STRIKKEWEEKEND PÅ SAMSØ 10/6 12/6 2016 Workshops ved Bodil Munch, Gethe Maag, Hanne Pjedsted, Vivi Petersen, Lis Kruchov og Anne Marie Nielsen. Flere salgsboder med bl.a. uldgarner, islandske garner, strikkekits, og meget andet. Grib chancen tag strikketøjet, vennerne eller familien med til Samsø til en lærerig og hyggelig weekend! Det hele foregår på Sælvigbugtens Camping, som har gode hytter og værelser. Campingpladsen ligger midt på Samsø i naturskønt område og lige ved vandet, hvilket giver mulighed for at bade, dejlige vandreture, skønne solnedgange over Sælvigbugten og masser af frisk luft. Samsø har rigtig mange tilbud for alle aldersgrupper i alle mulige genrer oplev falkeshow, tril i en Zorbbold, far vild i verdens største labyrint, tag et slag golf på øens golfbane, få en fisk på krogen og meget meget mere. Samme weekend afholdes Samsø Råvarefestival, hvor øens store udbud af friske, sprøde og saftige frugter og grøntsager vil være i fokus. Så tag bare hele familien med på weekendtur til Samsø de kommer med garanti ikke til at kede sig mens strikkepindene gløder. For deltagere, der har booket overnatning gennem Sælvigbugtens Camping, er opholdet med kost og logi, så der bliver god tid til at udveksle erfaringer og lære nyt. Deltagere der bor andre steder på øen kan også tilkøbe forplejning efter ønske. Det er selvfølgelig også muligt for øens mange herboende aktive strikkefolk at deltage i workshops, besøge de mange boder og tilkøbe forplejning. Vi tilbyder følgende workshops: Workshop nr. 1 Dobbeltstrik (sjal i dobbelt-glat) v/gethe Maag fredag kl. 15.00 18.00 Workshop nr. 2 Patentstrik for øvede v/bodil Munch lørdag kl. 9.00 12.00 Workshop nr. 3 Overfladedesign, - og manipulation med masker v/hanne Pjedsted lørdag kl. 9.00 12.00 Workshop nr. 4 Dobbeltstrik (strik rundt med to pinde) v/gethe Maag lørdag kl. 9.00 12.00 Workshop nr. 5 Idiothækling (kærlighedsknuder) v/vivi Petersen lørdag kl. 9.00 12.00 Workshop nr. 6 Mønsterstrik en leg med farver v/ Bodil Munch lørdag kl. 13.30 16.30 Workshop nr. 7 Finesser og detaljer i dit strikketøj v/hanne Pjedsted lørdag kl. 13.30 16.30 Workshop nr. 8 Free-form ( leg med strik og hækling) v/lis Kruckov lørdag kl. 13.30 16.30 Workshop nr. 9 Ansigtsmasker v/anne Marie Nielsen lørdag kl. 13.30 16.30 Workshop nr. 10 Kanter, montering og finesser v/bodil Munch søndag kl. 9.00 12.00 Workshop nr. 11 Beregninger af opskrifter med særligt henblik på de største størrelser v/hanne Pjedsted søndag kl. 9.00 12.00 Workshop nr. 12 Free-form leg med strik og hækling v/lis Kruckov søndag kl. 9.00 12.00 Workshop nr. 13 Tekstile smykker v/anne Marie Nielsen søndag kl. 9.00 12.00
FREDAG LØRDAG SØNDAG 15.00 18.00 1. Dobbeltstrik (sjal) 9.00 12.00 2. Patentstrik for øvede 3. Overfladedesign- og manipulation 4. Dobbeltstrik (strik rundt med 2 pinde) 5. Idiothækling (kærlighedsskunder) 13.30 16.30 6. Mønsterstrik leg med farver 7. Finesser og detaljer i dit strikketøj 8. Free-form (leg med strik og hækling 9. Ansigtsmasker 10. Kanter, montering og finesser. 11. Beregninger af opskrifter 12. Free-form (leg med strik og hækling. 