Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet onsdag den 15. marts 2017, Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, Sal IV, 1448 København K.

NOTAT UDKAST Naturbeskyttelse Ref. ASAMU Den 28. april 2017 Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet onsdag den 15. marts 2017, Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, Sal IV, 1448 København K. Fra Vildtforvaltningsrådet deltog: Jan Eriksen (formand) Henrik Bertelsen, Landbrug og Fødevarer (næstformand) Egon Østergaard, Dansk Ornitologisk Forening Birgitte Heje Larsen, Dyrenes beskyttelse Flemming Torp, Friluftsrådet Niels Iuel Reventlow, Dansk Skovforening Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerforbund Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforening Lars Hvidtfeldt, Landbrug og Fødevarer Fra Aarhus Universitet deltog: Aksel Bo Madsen Fra Miljøstyrelsen deltog: Vicedirektør Hans Christian Karsten Kontorchef Anne-Marie Vægter Rasmussen Forstfuldmægtig Jens Skovager Østergaard Forstfuldmægtig Caroline Bald Biolog Søren Egelund Rasmussen Funktionsleder Annette Samuelsen Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden (Bilag 2017-01-01) Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 72 54 40 00 CVR 37606030 EAN 5798000860810 mst@mst.dk www.mst.dk

2. Endelig godkendelse af referat fra VFR-mødet den 15. december 2016 (Bilag 2016-01-02) 3. Status for jagttidsforhandlingerne (Bilag 2017-01-03) 4. Status for arbejdet med revision af udsætningsregler (Bilag 2017-01-04) 5. Kronvildt og dåvildt (Bilag 2017-01-05) 6. Buejagt på hjorte (Bilag 2017-01-06) 7. Udsætning af ræve på Bornholm (Bilag 2016-01-07) 8. Status for ulv (Bilag 2017-01-08) 9. Opfølgning på drøftelse af pindsvin 10. Jagttegnsbudget (Bilag 2017-01-09) 11. Oplæg om forvaltningsramme for arter 12. Meddelelser (Bilag 2017-01-10) - Orientering om statistik for reguleringsafgørelser Bilag: Oversigt over reguleringsafgørelser - Orientering om udbud af forskningsbaseret myndighedsbetjening - Orientering om status for bæverforvaltningsplan - Orientering om status for sælforvaltningsplan - Orientering om aktiviteter vedr. invasive arter - Orientering om ændring af jagtloven vedr. skydeprøver 13. Eventuelt Ad. 1 Godkendelse af dagsorden (Bilag 2017-01-01) Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. Ad. 2 Endelig godkendelse af referat fra VFR-mødet den 15. december 2016 (Bilag 2016-01-02) Indstilling: Til godkendelse Resumé: Udkast til referat blev udsendt til rådet den 23. december 2015. Der er modtaget kommentarer fra Birgitte Heje Larsen, Egon Østergaard og Bo Håkansson. Kommentarerne er indarbejdet i vedlagte udkast. 2

Ella Maria Bisschop-Larsen beklagede, at der i bilagene til dagsordens punkt 6 ikke indgik materiale om begrundelser for at afvise buejagt på større vildt fra de lande, som i dag ikke tillader dette. Det havde DN forventet. Jan Eriksen svarede, at der ikke var blevet konkluderet på mødet i december, at et sådant materiale skulle forelægge og opfordrede medlemmerne til fremover at være omhyggelige med at kommentere på udkastet til referat. Med denne bemærkning blev referatet godkendt. Ad. 3 Status for jagttidsforhandlingerne (Bilag 2017-01-03) Indstilling: Til orientering og drøftelse Resumé: Arbejdsgruppen for jagttidsforhandlingerne har siden sidste møde i rådet haft møde den 10. januar, den 31. januar samt den 9. marts 2017. Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med kommissoriet og arbejdsplanen udarbejdet målsætninger for vildtarterne. Der lægges op til, at rådet orienteres om arbejdet med målsætninger, evt. drøfter målsætninger og beslutter, at jagttider drøftes med udgangspunkt i de foreslåede målsætninger. Henrik Bertelsen redegjorde for, at der nu er udsendt et notat om målsætninger. Notatet er justeret på arbejdsgruppens seneste møde 9. marts i forhold til tidligere version for så vidt angår kronvildt, dåvildt, sikavildt samt svartbag. Arbejdet i gruppen skrider godt frem. Der har i gruppen været en diskussion om harebestanden, og der er et ønske om en model til fastsættelse af lokale jagttider, som DCE har angivet at kunne udarbejde for 700.000-1 mio. kr. Da det vil tage noget tid at