Markedsfokus på Indien



Relaterede dokumenter
Tue Robi Jensen side 2 indiske nøgletal. side 3 økonomiske udsigter. side 3 udvikling i vækstskøn. side 4 valutakurs

Markedsfokus på Indien

Markedsfokus på Kina. Økonomiske tendenser. Februar Høj vækst i Kina på trods af global krise

Markedsfokus på Singapore

Den danske eksport til Indien har ifølge Danmarks statistik i de seneste 12 måneder været på 1.7 milliarder kr. med fremstillingsindustrien

Markedsfokus på Indien

Markedsfokus på Tyrkiet

Markedsfokus på Brasilien

Markedsfokus på Chile

Markedsfokus på Singapore

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,9 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Brasilien. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Markedsfokus på Sydafrika

Markedsfokus på Vietnam

Markedsfokus på Vietnam

Markedsfokus på Polen

Markedsfokus på Bulgarien

Markedsfokus på Saudi-Arabien

Markedsfokus på Letland

Markedsfokus på Mexico

Markedsfokus på Slovakiet

Markedsfokus på Østrig

Markedsfokus på Tyskland

Markedsfokus på Tjekkiet

Markedsfokus på Estland

Markedsfokus på Canada

Markedsfokus på Brasilien

Markedsfokus på Kina. Økonomiske tendenser. Marts Fortsat kraftig vækst i Kina

Markedsfokus på Ungarn

Markedsfokus på Belgien

Markedsfokus på Thailand

Markedsfokus på Canada

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

Markedsfokus på Israel

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,8 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Markedsfokus på Litauen

Markedsfokus på Ungarn

Markedsfokus på Ukraine

Markedsfokus på Tyskland

Markedsfokus på Estland

Positive tendenser i den russiske økonomi

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Kroatien

Markedsfokus på Slovenien

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,12-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Markedsfokus på Hong Kong

Markedsfokus på Rusland

Markedsfokus på Polen

Markedsfokus på Rumænien

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 318,5 5,6 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$)

Markedsfokus på Litauen

Den danske eksport til Saudi-Arabien består primært af mejeriprodukter, men også maskiner udgør en væsentlig indtægtskilde.

Markedsfokus på Thailand

Markedsfokus på Rusland

Markedsfokus på Taiwan

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Holland

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

Markedsfokus på Japan

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Frankrig

Markedsfokus på Storbritannien

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Markedsfokus på Norge

Markedsfokus på Portugal

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Schweiz

Markedsfokus på Italien

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for

Markedsfokus på Sverige

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Schweiz

Markedsfokus på Australien

Markedsfokus på Japan

Markedsfokus på Australien

Markedsfokus på Storbritannien

Tue Robi Jensen side 2 kinesiske nøgletal. side 3 økonomiske udsigter. side 3 udvikling i vækstskøn. side 4 valutakurs

Den globale krise rammer Rusland hårdt og forventes at forårsage negativ BNP vækst

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Italien

UAE og de øvrige medlemmer af GCC har planer om en fælles valuta fra starten af Tue Robi Jensen side 2 nøgletal.

Ny men svag vækst i Tyskland

Markedsfokus på Irland

Markedsfokus på Storbritannien

i Allan Sørensen Svensk økonomi skrumper knap 5 pct. i 2009 side 2 svenske nøgletal side 3 økonomiske udsigter

Markedsfokus på Tyskland

Markedsfokus på USA. Økonomiske tendenser. Maj Amerikansk fremgang

Økonomiske tendenser. Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Grækenland Løbende prognoser for real BNP-vækst for

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Storbritannien

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,0 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Markedsfokus på Egypten

Brasilien. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,3 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct. 2 21,7 16,5 BNP (mia. US$) 1

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 1. Sverige. 10,1 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1

Markedsfokus på Storbritannien bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio.

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1

Markedsfokus på Storbritannien bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio.