13. Tekstile smykker Workshop nr. 1 og 4 ved Gethe Maag: Præsentation: Jeg hedder Gethe Maag. Har strikket siden jeg var en lille pige, og lærte de fleste grundteknikker i folkeskolen. Det var den gang, man havde håndarbejde og nærmest strikkede i takt. Jeg er uddannet på Håndarbejdets Fremme Seminarium, har undervist i folkeskolen og ungdomsskolen i Nuuk, hvor jeg boede i 20 år. I Danmark har jeg undervist på en daghøjskole og afholdt flere kurser på forskellige aftenskoler. Jeg strikker en del, rigtig mange prøver og holder meget af at læse strikkeopskrifter og bøger om strikningens historie. Workshop nr. 1 fredag kl. 15.00 18.00: Dobbeltstrik (sjal i dobbelt-glat) Det er en forudsætning, du kan strikke dobbelt-glat for at få, det fulde udbytte af denne workshop. Vi vil strikke en prøve på et mini sjal, som vil gøre dig i stand til at designe dit eget sjal. Vi vil slå masker op, strikke dobbelt glat, tage masker ud og samle masker op til kanten. Når sjalet er færdigt, skal der kun hæftes ender. Du skal medbringe to farver garn f.eks. strømpegarn i lyse farver ( ikke farveskiftegarn), strømpepinde og rundpinde, som passer til garnet.
Workshop nr. 4 lørdag kl. 9.00 12.00: Dobbeltstrik (strik rundt med to pinde) I bogen : Usynlige tråder i Strikkekunsten af Annemor Sundbø, beskrives TROLLESTRIK vi tryller bort 3 pinde og strikker rundt med kun 2 pinde. Vi strikker kun med et nøgle, det er kun hver anden maske på pinden som strikkes, d.v.s 2 pinde = 1 omg. Det strikkede bindes ikke sammen. Teknikken er velegnet til vanter, fingerhandsker, strikkede dyr m.m. Vi vil strikke en lille maskot, vi slår masker op, strikker glat, rib, indtagninger, udtagning og aflukning. Medbring ensfarvede garnrester i samme kvalitet, 1 rundpind og strømpepinde som passer til garnet.
Workshop nr. 2, 6 og 10 ved Bodil Munch: Præsentation: Jeg hedder Bodil Munch og har strikket det meste af mit liv. Efter at jeg er gået på pension, har jeg ladet min iværksætterlyst få frit løb og har etableret eget firma, Madam Munch - Strik & Design. Jeg har indrettet et værksted med mulighed for at afholde kurser, strikkecafeer, modtage grupper, sælge garn, strikkekits og meget mere. Jeg kommer desuden rundt i det ganske land for at afholde workshops og udstiller ofte på biblioteker. I april 2016 skal jeg undervise på Bindifestivalen på Færøerne Rejselysten fejler ikke noget, så jeg arrangerer strikkerejser, og indtil nu er turen gået til Estland to gange, og i foråret 2014 var vi på Færøerne. Der er flere undervejs. Alt udgår fra bloggen Madam Munch. Workshop nr. 2 lørdag kl. 9.00-12.00: Patentstrik for øvede Vi vil fortrinsvis arbejde i tofarvet patent, og skabe mønstre ved ind- og udtagninger. Der undervises ikke i grundlæggende patentstrikning. Materialeliste: Uldgarn i flere farver ikke for tyndt - og pinde, der passer til.
Workshop nr. 6 lørdag kl. 13.30 16.30: Mønsterstrik en leg med farver Du kan lære opstart af et sjal med magic-loop metoden. Medbring garn i 4-6 farver i 2-trådet shetlandsuld (rester i tvinni, duo, supersoft mm) og rundpind 3½ 80 cm. Jeg medbringer også små garnnøgler. På kursusdagen kan købes mønstre og strikkekits. Læs og se mere på Madam Munch og Amio Vi skal arbejde med: -indføring i mønsterstrik -sammensætning af farver -splejsning af garnender -montering.
