Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres udviklingen i langtidsledighed og kendetegn for de langtidsledige i kommunen. Efterfølgende vises de bevægelsesmønstre hos de langtidsledige og kommunens beskæftigelsesindsats rettet mod de langtidsledige. Endelig indarbejdes resultater fra en nylig spørgeskemaundersøgelse blandt langtidsledige, der uddyber hvordan de langtidsledige faktisk finder job. Jævnfør i øvrigt indholdsfortegnelsen nedenfor: Indholdsfortegnelse Sammenfatning... Hvordan udvikler langtidsledigheden sig?...4 Hvem er de langtidsledige?... Hvor hurtigt finder ledige og langtidsledige beskæftigelse?...6 Hvilken indsats modtager de langtidsledige?...7 Hvordan genfinder de ledige beskæftigelsen?... Data- og datadefinitioner...9
Sammenfatning Efter kraftig stigning falder langtidsledigheden i Langtidsledigheden steg fra personer til personer fra sommeren 9 til foråret. Herefter er langtidsledigheden faldet til ca. 7 personer. Faldet er sket blandt mænd, mens langtidsledigheden blandt kvinder er steget i samme periode. Færre er langtidsledig i i forhold til i sammenligningskommunerne I er, pct. af arbejdsstyrken ramt af langtidsledighed, hvilket er den laveste andel blandt sammenligningskommunerne (gns., pct.). En gruppe af dagpengemodtagere er i risiko for at opbruge dagpengeretten På trods af den relativt lave langtidsledighed er der en gruppe af dagpengemodtagere i på personer, som ved udgangen af april har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i minimum ½ år siden indførelsen af den -årige dagpengepengeperiode. Det er således en gruppe af ledige med høj risiko for at opbruge dagpengeretten når den -årige dagpengeperiode træder fuldt i kraft (ind til videre udskudt til primo ). Der er forskel på forskellige gruppers ledighedsforløb Ufaglærte kvinder har som eneste gruppe i både en forholdsvis høj risiko for at blive ramt af ledighed og for efterfølgende at blive langtidsledig. Unge og -4-årige mænd har høj risiko for ledighed, men forholdsvis lav risiko for efterfølgende at blive langtidslige. Blandt faglærte kvinder, seniorer og højtuddannede er risikoen for ledighed forholdsvis lav, men en større andel af de ledige bliver langtidsledige. Det er sværere for ledige at finde job, når de først er blevet langtidsledige Afgangen fra ledighed er væsentligt højere blandt korttidsledige end blandt langtidsledige. Afgangen fra ledighed er således mindst tre gange så høj i starten af ledighedsforløbet i forhold til, når ledighedsforløbet har varet over et år. Indsatsen prioriteres til de langtidsledige I er de langtidsledige i gennemsnit aktiveret i 4 pct. af tiden, hvilket er langt mere end de korttidsledige ( pct. af tiden). Aktiveringsgraden for langtidsledige i er dog mindre end i sammenligningskommunerne ( pct.) Indsatsen prioriteres til de unge Aktiveringsindsatsen prioriteres i særlig grad til unge. De unge i bliver aktiveret mere end dobbelt så meget som andre grupper, når de er korttidsledige (4-49 pct. af tiden). De unge bliver ligeledes aktiveret mere, når de er langtidsledige (-9 pct. af tiden). Både kort og langtidsledige finder oftest job igennem uformelle kanaler Fra spørgeskemaundersøgelser vides det, at en stor andel af både genbeskæftigede kort- og langtidsledige oplyser at have fundet job igennem uformelle kanaler, dvs. via netværk, tidligere arbejdsgiver og uopfordrede henvendelser. Faglig mobilitet er centralt når langtidsledige skal tilbage i job Halvdelen af de langtidsledige, der genfinder beskæftigelsen, angiver, at de i deres nye job udfører helt andre opgaver end i deres gamle. Det understreger vigtigheden, af vejledning om mulighederne for og nødvendigheden af faglig mobilitet.
