AASTRUP & VONSBÆK SOGNEBLAD. 21. årgang nummer 4 2015 September Oktober November



Relaterede dokumenter
Breve fra Knud Nielsen del 2

Breve fra Knud Nielsen

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

KvongPosten November 2018

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

8. Hamburg d. 12. nov. 1915

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

AASTRUP & VONSBÆK SOGNEBLAD. 21. årgang nummer juni juli- august

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken over Den fortabte Søn

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Konfirmand i Mølholm kirke

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 39. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/9-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Nyhedsbrev. august september oktober

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

November ÅRGANG

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole.

Karneval i Aalborg Øst

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Konfirmand i Mølholm kirke

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

I dag fredag er det sidste skoledag for tigerne Yes. I fodbold blev det som vanligt en sejr til lærerne (så vidt jeg lige kunne tælle sammen )

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

UGEBREV nr. 39 uge 26 Årgang 8

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Godt Nyt. Maj månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

MØLLEVANGENS Talerør August 2012

ARRILD NYT. Infobrevet. No kvartal Husk løbende at tjekke arrild.infoland.dk for seneste nyt

Tiende Søndag efter Trinitatis

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Godt Nyt. Juni månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Tro og ritualer i Folkekirken

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Alssund Y s Men s Club

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Arrild Privatskole og Børnehuset

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Syddjurs Friskole Ugebrev 20

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

Prædiken til 5. S.e. Paaske

KvongPosten December 2018

Aktuelt. Rengøring i den kommende periode er skånsom overfor forældre: 3. maj Betalt rengøring. 10. maj Betalt rengøring

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Forældrekaffe på tirsdag fra

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Vallekilde-Hørve Friskole.

AASTRUP & VONSBÆK SONGEBLAD. 20. årgang nummer 5 September Oktober November

Jeg bygger kirken -3

Denne dagbog tilhører Max

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

Program for efteråret 2014 Start: mandag Slut: fredag

Månedsinformation. Skole og SFO

Transkript:

AASTRUP & VONSBÆK SOGNEBLAD 21. årgang nummer 4 2015 September Oktober November www.aastrupsogn.dk www.vonsbaeksogn.dk

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Er troen for langt ude?... 3 Sognenyt... 5 Kor og Koncerter... 8 Lokalhistorisk Forening for Vonsbæk Sogn... 11 Døbt, viet/velsignet, begravet/bisat... 13 Hvornår sker hvad... 14 Breve fra Knud Nielsen del 2... 16 Vonsbæk Børnehus... 22 Vængernes beboerlaug... 23 Nordenfjords Borgerforening... 23 Skolen ved Stadion... 24 Telefonlisten... 26 Aastrup & Vonsbæk Sogneblad... 27 Gudstjenester... 28 Foto på forside taget af: Bent Haastrup 2

Er troen for langt ude? De sidste måneder har der i medierne været flere sager, hvor journalister sætter spørgsmålstegn ved, om man nu også kan tage troende mennesker alvorligt. Hvis man kan tro på noget så fornuftsstridigt som Jesu opstandelse eller Jesu undere, så kan der ikke være for mange brikker at flytte rundt med inde under kasketten. Og så må man vel nærmest regnes for utilregnelig eller hvad? Medierne fremstiller ind imellem mennesker, som tror på Gud, som en slags dinosaurusser, der stammer fra en helt anden tid, og som slet ikke passer ind i vores moderne tidsalder. Jeg stødte på det i valgkampen, hvor jeg hørte et interview med formanden for Kristendemokraterne, Stig Grenov. Han fortalte om, hvordan han hos flere journalister havde oplevet, at de havde svært ved at tage hans politik alvorlig, når han troede på Gud. Han oplevede bl.a., da han i TV-avisen havde præsenteret Kristendemokraternes politik, at journalistens spørgsmål til hans præsentation var: Er det rigtigt, at du tror på Jesu fysiske opstandelse fra de døde? Og da han bekræftede det, kom næste spørgsmål: Tror du også på jomfrufødslen, altså at Jesus er født af en jomfru? Sådanne spørgsmål har intet med politisk debat at gøre. Det har kun til formål at få Stig Grenov til at se utroværdig ud. Hvordan kan man tage en politiker alvorlig, som tror på noget så utroligt som opstandelse og jomfrufødsel?. Og journalisten skal selvfølgelig have lov at mene, at det ikke kan rummes i hans virkelighedsopfattelse, men det har intet med politisk journalistisk at gøre at blande det ind i debatten. Lidt af det samme har hen over sommeren været oppe i forbindelse med Esben Lunde Larsens udnævnelse til videnskabsminister. Kan han, som et troende menneske virkelig varetage, at videnskaben får gode og frie forhold til at udfolde sig? Når nu han selv tror på, at det er Gud, der står bag, at verden er til, vil han så give helt frie rammer til, at videnskaben kan komme frem til noget helt andet? Sådan kendte man det i middelalderen, at kirken satte grænser for, hvilke videnskabelige resultater, videnskabsmændene måtte komme frem til men vi er et helt andet sted nu! Men kristendommen har jo også udviklet sig siden middelalderen! Kristendommen skal jo gerne udvikle sig, hvis den er levende, og derfor påvirkes den også af den tid, den lever i. Den lever ikke i en boble 3 fortsætter