Workshop nr. 10 søndag kl. 9.00 12.00: Kanter, montering og finesser med særligt henblik på de største størrelser Forskellige metoder til at slå masker op Flotte kanter, som giver strikketøjet et færdigt finish Forskellige metoder til at lukke masker af Montering og sammensyning Opslagning Kanter Aflukning/sammenstrikning Montering
Workshop nr. 3, 7 og 11 ved Hanne Pjedsted: Præsentation: Hjemmeside: www.designstrik.dk og blog: www.blog.designstrik.dk Gråhåret strikker fra 1949, som godt tør vedkende sig at være en strikkenørd, strikkeentusiast eller hvad man nu vil kalde en person, der ikke kan lade være med at strikke.. alle steder og altid, hvor det er muligt (og tilladt). Over årene er det blevet til både private og officielle arbejder, fra bestillingsarbejde af sweateren til gymnasiekammeraten og siden til designs og opskrifter for garnfirmaer, projekt for Kunsthallen i Malmø m.m. Undervisning, foredrag, kurser og workshops har naturligt været en del af mit virke, både strikkefagligt og pædagogisk, men især den legende og siden den eksperimenterende tilgang har bidt sig fast om strikkepindene. Formand og initiativtager til strikkeforeningen Seriøst strik for sjov Workshop nr. 3 lørdag kl. 9.00 12.00: Overfladedesign, - og manipulation med masker". Vi har jo egentlig kun 2 slags masker med strikkepindene: ret- og vrangmasker, men de kan let varieres! Vi vil manipulere med dem ved at dreje dem, gøre dem større/ længere, strikke nedenunder, strikke sammen og strikke mange masker i én, så der dannes nye strukturer på overfladen. Du skal have lyst til at afprøve mange måder at strikke dine masker på og lyst til at eksperimenter lidt med dit garn og dine pinde, så dit indre legebarn slippes løs! Medbring glat garn i 2-3 farver i uld/ uldblanding, så maskerne kan ses (dvs. ikke knudrede og langhårede garner og helst ensfarvede, så maskerne bliver tydelige) og gerne i en tykkelse, svarer til pinde nr. 3,5-4 mm. (Gerne både rundpinde og strømpepinde). Arbejdspapirer udleveres.
Workshop nr. 7 lørdag kl. 13.30 16.30: Finesser og detaljer i dit strikketøj En ny måde at slå op på, en anderledes måde at lukke af på, fine masker langs forkanter osv. De små detaljer viser ofte, hvem der behersker sin strikning, når ikke alt er forklaret i en opskrift! Vi vil arbejde med detaljerne, fra opslagning til aflukning, knaphuler, ind og udtagninger osv. Så vi kan optimere det som nogen kalder Home-made - og ændre det til fint håndværk i Hand-made! Medbring restgarner i flere kvaliteter, men helst uld og uldblandinger der ikke er knudrede eller langhårede samt strikkepinde der passer til. Arbejdspapirer udleveres. Workshop nr. 11 søndag kl. 9.00 12.00: Beregninger af opskrifter med særligt henblik på de største størrelser. Mange klager lidt over at strikeopskrifter kun er til de små piger og at de stopper ved str. L. måske XL. Workshoppen fokuserer på, hvordan man ud fra strikkefasthed og mål kan beregne sig til sin personlige opskrift. Strikketeknisk vil vi blandt andet afprøve en midlertidig opslagning, så beslutning om kanter kan afvente det strikkede resultat og også afprøve vendestrik til et bysteindsnit, der kan give en strikket bluse en meget flottere pasform. (Og det er faktisk ret let!!) Medbring lommeregner, papir og blyant samt målebånd. Og gerne en strikkeprøve i en kvalitet, som du kan lide at strikke i og som kan bruges til beregninger. Desuden garnrester til strikkeprøver samt pinde der passer til garnerne helst i uld/ uldblandinger, som ikke er langhårede eller knudrede, så vi bagefter tydeligt kan se maskerne! Strikkepinde, - gerne både rundpinde og strømpepinde. Arbejdspapirer udleveres.