udvikle modellen, lægges der op til at udskyde modellen til næste jagttidsforhandling. Jan Eriksen konstaterede, at man i arbejdsgruppen nærmer sig knaster. JE finder det vigtigt, at arbejdsgruppen fastholder en faglig tilgang, at man kommer så langt det er muligt med dette udgangspunkt, og at uenighederne herefter lægges frem for rådet. Henrik Bertelsen bemærkede hertil, at faglige spørgsmål ikke er entydige. Der kan være flere rigtige faglige svar. Egon Østergaard noterede sig, at arbejdsgruppen har leveret målsætningspapir, og at arbejder skrider godt frem, men så gerne at der blev mulighed for at jagttidsgruppen og udsætningsgruppen fik lejlighed til at optræde samlet for rådet, så rådets medlemmer kunne stille spørgsmål. Jan Eriksen svarede, at dette kunne blive vanskeligt i forhold til tidsplanen, men udtrykte tillid til at formændene for de to grupper ville sikre nødvendig kommunikation mellem grupperne og rådet. Ella Maria Bisschop-Larsen udtrykte stor tilfredshed med arbejdet i gruppen, som tilsyneladende går efter planen. Med hensyn til målsætningspapiret ønsker EMB, at det klart fremgår, at bestandsopgørelser af agerhøne er behæftet med usikkerhed på grund af udsætninger. 3

Claus Lind Christensen efterlyste klarhed om tankerne bag nogle af de anvendte begreber i notatet af hensyn til kommunikation med baglandet og foreslog, at der kunne udarbejdes en indledning, der forklarer meningen med de forskellige begreber. CLC foreslog også, at, for så vidt angår de arter, hvor der tales om indikationer for det ene eller det andet bør der efterlyses mere viden, det gælder bl.a. grævling. CLC fandt det også vigtigt, at holdninger for og imod jagttider begrundes. Henrik Bertelsen slog fast, at hensigten var at skrive et klart og forståeligt sprog. HB er indstillet på at skrive en indledning til papiret, men mente at kommunikation til organisationernes bagland påhviler rådets medlemmer, og at spørgsmålet om at efterlyse mere viden er rådets ansvar. Aksel Bo Madsen gjorde opmærksom på, at DCE har udarbejdet et baggrundspapir om målsætninger og begreber. Niels Iuel Reventlow var enig i, at det er vigtigt, at holdningerne til jagttider kommer klart frem i det kommende arbejde. På spørgsmål fra Birgitte Heje Larsen om Dansk Skovforenings holdning til vildsvin, svarede NIR, at Dansk Skovforening ikke ønsker vildsvin i den danske natur. Ella Maria Bisschop-Larsen udtrykte med støtte fra Flemming Torp ønske om, at der også etableres en arbejdsgruppe om vildtskadebekendtgørelsen, eller at det besluttes, at jagttidsgruppen også arbejder med vildtskadebekendtgørelsen. Jan Eriksen konkluderede, at jagttidsgruppen fortsætter sit arbejde med jagttider, og at der til næste møde i rådet udarbejdes udkast til kommissorium for arbejdet med vildtskadebekendtgørelsen. Ad. 4 Status for arbejdet med revision af udsætningsregler (Bilag 2017-01- 04) Indstilling: Til orientering Resumé: Flemming Torp vil redegøre for status for gruppens arbejde. Flemming Torp gjorde kort status for udsætningsgruppens arbejde. Arbejder er kommet godt i gang, og det er planen at præsentere et oplæg for rådet på mødet den 13. juni. Gruppen vil komme med et forslag om ræve til Vildtskadebekendtgørelsen, som er betinget af biotopplaner. Gruppen vil også komme med forslag til ting, der skal undersøges nærmere som forudsætning for, at der kan opnås enighed i rådet. Bl.a. mangler der konkret viden om omfanget af udsætning for agerhøns, fasaner og gråænder i den danske natur. Ella Maria Bisschop-Larsen spurgte til arbejdsdelingen mellem de to arbejdsgrupper med hensyn til agerhøns. Denne art berører både jagttider og udsætning. Jan Eriksen foreslog, at de to formænd aftaler dette indbyrdes og konkluderede, at rådet ser frem til præsentation fra gruppen på næste møde. Med hensyn til behovet for yderligere viden mindede JE rådet om, at den viden der eventuelt fremdrages til dette arbejde skal gives videre, således at VFR om fire år ikke skal ind og se på alle arter igen. Det er ideen i den dynamiske tilgang, som rådet har valgt. 4