Hvordan udvikler langtidsledigheden sig?. Udviklingen i antallet af langtidsledige i jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- I alt Kvinder Mænd. Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledig,,,,,,,,,6,6,7 Mariagerfjord Skive Syddjurs Silkeborg,,9 Struer Ikast-Brande,, Sønderborg Hjørring,4 Odsherred,,, Klynge gns. Nordjylland Hele landet. Antal aktuelt ledige har fået dagpenge siden indførelsen af den -årige dagpengeperiode. Opgjort ultimo april 4 6 4 6-9 -9 77-9 7-9 6 4-49 -9 6-9 6 7-79 7-9 9-96 6 4,,,,,, 4 Efter kraftig stigning falder antallet af langtidsledige i Antallet af langtidsledige nåede sit foreløbige lavpunkt i efteråret med personer. Fra sommeren 9 steg antallet af langtidsledige kraftigt frem til sommeren, hvor personer var langtidsledige. Frem til april er antallet af langtidsledige i faldet til ca. 7 personer. Udviklingen skyldes faldende langtidsledighed blandt mænd, langtidsledigheden er steget blandt kvinder. Der er dog fortsat flere langtidsledige mænd end kvinder. Langtidsledigheden i er lavere end andre steder De ca. 7 langtidsledige i april udgør, pct. af arbejdsstyrken. Langtidsledighedsprocenten i er dermed lavest blandt sammenligningskommunerne, hvor Odsherred topper med,4 pct. af arbejdsstyrken, men også eksempelvis Hjørring har med, pct. en væsentlig højere langtidsledighed end. I hele landet er pct. af arbejdsstyrken ramt af langtidsledighed. personer har ved udgangen af april modtaget dagpenge i mindst ½ år siden indførelsen af den -årige dagpengeperiode. Selvom langtidsledigheden i er forholdsvis lav er der en gruppe af borgere, som har en betragtelig risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Ved udgangen af april er der samtalet set personer, som har modtaget dagpenge i mindst ½ år siden indførelsen af den -årige-dagpengeperiode. Det er en central udfordring at sikre, at så mange som muligt i denne udsatte gruppe får job så hurtigt som muligt. 4. Kendetegn for dagpengemodtagere med mindst ½ års dagpenge siden indførelsen af den -årigedagpengeperiode. Opgjort ultimo april 7 6 4 Kvinder 7 Mænd 7 Under år 64-49 år 49 49 Over år F 6 Kristelig HK 7 Øvrige a-kasser 7 6 4 Mænd, F-medlemmer og ældre er særligt udsatte for at falde ud af dagpengesystemet. Blandt de personer, som har høj risiko for at falde ud af dagpengesystemet i er størstedelen mænd ( pct.). Der er flest -49-årige (49 pct.), men også en stor andel ældre over år ( pct.). A-kassen F har en særlig udfordring, idet næsten 4 pct. af risikogruppen er medlemmer af F. 4
Hvem er de langtidsledige?. i fordelt efter uddannelse antal og i procent af arbejdsstyrken Antal 6, 7 6 6,4,, 4,6 9, De fleste langtidsledige er ufaglærte eller faglærte I gruppen af langtidsledige findes et stort antal ufaglærte (6) og faglærte (6). Samlet udgør de to grupper pct. af de langtidsledige i kommunen. Knap af de langtidsledige har en videregående uddannelse, heraf flest en mellemlang eller videregående uddannelse. De ufaglærte har den højeste langtidsledighed i forhold til arbejdsstyrken (, pct.). De højtuddannede har den mindste langtidsledighed (,6 pct. af arbejdsstyrken). 6. i fordelt efter grupper Antal 4 4 4 7 4 7 4 Antal 4 4 De største grupper af langtidsledige er seniorer over år, ufaglærte mænd og faglærte mænd Seniorerne over år udgør den største gruppe blandt de langtidsledige (4 personer). Der er også mange ufaglærte mænd (7) og faglærte mænd (4) blandt de langtidsledige. Antalsmæssigt er der få unge under år blandt de langtidsledige, heraf uden uddannelse og med uddannelse. I gruppen findes bl.a. dimittender, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er ca. ufaglærte eller faglærte kvinder (-4 år) blandt de 6 langtidsledige. 7. Langtidsledighedsprocenten fordelt efter grupper,,,,,,,,,,,4,,9,9,9,,,7,7,4,,7,,,, Klynge. Hvilke grupper har høj risiko for ledig- og langtidsledighed i Uddannede unge Ledighedsrisiko i (pct.) Ufaglærte mænd Faglærte Ufaglærte mænd unge Gns. Seniorer Ufaglærte kvinder Faglærte kvinder Voksne vidr.udd. Langtidsledigheds-risiko for nyledige (pct.) Risikoen for langtidsledighed er størst blandt voksne ufaglærte og seniorer over år De voksne ufaglærte har den højeste langtidsledighed (, pct. af arbejdsstyrken). Dernæst har seniorerne over år en høj langtidsledighed (,7 pct.). Den laveste langtidsledighed findes blandt de unge (,4 pct.) og videregående uddannede (,7 pct.). Samlet udgør langtidsledigheden, pct. af arbejdsstyrken i. Det er betydeligt lavere end i klyngekommunerne (,7). Langtidsledigheden er lavere i alle grupper, når der sammenlignes med klyngekommunerne. Der er store forskelle på karakteren af ledighedsforløbene blandt forskellige grupper i. Uddannede unge, ufaglærte mænd og kvinder og faglærte mænd har på den ene side en forholdsvis høj risiko for at blive ramt af ledighed, men på den anden side er der forholdsvist få, der efterfølgende bliver langtidsledige. Ufaglærte kvinder er som eneste gruppe kendetegnet ved en forholdsvis høj risiko for at blive ledig og også efterfølgende en forholdsvis høj risiko for langtidsledighed. Faglærte kvinder, seniorer og voksne med videregående uddannelse har den laveste risiko for at blive ledige, men det højeste risiko for langtidsledighed, når de først er blevet langtidsledige.