Workshop nr. 5 ved Vivi Petersen lørdag kl. 9.00 12.00: Præsentation: Underviser: Vivi Petersen. Håndarbejdslærer og indehaver af garnbutikken "Islandsk Garn" i Nordby på Samsø. Vivi har været bosat flere år i Island og kender det islandske pladegarn og dets kulturhistorie, så det skal der nok også blive plads til en historie om. Workshop nr. 5: Idiothækling (kærlighedsknuder) Workshop i idiothækling (kærlighedsknuder) i entrådet pladegarn. I Island kalder de teknikken for idiothekl, men hvordan navnet er opstået, kender man ikke forklaringen på. Teknikken og garnkvaliteten er bedst velegnet til tørklæder, sjaler, ponchoer, tæpper osv. Det islandske pladegarn giver en hel særlig effekt i idiothækling, en vekslen mellem stramt og løst udtryk. I workshoppen vil man blive undervist i selve grundteknikken og derefter afprøvning i forskellige kvaliteter. Til sidst kan man få assistance til at påbegynde et produkt. Deltagere bør kunne hækle i forvejen, men om det er nogle år siden gør ingenting. Medbring hæklenåle nr 2,5 og 3 og 3,5. Pladegarn kan købes på stedet.
Workshop nr. 8 og nr. 12 ved Lis Kruckov: Præsentation: Garn har altid været en stor inspirationskilde for mig. Jeg har strikket fra mit 5. år. Jeg er autodidakt indenfor håndarbejdsområdet og derfor ikke den store teoretiker, men jeg vil meget gerne øse af min egen glæde for garn, strik og hækling. Jeg har tidl. været håndarbejdsvikar i folkeskoleregi og undervist i beklædningssyning og patchwork på aftenskolehold. Da jeg første gang - for ca 10 år siden - "mødte" free-form, var jeg solgt. Jeg elsker det frie udtryk og har aldrig været tilhænger af opskrifter. Jeg er uddannet pædagog og har brugt min uddannelse i mange sammenhæng blandt børn og voksne. Jeg har været bosiddende 30 år på Samsø, men bor nu i det vestjyske Workshop nr. 8 lørdag kl. 13.30 16.30 + workshop nr. 12 søndag kl. 9.00 12.00 Free-form (leg med strik og hækling) En workshop er en inspirationskilde til deltagere, som efterfølgende selv kan skabe deres eget udtryk. Free-form er for begyndere og øvede, alle kan deltage, bare du har lyst. Free-form er leg med strik og hækling. Strikning er ret - og vrangmasker. Hækling er luft-, fast-, stang-, dobbeltstang-, kæde- og buillionmasker. Free-form bygges op af enkeltdele. Hver del kalder jeg et element. I en færdig kreation kan der indgå mange forskellige elementer. På workshoppen udleveres vejledninger/mønstre på, hvad der er et godt grundlag for et videre forløb. Udfoldelsesmulighederne er utallige, så lad dig inspirere til nye tiltag, mens du arbejder. Nye ideer skal afprøves! Af materialer kan bruges alle garntyper og garntykkelser. Jeg bruger fortrinsvis uld, men også bomuld, hør og silke. Medbring strikkepinde og hæklenåle der passer til dit garn, en stramajnål med spids og en saks. Du må gerne på forhånd lave elementer, som du kan arbejde videre med på workshoppen. Inspirationsfreeformer: Prudence Mapstone, Australien E-mail: Prodence@knotjustknitting.com Website: www.knotjustknitting.com Jeg medbringer kreationer til inspiration.
