SIDE 1 AF 13 Adresse: Peter Bangs Vej 192 Postnr./by: 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-093675-001 Energikonsulent: Leo Staun Christensson Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 521.028 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2009-31-12-2009 900.143 kwh fjernvarme Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 167.450 kwh fjernvarme 71.700 kr. 816.000 kr. 11,4 år 2 Udskiftning af 40 W, 60 W og 70W gløde pære med sparepære 10.169 kwh el 20.400 kr. 12.000 kr. 0,6 år 3 Stands og alterner pumperne 243 kwh el 500 kr. 1.500 kr. 3,1 år 4 Efterisolering af etageadskillelse mod tagrum med indblæsning af granulat i etageadskillelsen. 5 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 108.060 kwh fjernvarme 96 kwh el 655.560 kwh fjernvarme 46.300 kr. 798.000 kr. 17,3 år 280.800 kr. 6.794.600 kr. 24,2 år
SIDE 2 AF 13 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 391.543 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 22.456 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 413.999 kr./år Investeringsbehov 8.422.050 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og
SIDE 3 AF 13 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 6 Montering af 100 kvm solceller i taget 9.744 kwh el 19.500 kr. 7 Udskiftning af termo og etlags ruder til energiruder i vinduer og døre 23.830 kwh fjernvarme 10.200 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bygningen er generelt i rigtig god stand. Der er brugt betydelige ressourcer på vedligeholdelse og opgraderinger, og driften varetages kompetent. Der er således ikke fundet mange uhensigtsmæssighedder som fører til energiforbedrende forslag Bygningens statusforbrug er ifølge beregningen 173,0 kwh/ m², hvilken svare til energimærke E og programmet beregner forbruget til 59,8 kwh/m², hvilken svare til energimærke B, hvis alle forslag til forbedringer gennemføres. I resultatlisten er forslag til forbedringer opdelt i forslag som umiddelbart kan betale sig at gennemføre med "korte" tilbagegbetalingstider, samt i forslag som først bør igangsættes forbindelse med andre renoveringstiltag. Belysningen er optalt på stedet. Der kan forekomme mindre afvigelser i ydelsen på lyskilderne pga. afskærmning. Nogle konstruktioner er skjulte, og tegningsmaterialet beskriver ikke konstruktionernes isolering fuldt ud. Derfor er enkelte af de eksisterende konstruktioner anslåede. Der er ikke foretaget destruktiv undersøgelse af klimaskærmen for bestemmelse af isoleringsforhold i ydervægge. Da der er uopvarmet høj kælder i bygningen er der ikke medregnet linietab ved fundament. Teknisk ansvarlige var til stede ved besigtigelsen. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08. Bygningen drives af Privatbo.
SIDE 4 AF 13 Erhvervsdelen udgør ifølge BBR meddelsen mindre end 30% af det samlede opvarmede etageareal. Bygningen energimærkes derfor som bolig ifølge Håndbog for Energikonsulenter, 2008 version3, afsnit 2.2.1.4 Bygninger med blandet anvendelse. Denne energimærkning dækker Peter Bangs Vej 192-218 Bygningen anvendes hovedsagligt som beboelse, med en mindre del erhverv, under Frederiksberg Boligfond c/o PrivatBo. Opvarmet areal er bestemt ud fra opmåling på tegninger og kontrolmål på stedet. COWI opgørelse af opvarmet etageareal giver 8448 m². BRR meddelelsen opgiver: beboelses areal til 8305 m² og 64 m² erhverv. Der er ingen forklaring på differencen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 4: Lukket etageadskillelse mod uopvarmet tagrum med lerindskud som eneste isolering. Efterisolering af etageadskillelse mod tagrum med indblæsning af granulat i etageadskillelsen. U-værdiberegninger er udført i Rockwool Energy Design 3.4. Ydervægge I forbindelse med renovering af stueetagen hvor der skal monteres nye trægulve, anbefales at etageadskillelse mod uopvarmet kælder isoleres mellem bjælker med 150 mm mineraluld. Omkostninger til nyt gulv er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering er ikke muligt, da gulve så skal hæves, hvilket giver problemer ved alle døråbninger. Ydervægge består af 34 cm massiv teglvæg. Ydervægtykkelsen på 34 cm er et udtryk for et vægtet gennemsnit af de forskellige vægtykkelser på stue- og 1. sal, 2. og 3. sal, 4. sal og brystningerne. Linietab i ydervæggen er indregnet i ydervæggens U-værdi. U-værdiern er udregnet i Rockwool Energy Design 3.4. Kælderydervægge mod jord er ikke isoleret.
