Undersøgelse af erfaringer med chaufførernes lovpligtige efteruddannelse. Juni 2015



Relaterede dokumenter
Chaufførkonference Horsens

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører

Godkendelser af udbud til arbejdsmarkedsuddannelser

AMU

Tak fordi, du vil svare på spørgsmålene og på den måde hjælpe med at gøre

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Brolægger

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik Juli 2018 Murer. Tømrer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Analyse af behovet for efteruddannelse af faglærere

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik August 2018 Murer. Tømrer

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik November 2018 Murer. Tømrer

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Gulvlægger Tømrer. Anlægsstruktør

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Nedenfor ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse.

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger

AARHUS TECH 17,75 0, AMU Nordjylland 22,07 0, AMU-Vest 13,83 0, CELF - Center for erhv.rettede udd.

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-KURSUSPAKKER MÅLRETTET JOBPROFILER INDEN FOR VEJGODSTRANSPORT

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik Februar Murer. Tømrer

Bilag: Erhvervsuddannelserne

TUR CHAUFFØRKONFERENCE 2008 den april Færdselsstyrelsens opgaver i forbindelse med uddannelsesdirektivet

Tabel og Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

EU Kvalifikationsdirektivet

Oversigt over institutionsfordelte kvoter for 2018 på dimensionerede uddannelser

Tabel 2 - hele Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

TUC DEKRA, Transport- og befordringsbranchen

Oversigt over institutionsfordelte kvoter på dimensionerede uddannelser

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL

Branchepakker: Transport

Neden for ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse.

Tabel Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler Total Hovedstaden

AMU DIALOGMØDE juni 2010

Efteruddannelse for. lastbilchauffører. Information om den nye lovpligtige efteruddannelse for alle der erhvervsmæssigt kører lastbil

Fakta om godschaufføruddannelsen

EUD VEJGODSTRANSPORT TUR VEJGODSTRANSPORT. Hans Christiansen Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR)

Tabel 2 - hele Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Uddannelsesordning for Vejgodstransportuddannelsen

Virksomhedernes tilfredshed er uændret

Bygningsstruktør. Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Administrativ vejledning til den grundlæggende kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse gods.

EUC Syd Københavns Tekniske Skole Learnmark Horsens Mercantec Tradium

Uddannelsesordning for Vejgodstransportuddannelsen

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

Sagsnr.: H.271. Oversigt over alle afgjorte AMU-tilsynssager, juni 2012

Bilag: Erhvervsuddannelserne

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Alle skoler. Benchmarkrapport. Svarprocent: 46% (6310/13721)

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

ELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU

Bygningsstruk ktør. Gulvlægg gger

Social- og sundhedsuddannelsen, UC Diakonissestiftelsen

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner

Børne- og Undervisningsudvalget (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Pædagogisk assistent. Områderapport. Svarprocent: 77% (10/13)

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn ,2 % ,9 %

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Områderapport. Svarprocent: 56% (10/18)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Skolerapport. Svarprocent: 52% (34/66)

14. december 2012 Sags nr.: M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

Månedsstatistik januar 2012

Undervisningsministeriet. Frederiksholms Kanal København K (Sendt pr. til:

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 73% (22/30)

Fakta om uddannelser til hele Danmark

VTU Udvikling af praktiksamarbejde NEXT. Skolerapport. Svarprocent: 39% (339/866)

Svar på spørgsmål 30 (Alm. del): I brev af 5. oktober 2018 har udvalget efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) stillet mig følgende spørgsmål:

Antal. LO-Storkøbenhavn ,1 % ,4 % BEC Business Education College ,7 % ,2 % Niels Brock ,6 % -1-11,1 %

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Hotel- og Restaurantskolen. Skolerapport. Svarprocent: 43% (75/176)

Transporterhvervets Uddannelser Sundhed for chauffører Rutineret Uddannelsesspecifikke fag B 0, og fremefter 0% 0,4

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Campus Bornholm. Skolerapport. Svarprocent: 58% (40/69)


Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August De lokale uddannelsesudvalg summary

