Ansøgning om miljøgodkendelse efter 12 i husdyrgodkendelsesloven på ejendommen Engskelgård Hovedvejen 75 4320 Lejre 2. udgave 11. november 2015 1
Oplysninger i denne ansøgning følger kronologisk Miljøstyrelsens tjekliste til visitation procedure for ansøgning efter husdyrlovens 11 og 12. Indhold Generelle forhold... 3 1.1 Ejer- og driftsforhold... 3 1.2 Godkendelsespligt... 3 1.3 Godkendelsens omfang... 3 1.3.1 Projektets omfang... 3 1.3.2 Tidligere godkendelser... 4 1.3.3 Biaktiviteter... 4 1.4 Offentlighed og høring... 4 1.4.1 Offentlighed og høring... 4 1.4.2 Ikke-teknisk resume... 4 2 Anlægget... 7 2.1 Dyrehold og management... 7 2.2 Lokalisering... 7 2.2.1 Faste afstandskrav... 8 2.2.2 Landskabet og planforhold... 8 2.3 Energi og vandforbrug... 9 2.3.1 Energiforbrug... 9 2.3.2 Vandforbrug... 10 2.4 Gener... 10 2.4.1 Lugt... 10 2.4.2 Støj... 12 2.4.3 Lys... 12 2.4.4 Fluer og skadedyr... 13 2.4.5 Støv... 13 2.4.6 Transport... 13 2.5 Forurening... 14 2.5.1 Spildevand... 14 2.5.2 Husdyrgødning og foder... 15 2.5.3 Affald og kemikalier... 17 2.5.4 Ammoniak... 17 3 Arealerne... 19 3.1 Markoplysninger... 19 3.2 Gødningsregnskab... 19 3.3 Nitrat (overfladevand)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.4 Grundvand... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.5 Fosfor... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.6 Ammoniak fra udbringning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3.7 Gener fra udbringning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Foranstaltninger ved ophør af produktion... 19 Beskrivelse af alternativer... 20 2
Generelle forhold 1.1 Ejer- og driftsforhold Ansøger Navn Engskelgård/v. Kim og Bo Wamsler Adresse Hvalsøvej 22, 4320 Lejre Telefon 23 31 40 78 Mail bjergagergaard@email.dk Ejendomme, ejendomsnumre, matrikler og bedriftsoplysninger Sags adresse Hovedvejen 75, 4320 Lejre Ejendomsnummer 3500009420 Matrikelnumre 6a Rorup By, Rorup Listebetegnelse I 101 CVR-nummer 21013331 CHR-nummer 110883 Konsulent Navn Landboforeningen Gefion / Heidi Ledskov Adresse Fulbyvej 15, 4180 Sorø Telefon 57 86 53 18 / 51 48 90 81 Mail hsl@gefion.dk 1.2 Godkendelsespligt Der er i dag tilladelse til en svinebesætning på enten 8.733 slagtesvin (30-102 kg) eller 9.540 smågrise (16-30 kg) og 7.560 slagtesvin (30-102 kg) samt 3 heste svarende til ca. 207 DE. Der ønskes en udvidelse til 19.000 smågrise (25-33 kg) og 9.600 slagtesvin (33-112 kg) samt 340 æglæggende høner, svarende til ca. 297 DE. Da husdyrproduktionen udvides til mere end 250 DE, er projektet godkendelsespligtigt efter husdyrlovens 12. 1.3 Godkendelsens omfang Dyreholdet udvides udelukkende i eksisterende anlæg. Al husdyrgødningen udbringes på aftalearealer, da al bedriftens jord er bortforpagtet. 1.3.1 Projektets omfang Udvidelsen af dyreholdet kommer udelukkende til at foregå i eksisterende stalde. Husdyrgødningen fra anlægget udbringes på aftalearealer. Kim Wamsler M-15-019 3/ 20
1.3.2 Tidligere godkendelser Der er tidligere anmeldt et dyrehold på enten 8.733 slagtesvin (30-102 kg) eller 9.540 smågrise (16-30 kg) og 7.560 slagtesvin (30-102 kg) samt 3 heste, svarende til ca. 207 DE. Der er den 23. september 2010 meddelt tilladelse til at ændre produktionen til 17.465 slagtesvin (30-102 kg) og 3 heste, samt opførelse af en ny stald, ny gyllebeholder og kornsilo samt korngrav. Denne miljøgodkendelse er imidlertid ikke taget i brug, og er derfor udløbet. Derfor er det den oprindelige tilladelse med de 8.733 slagtesvin, der er den tilladte produktion på ejendommen. 