OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen på. Denne gang de unge og omsætningen på arbejdsmarkedet. I notatet sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om beskæftigelsen på Beskæftigelsen på er siden finanskrisens start i faldet med %, svarende til at der i dag er ca. færre beskæftigede på. Det er især den private sektor, der hidtil har været ramt af krisen. Der er nu ca. 11 færre beskæftigede inden for industrien og 95 færre beskæftigede inden for offentlig service. Til gengæld er beskæftigelsen inden for dele af de private servicefag steget. Arbejdsstyrken på er mere geografisk mobil end gennemsnittet i, jf. figur. Til gengæld finder 7 % af de ledige nyt job indenfor samme branche igen, når de får nyt arbejde. Den faglige mobilitet ligger dermed på et lavere niveau på sammenlignet med regionen, hvor den tilsvarende andel er 59. pct. 1 Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen på fra januar til februar Figur : Gennemsnitlige pendlingsafstand (km), jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 Sønderborg Fanø Esbjerg Odense Billund Fredericia Kerteminde Kolding Svendborg Varde Vejle Faaborg-Midtfyn Nordfyns Assens Aabenraa Vejen Middelfart Nyborg Tønder Haderslev Langeland Klyngen Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger 1 Beskæftigelsespolitiske udfordringer på frem mod 1, Beskæftigelsesregion 11, Analyserapport for 1, Beskæftigelsesregion 11

3 Tre hovedtendenser 1. Ledige finder hurtigt job igen Omkring % af de nyledige finder job efter 3 måneder, hvilket ligger tæt på de erfaringer, som man har andre steder i regionen. På var der fra. kvt kvt. 1. jobskifter, hvor stillinger blev besat med ledige eller personer fra beskæftigelse. Der er altså tale om et arbejdsmarked, hvor der er store bevægelser, og dermed muligheder. Der forventes gode muligheder for jobåbninger inden for industri og bygge/anlæg, mens den offentlige sektor vil have en svagt faldende beskæftigelse. Unge på offentlig forsørgelse På er knap % af de unge modtagere af en offentlig ydelse. Men andelen er fortsat lav, selv om der har været en stigning det seneste år. Det har stor betydning senere i livet, at man starter voksenlivet med kontanthjælp. Hvor 9 % af de unge, som i 5 fik kontanthjælp som årige, er på en offentlig ydelse 5 år senere, er det kun 1 % af de unge, som ikke fik kontanthjælp i 5, som 5 år senere er på en offentlig ydelse. 3. Virksomhedsvendt aktivering En tidlig og aktiv linje i beskæftigelsesindsatsen er væsentlig for bl.a. at modvirke langtidsledighed. Et af de mest effektive redskaber er virksomhedsvendt aktivering, hvor den ledige bl.a. får mulighed for at opbygge netværk og evt. afprøve nye fagområder. På anvendes virksomhedsvendt aktivering på samme niveau som i, og for unge får en overvejende del af målgruppen et virksomhedsvendt tilbud. Der er dog usikkerhed pga. de små tal. 3

4 Ledigheden på Fig. 3: Andelen af de nye ledige på, som hurtigt finder job (inden for 3 måneder), og udviklingen i antallet af nye ledighedsforløb Procent Andel med job efter 3 måneder (venstre akse) Antal ledighedsforløb (højre akse) Personer Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer på frem mod 1. Debatoplæg Andelen af nyledige på, som hurtigt finder job, ligger tæt på de erfaringer, som man har andre steder i regionen. Jf. figur 3 var andelen af personer, som fik job 3 måneder efter nyledighed på % i 9 til trods for et stigende antal ledighedsberørte. Selv om jobvæksten lader vente på sig, er der således stadig mange muligheder for beskæftigelse, både på og uden for. I perioden. kvt kvt. 1 var der mere end. jobskifte på, hvor en stilling er blevet besat med en person, som kommer enten fra ledighed eller beskæftigelse. Og som vist tidligere, pendler ærøboere mere end gennemsnittet i. Indsatsen med at få ledige hurtigt tilbage i job er væsentlig for at undgå langtidsledighed. En af metoderne kan være at anvende virksomhedsvendt aktivering, som har vist sig at være blandt de mest effektive. På denne måde får den ledige mulighed for at opbygge et netværk og evt. prøve et nyt fagområde af. Fig.. Forventningerne til beskæftigelsesudviklingen Ser man nærmere på de brancher, som frem mod 1 fordelt på brancher, kan aftage ledige i nærmere fremtid, er Branche med stigende Branche med konstant der gode muligheder for jobåbninger beskæftigelse eller faldende inden for bl.a. industri, transport og beskæftigelse Industri Offentlige bygge/anlæg. Udviklingen afspejler en Transport brancher forventning om, at bunden på det private Byggeri og anlæg Hotel og rest. arbejdsmarked nu er nået og at flere Handel Rengøring mv. virksomheder i løbet af 11 og 1 vil Finans og forsikring Ejendomshandel opleve en begyndende positiv udvikling Anden service inden for flere brancher i den private Vidensservice sektor. Landbrug Kilde: Beskæftigelsesregion Inden for den offentlige sektor forventes virkningerne af regeringens genopretningsplan samt den generelle udvikling i det offentlige forbrug at føre til en svagt faldende beskæftigelse frem mod 1. Hvis beskæftigelsen på udvikler sig på linje med forventningerne til regionen som helhed, kan der forventes et stort set konstant niveau i den samlede beskæftigelse i 11 og 1. Fokusområder for : Understøtte og prioritere en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Understøtte en fortsat udbygning af brugen af virksomhedsrettet aktivering, bl.a. ved at anvende den kommunale løntilskudskvote fuldt ud.