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. ESB benchmarkrapport. Svarprocent: 42% (7203/17203)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Skolerapport. Svarprocent: 53% (29/55)

AMU DIALOGMØDE. Den 27. februar 2014 hos TEC

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 66% (33/50)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Herningsholm Erhvervsskole. Skolerapport. Svarprocent: 49% (423/859)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Skolerapport. Svarprocent: 84% (32/38)

Forum om den nye model til lovpligtig efteruddannelse for erhvervschauffører

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. AMU Statistik

KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2017

VTU Udvikling af praktiksamarbejde SOPU. Skolerapport. Svarprocent: 67% (107/159)

Transporterhvervets UddannelsesRåd. (uger) 5256 Sundhed for chauffører Rutineret Uddannelsesspecifikke B 0, og fremefter 0% 0,4

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Mesterskaber i Skills for unge elektrikere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Hotel- og Restaurantskolen. Skolerapport. Svarprocent: 39% (223/574)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. EUC Lillebælt. Skolerapport. Svarprocent: 49% (132/270)

Tabel 1 - hele Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. SOSU Nord. Skolerapport. Svarprocent: 70% (26/37)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Randers Social- og Sundhedsskole. Skolerapport. Svarprocent: 91% (10/11)

Velkommen Krankonferencen 23. og 24. maj 2017

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. EUC Lillebælt. Skolerapport. Svarprocent: 55% (178/324)

Kvikguide Forår Transport- & lagerkurser. Erhvervsuddannelsescenter Syd. EUC SYD Lundsbjerg Industrivej Aabenraa Telefon

Kollektiv afkortning AMU Side 1

Transkript:

Undersøgelse af erfaringer med chaufførernes lovpligtige efteruddannelse. Juni 2015 Efterår 2014 og forår 2015 gennemførte ITD Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport og Danske Busvognmænd en undersøgelse, hvis formål var at vurdere kvaliteten i indholdet og afholdelsen på de institutioner, der udbyder den lovpligtige chaufførefteruddannelse. Undersøgelsen er velvilligt støttet økonomisk af FDE Fonden, til hvem vi retter en særlig tak. Vi gengiver her et udpluk af undersøgelsens resultater. Desuden er samlet nogle af de tanker, organisationerne har for at følge op på undersøgelsen. Hvorfor en undersøgelse? Da Danmark har gennemført efteruddannelsen siden 2009, betyder det, at mange danske chauffører nu skal i gang med 2. runde af efteruddannelsen. Organisationerne er interesseret i de erfaringer, der er blevet gjort, og vi ønsker på baggrund af undersøgelsens resultater at komme med nogen anbefalinger. Fremadrettet ønskes sikret, at uddannelsen lever op til sit formål, samt at der sikres den nødvendige kvalitet i uddannelserne. Desuden er formålet at få overblik over, hvordan forløbene prioriteres, hvilke forløb vælges (form og indhold), og hvad der er prioriteret fremfor andet. Organisationerne har med undersøgelsen benyttet lejligheden til at få taget temperaturen på branchen i forhold til demografi, alder o.l. Hvordan gjorde vi? Undersøgelsesmetoden er foretaget via spørgeskema samt ved mundtlige interviews af både chauffører og vognmænd over en periode på ca. 6 måneder. Selve spørgsmålene blev søgt afdækket ved at inddrage bl.a. skoler, Trafikstyrelsen, uddannede og ikke-uddannede chauffører samt vognmænd. Parallelt med denne undersøgelse har Trafikstyrelsen udarbejdet en arbejdsstyrkeanalyse, hvoraf enkelte baggrundstal også indgår i denne undersøgelse. I alt har vi haft 340 respondenter. Antallet stiger dog til stadighed, da undersøgelsen fortsætter også efter denne rapport. Baggrunden for den lovpligtige efteruddannelse for chauffører er, at det i EU siden 2008 er lovpligtigt, at alle chauffører inden for gods- og persontransport skal gennemføre en efteruddannelse hvert 5. år. 1