1.3.3 Biaktiviteter Der foregår ingen biaktiviteter på ejendommen. 1.3.4 Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle beholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning, som til fulde sikrer miljøet. 1.4 Offentlighed og høring 1.4.1 Offentlighed og høring 1.4.2 Ikke-teknisk resume Type husdyrbrug På bedriften drives der svineproduktion. Dyreholdets størrelse Der er en godkendelse til en årsproduktion på enten 8.733 slagtesvin (30-102 kg) eller 9.540 smågrise (16-30 kg) og 7.560 slagtesvin (30-102 kg) samt 3 heste, i alt ca. 207 DE. Der ønskes en udvidelse til 19.000 smågrise (16-30 kg) og 9.600 slagtesvin (30-112 kg) samt 340 æglæggende høner, i alt ca. 297 DE. Nudrift Ansøgt Slagtesvin 8.733 / 7.560 9.600 Smågrise 9.540 / 0 19.000 Heste 3 0 Æglæggende høner 0 340 Beskrivelse af byggeriet Der etableres intet nybyggeri i forbindelse med udvidelsen, da der er plads til udvidelsen i de eksisterende stalde. Ændringer i staldsystemet Kim Wamsler M-15-019 4/ 20
De eksisterende stalde er indrettet med 2/3 fast gulv. Stierne skal fortsat benyttes til smågrise og slagtesvin. Der sker ingen ændringer af gyllekummer. Håndtering af husdyrgødning Hovedparten af husdyrgødningen fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i den eksisterende gyllebeholder med en samlet kapacitet på 3.200 m 3. Derudover er der en mindre mængde staldgødning fra hønseholdet. Husdyrgødningen udbringes på de tilhørende aftalearealer. Tidsrummet for udkørsel med husdyrgødning planlægges normalt til at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om foråret og om efteråret. Støv, Støj og fluer I forbindelse med udvidelsen vil der komme en større husdyrproduktion på ejendommen, dette vil kunne give et lidt højere støv- og støjniveau inden for ejendommens grænser. Fluer bekæmpes efter gældende regler og der er ikke et generelt flueproblem på ejendommen i dag, hvilket det heller ikke forventes at komme i fremtiden. Evt. gener i form af støv, støj og fluer forventes ikke at berøre naboer mv. Arealoplysninger Gyllen udbringes på de tilhørende aftalearealer. Lugt Ejendommen er placeret optimalt i forhold byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig, så det har ikke været nødvendigt at etablere lugtreducerende tiltag. Ammoniakfordampning Ændringen af dyreholdet er omfattet af det generelle krav om reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. BAT-emissionskrav beregnet Generelt emissionskrav aflæst i IT-systemet Tilladt emission i forhold til BAT kravene, jf. kapitel 6 3.414 kg N Tilladt emission i forhold til kravet (uden hønseholdet) 4.364,5 kg N Det mest skærpede af ovenstående 2 ammoniakkrav skal overholdes. Hermed må den ansøgte produktion maksimalt have en ammoniakemission på 3.414 kg N/år. Ammoniakemissionen fra stalde og lagre er 3.202 kg N/år, og emissionskravet er hermed overholdt. Påvirkning af naturområder Alle staldanlæg ligger længere væk end 1.000 m fra det nærmeste naturområde, der er beskyttet af husdyrlovens 7. Inden for 1.000 meter fra anlægget ligger der flere områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kim Wamsler M-15-019 5/ 20