5 Unge på offentlig forsørgelse Fig. 5. Andel af befolkningen (1-9 år) på offentlig forsørgelse, apr Bedste i klynge Dagpenge KTHJ/Intr.yd SDP Revalidering Fleks/led.yd Føp Kilde: jobindsats.dk industri, byggebranchen samt handel og service. Samlet set er 7,9 % af alle unge på på offentlig forsørgelse, hvilket er den laveste andel i klyngen (jf. fig. 5). Det seneste år er antallet af unge dog steget med,5 % på, hvor klyngen har haft en lille stigning. Aktuelt er der 9 unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, hvoraf over halvdelen er under 5 år. Antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er uændret, mens antallet af unge på sygedagpenge og førtidspension er steget det seneste år. De unge dagpengemodtagere er typisk medlem af 3F eller kristelig a-kasse og var før de blev ramt af ledighed typisk ansat i 7,7 % af alle unge, som vokser op på starter voksenlivet med at være i berøring med kontanthjælpssystemet i en kortere eller længere periode. Det ligger lidt under gennemsnittet i. Fig.. Ydelsesstatus for borgere, der i 5 var 1-19 år med bopæl på % I selvforsørgelse SU Dagpenge Kontanthjælp Permanente ydelser Unge (1-19 år) der modtog kontanthjælp Unge (1-19 år) der ikke modtog kontanthjælp Andet Unge der begynder voksenlivet på kontanthjælp har endvidere markant øget risiko for at forblive på offentlig ydelse. Af de unge, der i 5 modtog kontanthjælp i deres 1. til 19. år, er 9 % på en offentlig ydelse, mens 1 % er selvforsørgende eller på SU 5 år efter (jf. fig. ). For øvrige unge er 1 % på offentlig ydelse, og % er selvforsørgende eller på SU. For at begrænse tilgangen af unge, der påbegynder voksentilværelsen på kontanthjælp er det nødvendigt at sætte fokus på de unge årige. Med ungepakke har jobcentrene fået en række muligheder for også at yde en indsats for denne gruppe. Dette fordrer en politisk strategi, der går på tværs Kilde: DREAM af de kommunale forvaltninger. Ligeledes er det nødvendigt med et godt samarbejde med de øvrige aktører, der er afgørende for at der skabes resultater i ungeindsatsen, herunder uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, a-kasser, m.v. Tilrettelæggelsen af s indsats overfor de unge indeholder flere positive elementer. De unge dagpengemodtagere mødes med en relativ tidlig og intensiv indsats, ligesom en overvejende del af målgruppen får et virksomhedsvendt tilbud. Der er dog usikkerhed pga. de små tal. Fokusområder for : Have klart fokus på at svage unge ikke ender på permanent forsørgelse. Holde et fokus på at få uddannelsesparate unge til at tage en uddannelse eventuelt gennem brug af uddannelsespålæg Igangsætte parallelle indsatser for de årige unge på tværs af forvaltninger. Beregninger på baggrund af dataudtræk i Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase DREAM 5

6 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), apr. 1 apr ,1 -,9 -, -,3 Arbejdskraftreserven på dvs. personer, der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år faldet sammen med klyngen. Dette dækker over stigninger for dagpengemodtagere og fald for kontanthjælpsmodtagere. Klyngen har i samme periode haft fald i både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Virksomhedsvendt aktivering kan hjælpe længerevarende ledige i ordinær beskæftigelse. anvender virksomhedsvendt aktivering til både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i højere omfang end klyngen. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, maj. 1 maj ,, -3,,7 er den kommune i klyngen med størst reduktion i antallet af personer på permanente ydelser. Reduktionen omfatter både fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension. Samtidig har nu en mindre andel af befolkningen på permanente ydelser end klyngen. Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra sygedagpenge og kontanthjælp. har haft en stigning i antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Samtidig er antallet af langvarige sygedagpengeforløb faldet. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, apr. 1 apr ,5, -7, -, har haft en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse, hvor klyngen samtidig har haft en næsten uændret udvikling. Til gengæld fylder s andel af unge på offentlig forsørgelse væsentligt mindre end klyngen. Det gælder både for 1--årige og for 5-9-årige. Især blandt dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere fylder de unge mindre end i klyngen. På grund af de små tal er dette dog en smule usikkert. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 1. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, apr. 1 apr ,, -1,1 3,7 har haft en uændret udvikling i antallet af ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, hvor klyngen har haft en stigning. Andelen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er fortsat noget lavere end gennemsnittet i klyngen.

7 Kilde: Jobindsats.dk 7