Hvor hurtigt finder ledige og langtidsledige beskæftigelse? 9. Overlevelseskurve for kort- og langtidsledige 9 7 6 4 Start 4 6 4 6 4 6 4 6 9 7 6 4 Klynge. Den kvartalsvise afgangsrate fordelt efter varighed 4 4 44 Nyledig 7. kvartal 6. kvartal 9. kvartal Klynge 6 4 6 4.kvartal. kvartal 6.kvartal. Status måned for måned for nyledige i 9 7 6 4 7 69 6 46 9 7.kvartal 4 46 7 7 7 9 6 6 7 7 6 6 6 7 6 6 6 6 4 4 4 6 4 4 6 Start Måned Måned Måned Måned 4 Måned Måned 6 Måned 7 Måned Måned 9 Måned Måned Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Øvrige. Status måned for måned for nye langtidsledige i 9 7 6 4 9 Måned 9 9 7 7 7 7 7 7 7 4 4 6 7 6 6 7 6 6 4 6 Start 7 4 6 4 6 4 4 4 44 4 7 69 6 7 4 4 44 4 7 7 6 Måned Måned Måned Måned 4 Måned Måned 6 Måned 7 Måned Måned 9 Måned Måned Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Øvrige Måned 4 4 9 7 6 4 9 7 6 4 Ledige finder hurtigere job i end i sammenligningsklyngen det gælder både blandt kort- og langtidsledige. Ca. 4 pct. af de nyledige i finder job inden for de første måneder. Efter 9 måneder har 7 pct. af de nyledige i fundet job, hvilket er en lidt større andel end i klyngen (69 pct.) Det ses, at det er sværere for de langtidsledige at finde job, således finder blot pct. af de langtidsledige i job inden for tre måneder og 4 pct. inden for 9 måneder. Resultaterne er dog bedre end i klyngen, hvor lige under 4 pct. finder job inden for 9 måneder. har sværere ved at finde job end korttidsledige Det bliver løbende sværere for de ledige at finde job efterhånden som tiden går. I de første kvartaler er sandsynligheden for at afgå ledighed i størrelsesordenen 4 pct. blandt ledige i. Andelen af de ledige, der finder job i løbet af, falder til ca. hver fjerde efter første halvår, og når års ledighed nærmer sig, er det blot hver ottende, der finder job i løbet af et kvartal. Afgangen fra ledighed er højere i end i klyngen. I gennemsnit er afgangen pct. større i end i klyngen. Næsten 6 pct. af de nyledige i er i job eller under uddannelse et år efter nyledighed I udgangspunktet er 7 pct. af de nyledige i dagpengemodtagere og pct. af de nyledige er kontanthjælpsmodtagere. Antallet af personer, der er ledige, falder kraftigt frem til og med måned efter nytilgang, herefter er der nogenlunde sammen antal ledige i de efterfølgende måneder Der er løbende en større og større gruppe, som modtager sygedagpenge Næsten pct. af de langtidsledige i er i job eller uddannelse et år efter, de er blevet langtidsledige I udgangspunktet er pct. af de nye langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, mens 9 pct. er dagpengemodtagere Afgangen for nye langtidsledige sker langsommere end blandt nyledige, men afgangen fortsætter til gengæld helt frem til 9. måned. Samme andel af de langtidsledige modtager sygedagpenge som blandt nyledige. 6
Hvilken indsats modtager de langtidsledige?. Gns. antal samtaler per langtidsledig per kvartal Samtaler,,,,,,,,76,4,9,6,,47,4,,7 Syddjurs Ikast-Brande Silkeborg Hjørring Mariagerfjord Struer Sønderborg Odsherred,4 Skive,9,7 Klyngegns. Nordjylland 4. Gns. antal samtaler per langtidsledig per kvartal Samtaler,,7,,,,7,,,,9 Ufaglærte unge,7 Uddannede unge,7 Ufaglærte mænd,76 Ufaglærte kvinder,4,,9,4,47 Faglærte mænd Faglærte kvinder Videregående udd. Seniorer Alle langtidsledige i. Den aktive indsats for kort- og langtidsledige Samtaler,,,,,,, Samtaler,,7,,,,7,,, 7 7 6 4 6 4 7 4 7 4 