riluftsliv i ikast-brande kommune

Relaterede dokumenter
riluftsliv i viborg kommune

riluftsliv i struer kommune

riluftsliv i ringkøbing-skjern kommune

riluftsliv i samsø kommune

riluftsliv i odder kommune

Region Syddanmark Damhaven Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan

riluftsliv i nordfyns kommune

riluftsliv i lemvig kommune

riluftsliv i århus kommune

riluftsliv i frederiksberg kommune

riluftsliv i silkeborg kommune

riluftsliv i esbjerg kommune

riluftsliv i haderslev kommune

riluftsliv i odense kommune

riluftsliv i bornholms regionskommune

riluftsliv i thisted kommune

riluftsliv i rebild kommune

riluftsliv i hørsholm kommune

riluftsliv i vesthimmerlands kommune

riluftsliv i vordingborg kommune

riluftsliv i nyborg kommune

riluftsliv i faxe kommune

riluftsliv i kerteminde kommune

riluftsliv i tønder kommune

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

riluftsliv i aabenraa kommune

riluftsliv i middelfart kommune

riluftsliv i lolland kommune

Friluftsstrategi

riluftsliv i gribskov kommune

riluftsliv i slagelse kommune

riluftsliv i mariager kommune

riluftsliv i egedal kommune

riluftsliv i varde kommune

riluftsliv i glostrup kommune

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

riluftsliv i aalborg kommune

riluftsliv i brønderslev kommune

riluftsliv i vejle kommune

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

sæt fokus på rilutsliv

riluftsliv i syddjurs kommune

riluftsliv i skanderborg kommune

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Præsentation af en paraplyorganisation. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv

riluftsliv i rudersdal kommune

riluftsliv i køge kommune

riluftsliv i kolding kommune

riluftsliv i allerød kommune

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

riluftsliv i guldborgsund kommune

Høringssvar vedr. Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge

Projektbeskrivelse. Projekt nr Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012

riluftsliv i frederikshavn kommune

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen

Handlingsplan 2017 Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020

Rideskov i Hodsager Plantage

riluftsliv i fredericia kommune

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Naturpolitik Handleplan

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

riluftsliv i sønderborg kommune

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015

Indhold...1. Indledning...3. Friluftsrådets kreds Trekantsområdet...4. Vision for friluftsliv i Vejle Kommune...6

Danske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

riluftsliv i frederikssund kommune

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 24 november 2008 kl Mødelokale 2

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Friluftsstrategi Varde Kommune

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Natur- og Friluftspolitik VISION

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Viborg kommune. Status

riluftsliv i sorø kommune

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Natursti Funder-Brande

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

riluftsliv i ringsted kommune

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Rideskov i Hodsager Plantage

PROJEKTER DEN GRØNNE BØLGE

begrænsninger Fakta om friluftslivet 9

Transkript:

riluftsliv i ikast-brande kommune

Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland...3 Vision for friluftsliv i Ikast-Brande Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...5 Friluftsliv i Region Midtjylland...12 Friluftsrådets generelle politik...14 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for Midtvestjylland for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune 2

Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland Ikast-Brande Kommune er karakteriseret ved store rekreative arealer i form af søer, vandløb, skove, heder og åbent land, som tilsammen danner et rigt varieret landskab. Kommunen har alle muligheder for at man kan have et aktivt friluftsliv. FRILUFTSRÅDETS KREDS MIDTVESTJYLLAND Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse. En af disse kredse er Kreds Midtvestjylland, som dækker 3 kommuner: Herning Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Ikast-Brande Kommune. Friluftsrådets medlemsorganisationer udpeger repræsentanter i hver af Friluftsrådets kredse, og disse repræsentanter vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse for Kreds Midtvestjylland ønsker med dette friluftsoplæg at pege på de oplagte udviklingsmuligheder, der findes i Ikast-Brande Kommune, og ønsker samtidig at påpege forpligtelser til tværkommunal tænkning, der også er en følge af strukturreformen. Blandt andet må forvaltningen af søer og vandløb nødvendigvis ske i samarbejde med nabokommuner. Det er også nødvendigt at se på tværkommunale sammenhængende stisystemer af alle typer. Friluftsrådet ser kommunens grønne råd som et vigtigt inspirationsforum for politikerne og som rådgiver i forbindelse med naturforvaltning, herunder behandling af ansøgninger om grønne partnerskaber. Med dette kommunale friluftsoplæg håber Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland på et fortsat godt samarbejde med kommunen i forskellige fora og i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning. Med venlig hilsen og god læselyst Kredsbestyrelsen i Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland 3 Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune

Vision for friluftsliv i Ikast-Brande Kommune Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland har et stort ønske om, at der skabes flere og bedre muligheder for friluftsliv i Ikast-Brande Kommune. Derfor har kredsbestyrelsen opstillet en vision for friluftsliv i kommunen: 1) Kommunen formulerer en friluftspolitik Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. 2) Bedre muligheder for friluftsliv i kommunens naturområder Bedre og bredere muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme og er samtidig med til at gøre kommunen attraktiv. 3) Friluftsliv og naturværdier vil tiltrække nye indbyggere Vi har en unik natur, og vi bør satse på, at befolkningen i højere grad får mulighed for at opleve de naturværdier, vi har. Samtidig bør vi styrke bosætningen i både små og større samfund. Det er meget vigtigt, at der er gode adgangsmuligheder fra byer og landsbyer til naturområderne, og stier for vandrere, cyklister og ryttere skal hænge sammen og gå på tværs af kommuneskel. 4) Friluftsliv og turisme vil blive betydelige erhverv i kommunen Bedre friluftsmuligheder for kommunens borgere vil også give vores mange feriegæster indhold under deres ophold. Efter vores opfattelse er der mulighed for mange nye arbejdspladser inden for friluftsliv og turisme. Friluftsrådets kredsbestyrelse i Kreds Midtvestjylland er klar til at deltage aktivt i kommunens fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune 4

Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen I dette afsnit findes en række konkrete forslag, som kan forbedre friluftsmulighederne i kommunen. Disse forslag er ment som inspiration til kommuneplanlægningen. Forslagene tager blandt andet udgangspunkt i ældre og nuværende stiforløb, naturområder og steder, som der kan være særlig interesse for, og som der for eksempel kan informeres om i en friluftsfolder. En del af de nævnte forslag kan gennemføres ved etablering af lokale grønne partnerskaber. Læs mere på www.groennepartnerskaber.dk. Desuden kan en del af projekterne med stor sandsynlighed opnå støtte via Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Information om kommunens tiltag Kommunen bør informere om og opfordre til en respektfuld brug af naturen samt informere om sine aktiviteter på natur- og miljøområdet og om de initiativer, der er taget for at gøre kommunen mere bæredygtig. Det gælder blandt andet et øget fokus på kommunens naturpolitik og evne til at tage hånd om især vandløbene og de mange andre store naturområder. Naturskole og stisystem ved Bølling Sø Friluftsrådet foreslår en udbygning af friluftsmulighederne og etablering af en naturskole ved Bølling Sø samt en udbygning af stisystemet i området. Det vil styrke adgangen dertil og dække behovet for opholds- og undervisningslokaler. Ifølge et kommunalt forslag til placering af et naturcenter mellem Bølling Sø og Klode Mølle vil der være behov for en udbygning af stisystemerne. 5 Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune

Alle foreninger og skoler i Ikast-Brande Kommune bør have mulighed for at anvende en bygning indrettet til naturskole. Området ved Bølling Sø bruges flittigst af de nærmeste skoler i kommunen. Men andre og mere fjerntliggende skoler ville også kunne gøre mere aktivt brug af området, hvis der var bedre faciliteter og mere information. Der findes nogle få tilbud til de mange publikummer, der kommer udefra og vil opleve Bølling Sø-området. Men der skiltes ikke med muligheder for overnatning i det fri andre steder end ved parkeringspladsen. Der mangler et læskur, en tipi, et shelter eller en bålhytte, hvor man kan søge lidt ly for vejr og vind. Det samme gælder for Hastrup Plantage, ved Ejstrup Sø og ved Hampen Sø. Naturvejledning i kommunen Der efterspørges mere naturvejledning i kommunen. Den gamle Ikast Kommune har lavet initiativer for en forøgelse af udelivet i institutionerne, men det har været på frivillig basis, og mange af disse tilbud er nu borte. Som eksempel kan nævnes naturklubben i nordbyen. Naturklubbens tilbud er væk, og tilsvarende er naturlegepladsen væk mellem søerne i nordbyen der mangler således nye tiltag, som kan inspirere og støtte op om brug af de nære grønne lokaliteter. Kommunen bør overveje at arbejde videre med forslaget om etablering af et nyt og moderne naturcenter. Alternativt kan kommunen indrette en god naturskole med møde- og opholdslokaler og ansætte nogle naturvejledere i kommunen. Der kan ansøges om tilskud hos Skov- og Naturstyrelsen, Friluftsrådet, skole- og kulturfonde og så videre. De ansatte naturvejledere bør samarbejde med skolerne og foreninger og indgå i et turistsamarbejde med kommunen. Naturvejlederne bør gennemføre naturvejledning mange forskellige steder i kommunen. Friluftsliv på søer og åer Ikast-Brande Kommune rummer flere sejlbare søer og vandløb og dermed et stort potentiale for friluftsmuligheder i form af kano- og kajaksejlads, roning, windsurfing med videre. Der bør gøres en indsats for, at disse friluftsmuligheder udnyttes, dels gennem tilladelser og information, dels gennem faciliteter som bådebroer, ophalerpladser med videre. Potentialet er stort. For eksempel kan der sejles på Bølling Sø i nord samt eventuelt på Hampen Sø, Ejstrup Sø, Halle Sø og Stigsholm Sø. Herudover er Rørbæk Sø med Nedersø og Kulsø en del af kanosejladsen på Skjern Å- systemet. Desuden kunne der være nogle friluftsmuligheder omkring Brande Å. Disse muligheder bør der følges op på og informeres om. Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune 6