Er troen for langt ude? afskåret fra hvad der ellers sker i verden og videnskaben, men den prøver at kaste et lys og en tolkning over det, som vi erfarer, og som videnskaben lærer os. Religionskritikere skal have lov til at mene, at kristendom såvel som andre religioner, bare er udtryk for fantasi. Jeg vil hellere siger, at det religiøse er udtryk for, en måde at tolke virkeligheden. De erfaringer vi gør os i livet, tolker vi på og giver en mening, og kristendommen er én af måderne at tolke virkeligheden på. Lige som Esben Lunde Larsen oplever jeg heller ikke, at der er modsætningsforhold mellem videnskabens forklaring på verdens tilblivelse og kristendommens skabelsesberetning. Men det er to forskellige måder at gå til verdens tilblivelse på. Videnskaben fortæller hvordan verden er blevet til. Kristendommens beretning om Gud, der tager en klump ler og former det til et menneske og blæser livsånde i det, vil fortælle hvorfor vi er her. Vi er her, fordi Gud vil det. Det er for mig skabelsesberetningens budskab. Jeg tror, at vores verden bliver for lille, hvis det kun er naturvidenskabens version, som vi tager alvorligt. Hvis ikke vi også kan give plads til, at der sker ting i livet, som vi ikke kan forklare videnskabeligt, men som alligevel er vigtige og virkelige, så tror jeg vi går glip af noget, vi har brug for. En del af det, vi kan miste, er en ydmyghed overfor livet og verden. Selvom vi med videnskaben kan helt utrolig meget, og selvom videnskaben er nået fantastisk langt med at forklare vores verden og univers, så er der også meget, som stadig står som en gåde, også for videnskaben. Og jeg håber aldrig, den dag kommer, hvor verdens og livets gådefuldhed forsvinder. For det er jo her, der er plads til vores forundring og vores ydmyghed. Der er noget i verden, som vi ikke kan udgrunde, men alligevel lever vi i den. Jeg tror, det er sundt altid at have også et selvkritisk blik på, hvilke konsekvenser troen får. Og på samme måde tror jeg, at det er vigtigt for videnskaben at have et selvkritisk blik. Hvornår bliver mennesket et middel, og ikke et mål? Det spørgsmål er altid vigtigt at stille sig, både inden for religion og videnskab. Inge Lindhardt Mikkelsen 4

Sognenyt Minikonfirmander Torsdag d. 3. september kl. 14.15 mødes årets minikonfirmander for første gang. Vi mødes på Favrdal-skolen ved Hallen, hvor jeg mødes med minikonfirmanderne, og vi kører til sognehuset. Minikonfirmanderne mødes 10 torsdage i efteråret, hvor vi leger, synger, laver kreative ting ude og inde, hører fortællinger om Gud m.m. Minikonfirmander er et tilbud til elever i 3. klasse, og vi håber mange har lyst til at være med. Filmaftener Vi holder filmaften tirsdag d. 15. september, tirsdag d. 20. oktober og tirsdag d. 24. november alle aftener kl. 19. Vi ser mange forskellige genrer af film, lige fra dramaer til komedier, som alle har noget på hjertet. I efteråret er det planen at vi skal se Stille hjerte af Bille August, Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt (en komedie om en hundredårig, som på sin fødselsdag vælger at give sit liv en helt ny retning) og Ida en film om en polsk nonne og hendes overvejelser over liv og tro. Jeg har ikke nået at se alle filmene endnu, så jeg forbeholder mig ret til ændringer, hvis jeg finder ud af, at en af filmene ikke lever op til forventningerne. Åbent gudstjenesteværksted Til åbent gudstjenesteværksted mødes vi en times tid i sognehuset, og taler sammen om den kommende gudstjeneste: Hvad er temaerne i læsningerne? Hvilke salmer kunne det passe at synge? Hvilke bønner siger mest? Og hvilke dur ikke? Det er en lejlighed til at tale åbent sammen om gudstjeneste og tro og alle er velkomne. Tidspunkterne for gudstjenesteværkstedet i efteråret er: 1. september kl. 16.30-17.30 6. oktober kl. 16.30-17.30 3. november kl. 16.30-17.30 5

Sognenyt Høstgudstjeneste og høstmarked Årets høstgudstjenester bliver i Aastrup kirke d. 20. september kl. 10.30 og i Vonsbæk kirke d. 27. september kl. 10.30. Ved høstgudstjenesten i Aastrup medvirker kirkekoret. I Vonsbæk kirke er høstgudstjenesten en familiegudstjeneste, hvor minikonfirmanderne deltager og efter gudstjenesten laver vi høstmarked uden for kirken. Der vil være salg af kage og kaffe, og man er velkommen til selv at medbringe frugter fra haven, kornneg, smykker eller hvad man har lyst til at bidrage med. Hele overskuddet fra høstmarkedet går til Folkekirkens Nødhjælp. Foto fra sidste års Høstmarked 6

Sognenyt Gudstjeneste med Karsten Nissen Søndag d. 25. oktober står Karsten Nissen for gudstjenesten i Aastrup kirke kl. 10.30. Karsten Nissen er tidligere biskop i Viborg og bor nu i Aabenraa. Efter gudstjenesten er der frokost i sognehuset og herefter vil Karsten Nissen holde foredrag om Hvad er et godt liv?. Arrangementet slutter ca. kl. 14.30. Alle er velkomne! Nyhedsmail Ønsker du at få direkte besked, når der er arrangementer i Aastrup og Vonsbæk kirker, så send en mail til ilm@km.dk, så kommer du på vores mail-liste, hvor vi udsender mail om kommende arrangementer. Der er i forvejen en mail-liste for børnearrangementer i kirken. Hvis du ønsker at komme på denne liste, kan du også sende en mail til ilm@km.dk Julehjælp Menighedsrådet er medlem af Samvirkende menighedsplejer, og her igennem er der mulighed for at søge julehjælp dvs. et mindre beløb til hjælp til de ekstra udgifter i forbindelse med julen. Julehjælpen kan være relevant for fx enlige forsøgere på kontanthjælp. Man søger julehjælpen ved at sende en mail til sognepræsten, hvor man skriver lidt om sine økonomiske vilkår. Det er kun sognepræsten, som får kendskab til navne på ansøgere til julehjælp. Ansøgningsfristen er 1. december. 7