Formålet med efteruddannelsen er at: - Sikre at chaufføren har de kvalifikationer, der er nødvendige for en professionel chauffør - Højne færdselssikkerheden og forbedre miljøet - Give efteruddannelse til alle nuværende samt kommende chauffører. Hensigten var og er - at deltagerne erhverver og vedligeholder grundlæggende kompetencer og kvalifikationer, som lever op til de fastsatte EU-krav. Efteruddannelsen varer 5 dage, hvoraf de 3 dage indeholder obligatoriske fag. De øvrige 2 dage kan der vælges imellem en række forskellige kurser, fx avanceret køreteknik, kontrolapparater og køre/hviletid, temperaturfølsomt gods og kørsel med specielle busser. I Danmark skal efteruddannelsen gennemføres inden for en periode på 12 måneder. Hvad viser undersøgelsen? Vi stillede respondenterne nogle baggrundspørgsmål i forhold til alder og arbejdet som chauffør. Disse spørgsmål blev også stillet i Trafikstyrelsens arbejdsstyrkeundersøgelse. Denne undersøgelse indeholder derfor også nogle tal fra Trafikstyrelsens undersøgelse: Erhvervets chauffører er generelt tilfredse med at være chauffør. 73% 1 er tilfredse eller meget tilfredse med at være chauffør. 49% 2 af chaufførerne har arbejdet i erhvervet i mere end 10 år. Vi har at gøre med en aldrende arbejdsstyrke (74% er ældre end 40 år 3 ) Generel tilfredshed Kigger vi overordnet på tilbagemeldingerne fra kursisterne, kan der konstateres en stigende tilfredshed med chaufførefteruddannelsen hen over årene. Dette skyldes flere forhold: Målgruppen har over tid accepteret, at uddannelsen er kommet for at blive Der er konstateret en stigende generel tilfredshed med selve uddannelsesforløbet Lærerne og skolerne har skullet opbygge deres kompetencer og struktur til den nye uddannelse, hvilket undersøgelsen viser med den stigende tilfredshed. Efteruddannelsen opleves som meningsfuld for over halvdelen af de adspurgte. 1 Kilde: Arbejdsstyrkeanalysen for Trafikstyrelsen 2 Kilde: Arbejdsstyrkeanalysen for Trafikstyrelsen 3 Kilde: Arbejdsstyrkeanalysen for Trafikstyrelsen 2

Underviserkompetencer Generelt er der stor tilfredshed med undervisernes kompetencer både fagligt og formidlingsmæssigt. 3

I undersøgelsen er der også spurgt ind til tilfredsheden i forhold til de enkelte udbydere. Der er en tendens til, at virksomhedstilpassede forløb samt forløb fra privatudbydere får lidt bedre tilbagemeldinger end de offentlige udbud. Forløb De gennemførte forløb er primært blevet gennemført som 1 uges forløb (83,7% 4 ), og deltagerne har dermed ikke udnyttet muligheden for at vælge indhold. I stort omfang har kursisterne forholdt sig til, at det er et absolut krav om deltagelse, hvorefter de har tilmeldt sig det forløb, der passede bedst i tid og geografi. Det betyder også at deltagerne ikke har forholdt sig til mange af de valgfag der også er mulighed for at tage, flere har oplevet at enkelte af de forløb de har været igennem ikke blev oplevet helt så meningsfuldt. Hertil skal også nævnes at mange er blevet tilmeldt af vognmanden, hvorfor de ikke har haft mulighed for at gøre sig så mange tanker forud for forløbet. 4 Kilde: ITD undersøgelse af chaufførefteruddannelsen 4

Mobilitet Geografi har stor betydning for valget af uddannelsessted. Over halvdelen af de adspurgte mener, at de gerne vil transportere sig længere til et kursussted, såfremt efteruddannelsens indhold ville være mere relevant for den enkelte. Dette forudsætter naturligvis, at deltagerne forholder sig aktivt til det udbud der er af uddannelser, og at tidspunktet passer ind i skemaet. 5