Ad. 5 Kronvildt og dåvildt (Bilag 2017-01-05) Indstilling: Til drøftelse og beslutning Resumé: Som opfølgning på Miljø- og Fødevareministerens nye model for forvaltning af kronvildt skal der udarbejdes en indstilling til nye jagttider for kronvildt. Den Nationale Hjortevildtgruppe udarbejder på baggrund af indstillinger fra de regionale hjortevildtgrupper et udkast til indstilling af nye jagttider for kronvildt. De nye jagttider skal træde i kraft inden den kommende jagtsæson for kronvildt går i gang. For at give de regionale hjortevildtgrupper længst mulig tid til at komme med deres regionale indstillinger samlede Den Nationale Hjortevildtgruppe op på de regionale indstillinger på møde den 10. marts. Den Nationale Hjortevildtgruppe ønsker et kommissorium for gruppens arbejde med udarbejdelse af en plan til forvaltning af dåvildt. Jan Eriksen foreslog drøftelsen delt i tre underpunkter: a. Siden sidst b. Kronvildtanbefalinger c. Dåvildt Ad a) Siden sidst Jan Eriksen slog fast, at for tre måneder siden var ministerens holdning til kronvildt ikke kendt for rådet, men at ministeren efterfølgende har lagt sin egen plan for kronvildt. JE mindede om ministerens julehilsen, hvoraf det fremgår, at det ikke ændrer ved ministerens anerkendelse af rådets arbejde generelt. Hans Christian Karsten mindede om, at rådet har en rådgivende funktion, og at det står ministeren frit for at følge rådets forslag. Henrik Bertelsen noterede sig, at ministeren i denne sag havde lagt stor vægt på den offentlige høring, som blev afholdt på Christiansborg. Den nationale hjortevildtgruppe har taget til efterretning, at ministeren har truffet sin egen beslutning og har derfor kun forholdt sig til, om forslagene fra de regionale hjortevildtgrupper ligger indenfor rammen af den model, ministeren har valgt. Lars Hvidtfeldt anerkendte, at rådet har en rådgivende funktion, men bemærkede, at den model, som ministeren har valgt for forvaltning af kronvildt, ikke vil løse de problemer, som landbruget har peget på, bl.a. med markskader. Dette har Landbrug og Fødevarer også formidlet direkte til ministeren. LHV mente ikke, at rådet på den baggrund skal bruge tid på at drøfte dåvildt uden ministerens udtrykkelige bekræftelse af, at han ønsker rådgivning. Niels Iuel Reventlow anerkendte ligeledes ministerens beføjelser til at træffe beslutning vedrørende kronvildt, men fremhævede at rådet med dets sammensætning repræsenterer en bred interessent kreds. Jan Eriksen foreslog, at rådet tager fat på en evaluering af den nye bekendtgørelse allerede efter to år, således at man er klar til officiel evaluering af kronvildtforvaltningen efter tre år. Ad.b Indstilling om kronvildt Jan Eriksen konstaterede, at indstillingen fra den nationale hjortevildtgruppe ligger indenfor rammerne af ministerens forvaltningsmodel. Ella Maria Bisschop-Larsen gav udtryk for, at DN er enig i indstillingen på de nævnte præmisser, dog er DN indholdsmæssigt betænkelig ved de mange forskellige jagttider. DN havde gerne set, at der kun var én jagttid. 5

Henrik Bertelsen understregede, at der skal tages udgangspunkt i indstillingerne fra de regionale hjortevildtsgrupper. Claus Lind Christensen lagde også vægt på, at det er de regionale hjortevildtgruppers indstilling, der bæres videre, og at det er et samlet råd, der står bag denne indstilling. Hans Christian Karsten påpegede, at der er mange interessenter, og det derfor er vigtigt, at det fremgår, at det er indstillingerne fra de lokale hjortevildtsgrupper, som ligger til grund for rådets indstilling. Jan Eriksen konkluderede, at Vildtforvaltningsrådet indstiller, at ministeren følger indstillingen fra den Nationale Hjortevildtgruppe, og dermed tager udgangspunkt i de regionale hjortevildtgruppers indstillinger ved fastsættelse af regionale jagttider. Forudsætningen for det nuværende system med fastsættelse af regionale jagttider for større hjortevildt er, at forskellige interesser behandles lokalt og samles i de regionale hjortevildtgruppers indstillinger. Tillægges enkeltinteressenters indstillinger samme vægt som de regionale hjortevildtgruppers indstilling, fjernes forudsætningen for at lade de regionale hjortevildtgrupper indstille jagttider, da alle organisationer så vil se en fordel i at indsende deres egne indstillinger til regionale jagttider. Vildtforvaltningsrådet