Kor og Koncerter Seniorkoret medvirkede igen i år ved Grundlovsdag bag Vonsbæk kirke, og Karl- Johan Berkwill ledsagede med trompetspil. Seniorkoret starter igen Seniorkoret får ny mødedag efter sommer. Det bliver tirsdage fra kl. 10.00 11.30. Vi mødes første gang igen d. 1. september, og det er som sædvanlig i sognehuset i Aastrup. Hvis du kunne tænke dig at være med til at synge sammen med andre i Seniorkoret, så mød bare op d. 1. september kl. 10.00 i sognehuset og vær med og husk kaffe til pausen. 8

Kor og Koncerter Kirkekoret starter igen Kirkekoret starter igen onsdag d. 2. september, og det er som sædvanlig kl. 17.00-19.00 i sognehuset i Aastrup. Hvis du kunne tænke dig at være med i Kirkekoret, så skal du kontakte undertegnede mobil 29 90 14 05. Så vil du og jeg aftale at mødes for at snakke og synge lidt. Søndag d. 20. september: høstgudstjeneste i Aastrup kirke Ved høstgudstjenesten kl. 10.30 vil Kirkekoret medvirke. Søndag d. 27. september: familie-høstgudstjeneste i Vonsbæk kirke Pernille Bencke medvirker på fløjte ved gudstjenesten, som er kl. 10.30. Søndag d. 25. oktober i Aastrup kirke Kirkekoret medvirker, når Karsten Nissen står for gudstjenesten i Aastrup kl. 10.30. Søndag d. 1. november: Alle helgen Ved Alle helgens-gudstjenesterne vil Pernille Bencke medvirke på fløjte. Det er i Aastrup kl. 16.00 og Vonsbæk kl. 19.00 1.søndag i advent: Syng Julen Ind i Vonsbæk Kirke kl. 16.00 Dette tilbagevendende adventsarrangement, med julemusik og julens læsninger, er en stemningsfuld indledning til julemåneden med rig lejlighed til at lytte til julemusik og synge med på julens salmer. Det er en stor glæde for os, at organist Poul Skjølstrup igen i år vil sidde ved orglet, og at vi igen i år skal høre en dygtig solist: Christina Meissner på cello. Desuden medvirker kirkernes egne kor: Kirkekoret og Seniorkoret, og medlemmer af menigheden vil være oplæsere. 9 fortsætter

Kor og koncerter Christina Meissner og Poul Skjølstrup, som medvirker ved `Syng julen ind Christina Meissner er uddannet ved Franz Liszt konservatoriet i Weimar, hvor hun også har undervist i en årrække. Hun var med til at danne ensemblet "Klangwerkstatt Weimar", der har specialiseret sig i at udforske nutidig musik. I denne sammenhæng har hun samarbejdet med en række betydende komponister. Hendes store indlevelse i vor tids musik betyder, at hun kan formidle værkerne til publikum, så de bliver spændende og interessante at lytte til. Hendes repertoire går langt ud over cellisters sædvanlige romantiske repertoire, da det spænder fra middelalder til vor tid. Christina Meissner har spillet i en lang række af de betydeligste tyske kirker samt i Berliner Philharmonie og Gemälde Gallerie, Dresden. Poul Skjølstrup Larsen er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium i Ålborg, med videregående studier i Paris hos bl.a. Marie Claire Alain. Han har deltaget i diverse mesterkurser om barokkens opførelsespraksis, om improvisation samt kordirektion. Poul Skjølstrup Larsen var organist ved Christianskirken i Fredericia fra 1982 til 2002 og er nu organist ved Løgumkloster kirke. Som leder af Christianskirkens Drenge- og Mandskor har han opført en række oratorier og andre værker for kor og orkester, og har i samme forbindelse medvirket i DR TV1 Før søndagen samt ved en forskellige andre tv- og radioproduktioner. Han har optrådt som dirigent og orgelsolist i de fleste nordeuropæiske lande. 10 Organist og korleder Agnete Skouboe

Lokalhistorisk Forening for Vonsbæk Sogn Siden sidst. Velkommen tilbage efter en dejlig lang sommerferie, hvor juli ikke har vist sig fra sin pæneste side. På generalforsamlingen lovede jeg, at vi ville prøve at få fat på Leif Thomsen fra Genforenings- og grænsemuseet til at fortælle om flystyrtene i området under anden verdenskrig. Årsagen var, at Leif Thomsen netop samme aften, som vi afholdte vores generalforsamling, holdt sit foredrag i Haderslev Arkiv- og Museumsforening. Foredraget er aftalt til den 3. onsdag i marts altså onsdag den 16. marts 2016 kl 19 i gymnastiksalen på Vonsbæk skole, hvor vi samtidig afholder vores generalforsamling. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Historisk Messe i Vojenshallerne den 9. og 10. oktober. De lokalhistoriske arkiver i Haderslev kommune afholder hvert 5. år historisk messe. I år foregår det i Vojenshallerne lørdag og søndag den 9. og 10. oktober (første weekend i efterårsferien). Traditionen tro har Lokalhistorisk Forening for Vonsbæk Sogn tilmeldt sig messen. På grund af sommerferien og deadline på Kirke- og Sognebladet er indholdet af vores udstilling ikke endelig på plads i skrivende stund. Udstilling på Vonsbæk skole den 17. og 18. oktober. Da vi i år ikke har haft lokalhistorisk udstilling på markedsdagen i maj, idet markedsdagen foregik i Aastrup, har vi planlagt at opstille udstillingen fra Historisk messe i gymnastiksalen på Vonsbæk skole i sidste weekend i efterårsferien (17. og 18. oktober). Udstillingen vil blive annonceret ved opstilling af skilte i sognet. 11

Lokalhistorisk Forening for Vonsbæk Sogn Plantning af træ ved Vonsbæk skole mandag den 19. oktober. I anledning af 100 året for Kvindernes, Tyendes og andet underordnet Personels Stemmeret (for at citere lovteksten) i Kongeriget Danmark vil vi sammen med skolens elever og ansatte plante et træ ud mod vejen ved Vonsbæk skole mandag den 19. oktober. Nogle vil måske finde årstallet forkert, idet kvinderne først fik stemmeret i hertugdømmerne i 1919, men da Nordslesvig har været dansk siden 1920 finder vi det rigtigt at fejre 100 årsdagen i 2015. Når vi har valgt at plante træet ved Vonsbæk skole skyldes det, at Vonsbæk skole idag er sognets afstemningssted. Holger Eskildsen 12