Tid Tid er et af de spørgsmål der, i særdeleshed i de kvalitative interviews, er blevet bemærket. Set ud fra nedenstående figur har over halvdelen ikke bemærket udnyttelsen af tiden som en udfordring, dog er der stadig en meget stor andel der oplever, at tiden kunne være udnyttet bedre. I forhold til de kvalitative interviews er dette absolut noget, der skal fokuseres på. 6

I undersøgelsen spurgte vi også ind til hvilke fag, som deltagerne oplevede som mest meningsfulde. Her er topscorerne: Ønsker/- mest værdifuld: Mere glatbanekørsel Køreteknik Førstehjælp Køre/hviletid Af negative kommentarer var den generelle: Bedre anvendelse af undervisningstiden I spørgeskemaet var også et kommentarfelt. Vi har her samlet et udpluk: 3 dage er nok - resten tidspild Alt for lidt indhold, for meget tidsspilde Der var 2 ting som var godt førstehjælp og glatførekursus. 3 dage som var fuldstændig spildt Der var én af lærerne, der simpelt hen ikke duede! Det skulle bare være Scania, jeg skulle have kurset hos... Det virkede som om underviseren ikke havde forberedt sig Meget overfladisk Dygtige underviser, men gammel materiel. For meget spildtid Gerne glatbane / Nyere materiale / Brug tiden bedre Glatbane ønskes Ikke relevant Ja økonomi kørsel var noget skidt. Der kunne jeg lære dem en del. Jeg deltog på et virksomhedsforløb Lidt for meget spildtid... men nu er jeg også vognmand... Førstehjælp var godt Mere kvalitet i lastsikring Mere køreteknik Mere om kørehviletid Nedslidt materiel Kost og førstehjælp var godt For mange pauser Rigtig dygtig førstehjælpslærer Rigtig god stemning på kurset 7

Kvalitative interviews (mundtlige) Generelle resultater fra de mundtlige interviews: Stort set alle udbyderne tilbyder samlede 5 dages forløb, og kun meget få har fleksibiliteten i forhold til valgfag. Flere tilbyder det, men få hold bliver oprettet. Alle tager stort set samlede 5 dages forløb, da det er meget vanskeligt at disponere over chaufføren i flere forskelige perioder. Der skeles til, hvilke valgfag der er tilgængelige, men i de fleste tilfælde bliver det de fag, der er på den nærmeste erhvervsskole (med nærmeste forstås typisk i forhold til chaufførens bopæl). Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte udbyder er i dialog med chaufførerne, og retter forløbene ind efter deres ønsker Der er en generel oplevelse af, at der er en del spildtid (ventetid, kaffepauser etc.) Stor forskel på undervisernes kompetencer og engagement Stor forskel på deltagernes motivation og engagement Flere har givet udtryk for, at de tager efteruddannelsen, fordi de skal. En del mener at de ikke også forventer at få noget ud af det Chaufførerne er glade for fagene førstehjælp og glatbane, flere er glade for kost samt surring af gods. Vognmændene har derudover også fokus på køre- og brændstofteknik, dokumenter o.l. Der er forskel på oplevelsen, afhængig af om man er eksport- eller distributionschauffør Materiellet (lastbiler, kraner, trailere mv.) på skolerne er ofte af noget ældre dato Omkostningerne til kursusafholdelse synes ikke at være en udfordring De fleste kursister anvender en lokal erhvervsskole, dog er der flere, der gerne kører langt, hvis deres nichefag bliver udbudt. Der er forslag om at gøre udbuddet mere specialiseret, så som: o Kølegods, betjening af kran, kørsel med levende dyr, kørsel med tank og farligt gods, særtransporter, samt fokus på om man er eksport- eller distributions chauffør. Udbuddet via bilproducenterne (Volvo, Scania mv.) vurderes umiddelbart højere end de generelle udbud fra de offentlige skoler Sammenfatning af undersøgelsen Helt overordnet er konklusionen at vi er godt på vej, men der er naturligvis altid forbedringsmuligheder. Valgfagene i uddannelsen kan udnyttes bedre. Adfærden hos chaufførerne/- vognmænd er, at det skal være så let som muligt at gennemføre forløbet, hvorfor de fleste vælger at gennemføre det som et 5 dages forløb på den lokale skole, uden at forholde sig til det faglige indhold. 8