Der er foretaget 1 beregning for deposition på det nærmeste naturområde, en mose. Merbelastningen er 6,5 kg N/år. Ammoniakdepositionen har derfor været vurderet af Lejre Kommunes naturvurdering, der har vurderet, at mosen ikke har en høj naturværdi, og allerede med den nuværende produktion modtager næringsstoffer fra de omkringliggende marker. Stalden Eksisterende stald Generelt Ejendommen fremstår meget harmonisk med rolige farver, og der er renholdt og vedligeholdt på hele ejendommen. Facadebeklædning Stald: bakkesten med gul cement. Maskinlade: røde stålplader. Kornlade: røde træfacader. Stuehus og omgivende længer: gulpudset. Taghældning/ Gråt eternittag, 15 grader hældning. materiale Stuehus samt omgivende længer med rødt tegltag Højde på bygning Bygningerne har en højde op til ca. 8 m Grundplan Alle bygninger samlet ca. 4.000 m 2. Anvendelse Smågrise og slagtesvin Der er 1 stk. eksisterende gyllebeholder á 3.200 m 3. Den er opført i betonelementer og ligger ca. 3 m over terræn. Der er ikke planer om ny beplantning på ejendommen. Der er vedlagt beliggenhedsplan af ejendommen, med følgende oplysninger: Placering af stalde. Placering af fodersiloer mv. Placering af dræn Relevante adgangsveje Interne transportveje Placering af døde dyr Beplantning Belysning Indretning af anlægget Den eksisterende stald er indrettet med 2/3 fast gulv. Generelt for staldsystemet Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af næringsstoffer i gødningen. Dette, sammenholdt med tildeling af beskæftigelsesmateriale, god management og god hygiejne, vil begrænse lugt og ammoniakfordampning i og fra stalden. Gødning håndteres udelukkende som gylle. Gyllen pumpes fra stalden til forbeholderen, hvorfra det pumpes til gyllebeholderen. Kim Wamsler M-15-019 6/ 20
Hønseholdet Hønsene går i en mindre stald med adgang til hønsegård (se situationsplan). Staldmøg fjernes et par gange årligt og tilføres gyllebeholderen. 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og management Nudrift Ansøgt Slagtesvin 8.733 / 7.560 9.600 Smågrise 9.540 / 0 19.000 Heste 3 0 Æglæggende høner 0 340 Management - Der er udarbejdet en beredskabsplan. - Bedriftens eventuelle medarbejdere vil blive uddannet løbende gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner i staldene, såsom fodermaskiner, ventilationsanlæg mv. - Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. - Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. - Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnligt for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Bedriften drives generelt efter retningslinjerne i Godt landmandskab. Rengøring og desinfektion Mellem hvert hold nedvaskes stierne med højtryksrenser. Bedste tilgængelige staldteknologi Smågrisene er opstaldet i stier med 2/3 fast gulv svarende til referencen. Slagtesvinene er opstaldet i stier med 1/3 spalter og 2/3 fast gulv. Dette staldsystem er bedre end referencen. Bedste tilgængelige foderteknologi Foderplaner udarbejdes i samarbejde med konsulent, og det sikres, at der anvendes den nyeste viden. Foderplaner gennemgås jævnlig for optimeringer, så det sikres at foderet er tilpasset dyrenes behov i differentierede vægtintervaller. 2.2 Lokalisering Husdyrbrugets anlæg er beliggende ca. 800 m øst for Rorup og ca. 2 km nordvest for Viby i åbent landskab med god afstand til naboer. Kim Wamsler M-15-019 7/ 20
2.2.1 Faste afstandskrav Generelle afstandskrav: Ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m): > 100 m Almene vandforsyningsanlæg (50 m): > 500 m Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): > 15 m Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): ca. 100 m Levnedsmiddelvirksomhed (25 m): ukendt - mere end 25 m Beboelse på samme ejendom (15 m): ca. 50 m Naboskel (30 m): ca. 85 m Nabobeboelse (50 m): ca. 110 m Jf. oplysninger fra www.miljøportalen.dk 2.2.2 Landskabet og planforhold Der er angivet afstanden/placeringen af de nye ansøgte dele af anlægget i forhold til følgende: Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000) ca. 1.500 m til EF-fuglebeskyttelsesområde. Områder med landskabelig værdi ca. 140 m. Uforstyrrede landskaber Ikke oplyst på kort.arealinfo. Råstofinteresseområde ejendommen ligger uden for område. Kim Wamsler M-15-019 8/ 20