Aastrup Vonsbæk Døbt 17.05. Ella Esther Hald Nederbyvænget 182 10.05. Erika Wildfang Flensborg København N 07.06. Harald Schmidt Eskildsen Juhlsmindevej 5 14.09. Axel Holmegård Larsen Seggelund Hovedvej 32 21.06. Alba Gade Maltarp Vonsbækvej 37 26.10. Ida Aarøe Jørlhagevej 9 25.07. Mathilde Nissen Clausen Varbergvej 102, 2 tv. 26.10. Viet/velsignet 11.07. Louise Bach Elian Dan Elian Nederbyvænget 398 05.06. Sarah Bjerre Lindboe Thomas Bjerre Lindboe Vonsbækvej 42 31.07 Diana L. Lunderskov Morten Sørensen Pilumvej 1 20.06. Kirsten Trans Geer Claus Finn Geer Braineparken 39, 2 th. 08.08. Begravet/bisat Manuela Voss Richard Alsløw Vonsbækvej 47 20.05. 02.07. Valborg Marie Rasmussen Hiort Lorenzens Vej Irene Kjestine Paulsen Aastrup Alle 54 13

Hvornår sker hvad Tirsdag d. 01. september Kl. 10.00 11.30 Seniorkoret starter Aastrup sognehus Tirsdag d. 01. september Kl. 16.30 17.30 Åbent gudstjenesteværksted Aastrup sognehus Onsdag d. 02. september Kl. 17.00 og Kl. 19.00 Kirkekoret starter Aastrup sognehus Lørdag d. 05. september Kl. 12.00 Stafet for livet Damparken Tirsdag d. 15. september Kl. 19.00 Filmaften Aastrup sognehus Søndag d. 20. september Kl. 10.30 Høstgudstjeneste Aastrup Kirkekoret medvirker Søndag d. 27. september Kl. 10.30 Høstgudstjeneste Vonsbæk Pernille Bencke medvirker på fløjte Søndag d. 27. september Kl. 10.30 Høstmarked efter gudstjenesten Torsdag d. 01. oktober Kl. 19.30 Generalforsamling Vonsbæk børnehus 14

Hvornår sker hvad Tirsdag d. 06. oktober Kl. 16.30 17.30 Åbent gudstjenesteværksted Aastrup sognehus 17. og 18. oktober Lokalhistorisk udstilling Vonsbæk skole Tirsdag d 20. oktober Kl. 19.00 Filmaften Aastrup sognehus Søndag d. 25. oktober Kl. 10.30 14.30 Karsten Nissen, Aastrup kirke Kirkekoret medvirker Søndag d. 01. november Kl. 16.00 og 19.00 Alle helgen Pernille Bencke medvirker på fløjte. Tirsdag d. 03. november Kl. 16.30 17.30 Åbent gudstjenesteværksted Aastrup sognehus Tirsdag d. 24. november Kl. 19.00 Filmaften Aastrup sognehus Søndag d. 29. november Kl. 16.00 Syng julen ind, Vonsbæk kirke Kor, orgel og cello medvirker Tirsdag d. 01. december Julehjælp Sidste ansøgningsfrist for at søge 15

Breve fra Knud Nielsen del 2 I sidste nummer af Sognebladet bragte vi de to første breve, som Knud Nielsen fra Ørbyhage i 1914 sendte hjem til sin hustru Anna Jørgine. Knud Nielsen var efter 1. Verdenskrigs udbrud indkaldt som tysk soldat for at tage del i krigen. Her følger de næste breve: Stade d. 20. Okt. 1915 Min kære Hustru! Jeg takker dig hjertelig for Dine tre Pakker som jeg rigtig har modtaget, det er alt for meget, nu har jeg ellers Levemaade for lang Tid. Alt var i god Behold. Den dejlige Æblekage, Vindruerne, Æbler og Frikedeller og dertil en halv kasse Cigare fra Robert. Nu sidder jeg snart som en Levemand i et Æg. Jeg skrev jo ellers i det sidste Brev, at jeg ikke manglede noget. Det lader jo til, at du ikke faar alle mine Breve. Jeg skriver ofte til dig min Kære. Kalvehandlen gik jo storartet, kære Anna, du kan jo dygtig handle. Det var en god Pris. Du skriver at du savner Motoren, det giver dig ellers meget arbejde kære Anna, men naar du kan overkomme det er det jo snart den eneste., for med Jens bliver det ikke til noget, det er godt kære Anna, at du have ham Robert lidt til Hjælp, han kan snart trække nogle Roer op. Men megen fummel har du rigtig nok og faa det hele ordnet. Jeg syntes snart kære Anna at det gaaer over dine kræfter, du er tapper. Jeg ville saa gjerne hjælpe dig min kære, men jeg kan jo ikke, det er jo ikke muligt og faa Orlov saa tidt. Vi har meget og gøre det gaar løs med Rygter og heltetjeneste i et væk! Man bliver led paa det Soldaterliv, naar det nu bare snart kunne faa en ende. I morgen faar vi nyt Tøj udleveret. Men derfor er det ikke sikkert at vi kommer herfra. Jeg har seet i Avisen at Jørgen Hundewadt er Død. Der er jo ogsaa falden en fra Ørby, det er vist Nis Sørensens søn. ( Claus Sørensen død 4. okt. 1915) Hvorledes gaar det ellers med Køerne de skal vel snart paa Stald, det lakker jo hen i Tiden, kan du nok faa noget til Svinene. Du kan vel snart sælge et Svin ogsaa kære Anna saa maa du vel ogsaa holde op. Hvorledes gaar det med Mundog Klovesygen hos dig. Jeg haaber da du slipper for den. Der er nok for dig endda. Med Sundheden gaar det nogenlunde, helt godt er det ikke, jeg haaber da at I alle der hjemme har god Sundhed. Mathias Kylling og P. Juhl har sendt Hilsner med paa Adressen. Hils dem igen fra mig. 16 fortsætter