SIDE 5 AF 13 Væg mod uopvarmet rum består af 24 cm massiv teglvæg (2-stens væg). Forslag 5: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk). Vinduer, døre og ovenlys Størstedelen af vinduer og døre i Solbjerggård Kappa energi-og lydglas, suppleret med enkelte termovinduer og enkelte 1-lags ruder. Forslag 7: Udskiftning af yderdør med 2 lags termorude og enkeltlagglas i vinduer og til 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Forslag 1: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af bjælkelag uden isolering mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Isolering mellem bjælker på underside af etageadskillelse mod kælder med 150 mm mineraluld. Der udføres krydsforskalling hvori monteres yderligere 100 mm mineraluld. Der afsluttes med montering af godkendt loftsbeklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Kælder Kælderen er uopvarmet.
SIDE 6 AF 13 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Pladeveksler er fra fabrikat Kähler og Breum type type 12 og type 22. Varmt vand Der spædes med fjernvarmevand. Standard varmtvandsforbrug. I boliger antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet etageareal. Forbruget antages jævnt fordelt over året. Systemet for produkion af varmt brugsvand består af en brugvandsveksler og forrådsbeholder. Beholderen kan kun lades op via ladekreds koblet til en 5-benet veksler. Varmtvandsbeholder er fra fabrikat Kähler og Breum med kapacitet 4000 liter. Beholder er tilknyttet elektrolysanlæg fra fabrikat Guldager. På cirkulationsledning er der monteret to nye pumpe med skønnet effekt på 100 W. Pumperne er af fabrikat Wilo Stratos Eco 50/1-9. Pumperne er i drift skiftevis. Det er uvis hvorfor der er to pumper etableret, da det vurderes at en pumpe kan klare driften. En ældre pumpe med trinregulering forsyner ladekredsveksler til varmtvandsbeholden. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS 25-80-180 med effekt på 245 W. Pumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for opvarmning af varmtvandsbeholderen. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Længde er skønnet til 10 meter. Brugsvandsrør og cirkulationsledning incl stikledninger er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med ca. 40 mm isolering. BV og BC hv.rør er ca 340 m - stikforbindelser skønnes til 100 m.
SIDE 7 AF 13 Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret to pumper til transporten til de to hovedveksler. En automatisk modulerende pumpe ved fabrikat WILO Type TOP-E65/1-10 med effekt på 980 W og en trinregulerende pumper ved fabrikat Grundfostype UPS 65-1250/F med effekt på 1150 W. Pumperne kører på skift. Anlægget er forsynet med delstrømanlæg for rensning af anlægsvand. Pumpen driver delstrømsfilter- Pumpen er en Grundfos UP 32-80. Delstrømfilter er fra fabrikat Silhorko. Fremløb og returløb i teknikrum fra måler til de forskellige veksler er uden udetemperaturkompensering og har derfor et varmetab. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Hovedvarmefordelingsrør og stikledning i kælderen er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Rørene for frem- og returledning er opmålt via tegninger på 340 meter. Stikledninger er anslået til 30 stik af 5 meter. Forslag 3: En pumpe kan tilfredsstille forsyningen. Én pumpe bør derfor afbrydes og der bør så skiftes mellem eksisterende pumper jævnligt. Der kan være en fordel at montere et kontaktur som automatisk kan starte den pumpe som holder stille et par gange om ugen. Pumper kan ved lang stilstand gro fast. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler.