Fredninger ca. 1.100 m. Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering ca. 50 m fra lavbundsområde uden okkerklassificering. Skovrejsningsområder Ejendommen ligger i udkanten af et område, hvor skovrejsning er uønsket. Værdifuldt landbrugsområde Ikke oplyst på kort.arealinfo. Naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 > 1.000 m. Potentielt ammoniakfølsom skov > 1.000 m. Beskyttede naturarealer ( 3) ca. 40 m sydvest for anlægget ligger en mose, gyllebeholder ligger ca. 140 nord for beskyttet vandløb. Skovbyggelinie ca. 1.200 m. Sø- og åbeskyttelseslinie - ca. 1.650. Kirkebyggelinie ca. 930 m. Fortidsmindelinie ca. 1.150 m. Beskyttede sten- og jorddiger ca. 175 m øst for anlæg. Oplysningerne er hentet på www.miljoeportal.dk. 2.3 Energi og vandforbrug 2.3.1 Energiforbrug Ressource FØR EFTER Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning eller indretning) Elforbrug oplyst af Ca. 100.000 Ca. 130.000 ansøger Dieselolie 0 0 Dieselolie opbevares på anden ejendom Energiteknologi på anlæg (BAT) Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT, når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, (udskiftningen vil foregå efterhånden som elpærerne springer) eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol, og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. - Ventilationssystemer er optimeret og dimensioneret og reguleret efter den aktuelle belægning. - De enkelte staldafsnit udtørres med varmeblæser efter vask, inden der indsættes nye grise. Kim Wamsler M-15-019 9/ 20
På den måde undgås det at ventilere unødigt, samtidig med at det undgås, at temperaturen i stalden er for lav og luftfugtigheden er for høj, når der indsættes grise, idet dette kan medføre unødigt svineri i stalden. - Der sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer. - Der sørges for, at unødig belysning og andet energispild undgås. - Hvor det er muligt, er der opsat lavenergi lysstofrør/elpærer. - Udendørs belysning benyttes kun i nødvendigt omfang. 2.3.2 Vandforbrug FØR EFTER Samlet vandforbrug Ca. 3.500 m3 Ca. 5.000 m3 Staldene vaskes med alm. højtryksrenser med koldt vand. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til markdræn, jf. vedlagte beliggenhedsplan. Vandteknologi på anlæg (BAT) Ifølge BREF der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT når der er anvendes højtryksrensning til vask af stalde, og når drikkenipler er placeret over trug. - Der foretages højtryksvask af stalde mellem hvert hold af grise. - Drikkenipler placeres over fodertrug, så spild undgås. - Stalde sættes i blød inden vask, hvilket nedsætter forbruget af vand. - Drikkevandsnipler mm efterses og udskiftes når det skønnes nødvendigt. - Vandforbruget registreres og moniteres løbende for at forebygge spild og for at undgå eventuelt ødelagte vandrør. 2.4 Gener 2.4.1 Lugt Naboer Ejendommens placering i forhold til hhv. nærmeste enkeltliggende nabo uden landbrugspligt, samlet bebyggelse og byzone, fremgår af nedenstående udklip fra it-systemet. Kim Wamsler M-15-019 10/ 20