Breve fra Knud Nielsen del 2 Nu maa jeg slutte for denne gang med de hjerteligste og kærligste hilsner og tak til dig min kære Hustru og de kære smaa. Hils mange gange Robert og Dagmar og sig ham mange Tak for Cigarene, jeg har Skrevet til ham. Hils ogsaa alle Vennerne. Endnu en hjertelig hilsen fra din Knud Lev Vel og skriv snart. Stade d. 24. Okt. 1915 Min Kære Hustru! Mange tak, min kære Anna, for dit sidste Brev som jeg rigtig har modtaget. Jeg seer at du har meget og gøre, jeg ved jo ogsaa nok hvad der er og bestille! Men jeg kan jo desvære ikke hjælpe dig, min kære, og faa Orlov her det er næsten ikke muligt. Du har jo saa vel faaet Motoren kære Anna. Jeg tænker, at du har truffet godt Vejr. Her er godt vejr hver dag. Det er ogsaa det bedste og saa der er tærsket med Motoren. Naar du bare kan overkomme den tummel som det forvolder her og vente efter Jens, det bliver nok ikke til noget, det er ogsaa godt kære Anna at du har Robert engang imellem. Han er dygtig han kan snart forrette noget. Roerne gav ellers et Daarligt udbytte. Hvorledes staar Rugen? Den er vel temmelig lang? Hart du hørt noget om Baaden kære Anna, den maa vel nok ligge nu hvor den er? De ligger vel over alt paa Ørbyhage nu. Det er ellers tungt for Johannes Nielsen, som har sat alle sine kære sønner til, han er sat paa en haard prøve. Ja min kære Anna gid at denne forfærdelige Krig snart naar til Ende at vi snart kan vende hjem uskadte til vore kære, maaske det ogsaa kan være tæt ved. Nu faa det jo snart kære Anna, at du kan faa Dagmar hjem saa faar du da én til hjælp hele dagen, for som du har det nu har du alt for meget. Hører du hjemmefra kære Anna, hvorledes det er med far og lille søster og dem alle. Nu er Chr. jo snart fri, gid jeg kunne sige det samme. Vi gaar nu lange turer og Sultetjeneste i det uendelige og bliver godt halet igennem, gid vi dog snart kunne faa bedre dage. Det er i aften temmelig rolig da alle Hamburgere og Bremere har Orlov, men de kommer jo i aften igen. De kan jo rejse Hjem hver Søndag, det er ikke saadan med os fra Nordslesvig. Her passere jo ikke saa meget nyt og alt er jo saa fremmed for os. Jeg interessere mig heller ikke meget for det. 17 fortsætter

Breve fra Knud Nielsen del 2 I morgen gaar det jo løs med exsesitsen igen, nu har vi jo en hel Ny for os igen. Kan du nu skrive en hel del nyt hjemmefra min kære Anna, saaledes det staar til der hjemme særlig med dig og de kære smaa, du har jo saa været i Haderslev og gjort et lille Indkøb ja alt er jo nyt saare dyrt, men det nødvendige er du jo nød til og hente, og det er jo heller ikke godt og vide naar det bliver billigere. Med kosten gaar det temmelig godt den er god efter Soldaterkost og nu maa jeg faa saa gode Pakker til fra dig min kære saa lever jeg flodt, jeg har jo skrevet til dig i det sidste Brev at jeg har modtaget begge pakker fra dig min kære, alt var saa dejligt. Endnu en hjerteligste tak. Vor Søndags Ret er særlig god, det giver til Middag Svinesteg med Kartofler og Rødkaal med og Æblemos. Kl. 2 ½ faar vi Cakao og til aften faar en røget Aal og hver en Æske Sardiner, er det ikke flodt kære Anna? Det er jo ogsaa det bedste i hele Ugen. Jeg fik for et par dage siden en lille Pakke fra Mads Madsen i Arnum, han var 3 Uger paa Orlov, han sendte hele Koperalskabet hver en lille Pakke med alt forskelligt. Min var fint Bonbon og et Halvt Pund Cokolade. Nu en hjertelig og Kærlig hilsen til dig min kære Hustru og de ære Smaa fra din Knud. Hils Robert og Dagmar mange gange ligeledes alle Venner og Søskende. Lev Vel og skriv snart igen. Stade d. 28. Okt. 1915 Min Kære Hustru! Min Hjerteligste Tak min kære Anna for den dejlige Pakke som jeg har modtaget godt med Kager, Smør og Pølse de smager alt udmærket. Smøret er næsten ikke at drive op her mere og til ublu Priser. Margarinen er ogsaa saavidt helt forbi. Du faar det vel ogsaa godt betalt fra Mejeriet min Kære. Vi faar nu 1. Pund Marmelade uddelt til Mands i ugen, det kommer vi vel til og bruge i stedet for Smør, for du kan ikke blive ved med og sende til mig Kære Anna det bliver jo ogsaa en ikke lidt kostbar i den sidste Tid har du snart været for god, alt er jo rigtignok saa velkommen. Jeg seer af dit Brev kære Anna at du har faaet Motoren, det er ogsaa det bedste kære Anna naar du bare kan overkomme al den Tummel det medfører. 18 fortsætter