Udbyg stisystemer I og omkring Nørre Snede bør det undersøges, om det er muligt at udbygge stisystemerne ved Ejstrup Sø, Hampen Sø og sporet ved Ejstrup. Desuden bør der arbejdes for bedre adgang til plantagerne Palsgård Skov og Nedergård Skov. Oplysning om parkeringsmulighederne ved disse lokaliteter bør også forbedres. Skovlegepladser Nye skovlegepladser må gerne etableres tættere på byerne, og de må gerne være egnet til leg hele døgnet og ikke kun i institutionernes åbningstider. Der kan laves små frugtlunde på arealerne, og der kan eventuelt etableres læskure eller bålhytter i tilknytning til naturlegepladserne. Her tænkes især på Harrild Hede, Brande Elværkssø, Skelhøje Plantage, Hastrup Plantage, Hørbylunde, Nørlund Plantage, Skovsøen, Ejstrup Sø og Stenkær Skov. Disse steder er velbesøgte, men der savnes publikumsfaciliteter. Nye skovlegepladser må gerne etableres tættere på byerne, og de må gerne være egnet til leg hele døgnet og ikke kun i institutionernes åbningstider. Kortmateriale om cykel- og vandreruter i kommunen Vi mener, at der bør udarbejdes kortmateriale om ruter i den nordlige del af kommunen. For eksempel kortmateriale til følgende eksisterende cykel- og vandreruter: Klode Mølle, 14 km Engesvang Bølling sø Klosterlund, 11 km Julianehedes Læhegn, 8,5 km Bording Julianehede, 13 km Linnebjerg Faurholt, 16 km Hestlund Bording Kirkeby, 18 km. 7 Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune

Desuden ønskes der skiltning og oplysning om adgangsforholdene i Moselundgård og Hørbylunde Plantager. Af andre stiforløb nærmere Ikast kan følgende nævnes: Guldforhoved, 16 km Skelhøj Isenvad, 16 km Isenbjerg Bakkeø Højris Have Kunstnerkvarteret grønne områder i Tulstrup Enge Toftlund Isenvad Skov Olesens Plantage Gludsted Plantage De grønne kiler De grønne kiler og områder ved Ikast bør vedligeholdes og eventuelt udbygges. Der bygges ivrigt i de mange nye udstykninger syd for byen. Mange af disse er visionært anlagt med parklignende områder mellem bebyggelserne. Man bør videreføre disse over i de nye bebyggelser, så der skabes nogle sammenhængende kiler, der rækker ud i det åbne land og mod vest til den jord, som Ikast Kommune byttede og tilplantede for at skabe en sammenhængende adgang til Skelhøje Plantage. Linjen herigennem må gerne fastholdes. Det vil være til gavn for færdslen via gang- og cykelstier i en retning fra nord til syd i byen. Desuden vil det lette adgangen for borgere, som vil fra vestbyen og mod Skelhøje Plantage. Grusgraven ved Skelhøje Plantage kunne desuden være oplagt til brug for mountainbikere og eventuelt knallertkørsel. Adgang til særlige friluftslokaliteter Golfområder og motorbaner samt skydebaner kan der samarbejdes om, således at der samlet informeres om adgangsmuligheder. Der er flere golf-, motor- og skydebaner i Ikast-Brande Kommune. Der bør samarbejdes om informationen om disse for at give andre foreninger og besøgende besked om de muligheder, der er for adgang og oplevelser ved disse lokaliteter. Der kunne desuden informeres om Arnborg Svæveflyveklub, selv om den ligger lige uden for kommunegrænsen. For bedre information for kommunens borgere og besøgende kunne man: etablere et link fra kommunens hjemmeside med månedlige opdateringer af information Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune 8