forudsætter, at de regionale hjortevildtgrupper i deres indstilling har afvejet forskellige lokale ønsker til de regionale jagttider. JE tilføjede dog, at de regionale hjortevildtgrupper har eksisteret siden 2004, og at det kan være hensigtsmæssigt at se på, om de regionale har den rette geografiske opdeling. Dette vil rådet komme tilbage til. Ad.c Dåvildt Jan Eriksen mindede om, at ministeren på mødet med rådets formandskab i foråret 2016 udtrykkeligt havde bedt om, at Vildtforvaltningsrådet drøftede forvaltningen af dåvildt. Henrik Bertelsen bekræftede dette, men henviste til at ministeren i et interview i sidste nummer af Jæger udtaler, at revision af forvaltningen af dåvildt er udskudt. De regionale hjortevildtgrupper er af den nationale hjortevildtgruppe blevet bedt om at melde ind, om der er presserende problemer med dåvildt. Lars Hvidtfeldt foreslog, at rådet, inden man går videre med dåvildt, får ministerens bekræftelse af, at det ønskes, at rådet behandler dåvildt, og eventuelt at ministeren godkender kommissoriet for arbejdet. Niels Iuel Reventlow og Flemming Torp var enige i, at det skal sikres, at kræfterne er rigtigt brugt, hvis man går i gang med at drøfte dåvildtforvaltning. Claus Lind Christensen og Henrik Bertelsen foreslog, at rådet benytter tiden til at finde ud af, om der er forhold vedrørende dåvildt, som man har brug for yderligere viden om, inden man går i gang med at drøfte forvaltningen. Ella Maria Bisschop-Larsen foreslog ændring til det foreliggende kommissorium, der gør det klart, at Danmarks Naturfredningsforening ud over at repræsentere Dyrenes Beskyttelse naturligvis også repræsenterer sin egen forening. Jan Eriksen konkluderede, at der i rådet var tilslutning til det foreliggende udkast til kommissorium, men at det søges bekræftet, om ministeren ønsker Vildtforvaltningsrådets rådgivning på dette område. Ad. 6 Buejagt på hjorte (Bilag 2017-01-06) Indstilling: Til drøftelse og beslutning 6

Resumé: Rådets formand har fået en henvendelse fra Miljø- og Fødevareministeriet om, at ministeren ønsker, at rådet behandler spørgsmålet om hvorvidt jagt med bue og pil kan udvides til også at omfatte hjortevildt. Ministeren anmodede om, at rådet drøftede spørgsmålet på sit møde i december. På rådets møde i december opsummerede formanden diskussionen med at opfordre rådets medlemmer til at komme med gode ideer og forslag med henblik på, at der eventuelt på mødet i marts kan træffes beslutning om at foreslå etablering af en forsøgsordning. Danmarks Jægerforening har udarbejdet forslag til forsøgsordning. Jan Eriksen præsenterede kort punktet, herunder at der var modtaget oplæg fra Danmarks Jægerforbund om en forsøgsordning, og han gav herefter ordet til Miljøstyrelsen. Jens Skovager Østergaard og Annette Samuelsen orienterede kort om, at styrelsen har vurderet, at der ikke findes hjemmel i Jagt og vildtforvaltningsloven, når det gælder forsøg med buejagt på større hjortevildt. Styrelsen orienterede videre om, at der forventes fremsat et lovforslag som følge af den nye model for kronvildtforvaltning i efteråret 2017, og at styrelsen vurderer, at der i den forbindelse kan afsøges mulighed for at tilvejebringe en hjemmel, der bl.a. også kan rumme et forsøg med buejagt på større hjortevildt. Dermed kan der evt. igangsættes et forsøg med virkning fra jagtsæsonen 2018/19. Birgitte Heje Larsen og Ella Maria Bisschop-Larsen beklagede, at der ikke var udsendt bilagsmateriale, som ønsket, vedrørende andre EU-landes begrundelser for ikke at indføre buejagt på større hjortevildt. Claus Lind Christensen fandt det dybt utilfredsstillende, at Miljøstyrelsen ikke tidligere er kommet med oplysninger om, at der er problemer med hjemmel i Jagt- og vildtforvaltningsloven og stillede sig i øvrigt tvivlende overfor dette. CLC efterlyste en skriftlig redegørelse for, hvornår og hvordan styrelsen var kommet frem til den erkendelse. CLC oplyste, at Danmarks Jægerforbund allerede har udarbejdet materiale, der belyser spørgsmålet om andre landes begrundelser for ikke at indføre buejagt på større hjortevildt, som man er villig til at sende til Miljøstyrelsen. Jan Eriksen opsummerede, at Miljøstyrelsen havde