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 1. Australien. 24,8 5,7 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$) 1

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Storbritannien

Transkript:

Økonomiske tendenser Markedsfokus på Indien Februar 2009 Indien gearer ned DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Indien bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Konjunktursammenfatningen på forsiden bliver opdateret fortløbende. Indhold side 2 indiske nøgletal side 3 økonomiske udsigter side 3 udvikling i vækstskøn side 4 valutakurs side 4 eksporten til Indien side 5 branchefordelt eksport side 5 top 10 eksportvarer side 6 produktfordelt eksport side 6 samlet dansk eksport Indien forventes i 2008 at få en realvækst i BNP på 6,6 pct., hvilket er et fald i forhold til 2007, hvor realvæksten i BNP var på 9,0 pct. Skønnet er blevet nedjusteret løbende som følge af den globale krise, hvor Indiens meget arbejdskraftsintensive eksportsektor forventes at blive ramt særlig hårdt. Dette kan ses af skønnet for eksportvæksten i 2008 der er faldet til 7,0 pct., hvor tallet i 2007 var 28,9. Et markant fald der ikke efterlader meget plads til realvækst idet den indiske inflation i 2008 skønnes til 8,1 pct. Importvæksten i 2008 er, i forhold til 2007, faldet med 20 procentpoint fra 35,4 til 13,4 pct. Dette øger forskellen mellem import og eksport, hvormed betalingsbalancen påvirkes negativt. Det skønnes at underskuddet på betalingsbalancen fordobles. Indien tilstræber en fastkurspolitik overfor USD hvormed valutakursen overfor Danmark har vist en faldende tendens. Dette har forværret den danske konkurrenceevne i Indien idet danske varer er blevet dyrere. Dermed er det vanskeligere for danske virksomheder at udbygge deres markedsposition på det indiske marked. Den danske eksport til Indien steg næsten ikke i 2007, men er nu atter kraftigt stigende til trods for den faldende valutakurs. I 2008 var eksporten til Indien været 2,7 mia. kr. (en stigning på knap 40 pct. i forhold til 2007). Over de seneste 12 måneder (fra december 07 til november 08) har de største eksportbrancher været metalvare-, maskin-, elektronik og transportmiddelindustri. Til trods for den globale krise oplever Indien høj vækst i europæisk målestok. Derfor er Indien stadig et stort (og delvist urealiseret) potentiale for danske eksportører. Den kraftige fremgang i indisk økonomi åbner nye afsætningsmuligheder for danske virksomheder, og eksporten må derfor forventes at stige yderligere i de kommende år. Tue Robi Jensen (trj@di.dk)

Tabel 1: Indiske nøgletal, 2006 India 2006 Indien Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 1.120,9 5,4 Andel af befolkning under 15 år, pct. 32 18 BNP, mia. US$ 1.233 349 BNP pr. indbygger, US$ 1.100 63.900 BNP pr. indbygger, købekraftskorr. US$ 2.900 38.900 Udenlandske investeringer og handel Udenlandske investeringer, beholdn. 1 i pct. af BNP 6 50 Danske investeringer, beholdn. 1 i mio.kr. 1.500 - Investeringskvote, investeringer i pct. af BNP 35 23 Eksportkvote, eksport i pct, af BNP 4 18 46 Importkvote, import i pct. af BNP 4 20 41 Vigtigste eksportland (andel i pct.) USA (15) Tyskland (17) Vigtigste importland (andel i pct.) Kina (11) Tyskland (22) WTO medlemskab 1948 1950 Produktionsforhold 2 Produktionsleder, bruttoomkostninger, US$ Ingeniør, bruttoomkostninger, US$ Faglært arbejder, bruttoomkostninger, US$ Ufaglært arbejder, bruttoomkostninger, US$ Arbejdstid for faglærte arbejdere, timer/uge 9.900 80.200 7.500 72.000 6.400 52.600 1.800 37.900 45 39 Økonomiske balancer og udvikling Erhvervsfrekvens i pct. 3 71 79 Offentlig sektors gæld, pct. af BNP 58 26 Andel af arbejdsstyrken med videregående uddannelse, pct. 5 N.a 32 Beskæftigede i landbruget, pct. 18 2 Urbaniseringsgrad, pct. 29 85 Internet, per 1.000 indbyggere 55 583 Note: 1: Beholdning er den samlede værdi af udenlandske direkte investeringer ultimo 2006. 2: Undersøgelsen er baseret på lønniveauerne i hhv. Mumbai (Bombay) og København. 3: Erhvervsfrekvensen er beregnet som arbejdsstyrken delt med antal 15-64-årige. 4: 2006-tal. 5: 2005-tal 2