Lugtberegning Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMK-vejledningen og dels den nye lugtvejledning. Der forventes ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Genekriteriet er overholdt til både nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Kim Wamsler M-15-019 11/ 20
2.4.2 Støj Støj fra staldanlægget vil kunne forekomme fra dyr og staldmekanik samt interne og eksterne transporter til og fra ejendommen. Der vil være spidsbelastning af støj i forbindelse med indog udlevering af grise. Derudover vil der være almindelig støj fra den daglige pasning af grisene. Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Ventilation i eksisterende stald I tagflade Hele døgnet Renholdelse og servicering Stalde og dyr I staldene Ca. kl. 06.00-19.00 alle dage. * Korn Kørsel med maskiner 2 gastætte udendørs siloer Fra ejendom til udspredningsarealerne. Kornvogne fra arealer til silo I højsæsonerne hele døgnet. Hensyntagen til naboer * Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba). Der må dog påregnes et vist støjniveau i forbindelse med markarbejdet i højsæsonerne, den forventes dog uændret i forhold til den nuværende produktion. Støj fra gylleudkørsel foregå kun i to højsæsoner; forår og sensommer. Støj fra kornvogne kun i høst. For at begrænse støjgener kontrolleres og renses mekaniske installationer jævnligt, således at de fungerer optimalt og ikke giver anledning til unødig støj. Støjkilder i form af ventilationsafkast og fodersiloer fremgår af beliggenhedsplan. Ventilation I eksisterende stald reguleres ventilationssystemet efter den aktuelle belægning. Der udføres en jævnlig rengøring (ved hvert holdskifte) og tilsyn af ventilationskanaler og ventilator, herved fjernes snavs mv. som kan yde modstand og forøge strømforbruget. Der gennemføres regelmæssig kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed. Der er trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT når der etableres (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperatur styring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. 2.4.3 Lys Der vil ved den normale daglige drift ikke være arbejdsprojektør på ejendommen. Kim Wamsler M-15-019 12/ 20
Der er opsat lys i ved indgang og i forbindelse med udleveringsrum. Det normale tidsrum for belysning er fra kl. 05.00 19.00, men det kan dog særlige tilfælde forekomme lys næsten hele døgnet ved ind og udlevering af grise og foder. 2.4.4 Fluer og skadedyr Foderet er opbevaret i tætte siloer, hvor det ikke er muligt for skadedyr at komme ind. Foderladen med siloer og omkringliggende arealer rengøres jævnligt. Der sørges for, at der ikke er uhygiejniske forhold ved de døde dyr, og de vil være overdækket. Hvis der er blod eller lign. vil dette blive fjernet, når de døde dyr er blevet afhentet Bekæmpelse af rotter er udliciteret til firma. Der er opstillet rottekasser på ejendommen for effektiv bekæmpelse. Der benyttes rovfluer i gyllekanalerne for at undgå fluegener. 2.4.5 Støv Problemer med støv kan hovedsageligt opstå ved håndtering af foder. Foderhåndteringen foregår dog kun indendørs, hvilket reducerer støv væsentligt. Det forventes ikke, at støvgener vil kunne påvirke omkringboende væsentligt, idet der er stor afstand til nærmeste nabo. 2.4.6 Transport Kørselsruter Kim Wamsler M-15-019 13/ 20
