09.09.2014 ENERGIHANDLINGSPLAN SUNDBY-HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 - ENGPARKEN

09.09.2014 ENERGIHANDLINGSPLAN SUNDBY-HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 - ENGPARKEN

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 1.1 Bygningsbeskrivelse... 3 2 KORTLÆGNING AF FORBRUG... 4 2.1 Fordeling af energiforbrug... 4 3 PROJEKTMATERIALE... 5 4 BESIGTIGELSE... 5 4.1 Termografi... 5 5 ENERGIFORBEDRINGER... 5 5.1 Grundlag for beregning af besparelser... 6 5.2 Generelle forudsætninger... 6 5.3 Sammenfatning af forbrug og energiforbedringer... 7 6 FORSLAG TIL ENERGIFORBEDRINGER... 8 6.1 Tagkonstruktion... 8 6.2 Murværk... 8 6.3 Træbjælkelag... 8 6.4 Altaner... 9 6.5 Vinduer og døre... 9 6.6 Brugsvandsinstallation... 9 6.7 Varmeinstallation... 11 6.8 Ventilation... 13 6.9 El-installationer... 15 BILAG: Tabel 2 - Overblik over energitiltag og forventet besparelse side 2 af 16

1 INDLEDNING Dette er en handlingsplan for Sundby-Hvorup Boligselskab, afd. 7; Engparken. Afdelingen er en etageboligbebyggelse med i alt 577 lejligheder samt 1 stk. erhverv fordelt på i alt 43.175 m 2 opvarmet boligareal (+108 m 2 erhverv), iht. BBR. Bebyggelsen er fordelt på ni bygninger beliggende på følgende adresser i Nr. Uttrup ved Nørresundby; Uttrupvej 1-19 og 2-18, Abildgårdsvej 21-57 og 42-64, Gl. Kongevej 73-77 samt Hjørringvej 37A+B-39A+B. Energihandlingsplanen omfatter en helhedsorienteret vurdering af eksisterende bygningsdele og tekniske anlæg i bebyggelsen, herunder tilstand og forventet levetid. Såfremt der er potentiale for energiforbedringer, er der anført forslag til mulige tiltag samt estimerede besparelser. For at skabe overblik over effekten af de anførte energitiltag, er der udført vurdering af tiltagene ud fra bl.a. rentabiliteten. I handlingsplanen vil der samtidig være fokus på de positive sideeffekter ved energitiltagene, og hvorledes krav om forbedringer af bl.a. indeklima kan tilgodeses i kombination med tiltagene. Energihandlingsplanen er udarbejdet af Kærsgaard & Andersen A/S arkitekter og ingeniører, Kastetvej 21a, 9000 Aalborg i perioden maj til september 2014. 1.1 Bygningsbeskrivelse Afdelingens bygninger på Hjørringvej er opført i 1943-1945. Øvrige bygninger er opført i perioden 1954-1967. I 2004-2005 er der etableret 22 nye tagboliger på Gl. Kongevej 75-77, Uttrupvej 2-6 og 50-64 samt Uttrupvej 8-18 og 57. Eksisterende pulterum er bibeholdt i tagetagen på Uttrupvej 1-7 og 51-55. Bebyggelsen består af klassiske, velholdte røde boligblokke på 3-5 etager. Lejlighederne på Hjørringvej er væsentligt renoveret/ombygget i 1993 med nyt køkken og badeværelse samt nye installationer. Øvrige bygninger er renoveret i 2004 med nye badeværelser og brugsvandsinstallationer. Køkken er løbende udskiftet i de fleste lejligheder. Alle opgange er forsynet med dørtelefoner. Der er tale om velindrettede, gedigne familieboliger til en fornuftig husleje. Naboskabet er godt og der er flere sociale aktiviteter i afdelingen. Afdelingen har desuden et moderne fællesvaskeri og fælleshus opført i 2008 samt servicebygning opført i 2011. I det følgende materiale anvendes betegnelserne i figur 1 for fastlæggelse af den aktuelle placering i bebyggelsen. Figur 1 - Oversigt over bygninger i Sundby-Hvorup Boligselskab, afd. 7. side 3 af 16

