2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Transkript

1 2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2, Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu fristelse, men han var jo alene i ørkenen og så kan skeptikeren tilføje: - hvis man da ellers kan tro på en beretning om noget, der ikke har været nogen vidner til. I dag hører vi om brylluppet i Kana, hvor Jesus gjorde begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed ved at forvandle rigelige mængder af vand til vin, så gæsterne fik mere end nok at drikke hvis man da ellers kan tro på fulde folk. Samtiden havde deres problemer med, om de kunne fæste lid til en mand, der var født uden for ægteskabet og en mand, der var at finde i et selskab, som man anstændigvis ikke kunne færdes i, en fråser og vinpimper, som hans modstandere kaldte ham. Men det var ikke kun samtiden, der havde sine problemer med Jesu noget lemfældige omgang med vin. Også nutiden har haft sine problemer med, at Jesus havde dette noget afslappet forhold til spiritus.. Jesus og vin hang ganske enkelt sammen. Der var visse folk i Valby, der fik kolde fødder, da Jesus-kirken skulle indvies, for det var brygger Jacobsen, der havde skænket den. Og man kunne da ikke gå ind i en kirke, der var bygget for penge, der var kommet ind ved salg af øl. Brygger Jacobsen skrev så en erklæring om, at pengene udelukkende var kommet ind ved salg af mineralvand og så var alt godt. Der var da også dem, der blev forarget på Storm P, når han siger: Det er en misforståelse, at man ikke kan more sig uden

2 2 spiritus og han så tilføjer: Men, det er da heldigvis en misforståelse, der sjældent opstår. Når Jesus i dagens evangelium laver så meget vand om til vin, så er det ikke fordi Jesus vil opfordre til, at man sanseløst skal beruse sig i vin og andet spiritus. For alle ved jo, at forkert brug af alkohol er skadelig, ligesom andre former for rusmidler er det. Der er desværre i dag alt for mange unge, der beruser sig i spiritus og andre skadelige stoffer. Sådan fortæller en ung pige på 26 år: Jeg kan snart ikke mere. Jeg har været på alle de stoffer, der findes. Det begyndte med almindelige smøger, da jeg var 10. Så kom sprutten.. Jeg har sniffet, røget pot og græs, snuppet alle de steso er, jeg har kunnet få fat i. Når der har været amfetamin oh kokain, så har jeg været med og selvfølgelig heroin. Jeg blander hele pærevællingen, hvis jeg kan og gid jeg var død. Jeg er et menneskevrag, der ikke ønsker nogle råd, for det er for sent. Der er ingen, der vil savne mig, når jeg er dør og jeg er ved at spare op til døden. Jeg ligger alle de piller, jeg kan, til side og så tager jeg dem, hvis jeg når at spare tilstrækkelig mange sammen. Advar de unge, så godt du overhovedet kan mod de farlige stoffer. Lad være med at dulme jeres usikkerhed og generthed i de stoffer. I vokser fra genertheden det går af sig selv. Men I kommer aldrig fri af et stofmisbrug. Det er helvede. Resten af livet. Gid mit snart er slut. Det er uhyggeligt at høre en sådan historie fra så ungt et menneske. Uhyggeligt bl.a. fordi, det er så svært at forstå, hvorfor hun har valgt at gøre, som hun gør. Men der er desværre mange andre unge, der går i hendes fodspor. De beruser sig i stoffer eller sprut i stedet for at beruse sig i livet. Hvorfor? Det er der mange