etablere en oversigt over naturvejlednings-, museums-, forenings- og organisationstilbud. Disse tiltag vil give et langt bedre overblik og skabe en bedre formidling om kultur- og naturoplevelserne i Ikast-Brande Kommune. Det vil også være til gavn for besøgende i kommunen. Jylland På Tværs Kommunen opfordres til at øge opmærksomheden på de store stisystemer, der løber igennem kommunen, og tage vare på Jylland På Tværs -ruten. Jylland På Tværs er et initiativ taget af de gamle amter og cykel-, turisme- og museumsfolk. En forbedring af ruten vil give øgede muligheder for de lokale borgeres udflugter samt for cykel- og vandreturisterne. Der er desuden en regional og en national cykelrute, som gennemskærer kommunen. Den nationale rute rammer banen ved Vrads. Den anden rute går fra Grindsted og videre til Silkeborg og Horsens. Denne rute er en del af et større net af cykel- og vandreruter i Danmark. Vi foreslår følgende: En udgivelse af cykelkort over ruten fra Ejstrup på Den skæve bane over Hampen og til Funder En udgivelse af et kort med den regionale cykelrute i og ud af kommunen mod Horsens En angivelse af en kommunal rute fra Ejstrupholm over Nørre Snede mod Klovborg, som i Åle kan ramme cykelrute 32 En cykelrute fra Brande over Nørre Snede, Klovborg og mod Brædstrup. Der er yderligere en cykelrute ved Brande by kaldet Himmelstien, som bruges af mange lokale, men som ikke har noget tværgående forløb gennem byen. Der savnes en bedre skiltning af den populære rute (se kortbilag på www.jylland-paatvaers.dk). Der ønskes yderligere en nyudgivelse af en folder og skiltning af Odderruten, som går fra Sandfeldvej nordvest for Brande og parallelt med Skjern Å. Odderstien er en rute, hvor man kan vandre, cykle og køre i bil. Den er meget populær. Desuden kan der på bykort angives en rute fra det nordvestlige Brande til de nationale, regionale eller kommunale cykelruter videre mod øst. Friluftskort Der er i øjeblikket gode muligheder for vandreture ved Brande Elværkssø, og der er adgang til Hastrup (herunder naturlegepladsen) og til Harrild Hede (herunder naturlegepladsen), men der ønskes et nyt kortmateriale og øget information om 9 Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune

disse lokaliteter. Der er rige muligheder for lystfiskere og dermed for put and take, og man kunne informere om disse private initiativer. Også Thyregod, Blåhøj og andre lokale lokaliteter kunne med fordel markeres på et friluftskort. Dette friluftskort kan blandt andet udarbejdes som et samarbejde mellem kommunen, lodsejere og de foreninger, der udbyder friluftsmuligheder. Kortet kan rumme oplysninger om friluftsmuligheder lige fra golfklubberne, motorbanen til put and take og fiskemulighederne langs åer og vandløb. Der bør udarbejdes et bedre kortmateriale samt brochurer og informationsmateriale om eksempelvis Brandlund Mose, Brande Elværkssø og Odderstien. Materialet bør blandt andet beskrive mulighederne for at vandre, cykle, ride og så videre i sammenhæng mellem nogle af disse områder. Overnatning i det fri Den skæve bane, som er en gammel banestrækning fra Grindsted til Funder, er åben for gående, ridende og cyklende. Banestrækningen giver rig mulighed for at opleve landskabet langs Den Jyske Højderyg. Det kunne være hensigtsmæssigt her at etablere nogle gennemgående stisystemer som afstikkere fra Hærvejsruten. Samtidig bør der være øgede muligheder for overnatning i det fri. Ganske vist findes der shelters ved Bølling Sø i nord, og der er overnatningsmuligheder i Palsgård Skov/Torup Sø samt på teltpladsen, der ligger ved Hærvejsruten. Men der er ingen primitive overnatningsmuligheder ved Ikast. Desuden kan der etableres shelters ved Harrild Hede og ved Brande Elværkssø. Det vil for vandrere og cyklister være en kærkommen lejlighed til at tage en afstikker fra Hærvejsruten. Borgerinddragelse Borgerne i kommunen har tidligere været involveret i mange grønne initiativer. Blandt andet har borgerne via det grønne råd gennem 10 år været involveret i Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune 10