2 KORTLÆGNING AF FORBRUG Nedenfor er redegjort for afdelingens samlede forbrug af hhv. vand, varme og el (fællesforbrug) for perioden 2011-2012. Forbruget er anført pr. m 2 opvarmet boligareal iht. BBR og sammenlignet med repræsentative nøgletal for den aktuelle bygningskategori; etageboligbebyggelse. Årst. Varme [MWh] Samlet forbrug El [MWh] Vand [m 3 ] Areal [m 2 ] Varme [kwh/m 2 ] Forbrug pr. m 2 Nøgletal 1 El [kwh/m 2 ] Vand [m 3 /m 2 ] Varme [kwh/m 2 ] El [kwh/m 2 ] Vand [m 3 /m 2 ] 2012 5.823 144 45.557 43.175 136,8 3,9 1,0 2011 5.678 162 45.520 43.175 134,0 4,2 1,1 131,5 5,1 0,8 Tabel 1 - Forbrug af varme, vand og el for perioden 2011-2012. Under fællesforbrug indgår el-forbrug til cirkulationspumper, central ventilation, fælles belysning m.m. Vandforbrug er samlet forbrug for både koldt og varmt brugsvand. Varmeforbrug omfatter varme til rumopvarmning og varmt brugsvand. Forbrug til rumopvarmning er klimakorrigeret ift. normalåret. De anførte forbrug af el, vand og fjernvarme, herunder andel af fjernvarme til produktion af varmt brugsvand samt klimakorrigeret forbrug til rumopvarmning, er oplyst af Sundby-Hvorup Boligselskab. Areal er angivet som det opvarmede boligareal iht. BBR. Nøgletallene er baseret på et repræsentativt gennemsnit af forbruget for etageboligbebyggelser i Danmark. I det gennemsnitlige varmeforbrug er der specifikt taget udgangspunkt i etageboliger opført i perioden 1951-1972. 2.1 Fordeling af energiforbrug I kategorien energiforbrug indgår forbrug til el og varme. Med afsæt i det oplyste forbrug for 2012, er fordelingen af hhv. varme til rumopvarmning og varmt vand samt el (fællesforbrug) illustreret i figur 2. Det samlede energiforbrug for 2012 er opgjort til 5966 MWh (klimakorrigeret) svarende til ca. 140 kwh/m 2 opvarmet etageareal. Til sammenligning er nuværende minimum krav til det samlede energiforbrug ved nybyggeri af boliger på 52,5 kwh/m 2 opvarmet etageareal. 2 Den viste fordeling af energiforbruget er med til at indikere hvor det kunne være fordelagtigt at sætte inde med evt. energiforbedringer, der kan begrænse forbruget. Fordeling af energiforbrug: 24% El (fællesforbrug) (33%%) Varmt brugsvand (24 %) Rumopvarmning (73 %) 73% Figur 2 - Fordeling af energiforbrug for 2012. 1 Nøgletal iht. SBi 2010:56, tabel 10 samt Energihåndbogen, udgivet af Foreningen For Energi & Miljø (okt. 2002) - afs. 8a, tabel 4 og 5 (median). 2 Bygningsreglement 2010 (BR10), afs. 7.2.2, stk. 1. side 4 af 16

3 PROJEKTMATERIALE Der er udlånt bygningstegninger af Sundby-Hvorup Boligselskab med plan, snit og facade for vurdering af bebyggelsens konstruktioner. Tegningerne er kontrolleret ved besigtigelser på stedet. Derudover har inspektører og varmemester bistået med oplysninger om tiltag, driftsoplysninger og aktuelle forbrug. Disse oplysninger har, sammen med besigtigelsen af bebyggelsen, dannet grundlag for energihandlingsplanen. 4 BESIGTIGELSE Der er udført besigtigelse af boligafdelingens bygninger, installationer og lejligheder på de ovenfor anførte adresser. Gennemgangen er udført i samarbejde med Sundby-Hvorup Boligselskab og er foretaget visuelt og stikprøvevis for en repræsentativ vurdering af bebyggelsens opbygning og aktuelle tilstand. Ved bl.a. utilgængelige konstruktioner er opbygning vurderet på baggrund af bl.a. termografisk undersøgelse, tidstypiske byggeskikke samt krav til isoleringsniveau. Hovedkonstruktionerne består af følgende: Fundamenter og kældergulve i beton. Facader i massivt murværk / murværk med stenbinder (u-isoleret). Vinduer i træ, døre i aluminium. Tag af hanebåndspær med belægning i betontagsten. De tekniske anlæg omfatter: Brugsvandsinstallation (med nye vandrør i kælder og stigestrenge). Anlæg for varmtvandsproduktet (delvist renoveret). Fjernvarmeanlæg, direkte og indirekte anlæg (delvist renoveret). Varmefordelingsanlæg, to-strengs anlæg. Ventilation, udsugningsanlæg (naturlig ventilation i hovedparten af lejlighederne). El-installation De enkelte bygningsdele og tekniske anlæg er nærmere beskrevet i afsnit 6 med bl.a. en vurdering af den aktuelle tilstand og forventet rest-levetid. 4.1 Termografi Der er foretaget termografi af bygningerne der viser mange kuldebroer / massivt murværk. Der ses jævne ensartet facader uden store udsving. Der er tydelige skel hvor der er tilstødende elementer (dæk / skillevægge / overligger mv) Disse forskelle er forårsaget af en større masse / kuldebro der giver et større varmetab. Enkelte steder er der flader med mindre varmetab der indikere, at der er opsat indvendig isolering. Det er det samme billede der gør sig gældende for samtlige bygninger. Jf. ovenstående og tilgængeligt tegningsmateriale anses det for sandsynlig af murværk er opført i massiv mur, uden hulrum / hulmur med stenbinder. 5 ENERGIFORBEDRINGER I afsnit 6 er anført forslag til energiforbedringer. Fordelt på de enkelte bygningsdele og tekniske anlæg er der fremsat forslag til mulige energitiltag, der kan være relevante for boligafdelingen at investere i. Hvert energitiltag er anført med investeringsomkostninger, anslået huslejestigning pr. m 2 samt forventet besparelse. Der er tale om årlige besparelser i kr. til forbrug af vand, varme og/eller el (fællesforbrug) samt årlige besparelser i CO 2 -udledningen fra den pågældende energikilde. Besparelserne er estimeret på baggrund af de nævnte forudsætninger i afs. 5.1 og 5.2, og vil være påvirkelig af f.eks. fremtidige vejrforhold samt brugeradfærden hos beboerne i lejlighederne. Såfremt energitiltaget medfører at forbruget øges, vil forøgelsen være anført med et minus. Dette vil primært være tilfældet ved tiltag i forbindelse med etablering af yderligere ventilationsanlæg, idet bebyggelsen i dag kun er delvist mekanisk ventileret. side 5 af 16