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Indien 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Historiske tal Konsensusskøn BNP (Realvæk st) 7,5 9,4 9,6 9,0 6,6 5,4 Investeringer (Realvæk st) 18,9 15,3 15,1 13,8 8,7 4,8 Industriproduktion (Realvæk st) 8,4 8,2 11,5 8,5 3,6 3,6 Inflation (Procent) 3,8 4,3 6,7 6,4 8,1 5,1 Eksport (Procentvæk st) 30,9 23,5 22,6 28,9 7,0 3,1 Import (Procentvæk st) 42,8 33,8 24,5 35,4 13,4-1,3 Betalingsbalance (Mia. USD) -2,5-9,9-9,6-17,0-34,9-21,1 Note: Konsensusskøn er gennemsnittet af 12 aktuelle prognoser for indisk økonomi Årstallene er fiskale år (dvs. 2008 = april 2008 til marts 2009) Pct. 9.0 Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Indien Løbende prognoser for real BNP-vækst for 2008-2010 Pct. 9.0 8.0 BNP-vækst i 2010 8.0 7.0 BNP-vækst i 2008 7.0 6.0 BNP-vækst i 2009 6.0 5.0 J F 2008 M A M J J A S O N D J F 2009 M A M J J A S O N D Tidspunkt for vækstskøn 5.0 Sidste obs. feb. 2009 3

Figur 2: Udviklingen i den indiske valutakurs DKK pr. 100 rupees 20 18 16 DKK pr. 100 rupees <<< U.S. Dollars pr. 100 rupees 7 6 5 4 14 12 U.S. Dollars pr. 100 rupees >>> 3 2 1 10 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 0 Kilde: Ecowin, sidste obs. feb. 2009 Figur 3: Vareeksport til Indien Sum over seneste 12 måneder Indeks, 2000=100 Indeks, 2000=100 350 350 300 250 200 150 100 Danmark EU15 300 250 200 150 100 50 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 50 Note: Indeks baseret på eksportværdier i Euro. Kilde: DI, Eurostat (Comext), sidste obs. nov. 2008 4

Tabel 3. Dansk vareeksport til Indien Vareeksporten fordelt på brancher, mio. kr. Seneste Eksportbrancher 2005 2006 2007 12 mdr. Landbrug, skovbrug og fiskeri 15,3 12,9 9,6 9,2 Råstofudvinding 0,1 0,2 0,3 0,2 Fremstillingsindustri 2616,5 1524,5 1410,3 2072,7 - Nærings- og nydelsesindustri 22,9 30,6 30,1 44,8 - Tekstil, beklædning og læderindustri 20,6 17,9 16,9 15,5 - Træ-, papir- og grafisk industri 42,0 20,2 10,3 17,5 - Mineralolie-, kemisk- gummi- og plastindustri 179,4 187,4 131,2 142,7 -- Medicinalindustri 103,8 114,1 57,0 48,4 - Sten-, ler- og glasindustri 66,1 32,7 27,9 41,3 - Metalvareindustri 462,8 210,6 302,0 343,3 - Maskinindustri 412,8 438,4 392,8 584,4 - Elektronikindustri 628,5 532,0 452,5 460,1 - Transportmiddelindustri 775,6 47,4 37,8 418,3 - Møbelindustri og anden industri 5,9 7,3 8,8 4,6 Øvrige brancher samt ikke branchefordelt eksport 143,1 143,9 220,7 322,6 Samlet vareeksport 2775,0 1681,6 1640,9 2404,7 Note: Seneste 12 måneder er sum over perioden december 2007 - november 2008. Indeholder ikke diskretioneret handel. Tabel 4. Top 10 over danske eksportvarer til Indien Vareeksport fordelt på produkter, mio. kr. Nr. Eksportvarer 2007 1 Dele, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til elektriske motorer, elektriske gen 143,8 2 Generatorsæt med forbrændingsmotor med stempel og kompressionstænding, med effekt > 56,8 2 000 kva 3 Dele til maskiner og apparater til bearbejdning af mineralske stoffer henhørende under pos. 8474, 54,8 i.a.n. (undtagen af støbe 4 Konstruktioner og dele af konstruktioner, af jern og stål, i.a.n. (undtagen broer og brosek 46,9 5 Stansnings- og klipningsaffald, af jern og stål, i pakker (undtagen af støbejern, af legeret stål 44,7 eller af fortinnet jern og stål) 6 Affald og skrot, af kobber-zinklegeringer "messing" (undtagen ingots og lignende ubearbe 35,9 7 Dele, udelukkende eller hovedsagelig bestemt til stempelmotorer med kompressionstænding, 30,4 i.a.n. 8 Statiske vekselrettere med effekt > 7,5 kva (undtagen af den art der anvendes sammen 29,8 9 Affald og skrot, af rustfrit stål, med indhold af nikkel på >= 8 vægtprocent (undtagen radi 26,9 10 Instrumenter, apparater og maskiner til måling eller kontrollering, elektroniske, ikke andetsteds 25,3nævnt i kapitel 90 Ti største i alt 495,4 Samlet vareeksport 1.640,9 Kilde: Eurostat (comext) 5