Der er indkørsel til ejendommen fra Hovedvejen, hvorfra alle transporter vil foregå. Smågrise tilkøres med lastbil en gang pr uge. Smågrise (30 kg) og slagtesvin transporteres fra ejendommen 1 gang pr uge for hver dyregruppe, ligeledes med lastbil. Transporter I før situationen er der ca. 448 transporter til og fra ejendommen, heraf er ca. 30 % transporter med husdyrgødning. I efter situationen er der ca. 533 transporter til og fra ejendommen, heraf er ca. 40 % transporter med husdyrgødning. Det er primært antallet af gylletransporter, der vil stige. De andre transporter bliver bare med lidt større læs ad gangen. Antal transporter FØR EFTER Tidsrum årligt Gylletransport 150 235 Sæson forår og efterår i tidsrummet kl. 06-22. Foder transporter 40 40 Hverdage 06-18. Tilkørte smågrise 52 52 Normalt i hverdagene - Kan forekomme hele døgnet. Afhentning af døde dyr 52 52 Hverdage 06-18. Udlevering af 30 kg 52 52 Hverdage 06-18. grise Udlevering af slagtesvin 52 52 Hverdage 06-18 Diverse transporter 50 50 Hverdage 07-15. Transporter i alt 448 533 Gns. antal pr. dag 0,8 0,8 Uden gylletransporter Gns. antal pr. dag med gylletransporter 1,2 1,5 Tidsrummet for kørsel/ med gylle planlægges normalt til at foregå i hverdagene, og vil normalt foregå i ca. 1 uge om foråret og tilsvarende om efteråret. Der er før udvidelsen ca. 448 transporter og efter udvidelsen ca. 533 transporter. Den begrænsede udvidelse opnås ved at optimere transporterne. Udspredning af gylle og indhøst af korn foregår over forholdsvis få dage om året, og vil derfor ikke påvirke de ugentlige faste transporter, der kører til og fra ejendommen. Antallet af transporter stiger ikke mærkbart, når der ses bort fra gyllekørslen, der foregår over en kort koncentreret periode. 2.5 Forurening 2.5.1 Spildevand Vaskevand fra stalde tilledes gyllebeholder. Der afledes tagvand fra eksisterende bygninger til markdræn. Kim Wamsler M-15-019 14/ 20
2.5.2 Husdyrgødning og foder Husdyrgødning: Beholder Type Over- Byggeår Kontrol Kapacitet dækning Gyllebeholder Betonbeholder - 2004 2014 3.200 Gyllekummer Beton - Ca. 500 Opbevaringskapacitet i alt 3.700 BAT beskrivelse til gyllebeholder Der vil anvendes følgende bedste tilgængelige opbevaringsteknik på ejendommen. Gyllebeholderen efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholderen er en fast tank, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bund er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanken tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af svinegylle i gylletank, opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bl.a. 10-års beholderkontrol. Lagerkapacitet -nu Der er på nuværende tidspunkt en gyllebeholder med en kapacitet på 3.200 m 3 samt gyllekummer på ca. 500 m 3. Nu, lagerandel flydende i pct. Gyllebeholder 1: 3.200 m 3 100 % af gyllen. Lagerkapacitet - efter I ansøgt drift vil den samlede kapacitet ligeledes være på 3.200 m 3 samt 500 m 3 gyllekummer. Efter, lagerandel flydende i pct. Gyllebeholder 1: 3.200 m 3 100% af gyllen. Smågrise (16-30 kg) Norm (t/dyr) 9.540 gylle 0,144 x 0,574* Husdyrbrugets gødningsproduktion - nudrift Dyreart Antal Gødningstype Gødningsmængde gylle 787,9 Gødningsmængde dybstr. Slagtesvin (30-102 kg) 7.560 gylle 0,47 x 0,897** Heste 3 Dybstr. 2,97/ 4,52/ 5,13 Samlet mængde 3.186 12,6 3.974 12,6 *Korrigeret for afvigende vægtgrænser **Korrigeret for afvigende vægtgrænser Kim Wamsler M-15-019 15/ 20