Alle energitiltag er opsummeret i tabel 2 sidst i energihandlingsplanen. Tiltagene er listet efter faldende rentabilitet, dvs. hvorledes energibesparelsen kan tilbagebetale investeringen for det enkelte tiltag indenfor bygningsdelens eller anlæggets forventede levetid. Overblikket kan anvendes til at prioritere og vurdere hvilke tiltag der skal gennemføres og i hvilken rækkefælge det skal udføres. Det enkelte energitiltag er således rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales indenfor den anslåede levetid, som angivet i tabel 2. Afhængig af rentabiliteten vil der være energitiltag der er mere fordelagtige at gennemfører end andre. Tiltag der ikke umiddelbart er rentable bør overvejes ved større ombygninger og/eller renoveringer eller hvis den enkelte bygningsdel eller installation alligevel står for udskiftning, for derved at opnå den estimerede årlige besparelse. Ydermere vil der være tiltag, der ikke er rentable, men hvor den positive sideeffekt vil være det afgørende for om energitiltaget skal gennemføres. Dette kunne f.eks. være gældende i relation til kravene om en forbedring af indeklimaet. 5.1 Grundlag for beregning af besparelser Ved beregning af energibesparelser er nedenstående energipriser 3 anvendt: Varme: 11,75 kr. ekskl. moms pr. m 3 fjernvarme (ekskl. fast årlig afgift) svarende til 0,29 kr. ekskl. moms pr. kwh (ved en afkøling på 35 C). Vand: 33,18 kr. ekskl. moms pr. m 3. El: 1,68 kr. ekskl. moms pr. kwh. Ved beregning af CO 2 -besparelser er nedenstående emissionstal 4 anvendt: Varme: El: 3,953 kg pr. m 3 fjernvarme svarende til 0,10 kg CO 2 pr. kwh. 0,471 kg CO 2 pr. kwh. De estimerede investeringsomkostninger for de anførte energitiltag er vejledende. For nogle af tiltagene vil omkostningerne afhænge af omfanget ved den evt. konkrete renovering. Alle priser er angivet ekskl. moms. 5.2 Generelle forudsætninger Nedenstående forudsætninger er benyttet ved beregning af besparelser: Boligerne forudsættes i brug hele hel tiden - svarende til 8760 timer pr. år. Opvarmningssæsonen forudsættes fra september til og med maj - svarende til 6.552 timer pr. år. Udebelysningen forudsættes i drift 11,2 timer pr. dag - svarende til 4.088 timer pr. år. Den gennemsnitlige udetemperatur, som forudsætning for vurdering af varmebehovet i opvarmningssæsonen, er beregnet med afsæt i graddagstallet for normalåret på 2.906 graddage. 5 Det giver en gennemsnitlig udetemperatur i opvarmningssæsonen på 6,4 C. Gennemsnitlig temperatur i opvarmet boligareal forudsættes til 20 C. Gennemsnitlig temperatur i uopvarmet kælder forudsættes til 5 C. Der er fastlagt et grundluftskifte i boligarealet på minimum 0,5 gange pr. time i hele brugstiden - svarende til 0,3 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal. 6 Der er fastlagt en forceret luftmængde pr. lejlighed på minimum 35 l/s. 7 Grundluftskiftet regnes forceret i 2 timer pr. døgn. 3 Oplyst af forsyningsselskaberne (1. juli 2014). 4 Jf. nøgletal for 2012 fra Energistyrelsen samt Miljødeklaration 2012 fra Aalborg Forsyning, Varme. 5 Jf. pressemeddelelse fra Teknologisk Institut (juni 2014). 6 Iht. Bygningsreglementet 2010 (BR10), afs. 6.3.1.2, stk. 1. 7 Iht. Bygningsreglementet 2010 (BR10), afs. 6.3.1.2, stk. 5. side 6 af 16