Breve fra Knud Nielsen del 2 Du for rigtignok meget og gør kære Anna, du skaaner dig ikke, kan du nok faa mange Folk, som der skal til Motoren, det lader jo til at Vejret bliver godt, her er smugt Vejr hver dag det fryser stærkt her hver Nat. I dag faldt her den første Snee, det er ellers tidlig. Kvæget gaar her ude endnu. De gaar og brøler paa den frosne og rimede Jord. Jorden er ikke optøet før Middag, saa galdt er det vist ikke derhjemme endnu! Men nu maa du vel ogsaa snart binde ind kære Anna for vi har jo snart November. Jeg har i de sidste dage faaet Brev og Kort baade fra Søster Anne og Grete og fra Robert, det glæder mig meget, det er godt med dem alle. Jørgen har været hjemme nogle dage paa Orlov han passer jo endnu Russere ved Geide. Jes er i Eutin der bliver han vist i længere Tid. Hans er hjemme endnu med sin Daarlige Arm! Maaske han kan slippe helt. Der er nok der maa gøre den s..lige Krig med. Vi gør mange lange Turer nu, Fødderne kan ikke godt svare til det, men det skal jo gaa! Maa det snart være til ende at vi kunde komme hjem til vort daglige Arbejde og vore Kære det er et andet Liv end dette her. Med Sundheden gaar det nogenlunde. Jeg haaber da at I alle har det godt derhjemme det glæder mig mest af alt. Kan du nu skrive flittig min Kære Anna hvorledes alt staar til der hjemme og hvorledes du er kommen over tærskningen. Roerne har du vel faaet, og det gav vel ikke mange i Aar. Af Straa og Kerne giver det vel heller ikke meget? Her er de ved og køre Kartofler hjem i stor stil. Der er store strækninger her som er tilsat med Kartofler. En Masse Kvindfolk er ved optage og nu er det jo ogsaa ved Tiden da det fryser stærkt. Der har fortælles nu at di kal til Heidenover det første ville glæde mig naar det bare var sandt. Saa kunde jeg ogsaa maaske træffe sammen med Jørden! Men det er ikke sagt at det passer for der fortælles saa meget. Vi faar jo see hvad Tiden bringer. Nogle siger at vi snart faaer Fred det var endnu det allerbedste, der er jo ellers ikke paseret særlig nyt her og slutter hermed de kærligste og hjerteligste Hilsner til dig min Kære og de Kære smaa fra din Knud. Nu hjertelig Hilsen ogsaa til Robert og Dagmar og til alle Vennerne og Søskende. Mangler lille Niels P. ikke Far? Hved du ikke hvorledes det gaar med lille søster! Skriv nu snart min Kære Hustru og Lev Vel. En hjertelig Hilsen fra din Knud. 19 fortsætter

Breve fra Knud Nielsen del 2 Stade d. 7. November 1915 Mange Tak min Kære for den sidste Pakke og de sidste Breve som jeg alt rigtig har modtaget. Det glæder mig meget at du er saa flittig til og skrive da jeg jo alle tider har mine Kære og mit hjem i Tankerne. Jeg har smagt lidt paa de dejlige Sager fra dig Kære Anna. Pølse og Kage og Smør. Smøret kom særlig tilpads da jeg lige skulde til for en Forandring Skyld og spise tørt Brød alt bliver knappere her. I sidse Uge fik vi én Dag Kolrabisuppe, udkogte Kolrabi med lidt Bønner i og et stykke Kød til, én Dag Kartoffelsuppe, ligeledes udkogt Kartofler med lidt Bønner i og et stykke Kød. Du saa jo min Kære at Kosten er bedre hos dig, man kan jo leve ved det! Men det er ingen Kost for svage mennesker. Paa Onsdag meldte jeg mig syg, jeg var saa hos Lægen, jeg sagde ham saa at jeg havde Smerter i Maven. Han saa blot paa mig, det gav to Skefulde Amrikansk olie og saa skulde det være helbredt! Men det nytter ikke det mindste for Mavekatar, men saa gaar vi vidre, maaske det kan blive bedre! Mit største Ønske er blot at den skrækkelige Tid snart maa være forbi, at vi kunne komme hjem, saa kan man da leve lidt derefter. Jeg vil fortælle dig Kære Anna at jeg i gaar fik et Postkort med Tante Petra og lille Søster paa, jeg er meget glad for det, hvor lille Søster er voxet og bleven kraftig jeg kunde snart ikke kende hende lille Pige. Du har vel ogsaa kære Anna faaet Eet. Havde jeg nu bare faaet et Billede af dig min Kære med de smaa drenge saa kunne jeg da altid see mine kære for Øjnene. Tante Petra skriver at lille Søster er den bedste Skat man kan tænke sig, de har det alle godt, Chr. kom hjem til November, er nu fri. Havde jeg kunnet sige det samme. Du er ellers bleven tynd saa kære Anna naar du nu kun vejer 122 Pund, nu faar du det bedre nu Dagmar er kommet hjem, hun er jo kraftig og tager dygtig fat, saa kan I jo nok hjælpes ad at du kan komme lidt til Kræfter igen. Du har ogsaa haft en streng Tid kære Anna. Det er godt at du har faaet Tærsket og Roerne oppefaaet Kreaturerne paa Stald, saa er det da lidt lettere. Mange Tak kære Dagmar for dit Brev det glæder mig at du tænker paa mig, jeg fik ogsaa Brev fra Robert, hils ogsaa ham, han kommer vel hjem og ser til eder om Søndagen som tidligere. Hvad..gaar med Lunds kære Anne saa maa det vel passe, du maa jo hellere betale engang ved Lejlighed! Nu skal du jo ogsaa betale Skat, det bliver vel den 11, eller 12 i denne Maaned, maaske du husker det selv kære Anna. 20 fortsætter