4 6 6 4 7 6 4 4 6 6 9 4 Mariagerfjord Klynge Nordjylland Mariagerfjord Klynge Nordjylland Pri.løntilskud Off.løntilskud Virk.prak. Ordinær udd. Opkvalificering Vejledning 6. Den aktive indsats for kort- og langtidsledige i 7 6 4 49 4 7 6-4-årige 9 7 6 4 4 7 4 4 Ufag.unge Udd.unge Ufaglærte Faglærte Vidr.udd. Seniorer 9 4 Ufag.unge 44 4 4 4 4 6 9 6 4 4 7 7 Udd.unge Ufaglærte -4-årige Faglærte Vidr.udd. Pri.løntilskud Off.løntilskud Virk.prak. Ordinær udd. Opkvalificering Vejledning Seniorer 7 6 4 De langtidsledige mødes med en høj samtaleintensitet I gennemsnit afvikler jobcenteret,47 jobsamtaler pr. kvartal med de langtidsledige. Samtaleintensiteten er højere i end i gennemsnittet af de nordjyske kommuner (,9) og klyngekommunerne (,7) Sammenlignet med klyngekommunerne har en høj samtaleintensitet. Hyppigheden af samatalerne med de langtidsledige end i Syddjurs, Ikast-Brande, Silkeborg, Hjørring og Mariagerfjord. Jobcenteret har godt fat i de langtidsledige samtaleintensiteten er høj for alle grupper Samtaleintensiteten er høj for alle grupper af langtidsledige i kommunen. De enkelte grupper modtager,-,76 jobsamtaler pr. kvartal. Der gennemføres hyppigst jobsamtaler med de ufaglærte kvinder (,76 jobsamtaler pr. kvartal) og de uddannede unge (,7 jobsamtaler pr. kvartal). Samtaleintensiteten er lavest for de faglærte kvinder (, jobsamtaler pr. kvartal) og ufaglærte mænd (,7 jobsamtaler pr. kvartal) Indsatsen for langtidsledige prioriteres Den aktive indsats er i både, i klyngen og i Nordjylland væsentligt mere intensiv for langtidsledige i forhold til korttidsledige. Indsatsen i er i forhold til sammenligningskommunerne mere intensiv for de korttidsledige og mindre intensiv for de langtidsledige. Indsatsen for de langtidsledige i har i forhold til sammenligningskommunerne et større anvendelse af virksomhedspraktik. Derimod anvender indsatsen i i mindre grad forløb i offentligt løntilskud og ordinære uddannelsesforløb. Den aktive indsats er størst for unge i I modtager de unge en væsentligt mere intensiv indsats end de øvrige grupper det gælder især blandt korttidsledige, hvor indsatsen for unge er minimum dobbelt så aktiv for de unge som for de ældre aldersgrupper De ufaglærte unge modtager især opkvalificerende tiltag i form af vejledning, opkvalificering og ordinære uddannelser, mens de øvrige især får en virksomhedsrettet indsats i form af virksomhedspraktik og løntilskud. Bortset fra at voksne med videregående uddannelse får den mindst aktive indsats, er billedet, at de øvrige grupper over år får nogenlunde samme indsats. 7
Hvordan genfinder de ledige beskæftigelsen? 7. Kanaler, hvorigennem korttids- og langtidsledige finder job, 4 6 4 4 6 Flest får job igennem uformelle kanaler De fleste ledige finder job igennem de uformelle kanaler såsom netværk, kontakt med tidligere arbejdsgiver og igennem uopfordrede henvendelser. Det gælder for både ledige og langtidsledige. får dog i højere grad job igennem jobcenteret, jobnet.dk og igennem uopfordrede henvendelser. får i mindre grad job igennem tidligere arbejdsgiver og via andre jobdatabaser.. Årsager de ledige angiver for, hvorfor de har fået job, 7 6 4 44 6 4 7 696 6 7 6 4 Held, kvalifikationer og relevant erfaring får de ledige i job - for langtidsledige er det desuden centralt at søge mange job og at søge bredt. De genbeskæftigede ledige og langtidsledige angiver følgende årsager til at de har fundet job: velkvalificeret (69-6 pct.), god joberfaring (-6 pct.) og held (4-4 pct.). I forhold til de genbeskæftigede korttidsledige angiver de genbeskæftigede langtidsledige i højere grad at de har søgt bredt (9 pct.), og at de har søgt mange job ( pct.). Omvendt angiver de langtidsledige i mindre grad, at de har fået hjælp af deres netværk. 