5.3 Sammenfatning af forbrug og energiforbedringer Der er indhentet oplysninger om forbruget af varme, vand og el for perioden 2011-2012. Energiforbruget afviger ikke nævneværdigt sammenlignet med de repræsentative nøgletal for lignende etageboligbebyggelser. Varmeforbruget til rumopvarmning udgør over 70 % af det samlede energiforbrug, og det er således hovedsagligt her der bør iværksættes energireducerende tiltag. Af energiforbedringer kan bl.a. nævnes øget isolering af varmefordelingsanlæg, øget isolering af klimaskærm samt etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding. Alle nævnte tiltag vil reducere varmebehovet og dermed forbruget af fjernvarme. Varmeforbruget til varmt brugsvand udgør ca. 20 % af det samlede energiforbrug. En nedbringelse vil her kræve, at varmetab fra varmeproducerende enheder mindskes eller, at der sker en reducering i forbruget af varmt brugsvand. Alle nævnte forslag er behandlet i energihandlingsplanen. Energihandlingsplan indeholder en række forslag til mulige energiforbedringer, som alle kan medvirke til en reducering af energiforbruget og en besparelse på udgifterne til varme, vand og el. De anførte energitiltag kan overordnet inddeles i to kategorier med baggrund i en vurdering af rentabiliteten; rentable tiltag og ikke-rentable tiltag. Fælles for begge kategorier er, at der er estimeret en årlig besparelse på baggrund af den anslåede investering for gennemførelse af tiltaget. Rentable energitiltag Rentable energitiltag, der kan gennemføres med en tilbagebetaling indenfor den anslåede levetid: Udskiftning af cirkulationspumper i varmeanlæggene (bygning 1-7). Udskiftning af belysning på fælles sti- og vejarealer (bygning 1-7). Øget rørisolering på varmerør i kælder (bygning 1-9). Udskiftning af cirkulationspumper i anlæg for varmt brugsvand (bygning 1-9). Udskiftning til vandbesparende armaturer ved køkkenvask og håndvask (bygning 1-9). Ved gennemførelse af alle ovenstående energitiltag, kan der opnås en samlet årlig besparelse på omkring 350.000 kr. Den samlede investering er estimeret til ca. 3.700.000 kr. Se i øvrigt tabel 2 sidst i energihandlingsplanen for overblik over investering og besparelser. Den beregnede besparelse kan variere og vil bl.a. være afhængig af brugeradfærd og vejrforhold. Ikke-rentable energitiltag Ikke-rentable energitiltag, der bør overvejes i forbindelse med udskiftning eller ved større ombygning eller renovering af anlæg eller konstruktioner: Etablering af fremløbsstyring på varmeanlæg (bygning 8 og 9). Udskiftning af vinduer og altandøre (bygning 1-7). Facaderenovering udskiftning af klimaskærm og øget isolering (bygning 1-7). Udskiftning af varmtvandsbeholdere til gennemstrømningsvandvarmere (bygning 4-7). Isolering af sigestrenge (bygning 1-7). Udskiftning af radiatorventiler - ifm. reducering af bygningens varmebehov (bygning 1-9). Se tabel 2 sidst i energihandlingsplanen for overblik over investering og besparelser ved ovennævnte energitiltag. Tiltag, hvor den positive sideeffekt vil være afgørende for om energitiltaget skal gennemføres: Etablering af central mekanisk udsugning i alle lejligheder samt manuelle udeluftventiler for naturlig udelufttilførsel i alle lejligheder (eksisterende udsugningsanlæg udskiftes). Etablering af decentrale ventilationsanlæg for balanceret ventilation i alle lejligheder. Etablering af centrale ventilationsanlæg for balanceret ventilation i alle lejligheder. For ovenstående energitiltag er det kravene om en forbedring af indeklimaet der er afgørende for at minimum et af tiltagene bør gennemføres. Det anbefales at gennemføre energitiltaget med central udsugning og manuelle udeluftventiler, idet gennemførelsen af dette tiltag vil kunne gennemføres uden større ombygninger af eksisterende forhold. side 7 af 16

6 FORSLAG TIL ENERGIFORBEDRINGER 6.1 Tagkonstruktion Tagene er udført med hanebåndskonstruktion og en taghældning på 45. Tagbelægningen er B&C cementtagsten (koralrøde) med Dan-flock fugesystem. Tagkonstruktionen har et mindre udhæng ved facader og afvalmet gavle. Skråvægge er isoleret med ca. 125 mm mineraluld. Nogle steder er der renoveret med 200 mm i skunk og skråvægge (Uttrupvej 8-18 og Abildgårdsvej 57, Gl. Kongevej 75-77). På lofter er der 250 / 300 mm mineraluld. Energitiltag - Øget isolering i skråvægge: Skråvægge hvor der ikke er renoveret tagetage kan renoveres og der kan efterisoleres indvendigt. Eksisterende beklædning nedbrydes, der påfores indvendig, isolering, ny dampspærre og ny beklædning. Der er ikke udført en økonomisk vurdering af energitiltaget, da tiltaget ikke anses som realistisk. Konsekvenserne er meget store, idet tiltaget vil omfatte en total ombygning af de mindre taglejligheder, hvor det bl.a. vil være nødvendigt at reducere volumen af lejlighederne. 6.2 Murværk Murværk er 35 cm murværk som i stueetage er massiv. På de øvrige etager er der dels massiv murværk ved etageadskillelser og omkring vinduer og døre samt hulmur med stenbinder. Med de konstaterede konstruktioner overflødigøres planlagt undersøgelse af trådbinder, da de er ikkeeksisterende. Der er meget stor andel af massivt murværk som danner kuldebroer (stenbinder, sammenmuring ved etageadskillelse / lejlighedsskel samt omkring vinduer og døre.) Energitiltag - Facaderenovering: Facaderenoveringen kan bestå af nedrivning af den eksisterende facade. Der anbefales en facaderenovering med isolering og en helt ny skalmur. Facaderenoveringen kan bestå af nedrivning af den eksisterende facade. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 46.100.000 kr. 11.525.000 kr. 57.625.000 kr. 4.033.750 kr. 94,0 kr. 583,0 kr. Udvidelse af fundament / sokler, montering af isolering og ny facademur Der er ved beregning af energibesparelse regnet med 125 mm isolering i renoveret facade. 280.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 96,0 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 1-7. Besparelsen er inkl. udskiftning af altaner, se afs. 6.4. Der er i den anførte besparelse ikke medregnet evt. energibesparelse ved lavere el-forbrug til drift af varmeanlæg. 6.3 Træbjælkelag Jf. oplæg til energihandlingsplanen skulle der foretages undersøgelser af træbjælkelagsender der kunne være et potentiel problem hvor der er foretaget indvendig isolering. Omfanget af den indvendige isolering var meget begrænset og det anses ikke for nødvendig på nuværende tidspunkt at undersøge dette. side 8 af 16