informeret om problemet med hjemmelen i Jagt og vildtforvaltningsloven for en uge siden, og at styrelsen vil udarbejde et notat til rådets næste møde. Desuden vil der til rådets næste drøftelse af emnet blive udarbejdet materiale, som efterlyst af Birgitte Heje Larsen og Ella Maria Bisschop- Larsen, fra Miljøstyrelsen. Ad. 7 Udsætning af ræve på Bornholm (Bilag 2016-01-07) Indstilling: Til drøftelse Resumé: Miljøstyrelsen har modtaget en ansøgning om principiel tilladelse til udsætning af ræv på Bornholm fra Danmarks Jægerforbunds kreds 8. Ønsket om udsætning af ræv på Bornholm er en flertalsbeslutning fra årsmødet i Kreds 8, hvor hver jagtforening havde en stemme for hver påbegyndt 50 medlem. 61% ønskede ræv udsat på Bornholm. Kredsen tæller ca. 1500 medlemmer, hvilket svarer til ca. 83 % af de jagttegnsberettigede på Bornholm. Kredsen oplyser endvidere at den har modtaget overvejende positive tilbagemeldinger fra en række foreninger. I medfør af ansøgningen er der gjort indsigelser mod udsætning af ræv fra de Bornholmske markvildtlav samt Bornholms Racefjerkræ og Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl. Modargumenterne for udsætning af ræv er truslen i forhold til prædation af bestande af agerhøns, samt skærpede krav og omkostninger til øget indhegning af fjerkræ med faldende dyrevelfærd som følge. 7

Hvis Vildtforvaltningsrådet indledningsvist anbefaler, at der ses positivt på ansøgningen, foreslås det, at rådet samtidig tilkendegiver emner, der bør indgå i en bestilling på udredning af de udestående forhold mhp. et endeligt beslutningsgrundlag. Et endeligt beslutningsgrundlag vil ligeledes kræve en lokal høring for at sondere opbakningen til eventuel udsætning af ræv. Søren Egelund Rasmussen redegjorde kort for, at ræven er en hjemmehørende art på Bornholm, men at den har været fraværende i en årrække. Nu har Miljøstyrelsen modtaget ansøgning fra DJ kreds 8 om genudsætning af ræv på Bornholm. Styrelsen vil gerne høre Vildtforvaltningsrådets mening. Elle Maria Bisschop-Larsen fremførte, at det ikke fremgår af det udsendte materiale, hvad formålet med genudsætning skulle være. EMB bemærkede, at man i de vurderinger, der foregår, bør inddrage IUCN s vejledning om translokation. Flemming Torp mente, at man bør give afslag på udsætning af ræve, nu gælder det om at støtte arbejdet i markvildtlaugene. Birgitte Heje Larsen var skeptisk over for udsætning, da man kunne vælge at se den nuværende situation på Bornholm som et biologisk eksperiment, der giver mulighed for at følge et økosystem hvor ræven som prædator er fraværende og derfor måske skulle undlade at udsætte ræv. Hvis der er fritlevende mink på Bornholm, vil billedet dog blive uklart. Hun efterlyste også begrundelsen for at udsætte ræv på Egon Østergaard tilkendegav, at DOF er i mod udsætning af ræv på Bornholm. Jan Eriksen argumenterede for, at diskussionen bør tages ud fra en bredere natursynstilgang. Der mangler også faglig viden om konsekvenser om viden om, hvad begrundelsen er for modstandere af udsætning. JE henviste til en film, der belyser principielle problemstillinger i denne sag (filmklip vedlægges referatet). Claus Lind Christensen var enig i, at der ligger en principiel diskussion i denne sag, som også nu er bragt op i Danmarks Jægerforbund. Principielt støtter forbundet kreds 8 på Bornholm, men det vil være vigtigt, at man, hvis der udsættes ræve, benytter lejligheden til systematisk at indsamle viden om konsekvenserne. Henrik Bertelsen fremhævede, at hvis man vil træffe beslutning om udsætning af ræv, som kan have konsekvenser for andre mennesker og erhverv, kræver det, at der er et udpræget flertal for en sådan beslutning. Niels Iuel Reventlow fremhævede, at fraværet af ræve på Bornholm udgør en mulighed for at undersøge dynamikken uden ræve, en mulighed man vil miste, hvis der gives tilladelse til udsætning. Flemming Torp ønskede på linje med andre en diskussion af ansøgningen, som blev sat ind i et bredere perspektiv og et oplæg hertil, der forholdt sig mere neutralt til ansøgningen end det foreliggende notat fra Miljøstyrelsen. Jan Eriksen foreslog, at først skal det faglige grundlag udarbejdes. Herefter kan rådet vurdere