Breve fra Knud Nielsen del 2 Jeg kan ikke forstaa hvorledes det kan gaa til at Jørgen ikke har faaet mit Kort. Jeg har skrevet 2 gange til ham, jeg vil da prøve det engang endnu. Vi flyttede ikke denne gang men det meste af 1 Kompanie rejste. Men der kan jo snart komme Ordre. Det kan ellers temmelig gaa med Tjenesten naar vi bare ikke havde de lange Marsturer, det tager haard paa Bennene. De gamle Landstormer bliver Tiden nok ogsaa lang, men de har ellers gode Dage, jeg vil nok bytte. Jeg synes ellers at der har trukket Robert lidt haardt af paa Lønnen, vi kommer vel til og erstatte ham Kosten, han har jo arbejdet hjemme for dem, jeg tænkte ellers ikke at Anne havde trukket ham saa meget af, da han tjener dem saa tro. Alle Hambyrgere og Bremere er paa Orlov der er kun bar Nordslesviger her tilbage, det er ogsaa bleven tilladt og tale Dansk nu imellem hverandre, det var ellers forbudt, da man vel nok saa at vi er solide Folk. Hvad Penge angaar kære Anna da mangler jeg ingen endnu, jeg skal nok skrive naar jeg skulde blive forlegen. I gaar Aftes Købte jeg en extra Kasket, den Kostede 2 Mark og 95?. Man er jo nød til og have en graa Kasket til gaae Fri. Det graa er kun til og gaa ud i om Søndagen ellers gaar vi hver Dag i det gamle blaa endnu. Jeg har ikke haft mit det Nye paa endnu, da jeg ikke bryder mig om og gaa og traske i Byen. Tak for hilsenen fra Nis han har rolige Dage derover i Amerika, det er godt at han har det godt naar han nu køber Jord, saa kommer han ikke hjem for det første, jeg skal ogsaa til og skrive et par Ord til Lunderskov og takke Tante Petra for det dejlige Billede. Jeg slutter nu for denne gang med de hjerteligste og kærligste Hilsner til dig min kære til de kære smaa til Dagmar og Robert og alle Vennerne og Søsken. Skriv nu snart igen kære Anna, du ved jo nok at vi er alle samled naar Posten bliver fodelt og saa lytter enhver jo efter naar Navnet bliver nnævnt. Du er jo flittig kære Anna, men det bliver ikke for meget. Endnu en hjertelig hilsen fra din Knud. Lev Vel. Endnu en hjertelig Tak for Pakken med dens gode indhold. 21

Vonsbæk Børnehus afholder Generalforsamling torsdag d. 1. oktober 2015 kl. 19.30 I Vonsbæk Børnehus, Vonsbækvej 84 Så kom og få en hyggelig aften i Børnehuset sammen med de andre forældre og øvrige interesserede. Vi beretter om tiden der er gået siden sidste generalforsamling og fremlægger årsregnskabet for 2014. Der skal vælges nye repræsentanter til bestyrelsen, både fra forældregruppen men også gerne en ekstern person med lokal interesse, så mød op og se om det er noget for dig. Vi serverer kaffe og lidt godt til ganen. Tilmelding skal ske til personalet senest d. 24. september 2015. Vel mødt Bestyrelsen i Vonsbæk Børnehus 22

Vængernes beboerlaug Vængernes beboerlaug Fremover finder I relevante og opdaterede oplysninger på vores hjemmeside: www.nederbyvaenget.dk Velkommen til Nederbyvænget Her er relevante oplysninger om bestyrelsen, mail adresser mm. Arrangementer i foreningen Generalforsamlingen og referat heraf Vængenyt Husk at tilmelde dig til vores e-mail kommunikation enten via vores hjemmeside, eller direkte til: sekretaer@nederbyvaenget.dk Nordenfjords Borgerforening Da vi desværre ikke har fået noget indlæg fra Nordenfjords Borgerforening inden deadline, vil vi fra Redaktionen opfordre til at gå ind på hjemmesiden: www.nordenfjord.dk 23

Skolen ved Stadion Nyt fra Skolen ved Stadion ved afdelingsleder Bente Kjærulf Pedersen og skoleleder Tine Charlotte Poulsen Et skoleår er godt afsluttet og et nyt begynder om få dage. Skoleåret 14-15 har været et skoleår, hvor der har været meget nyt at forholde sig til for eleverne, for personalet og for ledelsen bl.a fordi den nye skolereform trådte i kraft 1. august 2014. Eleverne har alle fået en længere skoledag med bl.a. mere bevægelse i løbet af skoledagen, engelsk på alle klassetrin og tysk fra 5. kl. Det er især for de små meget lange skoledage, men alle har skullet vænne sig til de lange dage. Personalet har fået en anderledes arbejdsdag, idet al deres arbejdstid nu ligger på skolen, og de har skullet undervise i flere timer, hvilket har betydet mindre tid til forberedelse. Kr. Himmelfartsdag var der traditionen tro konfirmation i Vonsbæk Kirke for eleverne i Vonsbækafdelingen. Det var en rigtig dejlig oplevelse: Konfirmanderne var 9 drenge, og det var 9 flotte og velforberedte unge. De klarede det hele perfekt, og vi oplevede et rigtig godt samspil mellem Inge, præsten, og de unge mennesker. På skolen har vi to elevråd: et elevråd i Vonsbæk og et elevråd på Louisevej/Christiansfeldvej. De to elevrådsformænd, Mikkel og Torvald deltog i juni måned for første gang i et skolebestyrelsesmøde. De to formænd fortalte om elevrådenes arbejde i årets løb, og så deltog de i dagsordenspunkterne om byggeri og økonomi. Deres indlæg og aktive medvirken gjorde vældig indtryk på den øvrige skolebestyrelse. Skolen deltager hvert år i maj måned i en fælles idrætsdag for specialskoler i Sønderborg, Åbenrå, Tønder og Haderslev. Stort set alle elever deltager, og det er altid en god oplevelse for både børn og voksne. 24 fortsætter