6.4 Altaner Altaner er opbygget i betonkonstruktioner. Efterfølgende er der udført lukning med alu-partier og beklædning af brystninger med fibercement bølgeplader. Altandækket er beton der har sammenhæng med dækkonstruktionen inde i lejlighederne og giver derfor en kuldebro. Nedenstående energitiltaget vil også være et nødvendigt følgearbejde ved facadeudskiftning. Energitiltag - Udskiftning af altaner: Nedbrydning af eksisterende altan og altanlukninger. Etablering af nye altaner uden sammenhæng med de indvendige konstruktioner. Investering er angivet for bygning 1-7. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 32.058.000 kr. 8.014.500 kr. 40.072.500 kr. 2.804.075 kr. 65,0 kr. 406,0 kr. Der er estimeret en samlet besparelse for facaderenovering inkl. udskiftning af altaner, se afs. 6.2. 6.5 Vinduer og døre Vinduer er trævinduer med en termorude. Der er udskiftet enkelte vinduer til kælderrum. Disse er i plastprofiler. Energitiltag - Udskiftning af vinduer og døre: Udskiftning af vinduer og altandøre til nye i træ-alu elementer. Glas som super lavenergi ruder. Investering og besparelse er angivet for bygning 1-7. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 31.237.000 kr. 7.809.000 kr. 39.045.000 kr. 2.733.193 kr. 63,30 kr. 395,30 kr. 200.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 67,4 ton CO 2 6.6 Brugsvandsinstallation Hver bygning er forsynet med eget brugsvandstik fra Aalborg Vandforsyning, Vand A/S. Fra teknikrum føres vandledninger for koldt og varmt brugsvand samt cirkulation i kælder til stigestrenge. Alle brugsvandsrør udenfor teknikrummene er løbende udskiftet til rør af plast. I bygning 5 og 7 er brugsvandsrør i stigestrenge udskiftet til rør af galvaniseret stål. I hver lejlighed er stigestrenge og fordelerarrangement placeret bag inspektionslem i badeværelse, med fordeling til alle tapsteder i badeværelse og køkken samt måling af koldt og varmt vand. Målere er med fjernaflæsningsmulighed. Rørmaterialer i fordelerarrangement er galvaniseret stålrør og/eller messing. Fra fordelerarrangement er vandinstallation udført i PEX i tomrør frem til tapsteder. Forsyning til nye taglejligheder er udført i PEX i tomrør. Varmtvandsproduktion sker via isoleret varmtvandsbeholdere med cirkulation af det varme brugsvand. I bygning 1-3 samt 8 og 9 sker varmtvandsproduktionen via isoleret varmtvandsvekslere. I førstnævnte er veksleren indbygget i bygningens fjernvarmeunit. Cirkulationspumper i anlæg for cirkulation af varmt brugsvand er i alle bygninger fabr. Grundfos. Varmtvandsproduktionen reguleres via decentrale regulatorer, fabr. Danfoss ECL. I et enkelt tilfælde er der observeret ældre reguleringsanlæg, fabr. Clorius. side 9 af 16

Tilstand: Brugsvandinstallationen inkl. rørisolering er renoveret i forbindelse med renovering af badeværelser i 2004, hvor også armaturer i køkken og badeværelse er udskiftet. Isolering af nye brugsvandsrør i kælder vurderes tilstrækkelig. Anlæg for varmtvandsproduktion inkl. brugsvandsledninger i teknikrum i bygning 1-3 er renoveret i perioden 2008-2011. Isolering vurderes tilstrækkelig. I bygning 4-7 sker varmtvandsproduktionen via varmtvandsbeholdere fra omkring 1980. Der må påregnes en samlet levetid for varmtvandsbeholderne på omkring 30 år afhængig af drift, beholdertemperatur og den aktuelle korrosionsbeskyttelse af beholderen. Elektrolyseanlæg er i alle varmtvandsanlæg sat ud af drift. Eksisterende varmtvandsbeholder vurderes at være med ca. 100-120 mm isolering. Varmtvandsvekslere i bygning 8 og 9 er renoveret i 1993 og ligeledes med isoleringskappe. Det vurderes at ca. 70 % af cirkulationspumperne i anlæg for cirkulation af varmt brugsvand kan udskiftes til pumper med lavere effekt. Energitiltag - Udskiftn. af cirkulationspumper: Pumper for cirkulation af varmt brugsvand, fabr. Grundfos type UP, UPE, UPS og UMS, udskiftes til energibesparende pumper som fabr. Grundfos type Alpha2. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 110.000 kr. 27.500 kr. 137.500 kr. 9.625 kr. 0,2 kr. 1,4 kr. 8.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 2,3 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 1-9. Energitiltag - Vandbesparende armaturer: Eksisterende blandingsbatteri ved køkken- og håndvask i hhv. køkken og badeværelse udskiftes til vandbesparende armaturer, som fabr. Gustavberg type Nautic. De vandbesparende funktioner omfatter: - Begrænsning af vandmængde/tryk via et forudindstillet komforttryk som udgangsposition for den normale brug. - Energisparefunktion med en forudindstillet komforttemperatur på 38-40 C. Grebet skal aktivt føres helt ud til venstre før vandet opnår maksimal temperatur. - Temperatur på 17 C i grebets udgangsposition. 1.800.000 kr. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 450.000 kr. 2.250.000 kr. 157.500 kr. 3,6 kr. 22,8 kr. 240.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 0,9 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 1-9. Ved estimering af besparelse, er der anslået en vandbesparelse på 15 % og 10 % for hhv. varmt brugsvand og brugsvand totalt med udgangspunkt i vandforbruget for 2012. 8 8 Anslået med afsæt i rapport om test af vandbesparende blandingsbatterier i EnergyFlexHouse, udgivet af Teknologisk Institut (maj 2011). side 10 af 16

