landdistriktområder; 1,2 mio. kr.; 12% Eventpulje; 0,35 mio. kr.; 3% Erhvervsudvikling og -samarbejder; 2,2 mio. kr.; 22% Erhvervsråd og turistforeninger; 3,5 mio. kr.; 36% Trekantsamarbejdet; 1,5 mio. kr.; 15% Nettodriftsudgifter på området for erhvervsudvikling og turisme 2011-2015 I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 7.958 8.366 10.912 10.014 9.886 Faste 2015-priser 8.512 8.747 11.287 10.171 9.886 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget 28
Vidste du, at: Dansk Byggeri har i 2014 tildelt Vejen Kommune en 2. plads for erhversvenligheden. I vurderingen af dette indgår blandt andet byggesagsbehandlingen, skatter og afgifter, arbejdsmarkeds- og uddannelsesvilkår i kommunen m.m. Se eventuelt mere på www.danskbyggeri.dk Vejen Kommune har også fået en 4. plads af Dansk Industri for det lokale erhvervsklima i 2014. Se mere i rapporten Lokalt Erhvervsklima 2014 på www.di.dk/le Vidste du, at: Du på digitale informationsstandere kan hente informationer omkring aktiviteter, spisesteder og overnatningsmuligheder i Vejen Kommune? Informationsstandene er placeret på blandt andet Borgerservice i Vejen, Sønderskov Slot og i Vejen Idrætscenter. Se mere på VisitVejen.dk eller Visitdanmark.dk Vejen - godt til familien, til virksomheden, til karrieren, til fritiden... Læs mere på www.boligvejen.dk, og se selfies fra og interview med borgere. Se mere på Facebooksiden Vejen til www.erhvervsvejen.dk. www.friluftsvejen.dk 29
Fællesudgifter og administration Økonomiudvalget har ansvaret for en bred vifte af opgaver. Det drejer sig om bl.a. redningsberedskab, den økonomiske planlægning og styring, kommuneplanlægning, byudvikling, den politiske organisation samt den administrative organisation. Samtidig er udvalget personaleudvalg for samtlige ansatte i Vejen Kommune. I 2015 er det samlede driftsbudget på 297 mio. kr. Hertil kommer overførselspuljen på godt 20 mio. kr. Administration og fælles udgifter. - nettodrift 2015 i mio. kr. og procent Politisk organisation; 9,9 mio. kr.; 3% Lønpuljer hele kommunen; 49,9 mio. kr.; 16% Administrationsbygni nger; 8,2 mio. kr.; 2% Administrativ organisation; 224,4 mio. kr.; 71% Redningsberedskab; 9,0 mio. kr.; 3% Faste ejendomme; 15,5 mio. kr.; 5% Byfornyelse og støttet boligbyggeri; 0,9 mio. kr.; 0% Den administrative organisation udgør den langt største post på Økonomiudvalgets budget. Administrationen varetager dels en række borger- og virksomhedsnære opgaver, fx jobformidling og byggesagsbehandling, dels en række administrative funktioner til at betjene den politiske ledelse og til at understøtte den samlede organisation, fx på IT- og økonomiområdet. 30
Fakta: Vejen Kommune havde 90,9 administrative stillinger (inklusive administrative stillinger på skoler, ældrecentre med videre) pr. 10.000 indbyggere i 2013. Det er omkring 15 procent færre end på landsplan, hvor der gennemsnitligt var 106,5 administrative stillinger pr. 10.000 indbyggere. For de administrative stillinger inklusiv decentrale ledere ligger Vejen Kommune på 124,4 pr. 10.000 indbyggere, mod 138,5 stillinger på landsplan. Kilde: ECO-Nøgletal 2014. Vidste du, at: Vejen Kommune har i november 2014 fået en 4. plads i konkurrencen Danmarks digitale slutspurter - en konkurrence om at få flest borgere tilmeldt Digital post (i perioden september til oktober 2014) Se mere på Vejen.dk/nyheder. Nettodriftsudgifter på området for fællesudgifter og administration 2011-2015 I hele 1.000 kr. R2011 R2012 R2013 B2014 B2015 Løbende priser 241.192 248.718 266.743 301.043 297.225 Faste 2015-priser 257.209 259.544 275.690 321.947 297.225 Bemærkning: R=Regnskab, B=Budget Ekskl. overførselspulje Budgettet på dette område vil altid fremgå større end regnskabstallene, da budgettet indeholder puljer, der fordeles til andre områder i årets løb.
Det er Vejen Kommunes vision: At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Læs eventuelt mere om Vejen Kommunes Vision, Mission og Værdier på www.vejenkom.dk under det politiske liv. Herunder kan du også se hvem, der sidder i byrådet og i de enkelte udvalg, samt se mødekalender, dagsordner og referater fra møderne. Kender du vores værdier? Vision, Mission & Værdier