fordele og ulemper, og efterfølgende kan man inddrage den brede offentlighed. Flemming Torp udtrykte, at det kunne være spændende med et natursynsdebat i rådet, f.eks. i forhold til, hvordan rådet fremadrettet skal forholde sig til spørgsmål om udsætning. FT foreslog, at formanden udarbejder et oplæg herom til rådet. Kommentar [E1]: Øh, hvad menes? Kommentar [CABAL2]: Kan vi skrive hvilken film der henvises til? Ad. 8 Status for ulv (Bilag 2017-01-08) Indstilling: Til drøftelse Resumé: På baggrund af flere formodede ulveangreb i et område syd for Holstebro indenfor de seneste måneder samt fotooptagelser af et formodet ulvepar, er der igen kommet gang i ulvedebatten i Danmark. Miljøstyrelsen har efter udmelding herom fra 8

miljø- og fødevareministeren operationaliseret ulveforvaltningsplanens mulighed for at udbetale tilskud til ulvesikre hegn i det pågældende område. På baggrund af den seneste udvikling har medlemmer af Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe bedt om et ekstraordinært møde i gruppen, som afholdes den 2. marts 2017. Rådet kan drøfte, om der er behov for yderligere initiativer jf. forvaltningsplanen. Diskussion. Jan Eriksen nævnte indledningsvist, at der har været afholdt ekstraordinært møde i ulvegruppen bl.a. på grund af de seneste indicier på, at der er formodninger om, at der er observeret et ulvepar, samt at der er kommet nyt frem fra Københavns Universitet om konstatering af ulve-dna på Fyn. Annette Samuelsen redegjorde for Miljøstyrelsens arbejde med etablering af en støtteordning til ulvesikring med hegn. Ordningen er netop annonceret på hjemmesiden og etableres i første omgang som en ordning under EU s de minimis regler. Samtidigt hermed arbejdes der på en notificering af en mere permanent tilskudsordning efter EU s statsstøtteregler, men det må forventes, at der kan gå mellem et helt og et halvt år, inden denne er godkendt af Kommissionen. Lars Hvidtfeldt udtrykte stærk kritik af, at Miljøstyrelsen ikke har forberedt etableringen af denne tilskudsordning tidligere og fandt det endvidere kritisabelt, at der kun kan udbetales støtte indenfor de minimis loftet. Det vil gå ud over husdyrholdernes mulighed for at modtage andre tilskud. Henrik Bertelsen tilsluttede sig kritikken. Annette Samuelsen forklarede, at der i en længere periode har været stille om ulve i Danmark, hvorfor styrelsen har prioriteret andre opgaver, og at der har været og fortsat bliver udbetalt erstatninger for husdyr, som formodes dræbt af ulve. Der er i 2016 udbetalt relativt beskedne erstatninger, samlet omkring ca. 15.000 kr. I 2017 er der udbetalt noget mere. Egon Østergaard efterlyste en status over antallet af ulve i Danmark, og Ella Maria Bisschop Larsen spurgte om Miljøstyrelsen fæstede lid til oplysningerne om ulv på Fyn fra Københavns Universitet. Hans Christian Karsten svarede, at styrelsen ikke havde grund til at betvivle udsagnet fra Københavns Universitet, og at styrelsens generelt, når man køber viden fra universiteterne, stoler på universiteternes udsagn. Jan Eriksen konkluderede, at rådet vil får en status for ulv i Danmark på næste møde. Ad. 9 Opfølgning på drøftelse af pindsvin Indstilling: Til orientering Resumé: På opfordring fra Birgitte Heje Larsen havde rådet på sit møde i december en drøftelse af problemstillinger vedrørende indsamling og pleje af pindsvin. Birgitte Heje Larsen gjorde opmærksom på problemstilling om overførsel af smitte (salmonella) mellem dyr i pleje og til andre dyr, når pindsvin igen udsættes. Det blev konstateret at flere myndigheder har ansvar, og Miljøstyrelsen blev bedt om et notat, der redegør for eksisterende lovgivning. Annette Samuelsen præsenterede kort det vedlagte notat, som beskriver det juridiske grundlag for forvaltning af pindsvin og fordeling af myndighedsansvar, og meddelte, at Miljøstyrelsen vil være indstillet på at foreslå optagelse af pindsvin på bilag VI i artsfredningsbekendtgørelsen, når denne revideres næste gang. 9