Energitiltag - Udskiftning af VVB: Eksisterende varmtvandsbeholdere (VVB) i teknikrum, bygning 4-7, udskiftes og erstattes af isoleret gennemstrømningsvandvarmere. Varmetab fra varmtvandsproduktionen reduceres. Der er taget udgangspunkt i etablering af fjernvarmeunits med indbygget gennemstrømningsvandvarmer. Der er forudsat et varmetab for nye gennemstrømningsvandvarmere på 3,0 W/K. 500.000 kr. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 125.000 kr. 625.000 kr. 43.750 kr. 1,0 kr. 6,3 kr. 3.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 1,2 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 4-7. 6.7 Varmeinstallation Bebyggelsen er forsynet med fjernvarme fra Aalborg Forsyning, Varme A/S. Hver bygning er med eget fjernvarmestik og hovedmåler for afregning af forbrug. Varmeanlæg i bygning 1-3 samt 8 og 9 er udført som direkte fjernvarmeanlæg med fjernvarmevand i fordelingsanlægget. I øvrige bygninger er varmeanlægget udført som indirekte fjernvarmeanlæg. Fordelingsanlægget er baseret på et til fire varmeanlæg pr. bygning. Fordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Fra teknikrum er isolerede hovedledninger ført frem i uopvarmet kælder til uisolerede stigestrenge ved facade og frem til radiatorer i lejligheder. Radiatorer er søjleradiatorer, i hhv. støbejern og pladejern. Der er udskiftet radiatorer i hhv. køkken og badeværelser i et ukendt antal lejligheder, ligesom renoverede taglejligheder er med nye radiatorer. Radiatorer er udskiftet til panelradiatorer. Radiatorventiler på eksisterende søjleradiatorer er uden forindstilling. På radiatorer i lejligheder er monteret elektroniske varmefordelingsmålere med fjernaflæsningsmulighed. På den enkelte radiator er monteret radiatortermostat for regulering af rumtemperaturen. Regulering af varmen sker via fremløbsstyring og via radiatortermostaterne. Tilstand: Varmeanlæg i bygning 1-3 består af fjernvarmeunits fra 2008-2011, fabr. Gemina Termix Compactstation med indbygget gennemstrømningsveksler for varmtvandsproduktion. Alle varmeanlæg reguleres via decentrale regulatorer, fabr. Danfoss ECL med natsænkningsfunktion. I bygning 4-7 er varmeanlæg med rørveksler. Der er monteret returløbstermostat til automatisk regulering af returvandstemperaturen. Varmeanlæggene reguleres via decentrale regulatorer, fabr. Danfoss ECL med natsænkningsfunktion. I et enkelt tilfælde er der observeret ældre reguleringsanlæg, fabr. Clorius. I bygning 8 og 9 er der ikke etableret styring af fremløbstemperaturen via udetemperatur. Cirkulationspumper er i alle bygninger fabr. Grundfos eller Smedegaard. Omkring halvdelen af pumperne er af ældre dato og lever ikke op til nuværende krav til energiforbrug og modulerende drift. Varmeisolering af rør i kælder vurderes at være fra bebyggelsens opførselstidspunkt. Isoleringen er udført med hhv. Armaflex samt mineraluld afsluttet med pap og lærred. Isoleringstykkelsen lever ikke op til nuværende isoleringskrav. Stigestrenge er ikke isolerede og lever således ikke op til nuværende isoleringskrav. side 11 af 16

Energitiltag - Cirkulationspumper: Cirkulationspumper i varmeanlæg, fabr. Smedegaard El-Vario og Grundfos UPE, udskiftes til energibesparende pumper med modulerende drift, som fabr. Grundfos type Magna3. Gældende for varmeanlæg i bygning 4-7. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 160.000 kr. 40.000 kr. 200.000 kr. 14.000 kr. 0,3 kr. 2,0 kr. 16.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 4,7 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 1-7. Energitiltag - Øget rørisolering i kælder: Isoleringstykkelsen øges for reducering af varmtab fra eksisterende varmerør i kælder. Fremtidig isoleringstykkelse udføres iht. gældende isoleringskrav. Uisolerede ventiler i kælder beklædes med isoleringskapper. Der er forudsat en gennemsnitlig medietemperatur i varmerør på 55 C. 320.000 kr. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 80.000 kr. 400.000 kr. 28.000 kr. 0,7 kr. 4,0 kr. 21.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 7,1 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 1-9. Energitiltag - Fremløbsstyring (bygn. 8 og 9): På varmeanlæg i bygning 8 og 9 etableres automatik for styring af fremløbstemperaturen. Fremløbstemperaturen reguleres ud fra den aktuelle udetemperatur, hvorved det bl.a. sikres af varmetabet i varmefordelingsanlægget reduceres mest muligt. Der etableres blandesløjfer med cirkulationspumpe. Der anslås en besparelse i varmeforbruget til rumopvarmning på omkring 5 %. Besparelsen er udregnet med udgangspunkt i forbruget for 2012. 80.000 kr. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 20.000 kr. 100.000 kr. 7.000 kr. 0,2 kr. 1,0 kr. 1.700 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 0,5 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 8-9. Energitiltag - Isolering af stigestrenge: Stigestrenge fra kælder til radiatorer i lejligheder isoleres iht. gældende isoleringskrav, hvorved varmetab fra varmefordelingsanlægget kan reduceres. Isoleringsarbejdet bør dog kun udføres i forbindelse med en større renovering af varmeanlæggene. Der er forudsat en gennemsnitlig medietemperatur i varmerør på 55 C. 10.000.000 kr. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 2.500.000 kr. 12.500.000 kr. 700.000 kr. 16.2 kr. 101.2 kr. 33.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 11,1 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 1-7. side 12 af 16