9. Andelen af de ledig, som har fået længere afstand til arbejde, i hhv. 9 og For en del ledige og langtidsledige hjælper en øget pendlingsradius til at finde job. 4 4 9 4 7 4 4 For langtidsledige angiver 7 pct. af de adspurgte, at de har fået længere afstand til arbejdet efter deres ledighedsforløb. Tilsvarende gælder pct. af de korttidsledige. Årsagen til at flere langtidsledige øger deres pendlingsafstand kan afspejle både, at de ledige i staten af deres ledighedsforløb søger lokalt, mens også at pendlingsvilligheden stiger, når det er svært at finde job helt lokalt. 9. Faglig mobilitet ved jobskifte for langtidsledige 9 og 6 4 46 7 7 6 4 Faglig mobilitet er helt centralt for at finde job for mange langtidsledige Halvdelen af de genbeskæftigede langtidsledige i angiver, at de for at få et nyt job, har måttet påtage sig en helt andre opgaver end i deres tidligere job. Det illustrerer vigtigheden af, at de langtidsledige er villige til at skifte arbejdsopgaver, hvis de skal finde beskæftigelse. Helt andre opgaver I høj grad andre opgaver I høj grad samme opgaver Helt samme opgaver 9
Data- og datadefinitioner I ovenstående er anvendt oplysninger fra Jobindsats.dk, fra beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og fra en kobling af DREAM med en række af Danmarks Statistiks dataregistre i Danmarks Statistiks forskningsmiljø. Desuden er der anvendt spørgeskemadata blandt ledige og langtidsledige i Syddanmark indsamlet sidst i. Datadefinitioner vedrørende langtidsledige Langtidsledig En langtidsledig er en person, som aktuelt er ledig og som har været ledig i mindst pct. af tiden inden for det seneste år. Ledighedsrisiko i Ledighedsrisiko er opgjort som andelen af arbejdsstyrken, der i blev ramt af nyeledighed. Langtidsledighedsrisiko for nyledige Langtidsledighedsrisiko for nyledige er opgjort som andelen af nyledige i som inden for det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Overlevelseskurver kriterium for nyledighed En person regnes for nyledig, hvis vedkommende ikke har været offentligt forsørget i en perioden på mindst før nytilgang. Overlevelseskurver kriterium for afgang En person regnes for at være afgået sit ledighedsforløb hvis vedkommende er i job, fleksjob, selvforsørgelse eller uddannelse i mindst sammenhængende. Overlevelseskurver kriterium for langtidsledighed I denne sammenhæng er en langtidsledig en person hvis ledighedsforløb har været i gang i minimum 9 uden afbrud af minimum s varighed. Status efter nyledighed/langtidsledighed Status måned for måned efter nyledige eller for langtidsledige. En nyledig er en person, der ikke har modtaget pågældende ydelse i mindst før nytilgangen. En langtidsledig er en person der ikke er langtidsledig i periodens første uge, men som bliver det efterfølgende. Kriteriet for at være langtidsledig er i denne sammenhæng ledighed i minimum pct. af tiden inden for det seneste år. Det bemærkes at som følge af afgangskriterierne, og forskelle i opgørelsen af langtidsledighed er status opgørelserne ikke sammenlignelige med overlevelseskurverne 9