Skolen ved Stadion I år var der det helt særlige ved idrætsdagen, at prinsesse Marie deltog i 2 timer, hun var meget engageret i eleverne og aktiviteterne. Hendes tilstedeværelse gjorde stort indtryk på mange af vores elever, og nedenstående er et uddrag fra vores skoleblad, hvor en elev skriver følgende: Idrætsdagen var en god dag, der var aktiviteter for hver en smag. Jeg fik et billede med prinsessen, hun er bare en lækker sag. Vi vandt i fodbold og havde det rigtig sjovt Gennem de sidste par år har bygningerne på Louisevej været en stor udfordring pga. utidssvarende forhold, og sidst men ikke mindst blev miljøgiften PCB fundet i bygningerne i et sådant omfang, at det blev nødvendigt at flytte ud af bygningerne januar 2014. I løbet af skoleåret 14-15 er her sket rigtig meget: alle de gamle pavilloner blev revet ned i december måned, og d.1.juni markerede alle børn og voksne det første spadestik i forbindelse med opstarten på det nye byggeri på Louisevej. Udvalgsformand Signe Knappe fra Børn og Familier holdt tale, og hun og Lukas fra G1a tog sammen det første spadestik. Til stede var også diverse håndværkere og embedsmænd fra Kommunen. Vi synes, at det var en meget glædelig begivenhed, fordi den var virkelig startskuddet til, at nu får vi også på Louisevej en ny og tidssvarende skolebygning til eleverne i G-afdelingen. Den nye skolebygning skal være klar til indflytning i uge 8. dvs. at trin 1 og 2 fra G-afdelingen bliver i Marstup frem til vinterferien 2016. Udover at vi får en ny skolebygning, vil der også blive anlagt en ny og meget spændende legeplads/have, som vil være for alle elever i A- og G-afdelingen. Skellet mellem vores A-afdelingshus på Christiansfeldvej og G-afdelingen på Louisevej vil også blive fjernet, så vi kommer til at være til på den samme grund/legeplads. Det bliver rigtig dejligt. Eleverne i Vonsbæk og Stevelt har deres egne legepladser og haver, som er velfungerende og smukt beliggende. Alligevel vil vi håbe, at den nye legeplads på Louisevej vil være så indbydende, at vi vil få besøg af elever fra både Vonsbæk og Stevelt en gang i mellem. 25

Telefonlisten Aastrup & Vonsbæk kirker: Sognepræst Inge Lindhardt Mikkelsen 74534113 / 29912618 Organist/korleder Agnete Skouboe Tholle. 29901405 Graver Mikael Andersen, Aastrup.. 21466834 / 23468103 Graver Kirsten Gellert, Vonsbæk 21467771 Kirkesanger Aastrup kirke Anders Trans 40292290 Kirkesanger Vonsbæk kirke Teresa Trans Hansen.. 23488631 Aastrup & Vonsbæk Menighedsråd: Formand for Aastrup menighedsråd Helge C. Jacobsen 74521081 Formand for Vonsbæk menighedsråd Hans Peter Aarøe Petersen. 74579316 Vonsbæk børnehus: Leder Kristine Michaelsen.. 28227766 Formand Heidi Petersen.. 40289072 Nordenfjords Borgerforening for Vonsbæk Aastrup & Omegn: Formand Frank Bahnsen.. 40750244 Kasserer Marianne Ellegaard.. 28100336 Udlejning Britta. 70273232 Vonsbæk Vandværk: Formand Poul Petersen, Præsteskoven 54... 75563325 / 21563596 Kasserer Ove Jensen, Vonsbæk 74579291 Lokalhistorisk Forening for Vonsbæk Sogn: Formand Holger Eskildsen, Bæk.. 74579110 Arkivleder Irene Sørensen, Bæk 24217020 / 74579265 Vængernes Beboerlaug: Oldermand Kim Sand, Nederbyvænget 292 25222836 Sekretær Steen Færch, Nederbyvænget 316.. 74527554 26

Aastrup & Vonsbæk Sogneblad Udgives af Aastrup og Vonsbæk menighedsråd Bladet udkommer fire gange årligt og omdeles til alle husstande i området. Indlæg til næste nummer af bladet bedes afleveret til Redaktionen senest den 06. nov. 2015 Næste nummer af bladet udkommer den 05. dec. 2015 Hvis bladet udebliver, så ring til redaktion. Redaktion: Inge Lindhardt Mikkelsen 74534113 ilm@km.dk Brian Tolbøll Schmidt 41442599 tolboell@live.dk Ansvarshavende: Inge Lindhardt Mikkelsen 74534113 ilm@km.dk Tryk: Haderslev Stiftsbogtrykkeri Storegade 54 6100 Haderslev 74522522 Bidrag: Hvis nogen gerne vil give et bidrag for at få bladet, kan der indsættes et beløb på konto: reg. 2450 konto nr. 0450253634 Aastrupsogn 27 Vonsbæksogn

Gudstjenester September Aastrup Vonsbæk 06. 14. s.e. trin 10.30 Se Aastrup 13. 15. s.e. trin Se Vonsbæk 10.30 20. 16. s.e. trin 10.30 Høst Se Aastrup Kirkekoret medvirker 27. 17. s.e. trin Se Vonsbæk 10.30 Familie-høst fløjte medvirker Oktober Aastrup Vonsbæk 04. 18. s.e. trin 09.00 (Susanne Madsen) Se Aastrup 11. 19. s.e. trin Se Vonsbæk 10.30 18. 20. s.e. trin 09.00 (Susanne Madsen) Se Aastrup 25. 21. s.e. trin 10.30 (Karsten Nissen) Se Aastrup Kirkekoret medvirker November Aastrup Vonsbæk 01. Alle helgens dag 16.00 Fløjte medvirker 19.00 Fløjte medvirker 08. 23. s.e. trin 09.00 (Susanne Madsen) Se Aastrup 15. 24. s.e. trin Se Vonsbæk 10.30 22. S. s. i kirkeåret 10.30 Familie Se Aastrup 29. 1. søndag i advent 10.30 16.00 Syng julen ind kor, orgel og cello Kirkebil: Christiansfeld Taxi, tlf. 7456 1513 Hvor intet andet er anført, forestår Inge Lindhardt Mikkelsen gudstjenesten 28