Smågrise (25-33 kg) 19.000 Gylle 0,144 x 0,362*** Husdyrbrugets gødningsproduktion ansøgt drift. Dyreart Antal Gødningstype Norm (t/dyr) Gødningsmængde gylle 990,4 Gødningsmængde dybstr./ staldgødning Slagtesvin (33-112 kg) 9.600 Gylle 0,47 x 1,093**** 4.931,6 Æglæggende høner Samlet mængde 340 Dybstrøelse 4,9 (pr. 100 høner) 16,66 t. 5.922 16,66 t. ***Korrigeret for afvigende vægtgrænser ****Korrigeret for afvigende vægtgrænser Opbevaringskapacitet Der vil blive produceret ca. 5,922 t/år, dvs. ca. 493,5 m 3 gylle pr. måned. Med den anførte produktion er der kun ca. 7,5 mdr. opbevaringskapacitet, men den overskydende gylle køres til ekstern, lejet beholder hos Niels Frandsen, Hvalsøvej 28 (op til 1.200 m 3 ), og evt. skal der fremover leveres til biogasanlæg. Beskrivelse af mulige uheld - Der vil kunne forekomme uheld med spild af husdyrgødning, f.eks. ved flytning af gylle. - Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. - Olietank kan springe læk. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld - Ved et gylleudslip kan der ske forurening til vandmiljøet. - Fejl i foderblandinger vil kunne give overdoseringer af nærringsstoffer til gene for både dyr og miljø. Minimering af gene og forurening ved mulige uheld - Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen, og denne følges ved evt. uheld. - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes 112. - Pumpning af gylle vil altid være under opsyn. - Der er etableret en vold omkring gyllebeholderen, som sikrer at der ikke kan løbe gylle direkte ned i den mose, som ligger vest for beholderen, hvis beholderen springer læk. Kim Wamsler M-15-019 16/ 20
2.5.3 Affald og kemikalier Døde dyr Døde slagtesvin opbevares på fast areal med overdækning. Smågrise opbevares i container. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er op til weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalt være inden for en normal arbejdstid. Placering af døde dyr fremgår af vedlagte beliggenhedsplan. Fast affald Fast affald + EAK-kode Papir, pap, diverse Småt brændbart 15 01 01 Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse 500 kg 700 kg Dagrenovation kommunal ordning el genbrug Spraydåser 100 kg 100 kg Genbrugsplads Andet (f.eks. slam til gødningsformål) / / / / Kemikalier generelt Olie/kemikalieaffald Type + EAK-kode Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Jern/metal 02 01 10 500 500 Produkthandler, afhentes efter behov Veterinært affald (kanyler, tomme medicinflasker) 18 02 02 200 stk. 250 stk. I lukket beholder Brugte kanyler og emballage afleveres til kommunal modtageordning. Andet / / / / Beskrivelse af egenkontrol Der er følgende punkter som forslag til egenkontrol - Produktionsrapporter/Effektivitetskontrol (foder og produceret dyr) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter og forbrug af medicin gemmes 5 år. - Gødningsregnskab udført af planteavlskonsulent gemmes i 5 år. - Affaldskvitteringer gemmes i 5 år 2.5.4 Ammoniak 2.5.4.1 Ammoniaktab Kim Wamsler M-15-019 17/ 20
Husdyrbrugets tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. Samlet ammoniakemission Emission FØR Emission EFTER Mer-emission 2.219 3.202 983 De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 % for slagtesvin og 20 % for smågrise. Det generelle krav samt den faktiske emission kan direkte aflæses i it-systemet. Derudover skal der foretages en beregning af den maksimale tilladte emission, som er opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT-beregning). Emissionsgrænseværdi for ammoniak Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Der er taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier fra maj 2011. Der er tale om en ændring i produktion. Såvel smågrise som slagtesvin skal derfor overholde de vejledende emissionsgrænseværdier (e-grænseværdi). Produktion i eksisterende anlæg: Dyreart Antal e- grænseværdi * Korrigeret e-grænse værdi ** Sum Aktuel emission. 