3 3 svar og forklaringer på. Men måske hænger det sammen med generthed, at der er mange unge, der føler sig utilstrækkelige og synes de har svært ved at leve op til de krav, der bliver stillet. Det kan også skyldes lavt selvværd. Mange unge synes ikke om sig selv og har svært ved at acceptere sig selv, som dem de er. Men så er der da heldigvis weekendens fest, hvor man kan flygte fra den triste hverdag ind i festens rus, hvor alt bliver godt. Al usikkerhed og mindreværd og alle komplekser forsvinder som dug for solen. Men vi voksne er så men ikke spor bedre. Vi flygter ganske vis ikke ind i weekendens fest, men vi har det med at flygte hen til weekenden. Hvor tit siger vi ikke, at vi glæder os til weekenden og søndag aften tænker vi: nu skal vi allerede på arbejde igen, hvor går sådan en weekend hurtig. Tænker og handler vi sådan, så er det en flugt fra hverdagen, så vi kan slippe for at se den kedsommelige hverdag med dens besværligheder i øjnene. Ubevidst har vi det med at flygte fra det nuværende. Enten flygter vi tilbage til noget, der var: de gode gamle dage eller frem til noget, som vi håber på kunne ske, så livet kan blive helt vidunderligt. Men se øjeblikket, det nuværende, lige i øjnene og glæde sig over dagen i dag kan ofte være svært for os. Det nuværende opleves sjældent som rigtigt levende, for vi har det med at hæfte os ved alt det, vi mangler eller som kunne være anderledes. Hvor ofte siger vi ikke Hvis Hvis det var sådan og sådan; hvis det nu skete; hvis nu de andre gjorde som jeg sagde så ville alt være helt vidunderligt. Sådan tænker vi vel ofte i stedet for at have øje for det vi har i dag og glæde os over det.

4 4 Det er måske det mest ulykkelige ved et menneske og ikke mindst et menneske i den moderne civilisation, at det er som om det aldrig er helt nærværende, som om det ikke har oplevet og ikke ved, hvad nærvær er og glæde sig over det man har. Der var nogle mennesker, der fik et barn, som var vanskabt. Lægen fortalte dem ved barnets fødsel, at det ville være stærkt handicappet og dø, når det blev omkring 16 år. Det gik som lægen havde sagt. De fik lov at beholde barnet i 16 år. Bagefter fortalte de, at han havde givet dem så megen glæde og så meget at være taknemlig for, at de ikke kunne udtrykke det. Når de havde været på tur sammen, så sagde han, når de havde slået deres telt op og var trætte og lå under denne grønne teltdug: Nu skal vi rigtig grine. Han ville så gerne høre deres latter. Høre at nu havde de det godt alle sammen hos hinanden. Og sådan kunne de fortælle små træk der var varme og bevægende. Hvad vil jeg sige med det? Jeg vil sige, at vi som sagt - er tilbøjelige til at ønske os væk fra verden, når den rummer død og lidelse og noget der ikke er efter vores hoved og det er der så meget, der ikke er, det meste velsagtens. Men her havde et forældrepar erfaret, hvad det vil sige at vand blev til vin, sorgen over deres barn alligevel blev en glæde, fordi de ikke flygtede fra deres situation, men så den i øjnene. Midt i alt det et menneske gerne ville være fri for og flygte fra, oplevede de, hvad Gud havde givet dem og glædede sig over det. I julen hørte vi om, at Jesus kom for at dele det liv med os, som vi lever med alt hvad det rummer, for at fortælle os, at vi ikke skal skabe os et andet liv end det vi har, for det er dette liv, han

5 5 vil dele med os ikke et andet.. Han er den, der er bedrøvet med de bedrøvede og han er den, der er glad med de glade de,, der gælder sig, som man gjorde hin dag i Kana over ungdom og lykke, hjem og venner, mad og drikke: kort sagt glæde sig i nuet og glædede sig over at være menneske og leve et ganske alminde ligt liv med dets sorger og glæder, med de store stunder i livet, men også med de til tider trivielle hverdage. For således elskede Gud verden. Hvilken verden? Denne verden, ikke en højere forbedret verden, men denne verden, som i dag er din. Denne verden, hvor du i dag kan deltage i glæden og måske i morgen i sorgen. Der findes en russisk ikon, der på én gang viser brylluppet i Kana og nadveren. Alle er ved bordet samlet om Jesus og hans glæde. Og det ikon er lavet sådan, at den der ser på billedet inddrages i det og er med ved bordet. Sådan er Guds indbydelse til dig i dag. Du er med ved det bord, hvor hverdagens vand bliver til vin. Du er med ved festen, midt i dit livs fest, du er en af gæsterne. Hver eneste morgen står Jesus ved din dør og laver vand til vin, inviterer dig ud til livets fest. Derfor: glæd dig og lev livet fuldt ud, berus dig i livet og være til stede i det, ikke være for fin til det eller trække dig tilbage fra eller flygte fra det, men lev det nu i dag i glæde over, at der er noget der hedder i dag. Amen. 751-dåb-508/