SIDE 8 AF 13 Vedvarende energi Solceller Forslag 6: Montering af solceller på bygningens sydvendte tagflader. Det anbefales at der etableres solceller af typen Monokrystalinsk silicium med et areal på ca. 100 m², monteret på eksisterende tagflade. Monokrystalinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. Den samlede systemvirkningsgrad på solcellerne er sat til 0,8 jf. Gaia Solar, da der er mulighed for placering af solcellerne uden skyggevirkning. Varmepumper Det vurderes ikke at være tilstrækkeligt rentablet at installere varmepumpe. Solvarme Det vurderes ikke at være tilstrækkeligt rentablet at installere solvarme. El Belysning Belysningen på den uopvarmet tagetage består af armaturer med Glødelamper, m. Columbustryk. Belysningskilderne består 18 stk 40 W. Der er installeret ca. 720 W excl spoleforbrug hvilket svarer til 0,73 W/m². Belysningen i det fælles kælderområde består for størstedelen af armaturer med sparepære og en del 60 w glødepære Belysningskilderne består 44 stk. 18 w 1 stk. 25 w 6 stk. 28 w 14 stk. 36 w 3 stk. 40 w 14 stk. 60 w 1 stk. 70 w Der er installeret ca. 2519 W excl spoleforbrug hvilket svarer til 1,88 W/m².
SIDE 9 AF 13 Forslag 2: Udskiftning af 18 stk 40 W, 60 W og 70W glødepærer med sparepærer på fælles kælderområde. Udskiftning af 84 stk 60 w glødepærer med sparepærer på fælles trappeopgang. Udskiftning af 18 stk 40 w glødepærer med sparepærer på fælles loftsområde. Det forudsætte at Privatbo personale foretager udskiftningen. Andre elinstallationer Pumpen er tilsluttet konstant - men kører reelt højst 1/3 af dagen. 13 stk ventilatorer til udsugning reguleret ned til ca 30% Vand Toiletter Værdien er udarbejdet på baggrund af bilagsdelen til Håndbog for energikonsulenter tabel 5.2.1 Landsgennemsnit for vandforbrug efter bolig/virksomhedstype - (Etagebolig 0,84 m³/m²år) Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l. Forbrug: 1419 m3 pr.år. Armaturer Værdien er udarbejdet på baggrund af bilagsdelen til Håndbog for energikonsulenter tabel 5.2.1 Landsgennemsnit for vandforbrug efter bolig/virksomhedstype - (Etagebolig 0,84 m³/m²år) Værdien er fordelt med 1/5 til toiletter og 4/5 til håndvask da der pr. toilet skyl benyttes 4,5 l vand og pr håndvask 18 l. Forbrug: 5677 m3 pr.år.
SIDE 10 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1938 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 8305 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 64 m² Opvarmet areal: 8448 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,43 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 135.996,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2 værelser med bad og toilet 49 3.100 kr.
SIDE 11 AF 13 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2 værelser med bad og toilet 51 3.200 kr. 2 værelser med bad og toilet 52 3.300 kr. 3 værelser med bad og toilet 55 3.500 kr. 2 værelser med bad og toilet 56 3.600 kr. 3 værelser med bad og toilet 60 3.800 kr. 3 værelser med bad og toilet 63 4.000 kr. 3 værelser med bad og toilet 64 4.100 kr. 3 værelser med bad og toilet 67 4.200 kr. 3 værelser med bad og toilet 77 4.900 kr.
SIDE 12 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk
SIDE 13 AF 13 Energikonsulent Firma: COWI A/S (Kongens Lyngby) Adresse: Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon: 45972723 E-mail: loi@cowi.dk Dato for bygningsgennemgang: 22-09-2010 Energikonsulent nr.: 103324 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.