Workshop nr. 9 og nr. 13 ved Anne Marie Nielsen: Præsentation: Uddannet tekstillærer og cand.pæd. i materiel kultur. Tidligere vævelærer i Ifakara Weaving Project i Tanzania og tekstillærer på Fosen Folkehøgskole i Norge. Underviser nu fortrinsvis i strik, plantefarvning og spinding og har undervist blandt andet på Fanø Strikkefestival, Sydslesvigs Strikkefestival, Hørvævsmuseet på Krengerup og på Akademiet for Folkekunst i Rauland, Norge. Workshop nr. 9 lørdag kl. 13.30 16.30: Ansigtsmasker Så skal der strikkes ansigter med masser af udtryk! Uden brug af mønster skal vi arbejde skulpturelt med strik og strikke et ansigt. Medbring et kvadrat strikket fast i retstrikning. Det skal være mindst 15 x 15 cm. Du bestemmer selv om det skal strikkes ensfarvet, meleret eller noget helt tredje. Indhold: På workshoppen skal der på den strikkede firkant strikkes et ansigt. Der vil blive gennemgået en håndfuld strikketeknikker, som er oplagte at bruge når man vil strikke skulpturelt: Vendestrik, bobler, forskellige typer indtagninger og udtagninger mm. Der kræves ingen specielle strikkefærdigheder for at kunne deltage i workshoppen, men mod og lyst til at "leg" og eksperimentere med udtryk i strik, som ikke skal være funktionelt. Medbring: Tynde strømpepinde, for eksempel nr. 2 eller nr.2 ½ Diverse garner, der passer til denne tykkelse pinde, hæklenål og stramajnål i en størrelse, der ligeledes passer til garnene samt notesbog og blyant. Der må påregnes lidt udgifter til arbejdsark, som betales kontant på workshoppen.
Workshop nr. 13 søndag kl. 9.00 12.00: Tekstile smykker Ved at lege og eksperimentere med enkle strikke- og hækleteknikker kan der laves spændende og anderledes smykker så som brochér, armbånd og halskæder. Der kræves blot grundlæggende strikkefærdigheder for at kunne deltage i denne workshop. Medbring: Tynde strømpepinde, for eksempel nr. 2 eller nr.2 ½. Diverse garner - nogle i uld - der passer til denne tykkelse pinde, hæklenål og stramajnål i en størrelse, der ligeledes passer til garnene samt notesbog og blyant. Der må påregnes lidt udgifter til arbejdsark, brochenåle og andre småtterier som betales kontant på workshoppen.
Deltagelse i workshops: Det koster kr. 235,00 + evt. materialeudgifter at deltage i en workshop. Der kan max. deltage 18 personer pr. workshop først til mølle princippet. Sidste tilmeldingsfrist er onsdag den 1. juni 2016. Vi forbeholder os ret til at aflyse workshops i tilfælde af manglende tilslutning eller at flytte workshops til andre lokaler. Annulleringer fra deltagers side efter den 1. juni refunderes ikke. Efter den 1. juni er det ikke muligt at flytte/bytte workshop og ved manglende indbetaling slettes man fra deltagerlisten. Enkelte workshops vil foregå i telte, hvorfor det anbefales af medbringe tøj efter vejrets luner. Tilmelding til Birte på mail: saelvigbugtens-camping@mail.tele.dk. eller på tlf. 86590707. Bemærk venligst!!!!!!!! Der kan først bestilles overnatning og workshops fra mandag den 11. januar 2016. Program for strikkeweekenden 2016 Fredag den 10/6 Kl. 14.00-20.30 Ankomst og indkvartering i hytter eller på værelser Kl. 14.00 17.30 Strikkehygge Kl. 15.00 16.00 Kaffe, the og kage Kl. 15.00 18.00 Workshop nr. 1 Kl. 18.30 Aftensmad i opholdsstuen Kl. 20.00 - Fortælling om strikling ved Tina Steiner Fjeldmark Kl. 21.30 22.00 Aftenskaffe i opholdsstuen Lørdag den 11/6 Kl. 7.30 8.30 Morgenmad i opholdsstuen Kl. 9.00 