Energitiltag - Udskiftning af radiatorventiler: Eksisterende radiatorventiler uden forindstilling udskiftes til radiatorventiler med forindstilling. Med forindstillingen begrænses vandmængden gennem radiatoren hvorved der sikres en optimal vandfordeling og en forbedring af afkølingen i varmeanlægget. Den afkølingsmæssige forbedring vurderes at udgøre en lavere returtemperatur. 9 Udskiftningen bør dog kun foretages i forbindelse med en større renovering, idet det giver mulighed for at ændre forindstillingen, hvis bygningens varmebehov reduceres. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 1.400.000 kr. 350.000 kr. 1.750.000 kr. 122.500 kr. 2,8 kr. 17,7 kr. Investering er angivet for bygning 1-9. Besparelsen afhænger af hvor meget bygningens varmebehov reduceres ved en evt. større renovering. De anførte etableringsomkostninger er baseret på at radiatorventilerne udskiftes til dynamiske radiatorventiler, hvorved strengregulering på stigestrenge kan udelades. 6.8 Ventilation Bygning 1-7 er i dag overvejende naturligt ventileret med mulighed for forceret udsugning fra køkken og badeværelse. Frisk luft tilføres i de fleste tilfælde ved oplukkelige vinduer og udeluftventiler i vinduer. I ca. 70 % af lejlighederne er der aftræk fra køkken og badeværelser via individuelle aftrækskanaler over tag. I bygning 1-3 samt ved inde liggende badeværelser i bygning 4 er aftrækskanaler tilsluttet mekaniske udsugningsanlæg i tagrum. Udsugningsventilatorer vurderes at være ca. 6-8 år gamle, dog med et enkelt anlæg af ældre ukendt fabrikat. Det vurderes at køkkenet er renoveret i ca. 85 % af lejlighederne, hvor aftræk fra emhætte er ført ud gennem facade eller over tag. Øvrige køkkener forudsættes uden emhætte. Alle badeværelser er renoveret og er forsynet med ventilator for mekanisk udsugning ud gennem facade / over tag eller manuelt styret udeluftventil i facade. I bygning 8 og 9 er alle lejligheder med central mekanisk udsugning. Frisk luft tilføres ved oplukkelige vinduer og udeluftventiler i vinduer. Udsugningsanlæg er placeret i tagrum og vurderes at idriftsat ifm. renoveringen i 1993. Tilstand: Lejlighederne vurderes ikke tilstrækkelig ventileret. Der skal sikres en øget gennemstrømning af frisk luft til den enkelte lejlighed, således fugtniveauet og betingelserne for skimmeldannelse begrænses. Dette skal ske ved at der etableres et grundluftskifte med mulighed for at forcere luftmængden ved øget fugtpåvirkninger fra madlavning og badning. Eksisterende udsugningsventilatorer i bygning 1-3 og 4 anslås at have en restlevetid på ca. 10-15 år. I bygning 8 og 9 anslås udsugningsanlæggene at være modne til udskiftning. Det vurderes at udsugningsanlæggene kan udskiftes til anlæg med lavere el-forbrug. Nedenfor er angivet mulige energibesparende ventilationsløsninger der samtidig tilgodeser kravene til en forbedring af indeklimaet. Udgangspunktet for estimeringen af besparelserne nedenfor er et anslået energiforbrug for eksisterende udsugningsanlæg i bygning 1, 2, 3, 4, 8 og 9 samt et varmetab ved naturlig ventilering af lejlighederne på 0,5 gange pr. time. 9 Jf. Videncenter for energibesparelser i bygninger Udskiftning af radiatorventiler (januar 2011). side 13 af 16

Energitiltag 1 - Udsugning og udeluftventiler: For hver bygning etableres 1-4 centrale udsugningsanlæg uden varmegenvinding for konstant udsugning hele døgnet. Der udsuges med et grundluftskifte fra køkken og badeværelse. Forceret drift sker via emhætte og fugtstyret ventilator med aftræk gennem facaden / over tag. I lejlighedens beboelsesrum sikres gennemstrømning af udeluft via manuelt styrede udeluftventiler i facaden. Udsugningsanlæggene udføres med energibesparende EC-ventilator og placeres i tagrum med tilslutning til eksisterende aftrækskanaler. Eksisterende udsugningsanlæg udskiftes. 7.000.000 kr. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 1.750.000 kr. 8.750.000 kr. 612.500 kr. 14,2 kr. 88,6 kr. 25.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 7,0 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 1-9. Specifikt elforbrug (SFP): 0,37 kj/m 3 Elforbrug til drift af emhætte og udsugningsventilator i lejligheder er ikke medregnet. Energitiltag 2 - Decentrale ventilationsanlæg: I alle lejligheder etableres balanceret mekanisk ventilation via decentrale ventilationsanlæg med varmegenvinding. Anlægget sikrer et konstant grundluftskifte hele døgnet med fugtstyring for forceret drift af emhætte og udsugning i badeværelse. Et ventilationsanlæg pr. lejlighed vil kræve indtag og afkast ud gennem facaden eller over tag (fælles for alle anlæg i opgangen). Anlægget placeres under loft i entre eller indbygget i højskab. 35.000.000 kr. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 8.750.000 kr. 43.750.000 kr. 3.062.500 kr. 70,9 kr. 443,0,7 kr. 190.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 72,9 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 1-9. Varmegenvinding: 80 % Specifikt elforbrug (SFP): 1 kj/m 3 Energitiltag 3 - Centrale ventilationsanlæg: For hver bygning etableres 1-2 centrale ventilationsanlæg med varmegenvinding for balanceret ventilation i lejligheder. Der opnås således et konstant grundluftskifte hele døgnet med mulighed for forceret drift i køkken og bad. Ventilationsanlæggene placeres i tagrum med nye kanalføringer for indblæsning og udsugning ned gennem etagerne. En central løsning kræver brandsikring af anlægget. Varmegenvinding: 70 % Specifikt elforbrug (SFP): 1,8 kj/m 3 24.000.000 kr. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 6.000.000 kr. 30.000.000 kr. 2.100.000 kr. 49,0 kr. 303,7 kr. 4.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 17,0 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygn. 1-9. side 14 af 16

