Piger risikerer parfumeallergi Politiken, 26. december 2015 Sektion 1, Side 1, SIGNE THOMSEN... 646 ord Id:e56d728b ALLERGI En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at piger ned til 13 år bruger masser af parfumerede skønhedsprodukter. P arfumeallergi kan give udslæt, kløende, brændende eksem, væskende sår og være skyld i, at man ikke kan få sit drømmejob som for eksempel frisør, kok, sygeplejerske eller læge, fordi hænderne ikke kan tåle hyppig håndvask. Alligevel bruger piger mellem 13 og 16 år masser af parfumerede produkter og har derfor høj risiko for at få allergi, viser en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen.»Vi havde forventet, at der blev brugt en del plejeprodukter blandt pigerne i aldersgruppen, men at det er så massivt, som det er, kommer faktisk bag på os - især, når undersøgelsen også viser, at pigerne faktisk godt ved, at de kan få allergi af parfume«, siger Maiken Guldborg Rasmussen, som er projektleder i Miljøstyrelsen og står i spidsen for en kampagne om parfumeallergi, der bliver søsat til foråret. I undersøgelsen indgår 411 repræsentativt udvalgte piger i alderen 13-16 år, som har angivet deres forbrug af parfumerede produkter i syv forskellige kategorier: deodorant, shampoo, makeup, parfume, ansigtscreme, bodylotion og hårprodukter. Undersøgelsen viser, at pigerne i gennemsnit bruger produkter inden for godt fem af kategorierne. Mange af pigerne bruger ikke bare ét produkt inden for hver kategori, men flere - f. eks. både mascara og foundation. Og teenagepigers viden om, hvorvidt de konkrete produkter indeholder parfume, kan ofte ligge på et lille sted, dokumenterer undersøgelsen. Brugen af så mange produkter placerer teenagepigerne i højrisikozonen for at få parfumeallergi, forklarer professor Jeanne Duus fra Videncenter for Allergi.»Når man udvikler parfumeallergi, drejer det sig om mængden, man udsætter sig selv for. Jo mere eksponeret, jo større risiko er der«, fortæller hun.»derfor er det en risikofaktor i sig selv, når pigerne begynder at bruge parfumerede produkter tidligt i livet, for så er der ganske enkelt flere år, hvor de er udsat for parfume og kan udvikle allergi«. Parfumeallergi er for livet Får man først parfumeallergi, så er det for resten af livet. Hverdagen bliver besværlig, fordi man hele tiden skal tage sig i agt for, at der kan være parfume i sæben på restauranten, arbejdspladsen eller andre steder uden for hjemmet. Man kan få et udbrud af blot at give sin veninde et knus, hvis hun har parfume på. De nyeste tal fra 2015 viser, at næsten 5 procent af den voksne befolkning i Europa er parfumeallergikere, og der er ingen forskel landene imellem. Ifølge Miljøstyrelsen er der ikke lavet
nyere studier herhjemme, men ældre undersøgelser viser en overrepræsentation af parfumeallergi blandt unge piger. Det kan hænge sammen med kravene til unge pigers fremtoning og duft, mener ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen fra Aalborg Universitet.»Selviscenesættelse og kroppen som udtryk for ens identitet betyder så meget i dag, at det ikke er overraskende, at mange teenagepiger vælger at løbe risikoen for at få allergi. Det at bruge parfume, makeup og creme kan være en vigtig del af deres identitetsdannelse som unge, og det vejer derfor ofte tungt. Samtidig er det velplejede ydre en del af et større fokus på selviscenesættelse, der også indbefatter for eksempel musik og tøjstil, der tilsammen sender et signal om, hvem man er«, siger Niels Ulrik Sørensen, der ikke undrer sig over, at det gælder piger helt ned i 13-års-alderen.»Vi lever i en tid, hvor barndommen skrumper. Børnene har meget travlt med at træde ind i ungdomslivet, og det at bruge skønhedsprodukter kan bruges som et tydeligt signal til omverdenen om, at nu er man ikke barn længere. Man er ung«. I Astma-Allergi Danmark håber vicedirektør Anne Holm Hansen, at Miljøstyrelsens kampagne kan få de unge piger til at ændre vaner.»hvis de lærer at tage stilling og økonomisere med parfumen, så vil færre få allergi. Måske behøver man ikke at bruge produkter med parfume til hverdag, men kun til fest, eller måske kan det være lige så godt at sprøjte parfume på tøjet i stedet for direkte på huden«, siger hun.