12.00 Strikkehygge Kl. 9.00 12.00 Workshop nr. 2, 3, 4 og 5 Kl. 10.00 10.30 Formiddagskaffe Kl. 12.15 13.15 Frokost i opholdsstuen Kl. 13.30 16.30 Workshop nr. 6, 7, 8 og 9 Kl. 13.15 17.30 Strikkehygge Kl. 15.00 15.30 Eftermiddagskaffe Kl. 18.30 Aftensmad i opholdsstuen Kl. 21.30 22.00 Aftenskaffe i opholdsstuen Søndag den 12/6 Kl. 7.30 8.30 Morgenmad i opholdsstuen Kl. 9.00 12.00 Workshop nr. 10, 11, 12 og 13 Kl. 9.00 12.00 Strikkehygge Kl. 10.00 10.30 Formiddagskaffe Kl. 12.15 13.15 Frokost i opholdsstuen Kl. 13.00 15.00 Afrejse og tak for denne gang - vi ses i 2017
Salgsboder: Uldgarner Uldgarner m.m. Islandsk uld v/familien Davidsen v/gårdbutikkerne på Samsø og Ærø v/ Vivi Petersen Boderne vil være åbne fredag den 10/6 kl. 14.00 18.00, lørdag den 11/6 kl. 10.00 17.00 og søndag den 12/6 fra kl. 10.00 14.00 Medbring venligst så vidt muligt kontanter! Praktisk om overnatning og arrangementer: Omkring overnatning kan der vælges mellem hytter med eget bad/toilet, hytter uden bad/toilet eller fine værelser med eget bad/toilet og havudsigt. Hytterne kan rumme op til 6 personer ligesom værelserne kan rumme op til 6 personer. Gæsterne finder selv sammen med bofæller jo flere i en hytte eller på et værelse des billigere. Dyner og puder forefindes mens sengelinned og håndklæde medbringes. For at få så meget tid som muligt til at strikke, hygge, udveksle erfaringer, afprøve nye ting, besøge boder m.v. er alle måltider fra fredag eftermiddag til søndag middag inkluderet i prisen. Priser: 2 personers hytte med bad/toilet og forplejning kr. 1825,00 pr. person 3 personers hytte med bad/toilet og forplejning kr. 1500,00 pr. person 4 personers hytte med bad/toilet og forplejning kr. 1350,00 pr. person 5 personers hytte med bad/toilet og forplejning kr. 1250,00 pr. person 6 personers hytte med bad/toilet og forplejning kr. 1185,00 pr. person 2 personers hytte uden bad/toilet, med forplejning kr. 1635,00 pr. person 3 personers hytte uden bad/toilet, med forplejning kr. 1380,00 pr. person 4 personers hytte uden bad/toilet, med forplejning kr. 1250,00 pr. person 5 personers hytte uden bad/toilet, med forplejning kr. 1170,00 pr. person 6 personers hytte uden bad/toilet, med forplejning kr. 1125,00 pr. person Her benyttes pladsens moderne facilitetsbygning, i umiddelbar nærhed af hytterne. Dobbeltværelse med bad/toilet og forplejning kr. 1445,00 pr. person 3 personers værelse med bad/toilet og forplejning kr. 1330,00 pr. person 4 personers værelse med bad/toilet og forplejning kr. 1190,00 pr. person 5 personers værelse med bad/toilet og forplejning kr. 1150,00 pr. person 6 personers værelse med bad/toilet og forplejning kr. 1110,00 pr. person Gæster der ikke bor på pladsen er naturligvis meget velkomne til at deltage i workshops og tilkøbe forplejning. Dette skal dog ske senest 1. juni 2016.
Tilmelding til workshops og overnatning: På mail: saelvigbugtens-camping@mail.tele.dk. eller på tlf. 86590707. Bemærk venligst!!!!!!!! Der kan først bestilles overnatning og workshops fra mandag den 11. januar 2016. Vel mødt Mange hilsner Jytte og Birte Birte Snedker, Sælvigbugtens Camping, Staunsvej 2, 8305 Samsø. Tlf. 86590707 mail: saelvigbugtens-camping@mail.tele.dk www.saelvigbugtens-camping.dk Jytte Vadstrup, tlf. 61603018 mail: vadstrup19@gmail.com Færger: Sjælland: Kalundborg Ballen www.faergen.dk eller tlf. nr. 70231515 Jylland: Hou Sælvig www.tilsamsoe.dk eller tlf. nr. 70225900