1 Slagtesvin** 9.600 0,31 0,324 3.110,4 2.940 2 Smågrise** 19.000 0,043 0,016 304 262 Emissionsgr.værdi samlet 3.414,4 3.202 *Emissionsgrænseværdierne for stalde med gyllesystem fremgår af vejledninger for hhv. slagtesvin og smågrise fra miljøministeriet af maj 2011. Her er valgt værdier for eksisterende stalde, tabel 2. ** Korrektion vægt slagtesvin: (112 33) x (13,77+0,1733 x (112+33) /2944 ~ 1,044 ** korrektion vægt smågrise: (afgangsvægt indgangsvægt) (13,77 + 0,1733 (afgangsvægt + indgangsvægt))/507~0,376 Ejendommens samlede BAT-emissionskrav er således: 3.414 kg N/år. Det generelle ammoniakemissionskrav (aflæst i IT-systemet) Det beregnede BAT-emissionskrav (udregnet ovenfor) Den faktiske ammoniakemission 4.364 kg N/år 3.414 kg N/år 3.202 kg N/år Kim Wamsler M-15-019 18/ 20
(aflæst i IT-systemet) Ejendommen overholder både BAT-kravet og det generelle reduktionskrav, idet den faktiske emission er 3.202 kg NH3. BAT fosfor Fosforindholdet i den mængde gødning der produceres på anlægget må for slagtesvin maksimalt være 22,3 kg P/DE ab lager for slagtesvin. Med 265,6 DE, svarer det til 5.923 kg P. Fosforindholdet i den mængde gødning der produceres på anlægget må for smågrise maksimalt være 29,2 kg P/DE ab lager. Med 29,6 DE svarer det til 864,3 kg P. For at overholde BAT for fosfor må gødningen derfor maksimalt indeholde 6.787,3 kg P. Husdyrgødning ab lager (uden reduceret P-indhold i foderet til slagtesvin) indeholder 7.271 kg P, hvorved kravet ikke er overholdt. Fosfor er derfor reduceret fra normen på 4,8 gr. P/FE til 4,6 gr. P/FE, hvilket giver 6.678 kg P i gødningen. BAT Økonomi Da udvidelsen overholder BAT-kravet, er der ikke foretaget beregninger for BAT-økonomi for andre tiltag. 2.5.4.2 Påvirkning af natur Anlægget ligger over 1.000 m fra nærmeste Natura 2000, og over 1.000 m fra nærmeste område omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7. Ammoniakberegninger til disse områder vurderes at være unødvendige. Der er foretaget 1 beregning til nærliggende område omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (se ansøgningen). Merbelastningen er 6,5 kg N/år. Da ammoniakdepositionen ligger over 1,0 kg N/ha, skal kommunen foretage en vurdering af, hvorvidt mosen vil blive mærkbart påvirket af merdepositionen (jf. bekendtgørelse nr. 291 af d. 6.4.2011). Der er den 22. juni 2015 rettet henvendelse til Lejre Kommunes naturafdeling vedr. en vurdering af merbelastningen. Den 30. juni 2015 har kommunen svaret, at mosen ikke er udpeget som værdifuld, ikke er fredet eller lign, ikke har høj naturværdi og formodentlig allerede modtager en vis mængde næringsstoffer fra omkringliggende marker. Arealerne 3.1 Markoplysninger Al husdyrgødning udbringes på aftalearealer. 3.2 Gødningsregnskab Al produceret husdyrgødning udbringes på aftalearealer. Foranstaltninger ved ophør af produktion Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle beholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Kim Wamsler M-15-019 19/ 20
Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning (lov 351 af d. 2/6-1999, 9), som til fulde sikrer miljøet. Beskrivelse af alternativer En alternativ mulighed for ejendommen kunne være at undlade at udvide produktionen. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenarie på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være til stede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde at der ikke skal udarbejdes en miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet der er forbundet hermed. Kim Wamsler M-15-019 20/ 20