NAPKÆR HOLDING v. Agesen El Aps Napkærvej 12, Klim 9690 Fjerritslev Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Iben Hammeleff Direkte 7257 7323 ibh@jammerbugt.dk 24-09-2013 Sagsnr.: 01.03.03-P19-97-13 Landzonetilladelse til etablering af 50 kw solcelleanlæg på stativ på Sandvejen 8, Klim, 9690 Fjerritslev Plan- og Miljøafdelingen meddeler hermed landzonetilladelse til etablering af 50 kw solcelleanlæg på stativ på matr. nr. 16 O, KLIM BY, KLIM, beliggende Sandvejen 8, 9690. Tilladelsen er meddelt med hjemmel i planlovens 35. Solcelleanlægget placeres i 7 rækker á 33 meter med en afstand på 5 m mellem rækkerne. Rækkerne er orienteret øst / vest vinkelret på Sandvejen i en afstand af 5 meter fra vejskel og 2,5 meter fra skel mod naboer. Panelerne er orienteret mod syd med en hældning på 38 grader. Solcelleanlægget må maks. være 2,00 m højt målt fra terræn til det højeste punkt. Anlægget består af 231 moduler og fylder inkl. mellemrum ca. 1.889 m 2. Der plantes skærmende beplantning i en højde af maks. 2 m om anlægget mod syd, øst og vest. Mod Sandvejen kan desuden - min. 3 m. fra vejskel - etableres et let hegn i en højde af maks. 1,60 m indenfor den skærmende beplantning. Anlæggets placering kan ses på det vedhæftede bilag. Se landzonetilladelsens vilkår på side 2. Klage Tilladelsen kan påklages for retlige og skønsmæssige forhold. Reglerne følger af Planlovens 58, 59 og 60, og er nærmere beskrevet i vedlagte klagevejledning. Klage skal være indgået til Jammerbugt Kommune senest den 22. oktober 2013. Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5). Offentliggørelse Landzonetilladelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside den 13. september 2013, www.jammerbugt.dk/annoncer. Desuden vil der blive orienteret om afgørelsen i ugeavisen. Udnyttelse af landzonetilladelsen Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb (Planlovens 60, stk. 4). Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år fra tilladelsens offentliggørelse. 1
Byggetilladelse Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før der er meddelt byggetilladelse. Der vil ikke blive udstedt byggetilladelse før klagefristen er udløbet og Natur- og Miljøklagenævnet har taget stilling til eventuelle klager Vilkår Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Solcelleanlæggget skal etableres i overensstemmelse med det af henholdsvis 27. maj 2013 indkomne ansøgningsmateriale (mht. størrelse, areal og beliggenhed) inkl. ændringer af 21. juni og tilrettelser af 12. september 2013. 2. Terrænet må maks. reguleres + / - 0,5 meter i forbindelse med etablering af solcelleanlægget. 3. Solcelleanlægget skal fjernes og nedtages fra ejendommen, såfremt det har været ude af drift i mere end 1 år. Grundlag for afgørelsen Afgørelsen er truffet på baggrund af oplysningerne i din ansøgning modtaget ved Jammerbugt Kommune den 27. maj 2013 samt supplerende materiale modtaget den 21. juni 2013. Begrundelse for afgørelsen Ejendommen ligger jf. lokalplan nr. 58 i landzone i delområde L1, der må anvendes til landsbyformål i form af helårsbeboelse, offentlige formål og erhvervsformål (i miljøklasse 1 eller 2). Ny bebyggelse tilpasses den eksisterende bebyggelse. Det ansøgte solcelleanlæg er et teknisk anlæg, der placeres tilknytning til landsbyen nord for Thistedvej. Placeringen vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Afgørelsen er ligeledes i overensstemmelse med Helhedsplan 13. Anlæggets placering og udformning vil efter Plan- og Miljøafdelingens vurdering ikke være i strid med de hensyn planlovens landzonebestemmelser søger at varetage. Forud for en landzonetilladelse skal der foretages 14 dages orientering hos naboer (jf. Planlovens 35, stk. 4). Orienteringen kan undlades, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne (Planlovens 35, stk. 5). Plan- og Miljøafdelingen har skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboer, idet anlægget størrelse og placering ikke vurderes at påvirke naboejendommene i negativ retning. Der er således ikke foretaget forudgående orientering. 2
Spørgsmål Har du spørgsmål til tilladelsen, er du velkommen til at kontakte undertegnede på direkte telefon nr. 7257 7323 eller e-mail: ibh@jammerbugt.dk. Venlig hilsen Iben Hammeleff Planlægger Bilag: Oversigtskort/Luftfoto Relevant materiale fra ansøgningen Uddrag af Planloven Klagevejledning i henhold til Planloven Kopi til: Danmarks Naturfredningforening, dnjammerbugt-sager@dn.dk Friluftsrådet, nordvest@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk, jammerbugt@dof.dk Aalborg Historiske Museum, historiskmuseum@aalborg.dk 3
Planloven 35 I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog 36-38. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i 11 g, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i 13, stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne bestemmelser i kommuneplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort. Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. 1. Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Stk. 6. Ansøgeren skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1. Stk. 7. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 59 og 60. Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Offentliggørelse kan dog undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan. Stk. 9. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 59 og 60. Planloven 56 En tilladelse eller dispensation efter denne lov bortfalder, hvis den ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. Stk. 2. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom på en måde, som er i strid med 38 a, en lokalplan eller en efter 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som ville kræve tilladelse eller dispensation efter denne lov, bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Dette gælder, selv om retten hviler på en tilladelse eller dispensation. 4
Klagevejledning Jf. Planloven 58-60 I henhold til Lov om Planlægning 58 kan afgørelser truffet efter 35, Landzonetilladelse påklages for så vidt angår skønsmæssige og retlige spørgsmål. Derudover skal du være opmærksom på, at en klage har opsættende virkning. For andre afgørelse, eksempelvis vedtagelse af lokalplaner, miljøvurdering /screening af planer og programmer eller dispensation fra byplanvedtægt eller lokalplan kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at du for eksempel kan klage, hvis du mener at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt inden kontortids ophør. Indsendelse af klage Klagen skal sendes til: Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro Eller på e-mailadressen: raadhus@jammerbugt.dk Kommunen videresender herefter klagen med sagens bilag til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyr Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr for at behandle en klage. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Gebyret tilbagebetales bl.a. hvis klager får medhold i klagen. Se nærmere i vejledning om gebyrordningen på Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Indbringelse for domstol Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene. Det er ikke nogen betingelse, at sagen har været indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, jf. Lov om Planlægning 62 Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, hvorom der er udfærdiget offentlig bekendtgørelse, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen. 5