Energitiltag 4 - Udsugning og mikroventilation: For hver bygning etableres 1-4 centrale udsugningsanlæg uden varmegenvinding for trykreguleret udsugning hele døgnet. Der udsuges med et konstant grundluftskifte fra køkken og badeværelse med mulighed for forceret drift sker via emhætte og fugtstyret ventilator. I lejlighedens beboelsesrum sikres gennemstrømning af frisk luft via automatisk styrede mikroventilationsenheder i facaden, som fabr. InVentilate. Der er ikke udført en økonomisk vurdering pga. manglende støjdæmpning i mikroventilationsenheder. Mikroventilationsenhederne vurderes således ikke som et muligt tiltag. Udsugningsanlæggene udføres med energibesparende EC-ventilator og placeres i tagrum med tilslutning til eksisterende aftrækskanaler. Eksisterende udsugningsanlæg udskiftes. 6.9 El-installationer Belysning i kældrene er flere steder fra den oprindelige installation som blev etableret på opførselstidspunktet. Lyskilderne er 60W glødelamper og boligafdelingen står overfor en stor udskiftning af lyskilder, da glødelamperne udfases og ikke længere er muligt at indkøbe. Boligafdelingen står ligeledes overfor en stor udskiftning af lyskilder på sti- og vejarealer, da kviksølvlyskilder udfases og ikke længere er muligt at indkøbe fra år 2015. For vejbelysningsanlægget og pladsbelysning i boligafdelingen vurderes det, at eksisterende vejbelysning bør udfases og erstattes af nyt vejbelysningsanlæg. Det eksisterende vejbelysningsanlæg bærer præg af flere års drift og vejrlig. Energitiltag - Udskiftn. af belysn. på sti og vej: For at afdække om der er et potentiale i at gennemfører en total udskiftning, er der medtaget følgende vurderinger: Øvrige omkostninger (ansl. 25%) 530.000 kr. 132.500 kr. 662.500 kr. Vurdering af restlevetid på eksisterende vejbelysningsanlæg. Genanvendelse af eksisterende vejbelysningsanlæg. Udskiftning af eksisterende armaturhoveder. Opgradering af materiale til klasse II. Udfasning af kviksølv lyskilder. Ud fra disse vurderinger, kan det konkluderes at der bør foretages en total udskiftning af vejbelysningsanlægget. 46.375 kr. 1,1 kr. 6,7 kr. 70.000 kr. Forventet årlig CO 2 -besparelse 17,3 ton CO 2 Investering og besparelse er angivet for bygning 1-7. Det må forventes, at der skal tillægges anlægsudgifter i form af nedlæggelse af kabler samt etablering af nye master. Energitiltag - Belysning i klæderne: Det anbefales at alle belysningsarmaturer udskiftes til mere energivenlige belysningsarmaturer sammen med bevægelsessensorer. Installation til kraftinstallationerne bør udskiftes af der flere steder stadig er gamle kabler, sikkerhedsafbrydere m.v. Øvrige omkostninger (ansl. 25%) Investering er angivet for bygn. 1-7. 120.000 kr. 30.000 kr. 150.000 kr. 10.500 kr. 0,2 kr. 1,5 kr. side 15 af 16

Tabel 2 - Overblik over energitiltag og forventet besparelse Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Varme [MWh/år] Årlig besparelse El [MWh/år] Vand [m 3 /år] Samlet [kr./år] Investering [kr.] Levetid* [år] CO 2 - besparelse [ton/år] Varme Udskiftning af cirkulationspumper - 10-16.000 200.000 20 4,7 El Udskiftning af belysning på sti og vej - 36-70.000 662.500 15 17,3 Varme Øget rørisolering i kælder 75 - - 21.000 400.000 30 7,1 Brugsvand Udskiftning af cirkulationspumper - 5-8.000 140.000 20 2,3 Brugsvand Vandbesparende armaturer 100-6.400 240.000 2.250.000 10 0,9 Varme Fremløbsstyring (bygning 8 og 9) 6 - - 1.700 100.000 15 0,5 Vinduer/døre Udskiftning af vinduer og altandøre 700 - - 200.000 39.100.000 30 67,4 Murværk Facaderenovering inkl. nye altaner 1.000 - - 280.000 97.700.000 40 96,0 Brugsvand Udskiftning af varmtvandsbeholdere 13 - - 3.000 625.000 30 1,2 Varme Isolering af stigestrenge 115 - - 33.000 8.000.000 30 11,1 El Udskiftning af lyskilder i kældre - - - - 150.000 15 - Varme Udskiftning af radiatorventiler afhænger af varmebehov efter renovering 1.750.000 20 - Ventilation #1 - Udsugning og udeluftventiler - 15-25.000 8.750.000 20 7,0 Ventilation #2 - Decentrale ventilationsanlæg 1.100-70 - 190.000 43.750.000 20 72,9 Ventilation #3 - Centrale ventilationsanlæg 960-160 - 4.000 30.000.000 20 17,0 *) Anslået levetid med afsæt i BR10, bilag 6, tabel 2 samt Håndbog for Energikonsulenter, afs. 2.1.4, udgivet af Energistyrelsen (2008).