Det opleves fra rigtig mange, at uddannelsestiden kan udnyttes bedre. Køreteknik er både populært og efterspurgt, men flere af skolerne har ikke faciliteterne eller fravælger at prioritere det af økonomiske årsager. Vi har her en mulighed for at styrke branchens uddannelsesniveau og modenhed, og chaufførerne vil gerne, men vi skal sikre relevansen og kvaliteten. Samtidig er mange bekymrede for næste uddannelsesperiode, da de ikke ønsker at komme igennem det samme forløb som sidst. Derfor skal det til stedes sikres, at mulighederne i valgfagene og udviklingen i erhvervet, nye lovkrav, teknologier etc. bliver indarbejdet i udbuddet. Vi er herudover opmærksomme på den aldrene andel af chauffører. Hvad gør vi herfra? ITD og Danske Busvognmænd har gjort sig en del tanker og handlinger i forhold til chaufførefteruddannelsen. Nærværende undersøgelse har sat fokus på yderligere indsatsområder, hvoraf vi fremhæver: 1. Yderligere kontakt med skolerne for at får drøftet resultaterne og i fællesskab få lavet en prioriteret indsatsliste, da kvalitet og oplevelsen hos deltagerne er essentielt. 2. Løbende information, målrettet medlemmerne om værdi og muligheder i forløbene 3. Få yderligere afdækket prioriteringen og beslutningsprocesserne i forhold til efteruddannelse 4. Undersøge mulighederne for at støtte skolerne i de kurser, der er særligt efterspurgte (glatbane, køre-hvile-tid, køreteknik o.a.) 5. Afdække hvordan det sikres, at relevante valgfag også rent faktisk benyttes 6. Afdække mulighederne for, at kursusudbuddet understøtter erhvervets forskellige specialer 7. Om nødvendigt supplerende efteruddannelse af lærerkræfter evt. støttet af erhvervet 8. Tiltag for at udnytte undervisningstiden bedre 9. Støtte op om en løbende fornyelse af kurserne (man må ikke komme efter 5 år og få den samme undervisning!) Har du kommentarer eller andre vinkler/- erfaringer, som du ønsker at viderebringe, er du meget velkommen til at kontakte ITDs uddannelseschef Anders Jessen på AJ@ITD.dk eller til chefkonsulent Lasse Repsholt, Danske Busvognmænd på lasse@db-dk.dk 9

Bilag 1 Oversigt over kurser, indhold og uddannelsessteder Brancherettede 5 dages kurser for godschauffører (inklusiv 3 dage med obligatorisk indhold): Efteruddannelse for ambulancereddere Efteruddannelse for autohjælpschauffører - vejgods Efteruddannelse for dyretransportchauffører Efteruddannelse for flyttechauffører Efteruddannelse for godschauffører Efteruddannelse for renovationschauffører Efteruddannelse for sværgodschauffører Efteruddannelse for tanktransportchauffører Kurser på godsområdet: Efteruddannelse for godschauffører obligatorisk del (3 dage) Arbejdet med postprodukter på rampe og lift (1 dag) Blokvognskørsel (5 dage, tæller for 2 dage) Dagrenovation - sikkerhed (2 dage) Erhvervsaffald (2 dage) Glatførebekæmpelse af sti og fortov + glatførebekæmpelse med lastbil (1 dag) Glatførebekæmpelse og snerydning med lastbil (1 dag) Håndtering af mælk og mejeriprodukter under deltransport (2 dage) Håndtering af olie- og kemikalieaffald (3 dage, tæller for 2 dage) International godstransport (5 dage, tæller for 2 dage) Klinisk risikoaffald (2 dage) Kørsel med modulvogntog (2 dage) Lastsikring og stuvning af gods (3 dage, tæller for 2 dage) Sikkerhedsuddannelse ved farligt gods (1 dag) Sundhed for godschauffører (2 dage)/>transport af fødevarer med kølevogn (2 dage) Transport af mælk og mejeriprodukter (3 dage, tæller for 2 dage) Transport af temperaturfølsomt gods (5 dage, tæller for 2 dage) Tanktransport - adfærd ved aflæsning (1 dag) Tanktransport - forebyggelse af uheld og uheldsbekæmpelse (2 dage) Tanktransport og defensiv kørsel (1 dag) Vintertjeneste (1 dag) 10