Birgitte Heje Larsen erklærede sig tilfreds med denne tilkendegivelse. Ad 10 Jagttegnsbudget (Bilag 2017-01-09) Indstilling: Til drøftelse Resumé: Oversigter over jagttegnsmidler blev udsendt til rådet den 28. februar 2017 med frist for skriftlige spørgsmål den 7.marts. Der indkom spørgsmål fra Birgitte Heje Larsen, som blev besvaret skriftligt til rådet den 9. marts. Ella Maria Bisschop-Larsen stillede spørgsmål om reserven fra jagttegnsmidlerne og muligheden for at anvende denne og ville desuden gerne vide, hvad status er med hensyn til projekter, der er søgt gennemført for jagttegnsmidler, og om der er budgetteret med penge til ulvesikring af hegn fra jagttegnsmidlerne.. Annette Samuelsen svarede, at der formentligt vil blive taget stilling til projekter i løbet af marts måned og nævnte desuden, at der endnu ikke er indbudgetteret midler til ulvesikring af hegn, men at det vil ske i forhold til budgettet for 2018. Henrik Bertelsen mente ikke, at jagttegnsmidlerne skal finansiere ulvesikring af hegn. Midler hertil bør komme fra andre kilder. Det samme gælder for så vidt angår Schweissregistret. Claus Lind Christensen erklærede sig enig heri. Niels Iuel Reventlow bemærkede, at når først midlerne er gået ind i statskassen, kan det være vanskeligt at få indflydelse på anvendelsen. NIR mente ligesom andre medlemmer af rådet, at der er behov for en opsummering af rammerne for jagttegnsbudgettet herunder i hvilken udstrækning, der er oparbejdet en opsparing, og hvilke muligheder der er for at gøre brug af denne. Jan Eriksen konkluderede, at der til næste møde i rådet vil blive udarbejdet et notat om rammerne for anvendelse af jagttegnsmidlerne, herunder en evt. opsparing som følge af mindre forbrug. Ad 11 Oplæg om forvaltningsramme for arter Indstilling: Til drøftelse Resumé: På rådets møde i september 2016 fremlagde DN et oplæg om øget fokus på forvaltning af ikke jagtbare arter, som tager udgangspunkt i levesteder. Formanden konkluderede på drøftelsen, at rådet havde taget oplægget til sig, og at der på den baggrund skulle udarbejdes et projektoplæg. Ella Maria Bisschop-Larsen fremhævede behovet for, at der arbejdes med forvaltning af rødlistede arter på en systematisk måde, og hun anbefalede rådet at gå videre med et sådant arbejde med udgangspunkt i det foreslåede projekt. Hvis der ikke var støtte i rådet, og hvis Miljøstyrelsen ikke var indstillet på at finansiere projektet, ville DN og IUCN gå videre og søge fondsmidler til finansiering. Aksel Bo Madsen præsenterede kort det fremlagte projektforslag og nævnte, at der tilsyneladende er efterspørgsel efter forvaltningsredskaber i kommunerne. Flemming Torp fandt projektforslaget relevant, men understregede betydningen af, at projektet efterfølgende bliver brugt til noget i praksis. 10

Jan Eriksen fandt det også relevant at hjælpe kommunerne med forvaltningen af rødlistede arter. Annette Samuelsen nævnte, at Miljøstyrelsen ikke umiddelbart er parat til at gå videre med det foreslåede projekt, fordi projektets indhold og budget er meget overordnet beskrevet. Tilgangen med at identificere levesteder for forskellige rødlistede arter er der arbejdet med tidligere. Miljøstyrelsen arbejder i højere grad med konceptet paraplyarter. Miljøstyrelsen en indstillet på at drøfte udkastet med artsfolk i styrelsen og DN og IUCN. Jan Eriksen konkluderede, at at der arbejdes videre med projektet i dialog med andre interessenter og det forventes at der indkaldes til møde mellem disse, hvor der drøftes forskellige tilgange til artsforvaltning. Ad. 12 meddelelser (Bilag 2017-01-10) - Orientering om statistik for reguleringsafgørelser Bilag: Oversigt over reguleringsafgørelser. Annette Samuelsen præsenterede kort den udsendte statistik og nævnte, at der er forsøgt at få tilpasset indberetninger i VILREG til de informationer, som skal videregives til EU. Egon Østergaard efterlyste en separat oversigt over reguleringer ved lufthavne. Rådet er tidligere blevet lovet en sådan opgørelse. - Orientering om udbud af forskningsbaseret myndighedsbetjening Anne-Marie Vægter Rasmussen orienterede om, at Vildtkontrakten kommer i udbud her i foråret. Faldvildtkontrakten er som tidligere oplyst blevet forlænget med to år og løber frem til 30. juni 2019. Hvad der skal ske herefter, er der ikke taget stilling til. Kontrakten er på ca. 1,3 mio. om året og dækker undersøgelse af faldvildt (mellem 600 og 1000 dyr om