13-årige Olivia: Jeg har det bedre med mig selv, hvis jeg dufter dejligt Politiken, 26. december 2015 Sektion 4 (LØRDAGS LIV), Side 4, SIGNE THOMSEN... 715 ord Id:e56d6f33 Olivia Kongshøj er overrasket over, at selv hendes makeup indeholder parfume. Men hun er ikke klar til at droppe alle de velduftende produkter, hun bruger. Olivias far har sagt det masser af gange. Det har hendes mor også. Men det var først, da en kvinde fra Miljøstyrelsen forleden kom forbi som led i en undersøgelse, som Olivia Kongshøj deltager i, at det egentlig gik op for den 13-årige pige, hvor ubehagelig parfumeallergi kan være. Og hvor besværligt livet kan blive, hvis man først får det.»jeg har ikke rigtig taget det så alvorligt før. Min far har tit sagt til mig, at jeg skal huske at se efter, om produkterne ser usunde ud, og det synes jeg egentlig også, jeg har gjort. Men så alligevel...«. Olivia trækker på skuldrene og ser ud over de 19 forskellige skønheds-og plejeprodukter, som står på bordet foran hende. Det er de 19 slags, hun bruger oftest, men skabet på badeværelset indeholder endnu flere. Sammen med kvinden fra Miljøstyrelsen gennemgik hun alle de 19 produkter, og kun ét af dem viste sig uden tvivl at være parfumefrit.
Det var en rensemælk fra Matas, som har både Svanemærket og Astma Allergi Danmarks blå krans. Resten indeholdt parfume, bortset fra enkelte, hvor det var umuligt at fastslå, fordi skriften var så lille, eller fordi den yderste papemballage for længst var smidt ud.»de fleste af dem vidste jeg godt, at der var parfume i, for det kan jeg jo lugte det, men for eksempel makeuppen var jeg overrasket over. Der er jo absolut ingen grund til, at der skal være parfume i mascara eller concealer. Ens ansigt og øjenvipper behøver jo ikke at dufte«, påpeger Olivia med tydelig forargelse i stemmen. Hun kigger igen på den store opstilling af tuber, flakoner, dunke og andre beholdere.»når jeg ser det samlet her, tænker jeg, at jeg godt kan skrue ned for parfumen. Risikoen for at få allergi er jo større, jo mere man bruger«, siger Olivia. Lige så godt uden parfume Hun finder en concealer fra Rimmel og en Avivir Aloe Vera-deodorant frem, som hun på anbefaling af kvinden fra Miljøstyrelsen har brugt de seneste 14 dage i stedet for den sædvanlige Sanex Sensitive deodorant og en concealer fra Clinique.»Det er fuldstændig lige så godt, selv om der ikke er parfume i, så det vil jeg helt sikkert fortsætte med«, erklærer hun.»det er lidt mærkeligt med Sanex-deodoranten. Den giver indtryk af at være god og sund for huden, når man ser på etiketten, og så er der alligevel masser af parfume i«, funderer Olivia og peger på den rene, hvide og blå etiket, hvor ordet ' sensitive' er fremhævet med sart lyserøde bogstaver.»ja, det er det samme med den her bodylotion med granatæble og ansigtscremen med iris. De ser også blide og sunde ud, men når man dufter til dem, så er der masser af parfume i. Vi skal vist ud og finde nogle andre cremer til dig. Det er jo noget af det, der sidder længe på huden«, påpeger Olivias mor, Mette Thastum, som interesseret sidder ved siden af sin datter og følger med i hendes betragtninger. På cremen med granatæble står det kun nævnt et enkelt sted, at der er duft i - på bagsiden som ingrediens nummer 12 ud af 31 forskellige ingredienser med bemærkelsesværdigt lange navne. På ansigtscremen fra Weleda står ordet ' fragrance' som nummer 14 ud af 20 ingredienser med lige så lange navne, og her markerer en lille stjerne, at duften kommer fra naturlige olier. Men det kan være det samme med hensyn til allergi, for naturlige olier kan være mindst lige så allergifremkaldende som syntetisk fremstillede parfumestoffer. Olivia nikker til sin mors forslag om at købe nye cremer uden parfume, men er alligevel ikke klar til helt at droppe parfumerede produkter.