Tabel 5. Dansk og europæisk vareeksport til Indien Vareeksport fordelt på produkter Danmark, mio. kr. EU-15, mia.kr. Seneste Seneste Eksportvarer 2007 12 mdr. 2007 12 mdr. Metalvarer mv. 324,9 383,5 69,6 74,6 Elektriske motorer, generatorer mv. 312,7 306,6 12,2 13,7 Maskiner til industrielt brug mv. 230,8 368,0 23,4 26,6 Mekaniske apparater 216,8 290,9 23,5 25,3 Måle- og præcisionsinstrumenter 121,6 137,1 9,1 9,7 Kemiske produkter, ekskl. farmaceutiske 103,2 199,0 12,6 13,5 Mineralske produkter 57,8 42,0 1,4 2,0 Plast- og gummiprodukter 56,7 64,1 6,1 7,0 Farmaceutiske produkter 33,2 26,6 1,9 2,2 Træ- og papirvarer samt møbler mv. 32,2 37,9 5,9 6,9 Kommunikations- og informationselektronik 28,7 38,1 10,1 11,6 Transportmidler 28,6 405,2 23,2 21,9 IT hardware 26,6 24,4 1,7 1,5 Animalske og vegetabilske produkter 24,9 22,0 0,6 0,7 Øvrige produkter 18,0 18,6 3,1 2,9 Tekstil og beklædning 15,4 16,1 2,9 3,0 Tilberedte fødevarer 8,6 24,7 0,9 0,9 Samlet vareeksport 1.640,9 2.404,7 208,2 224,1 Note: Seneste 12 måneder er sum over perioden december 2007 - november 2008. Indeholder ikke diskretioneret handel. Tabel 6: Dansk eksport til Indien Mio. kr. 2006 2007 2008 Samlet varehandel (inkl. diskretioner) 1982 1983 2747 Note: M indre forskelle i afgrænsningen ifht. tabel 3, 4 og 5 Kilde: Danmarks Statistik Markedsfokus er en del af DI's løbende overvågning af dansk og international økonomi, og den er baseret på statistikkilder, som DI finder troværdig: EcoWin, Eurostat, Consensus Economics, IMF, WTO, OECD, Index of Economic freedom, Danmarks Nationalbank, FN og UBS. Den sammenfattende konjunkturbeskrivelse på forsiden er DI's vurdering af de økonomiske perspektiver for landet samt eksportmulighederne. Gengivelse af materiale fra Markedsfokus skal ske med DI anført som kilde. DI 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk 6