grøn uge-projekter, cykelkampagnen, rådgivning med mere samt haft ansat en grøn guide. Det grønne råd tog initiativ til dannelsen af det grønne forum, og kommunen opfordres til fortsat at lave grønne projekter og eventuelt ansætte en grøn guide til at koordinere disse tiltag samt til formidling. De grønne kiler omkring Brande De grønne kiler omkring Brande må gerne bevares og udbygges. Kilerne kan også tilplantes med skov med lysåbninger enkelte steder. De grønne områder skal være indbydende, afvekslende og naturrige, så de fremstår indbydende. Genopretning af Karstoft Å Der bør overvejes en genopretning af Karstoft Å, og samtidig bør der etableres bedre muligheder for adgang til området. Det vil styrke naturturismen i Ikast- Brande Kommune. I forbindelse med genopretningen bør der etableres parkeringsmuligheder samt andre publikumsfaciliteter og kortmateriale samt skiltning. Dette vil lette adgangen og give flere muligheder for at opleve det smukke å-forløb. Det er vigtigt, at børn får gode oplevelser i naturen. Frisk luft og fysiske aktiviteter skaber trivsel og velvære for børnene og giver dem en vigtig forståelse for naturen. Derfor er der behov for mere naturvejledning i kommunen. 11 Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune

Friluftsliv i Region Midtjylland Region Midtjylland består for Friluftsrådets vedkommende af kredsene Århus Bugt, Østjylland, Søhøjlandet, Midtvestjylland og Limfjord Syd. Regionen er kendetegnet ved en storslået natur, der giver mange muligheder for oplevelser med nydelse og stort nærvær uanset om man søger stilhed eller aktiviteter. Vi har lange, attraktive kyststrækninger i øst og vest langs Kattegat og Vestkysten. Kysterne er et meget stort aktiv, idet alle slags kyster er repræsenteret, lige fra klinter og strandenge til nogle af de bedste badestrande i Danmark. Midt i regionen har vi det enestående Søhøjland med de store og utallige søer. Af større søer tænkes på Stilling Sø, Mossø, Skanderborg Sø og de mange Silkeborgsøer. Langt hovedparten af landets hedearealer findes også i regionen med Kongenshus Hede og Vind Hede som de mest kendte og mest besøgte. Mod vest ligger de åbne vestjyske fjordlandskaber med Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord som de største. Fra øst mod vest strækker sig også istidslandskabet med de geologisk og historisk interessante moræner Mols Bjerge på Dyrenes Land, Djursland, videre over randlandskabet Den Jyske Højderyg og de store stenblokke, Hærvejen og Kongenshus Mindepark til aflejringernes flade sandjorder med Enrico Dalgas mange levende hegn på heden. Igennem regionen løber også Gudenåen Danmarks længste å og Skjern Å Danmarks vandrigeste å. Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune 12

Søhøjlandet er med sine mange fantastiske udsigtspunkter, stejle skrænter samt en utrolig variation en naturperle, som giver alle muligheder for et aktivt og spændende friluftsliv. Friluftsrådet i Region Midtjylland vil understøtte de enkelte kredsbestyrelser i, at der bliver en sammenhæng og en helhed i regionen. Her tænkes blandt andet på sammenhængende stisystemer, friluftskort og grønne partnerskaber. Vi skal derfor opfordre de enkelte kommuner til at tænke ikke kun kommunalt, men også regionalt, således at der i regionen kan findes plads til de i befolkningen voksende interesser for ophold og aktiviteter i naturen. Samtidig vil vi opfordre regionen til at være opmærksom på de kommunale friluftsoplæg, der i disse måneder finder vej fra Friluftsrådets kredse ud til kommunerne og for større projekters vedkommende op igennem det politiske system. Friluftsrådet vil opfordre kommunerne i regionen til at samarbejde om blandt andet et sammenhængende rutenetværk. 13 Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune

Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> groennespirer.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune 14

Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres ved etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka 7.300 km kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) 15 Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune

Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> www.dansklandbrug.dk >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune 16

Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Midtvestjylland. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. juli 2008 Findes i elektronisk form på www.friluftsraadet.dk 17 Friluftsoplæg for Ikast-Brande Kommune

Friluftsrådets sekretariat Scandiagade 13 2450 København SV Tlf. 33 79 00 79 fr@friluftsraadet.dk www.friluftsraadet.dk Friluftsrådets kreds Midtvestjylland Kredsformand Karsten Johansen Sønderkær 6 7400 Herning Tlf. 97 11 60 04 lundthing@mail.dk