»Jeg elsker, når mit hår dufter godt«, siger hun og lader fingrene glide gennem sit lange, gyldne hår.»og jeg vil også stadig gå med parfume, men det er okay for mig at sprøjte det på tøjet i stedet for på huden. På min skole går folk op i, om man dufter godt. Det er sådan noget, man får komplimenter for. Det har noget med image at gøre, og jeg har det også bedre med mig selv, hvis jeg dufter dejligt - det får mig til at føle mig godt tilpas.«. Mange produkter skjuler parfumen godt Politiken, 26. december 2015 Sektion 4 (LØRDAGS LIV), Side 4, SIGNE THOMSEN... 948 ord Id:e56d6f2f ALLERGI Der er parfume i mange dagligdags produkter, og det øger risikoen for den alvorlige parfumeallergi. Men det kan være svært at finde ud af, om et produkt har det problematiske indhold. Fragrance, aroma, parfume, perfume, parfum. Duft har mange navne, når man læser varedeklarationen på skønhedsprodukter. Og det bliver ikke lettere at afkode, om der er allergifremkaldende parfume i et produkt eller ej, når der ofte optræder små stjerner ved ordet, som henviser til en oplysning længere nede på deklarationen om, at duften stammer fra naturlige olier. Eller der samtidig står ' økologisk', ' biologisk', ' naturekstrakter' eller lignende med store bogstaver på forsiden af emballagen.»det burde ellers være nemt at finde ud af, om der er parfume eller ej i et produkt, fordi det er vedtaget ved lov, at det skal stå på deklarationen. Men det er ikke spor nemt. Mange finder det rigtig svært at sortere i udbuddet af plejeprodukter, fordi duft ikke altid hedder det samme, og fordi der er en tendens til at opfatte det naturlige som ufarligt«, siger professor Jeanne Duus fra Videncenter for Allergi. Hun påpeger i samme åndedrag, at man endelig ikke skal lade sig forføre, når der står, at duften kommer fra naturlige aromastoffer, naturlige olier eller såkaldte essentielle olier, for naturens parfumer er mindst lige så allergifremkaldende som dem, der bliver fremstillet syntetisk i et laboratorium. Faktisk kommer to af de tre mest allergifremkaldende parfumestoffer fra naturen. Når det er vigtigt at kunne afkode, om et produkt indeholder parfume eller ej, så er det, fordi cirka 5 procent af befolkningen allerede lider af parfumeallergi, og fordi risikoen for at udvikle allergi stiger i takt med den mængde parfume, man udsætter sin krop for. Duft dig frem Astma-Allergi Danmark oplever danskernes forvirring på nærmeste hold, når folk ringer ind til foreningens hotline, fordi de ikke kan finde ud af, om der er parfume i et produkt eller ej. Ofte lyder rådet, at man skal forsøge at dufte sig frem, men problemet er, at parfumefri produkter som regel også har en duft. De lugter ikke af ingenting.
»Men hvis det dufter dejligt, så er der sjældent tvivl. Så er der parfume i«, siger vicedirektør Anne Holm Hansen. En af hendes kæpheste er, at branchen burde nøjes med at bruge ét ord. Det kunne for eksempel være det internationale ord ' parfume', mens alle andre skrottes. Ifølge EUreglerne skal der enten stå ' parfum' eller ' aroma' i varedeklarationen, hvis produktet er tilsat duft, og Politikens tjek af adskillige plejemidler viser, at de fleste producenter overholder det, men at der på samme deklaration ofte også står ' fragrance' og i nogle tilfælde parfume stavet på flere måder.»det her er en evig udfordring for os, fordi det er meget forvirrende for forbrugerne, når tingene ikke hedder det samme. Hvis man laver en deklaration, hvor hensigten er, at folk skal kunne undgå en bestemt ting, så nytter det ikke at kalde den forskellige navne. Det skal være enkelt«, lyder Anne Holm Hansens opfordring. Ligesom professor Jeanne Duus kritiserer hun også, at mange firmaer fremhæver, at duftstofferne i deres produkter er naturlige.»det kan næsten ikke undgås, at det af forbrugeren bliver opfattet som værende mindre slemt«, vurderer Anne Holm Hansen. I Brancheforeningen SPT, som repræsenterer producenterne af plejeprodukter og kosmetik, er administrerende direktør Hanna Løyches vurdering, at mærkningen som ' naturlig' kan dreje sig om efterspørgsel fra kunderne og ikke nødvendigvis et forsøg på at få parfumen til at fremstå sundere.»vi synes, det er problematisk, hvis forbrugerne tror, at naturlige parfumer giver mindre anledning til allergi end kunstigt fremstillede. Men generelt er der en efterspørgsel efter produkter med så mange naturlige ingredienser i som muligt«. Hvad angår deklarering af, om der er parfume i et produkt eller ej, synes Hanna Løyche, at det faktisk giver mening, at EU-reglerne giver lov til at bruge flere ord om de samme stoffer.»aroma bliver især brugt på deklarationer til for eksempel tandpasta, hvor stoffet er tilsat for at give smag. Hvis der stod parfume, ville man tro, at det var tilsat for at give duft til produktet«, siger hun.