året) og løbende rådgivning. Birgitte Heje Larsen bad om, at faldvildtkontrakten kommer i udbud, når der skal tages stilling til den op mod dens udløb i 2019, og at VFR vil blive taget med på råd i udformningen af udbudsmaterialet. - Orientering om status for bæverforvaltningsplan Anne-Marie Vægter Rasmussen orienterede om, at der har været behov for at afklare en række forhold vedrørende landbrugsstøtte, hvis markarealer risikerer at blive oversvømmet på grund af bæveren. Der har også været behov for at afklare spørgsmålet om, hvornår bæverens etableringsfase ophører. Det er ikke klart defineret i den oprindelige plan, og det har der været lidt forskellige synspunkter på undervejs. For at komme videre med denne afklaring har Miljøstyrelsen bedt Århus Universitet om at foretage en vurdering af bæverbestanden på baggrund af de data, der samles ind ved den forestående bævertælling. Det forventes, at følgegruppen indkaldes før sommerferien. - Orientering om status for sælforvaltningsplan 11

Anne-Marie Vægter Rasmussen orienterede om, at arbejdet med sælforvaltningsplanen har været skubbet lidt på grund af manglende ressourcer. Der er nu kommet lidt forstærkning, og det forventes, at næste møde i sælforvaltningsgruppen afholdes i begyndelsen af maj. Da resultaterne af forsøgsordningen med regulering af sæl ved Bornholm skal indgå, inden planen kan gøres færdig, forventes det, at forvaltningsplanen kan forelægges rådet sidst på året. - Orientering om aktiviteter vedr. invasive arter Anne-Marie Vægter Rasmussen orienterede om, at EU-Kommissionen har udskudt afstemningen om første opdatering af EU-listen fra 6. april 2017 til 19. juni 2017. Der er tolv invasive arter i spil, herunder nilgås, mårhund, bisamrotte. Miljøstyrelsen forventer, at den reviderede Handlingsplan for invasive arter sendes i offentlig høring i uge 12 og ca. 6 uger frem. Miljøstyrelsen er tæt på at have en aftale på plads med NST og DJ om indsatsen mod mårhund i 2017, hvor der vil være fokus på at forhindre mårhunden i at sprede sig til Fyn og øerne og at få aktiveret de danske jægere i bekæmpelsen. Interesseorganisationerne har mulighed for deltagelse i EU-Kommissionens Working group on Invasive Alien Species. Formålet med gruppen er at samle EU- Kommissionen, medlemsstaternes repræsentanter og forskellige interessenter (hovedsagelig ngo'er) samt det Europæiske Miljøagentur. Gruppen er nedsat af Kommissionen med det formål at give Kommissionen konkret input til gennemførelsen af forordningen. Pt. er der ikke dansk repræsentation af interessenter i gruppen, kun deltagelse gennem europæiske hovedorganisationer. Claus Lind Christensen bemærkede, at det er vigtigt at planlægge mårhundeindsatsen på længere sigt for at holde dampen oppe hos de frivillige mårhundereguleringsjægere. - Orientering om ændring af jagtloven vedr. skydeprøver Søren Egelund Rasmussen orienterede om, at da man alligevel skal foretage ændring af jagtloven, vil man også afklare, om der kan opnås politisk opbakning til at justere hjemlen til at fastlægge nærmere regler om jagtprøven og skydeprøverne. Baggrunden herfor er et ønske om regelforenkling i henhold til bekendtgørelsen om jagttegn. Vildtforvaltningsrådets jagtprøvegruppe vil blive inddraget forud for en evt. ændring af prøveafholdelse m.v. 14. Eventuelt Ella Maria Bisschop-Larsen orienterede om at arbejdsgruppe om hjortevildt i hegn har fungeret godt, og at arbejdet er blevet færdigt. Konklusionen er, at der kan være et problem med gamle dådyr i hegn. Egon Østergaard efterlyste en status for arbejdet for udvalget om vildtreservat. Udvalget har indstillet bekendtgørelser til underskrift. Jens Skovager Østergaard og Hans Christian Karsten MST oplyste, at der i øjeblikket arbejdes på en afklaring af den videre proces for ændringer af vildtreservater, så et antal bekendtgørelser afventer pt. denne afklaring. Ud over den 12

oprindelige proces med opfølgning på Natura 2000-planer, har MST vurderet, at der vil være behov for at opdatere et større antal bekendtgørelser (76), hvor matrikeloplysninger mm. er blevet forældet, disse ønskes opdateret over en 5-årig periode. Næste møde den 13. juni kl. 10.00-15.00 (gerne København.) 13