Tværgående kurser: Arbejdsulykker og adfærd i nødsituationer (3 dage, tæller for 2 dage) Branchetilpasset kørsel med simulator (1 dag) Brug af diagramark og kontrolapparat (1 dag) Brug af pc på arbejdspladsen (3 dage, tæller for 2 dage) Defensiv kørsel og manøvrering med simulator (1 dag) Energirigtig kørsel (3 dage, tæller for 2 dage) Energirigtig kørsel - med simulator (1 dag) Kommunikation i teams (3 dage, tæller for 2 dage) Konflikthåndtering (3 dage) Kundeservice (3 dage, tæller for 2 dage) Kvalitetsstyring i virksomheden (3 dage, tæller for 2 dage) Køre- og hviletidsregler (1 dag) Køreteknik (2 dage) Køreteknik ajourføring (1 dag) Køreteknik, miljø og arbejdsfunktioner (3 dage, tæller for 2 dage) Køreteknik og manøvrering (2 dage) Køreteknik og ny teknologi (2 dage) Køreteknik vanskelige trafikale situationer (2 dage) Kørsel og ny teknologi med simulator (1 dag) Manøvrering, forsikringer og færdselsregler (3 dage, tæller for 2 dage) Online kommunikation til jobbrug (2 dage) Sundhed for erhvervschauffører (1 dag) Sundhed, sikkerhed, service og logistik (3 dage, tæller for 2 dage) Teambuilding for selvstyrende grupper (2 dage) Transportpapirer inden for vejtransport (1 dag) Vedligeholdelse af transportmateriel (5 dage, tæller for 2 dage) Videndeling og læring for medarbejdere (3 dage, tæller for 2 dage) Følgende uddannelsescentre er godkendt til at udbyde efteruddannelse (bus og gods): By Uddannelsescenter Odense MU-Fyn Aalborg AMU Nordjylland Kolding AMU-Syd Esbjerg AMU-Vest Nykøbing F CELF Nyborg Cramers Køreskole ApS 11

Næstved Erhvervskøreskolen ApS Hillerød Erhvervsskolen Nordsjælland Frederikshavn EUC Nord Thisted EUC Nordvest Holbæk EUC Nordvestsjælland Fredericia EUC Lillebælt Næstved/Køge EUC-Sjælland Aabenraa EUC Syd Esbjerg EUC Vest Sæby Grøn s Køreskole v/jørn Grøn Nykøbing F. Heine Thoregaard's Køreskole Roskilde Juul s Køreskole A/S (Juul Gruppen A/S) Løgstør Jysk Køreuddannelsescenter I/S Silkeborg Køreskolen Down Town Horsens Learnmark Horsens Viborg Mercantec Viborg Midtjysk Uddannelsescenter ApS Vejle Nygaard Gruppen Vejle A/S Randers/Kolind Tradium Slagelse Selandia Centeret for Erhvervsrettet Uddannelse CEU Ishøj Strandens Uddannelsescenter ApS Odense Syddansk Erhvervsskole Hvidovre Teknisk Erhvervsskole Center TEC Landtransport Esbjerg Trafikskolen I/S Brøndby Transport Uddannelsescenteret A/S Vejen Tuc Syd ApS Odense Uddannelsescenter Fyn Holstebro Uddannelsescenter Holstebro Skovlunde UC Plus Holbæk UC Plus Hasselager UC Plus Skjern Vestjysk Storvognsskole ApS Aarhus Aarhus Tech Aarhus AMU Center Midtjylland ApS Ud over de ovennævnte tilbyder enkelte af lastbilproducenterne (Volvo, SCANIA) - via samarbejde med en erhvervsskole - forskelige forløb. 12